Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 84 Bilag 1
Offentligt
2124761_0001.png
Landbrugsstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
Sendt til:
Cc:
[email protected]
[email protected]
31. juli 2019
Høring over udkast til plantelovsforslagspakke – j.nr. 19-0110-000003
Ved brev af 8. juli 2019 har Landbrugsstyrelsen anmodet om Datatilsynets be-
mærkninger til udkast til forslag til lov om planter og plantesundhed m.v. og
udkast til forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og flere andre
love.
Datatilsynet har følgende bemærkninger:
1. Forslag til lov om planter og plantesundhed m.v.
Datatilsynet har noteret sig, at der i udkastet til lovforslag er foreslået indsat
en række bemyndigelsesbestemmelser. Særligt de foreslåede bestemmelser i §
3, § 19 og § 20 ses at kunne give anledning til fastsættelse af regler, der har
betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af
personoplysninger.
Datatilsynet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på
databeskyttelseslovens § 28, hvorefter der skal indhentes en udtalelse fra
Datatilsynet ved udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller
lignende generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelsen af
privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.
Datatilsynet forudsættes dermed hørt ved udarbejdelsen af bekendtgørelser,
der indeholder regler om behandling af personoplysninger.
2. Forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og flere andre love
2.1. Sekretariatsbistand
I lov om plantenyheder foreslås indsat en bestemmelse med følgende ordlyd:
”Stk. 3. Ministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for
Plantenyhedsnævnet.
Ministeren
kan
henlægge
varetagelsen
af
sekretariatsbistanden til private juridiske personer. Den private juridiske person
er undergivet ministerens instruktion og tilsyn i forbindelse med varetagelse af
opgaver, som er henlagt efter denne bestemmelse.”
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail [email protected]
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2019-11-0241
Dok.nr. 116592
Sagsbehandler
Camilla Andersen
Af de specielle bemærkninger til denne bestemmelse fremgår følgende:
”Ved sekretariatsbistand forstår i denne sammenhæng løsning af opgaver, der
har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, i forbindelse med
L 84 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2
Plantenyhedsnævnets afgørelser efter plantenyhedslovens kapitel 2 og 3, som
omfatter sagsforberedelsen m.v. forbundet med:
[…]
I det omfang den private aktør under udførelsen af sine opgaver behandler per-
sonoplysninger, typisk ved behandling af oplysninger om personligt ejede virk-
somheder og I/S'er med fysiske personer som interessenter, skal bestemmel-
serne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april
2016 om beskyttelse af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne op-
lysninger (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om
supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-
danne oplysninger (databeskyttelsesloven). Om nødvendigt skal Plante-
nyhedsnævnet indgå en databehandleraftale med den private aktør, og nødven-
digheden heraf skal hvile på en konkret vurdering. Under hensyn til karakteren
af de opgaver, som den private aktør skal løse, må det dog konstateres, at selve
behandlingen af personoplysninger som altovervejende hovedregel ikke vil
være en hovedydelse, men blot vil være en nødvendig forudsætning for at løse
de opgaver, der er omfattet af delegationen. Som udgangspunkt må den private
aktør derfor forventes at optræde som selvstændig dataansvarlig for den be-
handling af personoplysninger, som udførelsen af den private aktørs opgaver
forudsætter, hvorfor der som udgangspunkt ikke skal indgås en databehandler-
aftale mellem Plantenyhedsnævnet og den private aktør.”
Modtagelse af anmeldelse efter lovens § 3, stk. 1
Sagsbehandling af anmeldelsen efter lovens § 3, stk. 3
Opkrævning af anmeldelsesgebyr efter lovens § 3, stk. 4
Indførelse af anmeldelsen i nævnets dagbog m.v., jf. lovens § 4, stk. 1,
1. pkt.
Offentliggørelse af meddelelse om anmeldelse, jf. lovens § 4, stk. 1, 2.
pkt.
Sletning af anmeldelser efter lovens § 5
Behandling af anmodning om fortrinsret efter lovens § 6
Undersøgelse af, om en sort opfylder betingelserne for beskyttelse
m.v., jf. lovens §§ 7 og 9
Behandling af indsigelser, jf. lovens § 8
Opkrævning af gebyr for afprøvning efter lovens § 9, stk. 2
Optagelser i Plantenyhedsregisteret m.v., jf. lovens § 10
Behandling af forslag til plantesortsnavn, jf. lovens § 11, stk. 1-3
Offentliggørelse af optagelsen af plantesorten i Plantenyhedsregisteret,
jf. § 12, stk. 1
Udfærdigelse og forlængelse af beskyttelsesbrev, jf. lovens § 12
Opkrævning af årligt registreringsgebyr efter lovens § 12, stk. 2
Efterkontrol af vedligeholdelse af plantenyheden, jf. lovens § 13
Sletning af plantenyheder af Plantenyhedsregistret, jf. lovens § 14, stk.
1 og 2
Offentliggørelse af sletning af Plantenyhedsregistret, jf. lovens § 15
Datatilsynet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at en data-
ansvarlig i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 7, er defineret som en
fysisk eller juridisk person, en offentlig myndighed, en institution eller et an-
det organ, der alene eller sammen med andre afgør, til hvilke formål og med
hvilke hjælpemidler der må foretages behandling af personoplysninger.
L 84 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
3
Endvidere defineres en databehandler i forordningens artikel 4, nr. 8, som en
fysisk eller juridisk person, en offentlig myndighed, en institution eller et an-
det organ, der behandler personoplysninger på den dataansvarliges vegne.
Umiddelbart vil der i forbindelse med en uddelegering af sekretariatsbehand-
ling være tale om opgaver, som naturligt indebærer behandling af personop-
lysninger. Behandlingen af personoplysninger må dermed som udgangspunkt
anses for at være en del af hovedydelsen.
Imidlertid vil det bero på en konkret vurdering, om den private aktør vil være
at anse for databehandler eller selvstændig dataansvarlig.
Datatilsynet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at hvis den
private aktør anses for at være selvstændig dataansvarlig, skal denne aktør
iagttage de databeskyttelsesretlige regler, herunder forudsætningen om et be-
handlingsgrundlag. Endvidere skal Plantenyhedsnævnet have et grundlag for
at videregive de personoplysninger, som skal behandles af den private aktør.
2.2. Obligatorisk Digital Kommunikation
I lov om drift af landbrugsjorde foreslås indsat en bestemmelse med følgende
ordlyd:
”§ 12 a. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om,
at skriftlig kommunikation til og fra Miljø- og Fødevareministeriet om forhold,
som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør heraf, skal foregå
digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, her-
under om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digi-
tal signatur eller lignende.
Stk. 3. En digital meddelelse efter denne lov anses for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Stk. 4. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et krav, at
et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, fiskeri og li-
gestilling, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en
teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf.
dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig un-
derskrift.
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om opfyldelse af underskrifts-
krav, jf. stk. 4.”
I landbrugsstøttelovens forslås indsat en bestemmelse med en lignende ordlyd
i § 1 a.
Af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.4.2. fremgår følgende:
”Hvis landbrugeren derimod mener at have overholdt støttebetingelserne til are-
alet, eller hvis den pågældende kan nå at gøre dette i høringsperioden, skal dette
dokumenteres i et høringssvar. For at kunne give et meningsfuldt høringssvar
skal landbrugeren anvende en app, som Landbrugsstyrelsen stiller gratis til rå-
dighed. Ved hjælp af denne app skal landbrugeren tage et antal geo-refererede
fotos, der skal dokumentere overholdelsen af aktivitetskravet. For at kunne an-
vende app'en er landbrugeren således nødt til at downloade den på en passende
platform, f.eks. en smartphone eller en tablet, der kan tage de nævnte geo-refe-
rerede fotos. Landbrugeren, eller en af landbrugeren valgt repræsentant, er såle-
L 84 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
4
des nødt til at disponere over en sådan platform for at opfylde kravet om at
downloade og benytte app'en. App’en er endnu ikke færdigudviklet, men er
kravspecificeret til at fungere til både Android og iOS og til at indeholde en
fuldmagtsløsning. Endvidere skal app’en indeholde en række funktioner, hvor-
med Landbrugsstyrelsen løbende kan informere landbrugeren og tidligere veri-
ficere opfyldelse af aktivitetskravet på landbrugsarealet. Det er på denne bag-
grund Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den nævnte forudsætning
om, at landbrugeren eller dennes repræsentant skal disponere over en passende
platform til download af app'en, i dag næppe vil være en praktisk hindring for
landbrugernes anvendelse af app'en.”
Det er Datatilsynets forståelse, at Landbrugsstyrelsen vil udvikle en app med
henblik på at lette muligheden for at afgive høringssvar. Det står ikke Datatil-
synet klart, om der i forbindelse med denne app vil ske behandling af perso-
noplysninger, men tilsynet lægger til grund, at dette er tilfældet.
Datatilsynet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på databeskyt-
telsesforordningens artikel 32, hvorefter den dataansvarlige og databehandle-
ren under hensyntagen til det aktuelle tekniske niveau, implementeringsom-
kostningerne og den pågældende behandlings karakter, omfang, sammenhæng
og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed og alvor for fysiske per-
soners rettigheder og frihedsrettigheder gennemfører passende tekniske og
organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til
disse risici.
Landbrugsstyrelsen bør overveje, hvilke tekniske og organisatoriske foran-
staltninger der skal gennemføres i forbindelse med udarbejdelsen af den på-
gældende app.
Datatilsynet skal desuden gøre opmærksom på kravet om databeskyttelse gen-
nem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger. Det følger bl.a.
af databeskyttelsesforordningens artikel 25, at en dataansvarlig, allerede fra
tidspunktet, hvor midlerne for behandlingen, herunder et nyt it-system, fast-
lægges, skal gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltnin-
ger, som er designet med henblik på integrering af de fornødne garantier i
behandlingen for at opfylde kravene i forordningen.
Endelig forudsætter Datatilsynet at blive hørt over eventuelle bekendtgørelser
mv., som vil blive fastsat efter udkastets bemyndigelsesbestemmelser.
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Camilla Andersen
L 84 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2124761_0005.png
Dato
Side
21. august 2019
1 af 1
Miljø- og Fødevareministeriet
Landbrugsstyrelsen
[email protected]
j.nr. 19-0110-000003
L&F’ høringssvar
til lov om planter og plantesundhed m.v. og lov om ændring af lov om
plantenyheder og flere andre love
Landbrug & Fødevarer har modtaget høringsmaterialet til ovenstående høring den 8. juli 2019 med
frist for svar den 22. august 2019.
Landbrug & Fødevarer tager det forbehold, at vi af Landbrugsstyrelsen er oplyst om, at
høringsmaterialets indhold først og fremmest har karakter af at videreføre de eksisterende regler og
således ikke betyder større ændringer for landbrugserhvervet.
Vedrørende ændringen af hjemmelsgrundlaget for flyvehavrebestemmelserne, ønsker Landbrug &
Fødevarer præciseret, hvorvidt og hvorledes der er forudsat nogle overgangsbestemmelser, da det
for Landbrug & Fødevarer er væsentligt, at der ikke opstår en periode mellem ikrafttrædelse af den
nye lov om planter udmøntet via en bekendtgørelse og sletning af hjemmelsgrundlaget i driftsloven.
Flyvehavrebekæmpelsesreglerne er vigtige for erhvervet, da det mindsker risikoen for spredning af
denne uønskede planteart. Det er ligeledes en metode til at reducere landmandens brug af
herbicider, som samfundet i andre henseender har stor bevågenhed på. Det er således vigtigt, at
reglerne fremadrettet håndhæves.
Skulle der være spørgsmål til ovenstående står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Søren Thorndal Jørgensen
Chefkonsulent
Klima/Energi/Planter
D +4533394662
M +4561240059
E [email protected]
L 84 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2124761_0006.png
Dato
Side
21. august 2019
1 af 1
Miljø- og Fødevareministeriet
Landbrugsstyrelsen
[email protected]
j.nr. 19-0110-000003
L&F’ høringssvar
til lov om planter og plantesundhed m.v. og lov om ændring af lov om
plantenyheder og flere andre love
Landbrug & Fødevarer har modtaget høringsmaterialet til ovenstående høring den 8. juli 2019 med
frist for svar den 22. august 2019.
Landbrug & Fødevarer tager det forbehold, at vi af Landbrugsstyrelsen er oplyst om, at
høringsmaterialets indhold først og fremmest har karakter af at videreføre de eksisterende regler og
således ikke betyder større ændringer for landbrugserhvervet.
Vedrørende ændringen af hjemmelsgrundlaget for flyvehavrebestemmelserne, ønsker Landbrug &
Fødevarer præciseret, hvorvidt og hvorledes der er forudsat nogle overgangsbestemmelser, da det
for Landbrug & Fødevarer er væsentligt, at der ikke opstår en periode mellem ikrafttrædelse af den
nye lov om planter udmøntet via en bekendtgørelse og sletning af hjemmelsgrundlaget i driftsloven.
Flyvehavrebekæmpelsesreglerne er vigtige for erhvervet, da det mindsker risikoen for spredning af
denne uønskede planteart. Det er ligeledes en metode til at reducere landmandens brug af
herbicider, som samfundet i andre henseender har stor bevågenhed på. Det er således vigtigt, at
reglerne fremadrettet håndhæves.
Skulle der være spørgsmål til ovenstående står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Søren Thorndal Jørgensen
Chefkonsulent
Klima/Energi/Planter
D +4533394662
M +4561240059
E [email protected]
L 84 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2124761_0007.png
Dato
Side
23. august 2019
1 af 3
Landbrugsstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
Sendt per mail til:
[email protected]
Journalnummer: 19-0110-000003
Høring af lov om planter og plantesundhed m.v. og lov om ændring af lov om plantenyheder
og flere andre love
Hermed fremsendes Landbrug & Fødevarers bemærkninger til ovennævnte høring for så vidt angår
ændringerne i driftsloven og landbrugsstøtteloven vedrørende obligatorisk digital kommunikation.
Lovforslaget indeholder forslag om at udvide den eksisterende hjemmel om obligatorisk digital
kommunikation i landbrugsstøtteloven og at indføre en ny hjemmel til obligatorisk digital
kommunikation i driftsloven.
Landbrug & Fødevarer mener, at øget digitalisering er en af hjørnestenene i bestræbelserne på at
effektivisere den offentlige sektor, og Landbrug & Fødevarer ser derfor generelt positivt på den
øgede digitale kommunikation mellem det offentlige og landbrugerne.
Når der anvendes digitale løsninger, er det imidlertid alt afgørende, at der stilles digitale løsninger til
rådighed, som er brugervenlige og som virker upåklageligt. Det er desværre vores erfaring, at dette
i mange tilfælde ikke er tilfældet. Når der anvendes digitale løsninger, er det derfor ekstremt vigtigt,
landmænd, som anvender digital kommunikation og digitale indberetningsløsninger ikke kommer i
klemme som følge af utilstrækkelige IT-systemer eller fejl i systemerne.
Hvis den digitale kommunikation mellem det offentlige og virksomhederne skal kunne gennemføres
med succes, er det vigtigt, at den digitale infrastruktur er til stede i en sådan grad, at der kan
skaffes effektive bredbåndsforbindelser til alle dele af landet. Eftersom der lægges op til at give
mulighed for at kommunikere med landmanden via en app på mobiltelefonen, aktualiseres behovet
for mobil bredbåndsdækning yderligere. På den baggrund er det også nødvendigt at sikre, at
eventuelle app-løsninger kan anvendes i områder uden tilstrækkelig mobil bredbåndsdækning.
Herunder bør det også være muligt at lave tilsvarende kommunikation via traditionelle
webbaserede indberetningsløsninger, som fx Tast-selv-service.
Når kravet om obligatorisk digital kommunikation skal udmøntes i praksis, er det endvidere vigtigt,
at foretage en nøje overvejelse af, hvad der skal håndteres via Landbrugsstyrelsens digitale
selvbetjeningsløsning, og hvad der skal håndteres via Offentlig Digital Post, og hvordan de to
systemer vil spille sammen. I den forbindelse er det helt centralt at have fokus på, at det skal
fungere for de landmænd og konsulenter, der kommunikerer med Landbrugsstyrelsen. Herunder
skal der også være fokus på, at der udarbejdes fornuftige fuldmagtsløsninger, så det sikres at
kommunikationen går til de rigtige, også fx hvis landmanden skifter rådgiver undervejs i et
sagsforløb.
Eftersom indberetningerne i Tast-selv-service typisk vedrører komplekse støtteansøgninger og
komplekse oplysninger om efterafgrøder, lader landmændene ofte deres professionelle rådgivere
L 84 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2124761_0008.png
Side 2 af 3
håndtere indberetningerne. Derfor er det meget vigtigt at det overvejes nøje, om kommunikation fra
Landbrugsstyrelsen vedrørende forhold, der ikke har med disse indberetninger at gøre, men fx
vedrører forhold under driftsloven, hører hjemme i Tast-selv service, eller om der hellere skal
anvendes andre digitale kommunikationskanaler. Eftersom, der findes flere forskellige platforme for
kommunikation med det offentlige, øger det risikoen for, at der er frister og høringsbreve som kan
blive overset. Kompleksiteten er for nuværende meget høj, og det kan være meget svært for
landmanden at gennemskue, hvad der kommunikeres hvor. Derfor bør der altid være én postkasse
hvor landmanden får notifikation om alle de breve der bliver sendt fra offentlige myndigheder
og
som så evt. linker til de digitale platforme hvor kommunikationen ligger. Det er også vigtigt, at det er
muligt at skabe sig et let overblik over status for fx klagesager, selvom disse vil blive håndteret på
tværs af forskellige myndigheder.
Det fremgår af høringsmaterialet, at Landbrugsstyrelsen kun vil anse digitale fotos taget og
uploadet gennem den hertil udviklede app som valide data. Hertil skal Landbrug & Fødevarer
bemærke, at det til enhver tid skal være muligt at anvende andre former for dokumentation,
herunder også andet billedmateriale i tilfælde af høringer eller tvister om en konkret sag. På den
baggrund finder Landbrug & Fødevarer, at den foreslåede formulering er for snæver, idet også vil
være et væsentligt led i myndighedens overholdelse af officialmaksimen, at der skabes den
nødvendige fleksibilitet.
Det er for Landbrug & Fødevarer væsentligt at sikre, at landmanden har tilstrækkelig adgang til
kontradiktion. Landmanden kan for at sikre sig ved (kommende) uenighed i et kontrolfund være
nødt til løbende at indsamle data og dokumentation for driften af arealerne, for at kunne have et
fornuftigt modsvar til myndighedernes kontrol. Det er afgørende, at der skabes mulighed for at
dokumentere uenighed. Det er derfor for snævert med det nuværende udkast alene at give adgang
til geo-refererede billeder uploadet gennem en særlig app.
Landbrug & Fødevarer mener desuden, at det altid bør være muligt at dispensere for digital
kommunikation, og at det fortsat skal være muligt at kommunikere med Landbrugsstyrelsen fx ved
at indsende indscannede underskrevne dokumenter per mail.
I driftslovens § 12a, stk. 3 og landbrugsstøttelovens § 1a, stk. 3 anføres det, at en digital
meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Landbrug & Fødevarer mener, at risikoen, for om en digital meddelelse kommer frem, ikke skal
placeres hos landbrugeren, men må placeres hos myndigheden. Derfor bør bestemmelsen ændres,
så en meddelelse afsendt fra en landbruger anses for at være sket rettidigt, når landbrugeren har
sendt den inden for den angivne frist. I tilfælde af tekniske problemer, bør det være det tidspunkt,
hvor landbrugeren har forsøgt at afsende meddelelsen, som skal afgøre, om fristen er overholdt. I
den forbindelse bør det ikke kun være tekniske problemer som følge af Landbrugsstyrelsens IT-
systemer, men også andre tekniske problemer, som er udenfor landbrugerens indflydelse, fx
internetnedbrud eller nedbrud af landbrugerens egen computer eller telefon/tablet eller
konsulentvirksomhedens IT-system.
Omvendt set bør det af hensyn til landbrugerens retssikkerhed også være sådan, at meddelelser
fremsendt af Landbrugsstyrelsen forsat først anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig
for landbrugeren i en digital postkasse.
I er naturligvis velkomne til at kontakte os, hvis I har brug for en uddybning af ovenstående.
L 84 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2124761_0009.png
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Maria Skovager Østergaard
Chefkonsulent
D +4533394227
M +4527245627
E [email protected]
L 84 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2124761_0010.png
L 84 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2124761_0011.png
L 84 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2124761_0012.png