Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 86 Bilag 1
Offentligt
2127471_0001.png
Enhed
Socialjura og
International
Sagsbehandler
Louise
Skovgaard
Petersen & Brian
Gresell
Nørgaard
Sagsnr.
2019 - 4155
Doknr.
158302
Dato
18-12-2019
Kommenteret høringsnotat over forslag til lov om ændring af
lov om socialtilsyn (Ændring af formålsbestemmelser i
vedtægter for fonde, krav om indhentelse af straffeattest og
præcisering af rækkevidden af socialtilsynets godkendelse
og tilsyn)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring i perioden 24. september 2019 til
23. oktober 2019 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Alkohol & Samfund, Ankestyrelsen,
Brugerforeningen for aktive stofmisbrugere, BUPL - Forbundet af Pædagoger og
Klubfolk, Børne- og kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
Børns Vilkår, Danmarks Privatskoleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Erhverv, Dansk Friskoleforening, Danske Fysioterapeuter, Danske
Handicaporganisationer, Dansk Industri (DI), Danske Patienter, Dansk Psykolog
Forening, Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd,
Danske Advokater, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus,
Deutscher Schul- und Sprachverein (De tyske mindretalsskoler),
Efterskoleforeningen, Ergoterapeutforeningen, FH
–
Fagbevægelsens
Hovedorganisation, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen af Danske Døgninstitutioner,
Foreningen af Frie fagskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen
af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen
af Kristne Friskoler i Danmark, Frie, FSR
–
danske revisorer, Institut for
Menneskerettigheder, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse,
Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen for Socialpædagoger LFS,
Landsforeningen LEV, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere
LAP, Landsforeningen af væresteder for stofafhængige og tidligere stofafhængige
LVS, Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen Sind, Lilleskolernes
Sammenslutning, LOS
–
Landsorganisationen for sociale tilbud, Plejefamiliernes
Landsforening, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af boformer for
hjemløse i Danmark (SBH), SAND
–
De Hjemløses Landsorganisation, Selveje
Danmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialstyrelsen, Socialt Leder Forum,
Socialtilsyn Hovedstaden, Frederiksberg Kommune, Socialtilsyn Midt, Silkeborg
Kommune, Socialtilsyn Nord, Hjørring Kommune, Socialtilsyn Syd, Faaborg-Midtfyn
Kommune, Socialtilsyn Øst, Holbæk Kommune, TABUKA, ULF
Udviklingshæmmedes Landsforbund.
 L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2127471_0002.png
2. Modtagne høringssvar
2.1. Høringssvar fra høringsparter
Social- og Indenrigsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet,
Danmarks Private Skoler, Dansk Erhverv, Datatilsynet, Foreningen af Døgn- og
Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Institut for Menneskerettigheder, KL,
Landsforeningen af VæreSteder, LOS
–
Landsorganisationen for sociale tilbud,
Selveje Danmark, Socialt Lederforum, Socialpædagogerne, Socialtilsyn Hovedstaden,
Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Øst,
3. Bemærkninger til lovforslaget
3.1. Overordnet holdning til lovforslaget og generelle forslag
Overordnet set er der en positiv tilbagemelding fra høringsparterne på lovforslaget.
Børne- og Kulturchefforeningen
har således oplyst, at foreningen kan tilslutte
sig de foreslåede ændringer, der relaterer sig til børneområdet.
Dansk Erhverv
bakker op om hele lovforslaget.
Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte
børn og unge (FADD)
bifalder de foreslåede ændringer og finder forslaget
meningsfuldt.
LOS
–
Landsorganisationen for sociale tilbud
anser overordnet
de foreslåede ændringer for ønskværdige og tiltrængte.
Selveje Danmark
støtter
overordnet lovforslaget.
Socialpædagogerne
bakker op om lovforslaget.
Socialtilsyn Hovedstaden
er overordnet positiv over for forslaget.
Dansk
Erhverv
bakker op om hele lovforslaget.
Socialt Lederforum
forholder sig som
udgangspunkt positivt til lovforslagets tre punkter.
Advokatrådet
har oplyst, at rådet ikke afgiver et høringssvar.
Landsforeningen
af VæreSteder
har ingen kommentarer.
Advokat Birgitte Brøbech, LOS
–
Landsorganisationen for sociale tilbud,
Socialt Lederforum
og
Socialtilsyn Syd
foreslår, at ikrafttrædelsestidspunktet
fremrykkes til 1. januar 2020.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Da de foreslåede ændringer vil have betydning for erhvervslivet (private sociale
tilbud), kan lovforslaget som følge af retningslinjerne om fælles
ikrafttrædelsesdatoer kun træde i kraft den 1. januar 2020 eller 1. juli 2020. Da
lovforslaget er planlagt til fremsættelse i anden halvdel af december 2019, og da
Folketingets 3. behandling af lovforslag ikke må finde sted før 30 dage efter
fremsættelsen, er ikrafttræden den 1. januar 2020 ikke mulig, hvorfor ikrafttrædelse
for lovforslaget er fastsat til den 1. juli 2020.
3.2. Krav om indhentelse af straffeattester
Ankestyrelsen
foreslår, at det præciseres, hvilke reaktionsmuligheder
socialtilsynet har, hvis tilbuddet forsøger at efterkomme et påbud om at indhente en
straffeattest, men den pågældende ikke vil samtykke hertil.
Børne- og Kulturchefforeningen
er positiv over for denne del af forslaget.
Foreningen anbefaler, at det vurderes, om straffeattester med fordel skal indhentes
for alle, dvs. også ansatte, der er ansat før lovforslagets ikrafttræden, og at der
afsættes økonomiske midler hertil.
2
 L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2127471_0003.png
Børnerådet
hilser kravet om indhentelse af straffeattester velkommen.
Datatilsynet
henleder opmærksomheden på, at der efter
databeskyttelsesforordningen gælder en række grundlæggende principper for
behandling af personoplysninger, herunder et krav om proportionalitet og
nødvendighed.
Institut for Menneskerettigheder
foreslår, at det uddybes i forslaget, hvilke
nærmere databeskyttelsesretlige regler og forpligtelser de sociale tilbud vil skulle
overholde, når de indhenter straffeattester.
KL
ser positivt på, at der skal foreligge straffeattester på alle ledere og medarbejdere,
der ansættes efter loven træder i kraft. Det fremstår dog uklart, hvordan
socialtilsynet skal sikre sig og følge op på, om tilbuddene indhenter straffeattester,
herunder hvordan eventuelle stikprøver skal foretages, samt hvordan og hvornår
socialtilsynet forventes at følge op på, om tilbuddene indhenter straffeattester. KL
finder endvidere behov for, at det præciseres, hvilken straffeattest der skal
indhentes.
LOS
–
Landsorganisationen for sociale tilbud
og
Socialt Lederforum
foreslår, at tilbud, som er omfattet af socialtilsynsloven, fremover skal indhente
straffeattester på personale og ledere med et passende interval, f.eks. hvert tredje år.
Forslaget omfatter også plejefamilier. I relation til plejefamilier foreslås det tillige, at
der ikke kun indhentes straffeattester for plejeforældre, men alle relevante personer i
husstanden. Det bør også overvejes, om der skal indhentes straffeattester for
bestyrelsesmedlemmer i private tilbud. Socialt Lederforum foreslår i den forbindelse,
at det gøres til en betingelse for godkendelse, at ovenstående foretages.
Selveje Danmark
støtter op omkring forslaget og finder det positivt, at kravet
alene omfatter nyansættelser.
Socialpædagogerne
bakker op om de foreslåede regler men finder det
uhensigtsmæssigt, at der er forskel på, hvilke straffeattester henholdsvis private og
offentlige arbejdsgivere kan indhente. Det fremgår ikke klar af lovforslaget, hvordan
kravet om indhentelse af straffeattester forholder sig til vikarer. Der mangler også
afklaring af, hvordan reglerne forholder sig til eventuelle kriminelle forhold, der er
begået efter ansættelse/godkendelse.
Socialtilsyn Hovedstaden
bemærker, at det fremstår uklart, hvordan
socialtilsynet skal sikre sig, at tilbuddene indhenter straffeattester
–
hvordan skal
eventuelle stikprøver f.eks. foretages.
Socialtilsyn Midt
er positiv over for denne del af lovforslaget.
Socialtilsyn Nord
bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der
er tre typer af straffeattester: En offentlig, en privat og en børneattest. Socialtilsynet
finder det uklart, om og i hvilke tilfælde det er tilstrækkeligt kun at indhente en
børneattest. Det er tillige uklart, hvilken type straffeattest, der fremover skal
indhentes
–
en offentlig eller privat. Socialtilsynet oplyser, at det fremgår af
lovforslaget, at der eksisterer en IT-løsning til at indhente straffeattester fra
kriminalregisteret via Tilbudsportalen. Socialtilsynet oplyser, at dette dog ikke er
muligt.
3
 L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2127471_0004.png
Socialtilsyn Øst
foreslår, at det præciseres, hvorvidt socialtilsynet i forbindelse
med sit tilsyn med plejefamilier kan foretage stikprøvevis indhentning af
straffeattester. Socialtilsynet foreslår endvidere, at der gives en klar lovhjemmel til
socialtilsynets indhentelse af straffeattester på medarbejdere i tilbud, såfremt det er
hensigten, at disse skal indhentes som en del af de stikprøver, der skal laves i
forbindelse med det driftsorienterede tilsyn.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Social- og Indenrigsministeriet noterer sig, at flere høringsparter efterspørger, at
kredsen af personer, der indhentes straffeattest på, udvides, så det også omfatter
personer, der er ansat inden lovforslagets ikrafttræden samt bestyrelsesmedlemmer i
private tilbud, og at indhentelse af straffeattest på disse gøres til en betingelse for
godkendelse. Derudover efterspørges det også af flere, at det gøres til et krav, at
tilbud som er omfattet af socialtilsynsloven fremover vil skulle indhente
straffeattester på personale og ledere med et passende interval, f.eks. hvert tredje år,
og at dette krav også vil skulle omfatte plejefamilier. I relation til plejefamilier
efterspørges det endvidere, at der ikke kun indhentes straffeattester for
plejeforældre, men alle relevante personer i husstanden.
Ministeriet bemærker hertil, at lovforslaget på dette punkt udmønter Aftale om
udmøntning af satspuljen for 2019 på socialområdet. Heraf fremgår det, at
aftaleparterne var enige om at indføre obligatorisk krav om, at
alle tilbud, der er
godkendt af socialtilsynet, og alle tilbud, der fremover skal godkendes af
socialtilsynet, skal indhente straffeattester ved ansættelse af personale
samt at
socialtilsynene i deres driftsorienterede tilsyn med tilbuddene vil skulle følge op på,
om straffeattesterne er blevet indhentet. De foreslåede ændringer falder således uden
for den aftalte ramme for lovforslaget.
I forhold til det anførte om, hvordan kravet om indhentelse af straffeattester
forholder sig til vikarer bemærkes, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget,
at der ved personale forstås de personer, der som led i udførelsen af deres opgaver
skal have direkte kontakt med de anbragte børn, unge og voksne i tilbuddet samt
personer, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt de anbragte
børn, unge og voksne i tilbuddet og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt
med disse. Ved fast tilknytning forstås, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens
begyndelse er hensigten, at personens tilknytning til tilbuddet skal have mere end
enkeltstående eller kortvarig karakter. Personale omfatter derfor bl.a. ikke vikarer,
som hyres fra et vikarbureau. På baggrund af høringssvarene er indhentelse af
straffeattester på vikarer præciseret i lovforslagets bemærkninger,
Social- og Indenrigsministeriet noterer sig, at flere høringsparter efterspørger en
præcisering af, hvilken straffeattest der skal indhentes, samt at det findes
uhensigtsmæssigt, at der er forskel på, hvilke straffeattester henholdsvis private og
offentlige arbejdsgivere kan indhente.
Ministeriet bemærker hertil, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at et
privat tilbud efter gældende regler vil kunne indhente en privat straffeattest med
ansøgers samtykke. Det fremgår endvidere, at et offentligt tilbud, ud over den private
straffeattest, vil kunne indhente en offentlig straffeattest med ansøgers samtykke.
Den i lovforslaget foreslåede løsning bygger på Justitsministeriets gældende regler
samt Kriminalregistrets IT-løsning, hvorefter det kun er myndigheder, der er
omfattet af den offentlige forvaltning, som har mulighed for at indhente offentlige
4
 L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2127471_0005.png
straffeattester. Ministeriet vurderer derfor, at det anførte om indhentelse af hhv.
private og offentlige straffeattester er tilstrækkeligt uddybet i lovforslagets
bemærkninger.
I forhold til anførte om tilfælde, hvor det er tilstrækkeligt kun at indhente
børneattester, bemærker ministeriet, at det fremgår bemærkningerne til lovforslaget,
at det foreslåede krav om at indhente straffeattest ved ansættelse af personale og
ledere i sociale tilbud og ved godkendelse som plejefamilie vil supplere det allerede
gældende krav om indhentelse af børneattester ved ansættelse af personale i tilbud
for børn og unge. Til forskel fra børneattester indeholder straffeattester oplysninger
om lovovertrædelser mod personer i alle aldre. Der vil således kunne fremgå flere
former for lovovertrædelser af straffeattester, end der gør af børneattester.
Indhentelse af hhv. børneattest og straffeattest vil således supplere hinanden.
Ministeriet vurderer derfor, at det anførte om indhentelse af børneattester er
tilstrækkeligt uddybet i lovforslagets bemærkninger.
I forhold til anførte om, hvordan lovforslaget forholder sig til eventuelle kriminelle
forhold, der er begået efter ansættelse eller godkendelse, bemærker ministeriet, at
lovforslaget på dette punkt udmønter Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019
på socialområdet. Heraf fremgår det, at aftaleparterne var enige om at indføre
obligatorisk krav om, at alle tilbud, der er godkendt af socialtilsynet, og alle tilbud,
der fremover skal godkendes af socialtilsynet, skal indhente straffeattester
ved
ansættelse af personale.
Det foreslåede falder således uden for den aftalte ramme for
lovforslaget.
Social- og Indenrigsministeriet noterer sig, at flere høringsparter efterspørger en
præcisering af, hvordan socialtilsynet skal sikre sig og følge op på, om tilbuddene
indhenter straffeattester, herunder hvordan eventuelle stikprøver skal foretages,
samt hvordan og hvornår socialtilsynet forventes at følge op på, om tilbuddene
indhenter straffeattester. I tillæg hertil efterspørges der en klar lovhjemmel til
socialtilsynets indhentelse af straffeattester på medarbejdere i tilbud, såfremt det er
hensigten, at disse skal indhentes som en del af de stikprøver, der skal laves i
forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Det efterspørges endvidere præciseret,
hvilke reaktionsmuligheder socialtilsynet har, hvis tilbuddet forsøger at efterkomme
et påbud om at indhente en straffeattest, men den pågældende ikke vil samtykke
hertil.
Ministeriet bemærker hertil, at det fremgår at bemærkningerne til lovforslaget, at
socialtilsynet som led i sit driftsorienterede tilsyn vil skulle følge op på, om
tilbuddene indhenter straffeattester, inden de ansætter personale og ledere, samt at
socialtilsynet har mulighed for at foretage stikprøver af, om der er indhentet
straffeattest i de enkelte ansættelsessituationer. På baggrund af høringssvarene er
det præciseret i lovforslagets bemærkninger, hvordan opfølgning og eventuelle
stikprøver f.eks. kan foretages.
I forhold til anførte om, at der ikke eksisterer en IT-løsning til indhentelse af
straffeattester fra Kriminalregisteret via Tilbudsportalen bemærker ministeriet, at
lovforslagets bemærkninger er præciseret på baggrund af høringssvarene, så det nu
fremgår, at indhentelse af straffeattest vil skulle ske via det eksisterende IT-system
www.politi.dk med NemID-Login.
5
 L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2127471_0006.png
Social- og Indenrigsministeriet noterer sig, at flere høringsparter efterspørger en
uddybning af, hvilke databeskyttelsesretlige regler og forpligtelser, som vil skulle
overholde i forbindelse med indhentelse og behandling af straffeattester.
Social- og Indenrigsministeriet bemærker, at det på baggrund af høringssvarene er
præciseret i lovforslagets bemærkninger, hvilke databeskyttelsesretlige regler og
forpligtelser, som er relevant ift. indhentelse og behandling af straffeattester.
3.3. Godkendelse og tilsyn med den samlede indsats efter serviceloven
Ankestyrelsen
foreslår, at det uddybes, hvornår indsatsen er en naturlig del af den
daglige drift. Styrelsen foreslår også, at det eksemplificeres, hvornår der er tale om
en væsentlig ændring, der kan begrunde, at der opkræves takst.
Børne- og Kulturchefforeningen
henleder opmærksomheden på, om udvidelsen
af opgaven efter servicelovens § 44 kan have betydning for den generiske
kvalitetsmodel, og om den bør justeres, eller om alene undersøgelsesguiden skal
tilpasses. I relation til fleksibilitet i anvendelsen af tilbuddenes pladser kan det
overvejes, om det går så langt, at antal pladser, der anvendes til anbringelse og
aflastning, kan variere over tid. Foreningen oplyser, at der er kommuner, der har
særskilte aflastningstilbud uafhængig af døgntilbuddet. Det fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget, at de tilbud, der alene yder aflastning, som
udgangspunkt ikke er omfattet af socialtilsynsloven. Foreningen anbefaler, at det
tydeliggøres, hvornår man fraviger udgangspunktet, sådan at der ikke kommer nye
uklarheder.
Børnerådet
ser positivt på præciseringen.
Danmarks Private Skoler
henleder opmærksomheden på den børne- og
ungegruppe, der kommer ind på kostskolerne på baggrund af § 52 a i serviceloven.
Det er ikke et krav, at der før indmeldelse på skolen skal foreligge en børnefaglig
undersøgelse. Socialtilsynet vil derfor kunne opleve, at der ikke er noget konkret at
føre tilsyn med, hvorfor foreningen frygter, at tilsynet vil reagere vilkårligt i
vurderingen af skolernes håndtering af denne elevgruppe.
KL
er enige i den foreslåede ændring. Det kunne dog være ønskeligt, at der tages
stilling til, hvorvidt præciseringen af rækkevidden også omfatter pladser efter
servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5, når disse drives sammen med aktiviteter omfattet af
socialtilsynslovens § 4. Det bør endvidere præciseres, hvornår der f.eks. er tale om
aflastningstilbud, og hvornår der er tale om et botilbud. Det skal også være klart,
hvornår tilbuddet er omfattet af socialtilsynets opgaver.
LOS
–
Landsorganisationen for sociale tilbud
kan i det hele tilslutte sig denne
del af lovforslaget.
Selveje Danmark
og
Socialpædagogerne
bakker op om forslaget.
Socialtilsyn Hovedstaden
er overordnet positiv over for denne del af lovforslaget.
Socialtilsynet foreslår, at det præciseres yderligere, hvornår der er tale om et
aflastningstilbud, der således ikke vil være omfattet af en samlet godkendelse, og
hvornår der er tale om et botilbud.
Socialtilsyn Midt
foreslår, at det i lovforslaget afklares, om lovændringen vil
medføre, at et tilbud, der er godkendt efter servicelovens § 66, stk. 1, kan indskrive
børn og unge visiteret efter § 84, jf. § 44, og efter § 52, stk. 3, nr. 7. Socialtilsynet
6
 L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2127471_0007.png
ønsker en afklaring på, hvorvidt servicelovens § 84 ydelse kan leveres på en godkendt
§ 107 plads, uden at dette fordrer en ændring i tilbuddets godkendelse.
Socialtilsyn Nord
bemærker, at der ikke i lovforslaget er taget højde for de tilbud,
som både har pladser efter servicelovens § 66 og § 84, herunder om socialtilsynet er
forpligtet til at ændre tilbuddets godkendelse. Socialtilsynet bemærker også, at det
bør fremgå klart, om socialtilsynet kan opkræve takst for væsentlig ændring af
pladser, samt at det bør fremgå klar, om alle servicelovens § 66 og § 107 pladser reelt
er fleksible med pladser efter § 84, eller om socialtilsynet skal godkende pladserne
fleksibelt.
KL, Socialtilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn Syd
og
Socialtilsyn Øst
foreslår,
at det præciseres, hvordan en godkendelse skal vurderes samlet i forhold til
bortfaldsbestemmelsen i socialtilsynslovens § 5, stk. 8.
Socialtilsyn Øst
foreslår, at der i lovforslaget tages stilling til, hvorvidt
præciseringen af rækkevidden også omfatter plader efter servicelovens § 66, stk. 1,
nr. 5 (kollegieværelser med støtte), når disse drives sammen med aktiviteter efter
socialtilsynslovens § 4. Socialtilsynet finder det ønskeligt, at det i lovforslaget
beskrives, hvilke konsekvenser det har i forhold til et tilbud eller plejefamilies
godkendelse, at man i en periode på 2 eller 3 år f.eks. alene har haft borgere
indskrevet i medfør af servicelovens § 84 eller § 84, jf. § 44. Det ønskes endvidere
præciseret, om borgere indskrevet til aflastning i medfør af servicelovens § 84 eller §
84, jf. § 44 anses for at optage en godkendt (døgn)plads i tilbuddet, eller om
aflastningen sker ud over de godkendte pladser i tilbuddet. Socialtilsynet ønsker det
tillige præciseret, at tilbud, der alene yder indsats efter § 84, kan være omfattet af
socialtilsynets godkendelses- og tilsynskompetence. Socialtilsynet foreslår, at det
præciseres yderligere, hvilke konkrete forhold der kan lægges vægt på i forhold til
vurderingen af, om der skal ske en delvis ny-godkendelse.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Social- og Indenrigsministeriet noterer sig, at der på en række punkter ønskes
præcisering af lovforslagets bemærkninger.
På den baggrund er det i lovforslagets bemærkninger præciseret, hvornår et tilbuds
eller plejefamilies godkendelse bortfalder, hvis de i en periode alene tilbyder ydelser,
som ikke i sig selv medfører krav om godkendelse. Det er således præciseret, at et
tilbuds eller en plejefamilies godkendelsen ikke bortfalder, hvis en plejefamilie eller
et tilbud i en periode alene har været anvendt til formål, som er omfattet af
godkendelsen, men som ikke i sig selv er nævnt i socialtilsynslovens § 4, stk. 1. Det vil
således bl.a. være gældende, hvis et tilbud eller en plejefamilie i 2 hhv. 3 år alene har
været anvendt til aflastning efter servicelovens § 84 eller § 44, jf. § 84.
Det er ydermere præciseret, at det er en konkret vurdering, der beror på forholdene i
det enkelte tilbud og på forholdet mellem ændringen og den oprindelige
godkendelse, om der er tale om en væsentlig ændring, der kan føre til, at der skal
foretages en delvis nygodkendelse.
Hvis et tilbud tilbyder aflastning til børn efter servicelovens § 44, jf. § 84, i meget
begrænset omfang i forhold til anbringelse eller aflastning efter servicelovens § 52,
stk. 3, nr. 5 eller 7, og der ikke er væsentlige forskelle i indsatsen over for børnene i
de to grupper, kan en konkret vurdering føre til, at der ikke er tale om en væsentlig
ændring. Hvis et tilbud derimod hovedsageligt yder aflastning efter servicelovens §
7
 L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2127471_0008.png
44, jf. § 84, og/eller den indsats, der leveres til børnene i de to grupper varierer
væsentligt alt efter, hvilke bestemmelser i serviceloven de er visiteret efter, vil der
kunne være tale om en væsentlig ændring, der fører til, at der skal foretages en delvis
nygodkendelse.
Der vil i forbindelse med en kommende revision af socialtilsynsvejledningen blive
taget stilling til de øvrige ønsker om præcisering.
3.4. Ændring af formålsbestemmelser i vedtægter for fonde
Advokat Birgitte Brøbech
har bl.a. anført, at det bør præciseres i lovforslaget, om
selvejende institutioner, der ikke er fonde, anses som gyldige juridiske personer og
dermed kan godkendes som tilbud efter socialtilsynsloven, og begrunder dette med,
at der i den juridiske litteratur er uenighed om og uklarhed i relation til begreberne
fonde contra selvejende institutioner. Advokaten oplyser, at det er absolut glædeligt,
at der stilles forslag om at gøre det lettere for sociale fonde at ændre deres
formålsbestemmelse, men anfører, at forslaget ikke går langt nok, og at fonde bør
kunne virke på lige fod med andre aktører på området, og begrunder bl.a. dette med,
at fondene driver erhvervsvirksomhed på et marked med hård konkurrence.
Advokaten foreslår også, at det fremover alene skal være socialtilsynet, der
godkender væsentlige vedtægtsændringer.
Ankestyrelsen
foreslår, at det uddybes nærmere, hvad der kræves for, at en
ændring må anses for at være hensigtsmæssig for fonden. Styrelsen foreslår også, at
det uddybes, hvornår en fonds bestyrelse har sandsynliggjort et behov for en
ændring, og hvornår der kan siges at være et konkret behov for ændringen.
Børne- og Kulturchefforeningen
oplyser, at det giver god mening, at tilbud, der
drives som fonde i højere grad end i dag får mulighed for at udvikle driften i
overensstemmelse med behovene eller efterspørgslen.
Børnerådet
hilser ændringen velkommen.
KL
er enig i, at der er behov for en lempelse af betingelserne for ændring af en fonds
formålsbestemmelse vedrørende driften af sociale tilbud, der er omfattet af
socialtilsynsloven. KL er imidlertid betænkelig ved, at betingelserne tillægger den
aktuelle driftssituation stor værdi. Det fremgår f.eks. at bemærkningerne til
forslaget, at en ændring af formålsbestemmelsen forudsætter, at der ikke samtidig
sker en indskrænkning af det antal plader, som tilbuddet udbyder til den aktuelle
målgruppe. KL vurderer, at der kan være grunde til at ændre i et tilbuds antal pladser
til en målgruppe. Den nævnte betingelse kan derfor virke begrænsende for tilbuddets
muligheder for driftstilpasninger. Derudover er der behov for at få præciseret
begrebet nær sammenhæng. KL anfører endvidere, at der er behov for at få
tydeliggjort, om det er socialtilsynets ansvar at indhente yderligere oplysninger fra
en ansøgende fond til brug for Civilstyrelsens sagsbehandling, eller om Civilstyrelsen
selv er ansvarlig herfor.
LOS
–
Landsorganisationen for sociale tilbud
og
Socialt Lederforum
foreslår, at socialtilsynet skal have kompetencen til at godkende vedtægtsændringer,
og at socialtilsynet tager stilling til, om ændringen tillige kræver Civilstyrelsens
samtykke. Det foreslås også, at socialtilsynets afgørelser om vedtægtsændringer ikke
skal kunne påklages til Ankestyrelsen, men derimod til Civilstyrelsen.
8
 L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2127471_0009.png
Selveje Danmark
bemærker, at den valgte løsning umiddelbart synes at sikre, at
der skabes en løsning på den meget alvorlige situation, som området står i. Dette er
meget positivt. Den valgte model indeholder store elementer af skøn. Dette er som
udgangspunkt rimeligt, da bestemmelsen vanskeligt vil kunne formuleres
anderledes, men hvis skønnet i praksis viser sig at blive ganske indskrænket, så vil
løsningen foretage sig. Det er også vigtigt, at den kommende praksis på området
bliver ensartet i hele landet. Det anbefales derfor, at der i regi af Social- og
Indenrigsministeriet nedsættes en følgegruppe, der senest med udgangen af 2023 vil
være ansvarlig for at gennemføre en evaluering af ordningen og komme med
eventuelle tilpasningsforslag. Selveje Danmark anfører at der også på andre områder
end socialområdet findes velfærdstilbud, der er organiseret som selvejende
organisationer, f.eks. ældreområdet og beskæftigelsesområdet. Disse organisationer
kan på sigt risikere at stå i samme problemstilling, som den, der for så vidt angår
tilbud omfattet af socialtilsynet løses med lovforslaget. Det anbefales, at der i regi af
f.eks. Erhvervsministeriet nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal
udarbejde en egentlig selskabsretlig model for civilsamfundet og non-profit sektoren
i Danmark.
Dansk Erhverv
hilser forslaget yderst velkomment, men savner dog en egentlig
begrundelse for, hvorfor private virksomheder, der varetager eller ønsker at varetage
arbejdsgiverfunktionen med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og
borgerstyret personlig assistance efter servicelovens §§ 95 og 96, som evt. er
organiseret som fonde, ikke vil være omfattet af de foreslåede betingelser for
ændring af formålsbestemmelser i fondsvedtægten. Dansk Erhverv peger på, at
lovforslaget alene lemper betingelser for sociale fonde, der er omfattet af
socialtilsynsloven, og at der kan være andre velfærdstilbud på andre områder, der
kan opleve samme problemer, og henviser i den forbindelse til høringssvaret fra
Selveje Danmark.
Socialpædagogerne
bakker op om forslaget.
Socialtilsyn Hovedstaden
er betænkelig ved, at betingelserne tillægger den
aktuelle driftssituation stor værdi, f.eks. at en ændring af formålsbestemmelsen
forudsætter, at der ikke samtidigt sker en indskrænkning af det antal pladser, som
tilbuddet udbyder til den aktuelle målgruppe, Det er socialtilsynets opfattelse, at der
kan være andre grunde til at ændre tilbuddets antal af pladser til en målgruppe, samt
at en sådan betingelse kan virke begrænsende for tilbuddets mulighed for
driftstilpasninger.
Socialtilsynet foreslår, at begrebet ”nær sammenhæng” præciseres
yderligere.
Socialtilsyn Midt
ønsker en afklaring af, om selvejende institutioner uden en
formue efter socialtilsynsloven anses for at være en gyldig virksomhedsform til trods
for, at dette ikke er en gyldig virksomhedsform efter selskabsretlige regler. Det
ønskes endvidere afklaret, hvordan socialtilsynet skal forholde sig i de tilfælde, hvor
der er tale om en nygodkendelse, og hvor socialtilsynet blandt andet skal påse, at
tilbuddet drives i en gyldig etableret virksomhedsform. Hvilken dokumentation i
forhold til stiftelsen af en selvejende institution uden formue kan kræves.
Socialtilsyn Nord
oplyser, at socialtilsynet i forbindelse med ansøgninger om
ændring af formålsbestemmelsen for fonde, som er sendt til Civilstyrelsen, af
Civilstyrelsen er blevet bedt om at indhente yderligere materiale hos de ansøgende
fonde. Det er dog ikke tydeligt for socialtilsynet, om det er socialtilsynets ansvar at
9
 L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2127471_0010.png
indhente sådanne yderligere oplysninger til brug for Civilstyrelsens sagsbehandling,
eller om Civilstyrelsen selv er ansvarlig herfor. Det kunne derfor være en fordel at få
dette klarlagt.
Socialtilsyn Syd
er særdeles positivt over for den foreslåede ændring.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Social- og Indenrigsministeriet noterer sig, at det bl.a. foreslås, at det bør præciseres
i lovforslaget, om selvejende institutioner, der ikke er fonde, anses som gyldige
juridiske personer og dermed kan godkendes som tilbud efter socialtilsynsloven. Det
foreslås også, at socialtilsynet skal have kompetencen til at godkende
vedtægtsændringer, og at socialtilsynet tager stilling til, om ændringen tillige kræver
Civilstyrelsens samtykke. Det foreslås også, at socialtilsynets afgørelser om
vedtægtsændringer ikke skal kunne påklages til Ankestyrelsen, men derimod til
Civilstyrelsen. Det foreslås tillige, at der i regi af f.eks. Erhvervsministeriet nedsættes
en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal udarbejde en egentlig selskabsretlig
model for civilsamfundet og non-profit sektoren i Danmark.
Den del af lovforslaget, der vedrører fonde, har alene til hensigt at lempe
betingelserne for socialtilsynets og Civilstyrelsens godkendelse af ændringer af
formålsbestemmelsen i vedtægter for fonde, der er omfattet af socialtilsynsloven. Det
er ikke hensigten med lovforslaget at regulere mere overordnede fondsretlige
spørgsmål som f.eks. snitfladerne mellem begreberne selvejende institutioner og
fonde eller at foretage større ændringer i relation til fondsretlige grundprincipper,
f.eks. hensynet om beskyttelse af fondsstifterens oprindelige vilje/formål. Det er
heller ikke hensigten med lovforslaget at ændre på kompetencen til at godkende
ændringer eller på opgavefordelingen mellem de involverede myndigheder eller at
igangsætte et eventuelt arbejde om en selskabsretlig model for civilsamfundet og
non-profit sektoren i Danmark. De foreslåede ændringer falder således uden for
rammen af lovforslaget. Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse vil
lovgivningen på socialområdet i øvrigt ikke være den rette lovgivning at foretage
sådanne eventuelle mere grundlæggende ændringer af fondsretten i. Sådanne
eventuelle ændringer ville i givet fald skulle foretages i den mere overordnede
fondslovgivning.
Social- og Indenrigsministeriet noterer sig, at der bl.a. efterlyses en begrundelse for,
hvorfor private virksomheder, der er organiseret som fonde, der varetager eller
ønsker at varetage arbejdsgiverfunktioner (BPA-arbejdsgivere) i ordninger med
kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance (BPA-
ordninger) efter §§ 95 og 96 i lov om social service, ikke skal være omfattet af den
foreslåede ordning.
Med lovforslaget foreslås som nævnt en lempelse af betingelserne for ændring af
formålsbestemmelsen i vedtægter for fonde, der driver tilbud efter serviceloven, og
som er omfattet af socialtilsynslovens § 15. Forslaget foreslås ikke at omfatte
ovennævnte eventuelle fonde, der varetager arbejdsgiverfunktioner i BPA-ordninger.
Formålet med lovforslaget er at sikre, at sociale tilbud kan udvikle deres virksomhed
inden for servicelovens samlede område til gavn for aktuelle eller kommende
brugere, men dog sådan, at ændringerne har nær sammenhæng med fondens
oprindelige formål. At inkludere BPA-arbejdsgivere i den foreslåede ændring ville
således falde uden for rammen af lovforslaget.
10
 L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2127471_0011.png
Social- og Indenrigsministeriet noterer sig, at det bl.a. foreslås, at begrebet
”hensigtsmæssig” skal præciseres yderligere. Det fremgår af bemærkningerne
til
lovforslagets § 1, nr. 3, at der ”ved vurderingen af hensigtsmæssigheden af en ændret
formålsbestemmelse bl.a. vil skulle lægges vægt på, hvorvidt ændringen vurderes at
være økonomisk fordelagtig eller overordnet set neutral for fonden, eller om fonden
herved indskrænkes i forhold til det tidsrum, hvori fondens formål kan efterleves.”
Dette vil medføre, at der skal foretages et konkret skøn i hver enkelt sag af, om de
ønskede ændringer er hensigtsmæssige for fonden ud fra en samlet vurdering af
fondes øvrige forhold, herunder som nævnt ændringens betydning for fondes
økonomiske forhold. De nærmere principper for denne vurdering vil skulle
fastlægges ved myndighedernes kommende praksis.
Social- og Indenrigsministeriet noterer sig, at der blandt høringssvarene bl.a. er
betænkelighed ved, at de foreslåede lempeligere betingelser tillægger den aktuelle
driftssituation stor værdi, f.eks. at en ændring af formålsbestemmelsen forudsætter,
at der ikke samtidigt sker en indskrænkning af det antal pladser, som tilbuddet
udbyder til den aktuelle målgruppe. Det oplyses i den forbindelse, at der kan være
andre grunde til at ændre tilbuddets antal af pladser til en målgruppe, samt at en
sådan betingelse kan virke begrænsende for tilbuddets mulighed for
driftstilpasninger.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, at
der ”i forhold til
vurderingen af, om der sker indskrænkning i aktuelle rettigheder eller berettigede
forventninger om ydelser fra fonden, tages udgangspunkt i den aktuelle målgruppe
for tilbuddet. En ændring af formålsbestemmelsen vil således forudsætte, at der ikke
samtidig sker en indskrænkning af det antal pladser, som tilbuddet udbyder til den
aktuelle målgruppe, medmindre det kan dokumenteres, at denne målgruppe helt
eller delvist
ikke anvender tilbuddet.” Formålet
med lovforslagets § 1, nr. 3, er som
nævnt helt overordnet at lempe betingelserne for godkendelse af ændringer af
formålsbestemmelsen i vedtægter for fonde, der er omfattet af socialtilsynsloven.
Uanset ønsket om at gøre betingelserne for ændringer mere smidige bør der dog
stadig kunne tages et vist hensyn til stifterens oprindelige vilje/formål med fonden
og dermed et hensyn til den aktuelle målgruppe for tilbuddet. Det er Social- og
Indenrigsministeriets opfattelse, at denne afvejning af to modsatrettede hensyn med
den foreslåede ordning tilgodeses på en hensigtsmæssig måde.
Social- og Indenrigsministeriet noterer sig, at det bl.a. foreslås, at det uddybes i
lovforslaget, hvad der kræves, for at en ændring må anses for at være hensigtsmæssig
for fonden, og at det tillige uddybes, hvornår en fonds bestyrelse har sandsynliggjort
et behov for en ændring, og hvornår der kan siges at være et konkret behov for
ændringen. Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til lovforslaget § 1,
nr. 3, at ”der ved
vurderingen af, om ændringen sker af hensyn til aktuelle brugere af tilbuddet, skal
foretages en konkret vurdering af brugernes behov på tidspunktet for ansøgningen
om tilladelse til ændring. Der kan efter omstændighederne tages hensyn til aktuelle
brugeres fremtidige behov, hvis det kan sandsynliggøres, at disse behov med en vis
grad af sikkerhed vil opstå, og at ændringen kan dække disse behov. Ved vurderingen
af, om ændringen sker af hensyn til potentielle fremtidige brugere af tilbuddet, skal
fondens bestyrelse kunne sandsynliggøre et behov for ændring inden for de næste 2
år, og at der er et konkret behov for ændringen. Den tidsmæssige betingelse vil f.eks.
kunne dokumenteres med udtalelser fra relevante kommuner og regioner.” Dette vil
medføre, at der skal foretages et konkret skøn i hver enkelt sag om, hvorvidt der hos
11
 L 86 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2127471_0012.png
de aktuelle brugere eller eventuelle kommende brugere er et konkret behov for den
ønskede ændring. Denne vurdering må foretages ud fra en samlet vurdering af de
nævnte brugeres forhold. Betingelsen kan f.eks. være opfyldt i en situation, hvor
formålsbestemmelsen i en fondsvedtægt ellers vil medføre, at aktuelle brugere skal
fraflytte et botilbud, fordi de nærmer sig aldersgrænsen for personer på det
pågældende tilbud, og det vurderes, at det efter serviceloven vil være den bedste
løsning for disse brugere at forblive på botilbuddet. De nærmere principper for,
hvordan de nævnte behov kan dokumenteres, vil skulle fastlægges ved
myndighedernes kommende praksis.
Social- og Indenrigsministeriet noterer sig, at det bl.a. foreslås, at der i ministeriet
nedsættes en følgegruppe, der senest med udgangen af 2023 vil være ansvarlig for at
gennemføre en evaluering af ordningen og komme med eventuelle tilpasningsforslag.
Ministeriet har under forudsætning af Folketingets vedtagelse af den foreslåede
lempelse af betingelserne for ændring af fondsvedtægter som ressortmyndighed til
hensigt fortsat at følge udviklingen på socialtilsynsområdet i relation til fonde, der er
omfattet af socialtilsynsloven. Der vurderes derfor ikke at være behov for at nedsætte
en egentlig følgegruppe, der skal evaluere ordningen og komme med eventuelle
forslag om ændringer.
12