L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14. januar 2020 om L 85 (afskaffelse af opholdskravet for dagpengemodtagere), til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 85
Offentligt

TALE

Samråd om afskaffelse af opholdskrav den

14. januar 2020

10. januar 2020

J.nr. 2020-220

CAP

Kristian Hvolbæk Christiansen

Marie Finderup Lauridsen

Minister- og Ledelsessekretariat

Mette Rude

Samrådsspørgsmål A

Vil ministrene redegøre for, om det er regeringens politik at ”holde fast i optjenings-

princippet og

opholdskravet” for dagpenge, som det socialdemokratiske folketings-

medlem, Leif Lahn Jensen, sagde i artiklen ”Socialdemokratiet vil rulle regeringens

opholdskrav tilbage” den 7. december 2018, når regeringen med finanslovsaftalen

for 2020 helt har valgt at afskaffe opholdskravet for ret til dagpenge?

Samrådsspørgsmål B

Har ministrene i sinde at præsentere et nyt opholdskrav for ret til dagpenge, som

Socialdemokratiet bebudede i forbindelse med lovbehandlingen af indførelsen af et

opholdskrav for ret til dagpenge og vil ministeren i givet fald oplyse, hvad det nye

opholdskrav for ret til dagpenge indebærer?

I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, om ministeren har drøftet det nye op-

holdskrav med arbejdsmarkedets parter, som Socialdemokratiet tidligere har bebu-

det?

Afslutningsvis bedes ministeren, såfremt Socialdemokratiets udmelding om et nyt

opholdskrav stadig står til trone, oplyse, hvornår det nye opholdskrav for ret til dag-

penge vil blive præsenteret?

Samrådsspørgsmål C

Vil ministrene redegøre for, om regeringen planlægger at indkalde til politiske drøf-

telser om at udvide optjeningsprincipper for ret til kontante ydelser, som det frem-

går af det socialdemokratiske oplæg ”Retfærdig og realistisk –

en udlændingepoli-

tik der samlet Danmark”?

Indledning

Tak for indkaldelsen til samrådet. Det er en god

lejlighed til at drøfte afskaffelsen af opholdskravet

for ret til dagpenge.

L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14. januar 2020 om L 85 (afskaffelse af opholdskravet for dagpengemodtagere), til beskæftigelsesministeren

Lad mig starte med at slå to ting fast. Regeringen

vil afskaffe opholdskravet, fordi det svækker op-

bakningen til vores dagpengesystem.

13.600 skønnes at melde sig ud af deres a-kasse

som følge af opholdskravet. Det fremgik, da loven

blev indført.

Derudover er opholdskravet administrativt bøvlet

og unødvendigt, da der jo allerede er værnsregler i

dagpengesystemet i dag.

Og regeringen kommer ikke til at fremlægge et nyt

opholdskrav for dagpenge. Både arbejdsgivere og

arbejdstagere bakker op om afskaffelsen. Jeg vil

vende tilbage til i talen, hvad de siger.

Det er kun partier i blå blok, der er fortalere for

opholdskravet. De går gengæld total enegang i den

her sag og lytter ikke til, hvad nogle af de organi-

sationer, der har størst kendskab til, hvordan op-

holdskravet påvirker arbejdsmarkedet og danske-

res internationale mobilitet, mener om sagen.

Arbejdsmarkedets parter er hørt

Jeg vil nu uddybe det og dermed besvare spørgs-

mål A og B samlet.

Det er korrekt, at vi i forbindelse med Folketings-

behandlingen af opholdskravet for ret til dagpenge

tilkendegav, at vi ville afskaffe det foreslåede op-

holdskrav og erstatte det med et mere intelligent

krav. Et klogere opholdskrav, der skulle udarbej-

des i samarbejde med arbejdsmarkedet parter.

Og lad mig være helt tydelig her. Nogen gange er

det mest intelligente at fjerne problemet.

Siden min første dag som minister har jeg haft rig-

tig mange møder med et bredt udsnit af arbejds-

markedets parter.

Og når vi er kommet ind på opholdskravet, har de

tilkendegivet, at de ikke ser muligheder i at revi-

dere opholdskravet. De ønsker det afskaffet.

Så jo, jeg har været i dialog med arbejdsmarkedets

parter, og jeg har hørt på, hvad de siger. Jeg er på

ingen måde i tvivl om, hvor arbejdsmarkedets par-

ter står i denne sag.

Lovforslaget afspejler netop holdningen fra ar-

bejdsmarkedets parter. Det fremgår med al tydelig-

hed i de afgivne høringssvar, som også er sendt til

Beskæftigelsesudvalget i forbindelse med Folke-

tingsbehandlingen af L 85.

Linjen i høringssvarene

Ministeriet har modtaget 18 høringssvar i forbin-

delse med den eksterne høring.

Af de 13 høringssvar, der har bemærkninger til

lovforslaget, fremgår det, at høringsparterne er po-

sitivt stemt over for afskaffelsen af opholdskravet.

Det er faktisk kun Datatilsynet, der ikke har tilken-

degivet deres holdning. Efter vanlig praksis har til-

synet alene forholdt sig til de datajuridiske aspek-

ter.

Der har altså ikke været et eneste høringssvar, der

har været imod, at opholdskravet for ret til dag-

penge bliver afskaffet.

For at der ikke skal være nogen tvivl om, hvad hø-

ringsparterne egentlig mener, vil jeg citere fra

nogle af høringssvarene. Så giver vi også hørings-

parterne en stemme i dag.

Dansk Arbejdsgiverforening har blandt andet skre-

vet:

”Det

er gavnligt for det danske arbejdsmarked, at

medarbejdere opnår erfaringer fra at arbejde i ud-

landet. Desværre har opholdskravet bidraget til at

skabe usikkerhed om vilkårene for tilbagevenden

til Danmark efter et udlandsophold og har derfor

været en bremse på lysten til at dygtiggøre sig i

udlandet.

Opholdskravet bidrager også til, at danskere, som

opholder sig i udlandet, kan få en oplevelse af, at

de ikke er ønskede på det danske arbejdsmarked.”

Lederne har skrevet:

”Opholdskravet

havde den konsekvens, at det

kunne afholde ledere og medarbejde fra at tage

job i udlandet, da de kunne miste retten til dag-

penge, når de kom hjem. I en global verden har

Danmark brug for ledere og medarbejde med in-

ternational erfaring.

Med afskaffelsen af opholdskravet fjernes således

en væsentlig barriere for den nødvendige interna-

tionale mobilitet, der er vigtigt for et land som

Danmark.”

Fagbevægelsens Hovedorganisation, Danske A-

kasser og Akademikerne har skrevet:

”Opholdskravet

er indbegrebet af urimelighed -

ikke mindst for de medlemmer, det rammer: Med-

lemmer som i årevis har betalt til deres a-kasse i

den tro, at de var sikret økonomisk ved ledighed

–

og som alligevel ikke var det.

De, som er rejst ud i verden og har holdt

fast i ”en

livline i Danmark” i form af medlemskab af en a-

kasse. Eller de, som er rejst hertil for at bidrage

og har gjort alt det rigtige, nemlig arbejdet og

meldt sig ind i en a-kasse, så også de var sikret

ved ledighed”

Modstanden mod opholdskravet for ret til dag-

penge er således bred blandt arbejdsmarkedets par-

ter. Der er opbakning over hele linjen til regerin-

gens afskaffelse af opholdskravet.

Men det er ikke kun arbejdsmarkedets parter, der

er imod opholdskravet.

Dansk Teknisk Universitet har i sit høringssvar

skrevet:

”DTU

ønsker at styrke det internationale forsk-

ningssamarbejde igennem øget forskemobilitet,

herunder øget internationalisering af medarbej-

derstaben. Det sker bl.a. gennem rekruttering af

højt kvalificerede udenlandske arbejdstagere samt

danske arbejdstagere, der vender hjem efter en år-

række i udlandet.

DTU har erfaret, at det gældende opholdskrav for

ret til dagpenge medført en bekymring hos vores

medarbejdere, hvilket har været egnet til at

hæmme den internationale mobilitet.”

Danes Worldwide, som er en forening af danskere

i udlandet, har skrevet:

”Vi

mener, at kravet især rammer danskere, der er

eller på et tidligere tidspunkt har arbejdet/opholdt

sig i udlandet. Dette vil være til stor skade for mo-

biliteten i det danske arbejdsmarked.”

Høringssvarene er i mine øjne ikke til at misforstå.

Opholdskravet er til skade for arbejdsmarkedet og

den internationale mobilitet.

Man snakker nogle gange om, at murene på Chri-

stiansborg er tykke og afskærer politikerne fra vir-

keligheden.

Jeg synes kun, vi bekræfter den tese, hvis vi

ikke

lytter til disse organisationer. Derfor er jeg heller

ikke i tvivl om det rigtige i regeringens linje.

Vi vil afskaffe opholdskravet, og vi har ikke fun-

det det muligt at lave et intelligent opholdskrav på

dagpengeområdet, som i tilstrækkelig grad imøde-

kommer de betingelser, vi fremførte i forbindelse

med folketingsbehandlingen af opholdskravet til-

bage i december 2018.

Det mest intelligente er ganske enkelt at afskaffe

opholdskravet og have tiltro til de værnsregler,

som der allerede er i dagpengesystemet.

Eksisterende værnsregler

For uagtet opholdskravet er det jo ikke sådant, at

tredjelandsborgere bare kan komme til Danmark

og få dagpenge fra første dag.

Tredjelandsborgere skal have en gyldig opholdstil-

ladelse, og derudover indeholder dagpengesyste-

met allerede værnsregler.

Værnsreglerne betyder, at man som tredjelands-

borger som udgangspunkt skal have en tilknytning

til det danske arbejdsmarked for at kunne få ret til

dagpenge.

Der er fx et indkomst- eller beskæftigelseskrav,

som det vil tage mindst 12 måneder med en vis be-

skæftigelse at imødekomme.

Det betyder, at tredjelandsborgere, der ikke tidli-

gere har været i Danmark, som udgangspunkt først

kan modtage dagpenge efter at have været medlem

af en a-kasse i minimum et år, og samtidig har haft

en vis beskæftigelse i den periode.

Formål med opholdskrav?

Derudover kan man sætte spørgsmålstegn ved,

hvad det er for et problem, som opholdskravet på

dagpengeområdet overhovedet skal løse.

Tal fra jobindsats.dk viser, at antallet af tredje-

landsborgere på dagpenge har været støt faldende

fra 2010 til 2018. Faldet skal selvfølgelig også ses

i lyset af, at der generelt er sket et fald i antal dag-

pengemodtagere. Men målt som fuldtidspersoner,

var der i 2010 7.127 tredjelandsborgere eller stats-

løse på dagpenge, mens dette tal i 2018 var faldet

til 4.640.

Og det er på trods af, at der i perioden er kommet

flere tredjelandsborgere til Danmark.

Vi kan også se, at antallet af tredjelandsborgere,

der er i beskæftigelse i Danmark, er steget i perio-

den. Målt på fuldtidspersoner var der i 2010

47.678 tredjelandsstatsborgere eller statsløse med

lønindkomst, hvilket i 2018 var steget til 76.900.

Der er altså ikke noget, der tyder på, at tredje-

landsborgere misbruger dagpengesystemet.

Tværtimod.

Jeg har helt enkelt svært ved at se logikken i, at

denne udvikling kræver indgreb med så betydelige

uhensigtsmæssige konsekvenser, som den tidligere

regerings opholdskrav for ret til dagpenge.

Et andet spørgsmål: Er det kun mig, der undrer

mig over, at nogle af de borgerlige partier på den

ene sider argumenterer stærkt for, at vi har mangel

på arbejdskraft, og at det derfor skal være nem-

mere at hente arbejdskraft fra tredjelande. Når de

på den anden side holder fast i, at vi skal have et

opholdskrav på dagpenge.

I deres verden er tredjelandsborgere altså vel-

komne på vores arbejdsmarked. Men de må ikke få

adgang til danske dagpenge, hvis de gør det, vi be-

der dem om: arbejder, melder sig ind i en a-kasse

og bidrager til det danske samfund. Det hænger jo

ikke sammen.

Udvidelse af optjeningsprincippet

Jeg vil nu gå videre til det tredje og sidste spørgs-

mål, som går på, om regeringen vil indkalde til po-

litiske drøftelser om at udvide optjeningsprincippet

for ret til kontante ydelser.

Lad mig først og fremmest slå fast, at regeringen

mener, at det er hensigtsmæssigt med optjenings-

principper for at opnå ret til fulde ydelser i det

danske velfærdssystem.

Men vi vil ikke være med, når forslagene bliver

for symbolske og skader mere, end de gavner. For

os er det væsentligt, at opholdskrav anvendes in-

telligent. Altså når de er nødvendige og ikke har

væsentlige uhensigtsmæssige konsekvenser.

Det understreger vi blandt andet med kommisso-

riet for Ydelseskommissionens arbejde. Her frem-

går det, at kommissionen skal gøre sig overvejel-

ser om et balanceret optjeningsprincip for nytil-

komne på linje med integrationsydelsen, så nytil-

komne først skal bidrage i en periode, før de kan få

fuld gavn af de danske overførselsindkomster.

Formålet er at sikre, at ydelsesniveauet ikke bliver

en selvstændig tiltrækningsfaktor, tilskynde til

selvforsørgelse og samtidig understøtte rimelige

levevilkår.

Jeg hæfter mig ved, at der er indført optjeningsreg-

ler i forhold til en række forskellige kontante ydel-

ser, ligesom en række optjeningsregler er blevet

skærpet over de senere år. Som nævnt bekender re-

geringen sig helt principielt til det hensigtsmæs-

sige i at have optjeningsprincipper, og regeringen

har ingen aktuelle planer om at afskaffe eller æn-

dre andre opholdskrav eller optjeningsprincipper

end på dagpengeområdet.

Dagpengeydelsen adskiller sig fra andre kontante

ydelser, ved at der allerede er optjeningsregler. De

såkaldte værnsregler, som jeg allerede har rede-

gjort for, og som fungerer som værn mod, at ud-

lændinge uden tilknytning til det danske arbejds-

markedet kan få dagpenge fra første dag.

Afslutning

Lad mig samle op til sidst. Regeringen vil afskaffe

opholdskravet, fordi det svækker opbakningen til

vores dagpengesystem og mobiliteten på arbejds-

markedet.

Og regeringen kommer ikke til at fremlægge et nyt

opholdskrav på dagpenge. Det mest intelligente er

ganske enkelt at afskaffe opholdskravet og have

tiltro til de værnsregler, som der allerede er i dag-

pengesystemet.

Hvis spørgerne har en model for et opholdskrav

for ret til dagpenge, som ikke indeholder de mange

negative konsekvenser for arbejdsmarkedet og den

internationale mobilitet, og som arbejdsmarkedets

parter kan bakke op om, vil jeg naturligvis lytte.

Det er netop den holdning, vi har tilkendegivet i

vores tidligere udspil.

Tak for ordet.