Skatteudvalget 2019-20
L 82
Offentligt
2137660_0001.png
20. januar 2020
J.nr. 2019 - 1710
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift
af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om ener-
giafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 17. januar 2020.
Morten Bødskov
/ Claus Hansen
L 82 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om kommentar til præsentationen og notatet, som blev henholdsvis vist og udleveret ved Dansk Fjernvarmes foretræde for Skatteudvalget den 16. januar 2020, til skatteministeren
2137660_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere præsentationen og notatet som blev henholdsvis vist og
udleveret ved Dansk Fjernvarmes foretræde for Skatteudvalget den 16. januar 2020, jf. L
82 - bilag 9.
Svar
Dansk Fjernvarme har henvendt sig til Folketingets Skatteudvalg vedrørende den politi-
ske aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme og det lovforslag, der er fremsat den 4.
december 2019 (L 82), som har til formål at udmønte dele af aftalen.
Dansk Fjernvarme har overfor Skatteudvalget fremført tre anbefalinger:
1. Lovforslaget bør stoppes og overskudsvarmeaftalen genforhandles i forbindelse
med klimahandlingsplanerne.
2. Beskatningen af vederlagsfri overskudsvarme afskaffes.
3. Indførelse af bagatelgrænser for afgifts- og certificeringsordningen.
Anbefalingerne er i vidt omfang begrundet i samme synspunkter, som fremgår af henven-
delse af 10. januar 2020 fra SEP Sønderjylland mv. om udnyttelsen af overskudsvarme, jf.
L 82 - bilag 6.
Med hensyn til den første anbefaling bemærkes det, at lovforslaget udmønter dele af en
bred politisk aftale indgået mellem alle Folketingets partier i foråret 2019 om at fremme
udnyttelsen af overskudsvarme.
I forlængelse heraf arbejdes der i regeringens klimahandlingsplan med en bred vifte af ini-
tiativer, der kan reducere CO
2
-udledningerne. Udnyttelse af overskudsvarme kan potenti-
elt indgå i det videre arbejde.
For så vidt angår den anden anbefaling bemærkes det, at baggrunden for omlægningen
bl.a. er, at den nugældende vederlagsbeskatning giver anledning til usikkerhed i relation til,
hvilke omkostninger der skal medregnes i vederlaget, hvilket gør afgiften vanskelig at ad-
ministrere og giver usikre rammevilkår i forhold til at investere i udnyttelsen af over-
skudsvarme.
I relation den tredje anbefaling bemærkes, at det endnu ikke er endeligt fastlagt, hvilke
forpligtelser virksomhederne skal leve op til for at være berettiget til at anvende den la-
vere afgiftssats på 10 kr. pr. GJ for overskudsvarme omfattet af certificeringsordningen.
Dette skal indgå i et lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning, som fremsættes af
klima-, energi- og forsyningsministeren.
Herudover henvises til besvarelsen af SAU L 82 - spørgsmål 3.
Side 2 af 2