Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 18. december 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 9 til
L 83 efter ønske fra Marie Krarup (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 9 til L 83:
Hvilken betydning har unionsborgerskabet henset til, at Danmark har et forbehold
for unionsborgerskab jf. de foreslåede ændringer af indfødsretslovens § 8 og §
8A?
Svar:
1.
Unionsborgerskabsforbeholdet blev indført for at undgå, at unionsborgerskabet
med tiden kunne udvikle sig på linje med et nationalt statsborgerskab eller træde i
stedet for dette.
I forbindelse med Amsterdam-traktaten, der trådte i kraft i 1999, blev forståelsen
af, at unionsborgerskabet er et supplement til det nationale statsborgerskab og
ikke træder i stedet for dette, gjort til en del af traktatgrundlaget med virkning for
alle medlemsstater.
Denne forståelse af unionsborgerskabet er således nu indarbejdet i traktaten med
virkning for alle medlemsstater.
2.
Ifølge EU-Domstolens dom i sag C-221/17, Tjebbes, skal myndighederne under-
søge, om fortabelsen af statsborgerskab i den pågældende medlemsstat, når den-
ne medfører fortabelse af status som unionsborger og de rettigheder, der følger
heraf, overholder proportionalitetsprincippet for så vidt angår virkningerne heraf
for den berørte person og i givet fald for den pågældendes familiemedlemmer i
forhold til EU-retten.
Dommen ændrer således ikke ved, at unionsborgerskabet fortsat er et supple-
ment til det nationale statsborgerskab og ikke træder i stedet for dette.
7. januar 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2019 - 19324
1122322
Side
1/2