L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 86 Bilag 1
Offentligt

-- AKT 141956 -- BILAG 1 -- [ Sv Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn (Ændring af fo… --

Til:

Brian Gresell Nørgaard ([email protected]), Socialjura og International ([email protected]), Louise Skovgaard Petersen

([email protected])

Henriette Fagerberg Erichsen ([email protected])

Fra:

Titel:

Sv: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn (Ændring af formålsbestemmelser i

vedtægter for fonde, krav om indhentelse af straffeattest og præcisering af rækkevidden af socialtilsynets

godkendelse og tilsyn) (Sagsnr.: 2...

Sendt:

25-09-2019 09:01

Tak for henvendelsen.

Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.

Med venlig hilsen

Henriette Fagerberg Erichsen

Sekretær

Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K

D +45 33 96 97 28

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

Til:

Cc:

Udsendelse fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forho ([email protected])

Louise Skovgaard Petersen ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Elsebeth

Jensen ([email protected])

Lovekspeditionen ([email protected])

Fra:

Titel:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn (Ændring af formålsbestemmelser i

vedtægter for fonde, krav om indhentelse af straffeattest og præcisering af rækkevidden af socialtilsynets

godkendelse og tilsyn)

Sendt:

24-09-2019 11:07

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail

[email protected]

J.nr. 2018 - 5859

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Dato 24.09.2019

Til høringsparterne på vedlagte høringsliste

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn (Ændring af formålsbestemmelser i

vedtægter for fonde, krav om indhentelse af straffeattest og præcisering af rækkevidden af socialtilsynets

godkendelse og tilsyn)

Med venlig hilsen

Elsebeth Jensen

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 147484 -- BILAG 2 -- [ Brev fra Ankestyrelsen ] --

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

[email protected]

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om

socialtilsyn

Ankestyrelsen har fået udkast til lov om ændring af lov om socialtilsyn

(ændring af formålsbestemmelser i vedtægter for fonde, krav om

indhentelse af straffeattest og præcisering af rækkevidden af

socialtilsynets godkendelse og tilsyn) i høring.

Vi har følgende bemærkninger:

Godkendelse af og tilsyn med den samlede indsats efter serviceloven

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, at det vil

afhænge af en konkret vurdering, om fx aflastning efter servicelovens §

84 leveres som en integreret del af et tilbud, der er omfattet af

socialtilsynslovens § 4, stk. 1. Det fremgår også, at det i denne

vurdering blandt andet kan indgå, om aflastningen leveres inden for

samme fysiske lokalitet og organisatoriske rammer som tilbuddet, og om

den indgår som en naturlig del af den daglige drift.

Vi foreslår, at det uddybes, hvornår indsatsen er en naturlig del af den

daglige drift. Hvis der eksempelvis er tale om et tilbud med flere

afdelinger, hvor aflastning efter servicelovens § 84 er samlet i en

afdeling for sig, vil det så anses for at være en integreret del af

tilbuddet?

Det fremgår også af bemærkningerne til § 1, nr. 1, at ændringen i nogle

tilfælde efter en samlet konkret vurdering vil kunne medføre, at

socialtilsynet vil skulle delvist nygodkende tilbud, da det vil kunne

udgøre en væsentlig ændring, at godkendelsesgrundlaget fra den 1.

januar 2020 omfatter en bredere indsats. Der henvises i den forbindelse

til tilbud og plejefamilier, som frem til den 1. januar 2020 er blevet

7. oktober 2019

J.nr. 19-46312

Cpr.nr.

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

godkendt, uden at den samlede indsats er medtaget i

godkendelsesgrundlaget. I de tilfælde vil lovforslaget medføre, at

socialtilsynet kan opkræve en særlig fastsat tilsynstakst efter

socialtilsynslovens § 23, stk. 3. Vi foreslår, at det eksemplificeres,

hvornår der vil kunne være tale om en væsentlig ændring, der kan

begrunde, at der opkræves takst, herunder hvilke momenter der taler for

og imod, at der er tale om en væsentlig ændring.

Indhentelse af straffeattester

Det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 2, at det forhold, at der er

ansat personale og/eller ledere med strafbare forhold ikke vil have

direkte betydning for ansættelsesforholdet, da dette er et aftaleretligt

spørgsmål mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Socialtilsynet har dog

mulighed for at give tilbuddet påbud, fx i form af, at der skal indhentes

en straffeattest for den pågældende, eller fx om at tilbuddet skal

redegøre for den ansattes opgaver, vagter m.v. Der er også mulighed for

at sætte tilbuddet under skærpet tilsyn eller i yderste konsekvens bringe

tilbuddets godkendelse til ophør, hvis tilbuddet ikke indhenter

straffeattest ved ansættelse af personale og ledere.

Vi foreslår, at det præciseres, hvilke reaktionsmuligheder socialtilsynet

har, hvis tilbuddet forsøger at efterkomme et påbud om at indhente en

straffeattest, men den pågældende medarbejder ikke vil samtykke hertil.

Det kan være tilfældet i en situation, hvor tilbuddet ved en fejl har ansat

en medarbejder uden at indhente straffeattest. Vil socialtilsynet i en

sådan situation kunne træffe afgørelse om ophør af godkendelsen, hvis

tilbuddet forstætter med at have medarbejderen ansat?

Ændring af formålsbestemmelser i vedtægter for fonde:

Det følger af lovforslaget, at det er muligt at ændre

formålsbestemmelsen for en fond, hvis en række betingelser er opfyldt.

En af disse betingelser er, at ”ændringen

må anses for hensigtsmæssig

for fonden”.

På side 26 i lovforslaget står der, at der ved vurderingen af

hensigtsmæssigheden af en ændret formålsbestemmelse blandt andet vil

skulle lægges vægt på, om ændringen vurderes at være økonomisk

fordelagtig eller overordnet set neutral for fonden, eller om fonden

herved indskrænkes i forhold til det tidsrum, hvori fondens formål kan

efterleves.

Det fremgår ikke nærmere, hvornår betingelsen er opfyldt. Eksempelvis

kan der være tvivl om, hvorvidt det er tilstrækkeligt til at opfylde kravet

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

om hensigtsmæssighed, at ændringen er økonomisk neutral for fonden,

og de øvrige foreslåede betingelser er opfyldt. Vi foreslår derfor, at det

uddybes nærmere, hvad der kræves, for at en ændring må anses for at

være hensigtsmæssig for fonden, eventuelt med angivelse af eksempler,

som der er gjort vedrørende betingelsen ”nær sammenhæng med det

oprindelige formål”.

Det følger også af lovforslaget, at det er en betingelse for ændring af

formålsbestemmelsen, at ændringen enten sker af hensyn til aktuelle

brugere af fondens tilbud eller af hensyn til potentielle fremtidige

brugere af fondens tilbud. I forhold til sidstnævnte er det en betingelse,

at ”fondens

bestyrelse kan sandsynliggøre et behov for ændringen inden

for de næste 2 år, og dette medfører et konkret behov for ændringen”.

På side 26 i lovforslaget står der, at den tidsmæssige betingelse

eksempelvis kan dokumenteres med en udtalelse fra relevante

kommuner og regioner. Det beskrives dog ikke nærmere, hvornår en

fonds bestyrelse har sandsynliggjort et behov for ændringen, og hvornår

der kan siges at være et konkret behov for ændringen, hvorfor vi

foreslår, at det uddybes.

Lovens ikrafttræden

Det fremgår af lovforslagets § 2, at loven træder i kraft den 1. juli 2020.

Det fremgår dog under bemærkningerne til punkt 2.1.3, at de foreslåede

krav om straffeattest vil gælde fra den 1. januar 2020. Dette fremgår

også flere steder under bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Under bemærkninger til § 1, nr. 1., nævnes den 1. januar 2020 også

som skæringsdag for, hvornår tilbud og plejefamilier kan godkendes til

en bredere indsats.

Venlig hilsen

Malene Riber Faarbæk

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 159337 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar BB ] --

Social- og Indenrigsministeriet

Att. Fuldmægtig Louise Petersen

Specialkonsulent Brian Gresell Nørgaard

Pr. mail:

[email protected]

Den 19. oktober 2019

J. nr. 1602-12

Vedr.: Høringssvar til forslag om lov om ændring af lov om socialtilsyn

Jeg fremsender hermed høringssvar i relation til ovennævnte lovforslag. Mine

bemærkninger koncentrerer sig om forslaget om at indsætte en tilføjelse til

socialtilsynslovens § 15, stk. 4, med nogle betingelser for, at der kan gives

tilladelse til, at formålsbestemmelser, om drift af tilbud i vedtægter for sociale

fonde, kan blive ændret. Samt det i den forbindelse anførte om selvejende

institutioner.

Høringssvaret er udarbejdet på baggrund af mine konkrete erfaringer i en række

sager om ændring af formålsbestemmelsen i sociale fondes vedtægter. Jeg har

således i mange år arbejdet som advokat for sociale fonde og andre, der driver

tilbud efter serviceloven.

Selvejende institutioner

I lovforslaget side 13 sondres mellem selvejende institutioner og fonde. Herunder

de fonde, der ikke er omfattet af eller er konkret undtaget fra fondsloven. I dette

høringssvar betegnet sociale fonde.

Det fremgår af 3. afsnit på side 13, at selvejende institutioner, som ikke opfylder

et eller flere fondskarakteristika, ikke er at betragte som fonde, men altså

alligevel

–

synes man at kunne udlede af teksten - som gyldige juridiske personer

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

med betegnelsen selvejende institutioner, som er omfattet af socialtilsynets

driftsorienterede tilsyn.

I lovforslaget nævnes eksplicit tre fondskarakteristika, hvis fravær hver især har

ovennævnte konsekvens. Formuleringen af det efterfølgende afsnit indikerer

imidlertid, at også fraværet af andre fondskarakteristika, jf. fondslovens § 1, stk.

2, kan have samme konsekvens. Teksten bør klargøres på dette punkt, således

der ikke er tvivl, om det kun er fraværet af et eller flere af de tre eksplicit nævnte

fondskarakteristika, der har denne konsekvens, eller om fraværet af andre

fondskarakteristika kan have samme resultat.

Der bør også rettes op på, at det heller ikke fremgår, hvilke positive betingelser

en sådan selvejende institution skal opfylde, for at der foreligger en gyldig juridisk

person i form af en selvejende institution i socialtilsynslovens forstand, der ikke er

en fond

–

og heller ikke en forening, går jeg ud fra.

I forarbejderne fra 2016 til forslag til ændring af blandt andet lov om socialtilsyn,

er anført på side 40, at

”selvejende institutioner, som ikke er i besiddelse af

formue eller kapital ved stiftelsen, er ikke omfattet af socialtilsynets særlige

tilsynsopgaver i forhold til tilbud oprettet som fonde, jf. § 15

[…] Den selvejende

institution vil være omfattet af det almindelige driftsorienterede tilsyn, uanset at

tilbuddet ikke betragtes som en fond efter socialtilsynslovens § 15”.

I 2016-forarbejderne begrænser man sig således til én betingelse, som skal være

opfyldt, for at der foreligger en selvejende institution, nemlig betingelsen om

fravær af formue. Anderledes i det foreliggende lovforslag, der, foruden

ovennævnte betingelse, nævner yderligere to betingelser. I begge forarbejder

lægges der dog vægt på, at kapitalen skal være fraværende ved stiftelsen.

Selvom den selvejende institution efterfølgende kommer i besiddelse af en

formue, indebærer det dermed ikke, forstår man, at fonden skifter status til en

social fond med deraf følgende fondsretligt tilsyn fra socialtilsynet.

I lovforslaget på side 12, 2. sætning fremgår, at private tilbud kan være

organiseret som sådanne selvejende institutioner. Det nævnte om selvejende

institutioner synes dermed ikke at være begrænset til

”offentlige fonde” som

beskrevet i Den kommenterede erhvervsfondslov af Jytte Heide Mikkelsen og

Lars Bunch, side 84f. Her skelnes mellem privatretlige fonde og offentlige fonde,

og der redegøres for, hvordan de sidste ikke i alle tilfælde skal leve op til de

fondsretlige karakteristika. Det angives i den forbindelse, at hjemlen dertil kan

findes i Finansministeriets budgetvejledning og reglerne om finanslovsbevillinger,

som således kommer til at virke som

lex specialis

i forhold til fondsbegrebet for

disse særlige offentlige fonde. Forfatterne nævner ikke, at private skulle have en

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

tilsvarende mulighed for at stifte en sådan fond/selvejende institution, der ikke

opfylder de grundlæggende fondskarakteristika.

Jeg er bekendt med, at Rasmus Feldhusen og Martin Poulsen i Juristen nr. 5,

2012, side 215 argumenterer for, at selvejende institutioner ikke behøver at have

en kapital. Lennart Lynge Andersen anførte imidlertid allerede i U1985B.132, at

det ikke giver nogen mening at tale om en selvejende institution, der ingen

formue har (en intet-ejende selvejende institution).

Det anførte i lovforslagsudkastet står desuden i modsætning til bemærkningerne

til § 15 i Lov om socialtilsyn (FT 2012/13, Lovforslag 205), hvor det er anført, at

”selvejende

institutioner er fonde i selskabsretlig forstand. Det gælder også

selvejende institutioner, der udfører opgaver for en kommune efter reglerne i lov

om social service”.

Det vil være interessant og desuden fremme mulighederne for

bedre at kunne forstå det nye lovforslag på dette punkt, hvis forslagsstiller vil

redegøre for, hvorfor man har skiftet mening.

Lennart Lynge Andersen skriver i den kommenterede fondslov, 7. udgave, side

28, at en ikke erhvervsdrivende organisation, der ingen formue har, falder

udenfor fondsloven. Han anfører videre, at hvis den er stiftet af en privatperson,

vil der ikke være tale om en (selvstændig) juridisk person, hvorimod et samvirke

mellem flere kan tænkes at blive kategoriseret som en forening. Ligesom Jytte

Heide Mikkelsen og Lars Bunch synes Lennart Lynge Andersen således at

sondre mellem offentlige fonde og privatretlige fonde. Lovforslaget synes

imidlertid ikke at være på linje hermed, hvilket kalder på en forklaring og en mere

detaljeret regulering af disse særlige selvejende institutioner.

Årsagen til, at der skal føres et fondsretligt tilsyn med fonde og andre selvejende

institutioner, angives sædvanligvis at være, at denne type juridiske personer ikke

har en ejer- eller medlemskreds, der på en generalforsamling eller lignende fører

tilsyn med bestyrelsen. Det er vanskeligt at forstå, hvorfor dette argument ikke

også finder anvendelse i relation til de selvejende institutioner, som er omfattet af

lov om socialtilsyn. Og hvis argumentet ikke finder anvendelse for de selvejende

institutioner, hvorfor det så gælder i forhold til de sociale fonde. I lovforslaget

redegøres der desværre ikke herfor. Hvis begrundelsen skal søges i de 10.000

kroner, som stifter har doneret til en social fond, men ikke til en selvejende

institution omfattet af socialtilsynsloven, forekommer det ikke sagligt, beløbets

størrelse taget i betragtning. Mere herom senere.

Det anførte i forarbejderne efterlader en række centrale spørgsmål ubesvarede,

som af hensyn til retssikkerheden for dem, der skal operere indenfor denne lovs

rammer, bør præciseres nærmere. Helst i loven eller som minimum i

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

forarbejderne. Også fordi der i øvrigt i juridisk teori og blandt de juridiske

praktikere er både uenighed om og uklarhed i relation til begreberne fonde contra

selvejende institutioner.

Advokatfirmaet Lundgreens synes i guide om Socialtilsynets fondstilsyn

udarbejdet for Socialtilsyn Hovedstaden side 12, note 11, at mene, at det i 2016-

forarbejderne til ændring af blandt andet socialtilsynsloven anførte om selvejende

institutioner har status af

lex specialis,

som dermed giver hjemmel til at kunne

stifte denne type selvejende institutioner og desuden stempler allerede

eksisterende såkaldte selvejende institutioner uden en stiftelseskapital som

gyldige juridiske personer.

I guiden side 12, note 11 anføres det således blandt andet, at

”det hidtil i den

juridiske teori og praksis i vidt omfang er antaget, at selvejende institutioner er

omfattet af fondsbegrebet […], hvorefter eksistensen af en selvejende institution

som juridisk enhed således i det hele afhænger af, om institutionen opfylder

fondsdefinitionen. Socialtilsynene bør imidlertid være opmærksomme på, at

betingelserne for godkendelse af tilbud og socialtilsynenes fondstilsyn i den

forbindelse ikke følger af fondsloven eller erhvervsfondsloven, men har hjemmel i

socialtilsynsloven, og at det i bemærkningerne og vejledningen hertil tydeligt

fremgår, at tilbud kan være selvejende institutioner uden at være fonde”.

Bemærkningerne i det nye lovforslag giver synspunktet ny tyngde.

Hvis ministeriet ikke er enigt i, at hjemlen for private til at oprette selvejende

institutioner, der driver sociale tilbud, findes i forarbejderne til socialtilsynsloven

som

lex specialis,

bør det præciseres, hvor hjemlen da findes, hvis den da findes

et andet sted? Fravær af hjemmel vil indebære, at socialtilsynet kommer til at

godkende en nullitet til drift af sociale tilbud, hvilket kan få alvorlige konsekvenser

for de indskrevne borgere.

Hvis hjemlen findes i disse ret uklare forarbejder, er det imidlertid problematisk.

De pågældende selvejende institutioner bør i stedet være reguleret direkte og

mere detaljeret i selve socialtilsynsloven. At der i øvrigt i juridisk henseende

hersker uklarhed med hensyn selvejende institutioner contra fonde med videre,

retfærdiggør ikke, at denne uklarhed fortsættes i relation til denne type

selvejende institutioner, som driver tilbud omfattet af lov om socialtilsyn.

Derfor bør det eksplicit fremgå af loven, hvilke positive betingelser denne

juridiske person skal opfylde

–

og ikke må opfylde

–

for at være en gyldig juridisk

person i form af en selvejende institution, der ikke er en fond, og at denne

konstruktion kan stiftes af private. Ligesom det eksplicit bør fremgå, om de ikke

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

skal være underlagt noget offentligt fondstilsyn, heller ikke fra Civilstyrelsen, en

kommune eller andre offentlige instanser, og det bør gøres helt klart, om der er

personlig hæftelse knyttet til konstruktionen eller ej.

Hvis man ikke ønsker at klarlægge de juridiske forhold som ovenfor beskrevet,

bør man afholde sig fra at blåstemple en konstruktion, som mange juridiske

teoretikere og praktikere i øvrigt anser for en nullitet, eller i hvert fald som noget

andet end en selvejende institution.

Det følger af socialtilsynslovens § 15, stk. 1, at socialtilsynet kun kan godkende

tilbud, der er oprettet som sociale fonde, hvis tilbuddet er lovligt etableret som en

fond, og socialtilsynet skal angive i godkendelsen, at tilbuddet er lovligt etableret

som en fond. Samme krav stilles for eksempel ikke til et ApS. Denne forskel er

nok betinget af, at de sociale fonde ikke har nogen ejere, og de ikke er direkte

omfattet af fondslovgivningen, og der derfor i højere grad kan være risiko for, at

vedtægterne og tilsynet ikke overholder de krav, der stilles for, at der foreligger

en gyldig stiftet social fond. Det er således, som tidligere nævnt, meget alvorligt

for de indskrevne borgere, hvis tilbuddet må lukke, fordi det senere viser at være

en nullitet.

Denne risiko er endnu større for selvejende institutioner. Især hvis det ikke bliver

nærmere præciseret i lov og forarbejder, hvad der skal til for, at der foreligger en

gyldig stiftet selvejende institution, der ikke er en fond. Som ved de sociale fonde

bør socialtilsynet derfor pålægges at påse, at tilbuddet er lovligt etableret som en

selvejende institution, og det bør anføres i godkendelsen, at tilbuddet er lovligt

etableret som sådan. I hvert fald hvis der er tale om en selvejende institution,

som private har stiftet siden lovændringen i 2016 og med hjemmel i

socialtilsynsloven.

Betingelser for at ændre formålsbestemmelsen for sociale fonde

Det er absolut glædeligt, at der stilles forslag om at gøre det lettere for sociale

fonde at ændre deres formålsbestemmelse. Det gøres imidlertid gældende, at

forslaget ikke går langt nok.

I første afsnit i lovforslagets punkt 2.3.2. anføres det, at det er vigtigt, at også

fonde kan udvikle sig og tilpasse sig ændringer, og at dette

”kan ske smidigt, og

at der ikke er unødige hindringer”.

Jeg er fuldstændig enig, problemet er imidlertid, at lovforslaget ikke lever op til sin

egen intention. Det gøres således gældende, at de i afsnit 2.3.3, andet afsnit

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

anførte fem betingelser lige præcist er unødige hindringer. Den omstændighed,

at lovforslaget løsner op for en meget stram praksis, synes imidlertid at have fået

forslagsstiller til ikke at mene sig forpligtet til at argumentere overhovedet for de

hindringer, som opstilles i de pågældende punkter. Ligesom der heller ikke

argumenteres for, hvorfor hindringerne skal gælde for sociale fonde og ikke for

selvejende institutioner omfattet af lov om socialtilsyn og heller ikke for selskaber

eller andre organisationsformer. Dette fravær af argumenter gør det unødigt

vanskeligt at forstå rationalet bag de fem punkter og også vanskeligt at

argumentere imod dem, da man som læser er overladt til selv at skulle forestille

sig forslagsstillers begrundelse.

I afsnit 2.3.3. tredje afsnit anføres det, at baggrunden for forslaget er, at fondene

skal have mulighed for i højere grad at kunne udvikle driften. Her spørger man

sig selv; Hvorfor kun ”i højere grad”, hvorfor ikke bedst muligt og på lige fod med

andre aktører på området? Det gøres gældende, at formuleringen er betegnende

for indholdet af forslaget, hvilket er forstemmende, hvis man ønsker at give de

bedst mulige arbejdsvilkår til disse almennyttige fonde.

Jeg har af telefoniske drøftelser med medarbejdere i Social- og Indenrigs-

ministeriet og med jurister i socialtilsynene forstået, at rationalet bag

begrænsningen af sociale fondes adgang til at ændre formålsbestemmelsen skal

findes i hensynet til stifter som følge af dennes donation af stiftelseskapital, som

stifter af en fond jo uigenkaldeligt skal udskille fra sin egen formue og overlade

rådighedsbeføjelserne over til en i forhold til stifter selvstændig ledelse.

Dette argument forekommer berettiget, når der er tale om en almindelig fond,

hvor stiftelseskapitalen jo som bekendt er mindst en million kroner. Hertil

kommer, at mange almindelige fonde bliver stiftet i henhold til testamente. Under

de omstændigheder er det rimeligt og velbegrundet, at det af stifter fastsatte

formål er vanskeligt at ændre. Det samme gælder erhvervsdrivende fonde med

en stiftelseskapital på mindst 300.000 kroner, men dog i mindre grad som følge

af erhvervsdriften, som stiller krav om løbende tilpasning.

For de sociale fondes vedkommende har stifter i de fleste tilfælde kun doneret

10.000 kroner i stiftelseskapital, hvilket kun udgør én procent af en million. Hertil

kommer, at fondene driver erhvervsvirksomhed på et marked med hård

konkurrence, store ændringer i hvad ”kunderne” efterspørger og løbende

lovændringer, som på afgørende måder påvirker markedet. Desuden er fondene

ikke omfattet af fondslovene, men kun af ”de fondsretlige grundsætninger”, som

ingen steder er helt præcist defineret.

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

I den sammenhæng er det meget vanskeligt at forstå, at et så lille og reelt

symbolsk beløb på 10.000 kroner fortsat i det foreliggende lovforslag skal

begrunde store begrænsninger i fondenes adgang til at ændre deres

formålsbestemmelse. Og at den omstændighed, at de selvejende institutioner

omfattet af socialtilsynsloven, som følge af manglende indbetaling af et beløb i

denne størrelsesorden, frit kan ændre deres formålsbestemmelse. Det

forekommer hverken at være sagligt eller hensigtsmæssigt. At fastholde en

afgørende forskelsbehandling af de sociale fonde på baggrund af så lille et beløb,

er at lægge al for stor vægt på juridiske principper for princippernes egen skyld

med et i praksis og den virkelige verden meget uheldigt resultat. Jura er ikke

naturvidenskab. Heller ikke fondsretten. Den kan og bør ændres, når der ikke er

saglige grunde for bureaukratiske forhindringer.

I lovforslaget side 15, 3. afsnit er anført,

at ”offentlige

tilbud og private tilbud, der

ikke drives som fonde, vil i nødvendigt omfang med socialtilsynets tilladelse

kunne udvikle og ændre formålet med tilbud efter serviceloven”.

Mig bekendt er det ikke korrekt, at socialtilsynet skal give tilladelse til en ændring

af et selskabs vedtægtsmæssige formål. Efter det for mig oplyste, er det heller

ikke noget, som socialtilsynene gør i dag, og der er heller ikke hjemmel i hverken

selskabsloven eller den nuværende socialtilsynslov til en sådan praksis.

Hvis man med lovforslaget ønsker at gennemføre denne nye retstilstand, bør det

præciseres i lovteksten, at socialtilsynet har denne forpligtelse. Desuden bør det

fremgå, efter hvilke kriterier socialtilsynene kan give eller nægte tilladelse til

ændringer i formålsbestemmelser i selskaber og andre juridiske personer, som

ikke er fonde.

Det gøres imidlertid gældende, at en sådan ændret retstilstand ikke er ønskelig i

relation til selskaber mv., men at det heller ikke er hensigtsmæssigt, at der sker

en konkurrencemæssig forvridning som følge af, at sociale fonde er dårligere

stillet end andre konstruktioner i denne forbindelse. Derfor bør reglerne for de

sociale fonde bringes på linje med de regler, der pt. gælder for alle andre på

dette punkt.

Retstilstanden i dag er således den, at - bortset fra fonde - kan alle andre

juridiske personer og herunder de særlige selvejende institutioner omfattet af

socialtilsynsloven frit ændre deres formålsbestemmelse. For alle inklusivt

fondene gælder det imidlertid også, at socialtilsynet skal godkende ændringer i

tilbuddenes godkendelser, hvilket både er berettiget og hensigtsmæssigt, da det

dermed sikres, at de rette kompetencer, lokaler, økonomi, målgruppe, mv. er til

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

stede i tilbuddene. Dette er den nødvendige - og også tilstrækkelige - måde at

regulere rammerne for tilbuddene på.

Hertil kommer, at den nuværende meget stramme praksis i relation til ændring af

sociale fondes formålsbestemmelse også er meget tidskrævende at følge for alle

involverede parter. Dette er i sig selv et argument imod de nuværende regler. Jeg

forudser imidlertid, at den foreslåede ordning ligeledes kan blive tidskrævende og

dermed dyr for alle parter.

En afgørende afbureaukratisering kan bestå i, at væsentlige vedtægtsændringer

for sociale fonde fremover kun skal godkendes at én offentlig myndighed, nemlig

socialtilsynet, som desuden

–

i modsætning til Civilstyrelsen - har fingeren på

pulsen på det sociale område. Det er desuden en undervurdering af

socialtilsynene, at de ikke på egen hånd kan vurdere og træffe afgørelse i disse

sager.

Begrundelsen for også at inddrage Civilstyrelsen er angiveligt, at styrelsen skal

sikre en ensartet praksis i relation til ændring af fondes formålsbestemmelser.

Lovforslaget i sig selv er jo imidlertid udtryk for, at det ikke er hensigtsmæssigt

med en sådan ensartet praksis, fordi de sociale fonde adskiller sig afgørende fra

de almindelige fonde. På grund af socialtilsynenes store socialfaglige indsigt,

som vil skulle inddrages ved vurderingen af de fem betingelser, vil de være de

bedste til at fastlægge en ny praksis på grundlag af nye regler.

Hvis der ikke er tilslutning til helt at afskaffe de fem betingelser, kan et alternativ

være at begrænse dem.

Den mest problematiske af de fem betingelser er den første, fordi den i særlig

grad lægger afgørende og unødvendige hindringer i vejen for de sociale fondes

udviklingsmuligheder, hvilket gør det særligt vigtigt, at betingelsen udgår. Det

gøres i den forbindelse gældende, at der ikke er saglige argumenter for

betingelsen, bortset fra tilstedeværelsen af stiftelseskapitalen, hvilket som

tidligere anført ikke er et bæredygtigt argument, som kan opveje de mange

ulemper, der er forbundet med betingelsen, jf. ovenfor.

Betingelse to, fire og fem kan modificeres gennem en sammenskrivning:

”ændringen må anses for hensigtsmæssig for fonden, for fonden brugere eller for

fondens fremtidige

brugere”.

Endeligt bør loven træde i kraft på et tidligere tidspunkt end det foreslåede. Det er

ikke rimeligt, at der i den mellemliggende periode unødvendigt bliver givet afslag

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

på ansøgninger om ændring af formålsbestemmelsen, hvilket imidlertid vil blive

tilfældet, hvis loven først skal træde i kraft den 1. juli 2020. Det er retssikker-

hedsmæssigt problematisk. Hvis loven i stedet træder i kraft ved årsskiftet eller

kort tid derefter, kan sagerne sættes i bero indtil da og derefter blive behandlet

efter de nye regler

Med venlig hilsen

Birgitte Brøbech

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 155451 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar - Socialtilsyn ] --

Til: Social og Indenrigsministeriet

Dato: 23.10.2019

Høringsvar vedr. til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn (Ændring af

formålsbestemmelser i vedtægter for fonde, krav om indhentelse af straffeattest og

præcisering af rækkevidden af socialtilsynets godkendelse og tilsyn)

Børne- og Kulturchefforeningen har modtaget høringsmateriale vedrørende forslag om lov

om ændring af lov om socialtilsyn. Børne- og Kulturchefforeningen kan tilslutte sig de

foreslåede ændringer, der relaterer sig til børneområdet.

Lovforslaget vedrører tre ændringer:

Krav om indhentelse af straffeattester

Godkendelse og tilsyn med den samlede indsats

Ændring af formålsbestemmelser i vedtægter for fonde.

Straffeattester

Det er positivt, at det med lovforslaget skærpes, at der også skal indhentes straffeattester. Det

er positivt, at indhentelsen af både børneattester og straffeattester er en forudsætning for

anbringelsesstederne og plejefamilierne, og at det bliver en del af socialtilsynenes

godkendelses- og tilsynsopgave. Børne- og Kulturchefforeningen bemærker sig også, at der

er afsat midler til denne nye opgave. Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at det

alene omfatter ansættelse af nye medarbejdere fra 1. januar 2020. Endelig fremgår det af

bemærkningerne, at de økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne. Børne-

og Kulturchefforeningen anbefaler, at det vurderes, om straffeattester med fordel skal

indhentes for alle, dvs. også ansatte før 1. januar 2020, og at der afsættes økonomiske midler

til dette. Derved styrkes formålet med initiativet, jf. indledningen og baggrunden med

lovforslaget.

Godkendelse og tilsyn

Det foreslås, at socialtilsynenes tilsyn med tilbud udvides til at omfatte den samlede indsats

efter serviceloven. Det betyder, at socialtilsynet også skal godkende og føre tilsyn med

aflastning for børn efter servicelovens §44, jf. §84. En del døgninstitutioner har således både

aflastnings- og anbringelsespladser. Det betyder også, at det typisk er samme personale, der

leverer begge opgaver i tilbuddet. Derved vil man få en samlet vurdering af tilbuddet.

Børne- og Kulturchefforeningen vil samtidigt henlede opmærksomheden på, om udvidelsen

af § 44 opgaven kan have betydning for den generiske kvalitetsmodel, og om den bør justeres

eller alene undersøgelsesguiden skal tilpasses. Baggrunden for opmærksomheden er, at der er

tale om en anden opgave og fokus for de børn, der er i aflastning i måske hver anden



Sekretariat: Ballerup Rådhus, Hold-An vej 7, 2750 Ballerup, Tlf.: 4175 0660, E-mail:

[email protected]

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

weekend og de børn der er anbragt. Formål og mål med børn, der er anbragt og børn der er i

aflastning er således ofte meget forskellige.

Børne- og Kulturchefforeningen er positiv overfor, at ministeriet vurderer, at det også vil give

en større fleksibilitet i anvendelsen af tilbuddenes pladser. Børne- og Kulturchefforeningen

forstår dette således, at værelserne kan anvendes fleksibelt. Dvs. at hvis værelse 4 anvendes

som aflastning (§44), men det senere vurderes behov for en anbringelse, kan barnet få tildelt

værelse 4, og så anvendes et andet værelse, der bliver tomt i fbm. ophør af anbringelse for en

ung til aflastning. Det kunne overvejes, om fleksibiliteten i anvendelsen af pladser går så

langt, at antal pladser, der anvendes til anbringelse og aflastning kan variere over tid.

Der er også kommuner, der har særskilte aflastningstilbud, uafhængig af døgntilbuddet. Med

lovforslaget vil de ikke være omfattet af socialtilsynenes opgaveportefølje. Det fremgår af

bemærkningerne til lovforslaget, at de tilbud, der alene yder aflastning ”som udgangspunkt”

ikke er omfattet af socialtilsynsloven. Børne- og Kulturchefforeningen anbefaler, at det

tydeliggøres, hvornår man fraviger fra udgangspunktet, så der ikke kommer nye uklarheder.

Det fremgår også af bemærkningerne, at hvis der kommer nye ydelser til i serviceloven vil

disse, hvis de bliver leveret som en integreret del af tilbuddet, også være omfattet af

socialtilsynsloven. Børne- og Kulturchefforeningen har for nuværende ikke mulighed for at

vurdere konsekvensen af en sådan beslutning, men umiddelbart vurderes det, at det vil give

en sammenhængende vurdering og indsats for hjælp og støtte til børnene.

Fonde

Børne- og Kulturchefforeningen har ingen bemærkninger til de foreslåede ændringer

vedrørende tilbud, der drives som fonde og ændringer i deres formål. Umiddelbart giver det

god mening, at der i højere grad end i dag bliver mulighed for at udvikle driften i

overensstemmelse med behovene eller efterspørgslen jf. de skitserede eksempler på ændrede

formål.

Med venlig hilsen

Anne Vang Rasmussen

formand for BKF

Helle Støve

Formand for Børne- og Familienetværket

Eventuelle henvendelser til:

Formand for bestyrelsen Anne Vang Rasmussen, [email protected]

Formand for Børne- og Familienetværket Helle Støve, [email protected]



Sekretariat: Ballerup Rådhus, Hold-An vej 7, 2750 Ballerup, Tlf.: 4175 0660, E-mail:

[email protected]

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 156010 -- BILAG 2 -- [ #47 SIM Ændring af formålsbest-krav om straffeattest-præcisering af rækkevidde Soci… --

Social- og lndenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

23.10.2019

J.nr. 3.7.27/amc

Ændring af lov om socialtilsyn (Ændring af formålsbestemmelser i vedtægter for fonde, krav

om indhentelse af straffeattest og præcisering af rækkevidden af socialtilsynets godkendelse

og tilsyn)

Lovforslaget indeholder tre elementer. Det lægger op til krav om indhentelse af straffeattest,

præcisering af rækkevidden af socialtilsynets godkendelse og tilsyn samt lempelse af

ændringerne for formålsbestemmelser i vedtægter for fonde.

Der hersker i Børnerådet tvivl om, hvorvidt straffeattester er indhentet konsekvent tidligere,

hvilket ikke er betryggende fra et børneperspektiv. Det er særdeles vigtigt, at der indhentes

straffeattester på både medarbejdere og plejeforældre for at sikre tryghed og kvalitet i den

pædagogiske indsats. En plet på straffeattesten betyder ikke nødvendigvis, at personen ikke

kan ansættes eller få opgaven. Det afgørende er, at det på sagligt grundlag vurderes, hvorvidt

personens samlede kompetencer gør denne kvalificeret til at arbejde med målgruppen, og at

indholdet af straffeattesten ikke sætter spørgsmålstegn ved, om personen er egnet til at

arbejde med børn fagligt og professionelt. Børnerådet hilser kravet om indhentelse af

straffeattest velkomment, da dette forhåbentlig kan medvirke til at højne kvaliteten på

anbringelsesområdet.

Lovforslaget vil medføre, at det præciseres, at socialtilsynets beføjelser også vedrører den

samlede indsats, som tilbuddet leverer. Børnerådet mener, at dette må være en selvfølge, men

det er positivt at få det præciseret. I den forbindelse skal det sikres, at ressourcerne i

socialtilsynene til udførelse af denne opgave er til stede, såfremt der ikke er afsat ressourcer til

det tidligere.

Mulighederne for ændring af formålsbestemmelser om drift af tilbud for fonde lempes.

Børnerådet hilser ændringen velkommen. Når det er svært at ændre formål for en fond, kan

det ramme børnene på anbringelsesstedet. Ændring af formålet kan nemlig være relevant og

bedst for borgeren, hvis for eksempel et opholdssted for børn og unge ønsker at udvide deres

formål, så tilbuddet for disse børn og unge kan fortsætte, når de bliver voksne. Dette gør sig

særligt gældende for børn med handicap og/eller nedsat psykisk funktionsevne. Barnet kan

Hovedgaden 12, 1D-E

•

7190 Billund• Tlf. 3378 33 00

•

[email protected]

•

www.brd.dk

•

EAN: 5798000985827

•

CVR: 25966376

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

dermed blive i velkendte og trygge rammer, selv når det overgår til voksenlivet, hvilket er til

barnets bedste.

Med venlig hilsen

Mette With Hagensen

Formand for Børnerådet

Lisbeth Sjørup

Sekretariatschef

Hovedgaden 12, 1D-E

•

7190 Billund

•

Tlf. 3378 33 00

•

[email protected]

•

www.brd.dk

•

EAN: 5798000985827

•

CVR: 25966376

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 155346 -- BILAG 2 -- [ DP høringssvar. Lov om socialtilsyn ] --

København d. 23. oktober 2019

Til

Social og indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Fremsendt som e-post til

[email protected]

med cc til

[email protected]

.med følgende angivelse i emnefeltet:

"Høringssvar

–

forslag til ændring af lov om socialtilsyn. Danmarks Private Skoler.

Høringssvar vedrørende ændring af lov om socialtilsyn

I høringsbrev af 24. september 2019 anmoder Social- og Indenrigsministeriet om eventuelle bemærkninger

vedrørende ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier takker for mu-

ligheden til at give vores synspunkter til kende.

Lovforslaget indeholder et element om at præcisere reglerne om socialtilsynets tilsyn med tilbud omfattet

af § 4, stk. 1 i socialtilsynsloven, så det tydeliggøres, at socialtilsynets godkendelse og tilsyn omfatter den

samlede indsats efter lov om social service.

I den forbindelse ønsker foreningen at henlede opmærksomheden på den børne- og ungegruppe, der kom-

mer ind på kostskolerne på baggrund af §52a i Bekendtgørelse af lov om social service.

Der er ikke krav om, at der skal foreligge en børnefaglig undersøgelse (§50-undersøgelse) og en derudaf

afledt handleplan for denne elevgruppe før indmeldelse på skolen

–

i modsætning til anbragte børn og

unge. Det er normalt, at der udarbejdes en handleplan for børn og unge, der indskrives på kostskolen jf.

§52a på baggrund af en vurdering foretaget i den første periode efter indmeldelsen.

Tilsynet vil derfor kunne møde børn og unge, hvor der endnu ikke er lavet en handleplan. Tilsynet vil derved

opleve, at der ikke er noget konkret at føre tilsynet på.

Foreningen frygter, at tilsynet vil reagere vilkårligt i vurderingen af skolernes håndtering af denne elev-

gruppe.

På foreningens vegne,

Karsten Suhr, formand

[email protected]

Danmarks Private Skoler

Ny Kongensgade 15, 3.

1472 København K

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 156116 -- BILAG 2 -- [ Dansk Erhverv_ Høringssvar_fonde_23102019 ] --

Social- og indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K.

Sendt til [email protected] og [email protected] med kopi til ju-

[email protected].

23. oktober 2019

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn

(Ændring af

formålsbestemmelser i vedtægter for fonde, krav om indhentelse af straffeattest og præcisering af

rækkevidden af socialtilsynets godkendelse og tilsyn)

Dansk Erhverv er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation for en stor andel af de ikke-offentlige leveran-

dører på det specialiserede socialområdet. Det er blandt andet de selvejende institutioner, der på for-

skellig vis leverer former for sociale tilbud underlagt lov om socialtilsyn. Langt de fleste af disse vurde-

rers at være baseret på en fondskonstruktion.

Lovudkastet falder i tre dele:

Først skærpelse af reglerne om indhentning af straffeattest i forbindelse med socialtilsynets opgaver.

For det andet tydeliggøres det, at socialtilsynets godkendelse og tilsyn med tilbud, omfattet af § 4, stk.

1, omfatter den samlede indsats efter lov om social service.

For det tredje foreslås forslås det, at at betingelserne for ændring af formålsbestemmelser om drift af

tilbud i vedtægter for fonde på det sociale område, der er omfattet af bestemmelserne om godkendelse

som tilbud i lov om socialtilsyn, lempes.

Bemærkninger

Dansk Erhverv kan indledningsvist bakke op om hele lovudkastet, herunder den forslåede præcisering

i § 4, stk. 3 (præcisering af rækkevidden af socialtilsynets godkendelse og tilsyn) samt § 12 a (krav om

indhentning af straffeattest).

I forhold til lovudkastets tredje del, der vedrører ændring af formålsbestemmelser i vedtægter for

fonde, har Dansk Erhverv oplevet, at den nuværende myndighedsudøvelse i forbindelse med anmod-

ning om ændring af formålsbestemmelser reelt har begrænset denne ganske store del af samfundets

velfærdstilbud i at udvikle og tilpasse forskellige former for for støtte. Det kan eksempelvis være støtte

i overgangen mellem ungdoms- og voksentilværelse.

Dansk Erhverv mener, at den foreslåede lempelse vil bidrage til, at den store andel af samfundets soci-

ale tilbud, der i dag er baseret på en selvejende fondskonstruktion, fremadrettet i langt højere grad

[email protected]

SAG-2013-04356/RLL

Side 1/2

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

ville kunne udvikle deres tilbud i overensstemmelse med borgerens nuværende og fremtidige behov.

Det bidrager til at sikre kommunernes forsyningsforpligtelse inden for rammerne af et aktivt tilsyn.

Dansk Erhverv hilser på den baggrund forslaget yderst velkomment. Dansk Erhverv har dog også en-

kelte forbehold, som fremgår af de specifikke bemærkninger herunder.

Specifikke bemærkninger

Det fremgår af lovforslagets særlige bemærkninger (til nr. 3), at foreninger, der

”varetager

eller ønsker

at varetage arbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og bor-

gerstyret personlig assistance efter §§ 95 og 96 i lov om social service, og som evt. er organiseret som

fonde, ikke vil være omfattet af de foreslåede betingelser for ændring af formålsbestemmelser i fonds-

vedtægten”.

Dansk Erhverv peger på, at denne undtagelse savner en egentlig begrundelse i bemærkningerne.

Dansk Erhverv kan ikke udelukke, at der hos en forening organiseret som fond på handicapområdet vil

have et behov for ændring af sin formålsbestemmelsen med henblik på at kunne varetage opgaver, der

ligger nært til oprindelige formål eller en række af de øvrige forslåede principper. I så fald må det være

op til socialtilsynet som myndighed at afgøre.

Derudover peger Dansk Erhverv på, at mens lovforslaget såvel lemper som smiddiggør behandlingen

af anmodning om ændring af formålsbestemmelsen for de institutioner, der er omfattet lov om social-

tilsynet, så er det ikke tilfældet for en række øvrige velfærdstilbud, der kan opleve samme problemer.

Her henviser Dansk Erhverv til høringssvar fra Brancheorganisationen Selveje Danmark.

Dansk Erhverv stiller sig til rådighed for en uddybning af høringssvaret.

Med venlig hilsen

Rasmus Larsen Lindblom

Velfærdspolitisk chef

Dansk Erhverv

Side 2/2

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 155912 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar ] --

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til:

[email protected]

Cc:

[email protected]

23. oktober 2019

J.nr. 2019-11-0284

Dok.nr. 142836

Sagsbehandler

Christine Sørensen

Høring over udkast til lov om ændring af lov om socialtilsyn

Ved brev af 24. september 2019 har Social- og Indenrigsministeriet anmodet om Datatilsynets

bemærkninger til ovenstående udkast.

Af de særlige bemærkninger til lovforslagets § 1, pkt. 2, fremgår det:

”Ved personale forstås de personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have

direkte kontakt med de anbragte børn, unge og voksne i tilbuddet samt personer, der som

led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt de anbragte børn, unge og voksne i

tilbuddet og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse. Ved fast tilknyt-

ning forstås, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at

personens tilknytning til tilbuddet skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karak-

ter. Personale omfatter derfor bl.a. ikke vikarer, som hyres fra et vikarbureau.”

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

Datatilsynet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at der gælder en række

grundlæggende principper for behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 5, herunder et krav om proportionalitet.

Dette indebærer blandt andet, at indhentelse af straffeattester skal være nødvendigt i forhold

til den funktion som den pågældende udøver eller vil komme til at udøve.

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering

Med venlig hilsen

Christine Sørensen

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 156061 -- BILAG 2 -- [ FADDhoering_fonde_straffeatt_23okt2019 ] --

23/10 2019

Vedr

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn (Ændring af formålsbestemmelser i

vedtægter for fonde, krav om indhentelse af straffeattest og præcisering af rækkevidden af socialtilsynets

godkendelse og tilsyn)

FADD anerkender vigtigheden af de i høringen nævnte ændringer og bifalder dem alle 3.

§ 4

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Godkendelse af og tilsyn med tilbud, jf. stk. 1, omfatter den samlede indsats efter lov om social service,

som leveres i tilbuddet.«

FADDs kommentar: Meningsfuldt

Efter § 12 indsættes før overskriften før § 13: »Indhentelse af straffeattester

§ 12 a. Tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2-4, der søger om godkendelse, eller som er godkendt af socialtilsynet

efter § 5, skal, inden de ansætter personale og ledere, indhente straffeattest for disse personer.

Stk. 2. Socialtilsynet skal som led i deres godkendelse af tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2-4, sikre sig, at tilbuddet

har indhentet straffeattester for allerede ansat personale og ledere af tilbuddet.

Dette er en betingelse for, at tilbuddet kan godkendes.

Stk. 3. Socialtilsynet skal som led i deres godkendelse af en plejefamilie efter § 4, stk. 1, nr. 1, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3,

i lov om social service, indhente straffe- attest for personer, der søger om at være plejefamilie.«

FADDs kommentar: Meningsfuldt

I § 15, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Ændring af formålsbestemmelser om drift af tilbud, jf. 1. pkt., kan godkendes, hvis

1) ændringen af formålet har nær sammenhæng med fondens oprindelige for- mål,

2) ændringen må anses for hensigtsmæssig for fonden,

3) der ikke sker en indskrænkning i aktuelle rettigheder eller berettigede forventninger om ydelser fra fonden, og

4) ændringen sker af hensyn til aktuelle brugere af fondens tilbud, eller

5) ændringen sker af hensyn til potentielle fremtidige brugere af fondens til- bud, hvis fondens bestyrelse kan

sandsynliggøre et behov for ændring inden for de næste 2

år,

og dette medfører et konkret behov for ændringen.«

FADDs kommentar: Meningsfuldt

Såfremt ministeriet ønsker bidrager vi gerne med yderligere praksisnære synspunkter og erfaringer

Med venlig hilsen

Henrik Kaustrup

Konsulent

+45 20852560

www.fadd.dk

[email protected]

www.facebook.com/foreningenfadd

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 156061 -- BILAG 3 -- [ FADDhoering_fonde_straffeatt_23okt2019 ] --

23/10 2019

Vedr

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn (Ændring af formålsbestemmelser i

vedtægter for fonde, krav om indhentelse af straffeattest og præcisering af rækkevidden af socialtilsynets

godkendelse og tilsyn)

FADD anerkender vigtigheden af de i høringen nævnte ændringer og bifalder dem alle 3.

§ 4

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Godkendelse af og tilsyn med tilbud, jf. stk. 1, omfatter den samlede indsats efter lov om social service,

som leveres i tilbuddet.«

FADDs kommentar: Meningsfuldt

Efter § 12 indsættes før overskriften før § 13: »Indhentelse af straffeattester

§ 12 a. Tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2-4, der søger om godkendelse, eller som er godkendt af socialtilsynet

efter § 5, skal, inden de ansætter personale og ledere, indhente straffeattest for disse personer.

Stk. 2. Socialtilsynet skal som led i deres godkendelse af tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2-4, sikre sig, at tilbuddet

har indhentet straffeattester for allerede ansat personale og ledere af tilbuddet.

Dette er en betingelse for, at tilbuddet kan godkendes.

Stk. 3. Socialtilsynet skal som led i deres godkendelse af en plejefamilie efter § 4, stk. 1, nr. 1, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3,

i lov om social service, indhente straffe- attest for personer, der søger om at være plejefamilie.«

FADDs kommentar: Meningsfuldt

I § 15, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Ændring af formålsbestemmelser om drift af tilbud, jf. 1. pkt., kan godkendes, hvis

1) ændringen af formålet har nær sammenhæng med fondens oprindelige for- mål,

2) ændringen må anses for hensigtsmæssig for fonden,

3) der ikke sker en indskrænkning i aktuelle rettigheder eller berettigede forventninger om ydelser fra fonden, og

4) ændringen sker af hensyn til aktuelle brugere af fondens tilbud, eller

5) ændringen sker af hensyn til potentielle fremtidige brugere af fondens til- bud, hvis fondens bestyrelse kan

sandsynliggøre et behov for ændring inden for de næste 2 år, og dette medfører et konkret behov for ændringen.«

FADDs kommentar: Meningsfuldt

Såfremt ministeriet ønsker bidrager vi gerne med yderligere praksisnære synspunkter og erfaringer

Med venlig hilsen

Henrik Kaustrup

Konsulent

+45 20852560

www.fadd.dk

[email protected]

www.facebook.com/foreningenfadd

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 155710 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn (Ændring a… --

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

E-mail:

[email protected]

med kopi til

[email protected].

WILD ERS P LA DS 8 K

1403 K ØBE NHA VN K

TELEFO N 3269 8888

MOB IL 9132 5688

ANC A@HU MA NR IGHT S.DK

ME NNES KE RET .DK

DOK . NR. 19/02483 -2

23. OKTOBER 2019

HØRING OVER UDKAST T IL FORSLAG TIL LOV OM

ÆNDRING AF LOV OM SO CIALTILSYN

Social- og Indenrigsministeriet har ved e-mail af 24. september 2019

anmodet om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om

ændring af lov om socialtilsyn (Ændring af formålsbestemmelser i

vedtægter for fonde, krav om indhentelse af straffeattest og

præcisering af rækkevidden af socialtilsynets godkendelse og tilsyn).

Det fremgår af afsnit 2.1.3. i udkastet, at behandling af oplysninger om

strafbare forhold skal ske i overensstemmelse med reglerne i

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven uden at

reglerne i øvrigt er beskrevet. Det fremgår derfor ikke, hvilke nærmere

databeskyttelsesretlige regler og forpligtelser de sociale tilbud (som

både omfatter offentlige og private aktører) vil skulle overholde, når de

indhenter straffeattester. Ministeriet kunne med fordel beskrive disse

forpligtelser i bemærkningerne til udkastet, navnlig af hensyn til de

private tilbud.

Der henvises til ministeriets sagsnummer: 2018-5859.

Med venlig hilsen

Annecathrine Carl

JURIDISK R ÅDGIV ER

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 156048 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar ] --

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt pr. mail til

lupesm.dk

bgn@,sm.dk

med kopi til

iurintsm.dk

KL's bemærkninger til høring vedrørende lov om socialtilsyn

(Ændring af formålsbestemmelser i vedtægter for fonde, straffe-

attest mv.)

Social- og Indenrigsministeriet har den 28. september 2019 bedt KL om

eventuelle bemærkninger til udkast til forslag om ændring af Lov om soci-

altilsyn (Ændring af formålsbestemmelser i vedtægter for fonde, krav om

indhentelse af straffeattest og præcisering af rækkevidden af socialtilsy-

nets godkendelse og tilsyn). Høringssvaret skal være Social- og Inden-

rigsministeriet i hænde den 23. oktober 2019.

Det har ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk behandlet inden

fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar, og vil fremsende

eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk be-

handlet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser.

Med udkast til forslag om ændring af lov om socialtilsyn er der fokus på

følgende tre centrale temaer:

1. Krav om indhentelse af straffeattester

2. Godkendelse og tilsyn med den samlede indsats efter servicelo-

ven

3. Ændring af formålsbestemmelser i vedtægter for fonde på det so-

ciale område

KL har følgende bemærkninger til forslaget:

Ad 1: Krav om indhentelse af straffeattester

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i socialtilsynsloven,

hvorefter tilbud, som er godkendt af socialtilsynet, fremover vil være for-

pligtede til at indhente straffeattest, inden tilbuddet ansætter personale

og ledere.

Da det gøres til en betingelse for tilbuddet, at der foreligger en straffeat-

test på den pågældende ansøger inden ansættelse, vil et manglende

samtykke fra ansøgeren til, at straffeattesten indhentes, eller at ansøger

ikke selv medbringer denne, medføre, at et socialt tilbud

ikke

kan an-

sætte den pågældende ansøger.

Dato: 23. oktober 2019

Sags ID: SAG-2019-05227

Dok. ID: 2820870

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3249

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 4

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Sker det alligevel, at vedkommende ansættes uden, at der er indhentet

straffeattest, vil socialtilsynet have mulighed for at give tilbuddet påbud,

sætte tilbuddet under skærpet tilsyn eller i yderste konsekvens bringe til-

buddets godkendelse til ophør.

Det gøres også til en betingelse for godkendelse af nye tilbud, at tilbud-

det har indhentet straffeattester for alle ledere og medarbejdere.

KL ser positivt på, at der skal foreligge straffeattester på alle ledere og

medarbejdere, der ansættes efter loven træder i kraft. Det er godt af hen-

syn til retssikkerheden for de børn, unge og voksne, som har deres hver-

dag på tilbuddene.

KL har følgende konkrete bemærkninger:

Opfølgning på, at tilbuddene indhenter straffeattester

Det fremstår uklart, hvordan socialtilsynet skal sikre sig og følge op på,

om tilbuddene indhenter straffeattester, inden de ansætter personale og

ledere. Hvis der skal foretages stikprøver, hvordan er disse så tiltænkt?

Det er vigtigt at få præciseret, hvordan og hvornår socialtilsynene forven-

tes at følge op på, om tilbuddene indhenter straffeattester.

Forskellige typer straffeattest

Det er angivet i bemærkningerne, at der er tre typer af straffeattester,

hvoraf det tidligere har været obligatorisk at indhente børneattest, men

ikke henholdsvis privat eller offentlig straffeattest. Der er behov for at få

præciseret, hvilken straffeattest der skal indhentes, for at kravet om ind-

hentelse af straffeattester er opfyldt.

Ikrafttrædelse af lovforslaget

Der fremgår forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for lovforslaget, idet

det fremgår af side 21 og 23, at kravet vil gælde fra den 1. januar 2020,

mens der på side 1 og 27 fremgår, at loven træder i kraft den 1. juli 2020.

Ad 2: Godkendelse og tilsyn med den samlede indsats efter service-

loven

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i lov om socialtilsyn,

hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at godkendelse af og tilsyn med sociale

tilbud omfatter den samlede indsats efter serviceloven, hvilket omfatter

både bodelen og de ydelser efter serviceloven, der leveres i tilbuddet.

Det handler fx om aflastning efter servicelovens § 84 til voksne eller § 44

til børn, der i dag ikke er omfattet af lov om socialtilsyn.

Bestemmelsen vil dog ikke indebære, at der skal føres tilsyn med tilbud,

som

alene

yder aflastning efter fx servicelovens § 84 eller § 44, da disse

ydelser som udgangspunkt ikke er omfattet af lov om socialtilsyn

Det har længe været et ønske fra kommunerne, at godkendelse af og til-

syn med sociale tilbud kommer til at omfatte den samlede indsats efter

serviceloven. KL er derfor meget enig i den foreslåede ændring af lov om

socialtilsyn.

Dato: 23. oktober 2019

Sags ID: SAG-2019-05227

Dok. ID: 2820870

E-mail: HGHgki.dk

Direkte: 3370 3249

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 4

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

KL er også enig i, at socialtilsynet fortsat

ikke

skal føre tilsyn med tilbud,

som alene yder aflastning efter servicelovens § 84 eller § 44.

KL har følgende konkrete bemærkninger:

Ydelser, der er omfattet af lovændringen

Det fremgår af lovforslaget, at der i forhold til lovændringen alene næv-

nes aflastning i medfør af § 84 eller § 84 jf. § 44, og akuttilbud i medført

af § 82c. Det kunne være ønskeligt, om der tages stilling til, hvorvidt præ-

ciseringen af rækkevidden også omfatter pladser efter servicelovens §

66, stk. 1, nr. 5 (kollegieværelser med støtte), når disse drives sammen

med aktiviteter omfattet af lov om socialtilsyn § 4.

Rene aflastningstilbud

Ifølge lovforslaget skal socialtilsynet ikke føre tilsyn med tilbud, som

alene yder aflastning efter servicelovens § 84 eller § 44. Efter KL's vurde-

ring bør dette præciseres yderligere i lovgivningen. Det skal være tydeligt

for såvel visiterende kommuner som tilbud, hvornår der fx er tale om et

aflastningstilbud, og hvornår der er tale om et botilbud. Det skal også

være tydeligt, hvornår tilbuddet er omfattet af socialtilsynets opgaver.

Bortfaldsbestemmelsen

Der er behov for at få præciseret, hvordan et tilbuds godkendelse skal

vurderes samlet i forhold til bortfaldsbestemmelsen i socialtilsynsloven.

Ifølge bestemmelsen bortfalder et tilbuds godkendelse, hvis tilbuddet ikke

har været benyttet til det godkendte formål i en sammenhængende peri-

ode på 2 år, dog 3 år for plejefamilier.

Det er uklart om en plejefamilie godkendt efter § 66 vil kunne opretholde

sin godkendelse som plejefamilie, hvis de i løbet af en periode på 3 år

kun har haft et barn i aflastning efter § 84 jf. § 44. Det er derfor vigtigt, at

det præciseres i lovgivningen, hvilke konsekvenser det har for en plejefa-

milies godkendelse, at man i en periode på 3 år, kun har haft børn og

unge indskrevet i aflastning efter § 84 jf. § 44. En ydelse som ikke er om-

fattet af socialtilsynet.

Ad 3: Ændring af formålsbestemmelser i vedtægter for fonde på det

sociale område

Det foreslås, at ændringer af formålsbestemmelser om drift af tilbud, der

er oprettet som fonde, og som er omfattet af lov om socialtilsyn, fremover

skal kunne godkendes, hvis:

1. ændringen af formålet har nær sammenhæng med fondens oprinde-

lige formål,

2. ændringen må anses for hensigtsmæssig for fonden,

3. der ikke sker en indskrænkning i aktuelle rettigheder eller berettigede

forventninger om ydelser fra fonden, og

4. ændringen sker af hensyn til aktuelle brugere af fondens tilbud, eller

5. ændringen sker af hensyn til potentielle fremtidige brugere af fondens

tilbud, hvis fondens bestyrelse kan sandsynliggøre et behov for æn-

dring inden for de næste 2 år, og dette medfører et konkret behov for

ændringen.

Dato: 23. oktober 2019

Sags ID: SAG-2019-05227

Dok. ID: 2820870

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3249

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 4

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Baggrunden for at fastsætte disse særlige betingelser er, at fonde skal

have mulighed for i højere grad end i dag at kunne udvikle driften i over-

ensstemmelse efterspørgslen på området.

KL er enig i, at der er behov for en lempelse af betingelser for ændring af

en fonds formålsbestemmelse vedrørende driften af sociale tilbud, der er

omfattet af socialtilsynsloven. Det er vigtigt for både kommunerne, og for

de børn, unge og voksne, som visiteres til tilbuddene, at tilbuddene kan

ændres og udvikles i henhold til udviklingen på det sociale område.

KL er imidlertid betænkelig ved, at betingelserne tillægger den aktuelle

driftssituation stor værdi. Det fremgår fx af bemærkninger til de enkelte

bestemmelser på side 26, at en ændring af formålsbestemmelsen forud-

sætter, at der ikke samtidigt sker en indskrænkning af det antal pladser,

som tilbuddet udbyder til den aktuelle målgruppe. Det er KL's vurdering,

at der kan være grunde til at ændre i et tilbuds antal af pladser til en mål-

gruppe. Det er også KL's vurdering, at en sådan betingelse, om uændret

antal pladser, kan virke begrænsende for tilbuddets muligheder for drifts-

tilpasninger.

KL har følgende konkrete bemærkninger til lovforslaget:

Behov for at få præciseret begrebet "nær sammenhæng"

Der er endvidere behov for at få præciseret begrebet "nær sammen-

hæng", som er nævnt ovenfor i punkt 1. Det fremgår, at det ikke vil være

muligt for fonden helt at ophæve det oprindelige formål og erstatte med

et andet formål — f.eks. at ændre formålet fra at drive et døgntilbud til

børn og unge til kun at drive et døgntilbud for voksne. Skal dette forstås

sådan, at et tilbud, hvis formål hidtil kun har omfattet børn og unge i hen-

hold til servicelovens § 66, kun kan udvides med et formål efter servicelo-

vens § 107, såfremt de borgere, der visiteres efter § 107 på forhånd har

været indskrevet i selvsamme tilbud efter § 66?

Civilstyrelsen har brug for yderligere oplysninger

Endelig er der behov for at få tydeliggjort i lovgivningen eller i en tilhø-

rende vejledning, om det er socialtilsynets ansvar at indhente yderligere

oplysninger fra en ansøgende fond til brug for Civilstyrelsens sagsbe-

handling, eller om Civilstyrelsen selv er ansvarlig for at indhente yderli-

gere materiale hos den ansøgende fond.

Dato: 23. oktober 2019

Sags ID: SAG-2019-05227

Dok. ID: 2820870

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3249

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 4

Med venlig hilsen

Janet Samuel

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 154109 -- BILAG 1 -- [ Høring vedr. J.nr. 2018 - 5859 ] --

Til:

Louise Skovgaard Petersen ([email protected]), Brian Gresell Nørgaard ([email protected]), Lone Larsen ([email protected]),

Elsebeth Jensen ([email protected])

[email protected] ([email protected])

Fra:

Titel:

Høring vedr. J.nr. 2018 - 5859

Sendt:

21-10-2019 11:00

Tak for tilsendte i forbindelse med høring omkring J.nr. 2018 - 5859.

Emnet ligger i udkanten af vores virke og vi har ingen kommentarer.

Med venlig hilsen

Steen Svendsen

Landsforeningen af VæreSteder

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 154173 -- BILAG 2 -- [ 191021 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn ] --

Social og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Høringssvar

21. oktober 2019

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn (Ændring af

formålsbestemmelser i vedtægter for fonde, krav om indhentelse af straffeattest og præcisering af

rækkevidden af socialtilsynets godkendelse og tilsyn)

LOS – Landsorganisation for sociale tilbud takker for muligheden for at afgive høringssvar til

udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn.

LOS forholder sig grundlæggende positivt til lovforslagets tre punkter angående hhv. krav om

indhentelse af straffeattester, præcisering af omfanget af socialtilsynets tilsyn og lempelse af

betingelser for ændring af formålsbestemmelser i vedtægter for fonde.

De foreslåede ændringer anses overordnet af LOS for ønskværdige og tiltrængte.

Vedr. krav til straffeattester

De borgere, der benytter sig af de af lovforslaget omfattede tilbud, udgør en særligt sårbar

målgruppe, og LOS ser derfor positivt på lovforslaget, der i sin helhed udgør en forbedring af de

berørte borgeres retsstilling. LOS har imidlertid visse forslag til ændring af lovforslaget, med

henblik på at modvirke ”falsk tryghed” og sikre en reel virkning af lovændringen, samt ønsket om

en effektiv beskyttelse af de berørte borgere.

Således foreslår LOS, at det i forbindelse med lovforslagets element om indhentelse af

straffeattester, tillige kræves, at tilbud som er omfattet af socialtilsynsloven fremover skal

indhente straffeattester på personale og ledere med et passende interval. Ved en afvejning af

hensyn kan dette interval fastsættes til hvert tredje år.

Det samme krav bør gælde ved godkendelse af private plejefamilier, således at socialtilsynet skal

indhente straffeattester for personer godkendt som familiepleje, hvert tredje år.

Det foreslås derfor konkret, at der i den i ”Lov om ændring af lov om

socialtilsyn” angivne § 12 a tilføjes et stk. 4, lydende:

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

”Tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2-4, der søger om godkendelse, eller som er godkendte af

socialtilsynet efter § 5, skal, med et interval på 3 år, indhente straffeattester for allerede ansat

personale og ledere”

Samt at der tilføjes et stk. 5 lydende:

”Socialtilsynet skal med et interval på 3 år, indhente straffeattester for personer, der efter § 4, stk.

1, nr. 1, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, i lov om social service er godkendt til at være plejefamilie.”

Forslaget begrundes med et ønske om at sikre de berørte borgere en reel beskyttelse, da det efter

LOS’ opfattelse ikke blot på tidspunktet for godkendelse og/eller ansættelse, men også under den

efterfølgende udøvelse af den godkendte virksomhed er af betydning at kende til, og sikre

gennemsigtighed af ansatte og plejefamiliers eventuelle straffelovsovertrædelser. En sådan

gennemsigtighed er essentiel for at sikre effektiv beskyttelse af de berørte borgere, og kan efter

LOS’ opfattelse kun opnås ved at betinge godkendelse af, at der med et rimeligt interval indhentes

straffeattest på de nævnte persongrupper. En ændring af lovforslaget som det foreslåede vil i

sagens natur medføre et indgreb i de ansattes, ledernes, og plejefamiliernes ret til privatliv, men

en sådan ændring som foreslået er efter LOS’ overbevisning både nødvendig og proportional i

forhold til at sikre opfyldelse af formålet bag lovændringen.

LOS kan kun erklære sig enig i, at kravet om indhentelse af straffeattest også bør omfatte

plejefamilier.

Det foreslås imidlertid præciseret, at godkendelse er betinget af, at der indhentes straffeattester

på alle relevante personer i husstanden og ikke blot plejeforældrene. Et sådant krav vil også

omfatte hjemmeboende børn over den kriminelle lavalder samt permanent logerende, og vil

ligeledes være med til at sikre den reelle beskyttelse af de anbragte børn. For præciseringen

gælder, ligesom med hensyn til ovenstående, at ordningen må anses for proportionel i afvejningen

af indgrebet kontra formålet med dette.

---000---

Det bør efter LOS’ opfattelse endvidere overvejes, hvorvidt kravet om indhentelse af straffeattest

for ansat personale og ledere af tilbud bør udvides til ligeledes at indeholde krav om indhentelse

af straffeattester for bestyrelsesmedlemmer i private tilbud.

En sådan udvidelse af persongruppen for hvem der kræves straffeattest vil i LOS’ optik være i

overensstemmelse med baggrunden for den påtænkte lovændring, idet det kan have fatale

konsekvenser for et tilbud samt tilbuddets fortsatte drift og dermed tilbuddets brugere, hvis et

bestyrelsesmedlem anvender sine beføjelser til at begå eksempelvis økonomisk kriminalitet til

skade for tilbuddet.

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Om end sådan kriminalitet ikke direkte har betydning for den enkelte borger der er visiteret til

tilbuddet, kan den potentielt have omfattende skadevirkning for en mængde borgere, hvis

kriminaliteten medfører tilbuddets ophør.

Krav om indhentelse af straffeattester for bestyrelsesmedlemmer vil derfor medføre større

gennemsigtighed, og vil kunne bidrage positivt til såvel det enkelte tilbuds mulighed for at

sammensætte den bedst mulige bestyrelse, samt socialtilsynets tilsyn med bestyrelsernes

dispositioner.

Ændringen bør således potentielt bidrage positivt til at fremme en effektiv anvendelse af offentlige

midler, idet tilbuddene i overvejende grad er finansieret heraf.

Der kan til støtte for forslaget i øvrigt henvises til regler på andre områder, herunder eksempelvis

udbudslovens obligatoriske udelukkelsesgrunde, hvorefter en offentlig myndighed er forpligtet til

at afvise tilbud fra en virksomhed, såfremt en eller flere personer i virksomhedens ledende organ

er dømt for visse typer af alvorlig kriminalitet, herunder skattesvig, hvidvask med videre.

Vedr. præcisering af rækkevidden af socialtilsynets godkendelse og tilsyn LOS

kan i det hele tilslutte sig lovforslagets indhold på dette punkt.

En præcisering ses endvidere at være i overensstemmelse med lovgivers oprindelige intention, og

bør forventes at sikre et kvalitetsmæssigt bedre tilsyn med aflastningstilbud, samt afværge

”dobbelt tilsyn” fra henholdsvis socialtilsyn og kommune med tilbud, der har aflastning som

supplement til andre tilbud efter serviceloven.

Vedr. ændringer i formålsbestemmelser i vedtægter for fonde

Hvad angår lovforslagets element om lempelse af betingelserne for formålsændring vedrørende

drift i vedtægter for fonde på det sociale område, forholder LOS sig generelt positivt til det

fremsatte forslag.

Lempelserne ses at smidiggøre processen for ændringen af fondenes vedtægter og giver dermed

fondene en større mulighed for at tilpasse fondens oprindelige formål til samfundsudviklingen. En

sådan kontrolleret ændring af reglerne til fordel for fondene vil efter LOS’ opfattelse være af

tilsvarende gavn for brugerne af fondenes tilbud, da det bliver lettere for fondene at tilbyde netop

de løsninger som brugerne har behov for, uden at dette forhindres af juridiske teknikaliteter eller

unødigt bureaukrati.

Det må naturligvis anerkendes, at Socialtilsynet ikke besidder den samme historiske og praktiske

erfaring som fondsmyndighed som Civilstyrelsen. Imidlertid forekommer det oplagt, at det vil være

Socialtilsynet som specialistmyndighed der er nærmest til at kunne foretage en kvalificeret

konkret vurdering af, hvorvidt en ændring i formålsbestemmelsen for et tilbud har den fornødne

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

nærhed til fondens oprindelige formål, og hvorvidt ændringen må anses for hensigtsmæssig for

fonden. Socialtilsynet vil, qua deres tilsyn med tilbuddenes økonomi, ligeledes være nærmest til at

kunne konstatere nødvendigheden af en sammenlægning af økonomisk nødlidende tilbud med

andre tilbud.

For at smidiggøre tilbud organiseret som fondes adgang til formålsændringer mest muligt, bør det

præciseres, at kompetencen til at godkende vedtægtsændringer som udgangspunkt alene ligger

hos Socialtilsynet og at det herefter konkret er op til tilsynet, hvorvidt en ændring kan godkendes

af tilsynet alene, eller om ændringen har en sådan karakter, at det ligeledes kræver Civilstyrelsens

samtykke.

Det foreslås derfor konkret, at der i ”Lov om ændring af lov om socialtilsyn” i § 1 indsættes en ny

nr. 4, der angiver en indholdsmæssig ændring af socialtilsynslovens eksisterende § 15, stk. 4, 1.

punktum, sådan at denne bestemmelse fremadrettet affattes:

”Væsentlige ændringer af vedtægtsbestemmelser, herunder om formål, uddelinger el.lign., samt

fondens sammenlægning eller opløsning godkendes af socialtilsynet. Socialtilsynet kan træffe

afgørelse om, at en væsentlig ændring endvidere kræver Civilstyrelsens godkendelse.”

Alternativt:

”Væsentlige ændringer af vedtægtsbestemmelser, herunder om formål, uddelinger el.lign., samt

fondens sammenlægning eller opløsning godkendes af socialtilsynet. Socialtilsynet kan træffe

afgørelse om, at dispositioner efter 1. pkt. endvidere kræver Civilstyrelsens godkendelse.”

Ændringer der bør kræve Civilstyrelsens godkendelse, i LOS’ optik eksempelvis være ved

vedtægtsændringer, hvor formålet ændres markant eller formålsændringen medfører en

ikkebagatelagtig risiko for fondens overlevelse. Det vil dog i hver sag være konkret op til

socialtilsynet at træffe afgørelse herom.

En sådan præcisering som foreslået i ovenstående vil medføre, at formelle og mindre

formålsændringer/udvidelser hurtigere vil kunne gennemføres, og denne omstillingsparathed vil

igen forbedre fondenes mulighed for at optimere deres tilbud til borgerne, samt sikre en mere fair

og lige konkurrence med øvrige tilbud, der ikke er organiseret som fonde. Samtidig er det dog

vigtigt at bevare Civilstyrelsens tilsyn ved større formålsændringer, for at sikre at stifterens af

fondens oprindelige formål ikke helt udvandes.

Såfremt Socialtilsynet gives kompetence som anført i ovenstående, skal det tydeliggøres, at

Ankestyrelsen ikke er rekursinstans i forhold til Socialtilsynets afgørelser som fondsmyndighed.

Denne bør rettelig ligge hos den kompetente myndighed på området, ved Civilstyrelsen.

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Det foreslås derfor konkret, at der i ”Lov om ændring af lov om socialtilsyn” i § 1 indsættes en ny

nr. 5, der angiver at der til socialtilsynslovens eksisterende § 19 tilføjes en ny stk. 3, der affattes

således:

”Klage over socialtilsynets afgørelser som fondsmyndighed efter § 15, stk. 4 kan påklages til

Civilstyrelsen.”

Henset til, at den foreslåede ny affatning af § 15, stk. 4 i ovenstående medfører, at Civilstyrelsen

ikke længere som udgangspunkt skal godkende alle væsentlige ændringer af vedtægter,

sammenlægninger mv., bør den lettede arbejdsbyrde for Civilstyrelsen herved indebære, at

Civilstyrelsen vil kunne påtage sig en administrativ rekursfunktion som den foreslåede, uden at

dette vil medføre et større ressourceforbrug end efter den nuværende ordning.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at det af hensyn til at sikre de bedste muligheder for overlevelse

for økonomisk nødlidende tilbud, der vil have bedre adgang til sammenlægning efter

lovændringen, foreslås at ikrafttrædelsesdatoen fremrykkes til 1. januar 2020.

Med venlig hilsen

Michael Graatang

Direktør

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 155185 -- BILAG 2 -- [ Lov om socialtilsyn - fonde ] --

Social- og Indenrigsministeriet

[email protected]; [email protected];

[email protected]

22. oktober 2019

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om

socialtilsyn.

Selveje Danmark har modtaget Social- og Indenrigsministeriet forslag til ændring af lov om

socialtilsyn i høring.

Høringen giver anledning til følgende bemærkninger, i det Selveje Danmark dog

indledningsvis og helt overordnet vil rose ministeren for at have taget initiativ til at der findes

en løsning, der vil fremtidssikre de selvejende tilbud omfattet af socialtilsynet på langt sigt.

Lov om socialtilsyn § 15, stk. 4

–

Fonde

Vi har i Danmark haft selvejende organisationer, som en central del af de samlede

velfærdstilbud i mere end 150 år. I den tid har den mest normale organisationsform været en

fondskonstruktion, hvor fonden typisk har været undtaget loven, men alligevel været

reguleret af en række fondsretlige principper. Gennem de seneste år har den

organisationsform, været benævnt ”undtagelsesfonde”.

Området har gennem de seneste år været omfattet af først et amtsligt, så et kommunalt og

siden 2014 af et tilsyn forankret i et af de 5 socialtilsyn. Fælles for tilsynet i amts og

kommunalt regi har været, at tilsynet i vis udstrækning har godkendt vedtægtsændringer,

uden at have inddraget Civilstyrelsen.

Først gennem socialtilsynenes fokus på området er det kommet klarhed over proceduren, og

dermed blev de voldsomme problemer de fondsretlige principper har for de selvejende

organisationer på området har også synliggjort. Et problem der grundlæggende betyder, at

den selvejende organisation organiseret som non-profit fond låses fast af sit oprindelige

formål uden mulighed for at kunne følge med tiden, tilpasse sig nye metoder eller ændrede

målgrupper. Med andre ord en helt umulig retsstilling at etablere og drive velfærdstilbud

indenfor.

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Tilføjelsen af 2. punkt til lovens § 15, stk. 2, betyder, at Socialtilsynet og Civilstyrelsen

fremover kan godkende ændringer af formålsbestemmelser, hvis der er en nær sammenhæng

med fondes oprindelige formål, det anses for hensigtsmæssigt, at der ikke sker

indskrænkninger i rettigheder og at det sker af hensyn til aktuelle og/eller fremtidige

brugere.

Den valgte løsning synes umiddelbart at sikre, at der skabes en løsning på den meget

alvorlige situation området står i. Det er meget positivt.

§ 15, stk. 2, 2. pkt. indeholder et stort skøn

Det skal samtidig slås fast, at den valgte model indeholder store elementer af skøn. Det

handler bl.a. om formuleringer som

”nær sammenhæng”, ”anses for hensigtsmæssig”

”hensyn til aktuelle brugere”. Det

er som udgangspunkt rimeligt, da bestemmelsen vanskeligt

vil kunne formuleres anderledes, men hvis skønnet i praksis viser sig at blive ganske

indskrænket, så vil løsningen fortage sig.

Tilsvarende så vil det også være afgørende, at det skøn der skal gennemføres, gennemføres

ensartet i hele landet. Det vil være helt urimeligt, hvis nødvendige vedtægtsændringer kan

godkende i Syddanmark men ikke i f.eks. Nordjylland.

Selveje Danmark skal derfor anbefale, at der i regi af Social- og Indenrigsministeriet

nedsættes en følgegruppe, der vil få ansvaret for, at der senest med udgangen af 2023

gennemføres en evaluering af ordningen, samt fremkommer med eventuelle nødvendige

tilpasningsforslag.

Supplerende bemærkninger

Med ændringen sikres der en løsning for de mange selvejende nonprofitorganisationer, der er

etableret som fonde og omfattet af socialtilsynet.

Vi har i Danmark dog også på andre områder en lang tradition for at organiserer

velfærdstilbud som selvejende organisationer. Det handler om ældreområdet, om

beskæftigelsesområdet, og så har vi de seneste 10 år kunne iagttage en opblomstring af

virksomheder, der ønsker at arbejde for almenvældet organiseret som socialøkonomiske

virksomheder. De organisationer risikere på sigt at stå i nøjagtig samme problemstilling som

den der f.s.v.a. tilbud omfattet af socialtilsynet løses med nærværende lovforslag.

Det skal anbefales, at der i regi af f.eks. erhvervsministeriet nedsættes en tværministeriel

arbejdsgruppe, der skal udarbejde en egentlig selskabsretlig model for civilsamfundet og

non-profit sektoren i Danmark.

Lov om Socialtilsyn § 4, stk. 3

Selveje Danmark bakker op om den forslåede tilføjelse.

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Lov om Socialtilsyn § 12 a

I forhold til forslagets element omkring indhentelse af straffeattester, støtter Selveje

Danmark op omkring ændringen, da de informationer, der således vil kunne tilvejebringes,

kan være relevante.

Selveje Danmark hæfter sig samtidig ved at kravet kun omfatter nyansættelser fra 1. januar

2020, hvilket er positivt.

Venlig hilsen

Jon Thorlacius Krog

Branchedirektør, Selveje Danmark

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 154508 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar om fondsvedtægter og straffeattester ] --

NOTAT

Kontakt:

Sofie Fisker

[email protected]

Dok.nr.

5263682

Sagsnr.

2019-SLCPP-00976

18-10-2019

Høri gssvar over lovforslaget ”Æ dri g af for ålsbeste

elser i ved-

tægter for fonde, krav om indhentelse af straffeattest og præcisering

af rækkevidden af socialtilsy

ets godke delse og tilsy ”.

Socialpædagogerne har modtaget høring over udkast til ændring af lov om socialtilsyn (Æn-

dring af formålsbestemmelser i vedtægter for fonde, krav om indhentelse af straffeattest

og præcisering af rækkevidden af socialtilsynets godkendelse og tilsyn). Socialpædagogerne

har følgende kommentarer til lovforslagets enkelte dele:

Indhentelse af straffeattester:

Socialpædagogerne bakker op om de foreslåede regler om, at socialtilsynet skal sikre, at der

indhentes straffeattester hos ledere og medarbejdere i sociale tilbud og hos plejefamilier.

Vi finder det særligt vigtigt, at forslaget er med til at forebygge overgreb, tyveri, mv. mod

socialt udsatte og handicappede borgere i sociale tilbud.

I den anledning vil vi også påpege, at vi finder det uhensigtsmæssigt, at der er forskel på,

hvilke straffeattester hhv. private og offentlige arbejdsgivere kan indhente inden ansættel-

se af medarbejdere på sociale tilbud.

Vi finder det samtidig vigtigt at understrege, at det er helt centralt, at der altid

–

både hos

den ansættende myndighed og hos socialtilsynet - sker en konkret og individuel vurdering

af betydningen af eventuelle forhold på straffeattesten for den konkrete ansættel-

se/godkendelse.

Socialpædagogerne vil derudover gøre opmærksom på, at det ikke er klart, hvordan krave-

ne om indhentelse af straffeattester forholder sig til vikarer, som tilbuddene gør brug af,

ligesom vi savner afklaring af, hvordan reglerne forholder sig til eventuelle kriminelle for-

hold, der er begået og registreret på straffeattesten efter ansættelsen/godkendelsen. Vi

opfordrer til, at ministeriet afklarer disse forhold i det videre arbejde med lovforslaget.

Rækkevidden af Socialtilsynets tilsyn:

Socialpædagogerne bakker op om den foreslåede udvidelse af rækkevidden af socialtilsy-

nets tilsyn i forventning om, at forslaget indføres med øje på at sikre begrænsede admini-

strative lettelser for tilbuddene og en mere ensartet retstilstand for borgerne i tilbuddene.

Socialpædagogernes 39.000 medlemmer arbejder dagligt for og med børn, unge og voksne med

sociale problemer eller funktionsnedsættelser.

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Side 2 af 2

Lempelse af adgangen til at ændre formålsbestemmelser i fondsvedtægter:

Socialpædagogerne bakker op om forslaget, idet vi dog finder det vigtigt at understrege, at

det fortsat er socialtilsynet, der godkender tilbuddet, herunder målgruppen.

Med venlig hilsen

Verne Pedersen

Forbundsnæstformand

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 154503 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar til forslag om lov om ændring af lov om socialtilsyn ] --

Til Social og indenrigsministeriet

Att.: Louise Skovgaard Petersen

Sendt pr. e-mail til:

[email protected],

[email protected]

Dato:

18-10-2019

Sagsnr:

00.15.00-A00-113-19

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn

Lovforslaget indeholder tre hovedpunkter. Socialtilsynet er kommet med sine bemærkninger un-

der hver enkelt hovedpunkt nedenfor.

Krav om indhentelse af staffeattester

Socialtilsyn Hovedstaden er overordnet positiv over for denne del af lovforslaget, der stiller krav

om indhentelse af straffeattest forud for ansættelse, og at socialtilsynet skal sikre sig, at staffeat-

testen foreligger.

Det fremgår, at det er lovforslagets overordnede formål at forebygge seksuelle overgreb, vold og

berigelseskriminalitet, herunder tyveri og røveri, mod børn, unge og voksne, herunder voksne

med handicap, der opholder sig på botilbud, opholdssteder, døgninstitutioner, i plejefamilier og

på øvrige tilbud, som er godkendt af socialtilsynet.

Straffeattesten skal bidrage til at sikre tilbuddet et oplyst beslutningsgrundlag om ansøger. Staf-

feattesten indhentes i medfør af ansøgers samtykke, og skal foreligge inden ansættelsesaftalens

indgåelse, eller socialtilsynets godkendelse som plejefamilie.

Socialtilsynet bemærker, at oplysninger om strafbare forhold er tavshedsbelagte, og der er meget

begrænset mulighed for at videregive oplysninger af denne karakter. Ansøger har givet sit sam-

tykke med det formål at opnå ansættelse i et tilbud eller blive godkendt som plejefamilie. Ansø-

gers samtykke vil ikke kunne benyttes udover til det formål, som samtykket er givet til.

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Socialtilsynet anser betingelsen om indhentelse af straffeattest på plejefamilieområdet som upro-

blematisk, idet ansøger giver socialtilsynet samtykke til indhentelse af straffeattest med henblik

på vurdering af sin godkendelse som plejefamilie.

Derimod anser socialtilsynet kravet om, at socialtilsynet skal sikre sig, at straffeattesten foreligger

i tilbuddet som mere problematisk, da samtykket til indhentelse af straffeattesten er givet til til-

buddet og med henblik på ansættelse i tilbuddet.

Endvidere fremgår, at indhentelse af straffeattesten er en formel betingelse for tilbuddets god-

kendelse og fortsatte godkendelse, og at socialtilsynet ifølge § 5, stk. 7 og § 8 vil have mulighed

for at give tilbuddet påbud, sætte tilbuddet under skærpet tilsyn eller i yderste konsekvens at

bringe tilbuddets godkendelse til ophør.

Det fremgår af lovforslaget, at socialtilsynet kan foretage stikprøver af, om der er indhentet straf-

feattest i den enkelte ansættelsessituationer.

Det fremgår hertil i forhold til tilbud, at socialtilsynet ikke er forpligtet til at foretage en materiel

vurdering af indholdet i straffeattesten, men kan, hvis det er relevant, f.eks. spørge ind til, om der

er ansat personale eller ledere med strafbare forhold. Hvis det viser sig at være tilfældet, vil soci-

altilsynet kunne gå i dialog med tilbuddet om dette, og det kan indgå i et moment i socialtilsynets

samlede vurdering af tilbuddets kvalitet.

Det er socialtilsynets opfattelse, at det fremstår uklart, hvordan socialtilsynet skal sikre sig

–

følge

op på, om tilbuddene indhenter straffeattester, inden de ansætter personale og ledere. Hvis der

skal foretages stikprøver, hvordan er disse så tiltænkt. Det skal i den forbindelse bemærkes, at

socialtilsynet ikke umiddelbart har interesse i at se eller registrere straffeattester med oplysninger

om strafbare forhold vedrørende private personer, som søger ansættelse i tilbuddene.

Det fremgår vedrørende ikrafttrædelsestidspunktet forskelligt for den foreslåede § 12 a, stk. 1,

idet det fremgår af side 21 og 23, at kravet vil gælde fra den 1. januar 2020, mens der på side 1

og 27 fremgår, at loven træder i kraft den 1. juli 2020.

Godkendelse og tilsyn med den samlede indsats efter serviceloven

Socialtilsynet er positiv overfor, at der indsættes en ny bestemmelse som § 4, stk. 3 i lov om so-

cialtilsyn, hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at godkendelse og tilsyn med de tilbud, der er nævnt i

socialtilsynslovens § 4, stk. 1, omfatter den samlede indsats efter serviceloven.

Forslaget har baggrund i, at Ankestyrelsen i deres praksis har fastslået, at socialtilsynet ikke skal

godkende og føre tilsyn med bl.a. aflastning efter servicelovens § 84, heller ikke selv om aflast-

ningen foregår i et tilbud, som i øvrigt er godkendt af socialtilsynet. Ankestyrelsens praksis inde-

bærer, at tilbuddene skal definere de pladser, der anvendes til f.eks. aflastning for voksne efter

servicelovens § 84 eller for børn og unge efter lovens § 44, jf. § 84, og at disse skal holdes ad-

skilt fra det øvrige tilbud mht. godkendelse, tilsyn og økonomi. Det betyder også, at socialtilsynet

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

fører tilsyn med indsatsen over for nogle af de børn, unge eller voksne, der har ophold i tilbuddet,

men ikke for alle.

Lovændringen vil således indebære, at såvel bodelen og de ydelser efter serviceloven, der leve-

res i tilbuddet, og dermed også de ydelser efter serviceloven, som ikke er nævnt udtrykkeligt i

socialtilsynslovens § 4, stk. 1, vil være omfattet af socialtilsynets godkendelse og driftsorientere-

de tilsyn. Det er ministeriets opfattelse, at dette vil medføre en bedre retstilstand for beboerne i

tilbuddet, fordi indsatsen over for alle beboerne vil være omfattet af socialtilsynet.

Det fremgår også, at bestemmelsen ikke vil indebærer, at socialtilsynet skal føre tilsyn med til-

bud, som alene yder aflastning efter servicelovens § 84 eller § 44, jf. § 84, da § 84 som ud-

gangspunkt ikke er omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1. Det er vores opfattelse, at denne

afgrænsning bør præciseres yderligere, så det er tydeligt for såvel visiterende kommuner som

tilbud, hvornår der er tale om et aflastningstilbud, og hvornår der er tale om et botilbud, og der

ikke fortsat er tvivl om rækkevidden af socialtilsynets saglige kompetence.

Ankestyrelsen har ved principafgørelse 44-11 vedrørende afgrænsning mellem aflastning og an-

bringelse netop fastslået, at der er væsentlig forskel i den ydelse, der kan leveres i et § 66 botil-

bud og et § 84 aflastningstilbud med baggrund i tidsperspektivet for tilbuddet. Principafgørelsen

fastslår således, at en borger ikke kan visiteres til aflastning, hvis der er et behov for ophold uden

for hjemmet i op til 5 døgn i ugen, og at borgeren i så fald skal visiteres til anbringelse i et døgn-

tilbud. Det er socialtilsynets opfattelse, at kommuner og tilbud ikke er opmærksomme på denne

afgrænsning eller bevidst omgår den, og at der faktisk eksisterer aflastningstilbud, der i ydelser

er helt i lighed med botilbud. Socialtilsyn Hovedstaden er endog blevet mødt med spørgsmål om,

hvordan tilbuddet kan tilrette sine ydelser med det formål at omgå socialtilsynet godkendelse og

driftsorienterede tilsyn.

Det bemærkes hertil, at det fremgår af vejledning nr. 9047 af 28/01/2015 om særlig støtte til børn

og unge og deres familier (vejledning nr. 3 til serviceloven), at aflastningssteder efter servicelo-

vens § 44, jf. § 84 ikke formelt skal godkendes af kommunen. Kommunen skal dog stå inde for

aflastningsstedets kvalitet generelt.

Det er socialtilsynets opfattelse, at ministeriet ikke fuldt ud opnår sin intention om en bedre rets-

tilstand for beboerne i tilbuddet, hvis der i praksis kan være tvivl om, hvorvidt aflastningssteder

efter servicelovens § 84 kan have børn i aflastning i samme omfang som et botilbud.

Endelig skal socialtilsynet opfordre til, at ministeriet præciserer, hvordan godkendelsen skal vur-

deres samlet i forhold til bortfaldsbestemmelsen i socialtilsynslovens § 5, stk. 8, hvorefter et til-

buds godkendelse vil bortfalde i en situation, hvor tilbuddet ikke har været benyttet til det god-

kendte formå i en sammenhængende periode på 2 år, dog 3 år for plejefamilier. Det er socialtil-

syn hovedstadens opfattelse, at tilbuddet først og fremmest er godkendt til tilbud efter socialtil-

synslovens § 4, stk. 1, og et tilbud vil derfor ikke kunne oppebærer en fortsat godkendelse alene

som følge af udførelse af integreret ydelser. F.eks. mener socialtilsynet ikke, at en plejefamilie

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

godkendt efter § 66, stk. 1, nr. 1-3 vil kunne opretholde deres godkendelse som plejefamilie, hvis

de ikke har benyttet sig af denne godkendelse i en periode på 3 år, uanset om de på det aktuelle

tidspunkt har et barn i § 84 aflastning.

Ændring af formålsbestemmelser i vedtægter for fonde på det sociale område

Socialtilsynet er positiv i forhold til en ny bestemmelse § 15, stk. 4, 2. pkt. i lov om socialtilsyn,

som udgøre en lempelse af betingelser for ændring en fonds formålsbestemmelse vedrørende

drift af tilbud, der er omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1.

Socialtilsynet er imidlertid betænkelig ved, at betingelserne tillægger den aktuelle driftssituation

stor værdi fx fremgår af bemærkninger til de enkelte bestemmelser på side 26, at en ændring af

formålsbestemmelsen forudsætter, at der ikke samtidigt sker en indskrænkning af det antal plad-

ser, som tilbuddet udbyder til den aktuelle målgruppe. Det er socialtilsynets opfattelse, at der kan

være andre grunde til at ændre i tilbuddets antal af pladser til en målgruppe, samt at en sådan

betingelse kan virke begrænsende for tilbuddets muligheder for driftstilpasninger.

I denne sammenhæng skal vi endvidere bede ministeriet præcisere begrebet ”nær sammen-

hæng”. Det fremgår, at det ikke vel være muligt for fonden helt at ophæve det oprindelige formål

og erstatte med et andet formål

–

f.eks. at ændre formålet fra at drive et døgntilbud til børn og

unge til kun at drive et døgntilbud for voksne. Skal dette forstås sådan, at et tilbud, hvis formål

hidtil kun har omfattet børn og unge i henhold til servicelovens § 66, kun kan udvides med et

formål efter servicelovens § 107, såfremt de borgere, der visiteres efter § 107 på forhånd har

været indskrevet i selvsamme tilbud efter § 66.

Det er i den forbindelse socialtilsynets opfattelse, at det ikke vil give mening, at aktuel drift/antal

pladser fremgår af fondsformålet, da godkendelse af antallet af pladser ikke henhører under

fondsbestyrelsens kompetence, men skal godkendes af socialtilsynet.

Venlig hilsen

Elsebeth Brogaard Kristensen

Juridisk og økonomisk chefkonsulent

Socialtilsyn Hovedstaden

www.socialtilsyn.frederiksberg.dk/

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 154956 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar Lov om ændring af lov om socialtilsyn ] --

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

22. oktober 2019

Høringssvar til lov om ændring af lov om socialtilsyn (Ændring af

formålsbestemmelser i vedtægter for fonde, krav om indhentelse af straffeattest

og præcisering af rækkevidden af socialtilsynets godkendelse og tilsyn)

Socialtilsyn Midt takker for muligheden for at afgive høringssvar til lov om ændring af lov

om socialtilsyn (Ændring af formålsbestemmelser i vedtægter for fonde, krav om

indhentelse af straffeattest og præcisering af rækkevidden af socialtilsynets godkendelse og

tilsyn).

Krav om indhentelse af straffeattester

Socialtilsyn Midt ser positivt på lovforslagets indhold. Socialtilsyn Midt har ingen

bemærkninger til denne del af lovforslaget.

Godkendelse og tilsyn med den samlede indsats efter serviceloven

Det fremhæves i lovforslaget, at det følger af servicelovens § 84, at kommunalbestyrelsen

har pligt til at sørge for tilbud om bl.a. aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære

pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Bestemmelsen gælder også børn, jf. servicelovens § 44. Det fremhæves videre, at aflastning

for voksne efter § 84 eller for børn og unge efter § 44, jf. § 84, er kortere ophold uden for

hjemmet, f.eks. i form af kortere døgnophold i et botilbud til voksne efter servicelovens §§

107 eller 108, eller i et anbringelsessted for børn og unge efter servicelovens § 66, stk. 1.

Aflastningen kan således foregå i døgntilbud, der er omfattet af socialtilsynet, men skal det

ikke nødvendigvis.

Socialtilsyn Midt ønsker i denne forbindelse afklaring på, om lovændringen medfører, at et

tilbud, der er godkendt efter § 66, stk.1 (uanset om der er tale om opholdssted eller

plejefamilie) kan indskrive børn og unge visiteret efter servicelovens § 84, jf. § 44 og efter

§ 52, stk.3 nr. 7

–

altså børn og unge, der er i en målgruppe, der fordrer døgnanbringelse,

uden at dette fordrer en ændring af tilbuddets godkendelse?

Socialtilsyn Midt vurderer, at et tilbud, der er godkendt efter eks. servicelovens § 66, stk.1

nr. 6, med en bestemt målgruppe, ikke nødvendigvis er godkendt til at kunne rumme børn

og unge, der er visiteret til ophold efter servicelovens § 84, jf. § 44. Dette idet der her må

Karina Høimark Hjermitslev

Direkte tlf: +4 52 91 23 79 4

[email protected]

Socialtilsyn Midt

Papirfabrikken 38, 8600 Silkeborg

Søvej 1 · 8600 Silkeborg

Tlf.: 89 70 10 00

www.silkeborg.dk

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

være tale om børn og unge, der ikke i alle tilfælde er inden for den målgruppe, som det

pågældende tilbud er godkendt til. Tilbuddet er godkendt til børn og unge, der på baggrund

af deres fysiske eller psykiske udfordringer, har behov for døgnophold. Hvis et barn eller en

ung visiteres til ophold efter § 84 jf. § 44 på en døgntilbud må det antages, at den unge

ikke er i målgruppen for døgnophold, idet man i så fald ville kunne antage, at de unge

allerede var visiteret til døgnophold eller aflastning efter § 52, stk.3 nr. 5.

I lovforslaget fremhæves følgende under punkt 2.2.2 Social- og Indenrigsministeriets

overvejelser:

Ankestyrelsens praksis, som beskrevet under punkt 2.2.1., indebærer bl.a., at tilbuddene

skal definere de pladser, der anvendes til f.eks. aflastning for voksne efter servicelovens §

84 eller for børn og unge efter lovens § 44, jf. § 84, og at disse skal holdes adskilt fra det

øvrige tilbud mht. godkendelse, tilsyn og økonomi. Det betyder også, at socialtilsynet skal

føre tilsyn med indsatsen over for nogle af de børn, unge eller voksne, der har ophold i

tilbuddet, men ikke for alle.

Socialtilsynet tolker dette, således at pladserne efter § 84 og § 84, jf. § 44 skal udskilles af

tilbuddets godkendelse både når der er tale om tilbud efter § 66, stk.1 og tilbud efter § 107.

Socialtilsyn Midt ønsker i forlængelse af dette, afklaring på, hvorvidt servicelovens § 84

ydelse kan leveres på en godkendt § 107-plads, uden at dette fordrer en ændring i tilbuddets

godkendelse.

Socialtilsyn Midt er af den overbevisning, at de ydelser, der kan leveres på et godkendt §

107-tilbud, er ydelser efter servicelovens § 83-85.

Dette henset til, at der i lovbemærkningerne til § 107 står:

Bestemmelsen har til formål at sikre, at kommunerne kan tilbyde midlertidige ophold,

herunder weekendophold, til personer

med behov for aflastning, optræning, afprøvning af fremtidige bomuligheder, udslusning

mv. Bestemmelsen omfatter således også akutophold

og »halfway houses«, der tilbydes henholdsvis sindslidende og stofmisbrugere i

efterbehandlingsfasen. Formålet med opholdet vil ofte være stabilisering og forbedring af

deres funktionsniveau. Kommunerne kan anvende alle eksisterende boligformer ved

løsningen af denne opgave.

Videre står der i lovbemærkningerne til § 84:

…

Målgruppen er alle over 18 år, men det vil i praksis dreje sig om ældre. Andre målgrupper

end ældre vil typisk blive tilbudt aflastningsophold efter § 107. Varigheden af opholdet er

afhængig af formålet. Det kan dreje sig om et ophold lige fra et par dages varighed til et

par måneders varighed.

Ændring af formålsbestemmelser i vedtægter for fonde på det sociale område

Side 2

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Det fremhæves i lovforslaget, at selvejende institutioner, som ikke er i besiddelse af formue

eller kapital ved stiftelsen, eller hvor formuen ikke er uigenkaldeligt udskilt fra stifters

formue, eller hvor rådighedsbeføjelserne ikke tilkommer en i forhold til stifter selvstændig

ledelse, ikke defineres som fonde, og derfor ikke er omfattet af socialtilsynets særlige

tilsynsopgaver i forhold til tilbud oprettet som fonde, jf. socialtilsynslovens § 15. Det

fremhæves videre, at en selvejende institution, som ikke opfylder grundlæggende

fondskarakteristika, vil være omfattet af det almindelige driftsorienterede tilsyn efter de

øvrige bestemmelser i socialtilsynsloven.

Socialtilsyn Midt ønsker i denne forbindelse afklaring på, om Ministeriet anerkender

selvejende institutioner uden en formue som en gyldig virksomhedsform til trods for, at

dette ikke er en gyldig virksomhedsform efter selskabsretlige regler. Socialtilsyn Midt ønsker

videre afklaring på, hvordan socialtilsynet skal forholde sig, i de tilfælde, hvor der er tale

om en nygodkendelse, og hvor socialtilsynet blandt andet skal påse, at tilbuddet drives i en

gyldig etableret virksomhedsform. Hvilken dokumentation i forhold til stiftelsen af en

selvejende institution uden en formue kan kræves?

Der står videre følgende i lovforslaget

Indenrigsministeriets overvejelser:

…

under

punkt

2.3.2.

Social-

Offentlige tilbud og private tilbud, der ikke drives som fonde, vil i nødvendigt omfang med

socialtilsynets tilladelse kunne udvikle og ændre formålet med tilbud efter serviceloven.

Dette er ikke på samme måde tilfældet for fonde, der driver tilbud efter serviceloven, da en

ændring af en fonds vedtægter ud over socialtilsynets tilladelse som tidligere nævnt ovenfor

under punkt 2.3.1.4. også er omfattet af den ovenfor beskrevne fondsretlige praksis om

ændring af vedtægter.

Socialtilsynet skal i relation til ovenstående bemærke, at socialtilsynet ikke godkender

ændringer i en vedtægts formålsbestemmelse ved andre virksomhedsformer end ved fonde,

undtaget fra fondsloven.

Venlig hilsen

Karina Høimark Hjermitslev

Jurist

Side 3

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 154509 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn ] --

Hjørring Kommune

Socialtilsyn Nord

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt pr. mail til:

[email protected], [email protected]

[email protected]

Den 17-10-2019

Sagsnr.: 00.01.00-A50-4-14

Postadresse:

Springvandspladsen 5

9800 Hjørring

Telefon 7233 6930

[email protected]

www.socialtilsynnord.hjoerring.dk

Sagsnr. 2018-5859 – Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om

socialtilsyn (Ændring af formålsbestemmelser i vedtægter for fonde, krav om

indhentelse af straffeattest og præcisering af rækkevidden af socialtilsynets

godkendelse og tilsyn)

Social- og Indenrigsministeriet sendte den 24. september 2019 udkast til forslag til

lov om ændring af lov om socialtilsyn (Ændring af formålsbestemmelser i vedtægter

for fonde, krav om indhentelse af straffeattest og præcisering af rækkevidden af

socialtilsynets godkendelse og tilsyn) i høring hos blandt andet Socialtilsyn Nord,

Hjørring Kommune.

Socialtilsyn Nord takker for denne lejlighed til at afgive høringssvar.

Socialtilsyn Nords kommentarer til ændringsforslaget følger nedenfor:

Indhentelse af straffeattester

Det angives i § 1, at der i § 12a, skal stå at der skal indhentes straffeattester.

Det er angivet i bemærkningerne, at der er 3 typer af straffeattester, hvoraf det

tidligere har været obligatorisk at indhente børneattest, men ikke henholdsvis privat-

eller offentlig straffeattest.

Det er uklart om, og i hvilke tilfælde det er tilstrækkeligt kun at indhente en

børneattest. Eller om hvilke krav der præcist er til hvilken af de tre typer

straffeattester der skal indhentes, for at kravet om indhentelse af straffeattester er

opfyldt.

Socialtilsynet bemærker, at det under afsnit 2.1.1.4, på side 6, står at socialtilsynet

med samtykke fra de pågældende plejeforældre kan indhente en privat straffeattest.

Det bemærkes hertil, at Socialtilsyn Nord tidligere kun har indhentet offentlige

straffeattester og børneattester på plejefamilier, og ikke private straffeattester.

IT-løsning til indhentelse af straffeattester og børneattester i dag

Det angives i afsnit 2.1.1.5, at der eksisterer en IT-løsning til at indhente

straffeattester fra kriminalregisteret via Tilbudsportalen.

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Side 2

Socialtilsynet kan konstatere, at det i dag ikke er it-teknisk muligt at indhente

straffeattester eller børneattester via Tilbudsportalen.

Socialtilsynets tilsynskompetence

Det angives i § 1, at der i § 4, stk. 3, skal stå at godkendelse og tilsyn omfatter den

samlede indsats efter lov om social service.

Socialtilsynet bemærker, at der ikke er taget højde for de tilbud der på nuværende

tidspunkt er godkendt af socialtilsynet til eksempelvis 10 pladser efter § 66, og

tilbuddet i en anden fløj i samme bygning har 4 pladser til aflastning efter § 84.

Det betyder fremadrettet, at socialtilsynet har tilsyn med det hele, men der er ikke

taget højde for, om socialtilsynet derfor er forpligtet til at ændre tilbuddets

godkendelse, hvis alle borgere reelt er på pladser efter § 66, men de 4 pladser

tidligere kun har været til borgere der har haft behov for at være der efter § 84.

Det bør klart fremgå, om socialtilsynet kan opkræve takst for væsentlig ændring af

tilbud der også tidligere har haft pladserne, men ønsker dem ændret.

Det bør klart fremgå om alle §§ 66 og 107 pladser reelt er fleksible med pladser efter

§ 84, eller om socialtilsynet skal godkende pladserne fleksibelt.

Ændring af formålsbestemmelser for fonde

Det angives under afsnit 2.3.3., at der ikke foreslås ændringer i kompetencen til at

godkende sådanne ændringer. Det vil fortsat være socialtilsynet og derefter

Civilstyrelsen, der efter socialtilsynslovens § 15, stk. 4, skal godkende sådanne

ændringer af formålsbestemmelser i fondens vedtægter

Socialtilsyn Nord er, i forbindelse med ansøgninger om ændring af

formålsbestemmelsen for fonde efter gældende lovgivning, som socialtilsynet har

sendt til Civilstyrelsen, blevet bedt af Civilstyrelsen om, at indhente yderligere

materiale hos de ansøgende fonde. Det er dog ikke tydeligt for socialtilsynet, om det

er socialtilsynets ansvar at indhente yderligere oplysninger fra den ansøgende fond

til brug for Civilstyrelsens sagsbehandling, eller om Civilstyrelsen selv er ansvarlig

for at indhente yderligere materiale hos den ansøgende fond. Det kunne derfor være

en fordel at få dette klarlagt.

-o0o-

Ved spørgsmål til ovenstående kan der rettes henvendelse til jurist Lene Skougaard

Magle på telefon 72 33 69 38 eller på mail

[email protected].

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Side 3

Med venlig hilsen

Sigrid Fleckner

Tilsynschef

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 154454 -- BILAG 2 -- [ Socialtilsyn Syds høringssvar til forslag til ændring af lov om socialtilsyn, 21. oktober 2… --

Social- og Indenrigsministeriet

Att. Louise Skovgaard Petersen

Holmens Kanal 22

1060 København K

Fremsendes alene pr. e-mail til

[email protected]

Socialtilsyn Syd

Socialtilsyn Syds høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af

lov om socialtilsyn

Lindevej 5A

5750 Ringe

Tlf. 7253 1900

[email protected]

www.socialtilsynsyd.dk

21-10-2019

Social- og Indenrigsministeriet fremsendte den 24. september 2019 udkast til

forslag til lov om socialtilsyn i høring hos bl.a. Socialtilsyn Syd, som har følgende

bemærkninger til forslaget:

Ikrafttræden

Det fremgår af lovforslagets § 2, stk. 1, at loven træder i kraft 1. juli 2020, mens det

af bemærkningerne fremgår, at kravet om indhentelse af straffeattester skal være

gældende fra 1. januar 2020. Socialtilsyn Syd imødeser derfor en nærmere afklaring

af ikrafttrædelsestidspunktet.

Ændring af formålsbestemmelser i vedtægter for fonde på det sociale område

Af hensyn til muligheden for, at tilbuddene kan udvikles og ændres i

overensstemmelse med behovene hos samfundets svageste borgere, er Socialtilsyn

Syd særdeles positivt over for den foreslåede ændring.

Af de samme årsager, og da der ikke ses at være modstående hensyn, foreslår

Socialtilsyn Syd, at ikrafttrædelsestidspunktet fremrykkes til den 1. januar 2020.

Tilsyn med den samlede indsats efter serviceloven

Socialtilsyn Syd er enig i Social- og Indenrigsministeriets forståelse af

bemærkningerne til § 4 i L 205 og antager i den forbindelse, at også øvrige

indsatser efter serviceloven end dem, der er nævnt direkte i lovens § 4, som følge

heraf er omfattet af bortfaldsbestemmelsen i § 5, stk. 8.

Kontakt

Sissel Schmidt (sschm)

[email protected]

+4572531964

Venlig hilsen

Peter Bjerregaard Andersen

Tilsynschef

Side 1

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 154946 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar fra Socialtilsyn Øst vedr. ændring af lov om socialtilsyn ] --

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til: [email protected] og [email protected] (m. kopi til [email protected])

Dato:

Sagsnummer:

Sagsansvarlig:

Telefon:

E-mail:

22-10-2019

19/2956

henli

7236 3101

[email protected]

Høringssvar fra Socialtilsyn Øst vedr. høring over udkast til

forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn (Ændring af

formålsbestemmelser i vedtægter for fonde, krav om

indhentelse af straffeattest og præcisering af rækkevidden af

socialtilsynets godkendelse og tilsyn)

–

ministeriets sagsnr.

2018-5859

Socialtilsyn Øst kvitterer hermed for modtagelsen af høring over udkast til forslag til lov om ændring af

lov om socialtilsyn.

Socialtilsyn Øst har følgende bemærkninger til de foreslåede ændringer i lov om socialtilsyn:

Vedr. den foreslåede ændring i § 4

–

rækkevidden af socialtilsynets

godkendelse og tilsyn

Socialtilsyn Øst bemærker, at det af forslaget fremgår, at der i forhold til lovændringen alene nævnes

aflastning i medfør af § 84 eller § 84 jf. § 44 og akuttilbud i medført af § 82c. Det kunne være ønskeligt,

om der tages stilling til, hvorvidt præciseringen af rækkevidden også omfatter pladser efter servicelovens

§ 66, stk. 1, nr. 5 (kollegieværelser med støtte), når disse drives sammen med aktiviteter omfattet af lov

om socialtilsyn § 4.

Socialtilsyn Øst finder det ønskeligt, om det i forslaget præciseret beskrives, hvilke konsekvenser det har

i forhold til et tilbud eller plejefamilies godkendelse, at man i en periode på 2 el. 3 år fx alene har haft

borgere indskrevet i medfør af § 84 eller § 84 jf. § 44.

I medfør af lov om socialtilsyn § 5, stk. 8, bortfalder godkendelsen for et tilbud hvis denne ikke har været

benyttet til det godkendte formål i en periode på 2 år, dog 3 år hvis der er tale om plejefamilier.

Indebærer ændringen, at en plejefamilie, der alene i 3 år har haft børn indskrevet i henhold til § 84 jf. §

44, fortsat kan opretholde sin godkendelsen eller anses denne for bortfaldet, idet denne ikke har været

anvendt til det godkendte formål?

Ligeledes ønskes det præciseret om borgere indskrevet til aflastning i medfør af § 84 eller § 84 jf. § 44

anses for at optage en godkendt (døgn)plads i tilbuddet eller om aflastningen sker udover de godkendte

pladser i tilbuddet.

Side 1/3

Socialtilsyn Øst

�½

Skarridsøgade 37

�½

4450 Jyderup

�½

tlf. 72 36 14 52

e-mail

[email protected]

�½

sikker e-mail:

[email protected]

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

I forhold til tilsyn med tilbud, der alene yder aflastning efter § 84 eller § 84 jf. § 44, fremgår det af

bemærkningerne, at disse som udgangspunkt ikke omfattes af socialtilsynslovens § 4, stk. 1.

Socialtilsyn Øst finder, at det i tilknytning hertil bør præciseres at tilbud, der alene yder indsats efter §

84, kan være omfattet af socialtilsynets godkendelses- og tilsynskompetence i medfør af lov om

socialtilsyn § 4, stk. 1, nr. 3, såfremt de nævnte betingelser i litra a-d er opfyldt i forhold til det konkrete

tilbud.

Endeligt ønskes der i forhold til denne ændring en præcisering af bemærkningerne omkring ændring af

eksisterende tilbud og plejefamiliers godkendelse, som beskrevet i bemærkningerne til § 1, nr. 1, hvoraf

det fremgår, at ændringerne i nogle tilfælde efter en samlet vurdering kan indebære, at der skal ske en

delvis ny-godkendelse.

Socialtilsyn Øst finder det hensigtsmæssigt om det præciseres yderligere, hvilke konkrete forhold der i

denne konkrete vurdering kan lægges vægt på

–

særligt henset til, at det er omtvistet om et tilbud kan

anses for godkendt til aflastningspladser eller om disse anses for at kunne rummes indenfor tilbuddets

godkendte pladser til døgnophold.

Vedr. den foreslåede ændring i § 12

–

indhentelse af straffeattester

I forhold til den foreslåede ændring ønskes det præciseret, hvorvidt socialtilsynet i forbindelse med det

driftsorienterede tilsyn med godkendte plejefamilier også i forhold til disse, kan foretage stikprøvevis

indhentning af straffeattester svarende til det som er beskrevet i forhold til tilbud.

I relation til opgaven med at følge op på indhentelsen af straffeattester i godkendte tilbud, kunne det

være hensigtsmæssigt om bemærkninger herom fra lovforslaget indskrives i en eventuel revision af

vejledningen om socialtilsyn. Derudover vil det være ønskeligt om der henset til de skærpede

behandlingsregler som følge af persondataforordningen gives en klar lovhjemmel til socialtilsynets

indhentelse af straffeattester på medarbejdere i tilbud, såfremt det er tanken at disse skal indhentes som

en del af de stikprøver der skal laves i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn.

Vedr. den foreslåede ændring i § 15

–

ændring af formålsbestemmelser

Socialtilsyn Øst skal indledningsvist bemærke, at den foreslåede ændring findes meget relevant i forhold

til de udfordringer, socialtilsynet oplever i vores virke som fondsmyndighed for fonde undtaget fra

fondsloven.

I forhold til den foreslåede ændring må Socialtilsyn Øst dog udtrykke bekymring i forhold til, hvorvidt

Civilstyrelsen juridisk vil være forpligtet til at ændre deres praksis på dette område, på baggrund af en

lovgivning på et andet ministeriums ressortområde.

Civilstyrelsen har således ved flere møder med socialtilsynene kategorisk afvist at anlægge en særlig

praksis i forhold til de undtagne fonde på det sociale område.

Det skal i denne forbindelse nævnes, at Civilstyrelsens afgørelser er endelige og dermed ikke kan prøves

ved administrativ rekurs, hvilket blandt andet har den konsekvens, at Civilstyrelsens afgørelser

indeholder meget kortfattede begrundelser, som oftest ikke redegør for den vurdering, der er foretaget i

den konkrete sag. Socialtilsyn Øst kan derfor have en bekymring for, om de foreslåede betingelser vil

blive lagt til grund ved Civilstyrelsens afgørelser, og om det vil være muligt at udlede deres vurdering

heraf, henset til den kortfattethed som afgørelserne er præget af.

Side 2/3

Socialtilsyn Øst

�½

Skarridsøgade 37

�½

4450 Jyderup

�½

tlf. 72 36 14 52

e-mail

[email protected]

�½

sikker e-mail:

[email protected]

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Såfremt der måtte være nogle spørgsmål til dette brev, er I velkomne til at kontakte undertegnede eller

juridisk konsulent Malene Vincents, mail: [email protected] og tlf. 7236 2997.

Med venlig hilsen

Henriette Lindberg

Tilsynschef

Side 3/3

Socialtilsyn Øst

�½

Skarridsøgade 37

�½

4450 Jyderup

�½

tlf. 72 36 14 52

e-mail

[email protected]

�½

sikker e-mail:

[email protected]

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 156125 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar 23 oktober 2019 SIM ] --

Kochsgade 31A, 5000 Odense C

tlf.: 2388 5995

[email protected]

www.socialtlederforum.dk

Social og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

23. oktober 2019

Høringssvar:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn (Ændring af

formålsbestemmelser i vedtægter for fonde, krav om indhentelse af straffeattest og præcisering af

rækkevidden af socialtilsynets godkendelse og tilsyn).

Socialt Lederforum takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til forslag til lov om

ændring af lov om socialtilsyn.

Hos Socialt Lederforum forholder vi os sig som udgangspunkt positivt til lovforslagets tre punkter

angående henholdsvis krav om indhentelse af straffeattester, præcisering af omfanget af

socialtilsynets tilsyn og lempelse af betingelser for ændring af formålsbestemmelser i vedtægter for

fonde.

De foreslåede ændringer anses overordnet af Socialt Lederforum for positive og tiltrængte.

Herunder følger supplerende kommentarer.

Vedrørende krav til straffeattester:

Socialt Lederforum ser positivt på lovforslaget, der i sin helhed udgør en forbedring af de

berørte borgeres retsstilling. Socialt Lederforum ønsker i den forbindelse at der sikres en reel

virkning af lovændringen og en effektiv beskyttelse af de berørte borgere.

Således foreslår Socialt Lederforum, at det i forbindelse med lovforslagets element om indhentelse

af straffeattester, tillige kræves, at tilbud som er omfattet af socialtilsynsloven fremover skal

indhente straffeattester på personale og ledere med et passende interval. Dette kunne eksempelvis

foregå hvert tredje år.

Viden

●

Netværk

●

Udvikling

-1-

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Det samme krav bør gælde ved godkendelse af private plejefamilier, således at socialtilsynet skal

indhente straffeattester for personer godkendt som familiepleje med et passende interval. Dette

kunne eksempelvis foregå hvert tredje år.

Hos Socialt Lederforum har vi et ønske om at sikre de berørte borgere en reel beskyttelse, da det

efter vores opfattelse ikke blot på tidspunktet for godkendelse og/eller ansættelse, men også under

den efterfølgende udøvelse af den godkendte virksomhed er af betydning at kende til, og sikre

gennemsigtighed af ansatte og plejefamiliers eventuelle straffelovsovertrædelser.

En sådan gennemsigtighed er essentiel for at sikre effektiv beskyttelse af de berørte borgere, og kan

efter Socialt Lederforums opfattelse bedst opnås ved at betinge godkendelse af, at der med et

rimeligt interval indhentes straffeattest på de nævnte persongrupper. En ændring af lovforslaget som

det foreslåede vil i sagens natur medføre et indgreb i de ansattes, ledernes, og plejefamiliernes ret til

privatliv, men en ændring som den foreslåede er efter Socialt Lederforums overbevisning både

nødvendig og rimelig i forhold til at sikre opfyldelse af formålet bag lovændringen.

Socialt Lederforumkan kun erklære sig enig i, at kravet om indhentelse af straffeattest også bør

omfatte plejefamilier. Det foreslås imidlertid præciseret, at godkendelse er betinget af, at der

indhentes straffeattester på alle relevante personer i husstanden og ikke blot plejeforældrene. Et

sådant krav vil også omfatte hjemmeboende børn over den kriminelle lavalder samt permanent

logerende, og vil ligeledes være med til at sikre den reelle beskyttelse af de anbragte børn.

Det bør efter Socialt Lederforums opfattelse endvidere overvejes, hvorvidt kravet om indhentelse af

straffeattest for ansat personale og ledere af tilbud bør udvides til ligeledes at indeholde krav om

indhentelse af straffeattester for bestyrelsesmedlemmer i private tilbud.

En sådan udvidelse af persongruppen for hvem der kræves straffeattest vil i Socialt Lederforums

optik være i overensstemmelse med baggrunden for den påtænkte lovændring, idet det kan have

fatale konsekvenser for et tilbud samt tilbuddets fortsatte drift og dermed tilbuddets brugere, hvis et

bestyrelsesmedlem anvender sine beføjelser til at begå eksempelvis økonomisk kriminalitet til

skade for tilbuddet.

Krav om indhentelse af straffeattester for bestyrelsesmedlemmer vil medføre større

gennemsigtighed, og vil kunne bidrage positivt til såvel det enkelte tilbuds mulighed for at

sammensætte den bedst mulige bestyrelse, samt socialtilsynets tilsyn med bestyrelsernes

dispositioner.

Vedrørende ændringer i formålsbestemmelser i vedtægter for fonde:

Hvad angår lovforslagets element om lempelse af betingelserne for formålsændring vedrørende

drift i vedtægter for fonde på det sociale område, forholder Socialt Lederforum sig generelt positivt

til det fremsatte forslag.

Lempelserne vil smidiggøre processen for ændringer af fondenes vedtægter og giver dermed

fondene en større mulighed for at tilpasse fondens oprindelige formål til samfundsudviklingen. En

Viden

●

Netværk

●

Udvikling

-2-

L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

sådan kontrolleret ændring af reglerne til fordel for fondene vil efter Socialt Lederforums opfattelse

også være til gavn for brugerne af fondenes tilbud, da det bliver lettere for fondene at tilbyde netop

de løsninger som brugerne har behov for, uden at dette forhindres af juridiske teknikaliteter eller

unødigt bureaukrati.

Det må naturligvis anerkendes, at Socialtilsynet ikke besidder den samme historiske og praktiske

erfaring som fondsmyndighed som Civilstyrelsen. Imidlertid forekommer det oplagt, at det vil være

Socialtilsynet som specialistmyndighed der er nærmest til at kunne foretage en kvalificeret

konkret vurdering af, hvorvidt en ændring i formålsbestemmelsen for et tilbud har den fornødne

nærhed til fondens oprindelige formål, og hvorvidt ændringen må anses for hensigtsmæssig for

fonden. Socialtilsynet vil, qua deres tilsyn med tilbuddenes økonomi, ligeledes være nærmest til at

kunne konstatere nødvendigheden af en sammenlægning af økonomisk nødlidende tilbud med

andre tilbud.

For at smidiggøre tilbud organiseret som fondes adgang til formålsændringer mest muligt, bør det

præciseres, at kompetencen til at godkende vedtægtsændringer som udgangspunkt alene ligger

hos Socialtilsynet og at det herefter konkret er op til tilsynet, hvorvidt en ændring kan godkendes

af tilsynet alene, eller om ændringen har en sådan karakter, at det ligeledes kræver Civilstyrelsens

samtykke.

Vedrørende præcisering af rækkevidden af socialtilsynets godkendelse og tilsyn:

Socialt Lederforum kan tilslutte sig lovforslagets indhold/ordlyd, og vi har ikke supplerende

kommentarer til dette punkt.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at det af hensyn til at sikre de bedste muligheder for økonomisk

pressede tilbud, der vil have bedre adgang til sammenlægning efter lovændringen, foreslås at

ikrafttrædelsesdatoen fremrykkes til 1. januar 2020.

Med venlig hilsen

Bo Mollerup

Direktør Socialt Lederforum

Mobil: 4045 6242

Email:

[email protected]

Viden

●

Netværk

●

Udvikling

-3-