Det sidste punkt på dagsordenen er:

27) 1. behandling af lovforslag nr. L 84:

Forslag til lov om planter og plantesundhed m.v.

Af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen).

(Fremsættelse 13.12.2019).

Forhandlingen er åbnet. Jeg skal give ordet til hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet.

Tak til formanden. Vi skal passe på vores planter, og vi skal passe godt på vores plantesundhed. Derfor har EU introduceret en ny plantesundhedsforordning og ændret forordningen om offentlig kontrol. De ændringer skal vi naturligvis efterleve herhjemme i Danmark, og det gør vi med dette lovforslag.

Sygdomme og skader kan ramme vores planter og gå hårdt ud over naturen. Derfor skal vi hele tiden være på vagt, når klimaet og miljøet omkring os forandres og det giver nye udfordringer for de levende organismer i naturen. Det er sådan set det, som forslaget her handler om.

Med EU-forordningen og dette lovforslag styrkes forebyggelsesindsatsen. Vi styrker kontrollen fra myndigheder, og vi styrker bekæmpelsen af såkaldte planteskadegørere. Flere virksomhedstyper omfattes af loven. Kontrollen styrkes, og vi forenkler hele lovgivningen på planteområdet.

Det er alt i alt et fornuftigt lovforslag, som vi Socialdemokrater støtter, og vi vil samtidig gøre vores til, at vi får en hurtig og effektiv behandling af forslaget, da vi kan forstå, at det er lidt for sent på den. Det er der nogle årsager til, men vi vil i hvert fald gøre vores til, at det her får en smidig og effektiv behandling. Tak for ordet.

Der er ikke nogen, der har indtegnet sig for spørgsmål og kommentarer, så vi skal videre i ordførerrækken, og det bliver med hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Venstre støtter det her lovforslag, og jeg skulle hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de gør det samme.

Det lovforslag, vi behandler her nu, omhandler i høj grad en tilpasning af dansk lovgivning i forhold til plantesundhedsforordningen og kontrolforordningen, for så vidt angår beskyttelsen mod planteskadegørere, hvilket den foregående ordfører så glimrende også har redegjort for. Der er sket en omstrukturering af lovstoffet inden for EU, hvor en lang række direktiver er blevet samlet inden for en forordning og andre er blevet helt ophævet.

Det er et stort område med mange regler, så derfor er det positivt, at der sker en oprydning – kan vi kalde det – i det, en forenkling forhåbentlig. Danmark har glæde af, at vi har fælles regler på området, da det er med til at gøre både import og eksport lettere, og det er dog vigtigt, at reglerne ikke bliver en uforholdsmæssig stor byrde for erhvervslivet; tværtimod skulle man også gerne kunne få øje på nogle forenklinger.

Lovforslaget vil derudover samle plante- og frøreguleringen i én plantelov. I Danmark har vi over de seneste 100 år været helt i front, når det gælder arbejdet med at sikre forædling af frø og at sikre en høj kvalitet både nationalt og internationalt, og faktisk, kan jeg sige, er eksporten nået helt op på over 2 mia. kr. om året. Så det er en succes, som vi i høj grad kan bygge videre på. Jeg tænker ofte på det, når jeg ser fodbold på skærmen med mesterskaber, både europa- og verdensmesterskaber, hvor vi nogle gange er med på selve banen med vores spillere, men hvor vi jo også tit er med på skærmen ved masser af de andre kampe, fordi der er masser af dansk græs på plænerne rundtomkring. Så det kan vi jo også glæde os over i forbindelse med det her.

Til sidst vil jeg sige, at lovgivningen på fødevareområdet er ganske omfattende, og derfor er det glædeligt, at regeringen fortsætter det arbejde med lovkompasset, som der var sat gang i. I Venstre er vi positive over for lovforslaget, og det skulle jeg også hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige at de er. Vi har et enkelt spørgsmål, som vi lige vil forholde os lidt til, mellem første og anden behandling, og det er om det her med, at vi kan se en gebyrstigning m.v. Det må vi så lige se lidt nærmere på hvad dækker. Ellers støtter vi forslaget. Tak.

Tak siger vi til hr. Erling Bonnesen. Der er ingen, der har bedt om ordet. Så er det hr. Morten Messerschmidt på vegne af Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Regelsanering er jo i udgangspunktet en god idé, og når man så her får lejlighed til at implementere den seneste forordning mod planteskadegørere, jamen så kan man jo slå to fluer med et smæk, og det ser vi i Dansk Folkeparti ingen grund til at modsætte os. Nu har vi lige haft en ophedet debat om EU, og det er jo ikke sådan, at fordi man ser problemer med EU, er alt i EU et problem.

Her, hvor vi faktisk har at gøre med en del af det indre marked, som også var debattens kerne før, nemlig eksport af landbrugsprodukter, giver det jo ganske god mening, at vi har fælles regler. Det fører ikke til noget træk på offentlige ydelser, det fører sådan set kun til, at vi kan handle på en fornuftig og ordentlig måde.

Så ud fra det foreliggende kan ministeren regne med Dansk Folkepartis opbakning.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til Radikales ordfører, som er fru Zenia Stampe.

Tak. Der findes jo den her type lovforslag – og det kan jeg måske sige til vores gæster i dag – hvor der ikke er så meget politisk slagsmål, kan man sige, der er i hvert fald ikke slagsmål i dem, for det er fuldstændig rigtigt, som Dansk Folkepartis ordfører hr. Morten Messerschmidt har sagt, at der jo er tale om dels en forenkling af eksisterende dansk lovgivning, dels implementering af EU-lovgivning. Så det er sådan noget, som vi ikke bliver så uvenner over her i Folketinget, og som vi heldigvis kan vedtage i god ro og orden.

Det skal i hvert fald ikke være os, der laver uro eller bøvl eller støj, og jeg kan derfor bare meddele, at vi også støtter lovforslaget.

Tak for det. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste, der skal på talerstolen, er Enhedslistens ordfører, hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak for det. Når man har med lovforslag at gøre, der er på 105 sider, kigger man jo straks efter, om der er nogle gode høringssvar, måske nogle gode høringssvar fra nogle af ens venner, og her kiggede man forgæves, for der lå to høringssvar: et enkelt fra Landbrug & Fødevarer, som var ret tyndt, og så et, der mere vedrørte, hvordan man håndterer noget data. Det er jo skuffende – dybt skuffende – men det indikerer jo forhåbentlig, at der ikke er så meget modstand mod det her, selv om man har holdt en høring hen over en lang sommerferie. Vi må nok indtil videre tage til efterretning, at det her er en sammenskrivning af en række love, og jeg noterer mig, at det virker, som om ministeren får bemyndigelse til rigtig mange ting, og det kunne egentlig være interessant at vide, om den her lovsammenskrivning medfører, at der gives mere magt til ministeren. Jeg synes, det er et aspekt, vi skal være opmærksomme på, nemlig at man ikke laver lovgivning, hvor mere og mere magt går til en minister, men at man inddrager dele af civilsamfundet i de her processer.

Hvis lovforslaget kun indeholder den her sammenskrivning, synes jeg, vi må nøjes med det, men når man ellers snakker om planteskadegørere – ja, altså når det er kulturplanter, vi har med at gøre – er der sådan set meget viden, der er gået tabt. Der er en på mange måder forkert satsning, og man må sige, at det, som økologerne har vist, altså at man kan drive landbrug uden at bruge herbicider og pesticider, og at man med et godt sædskifte og en fornuftig drift kan komme frem til at have et landbrug, der dyrker uden pesticider, er værd at blive inspireret af.

Jeg har noteret mig, at der er landmænd, der praktiserer at reducere jordbehandlingen, og som også arbejder med at komme frem til andre løsninger, som minimerer de problemer, der kan være, med svampe og insekter, der kan æde de afgrøder, man forsøger at dyrke.

Jeg har også noteret mig, at Landbrug & Fødevarer er bekymrede over, om man håndterer flyvehavreproblemet på tilstrækkelig vis, og der må man sige, at der jo er 2 måneder her i vinter, hvor der måske er et hul, fordi man ikke har en stram lovgivning for det, men den nuværende lovgivning må vel gælde, indtil der bliver vedtaget en ny lov. Så jeg tror, at dem, der er organiseret i Landbrug & Fødevarer, kan sove trygt her de næste par måneder, selv om den nye lov ikke er på plads.

Med de kommentarer kan Enhedslisten tilslutte sig lovforslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er fra Alternativet, og det er fru Susanne Zimmer.

Tak for det. I Alternativet støtter vi forslaget, fordi formålet er at samle en masse lovgivning på et yderst komplekst område i et lovkompas og at indarbejde EU-lovgivning i dansk lovgivning.

Jeg skulle hilse fra SF og sige, at de også støtter det.

Tak. Det var kort og præcist. Den næste ordfører er hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

Tak for det. Planter er jo også en slags mennesker, og de skal have det godt, så alene derfor er det her jo et godt lovforslag. Regelforenkling er også en positiv ting, så det bakker vi også op om.

Det er et super lovforslag, som vi støtter, og jeg skulle hilse fra Nye Borgerlige og sige, at de også bakker op. Tak for ordet.

Selv tak. Og så har vi ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, som skal runde debatten af.

Jeg vil gerne sige tak til ordførerne for opbakningen til lovforslaget. Det er jo et lovforslag, hvor vi skal tilpasse lovgivningen til to nye EU-forordninger på plantesundhedsområdet samt sikre et hjemmelsgrundlag for den øvrige gældende frø- og plantekontrol i Danmark.

Vores plantesundhedsindsats skal jo sikre mod introduktion og spredning af alvorlige planteskadegørere, som vil kunne gøre stor skade på vores planteavl, på skovene, på naturen og landskabet og også vores kulturværdier. Og et par klassiske eksempler på det, som jo også gik ud over Danmark, var konsekvenserne af elmesygen i sin tid og kartoffelsygdommen ringbakteriose.

Klimaforandringerne vil kunne forstærke skaderne hos os, hvis ændringerne i klimaet begunstiger levevilkår for nye planteskadegørere. Og det er jo endnu et argument for, at vi grundigt holder øje med plantesundhedssituationen og også forebygger mod nye eskalerende problemer. FN har jo lige udnævnt 2020 som det internationale plantesundhedsår under sloganet »Protecting Plants, Protecting Life«, og det spiller jo godt sammen med introduktionen af det nye EU-plantesundhedsregelsæt og også vores nye danske lov.

Plantesundhedsåret skal være med til at sætte globalt fokus på, at planter er grundlaget for liv og også vores fødevareproduktion, og det er vigtigt at undgå at sprede alvorlige planteskadegørere med den internationale samhandel og også vores rejseaktivitet.

Så lovforslaget er jo altså en tilpasning af dansk plantesundhedslovgivning i overensstemmelse med EU's nye forordning og også EU's ændrede forordning om offentlig kontrol. Samtidig forenkler vi lovgivningen på planteområdet, idet vi samler reglerne om produktion og salg af planter med reglerne om plantesundhed og også inkluderer uønskede hjemmehørende plantearter som bl.a. flyvehavre.

De nye forordninger kommer til at indebære, at myndighederne i Danmark, og det er Landbrugsstyrelsen, skal have et styrket fokus på forebyggelse og bekæmpelse af spredning af alvorlige planteskadegørere, og det vil betyde en række meropgaver for Landbrugsstyrelsen i forhold til øgede undersøgelser, et skærpet beredskabsapparat, screening for nye trusler, en styrket informationsindsats og en styrket kontrol, herunder en skærpet importkontrol for planter og planteprodukter fra tredjelande.

Danmark har en stor eksport af planter, herunder frø, til lande både i EU og uden for, og et højt beskyttelsesniveau er derfor af stor vigtighed for, at vi kan opretholde den eksport, da et eventuelt udbrud af en planteskadegører kan få store konsekvenser for landbrugs-, gartneri- og skovbrugserhvervene, og hermed selvfølgelig dansk eksport og også danske arbejdspladser.

Den nye forordning her betyder også, at flere virksomhedstyper bliver omfattet af loven, og her kan som eksempel nævnes plantegrossister og visse internetbutikker med e-handel til private kunder. Med forslaget foreslås det at følge normal kutyme på området så den gældende danske gebyrfinansiering af området udvides til også at omfatte de her nye virksomhedstyper, og at gebyrer også skal finansiere den nye, risikobaserede kontrol, herunder opfølgende kontrol af læggekartofler.

Herudover kan erhvervet få udgifter, hvis de ønsker at etablere nye inspektionscentre på grænsekontrolsteder. Det er dog en mulighed, der gives erhvervet med lovforslaget, og ikke et krav. Og det foreslås at indføre gebyrfinansiering af den opfølgende kontrol med flyvehavre, og den er kun nødvendig, når et inficeret areal ikke er blevet bekæmpet, som man har pligt til. Og det gør vi jo, fordi flyvehavre har nemt ved at sprede sig, og dermed også ramme naboens marker. Og ved at indføre det her gebyr, kan Landbrugsstyrelsen styrke kontrollen med flyvehavre og sikre, at inficerede arealer bekæmpes effektivt.

Jeg vil godt sige, at fremsættelsen af lovforslaget er forsinket, og loven kan derfor ikke nå at træde i kraft fra forordningens anvendelsesdato, den 14. december 2019. Den forventes at kunne træde i kraft den 1. februar 2020. Forsinkelsen af loven vil efter Landbrugsstyrelsens vurdering have de konsekvenser, at administration og håndhævelse af plantesundhedsreglerne i perioden fra den 14. december til den 1. februar 2020 indholdsmæssigt vil skulle ske med direkte hjemmel i plantesundhedsforordningen og kontrolforordningen.

Den øvrige frø- og plantekontrol efter EU-markedsdirektivbestemmelserne vil frem til 2022 fortsat så skulle ske med hjemmel i den gældende lov om frø, kartofler og planter. Og det betyder altså, at kontrolaktiviteter, herunder importkontroller, kan fortsætte upåvirket af det. Der vil dog ikke være mulighed for at gennemføre tvangsmæssig kontrol på privat ejendom uden retskendelse, foretage tvangsindgreb, lignende forhold i forhold til udbrud af planteskadegørere, pålægge straf og opkræve gebyrer som betaling for disse kontroller, og eksportaktiviteter fortsætter også upåvirket.

Så med det her lovforslag og med Folketingets enstemmige opbakning, kan jeg forstå, og det takker jeg for, kan vi styrke indsatsen for sunde planter og sikre et højt beskyttelsesniveau til glæde for naturen, fødevaresikkerheden og den danske planteproduktion og dermed den betydelige danske eksport af planter. Og jeg håber, at udvalget i udvalgsbehandlingen vil hjælpe med en hurtig proces i forhold til at få lovforslaget behandlet. Jeg skal igen være den første til at beklage den her forsinkelse, men som nævnt er lovforslaget jo ment til at skulle træde i kraft den 1. februar, og jeg ser på den baggrund frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren.

Der er ingen korte bemærkninger, så da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.