L 83 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2019-20
L 83 Bilag 1
Offentligt

Notat

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Børns

erhvervelse af statsborgerskab i områder med indrejse- og opholdsforbud, van-

delskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret og begrænsning af ad-

gang til bistand fra udenrigstjenesten m.v.)

12. december 2019

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

I. Høringen

Et udkast til lovforslagets §§ 1, 3 og 4 har været sendt i høring hos følgende myn-

digheder og organisationer mv.:

3F, Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty International, Børnerådet, Børne-

og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening,

Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtninge-

hjælp, Datatilsynet, DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgi-

verforening, Danske Advokater, Den Danske Dommerforening, Den Danske Hel-

sinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racedis-

krimination, Domstolsstyrelsen, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Forenin-

gen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grøn-

lands Selvstyre), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitets-

hospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes

Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvindernes Inter-

nationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Landsforeningen Adoption &

Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekri-

secentre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og bære-

dygtighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi-

denten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samtlige

byretter, SOS Racisme, Work-live-stay southern denmark, Ældresagen, Ægteskab

uden grænser og Aarhus Erhverv / International Community.

UNHCR er også efterfølgende blevet hørt.

Sagsbehandler

Allan Dyrlund Parbst

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 36 56

[email protected]

2019 - 15565

1073366

Side

1/7

L 83 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra:

3F, Advokatsamfundet, Amnesty International, Børnerådet, Dansk Arbejdsgiver-

forening, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Foreningen af Udlændinge-

retsadvokater, Færøernes Landsstyre, Institut for Menneskerettigheder, KL,

Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi-

denten for Østre Landsret, Retspolitisk Forening, Red Barnet, Refugees Welcome,

Rigsadvokaten, Røde Kors, samtlige byretter, SOS Racisme og Ældre Sagen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere modtaget to høringssvar fra

private.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovudkastet:

3F, Dansk Arbejdsgiverforening, Dommerforeningen, Færøernes Landsstyre, KL,

Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Rigsadvokaten og Ældre Sagen.

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret og byretterne

har ikke ønsket at udtale sig om lovudkastet.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar opdelt efter emner. Under hvert

emneområde angives de enkelte myndigheders og organisationers hovedsyns-

punkter samt Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer hertil. Ud-

lændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Bemærkninger, der ikke vedrører lovudkastet, indgår ikke i høringsoversigten.

II. Høringssvarene

1. Generelle bemærkninger

Datatilsynet

har anført, at udkastet ikke umiddelbart giver anledning til bemærk-

ninger. Datatilsynet forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven vil blive iagttaget i forbindelse med behandlinger af per-

sonoplysninger foranlediget af de påtænkte lovændringer.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at de foreslåede regler vil blive

administreret i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning, her-

under reglerne i databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og retshån-

dhævelsesloven.

2. Ændring af reglerne om erhvervelse af dansk statsborgerskab ved fødsel

Advokatsamfundet

finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at et nyfødt

barn på baggrund af, at barnets danske forældre uden tilladelse er indrejst i et

Side

2/7

L 83 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

område omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3, afskæres fra at erhverve dansk

indfødsret ved fødslen.

SOS Racisme

ønsker, at lovforslaget bortfalder, da det er til skade for børnene og

de unge, der efter de er fyldt 18 år, søger dansk indfødsret. SOS Racisme mener,

at selv om børn af fremmedkrigere født i et konfliktområde typisk vil være trau-

matiserede og vil kunne få en vanskelig opvækst i Danmark, vil de dog have chan-

ce for en bedre opvækst end i en krigszone eller et land, som er ødelagt af krig.

Det er ikke barnet, der har bestemt, hvor det skal bo, når det fødes, og barnet bør

ikke stilles ringere end andre børn af den grund.

Børnerådet

har anført, at lovforslaget strider mod Statsløsekonventionens art. 4,

stk. 1, og Børnekonventionens art. 7, som slår fast, at et barn fra fødslen har ret til

at opnå et statsborgerskab.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

(FAU) har anført, at den foreslåede be-

stemmelse indebærer en risiko for, at der er børn, der fødes statsløse, hvilket vil

edføre, at este

else er i strid ed gru dpri ipper e i såvel FN’s Statsløse-

ko ve tio so FN’s Bør eko ve tio . Sa tidig he viser

FAU til

FN’s

Konvention

om Borgerlige og Civile Rettigheder (CCPR), som understreger, at ethvert barn har

ret til at få statsborgerskab.

Dansk Røde Kors

har anført, at Danmarks forpligtelse til at begrænse statsløshed

er en del af den internationale sædvaneret, og at den Europæiske Konvention om

Statsborgerret fastslår, at statsløshed skal undgås, og at ingen skal fratages sin

statsborgerret på et vilkårligt grundlag. Dansk Røde Kors udtrykker videre bekym-

ring for, at Danmark ikke kan leve op til forpligtelserne i art. 4.1 i Konventionen

om begrænsning af statsløshed. Dansk Røde Kors har videre anført, at Danmark

bør anvende Børnekonventionens standarder i sin myndighedsudøvelse, og at der

i udkastet til lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad tages hensyn til barnets tarv.

Dansk Røde Kors henviser endvidere til artikel 2 i Børnekonventionen, hvoraf det

fremgår, at staterne skal sikre, at børn beskyttes mod alle former for diskriminati-

on eller straf på grund af barnets forældre, værges eller familiemedlemmers stil-

ling, virksomhed, udtrykte anskuelser eller tro.

Red Barnet

har anført, at regeringen med lovforslaget kan risikere at straffe børn

af forældre, der ikke nødvendigvis er eller har været fremmedkrigere, og Red Bar-

net opfordrer til, at forældre stilles for en domstol, der tager stilling til de pågæl-

dendes skyld. Red Barnet har videre anført, at spørgsmålet om lovgivning om er-

hvervelse af dansk statsborgerskab er under dansk jurisdiktion, og at Danmark

med lovforslaget forskelsbehandler børn ved at fratage en specifik gruppe af børn

deres rettigheder på grund af deres forældres handlinger, og at lovforslaget stri-

der mod børnekonventionens artikel 3 og 7 samt statsløsekonventionens artikel 4,

stk. 1. Endelig findes det bekymrende, at der ikke i lovforslaget oplyses om hø-

ringsret for forældrene eller om, hvordan børnene vil blive oplyst om deres ret-

tighed til at ansøge om statsborgerskab og vejledes til at ansøge, samt at lov-

forslaget bør forholde sig til, hvordan børnene kan få adgang til Danmark.

Side

3/7

L 83 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Retspolitisk Forening

henstiller til, at lovteksten tydeliggøres, således at det ud-

trykkeligt fremgår, at bestemmelsen alene omfatter børn født efter lovens ikraft-

træden. Retspolitisk Forening mener, at risikoen for statsløshed er uacceptabel og

i åbenlys modstrid med statsløsekonventionens hensigt og henstiller til, at der i

forslaget til lov este

else tilføjes: ” ed i dre ar et derved liver statsløst”.

Amnesty International

har anført, at foreningen ikke mener, at lovforslaget bør

fremsættes i sin nuværende form, idet udkastet er så uklart i sin beskrivelse af en

række punkter af helt afgørende betydning og konsekvenser for de børn, som

tænkes omfattet af forslaget, og dels bør et retssamfund ikke indføre regler med

så omfattende og ødelæggende konsekvenser for en gruppe mennesker, børn,

som er uden ansvar for eller skyld i de kriminelle handlinger, som fører til, at de

frakendes deres statsborgerskab. Amnesty International har blandt andet henvist

til, at det ikke fremgår af lovforslaget, om det vil blive tillagt betydning, om det

pågældende barn er 2, 5, 7, 11, 14 eller 15 år gammelt, når man skal vurdere, om

frakendelsen af statsborgerskabet er proportional med konsekvenserne af den

handling, som giver anledning til frakendelsen.

Refugees Welcome

har anført, at princippet om, at indfødsret erhverves automa-

tisk gennem en dansk forælder, er fornuftigt og ikke bør være afhængigt af, hvor

en forælder opholder sig fysisk i en periode

–

herunder den periode, hvor barnet

bliver født.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at forslaget ikke fremsættes for Fol-

ketinget. Instituttet har anført, at gennemførelsen af forslaget om, at børn af dan-

ske forældre ikke bliver danske statsborgere fra fødslen, hvis børnene fødes i et

konfliktområde omfattet af et dansk indrejse- eller opholdsforbud, vil stride mod

Danmarks internationale forpligtelser. Den foreslåede ordning vil stride mod prin-

cippet om familiens statsborgerretlige enhed, ligesom den vil stride mod princip-

pet om, at børn ikke bør fortabe deres statsborgerskab på grund af forældres an-

gribelige handlinger, således som dette princip navnlig er kommet til udtryk i arti-

kel 7, stk. 2, i den europæiske konvention om statsborgerret. Instituttet mener

endvidere, at en gennemførelse af forslaget vil krænke de pågældendes børns ret

til at erhverve dansk statsborgerskab, ligesom forslaget vil kunne medføre stats-

løshed i strid med Danmarks internationale forpligtelser til at undgå statsløshed.

Videre mener instituttet, at lovudkastet rejser spørgsmål efter den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 14 sammenholdt med artikel 8. Endelig

henviser instituttet til, at en medlemsstat skal overholde det EU-retlige ikke-

diskriminationsprincip og proportionalitetsprincip. Endvidere

fi der EU’s Charter

om Grundlæggende Rettigheder (EU-Chartret) anvendelse, herunder EU-Chartrets

artikel 7 om retten til respekt for privat- og familielivet, artikel 21 om ikke-

forskelsbehandling og artikel 24, stk. 2, om hensynet til barnets tarv, der skal

komme i første række.

For så vidt angår bemærkningerne vedrørende statsløshed, bemærker Udlændin-

ge- og Integrationsministeriet, at der er blevet tilføjet et forbehold i lovforslaget,

således at den foreslåede bestemmelse i lovudkastets § 1, nr. 2, ikke finder anven-

delse i situationer, hvor det vil medføre, at barnet bliver statsløst.

Side

4/7

L 83 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

For så vidt angår Institut for Menneskerettigheders bemærkning om, at den fore-

slåede ordning vil stride mod princippet om familiens statsborgerretlige enhed

bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke finder anvendelse i situationer,

hvor det vil medføre, at barnet bliver statsløst. Alle børn vil som følge af dette

forbehold erhverve et statsborgerskab.

For så vidt angår bemærkningerne fra Dansk Røde Kors og Red barnet, hvor der

henvises til artikel 2 i Børnekonventionen, hvoraf det fremgår, at staterne skal

sikre, at børn beskyttes mod alle former for diskrimination eller straf på grund af

barnets forældre, værges eller familiemedlemmers stilling, virksomhed, udtrykte

anskuelser eller tro, bemærkes det, at den foreslåede bestemmelse ikke er en

straffebestemmelse. Der kan endvidere fsva. diskrimination henvises til lovforsla-

gets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.6.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker for så vidt angår bemærknin-

gerne fra Amnesty International og Dansk Røde Kors bemærkning om, at det føl-

ger af den europæiske konvention om statsborgerret, at ingen skal fratages deres

statsborgerret på et vilkårligt grundlag, at udkastet til lovforslaget ikke vil medfø-

re, at personer fratages deres danske statsborgerskab, ligesom der ikke ændres på

reglerne for, hvornår der kan ske frakendelse eller fratagelse af statsborgerskab.

Den foreslåede bestemmelse vil derimod ændre reglerne for, i hvilke situationer

man erhverver dansk indfødsret ved fødslen og vil således udelukkende finde an-

vendelse for børn, der fremadrettet fødes i de angivne områder, jf. også pkt. 2.2 i

de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

For så vidt angår bemærkningen fra Red Barnet om, at det ikke af lovudkastet

oplyses om høringsret, kan det oplyses, at der ikke skal finde en høring sted, da

der ikke træffes en afgørelse. Det vil være en direkte retsfølge af de foreslåede

regler, at børn født i de relevante områder ikke erhverver dansk indfødsret ved

fødslen. Det bemærkes endvidere, at der af Udlændinge- og Integrationsministeri-

ets hjemmeside fremgår vejledning om erhvervelse af dansk indfødsret. Det be-

mærkes endvidere til Red Barnets bemærkning om, at lovforslaget bør forholde sig

til, hvordan børnene kan få adgang til Danmark, at dette ikke reguleres i indføds-

retsloven, og at det vil afhænge af reglerne for indrejse og ophold i Danmark for

udlændinge.

Vedrørende Retspolitisk Forenings henstilling til, at lovteksten tydeliggøres, såle-

des at det udtrykkeligt fremgår, at bestemmelsen alene omfatter børn født efter

lovens ikrafttræden, henvises der til, at den foreslåede bestemmelse regulerer

erhvervelse af dansk indfødsret ved fødslen, og at det fremgår af lovudkastets § 3,

at de foreslåede regler træder i kraft den 1. februar 2020. Reglerne vil således kun

finde anvendelse for børn født efter denne dato. Det fremgår endvidere af pkt.

2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det alene vil være børn

født efter lovens ikrafttrædelse, der ikke automatisk erhverver dansk indfødsret

efter den foreslåede bestemmelse.

Side

5/7

L 83 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

For så vidt angår forholdet til Danmarks internationale forpligtelser, kan der gene-

relt henvises til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvoraf det

fremgår, at det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at lovforsla-

get er i overensstemmelse med grundloven og Danmarks internationale forpligtel-

ser.

Hvad særligt angår lovforslagets overensstemmelse med børnekonventionen, den

europæiske konvention om statsborgerret og Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention, henvises der til pkt. 3.1 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget. For så vidt angår henvisningen til artikel 7, stk. 2, i den europæiske kon-

vention om statsborgerret, bemærkes det, at artikel 7, stk. 2, omhandler fortabel-

se af statsborgerskab, hvorimod den foreslåede bestemmelse regulerer erhvervel-

se af statsborgerskab, som er reguleret i konventionens artikel 6.

3. Vandelskrav for bipersoner

SOS Racisme

mener, at børn født eller opvokset i Danmark på trods af eventuel

kriminalitet skal kunne blive danske statsborgere ved erklæring, inden de er ble-

vet 18 år. SOS Racisme ønsker desuden, at børn på trods af eventuel børne- eller

ungdomskriminalitet, skal kunne opnå dansk indfødsret som bipersoner til deres

forældre/forælder på et lovforslag om dansk indfødsret, samt at eventuel krimina-

litet begået før myndighedsalderen ikke bør afskære de unge, der kan opnå dansk

statsborgerskab ved erklæring, fra at få dansk statsborgerskab.

Red Barnet

mener, at det skal have betydning, at der er tale om børn, når der skal

foretages en vurdering af erhvervelse af statsborgerskab, fordi de fortsat er under

psykologisk udvikling og derfor adskiller sig fra voksne.

Retspolitisk Forening

mener, at det ufravigelige udgangspunkt må være, at det

alene er personer over den kriminelle lavalder på 15 år, der omfattes af de nye

regler om vandelskrav for bipersoner, således at sager, der verserer eller er afslut-

tet ved et ungdomsnævn, ikke kan medregnes. Det må videre være en klar betin-

gelse, at bipersonens kriminalitet er af en vis grovhed, samt at denne kriminalitet

er fastslået ved en fældende dom. Sigtelse eller tiltale, herunder tiltalefrafald, kan

efter foreningens opfattelse ikke anses for tilstrækkeligt grundlag til at lade børn

som bipersoner være omfattet af samme vandelskrav som den, der ved naturali-

sation eller erklæring søger dansk statsborgerskab.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det rimeligt og mest hensigtsmæs-

sigt, at børn skal opfylde det samme vandelskrav som forælderen. Lovforslaget

gennemfører således et princip om, at børn skal opfylde det samme vandelskrav

som forælderen, hvis barnet skal erhverve dansk statsborgerskab som biperson.

Hvorvidt et forhold medfører, at en biperson ikke erhverver dansk indfødsret med

hovedpersonen, afhænger således af det krav, der stilles til hovedpersonen. Det vil

alene være børn over den kriminelle lavalder, som kan blive udelukket på grund af

begået kriminalitet. Personer under den kriminelle lavalder, som på baggrund af

mistanke om begået kriminalitet er blevet pålagt foranstaltninger i medfør af lov

om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, er ikke omfattet. Dette er præciseret i

lovforslagets specielle bemærkninger til bestemmelserne § 1, nr. 4 og 6.

Side

6/7

L 83 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

4. Fortabelse

–

EU-Domstolens dom i sag C-221/17, Tjebbes

Red Barnet

henviser til det enkelte barns ret til en individuel vurdering af deres

egen sag og opfordrer til, at der udarbejdes procedurer i overensstemmelse med

FN’s Bør eko ités a efali ger, så he sy et til ar ets tarv ko

er i første ræk-

ke i den konkrete vurdering af barnets indfødsret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan henvise til pkt. 2.3.3 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget. Det fremgår bl.a. i pkt. 2.3.3, at for så vidt angår

børn til de personer, der fortaber det danske statsborgerskab efter bestemmelsen i

indfødsretslovens § 8, stk. 1, og hvor barnet har erhvervet det danske statsborger-

skab fra denne forælder, skal Udlændinge- og Integrationsministeriet i forbindelse

med forælderens sag tage hensyn til barnets tarv som fastsat i chartrets artikel 24,

jf. dommens præmis 47.

III. Lovforslaget

Der er foretaget en række lovtekniske ændringer og mindre redaktionelle juste-

ringer og præciseringer af lovudkastet.

Lovforslaget adskiller sig herudover fra det lovudkast, der har været sendt i hø-

ring, på følgende punkter:

Der er ændret i den foreslåede § 1, stk. 2, i udkastet til lovforslaget, såle-

des at forslaget ikke medfører, at børn bliver født statsløse. Dette har

medført konsekvensrettelser af bemærkninger, og at afsnittet vedrørende

statsløshed er fjernet fra pkt. 3.1.3 (FN’s

ko ve tio af 1961 o

grænsning af statsløshed (statsløsekonventionen) i bemærkningerne om

forholdet til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser.

Indholdet af § 2 i udkastet til lovforslag er blevet flyttet til § 3, stk. 3, såle-

des at § 3 er blevet til § 2. Den bestemmelse, der i det udkastet til lov-

forslag var angivet som § 2, fremgår derfor nu af § 2, stk. 3, hvor hele er-

klæringsadgangen efter § 3 i lov nr. 1496 af 23. december 2014 om æn-

dring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og

betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret) nu er gengivet. Det skyldes,

at der af lovtekniske årsager ikke kan foretages materielle ændringer i § 3

i lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indføds-

ret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om

dansk indfødsret), da der er tale omen overgangsbestemmelse.

Der er indsat en ny § 2 vedrørende begrænsning af adgang til bistand fra

udenrigstjenesten. Denne del af lovforslaget har været sendt i en separat

høring i perioden fra den 20. november 2019 til den 4. december 2019.

der vil blive udarbejdet en kommenteret oversigt over høringssvar til

denne del af lovforslaget snarest muligt.

Side

7/7