Først vil jeg gerne sige tak for dagens debat om det her lovforslag. Jeg synes, det er positivt, at vi kan debattere også de her lidt svære spørgsmål med hinanden på en god og ordentlig måde. Vores holdning i regeringen er, at de forældre, som tager deres børn med ned til Islamisk Stat, eller som har fået børn dernede, har givet børnene den værst tænkelige start på livet, og også af den grund bør vi gøre, hvad vi kan for at forhindre og forebygge, at folk rejser til de her områder.
Børn, der fødes i konfliktområderne, vokser ikke op under forhold, hvor det kan forventes, at der bliver skabt en samhørighed med Danmark og demokratiske værdier. Med lovforslaget lægges der derfor op til, at børn, der fødes i de områder, hvor det er strafbart at indrejse eller opholde sig, ikke automatisk får dansk statsborgerskab ved fødslen, medmindre barnet bliver statsløs. Det vil forhåbentlig afholde danske statsborgere fra at rejse ind i områder med indrejse- og opholdsforbud og stifte familie der. Lovændringen vil kun gælde for de børn, som bliver født i områderne, efter at loven er trådt i kraft, men altså ikke i de tilfælde, hvor det vil medføre, at de nyfødte børn bliver statsløse. Vi vil nemlig ikke risikere, at børn ender efterladt i konfliktzonerne som statsløse.
Derudover foreslås der med lovforslaget nogle ændringer i indfødsretsloven, som ikke er initiativer i forhold til fremmedkrigere. Det foreslås, at børn skal leve op til krav om ikke at have begået alvorlig kriminalitet, hvis de skal blive danske som bipersoner til deres forældre, altså det såkaldte vandelskrav. I dag er det sådan, at et barn af en person, der bliver naturaliseret, automatisk bliver dansk som biperson til forældrene, hvis barnet opfylder en række nærmere betingelser. Hvis barnet, eller i denne sammenhæng nok nærmere et ungt menneske, har begået kriminalitet, skal personen aktivt undtages fra erhvervelsen, ved at man anfører det i lovforslaget om indfødsrets meddelelse. Det medfører bl.a. nogle praktiske udfordringer i de tilfælde, hvor et barn begår kriminalitet, umiddelbart før et lovforslag om indfødsrets meddelelse bliver vedtaget.
Derfor foreslår vi den ordning ændret, så det ikke længere er nødvendigt at undtage et barn i et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis vedkommende har begået kriminalitet, som gør, at det ikke lever op til det vandelskrav, der er stillet til forældrene. Barnet vil hermed helt automatisk ikke blive dansk statsborger, hvis barnet ikke opfylder vandelskravet. Ved børn af forældre, som bliver danske ved erklæring, gælder der i dag ikke et vandelskrav. Regeringen foreslår derfor med lovforslaget at indføre et vandelskrav, så barnet skal leve op til det samme vandelskrav, som der stilles til den erklærende, altså forælderen. Det er måske værd at bemærke, at vandelskravet naturligvis kun er relevant for unge over den kriminelle lavalder, som altså for tiden er 15 år.
Det foreslås desuden med lovforslaget, at reglerne om fortabelse og frakendelse af dansk statsborgerskab ændres og præciseres for at bringe loven i overensstemmelse med EU-retten. Det skyldes, at EU-Domstolen i marts i år har afsagt en dom vedrørende hollandske regler om fortabelse af statsborgerskab. Dommen førte til, at ministeriet ved behandlingen af ansøgninger om bevis for bevarelse af dansk indfødsret på baggrund af dommen vil skulle inddrage en række yderligere momenter med henblik på at foretage en individuel prøvelse af virkningerne i forhold til EU-retten af en fortabelse af dansk indfødsret og dermed unionsborgerskabet. Det samme gælder ved frakendelse af statsborgerskab ved dom på grund af svig, hvor der også på baggrund af dommen vil skulle inddrages en række yderligere momenter.
Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår derfor med lovforslaget en præcisering af reglerne. I sager om frakendelse af dansk statsborgerskab som følge af svig, hvor frakendelsen af dansk statsborgerskab samtidig medfører fortabelse af vedkommendes unionsborgerskab, præciseres det, at det skal indgå i vurderingen, om frakendelsen af statsborgerskab på en uforholdsmæssig måde påvirker den normale udvikling af vedkommendes arbejds- og familieliv i forhold til EU-retten. Ministeriet eller domstolene vil således skulle foretage en vurdering af, om fortabelsen af unionsborgerskabet er proportionalt med formålet med fortabelsen eller frakendelsen.
Ændringen indebærer desuden, at børn ikke automatisk fortaber deres indfødsret, hvis forældrene fortaber deres indfødsret efter bestemmelsen, men at børn kan fortabe deres indfødsret på baggrund af en konkret vurdering. Der skal således også i forhold til børnene foretages en konkret vurdering af virkningerne her i forhold til EU-retten, herunder om følgerne af fortabelsen ikke er i barnets tarv.
Endelig er der medtaget et forslag fra udenrigsministeren i lovforslaget. De såkaldte fremmedkrigere, som har kæmpet imod de danske værdier om demokrati og frihed, er uønskede i Danmark, det har vi fra regeringens side gentaget flere gange. Da de forlod Danmark, vendte de den danske befolkning og den danske stat ryggen og kan nu ikke med rimelighed forvente, at den danske udenrigstjeneste yder dem bistand i udlandet. Efter vores opfattelse bør der derfor som led i den samlede danske indsats mod fremmedkrigere sikres mulighed for at afskære eller begrænse fremmedkrigeres adgang til konsulær bistand og anden bistand fra udenrigstjenesten. Det er netop det, som udenrigsministerens del af lovforslaget vil give mulighed for.
Konkret drejer det sig om personer, hvor der er grund til at antage, at den pågældende uden tilladelse er indrejst eller har opholdt sig i et af de såkaldte forbudsbelagte områder, som justitsministeren har udpeget i medfør af straffeloven, eller hvor den pågældende har deltaget i aktiviteter i udlandet, der kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed. Med den foreslåede lovændring kan Danmark afskære eller begrænse sin bistand til fremmedkrigere i udlandet som f.eks. fængselsbesøg eller ved deltagelse i retsmøder. Børn af fremmedkrigere er ikke omfattet af lovændringen. Personer under 18 år kan dog være omfattet af lovændringen, hvis der er grund til at antage, at den pågældende selv er fremmedkriger.
Med de ord vil jeg gerne takke ordførerne for en god debat, synes jeg. Jeg ser nu frem til den videre behandling af lovforslaget her i Folketinget, og jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med behandlingen af lovforslaget, både i salen og i den efterfølgende udvalgsbehandling.