Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 85
Offentligt
2137214_0001.png
TALE
Samråd om afskaffelse af opholdskrav den
14. januar 2020
10. januar 2020
J.nr. 2020-220
CAP
Kristian Hvolbæk Christiansen
Marie Finderup Lauridsen
Minister- og Ledelsessekretariat
Mette Rude
Samrådsspørgsmål A
Vil ministrene redegøre for, om det er regeringens politik at ”holde fast i optjenings-
princippet og
opholdskravet” for dagpenge, som det socialdemokratiske folketings-
medlem, Leif Lahn Jensen, sagde i artiklen ”Socialdemokratiet vil rulle regeringens
opholdskrav tilbage” den 7. december 2018, når regeringen med finanslovsaftalen
for 2020 helt har valgt at afskaffe opholdskravet for ret til dagpenge?
Samrådsspørgsmål B
Har ministrene i sinde at præsentere et nyt opholdskrav for ret til dagpenge, som
Socialdemokratiet bebudede i forbindelse med lovbehandlingen af indførelsen af et
opholdskrav for ret til dagpenge og vil ministeren i givet fald oplyse, hvad det nye
opholdskrav for ret til dagpenge indebærer?
I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, om ministeren har drøftet det nye op-
holdskrav med arbejdsmarkedets parter, som Socialdemokratiet tidligere har bebu-
det?
Afslutningsvis bedes ministeren, såfremt Socialdemokratiets udmelding om et nyt
opholdskrav stadig står til trone, oplyse, hvornår det nye opholdskrav for ret til dag-
penge vil blive præsenteret?
Samrådsspørgsmål C
Vil ministrene redegøre for, om regeringen planlægger at indkalde til politiske drøf-
telser om at udvide optjeningsprincipper for ret til kontante ydelser, som det frem-
går af det socialdemokratiske oplæg ”Retfærdig og realistisk –
en udlændingepoli-
tik der samlet Danmark”?
Indledning
Tak for indkaldelsen til samrådet. Det er en god
lejlighed til at drøfte afskaffelsen af opholdskravet
for ret til dagpenge.
L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14. januar 2020 om L 85 (afskaffelse af opholdskravet for dagpengemodtagere), til beskæftigelsesministeren
Lad mig starte med at slå to ting fast. Regeringen
vil afskaffe opholdskravet, fordi det svækker op-
bakningen til vores dagpengesystem.
13.600 skønnes at melde sig ud af deres a-kasse
som følge af opholdskravet. Det fremgik, da loven
blev indført.
Derudover er opholdskravet administrativt bøvlet
og unødvendigt, da der jo allerede er værnsregler i
dagpengesystemet i dag.
Og regeringen kommer ikke til at fremlægge et nyt
opholdskrav for dagpenge. Både arbejdsgivere og
arbejdstagere bakker op om afskaffelsen. Jeg vil
vende tilbage til i talen, hvad de siger.
Det er kun partier i blå blok, der er fortalere for
opholdskravet. De går gengæld total enegang i den
her sag og lytter ikke til, hvad nogle af de organi-
sationer, der har størst kendskab til, hvordan op-
holdskravet påvirker arbejdsmarkedet og danske-
res internationale mobilitet, mener om sagen.
Arbejdsmarkedets parter er hørt
Jeg vil nu uddybe det og dermed besvare spørgs-
mål A og B samlet.
Det er korrekt, at vi i forbindelse med Folketings-
behandlingen af opholdskravet for ret til dagpenge
2
L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14. januar 2020 om L 85 (afskaffelse af opholdskravet for dagpengemodtagere), til beskæftigelsesministeren
tilkendegav, at vi ville afskaffe det foreslåede op-
holdskrav og erstatte det med et mere intelligent
krav. Et klogere opholdskrav, der skulle udarbej-
des i samarbejde med arbejdsmarkedet parter.
Og lad mig være helt tydelig her. Nogen gange er
det mest intelligente at fjerne problemet.
Siden min første dag som minister har jeg haft rig-
tig mange møder med et bredt udsnit af arbejds-
markedets parter.
Og når vi er kommet ind på opholdskravet, har de
tilkendegivet, at de ikke ser muligheder i at revi-
dere opholdskravet. De ønsker det afskaffet.
Så jo, jeg har været i dialog med arbejdsmarkedets
parter, og jeg har hørt på, hvad de siger. Jeg er på
ingen måde i tvivl om, hvor arbejdsmarkedets par-
ter står i denne sag.
Lovforslaget afspejler netop holdningen fra ar-
bejdsmarkedets parter. Det fremgår med al tydelig-
hed i de afgivne høringssvar, som også er sendt til
Beskæftigelsesudvalget i forbindelse med Folke-
tingsbehandlingen af L 85.
Linjen i høringssvarene
Ministeriet har modtaget 18 høringssvar i forbin-
delse med den eksterne høring.
3
L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14. januar 2020 om L 85 (afskaffelse af opholdskravet for dagpengemodtagere), til beskæftigelsesministeren
Af de 13 høringssvar, der har bemærkninger til
lovforslaget, fremgår det, at høringsparterne er po-
sitivt stemt over for afskaffelsen af opholdskravet.
Det er faktisk kun Datatilsynet, der ikke har tilken-
degivet deres holdning. Efter vanlig praksis har til-
synet alene forholdt sig til de datajuridiske aspek-
ter.
Der har altså ikke været et eneste høringssvar, der
har været imod, at opholdskravet for ret til dag-
penge bliver afskaffet.
For at der ikke skal være nogen tvivl om, hvad hø-
ringsparterne egentlig mener, vil jeg citere fra
nogle af høringssvarene. Så giver vi også hørings-
parterne en stemme i dag.
Dansk Arbejdsgiverforening har blandt andet skre-
vet:
”Det
er gavnligt for det danske arbejdsmarked, at
medarbejdere opnår erfaringer fra at arbejde i ud-
landet. Desværre har opholdskravet bidraget til at
skabe usikkerhed om vilkårene for tilbagevenden
til Danmark efter et udlandsophold og har derfor
været en bremse på lysten til at dygtiggøre sig i
udlandet.
4
L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14. januar 2020 om L 85 (afskaffelse af opholdskravet for dagpengemodtagere), til beskæftigelsesministeren
Opholdskravet bidrager også til, at danskere, som
opholder sig i udlandet, kan få en oplevelse af, at
de ikke er ønskede på det danske arbejdsmarked.”
Lederne har skrevet:
”Opholdskravet
havde den konsekvens, at det
kunne afholde ledere og medarbejde fra at tage
job i udlandet, da de kunne miste retten til dag-
penge, når de kom hjem. I en global verden har
Danmark brug for ledere og medarbejde med in-
ternational erfaring.
Med afskaffelsen af opholdskravet fjernes således
en væsentlig barriere for den nødvendige interna-
tionale mobilitet, der er vigtigt for et land som
Danmark.”
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Danske A-
kasser og Akademikerne har skrevet:
”Opholdskravet
er indbegrebet af urimelighed -
ikke mindst for de medlemmer, det rammer: Med-
lemmer som i årevis har betalt til deres a-kasse i
den tro, at de var sikret økonomisk ved ledighed
og som alligevel ikke var det.
De, som er rejst ud i verden og har holdt
fast i ”en
livline i Danmark” i form af medlemskab af en a-
kasse. Eller de, som er rejst hertil for at bidrage
5
L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14. januar 2020 om L 85 (afskaffelse af opholdskravet for dagpengemodtagere), til beskæftigelsesministeren
og har gjort alt det rigtige, nemlig arbejdet og
meldt sig ind i en a-kasse, så også de var sikret
ved ledighed”
Modstanden mod opholdskravet for ret til dag-
penge er således bred blandt arbejdsmarkedets par-
ter. Der er opbakning over hele linjen til regerin-
gens afskaffelse af opholdskravet.
Men det er ikke kun arbejdsmarkedets parter, der
er imod opholdskravet.
Dansk Teknisk Universitet har i sit høringssvar
skrevet:
”DTU
ønsker at styrke det internationale forsk-
ningssamarbejde igennem øget forskemobilitet,
herunder øget internationalisering af medarbej-
derstaben. Det sker bl.a. gennem rekruttering af
højt kvalificerede udenlandske arbejdstagere samt
danske arbejdstagere, der vender hjem efter en år-
række i udlandet.
DTU har erfaret, at det gældende opholdskrav for
ret til dagpenge medført en bekymring hos vores
medarbejdere, hvilket har været egnet til at
hæmme den internationale mobilitet.”
Danes Worldwide, som er en forening af danskere
i udlandet, har skrevet:
6
L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14. januar 2020 om L 85 (afskaffelse af opholdskravet for dagpengemodtagere), til beskæftigelsesministeren
”Vi
mener, at kravet især rammer danskere, der er
eller på et tidligere tidspunkt har arbejdet/opholdt
sig i udlandet. Dette vil være til stor skade for mo-
biliteten i det danske arbejdsmarked.”
Høringssvarene er i mine øjne ikke til at misforstå.
Opholdskravet er til skade for arbejdsmarkedet og
den internationale mobilitet.
Man snakker nogle gange om, at murene på Chri-
stiansborg er tykke og afskærer politikerne fra vir-
keligheden.
Jeg synes kun, vi bekræfter den tese, hvis vi
ikke
lytter til disse organisationer. Derfor er jeg heller
ikke i tvivl om det rigtige i regeringens linje.
Vi vil afskaffe opholdskravet, og vi har ikke fun-
det det muligt at lave et intelligent opholdskrav på
dagpengeområdet, som i tilstrækkelig grad imøde-
kommer de betingelser, vi fremførte i forbindelse
med folketingsbehandlingen af opholdskravet til-
bage i december 2018.
Det mest intelligente er ganske enkelt at afskaffe
opholdskravet og have tiltro til de værnsregler,
som der allerede er i dagpengesystemet.
7
L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14. januar 2020 om L 85 (afskaffelse af opholdskravet for dagpengemodtagere), til beskæftigelsesministeren
Eksisterende værnsregler
For uagtet opholdskravet er det jo ikke sådant, at
tredjelandsborgere bare kan komme til Danmark
og få dagpenge fra første dag.
Tredjelandsborgere skal have en gyldig opholdstil-
ladelse, og derudover indeholder dagpengesyste-
met allerede værnsregler.
Værnsreglerne betyder, at man som tredjelands-
borger som udgangspunkt skal have en tilknytning
til det danske arbejdsmarked for at kunne få ret til
dagpenge.
Der er fx et indkomst- eller beskæftigelseskrav,
som det vil tage mindst 12 måneder med en vis be-
skæftigelse at imødekomme.
Det betyder, at tredjelandsborgere, der ikke tidli-
gere har været i Danmark, som udgangspunkt først
kan modtage dagpenge efter at have været medlem
af en a-kasse i minimum et år, og samtidig har haft
en vis beskæftigelse i den periode.
Formål med opholdskrav?
Derudover kan man sætte spørgsmålstegn ved,
hvad det er for et problem, som opholdskravet på
dagpengeområdet overhovedet skal løse.
8
L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14. januar 2020 om L 85 (afskaffelse af opholdskravet for dagpengemodtagere), til beskæftigelsesministeren
Tal fra jobindsats.dk viser, at antallet af tredje-
landsborgere på dagpenge har været støt faldende
fra 2010 til 2018. Faldet skal selvfølgelig også ses
i lyset af, at der generelt er sket et fald i antal dag-
pengemodtagere. Men målt som fuldtidspersoner,
var der i 2010 7.127 tredjelandsborgere eller stats-
løse på dagpenge, mens dette tal i 2018 var faldet
til 4.640.
Og det er på trods af, at der i perioden er kommet
flere tredjelandsborgere til Danmark.
Vi kan også se, at antallet af tredjelandsborgere,
der er i beskæftigelse i Danmark, er steget i perio-
den. Målt på fuldtidspersoner var der i 2010
47.678 tredjelandsstatsborgere eller statsløse med
lønindkomst, hvilket i 2018 var steget til 76.900.
Der er altså ikke noget, der tyder på, at tredje-
landsborgere misbruger dagpengesystemet.
Tværtimod.
Jeg har helt enkelt svært ved at se logikken i, at
denne udvikling kræver indgreb med så betydelige
uhensigtsmæssige konsekvenser, som den tidligere
regerings opholdskrav for ret til dagpenge.
Et andet spørgsmål: Er det kun mig, der undrer
mig over, at nogle af de borgerlige partier på den
ene sider argumenterer stærkt for, at vi har mangel
9
L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14. januar 2020 om L 85 (afskaffelse af opholdskravet for dagpengemodtagere), til beskæftigelsesministeren
på arbejdskraft, og at det derfor skal være nem-
mere at hente arbejdskraft fra tredjelande. Når de
på den anden side holder fast i, at vi skal have et
opholdskrav på dagpenge.
I deres verden er tredjelandsborgere altså vel-
komne på vores arbejdsmarked. Men de må ikke få
adgang til danske dagpenge, hvis de gør det, vi be-
der dem om: arbejder, melder sig ind i en a-kasse
og bidrager til det danske samfund. Det hænger jo
ikke sammen.
Udvidelse af optjeningsprincippet
Jeg vil nu gå videre til det tredje og sidste spørgs-
mål, som går på, om regeringen vil indkalde til po-
litiske drøftelser om at udvide optjeningsprincippet
for ret til kontante ydelser.
Lad mig først og fremmest slå fast, at regeringen
mener, at det er hensigtsmæssigt med optjenings-
principper for at opnå ret til fulde ydelser i det
danske velfærdssystem.
Men vi vil ikke være med, når forslagene bliver
for symbolske og skader mere, end de gavner. For
os er det væsentligt, at opholdskrav anvendes in-
telligent. Altså når de er nødvendige og ikke har
væsentlige uhensigtsmæssige konsekvenser.
10
L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14. januar 2020 om L 85 (afskaffelse af opholdskravet for dagpengemodtagere), til beskæftigelsesministeren
Det understreger vi blandt andet med kommisso-
riet for Ydelseskommissionens arbejde. Her frem-
går det, at kommissionen skal gøre sig overvejel-
ser om et balanceret optjeningsprincip for nytil-
komne på linje med integrationsydelsen, så nytil-
komne først skal bidrage i en periode, før de kan få
fuld gavn af de danske overførselsindkomster.
Formålet er at sikre, at ydelsesniveauet ikke bliver
en selvstændig tiltrækningsfaktor, tilskynde til
selvforsørgelse og samtidig understøtte rimelige
levevilkår.
Jeg hæfter mig ved, at der er indført optjeningsreg-
ler i forhold til en række forskellige kontante ydel-
ser, ligesom en række optjeningsregler er blevet
skærpet over de senere år. Som nævnt bekender re-
geringen sig helt principielt til det hensigtsmæs-
sige i at have optjeningsprincipper, og regeringen
har ingen aktuelle planer om at afskaffe eller æn-
dre andre opholdskrav eller optjeningsprincipper
end på dagpengeområdet.
Dagpengeydelsen adskiller sig fra andre kontante
ydelser, ved at der allerede er optjeningsregler. De
såkaldte værnsregler, som jeg allerede har rede-
gjort for, og som fungerer som værn mod, at ud-
lændinge uden tilknytning til det danske arbejds-
markedet kan få dagpenge fra første dag.
11
L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14. januar 2020 om L 85 (afskaffelse af opholdskravet for dagpengemodtagere), til beskæftigelsesministeren
Afslutning
Lad mig samle op til sidst. Regeringen vil afskaffe
opholdskravet, fordi det svækker opbakningen til
vores dagpengesystem og mobiliteten på arbejds-
markedet.
Og regeringen kommer ikke til at fremlægge et nyt
opholdskrav på dagpenge. Det mest intelligente er
ganske enkelt at afskaffe opholdskravet og have
tiltro til de værnsregler, som der allerede er i dag-
pengesystemet.
Hvis spørgerne har en model for et opholdskrav
for ret til dagpenge, som ikke indeholder de mange
negative konsekvenser for arbejdsmarkedet og den
internationale mobilitet, og som arbejdsmarkedets
parter kan bakke op om, vil jeg naturligvis lytte.
Det er netop den holdning, vi har tilkendegivet i
vores tidligere udspil.
Tak for ordet.
12