Skatteudvalget 2019-20
L 82
Offentligt
2144091_0001.png
3. februar 2020
J.nr. 2019 - 1710
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift
af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om ener-
giafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 9 af 30. januar 2020. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Kathrine Olldag (RV).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
L 82 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om konsekvenserne (på skatteprovenu og CO2-udledning) af at afskaffe afgiften på ’certificeret’ overskudsvarme fra virksomheder, til skatteministeren
2144091_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for konsekvenserne (på skatteprovenu og CO
2
-udledning) af
at afskaffe afgiften på ’certificeret’ overskudsvarme fra virksomheder. Med certificeret
overskudsvarme menes, at det forudsættes, at afskaffelsen ikke fører til produktion af så-
kaldt ’falsk overskudsvarme’, men at overskudsvarmen certificeres som ’ægte’. Der ønskes
oplyst det umiddelbare provenutab, både før og efter tilbageløb, samt provenutabet efter
adfærd. Endvidere ønskes oplyst, hvori den ændrede adfærd består. Endelig ønskes op-
lyst, hvilken effekt tiltaget vurderes at have på CO
2
-udledningen.
Svar
Det er i aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme aftalt, at overskudsvarmeafgiften
skal ændres fra en vederlagsbeskatning til en fast afgift på 25 kr./GJ (2018-priser). Det er
desuden aftalt en lempet afgift på 10 kr./GJ for ekstern overskudsvarme, hvis virksomhe-
den vælger at indgå i en aftaleordning med Energistyrelsen (certificeret overskudsvarme).
Afskaffes afgiften for ekstern overskudsvarme i en aftaleordning, vil det medføre et
umiddelbart mindreprovenu på ca. 30 mio. kr. Den ekstra varme vil fortrænge anden
varme, hvoraf en del vil være afgiftsbelagt. Efter tilbageløb og adfærd vil ændringen der-
med medføre et mindreprovenu på ca. 45 mio. kr.,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af nul-afgift for ekstern, certificeret overskudsvarme
Mio. kr. (2020-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
2021
-30
-30
-45
2022
-30
-30
-45
2023
-30
-30
-45
2024
-30
-30
-45
2025
-30
-30
-45
En aftaleordning kan reducere energiforbruget, herunder falsk overskudsvarme. Ved falsk
overskudsvarme anvendes flere fossile brændsler mv. end nødvendigt for den egentlige
produktion. Men selv ved en aftaleordning er det fortsat kompliceret at kontrollere, om
der er tale om falsk overskudsvarme, da det kræver indsigt i både de energitekniske sider
af anlægget og i økonomien i virksomheden,
jf. Afgifts- og tilskudsanalyse 5 om overskudsvarme.
Det bemærkes, at i takt med at VE-andelen i fjernvarmen stiger frem mod 2030, vil po-
tentialet, for at overskudsvarme erstatter fossile brændsler, blive mindre over tid. CO
2
-ef-
fekterne ved øget udnyttelse af overskudsvarme er således beskedne frem mod 2030.
Side 2 af 2