Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 85
Offentligt
2137690_0001.png
Økonomisk Analyse:
Indvandreres netto-
bidrag til de offentlige
finanser i 2016
April 2019
 L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvordan det gennemsnitlige nettobidrag er opdelt på oprindelsesland, til beskæftigelsesministeren
2137690_0002.png
Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2016
April 2019
I tabeller kan afrunding medføre,
at tallene ikke summer til totalen.
Denne publikation er udarbejdet af
Finansministeriet
Center for holdbarhed og strukturpolitik
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
Telefon 33 92 33 33
Elektronisk publikation:
ISBN: 978-87-93531-63-5
Publikationen kan hentes på
Finansministeriets hjemmeside
fm.dk
 L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvordan det gennemsnitlige nettobidrag er opdelt på oprindelsesland, til beskæftigelsesministeren
2137690_0003.png
Side 3 af 20
Sammenfatning
Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere indebærer i 2016 en nettoud-
gift for de offentlige finanser på 35 mia. kr. Nettoudgiften er faldet med
knap 3 mia. kr. fra 2015 til 2016 blandt andet som følge af en stigning i
beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Der er
store forskelle i nettobidraget blandt ikke-vestlige indvandrere på tværs af
opholdsgrundlag og hjemland. Vestlige indvandrere og efterkommere bi-
drager positivt til de offentlige finanser med 5 mia. kr. i 2016.
Finansministeriet offentliggjorde i 2017 og 2018 analyserne
Indvandreres nettobidrag
til de offentlige finanser
baseret på detaljerede registeroplysninger for henholdsvis
2014 og 2015. Indeværende analyse er en opdatering af de centrale resultater fra
de tidligere analyser opgjort for 2016. Analysen giver således et øjebliksbillede af
de enkelte befolkningsgruppers nettobidrag til de offentlige finanser i 2016.
Analysens hovedkonklusioner er:
Indvandrere og efterkommere indebærer samlet en nettoudgift til de offentli-
ge finanser på 30 mia. kr. i 2016 (2016-niveau).
Heraf står ikke-vestlige indvandrere og efterkommere for et nettobidrag på
-35 mia. kr. i 2016. Nettoudgiften for ikke-vestlige indvandrere og efter-
kommere er faldet med knap 3 mia. kr. sammenlignet med nettobidraget i
2015 (revideret opgørelse).
Selv om antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er steget med
27.000 personer fra 2015 til 2016 er nettoudgiften for de offentlige finanser
faldet bl.a. som følge af i beskæftigelsesstigningen blandt ikke-vestlige ind-
vandrere og efterkommere – en stigning, som også er fortsat efter 2016.
Vestlige indvandrere og efterkommere bidrager positivt til de offentlige fi-
nanser med 5 mia. kr. i 2016. Det er en fremgang i nettobidraget fra denne
gruppe på 2 mia. kr. sammenlignet med 2015 (revideret opgørelse),
jf. tabel 1.
Tabel 1
Nettobidrag til de offentlige finanser
(Mia. kr., årets priser)
Indvandrere og efterkommere i alt
- Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
- Vestlige indvandrere og efterkommere
2015 (revideret)
-35
1)
-37
3
2016
-30
-35
5
Anm.:
1)
Kilde:
De reviderede nettobidrag for 2015 er revideret med opdaterede nationalregnskabstal og
metode som i opgørelsen i 2016. Afrundet til hele mia. kr.
På grund af afrunding afviger totalen fra summen af delelementerne (vestlige og ikke-vestlige).
Egne beregninger på baggrund af Lovmodellens datagrundlag.
 L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvordan det gennemsnitlige nettobidrag er opdelt på oprindelsesland, til beskæftigelsesministeren
2137690_0004.png
Side 4 af 20
Der er stor variation i de enkeltes nettobidrag både blandt de ikke-vestlige og
vestlige indvandrere.
38 pct. af ikke-vestlige indvandrere i alderen 25-64 år bidrager positivt til de
offentlige finanser. De store forskelle i nettobidraget blandt ikke-vestlige ind-
vandrere afspejler, at gruppen omfatter både flygtninge, familiesammenførte
samt personer, der kommer til Danmark for at arbejde eller studere.
På tværs af opholdsgrundlag bidrages der i gennemsnit positivt til de offentli-
ge finanser, når der alene ses på beskæftigede.
Særligt indvandrere på beløbsordningen bidrager positivt til de offentlige
finanser. I alt bidrager personer på beløbsordningen med 1,5 mia. kr. i 2016.
Efterkommere til indvandrere fra både vestlige og ikke-vestlige lande bidra-
ger i gennemsnit negativt til de offentlige finanser, hvilket i høj grad skyldes
alderssammensætning, da disse grupper hovedsageligt består af børn og unge.
Opgørelsen af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser vedrører 2016,
som er det seneste år, hvor der foreligger detaljerede registeroplysninger. Efter
2016 har der imidlertid været en positiv beskæftigelsesudvikling i Danmark, som
især ses blandt ikke-vestlige indvandrere og samtidigt er andelen på offentlig
forsørgelse faldet,
jf. figur 1 og 2.
Flere forhold har bidraget til denne fremgang,
herunder konjunkturudvikling og stigningen i antallet af indvandrere i den er-
hvervsaktive aldersgruppe. Dertil kommer, at indførelse af integrationsydelse,
225-timers-regel og kontanthjælpsloft samt styrket fokus på at flygtninge erklæres
jobparate, kan have bidraget.
Udenlandsk arbejdskraft spiller en stor rolle for dansk økonomi. Vurderet ud fra
den løn, der samlet set udbetaltes til indvandrere, anslås herboende indvandrere
at bidrage med omkring 9�½ pct. af den samlede værditilvækst i Danmark i 2018
svarende til omkring 180 mia. kr. (2018-niveau).
Figur 1
Ændring i beskæftigelse, befolkningstal og
offentligt forsørgede (18-64 år) blandt ikke-
vestlige indvandrere, 2016-2018
Figur 2
Ændring i beskæftigelses- og
overførselsfrekvenser for 18-64-årige,
2016-2018
Anm.:
Kilde:
Offentlig forsørgelse er ekskl. SU. Beskæftigelsesfrekvenser er baseret på perioden 1.-3. kvartal.
Statistikbanken, Danmarks Statistik samt egne beregninger pba. Danmarks Statistiks registre.
 L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvordan det gennemsnitlige nettobidrag er opdelt på oprindelsesland, til beskæftigelsesministeren
2137690_0005.png
Side 5 af 20
1. Nettobidrag for indvandrergrupper
Det danske velfærdssamfund stiller offentlige serviceydelser til rådighed for bor-
gerne. Det drejer sig om fx sundhedsydelser, undervisning, pleje og kulturtilbud.
Samtidig udbetales overførselsindkomster til personer, som ikke er i beskæftigel-
se. Både serviceydelserne og overførselsindkomster finansieres gennem skatter
og afgifter.
Denne analyse opgør, hvor meget de enkelte indbyggere i Danmark på den ene
side betaler i skatter og afgifter og på den anden side modtager af serviceydelser
og indkomstoverførsler fra det offentlige. Dette kaldes for personens nettobidrag
til de offentlige finanser. Ved at opgøre nettobidraget pr. person er der blandt
andet mulighed for at illustrere omfordelingen mellem forskellige grupper i be-
folkningen. Det kan fx være grupper opdelt efter alder, uddannelsesniveau eller
herkomst.
For at beregne den enkeltes nettobidrag er det nødvendigt at fordele samtlige
offentlige indtægter og udgifter på de enkelte personer, der bor i Danmark. For
en række indtægter og udgifter foreligger denne individualisering umiddelbart i
Danmarks Statistiks registre. Det er fx tilfældet for indkomstskatter, ejendoms-
skatter samt udgifter til overførselsindkomster.
For øvrige indtægter og udgifter er individualiseringen så vidt muligt foretaget på
baggrund af registeroplysninger om aktivitetsmål og beregnede enhedsudgifter
(fx udgifter til uddannelse, sundhed og børnepasning) eller ved lovmodelbereg-
ninger ud fra gældende regler (fx vægtafgift og registreringsafgift). Der er imidler-
tid en række indtægts- og udgiftsområder, som ikke er knyttet direkte til den en-
kelte person, og hvor der ikke foreligger registeroplysninger. Dette gælder fx for
indtægterne fra selskabs- og produktionsskatter og udgifter til visse former for
kollektivt forbrug. I disse tilfælde er det derfor nødvendigt at anvende forskellige
fordelingsnøgler til individualiseringen.
For en uddybning af beregningsantagelserne henvises til Finansministeriets ana-
lyse
Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015
(fra februar 2018).
Opgøres nettobidraget opdelt på herkomstgrupper på baggrund af Danmarks
Statistiks definition af indvandrere, efterkommere og personer af dansk oprindel-
se, indebærer indvandrere og efterkommere i 2016 en nettoudgift på 30 mia. kr.
Heraf står ikke-vestlige indvandrere
1
og efterkommere for en nettoudgift på 35
1
I henhold til Danmarks Statistiks afgrænsninger omfatter
vestlige lande
alle 28 EU-medlemslande samt
Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Austra-
lien og New Zealand. Alle øvrige lande betegnes
ikke-vestlige lande.
 L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvordan det gennemsnitlige nettobidrag er opdelt på oprindelsesland, til beskæftigelsesministeren
2137690_0006.png
Side 6 af 20
mia. kr., mens vestlige indvandrere og efterkommer bidrager positivt med ca. 5
mia. kr.,
jf. tabel 1.1.
Nettoudgiften til indvandrere og efterkommere er faldet med 5 mia. kr. fra 2015
til 2016, når der sammenlignes med den reviderede opgørelse af nettobidraget fra
2015. Baggrunden for at sammenligne med den reviderede opgørelse for 2015 i
stedet for de tidligere offentliggjorte tal for 2015 er, at der er sket revisoner af de
historiske tal for de offentlige finanser
2
.
Faldet i nettoudgiften til indvandrere og efterkommere er sket på trods af, at en
stigning i antallet af indvandrere og efterkommere isoleret set har øget gruppens
nettoudgift til de offentlige finanser. Det er blandt andet en stigning i beskæf-
tigelsesfrekvensen, der har bidraget til et fald i nettoudgiften,
jf. nedenfor.
Dertil
kommer, at indførelsen af integrationsydelsen har bidraget til at reducere de
direkte udgifter til indkomstoverførsler til især indvandrere fra ikke-vestlige
lande,
jf. bilag 1.
Tabel 1.1
Nettobidrag til de offentlige finanser i opdelt på herkomst
Antal 2016
1.000 personer
Hele befolkningen
Dansk oprindelse
Indvandrere og efterkommere i alt
Ikke-vestlige i alt
- Ikke-vestlige indvandrere
- Ikke-vestlige efterkommere
Vestlige i alt
- Vestlige Indvandrere
- Vestlige efterkommere
5.725
5.006
719
464
323
141
255
230
26
-2
28
-30
-35
-18
-17
5
7
-2
2016
2015
(revideret)
2015
(tidligere
offentliggjort)
-36
-2
-33
-36
-19
-17
3
5
-2
Ændring
2015 (rev.)-
2016
26
21
5
3
2
0
2
2
0
Mia. kr. (årets priser)
-27
8
-35
-37
-20
-17
3
5
-2
Anm.:
Kilde:
De reviderede nettobidrag for 2015 er revideret med opdaterede nationalregnskabstal og
metode som i opgørelsen i 2016. Nettobidragene for 2015 (tidligere offentliggjort) er en gen-
givelse af resultaterne fra analysen
Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser, Finansministeriet
2018.
Summer kan afvige fra totalen som følge af afrunding.
Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag.
Det bemærkes, at analysen tager udgangspunkt i den faktiske offentlige saldo for
2016, som blandt andet er påvirket af konjunktursituationen og særlige midler-
tidige forhold. I Finansministeriets tidligere analyser af indvandreres nettobidrag
indgår beregninger, hvor den faktiske saldo korrigeres for, at det faktiske niveau
2
Endvidere er der foretaget en mindre teknisk justering af metoden til fordelingen af udgifter til asyl.
 L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvordan det gennemsnitlige nettobidrag er opdelt på oprindelsesland, til beskæftigelsesministeren
2137690_0007.png
Side 7 af 20
for en række særlige poster (fx PAL-skat og selskabsskat) kan adskille sig fra de
skønnede strukturelle niveauer for disse poster.
Når der korrigeres for disse særlige forhold i 2016 ændrer det stort set ikke
nettobidraget for indvandrere og efterkommere, mens nettobidraget for personer
med dansk oprindelse reduceres med 11 mia. kr. i forhold til opgørelsen i tabel
1.1,
jf. bilag 2.
Det bemærkes, at der her alene korrigeres for en række særlige
poster og altså ikke korrigeres for betydningen af den generelle konjunktur-
udvikling, hvad der fx gøres i Finansministeriets beregning af den strukturelle
saldo.
For personer af dansk oprindelse er nettobidraget steget med 21 mia. kr. fra 2015
til 2016. Dette afspejler netop, at analyserne tager udgangspunkt i den faktiske
offentlige saldo, som kan variere betydeligt fra år til år blandt andet på grund af
konjunkturudvikling. Den store stigning skyldes desuden til dels, at der i 2016 er
store indtægter fra PAL-skat. Det er især personer af dansk oprindelse, der på-
virkes af korrektionen for særlige forhold, da PAL-skal fordeles efter pensions-
indbetalinger, som er størst blandt personer af dansk oprindelse.
Arbejdsmarkedstilknytning for herkomstgrupper
Den enkeltes nettobidrag til de offentlige finanser afhænger i vidt omfang af
tilknytningen til arbejdsmarkedet og således, om vedkommende er i beskæftigelse
eller modtager overførselsindkomst. I 2016 var omkring 70 pct. af både vestlige
indvandrere og efterkommere i aldersgruppen 25-64 år i beskæftigelse, mod 80
pct. af personer med dansk oprindelse. Lavest var beskæftigelsesandelen blandt
ikke-vestlige indvandrere med 51 pct., som også er herkomstgruppen med størst
andel uden for arbejdsstyrken,
jf. figur 1.1.
Figur 1.1
Arbejdsmarkedstilknytning opdelt på
herkomstgrupper, 25-64-årige, 2016
Pct
100
80
60
40
20
0
Pct
100
80
60
40
20
0
Efterkommere,
vestlige
Efterkommere,
ikke-vestlige
Indvandrere,
vestlige
Indvandrere,
ikke-vestlige
Figur 1.2
Ændring i arbejdsmarkedstilknytning fra 2015-
2016 opdelt på herkomstgrupper, 25-64-årige
Pct.-point
3
2
1
0
-1
-2
Pct.-point
3
2
1
0
-1
-2
Dansk
oprindelse
-3
-3
Indvandrere,
vestlige
Indvandrere,
ikke-vestlige
Beskæftigede
Studerende
Dagpenge og kontanthjælp
Øvrige uden for arb.styrken
Beskæftigede
Studerende
Efterkommere,
vestlige
Dagpenge og kontanthjælp
Øvrige uden for arb.styrken
Anm.:
Kilde:
Arbejdsmarkedstilknytningen er opdelt efter den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik opgjort
ultimo november 2016. Ændringerne i figur 1.2 er opgjort som den reviderede opgørelse af
nettobidraget fra 2015 sammenlignet med 2016.
Egne beregninger på baggrund af Lovmodellens datagrundlag.
Efterkommere,
ikke-vestlige
Dansk
oprindelse
 L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvordan det gennemsnitlige nettobidrag er opdelt på oprindelsesland, til beskæftigelsesministeren
2137690_0008.png
Side 8 af 20
Fra 2015 til 2016 er der sket en stigning i beskæftigelsen på tværs af alle her-
komstgrupper. Indvandrere fra ikke-vestlige lande er dog den eneste gruppe,
hvor den gunstige beskæftigelsesudvikling entydigt skyldes, at flere blev en del af
arbejdsstyrken,
jf. figur 1.2.
Nettobidrag og alderssammensætning
Velfærdssamfundets indretning indebærer, at personers bidrag til de offentlige
finanser varierer naturligt over livet. Børn og ældre udgør typisk en nettoudgift,
idet de i højere grad trækker på en række offentlige serviceydelser så som pas-
ning, uddannelse og sundhed. Samtidig er de kun i begrænset omfang på arbejds-
markedet. For alle herkomstgrupper er det således tilfældet, at nettobidraget til
de offentlige finanser er negativt først og sidst i livet,
jf. figur 1.3.
Når forskellige herkomstgruppers nettobidrag sammenlignes, kan en del af de
målte forskelle således afspejle forskelle i alderssammensætningen mellem grup-
perne. De negative bidrag fra efterkommere skyldes primært, at efterkommere
overvejende består af børn og unge, der trækker på de offentlige udgifter, men
kun i mindre grad bidrager. Når der standardiseres for de underliggende forskelle
i alderssammensætningen mellem grupperne, øges nettobidraget således betyde-
ligt for vestlige og ikke-vestlige efterkommere,
jf. figur 1.4.
Derimod medfører aldersstandardiseringen et fald i de gennemsnitlige nettobi-
drag for indvandrere fra både vestlige og ikke-vestlige lande på hhv. 33.000 kr.
og 44.000 kr., idet disse grupper er overrepræsenteret i de erhvervsaktive aldre.
Figur 1.3
Nettobidrag til de offentlige finanser opdelt på
alder, 2016
1.000 kr.
300
200
100
0
-100
-200
-300
-400
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
1.000 kr.
300
200
100
0
-100
-200
-300
-400
Figur 1.4
Faktiske og aldersstandardiserede
gennemsnitlige nettobidrag, 2016
1.000 kr.
40
20
0
-20
-40
-60
-80
-100
-120
-140
Indvandrere,
vestlige
Efterkommere,
vestlige
Indvandrere,
ikke-vestlige
Efterkommere,
ikke-vestlige
1.000 kr.
40
20
0
-20
-40
-60
-80
-100
-120
-140
Dansk oprindelse
Indvandrere, ikke-vestlige
Indvandrere, vestlige
Faktiske
Aldersstandardiseret
Anm.:
Kilde:
Alderen er opgjort ultimo 2016. I figur 1.3 er det gennemsnitlige nettobidrag fra 70 år og
opefter vist som et 3-års glidende gennemsnit på grund af et lille antal observationer. Ved
aldersstandardiseringen beregnes det gennemsnitlige nettobidrag for herkomstgruppen i det
hypotetiske scenarie, hvor herkomstgruppens alderssammensætning svarer til alderssammen-
sætningen for personer af dansk oprindelse.
Egne beregninger på baggrund af Lovmodellens datagrundlag.
 L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvordan det gennemsnitlige nettobidrag er opdelt på oprindelsesland, til beskæftigelsesministeren
2137690_0009.png
Side 9 af 20
At de standardiserede nettobidrag for indvandrere fra ikke-vestlige lande er mar-
kant lavere end nettobidraget for personer af dansk oprindelse er et udtryk for, at
de aldersspecifikke nettobidrag er forholdsvis lave for ikke-vestlige indvandrere
(se figur 1.3) blandt andet på grund af forholdsvis lav erhvervsdeltagelse.
Det negative nettobidrag er for ikke-vestlige indvandrere i gennemsnit -56.000
kr., mens det for ikke-vestlige efterkommere er -118.000 kr. Ses der alene på
personer i den erhvervsaktive alder er det gennemsnitlige nettobidrag højere for
både ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. For ikke-vestlige efterkommere
bliver nettobidraget her positivt, hvilket også er tilfældet for vestlige efterkom-
mere,
jf. tabel 1.2.
Tabel 1.2
Nettobidrag til de offentlige finanser opdelt på herkomst, 2016
Nettobidrag i alt
Mia. kr.
Hele befolkningen
Dansk oprindelse
Indvandrere og efterkommere i alt
- Ikke-vestlige indvandrere
- Ikke-vestlige efterkommere
- Vestlige indvandrere
- Vestlige efterkommere
-2
28
-30
-18
-17
7
-2
Personer
1000
5.725
5.006
719
323
141
230
26
Gennemsnit
1.000 kr.
0
6
-42
-56
-118
29
-78
Gennemsnit
(25-64-årige)
1.000 kr.
108
125
15
-27
3
79
93
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af Lovmodellens datagrundlag.
Fordeling af nettobidrag
De gennemsnitlige nettobidrag dækker over en stor variation inden for her-
komstgrupperne. Ved at se på personer i den erhvervsaktive alder, udelukkes
børn og ældre, som, ud over at være en gennemsnitlig nettoudgift, også er en
forholdsvis ensartet gruppe. Der er derimod særligt stor variation i nettobidrage-
ne for personer i den erhvervsaktive alder, hvilket bl.a. afspejler forskelle i den
enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet, arbejdstid og lønindkomst.
For personer af dansk oprindelse er det 72 pct. af de 25-64-årige, der bidrager
positivt til de offentlige finanser, mens det for de ikke-vestlige indvandrere i
samme aldersgruppe er 38 pct. For vestlige indvandrere bidrager knap 20 pct. i
aldersgruppen med over 200.000 kr. til de offentlige finanser, mens det blandt de
ikke-vestlige indvandrere gælder 9 pct.,
jf. figur 1.5.
Fra 2015-2016 er andelen, der bidrager positivt til de offentlige finanser, steget
på tværs af alle herkomstgrupper – og stigningen har været størst for indvandrere
og efterkommere fra ikke-vestlige lande,
jf. figur 1.6.
 L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvordan det gennemsnitlige nettobidrag er opdelt på oprindelsesland, til beskæftigelsesministeren
2137690_0010.png
Side 10 af 20
Figur 1.5
Fordeling af nettobidrag på tværs af
herkomstgrupper, 25-64-årige, 2016
Pct
100
80
60
40
20
0
Pct
100
80
60
40
20
0
Efterkommere,
vestlige
Efterkommere,
ikke-vestlige
Indvandrere,
vestlige
Indvandrere,
ikke-vestlige
Figur 1.6
Andel med et positivt nettobidrag, 25-64-årige
Pct.-point
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Pct.-point
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Dansk
oprindelse
Dansk
oprindelse
Indvandrere,
vestlige
Efterkommere,
vestlige
Indvandrere,
ikke-vestlige
2016
Under -200.000 kr.
0-200.000 kr.
-200.000-0 kr.
Over 200.000 kr.
2015
Anm.:
Kilde:
Ændringerne i figur 1.6 er opgjort som den reviderede opgørelse af nettobidraget fra 2015
sammenlignet med 2016.
Egne beregninger på baggrund af Lovmodellens datagrundlag.
Stor variation i nettobidrag på tværs af oprindelsesland og opholdsgrundlag
De gennemsnitlige nettobidrag for indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande
dækker også over store forskelle på tværs af indvandreres oprindelsesland. I 2016
var det gennemsnitlige nettobidrag størst for indvandrere fra Frankrig, mens det
var mest negativt for indvandrere fra Syrien.
Det er i overvejende grad indvandrere fra ikke-vestlige lande, der i gennemsnit er
en nettoudgift, mens indvandrere fra vestlige lande hver i sær i gennemsnit ofte
bidrager positivt til de offentlige finanser. Indvandrere fra Indien og Kina skiller
sig dog ud blandt de ikke-vestlige lande ved at have relativt høje og positive net-
tobidrag i gennemsnit,
jf. figur 1.7.
En stor del af indvandrere fra vestlige lande kommer fra EU/EØS-lande, hvor
der er fri bevægelighed for arbejdskraften på tværs af landegrænser. Indvandrer
fra disse lande bidrager i gennemsnit positivt til de offentlige finanser, dette gæl-
der eksempelvis indvandrere fra Storbritannien, Holland og Frankrig.
Efterkommere,
ikke-vestlige
 L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvordan det gennemsnitlige nettobidrag er opdelt på oprindelsesland, til beskæftigelsesministeren
2137690_0011.png
Side 11 af 20
Figur 1.7
Gennemsnitlige nettobidrag fordelt på oprindelseslande, 2016
1.000 kr.
150
100
50
0
-50
-100
-150
1.000 kr.
150
100
50
0
-50
-100
-150
LKA
LBN
LTU
SWE
IRN
CHN
IND
BGR
ROM
MAR
NOR
GBR
IRQ
BIH
-200
-200
RUS
DNK
ITA
THA
YUG
SOM
TUR
SYR
VNM
UKR
DEU
USA
AFG
Ikke-vestlige lande
PAK
Vestlige lande
Anm.:
Kilde:
Indvandrernes efterkommere er ikke medtaget. Der er kun vist oprindelseslande, hvor der bor
mindst 5.000 personer i Danmark.
Egne beregninger på baggrund af Lovmodellens datagrundlag.
Den store variation i nettobidraget på tværs af oprindelseslande hænger tæt
sammen med forskellene i opholdsgrundlag, indvandrere fra de forskellige lande
har. Både vestlige og ikke-vestlige indvandrere kommer til Danmark på forskellig
baggrund og bevæggrund. Indvandrere fra vestlige lande kommer i høj grad til
Danmark for at arbejde eller studere, mens der blandt indvandrere fra ikke-
vestlige lande er flere, som modtager asyl eller bliver familiesammenført til asyl-
modtagere.
Hvor indvandrere, der kommer til Danmark for at arbejde, har et positivt netto-
bidrag til de offentlige finanser, er det samlede nettobidrag for hhv. asylmodtage-
re og personer, der kommer til landet for at studere, negativt. Personer med
er-
hverv
som opholdsgrundlag bidrager i gennemsnit betydeligt mere pr person til de
offentlige finanser, end befolkningen som helhed, hvilket hænger sammen med,
at de i gennemsnit både har højere skattebetalinger og samtidig trækker mindre
på de offentlige indkomstoverførsler.
Forskellene i nettobidrag på tværs af de forskellige opholdsgrundlag afspejler i
høj grad gruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Uanset hvilket opholds-
grundlag, den enkelte opholder sig i landet på, er beskæftigelse en afgørende for-
udsætning for, om den enkelte bidrager positivt til de offentlige finanser. For alle
fire typer af opholdsgrundlag er det gennemsnitlige nettobidrag negativt, når der
ses på personer i den erhvervsaktive alder uden beskæftigelse. Dette gælder både
vestlige og ikke-vestlige indvandrere. Modsat er nettobidraget i gennemsnit posi-
tivt for indvandrere i beskæftigelse, uanset opholdsgrundlag. En asylmodtager i
beskæftigelse har således i gennemsnit et positivt nettobidrag,
jf. figur 1.8 og 1.9.
FRA
POL
PHL
ISL
NLD
ESP
 L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvordan det gennemsnitlige nettobidrag er opdelt på oprindelsesland, til beskæftigelsesministeren
2137690_0012.png
Side 12 af 20
Figur 1.8
Gennemsnitligt nettobidrag for indvandrere i
alderen 25-64 år over opholdsgrundlag for
personer
uden beskæftigelse,
2016
1.000 kr.
200
150
100
50
0
-50
-100
-150
-200
-250
Erhverv
Studie mv.
Asyl mv.
Familie-
sammenførte
1.000 kr.
200
150
100
50
0
-50
-100
-150
-200
-250
Figur 1.9
Gennemsnitligt nettobidrag for indvandrere i
alderen 25-64 år over opholdsgrundlag for
personer
i beskæftigelse,
2016
1.000 kr.
200
150
100
50
0
-50
-100
-150
-200
-250
Erhverv
Studie mv.
Asyl mv.
Familie-
sammenførte
1.000 kr.
200
150
100
50
0
-50
-100
-150
-200
-250
Indvandrere, vestlige
Indvandrere, ikke-vestlige
Indvandrere, vestlige
Indvandrere, ikke-vestlige
Anm.:
Kilde:
Der er alene beregnet nettobidrag for personer med oplyst arbejdsmarkedsstatus. Døde og
udvandrede indgår således ikke.
Egne beregninger på baggrund af Lovmodellens datagrundlag.
Personer med opholdstilladelse til erhverv omfatter – ud over personer fra
EU/EØS – personer med opholdstilladelse efter internationale rekrutteringsord-
ninger, herunder beløbsordningen, som giver mulighed for at få opholdstilladel-
se, mens personen arbejder for en dansk virksomhed eller institution. Det centra-
le krav i beløbsordningen er, at ansættelsen giver en årlig indkomst på mindst
400.000 kr. i 2016
3
.
I 2016 bidrog personer på beløbsordningen samlet med 1,5 mia. kr. til de offent-
lige finanser. Personer på beløbsordningen er således en betydelig gevinst for de
offentlige finanser,
jf. tabel 1.3.
Tabel 1.3
Nettobidrag for personer på beløbsordningen, 2016
2016-niveau
Rekrutteret via. beløbsordningen
Familiemedlemmer
I alt inkl. familiemedlemmer
Nettobidrag i alt
Mio. kr.
1.524
-242
1.282
Helårspersoner
1.000
5,1
5,0
10,1
Gns. nettobidrag
1.000 kr.
299
-49
127
Anm.:
Kilde:
Personer på beløbsordningen er udvalgt efter deres seneste opholdsgrundlag i 2016 modsat de
forrige figurer, hvor indvandrere er inddelt efter deres første opholdsgrundlag.
Egne beregninger på baggrund af Lovmodellens datagrundlag.
3
Frem til juni 2016 var beløbsgrænsen 375.000 kr., som herefter blev hævet til 400.000 kr.
 L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvordan det gennemsnitlige nettobidrag er opdelt på oprindelsesland, til beskæftigelsesministeren
2137690_0013.png
Side 13 af 20
2. Den seneste udvikling, 2016-2018
Opgørelsen af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i foregående
afsnit vedrører 2016, som er det seneste år hvor der foreligger detaljerede regi-
steroplysninger. Siden 2016 er der imidlertid sket nogle forholdsvis store ændrin-
ger i beskæftigelse og antal offentlige forsørgede for gruppen af indvandrere fra
ikke-vestlige lande, som påvirker indvandreres nettobidrag til de offentlige finan-
ser.
For eksempel er lønmodtagerbeskæftigelsen for indvandrere steget med 39.000
personer i perioden fra 2016 til 2018. Heraf bidrager ikke-vestlige indvandrere
med en beskæftigelsesfremgang på 23.000 personer,
jf. figur 2.1.
Flere forhold har bidraget til denne fremgang, herunder konjunkturudvikling og
stigningen i antallet af indvandrere i den erhvervsaktive aldersgruppe. Dertil
kommer, at indførelse af integrationsydelse, 225-timers-regel og kontanthjælps-
loft samt styrket fokus på at flygtninge erklæres jobparate, kan have bidraget.
Figur 2.1
Udvikling i antal indvandrere i beskæftigelse
(lønmodtagere)
Figur 2.2
Andel 18-64-årige i lønmodtagerbeskæftigelse
opdelt på herkomst, sæsonkorrigeret
Anm.:
Kilde:
Selvstændige indgår ikke. Efterkommere er ikke medtaget i figur 2.2.
Statistikbanken, Danmarks Statistik samt egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks
registre.
Fremgangen i beskæftigelsen har i de senere år medført en stigning i beskæftigel-
sesfrekvensen for både indvandrere og personer med dansk oprindelse, men
siden 2016 har stigningen været størst blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande,
jf. figur 2.2.
Indvandrere fra ikke-vestlige lande har dog fortsat en markant lavere
beskæftigelsesfrekvens end personer med dansk oprindelse.
Når beskæftigelsesfrekvensen især er steget for indvandrere fra ikke-vestlige lan-
de dækker det blandt andet over en markant stigning i beskæftigelsesfrekvensen
 L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvordan det gennemsnitlige nettobidrag er opdelt på oprindelsesland, til beskæftigelsesministeren
2137690_0014.png
Side 14 af 20
blandt asylmodtagere og familiesammenførte til flygtning. Men beskæftigelses-
frekvensen er også steget for øvrige ikke-vestlige indvandrere, herunder indvan-
drere med et erhvervs- eller studiemæssigt opholdsgrundlag,
jf. figur 2.3.
Figur 2.3
Beskæftigelsesfrekvens blandt 18-64-årige
indvandrere fra ikke-vestlige lande, opdelt på
opholdsgrundlag, sæsonkorrigeret
Figur 2.4
Andel 18-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige
lande på offentlig forsørgelse (ekskl. SU),
fuldtidspersoner
Anm.:
Kilde:
Figur 2.3 medregner ikke selvstændige. Der foreligger ikke oplysninger om opholdsgrundlag for
indvandrere, der kom til Danmark før 1997. Der er derfor forholdsvis mange personer i gruppen
øvrige
i figur 2.3.
Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registre.
Samtidigt med at beskæftigelsesfrekvensen er steget for indvandrere fra ikke-
vestlige lande er andelen på offentlig forsørgelse faldet. I perioden fra 2016 til
2018 er andelen på offentlige forsørgelse faldet med 5,5 pct.-point. (fra 37,3 pct. i
2016 til 31,9 pct. i 2018),
jf. figur 2.4.
Dette fald afspejler en reduktion i antal fuld-
tidsmodtagere på omkring 9.000 personer i perioden.
Reduktionen i ikke-vestlige indvandrere, der modtager offentlige forsørgelses-
ydelser har i kombination med udvidelsen af målgruppen for integrationsydelsen
bidraget til at de offentlige bruttoudgifter til indkomsterstattende overførsler
(ekskl. folkepension, SU og tilskud til fleksjob) er faldet med 1,9 mia. kr. (2018-
niveau) i perioden fra 2016 til 2018,
jf. figur 2.5.
Selvom indvandrere fra navnlig ikke-vestlige lande har en markant lavere beskæf-
tigelsesfrekvens end personer af dansk oprindelse, står indvandrere i dag for godt
10 pct. af den samlede (lønmodtager)beskæftigelse i Danmark
4
,
jf. figur 2.6.
Udenlandsk arbejdskraft spiller således en stor rolle for dansk økonomi og er et
vigtigt supplement til at sikre, at virksomhederne nemmere kan rekruttere den
Hertil kommer et større antal grænsearbejdere, der arbejder i Danmark, men bor i udlandet, samt udlæn-
dinge ansat i udenlandske firmaer, der leverer tjenesteydelser i Danmark og betaler skat i udlandet
4
 L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvordan det gennemsnitlige nettobidrag er opdelt på oprindelsesland, til beskæftigelsesministeren
2137690_0015.png
Side 15 af 20
arbejdskraft, de efterspørger. Vurderet ud fra den løn, der samlet set udbetaltes
til indvandrere, anslås herboende indvandrere at bidrage med omkring 9�½ pct. af
den samlede produktion/værditilvækst i Danmark i 2018. Det svarer til omkring
180 mia. kr. (2018-niveau)
5
.
Figur 2.5
Udgifter til overførselsindkomst for
indvandrere fra ikke-vestlige lande
Figur 2.6
Bidrag fra indvandrere til beskæftigelse og
værditilvækst, opdelt på oprindelsesland, 2018
Anm.:
Kilde:
I figur 2.5. er medtaget udgifter til fx dagpenge, kontanthjælp, førtidspension, integrationsydelser,
efterløn ledighedsydelser, ressource- og jobafklaringsforløb, sygedagpenge mv. Udgifter til folke-
pension, SU og fleksjob indgår ikke. Udgifter for 2016 er opregnet til 2018-niveau med
satsreguleringsprocenten. Beskæftigelses- og lønoplysningerne i figur 2.6 er baseret på Danmarks
Statistiks register over lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvt. 2017 til 3. kvt. 2018.
Jobindsats.dk samt egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registre.
Selvom det er ca. 60 pct. af de 18-64-årige indvandrere, der er fra ikke-vestlige
lande, står gruppen for under halvdelen af den værditilvækst, som indvandrere
bidrager med. Det afspejler både, at indvandrere fra ikke-vestlige lande har en
forholdsvis lav beskæftigelsesfrekvens, og at lønnen pr. beskæftiget er relativt lav
for denne gruppe.
5
Anslået på baggrund af indvandreres andel af den samlede lønsum og bruttoværditilvæksten i 2018.
 L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvordan det gennemsnitlige nettobidrag er opdelt på oprindelsesland, til beskæftigelsesministeren
2137690_0016.png
Side 16 af 20
Bilag 1. Dekomponering af ændringer i
nettobidraget fra 2015 til 2016
For indvandrere og efterkommere under ét er nettoudgiften faldet med knap 5
mia. kr. fra 2015 til 2016 idet der tages udgangspunkt i den reviderede opgørelse
for 2015. Ændringen fra 2015 til 2016 kan for de enkelte herkomstgrupper, ud
over pris- og lønudvikling, dekomponeres i et bidrag fra ændringer i henholdsvis
(1): Antal personer, (2): Alders- og kønssammensætning, (3): Arbejdsmarkeds-
tilknytning og (4): Enhedsudgifter (netto),
jf. tabel a.
For indvandrere fra ikke-vestlige lande er nettobidraget øget med 2,3 mia. kr. fra
2015 til 2016 på trods af at stigningen i antallet af ikke-vestlige indvandrere
isoleret set reducer nettobidraget med 1,5 mia. kr. Stigningen i nettobidraget for
denne gruppe afspejler blandt andet en forbedret arbejdsmarkedstilknytning
(højere beskæftigelsesfrekvens), der isoleret set anslås at have bidraget med 1,6
mia. kr. Dertil kommer, at indførelsen af integrationsydelsen og kontanthjælps-
loftet har bidraget til at reducere de gennemsnitlige indkomstoverførsler til
gruppen der modtagere kontanthjælps-/ integrationsydelse.
Sidstnævnte optræder som et positivt bidrag fra ændringer i enhedsudgifterne
(netto) i tabellen. Dette bidrag afspejler ændringer i det gennemsnitlige netto-
bidrag for de enkelte grupper af køn, alder, herkomst og arbejdsmarkedstilknyt-
ning, der indgår i dekomponeringen.
Tabel a
Dekomponering af ændringer i nettobidraget fra 2015 (revideret) til 2016
Heraf bidrag fra:
Ændring
Pris- og
2015- lønniveau
2016
Antal Alders- og
Arbejds-
personer kønssam- markedstil-
mensæt- knytning
ning
Mia. kr. (2016-niveau)
Hele befolkningen
Dansk oprindelse
Indvandrere og efterkommere
- Ikke-vestlige indv.
- Ikke-vestlige efterk.
- Vestlige indv.
- Vestlige efterk.
25,5
20,8
4,8
2,3
0,5
2,1
-0,1
-0,6
0,2
-0,8
-0,4
-0,4
0,1
0,0
-1,9
0,0
-1,9
-1,5
-0,6
0,3
-0,1
-3,7
-3,6
-0,1
-0,5
0,4
0,1
-0,1
12,2
10,0
2,2
1,6
0,3
0,3
0,1
19,5
14,2
5,3
3,2
0,8
1,2
0,0
Enheds-
udgift
(netto)
Anm.:
Kilde:
For både vestlige og ikke-vestlige indvandrere er dekomponeringen foretaget separat inden
for hver type af opholdsgrundlag, og der er dernæst summeret over de 5 typer
opholdsgrundlag. Det betyder, at dekomponerinegn af den samlede ændring på de enkelte
bidrag afspejler, at opholdsgrundlagssammensætningen for nytilkomne indvandrere i 2016
afviger fra sammensætningen for herboende indvandrere ved udgangen af 2015.
Egne beregninger på baggrund af Lovmodellens datagrundlag.
 L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvordan det gennemsnitlige nettobidrag er opdelt på oprindelsesland, til beskæftigelsesministeren
2137690_0017.png
Side 17 af 20
Bilag 2. Korrektion for særlige forhold
Analysen tager udgangspunkt i den faktiske offentlige saldo i 2016. Det betyder,
at de enkelte herkomstgruppers nettobidrag til de offentlige finanser afhænger af,
hvad den faktisk offentlige saldo er i opgørelsesåret. Den faktiske saldo er påvir-
ket af konjunktursituationen, udsving på de finansielle markeder og andre mid-
lertidige forhold.
I Finansministeriets tidligere analyser af indvandreres nettobidrag indgår bereg-
ninger, hvor den faktiske saldo korrigeres for, at det faktiske niveau for en række
særlige poster (fx PAL-skat, selskabsskat samt nordsøindtægter) kan adskille sig
fra de skønnede strukturelle niveauer for disse poster. Denne type af korrek-
tioner foretages også ved fastlæggelse af den strukturelle saldo, hvor der desuden
”renses” for betydningen af den generelle konjunkturudvikling.
I 2016 var indtægter fra PAL-skat og selskabsskat større end det strukturelle ni-
veau, mens nordsøindtægter var mindre. Samtidig med en række indre korrektio-
ner på både indtægts og udgiftssiden udgør særlige poster og midlertidige en-
gangsforhold i 2016 tilsammen en reduktion af den offentlige saldo på ca. 10
mia. kr. Dermed bliver den ”korrigerede” offentlige saldo -12 mia. kr. i 2016,
jf.
tabel b.
Det bemærkes, at der her alene korrigeres for en række særlige poster og
ikke er ”renset” for betydningen af den generelle konjunkturudvikling, som der
(som nævnt) korrigeres for i Finansministeriets beregninger af den strukturelle
saldo.
Tabel b
Nettobidrag korrigeret for særlige poster, opdelt på herkomst, 2016
Faktisk
Ved
saldo korrektion
Hele befolkningen
Dansk oprindelse
Indvandrere, ikke-vestlige
Efterkommere, ikke-vestlige
Indvandrere, vestlige
Efterkommere, vestlige
-2
28
-18
-17
7
-2
-12
18
-18
-17
7
-2
Forskel
Faktisk
Ved
saldo korrektion
0
6
-56
-118
29
-78
-2
4
-54
-117
29
-78
Forskel
Samlet nettobidrag, mia. kr.
-10
-11
0
0
0
0
Gns. nettobidrag, 1.000 kr.
-2
-2
1
1
0
0
Anm.:
Kilde:
Ved beregning af herkomstgruppernes korrigerede nettobidrag er en række særlige poster
skaleret til deres strukturelle niveauer. De korrigerede nettobidrag kan ikke tolkes som
strukturelle nettobidrag, da de særlige poster ikke fanger konjunkturernes påvirkning af fx
beskæftigelse og ledighed. Summer kan afvige fra totaler som følge af afrunding.
Egne beregninger på baggrund af Lovmodellens datagrundlag.
Korrektionerne af den faktiske saldo i 2016 betyder, at nettobidraget for perso-
ner af dansk oprindelse reduceres med 11 mia. kr., svarende til en reduktion på
 L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvordan det gennemsnitlige nettobidrag er opdelt på oprindelsesland, til beskæftigelsesministeren
Side 18 af 20
ca. 2.000 kr. pr. person. For ikke-vestlige indvandrere og efterkommere øger
korrektionen nettobidraget med 1.000 kr. pr. person, mens det for vestlige ind-
vandrere og efterkommere er upåvirket. Årsagen til, at nettobidraget alene redu-
ceres for personer af dansk oprindelse er, at fx PAL-skat og selskabsskat trækker
særligt ned for personer af dansk oprindelse.
 L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvordan det gennemsnitlige nettobidrag er opdelt på oprindelsesland, til beskæftigelsesministeren
Side 19 af 20
 L 85 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvordan det gennemsnitlige nettobidrag er opdelt på oprindelsesland, til beskæftigelsesministeren
2137690_0020.png
fm.dk