Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. januar 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
12 (L 85), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 12:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad de samlede udgifter i 2019 var til dagpenge og
samtidig redegøre for finansieringen af dagpenge, herunder hvor stort henholdsvis
statsbidraget, kommunalbidraget og medlemsbidraget var? Spørgsmålet stilles som
opfølgning på samrådet den 14. januar 2020 om afskaffelse af opholdskravet for
dagpengemodtagere, jf. L85
–
samrådsspørgsmål A-C.”
Svar:
Der er ikke et fast forhold mellem det årligt indbetalte dagpengekontingent (med-
lemsbidraget) og udbetalingen af dagpenge til ledige. De indbetalte medlemsbidrag
følger af det samlede antal dagpengeforsikrede. De samlede udgifter til dagpenge
er samtidig påvirket af konjunktursituationen og dermed det faktiske antal perso-
ner, der modtager dagpenge.
Regnskabet for 2019 er endnu ikke afsluttet, og besvarelsen er derfor baseret på de
budgetterede tal for 2019 på Finansloven for 2019.
Den samlede offentlige udgift til dagpenge i 2019 er budgetteret til 14.808,6 mio.
kr. Statens indtægt fra det obligatoriske medlemsbidrag, der er de forsikredes beta-
ling til staten for at være arbejdsløshedsforsikret, udgør i 2019 8.778,1 mio. kr.
Modregnes statens indtægt fra det obligatoriske medlemsbidrag i den offentlige ud-
gift til dagpenge, er statens nettoudgifter 6.030,5 mio. kr. i 2019. Andelen, som det
obligatoriske medlemsbidrag udgør af de offentlige udgifter til dagpenge (i 2019),
er således ca. 59 pct.
Kommunerne medfinansierer udgifterne til dagpenge. I 2019 var den budgetterede
kommunale medfinansiering 9.675,6 mio. kr., svarende til ca. 65 pct. Kommuner-
nes udgifter til medfinansiering af dagpenge er omfattet af det særlige beskæftigel-
sestilskud, hvormed staten kompenserer kommunerne under ét fuldstændigt for ud-
gifterne til medfinansiering af dagpenge.
20. januar 2020
J.nr.
2019-7507