Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 85 Bilag 2
Offentligt
2130064_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Orientering om fremsættelse af lovforslag om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. (Afskaffelse af opholdskrav for
ret til dagpenge)
CVR 10172748
20. December 2019
Hermed sendes lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge), som blev fremsat tirsdag den 17.
december 2019.
J.nr.
2019 - 7507
Lovforslaget blev sendt i høring tirsdag den 3. december 2019 med frist til den 16.
december 2019. Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat er vedlagt.
Det bemærkes, at høringsnotatet indeholder præciseringer under pkt. 3.4. om betin-
gelser for genopretning og pkt. 3.6. om efterbetaling af kontingent (”det præciseres
hermed”):
I høringsnotatets pkt. 3.4 omhandler præciseringen en sproglig unøjagtighed
om, at ”a-kassen
skal undersøge, at medlemmet ikke var tilmeldt CPR i 2019 og
2020”.
Det er præciseret til, at a-kasserne i forbindelse med genopretning af
medlemskabet konstatere, at det enkelte medlem på et tidspunkt i 2019 eller
frem til 31. januar 2020 ikke havde en bopælsregistrering i CPR på 5 henholds-
vis 6 år.
I høringsnotatets pkt. 3.6. er det præciseret, at efterbetaling af kontingent sker
efter de normale principper for betaling af medlems- og efterlønsbidrag.
I en normal lovproces ville en sådan præcisering være sket i lovens bemærkninger,
men det er ikke muligt i lovforslaget om afskaffelse af opholdskravet, idet lov-
forslaget er fremsat.
Et høringsnotat har også retskildemæssig betydning
på niveau med Folketingets
betænkning - da det er en del af Folketingets beslutningsgrundlag. De relevante
præciseringer fra høringsnotatet vil blive fremhævet, når STAR sender en oriente-
ringsskrivelse til a-kasserne m.fl. om lovforlagets vedtagelse. En sådan skrivelse
vil blive optaget som en vejledning i Retsinformation. Dermed vil præciseringerne
blive en del af fortolkningsgrundlaget for loven.
L 85 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2