Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Lars Mathiesen (NB)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. januar 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
7 (L 85), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lars Mathie-
sen (NB)
Spørgsmål nr. 7:
Vil ministeren oplyse, hvordan de direkte berørte personer af lovforslaget, dvs. alle
personer, der får ret til dagpenge som følge af lovforslaget, fordeler sig i forhold til
køn, herkomst og i aldersgrupper fordelt på 5-årsintervaller?
Svar:
Som det fremgår af svaret på spørgsmål 1, er det desværre ikke muligt at identifi-
cere de direkte berørte personer af opholdskravet for ret til dagpenge.
I stedet besvares spørgsmålet ved at tage afsæt i en fordeling svarende til gruppen,
som man i forbindelse med indførelsen af opholdskravet skønnede ville blive ramt
af opholdskravet og derfor ikke ville kunne modtage dagpenge. Det er således anta-
get, at de berørte personer er karakteriseret på samme måde som dagpengemodta-
gerne i 2017, der ikke opfylder en betingelse om ophold i landet i 7 ud af de sene-
ste 12 år.
Det bemærkes i denne sammenhæng, at der ved indførelsen af opholdskravet for
ret til dagpenge har været skelnet mellem danskere og tredjelandsborgere på bag-
grund af statsborgerskab. Herkomst adskiller sig ved, at danske statsborgere godt
kan have en anden herkomst end dansk, fx vestlig eller ikke-vestlig herkomst. Det
gør sig gældende for ca. 25 pct. af de danske statsborgere, der skønnes at være be-
rørt af opholdskravet, at de har en anden herkomst end dansk.
Fordelingen på køn, herkomst og i aldersgrupper fordelt på 5-årsintervaller fremgår
af tabel 1.
19. januar 2020
J.nr.
2020-370