Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 89 Bilag 6
Offentligt
2157428_0001.png
Til lovforslag nr.
L 89
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 25. februar 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed
(Udvidelse af virksomhedsområdet for tandplejere)
[af sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke)]
1. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovfor‐
slaget, men havde dog gerne set en større udvidelse af områ‐
det, og at man havde ventet med en lovgivning på området,
til man kunne sikre en større reform på tandsundhedsområ‐
det, da der efterhånden er flere og flere, som ikke har råd til
at få ordnet deres tænder. Mange har derfor dårlig tandsund‐
hed, som indvirker på den almene sundhed.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 19. december 2019 og var
til 1. behandling den 9. januar 2020. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og Ældre‐
udvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og sundheds- og ældreministeren sendte den
8. oktober 2019 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del –
bilag 11. Den 19. december 2019 sendte sundheds- og æl‐
dreministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla‐
get.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa‐
tion, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovfor‐
slaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 12 spørgsmål
til sundheds- og ældreministeren til skriftlig besvarelse, som
ministeren har besvaret.
Annette Lind (S) Birgitte Vind (S) Tanja Larsson (S) Camilla Fabricius (S)
nfmd.
Daniel Toft Jakobsen (S)
Flemming Møller Mortensen (S) Julie Skovsby (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Rasmus Horn Langhoff (S)
Stinus Lindgreen (RV) Nils Sjøberg (RV) Kirsten Normann Andersen (SF) Trine Torp (SF) Peder Hvelplund (EL)
AX024341
L 89 - 2019-20 - Bilag 6: Betænkning afgivet den 25/2-20
2157428_0002.png
2
Victoria Velasquez (EL) Susanne Zimmer (ALT) Jane Heitmann (V)
fmd.
Ellen Trane Nørby (V) Hans Andersen (V)
Martin Geertsen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Sophie Løhde (V) Liselott Blixt (DF) Mette Hjermind Dencker (DF)
Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Per Larsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Henrik Dahl (LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Alternativet (ALT)
48
42
16
16
14
13
13
5
Nye Borgerlige (NB)
Liberal Alliance (LA)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
4
3
1
1
1
1
1