Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 82:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 04.12.2019).

Forhandlingen er åbnet. Fru Birgitte Vind, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Klimaforandringerne er voldsommere end nogen sinde før i nyere tid, og det vil kun tage til i de kommende år. Vi er den første generation, der for alvor mærker konsekvenserne af de stigende temperaturer, og den sidste generation, der kan gøre noget ved dem. Undlader vi at handle, er det for sent. Det gør kampen for en bæredygtig grøn omstilling til en bunden politisk opgave for vores generation. Lovforslaget her har til formål at gennemføre dele af den aftale, som et bredt flertal i Folketinget indgik den 28. marts 2019. Med aftalen sikres en bedre udnyttelse af overskudsvarmen, og det er nødvendigt, hvis vi skal nå reduktionsmålet på 70 pct. inden 2030 – et mål, som et flertal af Folketingets partier bakker op om.

Helt konkret skal beskatning af overskudsvarme omlægges. Det skal den, fordi de gældende regler er vanskelige at administrere og forstå for danske virksomheder. Det skal vi ændre, så det fremover bliver mere gennemskueligt og trygt at investere i overskudsvarmen.

Lovforslaget indeholder to konkrete tiltag: En omlægning af overskudsvarmeafgiften og overgangsregler for beskatning af eksisterende leverancer ...

Lige et øjeblik. Altså, selv om det er sent på aftenen, kan vi ikke have så meget snak hernede i salen; det forstyrrer altså forhandlingen og diskussionen heroppe.

Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Første tiltag skal, som jeg nævnte før, øge gennemskueligheden og forenklingen af beskatningsreglerne af overskudsvarmen. Det skal ske ved at afskaffe den eksisterende vederlagsbeskatning. I praksis betyder det, at overskudsvarmen ikke længere skal beskattes ud fra en procentdel af den pris, som varmeselskaberne betaler for varmen, og i stedet foreslås det at lave en ensartet afgift. Det betyder, at vi fjerner en usikkerhed ved de nuværende regler – og det er rigtig godt.

Lovforslaget her er til gavn for rigtig mange og for rigtig meget. Derfor glædes vi også i Socialdemokratiet over lovforslaget, og vi bakker det selvfølgelig op. Og jeg skulle hilse fra ordføreren på området og sige, at han glæder sig til debatten i udvalget, og jeg skulle også hilse fra SF og sige, at de stemmer for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jeg forstår, at den næste ordfører er hr. Morten Dahlin, Venstre.

Mange tak. For at jeg ikke glemmer det, skal jeg starte med at hilse fra Det Konservative Folkeparti, som tilslutter sig alt det, jeg lige om lidt siger, og er fuldstændig enige i det, og sikkert også ville bemærke, at det er en fremragende tale, jeg holder.

I dag behandler vi et lovforslag, som har til formål at omlægge reglerne for overskudsvarme. Hensigten er, at vi skal blive bedre til at øge udnyttelsen af overskudsvarme. Det er ét af mange elementer i at sikre en succesfuld grøn omstilling, hvor vi når vores målsætninger i forhold til at reducere drivhusgasser, og hvor vi formindsker de slemme konsekvenser af klimaforandringerne.

Lovforslaget er en del af aftalen om øget udnyttelse af overskudsvarme, som er en udmøntning af energiaftalen. Lovforslaget her simplificerer reglerne for brug af overskudsvarme, og der foreslås også afgiftslempelser. Med de foreslåede lempelser er målsætningen, at udnyttelsen af overskudsvarme øges med hele 35 pct. Lovforslaget omfatter kun en del af de elementer fra aftalen om øget udnyttelse af overskudsvarme. En række af elementerne afhænger af aftalen om prisregulering, som vi stadig væk venter på.

Helt konkret foreslås det her, at værdiafgiften på 33 pct., som er tilknyttet vederlaget for overskudsvarme, bliver afskaffet. Det foreslås, at overskudsvarmeafgiften skal omlægges til en fast afgift; det skal gælde både for ekstern og intern overskudsvarme, og så skal overskudsvarmeafgiften for intern overskudsvarme derved i gennemsnit blive reduceret.

Med energiaftalen fra sidste år afsatte vi 100 mio. kr. fra 2020, som sammen med omlægningen af reglerne for overskudsvarme betyder, at det vil blive langt nemmere at udnytte overskudsvarme. Beskatningen af overskudsvarme bliver mere enkel, og den bliver mere overskuelig, og det er vi jo i Venstre store fortalere for. Vi er dog blevet opmærksomme på, at nogle er kommet i klemme i udmøntningen af aftalen bag lovforslaget i forhold til overgangsordningen. Det vil vi gerne have nærmere belyst i udvalgsbehandlingen.

Den her aftale er som sagt en udmøntning af energiaftalen. Energiaftalen leverer løsninger, som var mulige inden for de rammer, der var i energiaftalen. Det betyder også, at den her aftale er det muliges kunst – det bedste resultat, vi kunne opnå på det tidspunkt, og i Venstre vil vi meget gerne se positivt på, om vi kan lave forbedringer af ordningen i fremtiden. Det vil jo være helt naturligt, når vi har sat grønne og ambitiøse klimamål.

I Venstre støtter vi lovforslaget, og det gør Konservative som sagt også.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Baggrunden for det her lovforslag er jo, at der blev lavet en aftale om bedre udnyttelse af overskudsvarme, som alle partier i det daværende Folketing var en del af, og derfor kan jeg også godt sige nu, at vi selvfølgelig fra Dansk Folkepartis side støtter lovforslaget.

Formålet var jo – meget naturligt, som det også ses af aftalens navn – at der skulle være en bedre udnyttelse af overskudsvarmen. Og det vurderes også i lovforslaget, at brugen af det øges med 35 pct. i forhold til i dag, og det er jo ganske positivt. For det er sådan intuitivt også forkert, som det har været – og som det i hvert fald stort set faktisk også er stadig væk – at hvis man har en masse virksomheder, som bruger en masse energi, så kan man i princippet åbne vinduet og lukke al den overskudsvarme ud, fordi det ikke kan betale sig at gøre noget ved det, hvor det jo i forhold til den grønne omstilling er energi, der allerede er brugt, og så er det jo helt oplagt, at man bruger den til opvarmning af huse eller kobler den sammen med den lokale hal, eller hvad det nu ellers kan være, hvor man så kan bruge varmen. Der er det her lovforslag og aftalen jo altså med til at gøre, at det bliver mere attraktivt.

Men jeg vil også bare sige, at det jo ikke er det, der nødvendigvis rykker hele vejen. For det er jo en balance, som også Venstres ordfører nævnte i sin tale, for der var afsat en pulje penge på, så vidt jeg husker 100 mio. kr., og så fandt vi nogle flere, da vi sad og forhandlede. Men det gjorde jo så, at det er så langt, vi kan nå med den ramme, der er afsat.

Men jeg synes faktisk, at det, der er blevet opnået inden for den ramme, der var, er godt, for der er også en stor grad af regelforenkling med det her lovforslag. Altså, det bliver bedre og nemmere at administrere det, fordi man afskaffer vederlagsordninger og til gengæld så indfører en fast afgift, som jo også ud fra en gennemsnitsbetragtning bliver lavere, og derved bliver det også mere attraktivt at bruge overskudsvarme. Så det er et positivt lovforslag, som vi kan støtte fra Dansk Folkepartis side.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og jeg kan så forstå, at hr. Andreas Steenberg er De Radikales ordfører. Værsgo.

Tak. Jeg tror, de fleste synes, det ville være sund fornuft og logisk at udnytte overskudsvarme fra eksempelvis industrivirksomheder. Vi taler alle sammen om at gøre noget ved klimaet, og en oplagt måde at gøre det på kunne jo være at bruge noget af den energi, der er blevet produceret i forvejen. Derfor lavede vi den her aftale bredt i Folketinget før valget for at fremme det, der bliver kaldt overskudsvarme, for godt 130 mio. kr.

Når man læser høringssvarene og også hører debatten, kan man jo høre, at der stadig er projekter, der ikke vil kunne lade sig gøre. Og bl.a. Dansk Fjernvarme og andre er utilfredse med, at den skattelettelse, som det reelt er der bliver givet her, ikke er lav nok. Og efter Radikale Venstres mening er det, fordi man ikke her i Folketinget har turdet lave en reform af de generelle afgifter på energiområdet. Fjernvarmeselskaber er nemlig forpligtet til at tage det billigste tilbud. Det står i varmeforsyningsloven, at man skal tage det billigste tilbud. Det skyldes, at fjernvarmeværker jo har monopol: Der går kun ét rør ud til hvert hus, til hver radiator, og derfor har man lavet den regulering, der sørger for, at forbrugerne får det billigst mulige.

Så har man ét brændsel, nemlig flis, træ, som ingen afgift har på, og det siger sig selv, at alle andre projekter så skal konkurrere med et afgiftsfrit brændsel. Det samme gælder overskudsvarme, det samme gælder at lave varme ud fra strøm, fra vindmøller og anden vedvarende energi. Og det er jo ikke optimalt, hverken for klimaet eller for samfundsøkonomien, at man sidder og vælger nogle dårlige projekter for samfundet, for klimaet, men at dem skal man vælge, fordi de isoleret set er billigst, fordi der ikke er afgift på.

Derfor bliver overskudsvarmes konkurrenceevne i forhold til andre projekter aldrig god, før man får lavet en samlet reform af energiafgifterne, så man får fremmet det, der er billigst og bedst for samfundet og også billigst og bedst for klimaet. Så det her er en lille håndsrækning, men ikke den fulde løsning. Og vi vil i hvert fald gerne være med til at diskutere yderligere initiativer, hvis der skulle være mod på det.

Men vi kan støtte dette lovforslag, som er en del af en aftale, vi har været med til at lave.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. De Radikale har jo fuldstændig ret i, at vi har det problem, at det ikke er lykkedes Folketinget at indføre en afgift på biomasse. Det gør så, at når vi skal kigge på projekter, som har med geotermi at gøre, og som har at gøre med overskudsvarme, bliver det en ulige konkurrence.

Med det her lovforslag implementerer vi, at man nedsætter afgifterne på overskudsvarme i den aftale, der blev indgået. Det koster så godt 100 mio. kr. – 133 præcis. Der er nogle, der indimellem snakker om, at vi skulle have en afgiftsfritagelse på overskudsvarme, og det ville jo koste godt 250 mio. kr. om året. Er det lige der, vi skulle sætte ind, hvis man skulle bruge et sådant beløb? Det er jeg ikke sikker på.

Jeg besøgte et anlæg i Horsens for nylig. Det er et anlæg, som bliver sat i værk her inden nytår, og man kan jo godt undre sig over, hvorfor det var så vigtigt for fjernvarmen i Horsens at nå det inden nytår under de gamle regler. Jeg tænker sådan lidt: Er det, som vi er kommet frem til at lave af aftale, noget, som er bedre end det gamle? Har den nye aftale her nogle svagheder? Enhedslisten vedstår sig, at vi er med i den aftale om overskudsvarme her, men hvis der er aktører, der kommer og siger, at det her skal justeres, er vi da også helt åbne over for en drøftelse af det.

Det, som jeg kan se ved det anlæg nede i Horsens, er, at man har været dygtig til at lave et snit i forhold til den industrivirksomhed, som producerer foder, og som kører i døgndrift året rundt og dermed har noget overskudsvarme hele året. Det gør, at man kan investere i nogle varmepumper i fjernvarmeforsyningen, som kan modtage varme året rundt hver eneste dag. Det er jo ikke altid, man har brug for det i et fjernvarmesystem, men det er altså en grundlast, man der har fået etableret.

Der er mange forlydender om, hvor meget overskudsvarme der potentielt er. Men man må også sige, at hvis det er en overskudsvarme, som kun er i en virksomhed 7 eller 8 timer om dagen, og man skal til at lave store investeringer for at udnytte det, så er det en anden økonomi, end hvis man finder virksomheder, hvor der er overskudsvarme året rundt. Så jeg synes, der er grund til at diskutere det her og se nuanceret på, om der skal justeres mere på det.

Vi har lige landet en aftale om en klimalov, som er dybt ambitiøs, og hvor vi nu står over for, at vi skal lave nogle klimahandlingsplaner for forskellige sektorer. Der skal der helt sikkert laves en god plan for vores fjernvarme – for, hvordan vi får omstillet vores fjernvarme hurtigst muligt, billigst muligt, og så der bliver størst mulig CO2-effekt af det. Der er det da oplagt, at man tænker i at få mere overskudsvarme ind i systemet.

Jeg synes, der er god grund til at kigge nøje på de her høringssvar, der er, og justere, hvis der er noget, som vi ikke har lavet godt nok. Jeg synes også, det er helt i orden, når nu man har fået en ny skatteminister, at en ny skatteminister kigger på det her og vurderer, om der er noget, som kan være lidt bedre. Jeg husker de der forhandlinger med den tidligere skatteminister som komplekse, og der var mange forlydender om, at der fandtes falsk overskudsvarme, og man ville gardere sig mod, at det var noget, der kom ind i vores fælles fjernvarmeforsyning. Men er det en risiko, der er overdramatiseret? Jeg ved det ikke med sikkerhed, men det er i hvert fald noget, som jeg tror mange ordførere var lidt tvivlende over for – om det var på det niveau, som de mest bekymrede embedsmænd sagde. Så derfor, hvis den nye skatteminister kan se, at der er noget, vi skal justere på, er vi i Enhedslisten meget åbne over for at indgå i drøftelser om det.

Så kan jeg som sagt sige, at Enhedslisten støtter lovforslaget, og jeg skulle hilse fra Alternativet og sige, at det gør de også.

Tak for det. Den næste ordfører, jeg således ser i salen, er hr. Ole Birk Olesen.

Tak for det. Jeg vil nøjes med at konstatere, at jeg i denne sag er enig med de andre energiordførere i Folketinget. Det er et godt lovforslag, og Liberal Alliance støtter det.

Tak for det. Jamen så er det jo skatteministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil starte med at takke for modtagelsen af lovforslaget, der gennemfører dele af aftalen om øget udnyttelse af overskudsvarme, som jo blev indgået mellem alle Folketingets partier tilbage i marts 2019.

Et af de centrale elementer i forslaget handler om at afskaffe den nuværende vederlagsbeskatning, som indebærer, at overskudsvarme beskattes ud fra en procentdel af den pris, som varmeselskaberne betaler for varmen. Det har vist sig at være en uhensigtsmæssig måde at beskatte overskudsvarme på, da det ikke er klart defineret, hvilke omkostninger der både kan og skal medregnes i vederlaget. Det giver en usikkerhed og også en vis tilfældighed i beskatningen.

Mange overskudsvarmeprojekter kræver jo, som vi også ved, store investeringer og langsigtede budgetteringer, og usikkerhed om rammevilkårene er hæmmende for virksomhedens lyst til at foretage de nødvendige investeringer. Som konsekvens heraf foreslås det så, at vederlagsbeskatningen afskaffes og erstattes af en ensartet afgift på 25 kr. pr. gigajoule varme. For virksomheder, der indgår i en aftaleordning med Energistyrelsen, foreslås der som sagt en nedsat sats på 10 kr. pr. gigajoule varme. De nye faste afgiftssatser vil fjerne den usikkerhed, som jeg omtalte før, om rammevilkårene, som de nugældende regler jo altså har ført til, og vil være væsentlig nemmere at administrere, både for virksomheder og ikke mindst også for skatteforvaltningen.

Så er der også en overgangsordning. Selv om de nye regler overordnet vurderes til at være bedre end de gældende, kan det jo ikke udelukkes, at der i dag er aftaler med virksomhederne, altså her varmeselskaber, hvor der er aftalt en meget lav pris for overskudsvarme, og hvor fjernvarmekunderne derfor har lave varmeomkostninger. Lovforslaget indeholder derfor overgangsordninger for de eksisterende leverandører af overskudsvarme, som får mulighed for at forblive i de nuværende regler i en periode på op til 15 år. Den samlede omlægning af reglerne skal jo, som det også har været diskuteret, som bekendt godkendes af Europa-Kommissionen, inden den kan sættes i kraft, så virksomhederne kan være sikre på, at de fremtidige rammebetingelser også er forenelige med EU's statsstøtteregler.

Tak for debatten. Det er en bred aftale, der er lavet, og jeg står selvfølgelig til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der er rejst her i salen, om den aftale, et bredt flertal i Folketinget jo altså har lavet.

Tak til skatteministeren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.