L 81b - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20, Erhvervsudvalget 2019-20, Erhvervsudvalget 2019-20
L 81 Bilag 1, L 81 A Bilag 1, L 81 B Bilag 1
Offentligt

3. december 2019

Høringsnotat vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om

planlægning, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov

om naturbeskyttelse og lov om maritim fysisk planlægning (Frist

ved udlæg af sommerhusområder, kommuneplanredegørelse for

Grønt Danmarkskort, boliger belastet af lugt, overførsel af fleksbo-

ligordningen, realisering af forsøgsprojekter og mulighed for at ved-

tage planer eller meddele tilladelser mv. efter forslag til havplan er i

offentlig høring)

1. Indledning

I aftalen om udlæg af nye sommerhuse og styrket naturhensyn (Social-

demokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og

Liberal Alliance) fra december 2018 fremgår, at aftaleparterne er enige

om at gennemføre en række ændringer af planloven. Som opfølgning på

bl.a. denne aftale har et lovforslag været i offentlig høring.

Lovforslaget reducerer fristen til 4 år for kommunernes planlægning for

nye sommerhusområder iht. landsplandirektiv om nye sommerhusområ-

der, jf. aftalen fra december 2018.

Forslaget stiller også krav om, at der i kommuneplanen skal redegøres

for, i hvor høj grad kommunens planlægning for udvikling af naturom-

råder indenfor Grønt Danmarkskort er realiseret, jf. aftalen fra 2018.

Derudover giver forslaget mulighed for, at kommunalbestyrelsen i særli-

ge tilfælde kan få erhvervsministerens tilladelse til at planlægge for boli-

ger på arealer, der er belastet af lugt i konsekvensområder omkring er-

hvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og logi-

stikvirksomheder.

Med lovforslaget overføres desuden den såkaldte fleksboligordning fra

lov om midlertidig regulering af boligforhold. Forslaget vil gøre det mu-

ligt for kommunerne at administrere fleksboligordningen i sammenhæng

med andre hensyn, som kommunerne varetager efter planloven.

Derudover giver lovforslaget mulighed for, at erhvervsministeren kan

give mulighed for en fristforlængelse og mindre ændringer af forsøgs-

projekter til fremme af kyst- og naturturisme.

Lovforslaget indeholder tillige en ændring af havplanloven, der fastlæg-

ger rammerne for planlægning af de danske havområder. Den første

havplan skal udstedes senest den 31. marts 2021. Den foreslåede lovæn-

dring vil primært sikre, at statslige og kommunale myndigheders admi-

nistration i form af planer, tilladelser m.v. kan fortsætte efter offentlig-

gørelse af forslag til havplan, når de ikke er i strid med det offentliggjor-

te forslag eller den gældende havplan.

L 81b - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

2/27

Lovforslaget blev sendt i høring den 9/9 2019 med høringsfrist den 4/10

2019 hos en bred kreds af myndigheder, organisationer mv. Der er mod-

taget 39 høringssvar, hvoraf 27 høringssvar indeholder bemærkninger til

lovforslaget.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.

Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og

præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved

substansen i det pågældende forslag og omtales derfor ikke nærmere i

dette notat.

2. Generelle bemærkninger

Høringen viser overordnet set, at lovforslaget generelt er positivt modta-

get.

DI, Dansk Byggeri, Danmarks Naturfredningsforening (DN), og Frilufts-

rådet er alle positive ift. solnedgangsklausulen, mens interesseorganisa-

tioner, som bl.a. DN og Friluftsrådet, har enkelte forbehold til redegørel-

sen for Grønt Danmarkskort.

At flytte fleksboligordningen til planloven får alene positive bemærk-

ninger fra Dansk Erhverv, Dansk byggeri, Friluftsrådet, Dansk Kyst og

Naturturisme, Roskilde Universitet, KL og Feriehusudlejernes Branche-

forening.

Næsten alle høringssvar har bemærkninger til bestemmelserne om kom-

muneplanlægning i områder belastet af lugt. Nogle er meget positive og

andre er meget kritiske overfor de nye muligheder, og specielt sammen-

hængen til miljøbeskyttelseslovens vejledende grænseværdier vækker

bekymring.

En forlængelse af forsøgsprojekterne bliver også generelt positivt mod-

taget, dog med undtagelse af DN og Friluftsrådet.

Endelig tages ændringen i havplanloven til efterretning.

KL tager forbehold for efterfølgende politisk behandling af høringssva-

ret.

3. Bemærkninger

Kommentarer til høringssvarene vil blive givet med udgangspunkt i føl-

gende overordnede emner:

3.1 Bestemmelser om reduceret frist for kommunalplanlægning for

sommerhusområder i henhold til landsplandirektiv

3.2 Bestemmelse om kommuneplanredegørelse for Grønt Danmarkskort

3.3 Bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i områder bela-

stet af lugt

L 81b - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

3/27

3.4 Bestemmelse om overførsel af fleksboligordningen til planloven

3.5 Bestemmelse om fristforlængelse og mindre ændringer af forsøgs-

projekter

3.6 Bestemmelse om mulighed for at vedtage planer eller meddele tilla-

delser mv. efter forslag til havplan er i offentlig høring

3.7 Øvrige bemærkninger

3.1. Bestemmelser om reduceret frist for kommunalplanlægning for

sommerhusområder i henhold til landsplandirektiv

DI, Dansk Byggeri, DN, og Friluftsrådet er alle positive over for den re-

ducerede tidsfrist til 4 år for den kommunale planlægning for nye som-

merhusområder, der er udlagt ved et landsplandirektiv. RUC peger på, at

det bør overvejes, om lovændringerne har de tilsigtede virkninger. Varde

Kommune, KL, DE og Feriehusudlejernes Brancheforening er omvendt

undrende over for den foreslåede korte tidsfrist. Dansk Træskibssam-

menslutning bemærker, at de generelt er imod nye sommerhusbebyggel-

ser i kystnærhedszonen, og Dansk Kyst- og Naturturisme vil lade det

være op til kommunernes høringssvar at forholde sig konkret til, om 4 år

er en rimelig frist ift. de kommunale processer.

Dansk Byggeri begrunder deres svar med, at det giver mulighed for at

tilbageføre grunde og udlægge nye, som i højere grad imødekommer kø-

bernes efterspørgsel. DN og Friluftsrådet foreslår samtidig, at en ompla-

cering af en sommerhusgrund til et andet sted i kystnærhedszonen forud-

sætter, at der er tale om en eksisterende grund med en reel byggemulig-

hed. DN foreslår ligeledes, at nye sommerhusområder ikke placeres in-

den for Grønt Danmarkskort. KL og Varde Kommune mener, at 4 år er

en meget begrænset tid til dialog med mulige investorer og en efterføl-

gende planproces. KL foreslår, at den gældende frist på 8 år fastholdes,

mens Varde Kommune i stedet foreslår en frist på 12 år, som er kommu-

neplanens tidsperspektiv. Feriehusudlejernes Brancheforening og DE fo-

reslår, at erhvervsministeren bemyndiges til, efter en konkret vurdering

på baggrund af en ansøgning fra den stedlige kommune, at kunne for-

længe fristen med 2 år, hvis de ekstra år med stor sandsynlighed kan

medføre en endelig lokalplan.

Kommentar

Lovforslaget udmønter en del af den politiske aftale af 19. december

2018 mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konser-

vative Folkeparti og Liberal Alliance om udlæg af sommerhusområder

og styrket naturhensyn. Aftaleparterne er enige om, at sommerhusområ-

der, der udlægges i kystnærhedszonen ved landsplandirektiv, skal bort-

falde, hvis ikke kommunen har lokalplanlagt for området, inden for 4 år.

Den foreslåede ændring skal medvirke til, at de udlagte sommerhusom-

råder hurtigt virker til gavn for dansk turisme mv. Den foreslåede æn-

dring forventes efter omstændighederne også at kunne medvirke til, at

ansøgninger og udlæg i de enkelte ansøgningsrunder tilpasses de aktuel-

le behov for nye sommerhusområder.

L 81b - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

4/27

Det er vurderingen, at det vil være muligt at lokalplanlægge for de nye

sommerhusområder inden for en frist på 4 år fra landsplandirektivets

udstedelse.

Lovforslaget har til formål at gennemføre den aftalte forkortelse af fri-

sten for kommunernes planlægning. Lovforslaget behandler ikke i øvrigt

rammerne for at udlægge og tilbageføre sommerhusområder. Der vil i

anden sammenhæng blive taget stilling til rammerne for kommende an-

søgningsrunder om udlæg og omplacering af sommerhusområder.

På ovenstående baggrund giver bemærkningerne ikke anledning til æn-

dringer.

3.2. Bestemmelse om kommuneplanredegørelse for Grønt Dan-

markskort

KL, Landbrug og Fødevarer, DN, Friluftsrådet, Varde Kommune og Ar-

kitektskolen i Aarhus har særligt bemærkninger til forslaget om en rede-

gørelse for, i hvilket omfang kommunens planlægning for udvikling af

naturområder inden for Grønt Danmarkskort er realiseret.

KL stiller sig undrende over for det nye krav, idet der på nationalt niveau

ikke er afsat midler til realisering af Grønt Danmarkskort i større skala.

Landbrug og Fødevarer påpeger, som i tidligere høringssvar vedrørende

Grønt Danmarkskort, bl.a. det yderst uhensigtsmæssige i, at der i forbin-

delse med Grønt Danmarkskort udpeges potentielle naturområder uden,

at der er klare retningslinjer for konsekvenserne heraf eller en klar plan

for, hvordan man i samarbejde med de berørte lodsejere kan realisere

planlægningen. I tilknytning fremhæver Landbrug og Fødevarer bl.a., at

grundejere også bør inddrages i en offentlig debat om planlægningen om

Grønt Danmarkskort. DN og Friluftsrådet anbefaler, at det tydeliggøres i

lovbemærkningerne, at hensigten med bestemmelsen er, at der stilles

krav om, at kommunerne i forbindelse med kommuneplanlægningen

skal redegøre for, i hvor høj grad udviklingen af naturområder inden for

Grønt Danmarkskort kan siges at være realiseret. Varde Kommune be-

mærker, at den supplerende redegørelse bør kunne udarbejdes på bag-

grund af eksisterende kommuneplanretningslinjer og med samme detal-

jeringsniveau som øvrige redegørelseskrav. Arkitektskolen i Aarhus ud-

trykker bekymring for, hvilken merværdi en redegørelse vil have, hvis

der blot er tale om en status for kommunens planlægning for udvikling

af naturområder.

Kommentar

Lovforslaget udmønter en del af den politiske aftale af 19. december

2018 mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konser-

vative Folkeparti og Liberal Alliance om udlæg af sommerhusområder

og styrket naturhensyn. Aftaleparterne er enige om yderligere at styrke

arbejdet med Grønt Danmarkskort ved i planloven at stille krav om, at

kommunerne i forbindelse med kommuneplanen skal redegøre for, i hvor

høj grad deres planlægning for udvikling af naturområder inden for

Grønt Danmarkskort kan siges at være realiseret.

L 81b - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

5/27

Med den foreslåede ændring skal kommunerne med afsæt i planlægnin-

gen for Grønt Danmarkskort redegøre for udviklingen af naturområder.

Redegørelsen skal bl.a. indeholde en omtrentlig arealmæssig opgørelse

over udviklingen i kommunens udpegninger af områder til Grønt Dan-

markskort samt i relevant omfang indeholde oplysninger om større na-

turindsatser i form af naturgenopretning og naturpleje. Det lægges i den

sammenhæng til grund, at kommunerne i redegørelsen overordnet tager

stilling til, om ændringer i udpegningen af Grønt Danmarkskort er ud-

tryk for, at der faktisk er sket ændringer i udbredelsen af arealer med

naturområder. Dette vil blive præciseret i lovbemærkningerne.

Kravene til redegørelsen skal ses i lyset af, at der er tale om et supple-

rende krav til kommuneplanredegørelsen. Redegørelsen skal derfor i

form, indhold og detaljeringsniveau kunne indpasses de enkelte kommu-

ners arbejde med planlægningen for Grønt Danmarkskort.

Den foreslåede ændring skal styrke grundlaget for kommunernes arbej-

de med Grønt Danmarkskort. Herunder medvirke til at fokusere den po-

litiske diskussion og fremme den offentlige debat i forbindelse med of-

fentliggørelsen af forslag til kommuneplanen, hvor private grundejere

kan tage del i debatten på samme grundlag.

Den foreslåede ændring har til formål at gennemføre aftalen om et sup-

plerende redegørelseskrav i relation til Grønt Danmarkskort. Lovforsla-

get handler ikke om kriterier for kommunernes udpegning af Grønt

Danmarkskort eller i øvrigt om rammerne for kommunernes naturind-

sats mv.

På ovenstående baggrund vil lovbemærkningerne blive præciseret.

3.3. Bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i områder be-

lastet af lugt

KL, Aarhus Kommune, Rebild Kommune, Danske Arkitektvirksomhe-

der, Dansk Kyst- og Naturturisme, Praktiserende Landinspektørers for-

ening (PLF) og ITD Brancheorganisation for den danske vejgodstrans-

port (ITD) finder den nye mulighed positiv. KL mener, at det er nødven-

digt i mange byer, hvor nye indbyggere øger efterspørgslen på nye boli-

ger. De finder det derfor også positivt, at ordningen gælder i hele landet.

Aarhus Kommune mener, at ordningen vil sikre en fortsat vækst ved, at

der er mulighed for en blandet by med både boliger, kontorerhverv og

produktionserhverv. Aarhus Kommune har i adskillige år haft fokus på

udvikling af samspillet mellem udvikling af byen og produktionsvirk-

somhederne. Randers Kommune mener, at nogle af uhensigtsmæssighe-

derne omkring planlægning i lugtbelastede områder vil kunne håndteres

bedre i medfør af ordningen.

KL, Aarhus Kommune, Randers Kommune og Danske Arkitektvirk-

somheder finder det positivt, at beboere i boliger med lugtgener selv kan

vælge at lukke vinduerne og dørene og få frisk lugt via mekanisk venti-

L 81b - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

6/27

lation eller at anvende altaner og åbne vinduer, i stedet for det tidligere

fremsatte lovforslag med boliger i hermetisk lukkede bygninger. KL fin-

der det også positivt, at der sker en differentiering mellem lugt i forhold

til støv og anden luftforurening, da lugt kun er en gene til forskel fra støv

og anden luftforurening. Danske Arkitektvirksomheder finder, at lov-

forslaget gør det nemmere at planlægge og opfylde behovet for nye boli-

ger med altaner og oplukkelige vinduer, ovenikøbet med attraktiv belig-

genhed. Ordningen sikrer derudover en rimelig balance mellem hensynet

til erhvervslivet og kommunernes behov.

DI tilslutter sig den foreslåede løsning og kvitterer for, at der er søgt at

finde en balanceret løsning, som både tager hensyn til byernes udvik-

lingsmuligheder og virksomhedernes muligheder for fortsat at virke på

de områder, hvor de ligger i dag. Dansk Byggeri finder det positivt, at

der åbnes op for at etablere boliger i områder, hvor det ellers ikke har

været muligt pga. lugtgener fra produktionsvirksomheder. Det er dog

vigtigt, at det bliver på de eksisterende produktionsvirksomheders præ-

misser således, at et eventuelt boligbyggeri ikke bliver en barriere for

virksomhedernes videre produktion eller omkringliggende infrastruktur.

Det er afgørende, at produktionsvirksomheder ikke presses ud af områ-

der i byerne, der med tiden er blevet attraktive til udvikling af boliger.

Danske Havnevirksomheder og Danske Havne anerkender kommuner-

nes ønske om at bygge boliger på attraktive arealer, men som udgangs-

punkt er det deres vurdering, at det ikke er ideelt med boliger, kontorer

og produktionsområder tæt på hinanden, da risikoen for miljøkonflikter

bliver stor. De tilslutter sig princippet i den foreslåede ordning, men

finder dog dele af lovforslaget stærkt problematiske.

Landbrug & Fødevarer (L&F) og Marine Ingredients Denmark (MID)

opfordrer til, at man ikke tillader etablering af boliger med oplukkelige

vinduer i områder belastet af lugt, men kun åbner mulighed for herme-

tisk lukkede boliger. De mener, at det vil svække miljøbeskyttelsen og

medføre permanente miljøkonflikter, som vil presse virksomhederne ud.

Det vil medføre øgede omkostninger og påvirke erhvervets konkurren-

ceevne negativt. Daka Denmark A/S finder det særdeles problematisk at

give mulighed for opførelse af boliger i lugtramte områder. MID peger

på, at industrien kan blive presset af byudviklingen, hvis kommunerne i

stigende grad etablerer boliger tættere på produktionsfaciliteter. Især

havnearealer vækker bekymring, idet mange af MID’s medlemsvirk-

somheder er dybt afhængige af havneinfrastrukturen.

Kolding Kommune finder det foruroligende, at der åbnes op for mulig-

hed for planlægning for boliger, hvor de fremtidige beboere vil blive ud-

sat for lugtgener over grænseværdierne. Selv om lugt ikke er sundheds-

skadeligt, medfører lugt ofte miljøkonflikter, som efter deres opfattelse

bør minimeres gennem planlægningsarbejde. Danmarks Naturfrednings-

forening (DN) mener, at selv om lugtgener ikke er sundhedsskadelige, så

er det uhensigtsmæssig fysisk planlægning at planlægge for boliger på

arealer, hvor beboerne som udgangspunkt udsættes for lugtgener.

L 81b - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

7/27

Arkitektskolen Aarhus mener, at boliger på lugtbelastede arealer er en

dårlig ide. For det første fordi det bør være muligt at kunne åbne sine

vinduer (uden at der kommer lugt ind), og hvis der er en væsentlig lugt-

påvirkning, er det et godt fingerpeg om, at man burde bygge boligen et

andet sted. De spørger endvidere til, hvem der reelt har ønsket ordnin-

gen, og mener, at det må være grundejer, udviklingsselskab og/eller de-

veloper.

Asfaltindustrien fraråder at gennemføre ordningen, da det vil betyde, at

de klare og operative regler i den nuværende lov risikerer at blive erstat-

tet med uklarhed og usikkerhed og vil medføre miljøkonflikter. De fore-

slår, at lovbestemmelserne fra 2017 fastholdes.

Kommentar

Flere kommuner har udtrykt ønske om at få mulighed for at kunne plan-

lægge for nye boligbebyggelser i områder påvirket af lugt. Bl.a. på bag-

grund af stigende efterspørgsel efter boliger i de større byer, for at kun-

ne udvikle tidligere erhvervsarealer til boligområder eller for at videre-

udvikle blandede byområder på en hensigtsmæssig måde. Senest har

København, Aarhus, Odense, Aalborg, Randers og Esbjerg Kommune

fremsendt brev til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget om et sådant

ønske. Lovforslaget imødekommer ønsket om at kunne planlægge for bo-

liger, hvor der er påvirkninger fra erhverv.

Det vil være op til den enkelte kommunalbestyrelse aktivt at beslutte om

og i hvilket omfang, de ønsker at ansøge om erhvervsministerens tilla-

delse til at kunne planlægge for boliger på arealer belastet af lugt i de-

res kommune. Det vil således bero på den enkelte kommunalbestyrelses

overvejelser og kvalitative vurdering, hvordan kommunalbestyrelsen øn-

sker at forme byen eller området, så den bliver god at bo, færdes og væ-

re i samtidig med, at virksomhedernes drift- og udviklingsmuligheder

sikres.

3.3.1. Udpegning af lugtbelastede arealer

Aarhus Kommune finder det uklart, om det er den enkelte lokalplan eller

arealet, erhvervsministeren skal give tilladelse til.

L&F mener, at tilladelsesordningen bør anses som en forsøgsordning, da

der ikke er erfaring med så markante lempelser af lugtgrænserne. Der

bør derfor ikke være mulighed for at udpege et yderligere lugtbelastet

areal udover muligheden for de 2 lugtbelastede arealer, når der er givet

byggetilladelse svarende til 80 procent af byggeretten.

Kommentar

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for udpegning af op til to

lugtbelastede arealer hvert fjerde år inden for konsekvensområder. Ud-

pegningen af lugtbelastede arealer sker ved revidering af kommunepla-

nen eller et tillæg til kommuneplanen. Det er op til kommunalbestyrel-

sen, om der skal udpeges 1, 2 eller ingen lugtbelastede arealer. En ud-

L 81b - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

8/27

pegning i kommuneplanen kræver ikke erhvervsministerens tilladelse. Et

udpeget areal i en kommuneplan kan rumme flere lokalplaner.

En lokalplan om udlægning af arealer til boliger på et lugtbelastet areal

kan kun vedtages, hvis der foreligger en tilladelse fra erhvervsministe-

ren. Der skal således foreligge en tilladelse, som dækker den enkelte lo-

kalplan. Tilladelsen vil omfatte arealet, hvor boligerne skal ligge, hvilket

ikke nødvendigvis svarer til hele det udpegede lugtbelastede areal. Hvis

der er tale om et større areal og ikke alle boligprojekter er lige langt i

processen, kan kommunalbestyrelsen vælge at ansøge ministeren ad fle-

re omgange. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at bestemme

ansøgningens omfang. Det vigtige er, at der er tale om en fyldestgørende

ansøgning.

Derudover har kommunalbestyrelsen mulighed for at kunne udpege et

yderligere lugtbelastet areal, hver gang der er givet byggetilladelse sva-

rende til 80 procent af byggeretten på et af de udpegede lugtbelastede

arealer. Bestemmelsen er inspireret af den bestemmelse, der findes i

planloven om transformationsområder (støjbelastede arealer) og er på

linje med denne bestemmelse ikke udformet som en forsøgsordning. Mu-

ligheden skal imødekomme, at en kommune kan have et ønske om at ud-

pege et yderligere område eller flere inden for den fireårige periode.

3.3.2. Udpegning af erhvervsområder og konsekvensområder

Aarhus Kommune havde helst set, at der blev en generel mulighed for

planlægning af boliger på lugtbelastede arealer, og ikke begrænset til

konsekvensområderne. Dette fordi lugtgener ikke er begrænset til kon-

sekvensområderne omkring produktionsvirksomhederne. Aarhus Kom-

mune har dog forstået det sådan, at konsekvensområdet kan udpeges

som et større samlet område, der er belastet af lugt.

Randers Kommune påpeger, at der kan være tilfælde, hvor den lugtende

virksomhed ligger i et område, der strategisk ønskes omdannet til andre

formål end produktionserhverv på længere sigt. Kommunen påpeger, at

det i en sådan situation vil være i strid med kommunens udviklingsstra-

tegi at udpege erhvervsområdet som forbeholdt produktionsvirksomhe-

der, transport- og logistikvirksomheder.

PLF påpeger, at en del produktionsvirksomheder ikke er udlagt med

konsekvensområder. De anbefaler, at der også gives mulighed for at

planlægge for boliger i tilknytning til produktionsvirksomheder uden

udpegede konsekvensområder i de tilfælde, hvor produktionsvirksomhe-

den kun lugter en eller få dage om året eller inden for kortere tidsinter-

valler, da der vil være tale om en lille miljøpåvirkning. Det vil gøre, at

lovforslagets anvendelse vil kunne udbredes yderligere og skabe øget

mulighed for byfortætning med nye boligområder i byområder. De fore-

slår, at der fastsættes en bagatel/minimumsgrænse for, hvornår en pro-

duktionsvirksomhed

”lugter”. Hvis der eksempelvis kun er en lugtfore-

komst få gange årligt, bør det være muligt at planlægge for boliger,

eventuelt med et krav om tinglysning om lugt.

L 81b - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

9/27

Kommentar

Konsekvensområder er opmærksomhedsområder, hvor folk, der bosætter

sig ved, at der er/kan være forurening fra en virksomhed, f.eks. i form af

støj, lugt, støv eller anden luftforurening, og en virksomhed er opmærk-

som på, at der kan tillades boliger i konsekvensområdet. For at sikre op-

lysning af såvel borger som virksomhed er det et krav, at lugtbelastede

arealer til boliger kun kan udlægges i konsekvensområder. Det er op til

kommunalbestyrelsen, hvor stort konsekvensområdet skal være.

Kommunerne kan i kommuneplanen udlægge et konsekvensområde om-

kring udpegede erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder,

transport- og logistikvirksomheder. Planlovens krav om at kommunen

alene må planlægge for boliger på lugtbelastede arealer, hvis lokalpla-

nen kan sikre den fremtidige anvendelse mod lugtforureningen, gælder

uanset om kommunen har valgt at udpege konsekvensområder eller ej.

Konsekvensområderne skal opfattes som en mulighed for kommunen til

at synliggøre, at den eller de pågældende produktionsvirksomheder har

en miljøpåvirkning af de omkringliggende arealer.

I forbindelse med udpegning og afgrænsning af konsekvensområder kan

virksomhedernes fortsatte drifts- og udviklingsmuligheder inddrages i de

planlægningsmæssige overvejelser. Kommunerne kan således gå i dialog

med virksomhederne om deres evt. behov for udviklingsrum i forbindelse

med kommunens planlægning. Der kan også tages udgangspunkt i virk-

somhedernes miljøvilkår. Idet lugt via høje skorstene kan bevæge sig i

kilometerafstande fra den forurenende virksomhed, vil kommunen kunne

vælge at udpege et meget stort og evt. aflangt konsekvensområde for en

virksomheds lugtbelastning. Der er metodefrihed for kommunerne til,

hvordan de udpeger konsekvensområder. Ligeledes er der metodefrihed

til, hvor og hvordan kommunen udpeger erhvervsområder forbeholdt

produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder. Det vil

således være op til kommunalbestyrelsen at vurdere og beslutte, hvor

stort henholdsvis et erhvervsområde forbeholdt produktionsvirksomhe-

der, transport- og logistikvirksomheder og et eventuelt tilhørende konse-

kvensområde skal være.

Efter de gældende regler, kan en kommune ikke planlægge for boliger på

arealer, som er belastet af lugt fra en produktionsvirksomhed, også hvis

det kun er få dage om året eller inden for kortere tidsintervaller. Den fo-

reslåede ordning har til formål at give mulighed for, at erhvervsministe-

ren i særlige tilfælde kan give tilladelse til at planlægge for boliger på

lugtbelastede arealer. Der skal i kommuneplanen være udpeget er-

hvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og logi-

stikvirksomheder, og der skal være udpeget et tilhørende konsekvensom-

råde udenom. Herefter kan kommunen udpege et lugtbelastet areal, og

ansøge erhvervsministeren om tilladelse. At nogle produktionsvirksom-

heder kun lugter lejlighedsvis, kan netop tale for, at erhvervsministeren

kan give en tilladelse.

L 81b - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

10/27

3.3.3. Erhvervsministerens tilladelse

KL bemærker, at de nye muligheder med boliger i lugtbelastede områder

også kunne være blevet indarbejdet som principper for den generelle

kommuneplanlægning, fremfor ved erhvervsministerens tilladelse. DI

lægger vægt på, at det er erhvervsministeren, som kan give tilladelse.

Aarhus Kommune finder, at overholdelse af grænseværdier i 1,5 meters

højde, kan suppleres med, at grænseværdierne dermed er overholdt ved

de nære udendørs opholdsarealer på terræn og ved indgangsdøren.

DI foreslår, at oplysninger om de forhøjede lugtgrænser fremgår, så det

er tydeligt for borgerne. Idet det er vigtigt at fastholde, at de 30 lugten-

heder er højt sammenlignet med de 5-10 lugtenheder, som er de tilladte

grænser i dag.

Danske Havnevirksomheder foreslår at nævne de nuværende lugtgræn-

seværdier på 5-10 lugtenheder og opfordrer til, at den forslåede over-

skridelse sænkes fra 20 lugtenheder til 10-15 lugtenheder.

L&F og MID mener, at miljøbeskyttelsen svækkes betydeligt, idet der er

tale om, at det bliver muligt for kommunerne at etablere boliger direkte i

virksomhedernes røgfaner, og at det kan tillades, at lugtgrænseværdierne

kan overskrides med op til 400 procent. Svækkelsen vil betyde perma-

nente miljøkonflikter og give dårligere livskvalitet for beboere. L&F

mener, at de 400 procent skal fremgå af lovforslaget, og at det bør frem-

gå, at man ingen erfaringer har med så store lempelser af lugtgrænserne,

og at man ikke ved, hvad det vil have af konsekvenser for beboerne.

Danske Havne påpeger, at en overskridelse på 20 lugtenheder er op til en

4 dobling af de nuværende grænseværdier på 5-10 lugtenheder.

Daka Denmark A/S spørger, hvilken lugtgrænse, der forventes at gælde i

1,5 meters højde, om det er 5 eller 10 lugtenheder.

Danske Havnevirksomheder og Kolding Kommune

mener, at ”særlige

tilfælde” i forhold til erhvervsministerens tilladelse skal uddybes. De

spørger, i hvilke særlige tilfælde, det vil være muligt at anvende ordnin-

gen. L&F mener, at det bør fremgå af lovforslaget

at de ”helt særlige til-

fælde” er en undtagelsesordning.

Danske Havnevirksomheder, Kolding

Kommune, Danske Havne, Aarhus Kommune og L&F mener, at det skal

fremgå af lovbemærkningerne hvilke kriterier, der kan gives tilladelse

efter.

Kolding Kommune

spørger, hvorvidt sætningen ”områdets karakter

kan

rumme, at der gives tilladelse” betyder, at det ikke længere er kommu-

nalbestyrelsen, der har ansvar for at afgøre, hvordan byen skal formes.

Aarhus Kommune mener, at tilladelsen skal omfatte alle lugtgrænsevær-

dier for de produktionsvirksomheder, der giver anledning til lugtgener,

og hvor der opføres boliger, idet det ellers vil give konflikt med de virk-

somheder, der ikke indgår i tilladelsen. Asfaltindustrien bemærker, at der

L 81b - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

11/27

i lovforslaget er lagt op til, at det skal have betydning, om der er en eller

flere virksomheder, der vil blive berørt i deres drifts- og udviklingsmu-

ligheder. Dette kan efter deres opfattelse komme til at lægge et urimeligt

pres på enkelvirksomheder.

KL og Aarhus Kommune påpeger, at lugtpåvirkningernes hyppighed og

akkumuleret lugt fra forskellige typer produktionsvirksomheder ikke er

en del af lugtberegningen eller lugtvejledningens principper i dag.

Danske Havne mener, at det bør defineres nærmere, hvilken effekt det

kan få for virksomhederne, om der har været dialog med virksomheder-

ne, og at der er taget højde for virksomhedernes udviklingsmuligheder.

De foreslår, at kommunen redegør for en evt. manglende dialog. L&F

mener, at kommunens ansøgning skal gøres tilgængelig for de berørte

virksomheder.

L&F anmoder videre om, at en godkendelse skal være afhængig af, at

kommunen ikke har de samme kvadratmeter boligareal på anden vis,

f.eks. ved etablering af lavere bygninger i andre højder, andre steder i

kommunen. Arkitektskolen Aarhus mener ligeledes at et ønske om boli-

ger på lugtbelastede arealer, kun giver mening, hvis der ikke er andre re-

levante arealer at byudvikle på.

DN peger på, at der erfaringsmæssigt er mange hårde konflikter mellem

naboer og virksomheder, og at disse konflikter har ført til den hidtidige

afstandsregulering gennem de sidste snart 70 år. En afstandsregulering

hvis formål har været at gøre op med konflikter om lugt, røg, støj og

møg. Med lovforslaget vender disse konflikter tilbage. De mener derfor

ikke, at formålet med lovforslaget om at undgå miljøkonflikter opnås.

Dansk Byggeri havde gerne set, at erhvervsministeren tilladelse kan an-

kes.

Kommentar

Den foreslåede tilladelsesordning er en undtagelse til forbuddet om at

planlægge for boliger i områder og højder belastet af lugt, som kom ind

i planloven i 2017. Det har været et ønske fra flere sider, at undtagelsen

skal bero på en tilladelse fra erhvervsministeren og ikke alene være op

til kommunerne selv.

Lovforslaget åbner mulighed for, at erhvervsmisteren efter ansøgning

fra en kommunalbestyrelse i særlige tilfælde kan meddele en kommunal-

bestyrelse tilladelse til at planlægge for boliger på lugtbelastede arealer,

hvor lugtbelastningen fra eksisterende produktionsvirksomheder i over

1,5 meters højde overstiger de vejledende grænseværdier for lugt. Er-

hvervsministeren kan dog ikke give tilladelse til at planlægge for boli-

gerne, hvor lugtbelastningen fra den enkelte produktionsvirksomhed i

over 1,5 m’s højde, overstiger

de vejledende grænseværdier med mere

end 20 lugtenheder. Kravet om, at lugtbelastningen ikke må overstige de

L 81b - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

12/27

vejledende grænseværdier i

1,5 m’s højde,

gælder således rundt om hele

bygningen og ikke kun ved indgangsdøren.

Lugtvejledningens vejledende grænseværdier i forhold til boligområder

er 5-10 lugtenheder. I lovforslaget tillades der boliger på arealer, hvor

lugtbelastningen fra den enkelte produktionsvirksomhed overstiger de

vejledende grænseværdier med op til 20 lugtenheder. Dette betyder, at

erhvervsministeren i særlige tilfælde kan give tilladelse til at etablere

boliger på arealer, hvor den enkelte produktionsvirksomhed har en lugt-

belastning på op til 25-30 lugtenheder.

Det vurderes, at det skal præciseres i lovforslaget, at det drejer sig om

en lugtbelastning, som overstiger de vejledende grænseværdier med op

til 20 lugtenheder i forhold til den enkelte produktionsvirksomhed, og at

det uddybes i bemærkningerne, at det svarer til maksimalt 25-30 lugten-

heder fra hver enkelt produktionsvirksomhed.

Erhvervsministeren kan kun give tilladelse til planlægning af boliger på

lugtbelastede arealer i særlige tilfælde. Bestemmelsen skal sikre, at der

kun meddeles tilladelse i særlige tilfælde, hvilket skal forstås som, at der

i hvert tilfælde skal foretages en konkret vurdering herunder f.eks. af, om

områdets karakter kan rumme det i forhold til samspillet mellem produk-

tionsvirksomheder og boliger. Områdets karakter er en samlet vurdering

af f.eks. antal af produktionsvirksomheder og deres individuelle lugtbi-

drag, samt om der er andre virksomheder med f.eks. diffuse lugtkilder,

som ikke er omfattet af Miljøstyrelsens lugtvejledning, men som bidrager

til lugten i området. I takt med områdets sårbarhed i form af antallet af

produktionsvirksomheder, som udleder lugt, hvor meget og hvor ofte,

bliver der tale om, at der må lægges vægt på, hvor meget de planlagte

boliger vil blive berørt af lugt. Der vil således ved vurderingen blive lagt

vægt på, hvor meget lugt boligerne (en beboer) vil blive udsat for, her-

under hyppigheden af lugten og antallet af produktionsvirksomheder,

som udleder lugt. Kriterierne indebærer, at det kan blive vanskeligt at få

tilladelse til at planlægge for boliger, jo mere det lugter både fra den

enkelte produktionsvirksomhed, men også i forhold til antallet af pro-

duktionsvirksomheder, der udleder lugt.

I vurderingen vil det kunne indgå, om nogle af virksomhederne har ud-

viklingsplaner, som gør, at der vil blive afgivet mere lugt i fremtiden.

Det er udgangspunktet, at virksomheden skal holde sig inden for det

fastsatte vilkår i miljøgodkendelsen eller påbuddet, men hvis der er om-

stændigheder, der gør, at der på sigt vil blive afgivet mere lugt i forhold

til vilkåret, skal det indgå i vurderingen. Der vil også kunne lægges vægt

på, at en virksomhed vil udlede mindre lugt eller vil fraflytte på sigt.

I områdets karakter ligger også, at der kan lægges vægt på andre lugt-

kilder end den lugt, som fastsættes via lugtgrænseværdier. I forhold til

virksomheder, som ikke reguleres ved grænseværdier, forudsættes det, at

kommunen i sin ansøgning om tilladelse oplyser om disse virksomheder,

L 81b - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

13/27

hvis det vil have indflydelse på lugten ved boligen, idet det bidrager til at

beskrive, hvor meget der lugter på et areal.

Ovenstående indebærer, at dokumentationen for lugten fra den enkelte

produktionsvirksomhed skal være i overensstemmelse med, hvordan lugt

beregnes, måles, mv efter lugtvejledningen, herunder OML-modellen. I

forhold til virksomheder, der udleder lugt, som ikke reguleres ved græn-

seværdier, skal der oplyses om virksomheden, og hvilken indflydelse den

vil have på boligen. Der er ikke tale om, at der skal findes nye metoder

til at beregne lugten.

En række høringssvar rejser spørgsmål til begrebet ”akkumuleret lugt” i

lovforslaget. Begrebet henviser i lovforslaget til beskrivelsen af lugt fra

den enkelte virksomhed i området som helhed. Der har således ikke væ-

ret tænkt på ”akkumuleret lugt” i miljøbeskyttelseslovens forstand eller,

at kommunerne skal foretage beregninger ud over det, som der fremgår

af lugtvejledningen i forhold til den enkelte virksomhed. Idet begrebet

”akkumuleret lugt” kan misforstås som,

at kommunerne med lovforsla-

get får en ny opgave med at beregne en samlet lugtbelastning i området,

foreslås det, at begrebet udgår af lovforslaget, og at det i stedet beskri-

ves som en beskrivelse af lugt fra hver enkelt produktionsvirksomhed.

Hvor hyppigt en produktionsvirksomhed udleder lugt er ikke omfattet af

lugtvejledningen, men kan være et væsentligt planlægningsmæssigt rele-

vant kriterie ved erhvervsministerens afvejning af, om der kan gives til-

ladelse, idet nogle typer produktionsvirksomheder kun afgiver lugt en

gang imellem eller sæsonmæssigt. Såfremt hyppigheden ikke er et væ-

sentligt kriterie i den konkrete sag, fordi produktionsvirksomheden udle-

der lugt mere eller mindre hele året, behøver kommunalbestyrelsen ikke

at redegøre nærmere for dette. Det vil da blive lagt til grund, at lugten

er mere eller mindre konstant, hvorfor det ikke vil være relevant for

kommunalbestyrelsen at dokumentere hyppighed. Kriteriet om hyppig-

hed skal således ses som et positivt kriterie i forhold til vurderingen af,

om der kan gives tilladelse.

I forhold til kriteriet om antallet af produktionsvirksomheder, som hver

især bidrager til en lugtbelastning, som er over de vejledende grænse-

værdier i forhold til de planlagte boliger, vil der ved vurderingen blive

lagt vægt på, hvor mange produktionsvirksomheder, der er tale om af

hensyn til at reducere risikoen for miljøkonflikter. Et stort antal produk-

tionsvirksomheder, hvor deres lugtebelastning hver især overstiger de

vejledende grænseværdier, vil således tale imod en tilladelse.

Det foreslås, at beskrivelsen af de kriterier, som erhvervsministeren vil

kunne lægge vægt på i vurderingen af, om der skal meddeles tilladelse,

uddybes i lovbemærkningerne

I forbindelse med vurderingen af en ansøgning vil produktionsvirksom-

hederne blive partshørt. Idet samspillet mellem kommunerne og produk-

tionsvirksomhederne er af væsentlig betydning, vurderes det, at det kan

L 81b - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

14/27

tilføjes i lovbemærkningerne, at hvis en kommune ikke har været i dialog

med de relevante produktionsvirksomheder, bør kommunen oplyse om

den manglende dialog og begrundelsen herfor.

Sigtet med bestemmelsen er, at kommunen får mulighed for at udnytte

attraktive arealer i byen. Det vil således være op til kommunen at beslut-

te, hvordan de ønsker byen indrettet.

Erhvervsministerens afgørelser efter planloven kan ikke ankes, men ret-

lige spørgsmål i lokalplaner kan påklages til Planklagenævnet.

Kravene til dokumentation vil blive eksemplificeret i forbindelse med en

opdatering af Erhvervsstyrelsens vejledning om produktionsvirksomhe-

der i kommune- og lokalplanlægning.

3.3.4. Lugtberegning, miljøstyrelsens regler

Aarhus Kommune mener, at der bør henvises til, at lugtenheder define-

res i Miljøstyrelsens lugtvejledning, og at det bør tydeliggøres, at græn-

seværdierne baseres på miljøgodkendelser, branchebekendtgørelser og

påbud også i forhold til at dokumentere niveau af lugt.

Danske Havne og Aarhus Kommune peger på, at Miljøstyrelsen arbejder

på en ny lugtvejledning, og at måleenheden forventes udskiftet til en ny

måleenhed. Danske Havnevirksomheder foreslår, at den fremtidige må-

leenhed European Odour Unit (oue) også angives. Daka Denmark A/S

påpeger, at da lugtreguleringsområdet pt. er under revision via en ny

lugtvejledning, giver det anledning til en yderligere stor usikkerhed om-

kring det fremtidige reguleringsgrundlag.

L&F peger på, at der altid vil være en risiko for fejl i lugtmålingerne, og

at beregningen af lugtgrænseværdierne (OML-modellen) ændres løben-

de, hvorfor beregningen af lugtniveauet i højden kan ændre sig, hvorfor

der er stor usikkerhed forbundet med lugtberegningerne. Daka Denmark

A/S påpeger de udfordringer og usikkerheder, der er ved lugtmålinger

efter lugtvejledningen i dag, og at visse typer lugt kan give anledning til

at naboer føler sig stærkt generet, også selv om lugtenhederne er under 5

lugtenheder. Randers Kommune påpeger, at usikkerheden ved målinger i

forhold til punktkilder og diffuse kilder er svært håndterbare. Derudover

er det deres indtryk, at det vil være nødvendigt at udvikle nye værktøjer

til beregning af lugtens udbredelse, da det kræver en anden type bereg-

ninger end OML-målinger. Asfaltindustrien påpeger, at der i dag ikke

findes anerkendte og valide målemetoder til lugtbidrag fra diffuse kilder

fra asfaltværker. Det betyder, at kommunen ikke kan tage højde for disse

i en redegørelse, men at den enkelte borger alligevel kan føle sig generet

af lugten. At kortlægge hvor mange virksomheder, der udleder lugt samt

hvor meget, kan således efter deres opfattelse ikke lade sig gøre i prak-

sis. Derudover vil det udgøre et ganske omfattende arbejde, både for

myndighed og de berørte virksomheder.

L 81b - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

15/27

L&F mener, at det bør beskrives, hvem der har ansvaret for overskridel-

ser, som skyldes fejl i lugtberegninger eller ændringer af OML-

modellen. Daka Denmark A/S spørger, hvordan der sikres fyldestgøren-

de dokumentation for virksomhedernes lugtpåvirkninger, såfremt denne

ikke foreligger, og hvem der i givet fald skal betale. Dette fordi der ofte

kun foreligger ingen eller få lugtmålinger, hvilket er et meget sparsomt

grundlag, udover at målinger er præget af en væsentlig usikkerhed.

Kommentar

Lovforslaget henviser til de vejledende grænseværdier for lugt, som hø-

rer under Miljøstyrelsens lugtvejledning. Dokumentationen for lugten

skal være i overensstemmelse med, hvordan lugt beregnes, måles, mv. ef-

ter lugtvejledningen.

Det er korrekt, at Miljøstyrelsen er i færd med at udarbejde en ny lugt-

vejledning, hvor der forventes et skift fra enheden for lugtgrænser til en-

heden Odour Units. I vejledningen vil der være en omregning mellem

enhederne.

Lovforslaget omfatter kun lugt omfattet af lugtvejledningen, og dermed

lugt fra punktkilder som skorstene og afkast. Andre lugtkilder end punkt-

kilder, som f.eks. oplag, kompostmiler, bassiner, tanke, åbne døre og

porte (diffuse kilder), reguleres alene ved krav til indretning og drift og

ikke grænseværdier, og er derfor ikke omfattet af lovforslaget.

Det vil ikke være virksomheden, som skal betale for lugtmålinger i for-

hold til planlægningen, mv., men vil typisk være developer, bygherre el-

ler kommunen selv. En developer eller bygherre, som ønsker opførelse af

boliger vil således ofte afholde udgifterne i forbindelse med, at de øn-

sker, at kommunen søger om en tilladelse og foretager en lokalplanlæg-

ning. Princippet, om at forureneren betaler, følges ikke i dette lov-

forslag, idet kommunalbestyrelsen og bygherre netop aktivt vælger at

planlægge for boliger på et areal, der allerede er belastet af lugt. Så-

fremt der er fejl i beregninger, kan der blive tale om, at der skal ske ret-

lig eller fysisk lovliggørelse. Retlig lovliggørelse indebærer, at kommu-

nalbestyrelsen skal sørge for, at boligerne bliver retligt lovliggjort gen-

nem et nyt plangrundlag eller dispensation. En ny lokalplan eller di-

spensation kræver en tilladelse fra erhvervsministeren. Hvis det ikke kan

lade sig gøre at lovliggøre boligerne retligt, fordi ministeren ikke giver

tilladelse, skal der ske fysisk lovliggørelse af boligerne. En fysisk lovlig-

gørelse vil medføre, at bygningen, hvis allerede opført, ikke kan anven-

des til boliger, men, eksempelvis kan lukkes hermetisk og anvendes til

kontorformål, o. lign, herunder hoteller. Eventuelt erstatningsansvar i

forhold til beboere i boligerne, vil kunne rettes til developer, bygherre

eller kommune, alt efter hvem der har ansvaret efter de erstatningsretli-

ge regler. Erhvervsministeren kan ikke gøres ansvarlig for fejl i bereg-

ningerne.

Miljøstyrelsens lugtvejledning vil som opfølgning på planlovsændringen

blive suppleret med vejledende tekst om lugt fra eksisterende produkti-

L 81b - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

16/27

onsvirksomheder i boligområder, der med erhvervsministerens tilladelse

er udlagt på lugtbelastede arealer. Af lugtvejledningen vil det fremgå, at

der i medfør af planlovens bestemmelser gælder et sænket beskyttelses-

niveau for lugt for sådanne udlagte arealer. Det vil fremgå, hvordan be-

stående produktionsvirksomheder skal reguleres i forhold til planlovens

regler om, at der kan planlægges for boliger på arealer, der er belastet

af lugt, således at lokalplanen og boliger opført efter lokalplanen ikke vil

medføre, at eksisterende produktionsvirksomheder i området med uæn-

drede aktiviteter, alene på grund af boligerne, vil blive pålagt udgifter til

lugtbegrænsende tiltag, som de ikke ellers ville være blevet pålagt, med

henblik på fremadrettet at skulle overholde de vejledende lugtgrænser.

3.3.5. Forholdet mellem planloven og miljøbeskyttelsesloven

–

virk-

somhedernes beskyttelse

DI påpeger, at klager over lugt behandles efter miljøbeskyttelseslovens

regler og ikke planlovens regler. Det skal derfor sikres, at der ikke er

konflikter mellem planloven og miljøbeskyttelsesloven, da det vil give

usikre vilkår for virksomhederne. L&F og MID mener, at retsbeskyttel-

sen af virksomhederne skal ske gennem en ændring af miljøbeskyttelses-

loven, idet det fremgår af miljøbeskyttelsesloven, at

”Hvis en listevirk-

somhed medfører væsentlig forurening, kan tilsynsmyndigheden meddele

påbud om, at forureningen skal nedbringes…”

De mener, at loven altid

vil have forrang overfor en ikke juridisk bindende vejledning, og forven-

ter at klagenævnet generelt antager en stram tolkning af miljøbeskyttel-

sesreglerne.

ITD understreger, at byplanlægningen ikke må give grundlag for at

skærpe vilkårene for eksisterende virksomheder, hvis der etableres boli-

ger i området. Tilsvarende må eventuelle klager og konflikter mellem

virksomheder og borgere ikke få negative konsekvenser for virksomhe-

dernes fortsatte drift og investeringer.

Danske Havnevirksomheder efterlyser en beskrivelse af sammenhængen

mellem planloven og miljøbeskyttelsesloven, og en vurdering af, om af-

gørelser efter miljøbeskyttelsesloven kan normeres af en undtagelsestil-

ladelse under planloven.

Kommentar

Det følger af lovforslaget, at der med erhvervsministerens tilladelse i

særlige tilfælde vil kunne planlægges for boliger, hvor lugtbelastningen

fra den enkelte eksisterende virksomhed overskrider grænseværdierne

med op til 20 lugtenheder. Endvidere vil det fremgå af en tinglysning på

ejendommen, at lugtbelastningen er overskredet i forhold til grænsevær-

dierne.

De vejledende grænseværdier for lugt fremgår af Miljøstyrelsens lugt-

vejledning, som anvendes, når miljømyndighederne fastlægger virksom-

hedernes lugtvilkår. Som følge af den foreslåede ændring af planloven

kan de vejledende grænseværdier i Miljøstyrelsens lugtvejledning fravi-

ges. Lovforslaget betyder, at beskyttelsesniveauet for boliger på de ud-

L 81b - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

17/27

lagte arealer sænkes med hensyn til lugt således, at beboere må tåle en

stærkere lugt end normalt.

Ændringen af beskyttelsesniveauet betyder, at beboere i de påvirkede

boliger, får en større gene i form af højere lugtbelastning fra den enkelte

produktionsvirksomhed, end det, som følger af Miljøstyrelsens vejleden-

de grænseværdier. Lugtvejledningen vil blive suppleret med vejledende

tekst om lugt fra eksisterende produktionsvirksomheder i boligområder,

der er udlagt i lugtbelastede områder, så det udtrykkeligt fremgår, at der

i medfør af planlovens bestemmelser gælder et sænket beskyttelsesniveau

for lugt for sådanne udlagte arealer. Af lugtvejledningen vil det således

udtrykkeligt fremgå, hvordan bestående produktionsvirksomheder skal

reguleres i forhold til planlovens regler om, at der kan planlægges for

boliger på arealer, der er belastet af lugt, således at lokalplanen og bo-

liger opført efter lokalplanen ikke vil medføre, at eksisterende produkti-

onsvirksomheder i området med uændrede aktiviteter, alene på grund af

boligerne, vil blive pålagt udgifter til lugtbegrænsende tiltag, som de ik-

ke ellers ville være blevet pålagt, med henblik på fremadrettet at skulle

overholde de vejledende lugtgrænser. Tilsvarende ordning er tidligere

blev anvendt i forbindelse med ændring af planloven, som gav mulighed

for udlægning af boliger på støjbelastede områder.

Der er en årelang praksis for, at Miljøstyrelsens vejledninger og således

også lugtvejledningen lægges til grund, når miljømyndighederne træffer

afgørelser om miljøgodkendelser eller påbud efter miljøbeskyttelseslo-

ven. Ligeledes er der en årelang praksis for, at klagenævn (Miljø- og

Fødevareklagenævnet) og domstolene lægger vejledningerne til grund,

når de træffer afgørelse eller kendelse.

Det foreslås, at lovforslagets bemærkninger suppleres, så det fremgår, at

det ikke er hensigten med lovændringen, at lugtvilkår for virksomheder,

som fastsættes efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven, skal kunne skær-

pes alene som følge af planlægning af og etablering af boliger. Det er

således lovgivers intention med ændringerne i planloven, at det fremover

vil følge af planreglerne, at beskyttelsesniveauet for lugt er sænket i de

udlagte arealer. Hensigten er således, at miljømyndighederne ikke alene

på grundlag af etablering af boliger på udlagte arealer skal kunne

skærpe vilkårene for lugt for en eksisterende produktionsvirksomhed

med uændrede aktiviteter, selv om de vejledende grænseværdier over-

skrides. Dette betyder i praksis for eksisterende produktionsvirksomhe-

der, at virksomhederne ikke alene med henvisning til, at boligerne nu er

etableret, forhindres i at fortsætte sine igangværende aktiviteter for så

vidt angår lugt, som de havde før. Det er ikke meningen, at en kommune,

som miljømyndighed, over for en produktionsvirksomhed skal træffe en

afgørelse om skærpede lugtvilkår, som strider mod kommunens egen

planlægning og kommunens egen i forvejen indhentede tilladelse fra er-

hvervsministeren. Miljøstyrelsen, hvis den er miljømyndighed, skal til-

svarende handle inden for de rammer og det beskyttelsesniveau, som er

sat med disse regler i planloven, og den lokalplanlægning, som konkret

udmønter sig på baggrund heraf.

L 81b - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

18/27

Det forhold, at eksisterende produktionsvirksomheder kan fortsætte de-

res drift med uændrede lugtvilkår, betyder dog ikke, at lugtvilkår i mil-

jøgodkendelser og påbud aldrig kan skærpes, idet en skærpelse kan ud-

springe af andre omstændigheder end udlagte boliger, som f.eks. mulig-

hed for anvendelse af ny teknologi. Der gælder miljøbeskyttelseslovens

principper og myndighedsbeføjelser helt som i dag. Forurenende virk-

somheder skal f.eks. så vidt muligt begrænse forureningen, så det svarer

til, hvad der kan opnås ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik (BAT),

hvilket betyder, at hvis der er udviklet en ny teknik, der muliggør lugtre-

duktioner, og som samtidig er økonomisk acceptabel, kan virksomheder

blive pålagt reduktion.

Det forhold, at de enkelte eksisterende produktionsvirksomheders bidrag

til lugtbelastningen ved de planlagte boliger kan blive højere end de vej-

ledende grænseværdier, er ikke et udtryk for, at eksisterende produkti-

onsvirksomheder kan øge deres bidrag til lugtbelastningen i forhold til

før planlægningen for de nye boliger. Udlægningen af lugtbelastede

arealer vil først og fremmest tilvejebringe rammerne for, at virksomhe-

derne kan fortsætte uændret i forhold til deres særskilte bidrag til lugt-

belastningen, selv om der kommer boliger.

Der lægges i øvrigt til grund, at kommunen ved ansøgning om tilladelse

til erhvervsministeren om udlæg af boliger i områder belastet med lugt

konkret og fyldestgørende har beskrevet eventuelle konsekvenser for be-

rørte produktionsvirksomheders drifts- og udviklingsmuligheder.

3.3.6. Tinglysning og retningslinjer i lokalplan om oplysningspligt

L&F finder det relevant, at den procentuelle overskridelse af grænse-

værdierne for lugt indgår i orienteringen af lejer og ejer.

Kolding Kommune er forundret over, at der i lokalplaner stilles krav om,

at udlejer skal orientere lejer om servitutten om, at lugtgrænseværdier er

overskredet, idet bestemmelser med direkte handlepligt ikke har været

en del af ”lokalplankataloget” i planlovens § 15.

Randers Kommune vil

gerne vide, hvordan eventuelle klager skal håndteres, hvis udlejer ikke

orienterer lejer om lugtpåvirkningen. Hvem kan der klages til, og hvil-

ken lovgivning behandles klagen efter. De vil også gerne vide, hvad det

betyder for behandlingen af klagen, at lokalplanen skal indeholde be-

stemmelser om udlejers orienteringspligt overfor lejer. Kan en tinglys-

ning eventuelt stå alene uden at dette skal skrives ind i lokalplanen. Eller

kan lokalplanens bestemmelser herom erstattes af en redegørelse for ser-

vitutten.

Aarhus Kommune ønsker, at Erhvervsstyrelsen udarbejder en standard-

servitut, som kan vedhæftes afgørelserne om tilladelse.

Tinglysningsretten anbefaler, at man i forslaget til § 15 b, stk. 6 indsæt-

ter en bestemmelse om, at servitutten har forrang for pantegæld således,

L 81b - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

19/27

at man ikke risikerer, at servitutten efterfølgende udslettes ved en

tvangsauktion over ejendommen.

Kommentar

Hensigten med at fastsætte regler i lokalplanen har været at sikre, at så-

vel ejer og lejere er oplyst om eventuelle lugtgener før de køber eller le-

jer en bolig, og dermed at reducere risikoen for klager.

Planloven regulerer imidlertid generelt ikke forhold mellem en ejer og

en lejer, ligesom planlægning generelt ikke er forbundet med handle-

pligt. Idet en lejer først og fremmest vil orientere sig i sin lejekontrakt

om pligter og rettigheder, vurderes effekten af en regulering af udlejers

pligt overfor lejer i en lokalplan som relativt begrænset. Det foreslås

derfor, at der ikke indskrives en bestemmelse om en oplysningspligt af

lejer i planlovens lokalplankatalog, men at oplysningen af lejer i højere

grad sikres ved, at kravet til servituttens indhold udbygges og styrkes.

Det foreslås derfor, at det præciseres i planloven, at forpligtelsen om

orientering skal omfatte alle udlejere, direkte eller indirekte, ved at det

fremgår, at ejer ved salg og udlejning i overdragelses- eller lejeaftalen

skal orientere køber og lejer om servitutten og dens indhold, og at lejere

hvis de udlejer, i den nye lejeaftale skal orientere den nye lejer om servi-

tutten og dens indhold. I det tilfælde, hvor en udlejer ikke lever op til

forpligtelsen efter servitutten, vil forholdet reguleres i medfør af lejelo-

ven. På denne måde sikres således en større sikkerhed for, at udlejeren

er opmærksom på kravet om forudgående orientering, end hvor kravet

fremgår af planloven.

Det vil blive lavet eksempler på servitutter i opdatering af Erhvervssty-

relsens vejledning om produktionsvirksomheder i kommune- og lokal-

planlægning.

3.3.7. Redegørelse

Asfaltindustrien og ITD finder det positivt, at der i planerne skal redegø-

res for, hvordan der er taget højde for virksomhederne og deres udvik-

lingsplaner.

Danske Havne ønsker, at planlægningen af boligerne kan ske i samar-

bejde med kommunen, havnen og virksomhederne på havnen, så der ta-

ges hensyn til produktionsvirksomhederne på havnearealerne, herunder

deres udviklingsmuligheder. Dette for at forebygge og ideelt set undgå

konflikter med havnens naboer. Danske Havnevirksomheder ønsker at

redegørelsen skal ske i dialog med produktionsvirksomhederne.

Kommentar

En lokalplan skal ledsages af en redegørelse for, hvorledes lokalplanen

forholder sig til kommuneplanen og øvrig planlægning i området. Der

skal i forhold til en lokalplan om boliger på lugtbelastede arealer gøres

rede for, hvordan planen tager højde for produktionsvirksomhederne i

erhvervsområdet forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og lo-

L 81b - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

20/27

gistikvirksomheder. Redegørelsen skal så vidt muligt være tilvejebragt i

dialog med produktionsvirksomhederne.

Redegørelsen kan f.eks. være oplysninger om, hvordan grænseværdierne

er overholdt på de påbudte udendørs opholdsarealer for boliger, således

at det ikke giver grundlag for at skærpe vilkårene for virksomhederne og

påbud. Oplysninger om lugt er f.eks. hvor meget lugtbelastningen over-

stiger de vejledende grænseværdier for lugt, hyppighed samt de enkelte

produktionsvirksomheders bidrag til lugtbelastningen på det lugtbela-

stede areal i relevante højder. Redegørelsen skal ligeledes indeholde en

vurdering af, hvordan lokalplanen tager højde for virksomhedernes

drifts- og udviklingsmuligheder.

3.3.8. Tilladelse til at ophæve bestemmelser om boliger på lugtbelaste-

de arealer

Danske Havne påpeger, at der kan ske udskiftning af virksomheder i

havneområder, hvor produktionsvirksomheder flytter ud, og anden til-

svarende produktionsvirksomhed senere overtager areal og bygninger.

Det bevirker, at konsekvensområder i midlertidige perioder kan være

mindre belastet af lugt. Derfor bør en ophævelse af en servitut, mv. ske

ud fra en langsigtet vurdering, hvor det godtgøres, at produktionsområ-

det skal anvendes til en anden type industri, eller at den forurenende

virksomhed er ophørt med at forurene på lang sigt. Ophævelsen bør lige-

ledes ske i dialog med virksomheder og erhvervshavne. Danske Havne-

virksomheder mener, at der i loven skal fastsættes kriterier for hvornår

erhvervsministeren kan give tilladelse til, at der kan ske dispensation,

ophævelse eller ændring af en lokalplan på lige fod med hvornår er-

hvervsministeren kan meddele tilladelse til planlægningen.

Asfaltindustrien mener også, at det ikke bør være en førsteprioritet at

bygge boliger i eller op ad et område, der er udlagt til produktionsvirk-

somheder, men hvor en virksomhed er lukket eller flytter. Det er i forve-

jen ikke nemt for danske produktionsvirksomheder at finde egnede be-

liggenheder, og en virksomhed, der lukker eller flytter fra et område med

gode logistikforhold for produktion, bør i stedet være en mulighed for en

anden produktionsvirksomhed til at etablere sig.

Kommentar

En kommunalbestyrelse kan ikke dispensere, ændre eller ophæve en be-

stemmelse i en lokalplan om boliger på lugtbelastede areal eller ophæve

en servitut herom, medmindre erhvervsministeren har givet samtykke

hertil.

En ændring eller ophævelse af en lokalplans bestemmelser kan være re-

levant, såfremt arealet ikke længere er belastet af lugt, der hvor boliger-

ne ligger, f.eks. fordi den forurenende virksomhed er ophørt med at lugte

enten pga. produktionsændringer eller fraflytning. Hvis en virksomhed

kun midlertidigt er ophørt med at lugte, men ved normal drift igen vil

lugte, vil der ikke være grundlag for at give tilladelse til, at en kommu-

L 81b - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

21/27

nalbestyrelse kan dispensere, ændre eller ophæve en bestemmelse om

boligerne.

Kriteriet for tilladelsen beror således på, om der er lugt og beror ikke på

en stillingtagen til, om arealet bør være forbeholdt en produktionsvirk-

somhed.

Erhvervsministeren vil ved vurderingen af, om der kan gives samtykke

til, at kommunalbestyrelsen kan ophæve, ændre eller dispensere fra en

lokalplan, tage hensyn til produktionsvirksomheders drifts- og udvik-

lingsmuligheder, herunder partshøre de berørte produktionsvirksomhe-

der og høre relevante myndigheder og parter, som f.eks. Miljøstyrelsen

og erhvervshavne.

Det vurderes, at der er behov for at uddybe lovbemærkningerne om, at

relevante myndigheder og parter også vil blive hørt.

3.3.9. Flere klager

L&F mener, at lovforslaget har regionale konsekvenser, idet lovforslaget

medfører fordyrende stramninger af virksomhederne miljøvilkår, som

skal finansieres af deres kunder, som i vidt omfang befinder sig i regio-

nerne omkring virksomhederne. L&F mener også, at retsbeskyttelsen af

virksomhederne ikke er tilstede, hvorfor lovforslaget må forventes at

medføre væsentlige økonomiske byrder for erhvervslivet (i form af krav

om reducering af lugt), og at det øgede klageniveau vil medføre en stig-

ning af de administrative konsekvenser for borgere, virksomheder og det

offentlige.

L&F og Danske Havne mener ligeledes, at der vil komme flere klager,

og at det bliver administrativt og økonomisk dyrt for en virksomhed at

dokumentere, at grænseværdierne overholdes. Danske Havnevirksomhe-

der mener, at virksomhederne ikke skal bebyrdes med omkostninger, og

at det er kommunalbestyrelsen, som skal pålægges alle omkostninger

ved klagesagsbehandling.

Kommentar

Der er tale om en tilladelse, som kun kan gives i særlige tilfælde, og

dermed må det også forventes, at ordningen kun vil blive brugt i et be-

grænset omfang. Det vurderes derfor, at antallet af klager forbundet

med ordningen vil være begrænset. Der vil dog være en risiko for, at

lovforslaget vil medføre flere klager over lugt i medfør af miljøbeskyttel-

sesloven. Lovforslaget ændrer ikke noget i forhold til, at borgerne kan

klage og den efterfølgende klagesagsbehandlingen.

Tilsynsmyndighedens (kommunen eller Miljøstyrelsen) behandling af

klagen har til formål at afklare lugtgenernes kilde, årsag og omfang, og

om der er tale om overskridelse af virksomhedens lugtvilkår. Desuden

skal det afklares, om der er behov for at påbyde afhjælpende foranstalt-

ninger eller indskærpe gældende regler.

L 81b - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

22/27

Når en nabo klager over lugtgener fra en virksomhed, vil tilsynsmyndig-

heden typisk kontakte virksomheden og bede den redegøre for, om der

har været driftssituationer (f.eks. unormal drift, uheld mv.), der kan have

forårsaget lugtgener i omgivelserne. Tilsynsmyndigheden vurderer kon-

kret, om der skal suppleres med et tilsyn på virksomheden, herunder be-

sigtigelse hos naboen og i omgivelserne i øvrigt. Tilsynsmyndigheden

kan desuden ud fra en konkret vurdering forlange, at virksomheden får

udført en lugtmåling og evt. spredningsberegning til dokumentation af,

at den overholder sine vilkår om lugtgrænseværdier.

Virksomheder kan også have vilkår i deres miljøgodkendelse om, at de

en eller flere gange årligt ved lugtmålinger og spredningsberegninger

skal dokumentere, at de overholder vilkår om lugtgrænseværdier. Virk-

somheder, som ikke har vilkår om regelmæssig kontrol med overholdelse

af lugtgrænseværdier, kan have vilkår om, at tilsynsmyndigheden højst

én gang om året, f.eks. i forbindelse med klager, kan forlange udført en

lugtmåling og spredningsberegning. Krav om lugtmålinger udover dem,

der er hjemmel til i vilkår i miljøgodkendelsen, skal meddeles som påbud

efter § 72 i miljøbeskyttelsesloven.

Såfremt der er fejl i de oprindelige beregninger i forhold til placeringen

af boligerne, og at den for stærke lugt således ikke beror på virksomhe-

den, kan der blive tale om, at der skal ske retlig eller fysisk lovliggørel-

se, se ovenfor under afsnit 3.3.4.

3.3.10. Øvrige bemærkninger

Randers Kommune og Rebild Kommune foreslår, at der laves mulighed

for tæt-lave og åben-lave boliger i områder belastet af lugt, da dette også

har en væsentlig interesse for kommunerne. Rebild Kommune foreslår i

den forbindelse, at kravet om 1,5 m fjernes, så ordningen også kan gælde

for bygninger på 1 etage, da lugtgrænsen alligevel skal være overholdt

på det udendørs opholdsareal.

Rebild, Rander og Varde kommuner foreslår, at det bør være muligt at

planlægge for nye boligområder på arealer belastet af lugt fra husdyr-

brug. De gør opmærksom på den problemstilling, der er ved, at der ikke

kan planlægges for nye boligområder inden for byzone eller landzone,

hvis de er belastet af lugt fra eksisterende husdyrbrug. Begrænsningen i

dag kan gøre det vanskeligt for ny byudvikling ikke mindst i mindre lo-

kalsamfund. De foreslår, at lugt også må komme fra andre typer erhverv

end produktionsvirksomheder. Varde Kommune foreslår konkret et prin-

cip som ved kystnærhedszonen, hvor udlæg af ny bebyggelse er bag ek-

sisterende bebyggelse væk fra kysten. L&F kvitterer for, at beskyttelsen

af husdyrbrug fortsat er omfattet af lovforslaget.

Danske Havnevirksomheder opfordrer til, at transport- og logistikvirk-

somheder får de samme muligheder som produktionsvirksomheder i for-

hold til transformationsområder for støj, lugtbelastede arealer og redegø-

relse for disse. Mange transport- og logistikaktiviteter, herunder på hav-

ne, støjer, støver og/eller lugter, men er ikke nødvendigvis omfattet af

krav om en miljøgodkendelse. Det bør sikres, at disse virksomheder også

L 81b - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

23/27

er omfattet af beskyttelsen mod, at der ikke udlægges arealer til miljøføl-

som anvendelse i nærheden, samt indgår i redegørelserne herom.

Dansk Kyst- og Naturturisme finder det uklart, om boliger til ferie- og

fritidsformål er omfattet af forslaget. De mener, at muligheden bør om-

fatte denne form for boliger, da revitalisering af attraktive arealer i by-

nær beliggenhed kan bidrage til by- og turismeudviklingen og sikre øget

overnatningskapacitet til gæster.

Danske Havne

vurderer, at der i forhold til om ”udlægning

af transfor-

mationsområder for støj” også bør stå lugt.

PLF anbefaler, at der med lovforslaget gives mulighed for, at kravet om

indendørs støjgrænser med oplukkelige vinduer kan fraviges. Dette set i

lyset af, at virksomheder, som lugter også ofte udsender støj. Derfor vil

det være hensigtsmæssigt at kunne fravige kravet om oplukkelige vindu-

er ved miljøpåvirkning fra både lugt og støj.

L&F kvitterer for adgang til udendørs opholdsarealer, og antager i den

forbindelse at der altid er tale om grønne arealer. Friluftsrådet påpeger

nødvendigheden af fortsat i loven at kræve overholdelse af grænsevær-

dier for lugt, støv- og anden luftforurening på udendørs opholdsarealer.

Aarhus Kommune påpeger, at kontorformål i hermetisk lukkede bygnin-

ger også omfatter hoteller, og at lovændringen er indskrænkende i for-

hold til lovkommentarerne fra 2017. Kolding Kommune påpeger, at det

er uklart, om hermetisk lukkede bygninger til kontorer skal sikres et til-

hørende udendørs opholdsareal.

L&F peger på, at der er en fejl i bemærkningerne, idet en skorsten som

udgangspunkt ikke kan forhøjes, men skal reetableres på ny.

Kommentar

Lovforslaget giver mulighed for, at en kommunalbestyrelse får tilladelse

til at planlægge for boliger på lugtbelastede arealer. For at beboere skal

have et sted, hvor der ikke lugter, er der et krav om et udendørs op-

holdsareal, hvor grænseværdier for lugt er overholdt. Dette er suppleret

med et krav om, at lugten ikke må overstige de vejledende grænseværdi-

er for lugt i 1,5 meters højde, og lægger sig op af lugtvejledningens krav

om, at grænseværdierne for lugt ikke må være overskredet i 1,5 meters

højde. Kravet vil medføre, at boligerne typisk vil være etagebyggeri og

ikke etplans huse. En fjernelse af kravet om 1,5 meter vil medføre, at det

kun er på det udendørs opholdsareal, at lugten, ikke må overstige de vej-

ledende grænseværdier for lugt og f.eks. ikke lugten ved indgangsdøren.

Lovforslaget omfatter kun lugt fra produktionsvirksomheder i lighed med

støj fra produktionsvirksomheder. Det er således ikke muligt for kommu-

nen at ansøge om erhvervsministerens tilladelse til at planlægge for bo-

liger på arealer belastet af lugt fra husdyrbrug eller transport- og logi-

stikvirksomheder.

L 81b - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

24/27

I forhold til ønsket om at få transport- og logistikvirksomheder med un-

der ordningen påpeger flere høringsparter, at ordningen er en undtagel-

se til den beskyttelse, som blev indført med planlovsændringen i 2017.

Transport- og logstikvirksomheder og husdyrbrug er fortsat omfattet af

beskyttelsen fra 2017 om, at en lokalplan kun må udlægge arealer bela-

stet af lugt, støv eller anden luftforurening fra produktionsvirksomheder

til boliger hvis lokalplanen indeholder bestemmelser, som kan sikre den

fremtidige anvendelse mod en sådan forurening.

Ordningen omfatter kun boliger og ikke huse til ferie- og fritidsformål

som eksempelvis sommerhuse eller hoteller.

Transformationsområder omfatter kun støj, hvorfor lugt ikke skal tilføjes

denne bestemmelse i planloven. Transformationsområder for støj- og

lugtbelastede områder kan imidlertid ligge på de samme arealer.

Bestemmelsen om, at støj skal overholde grænseværdierne indenfor, op-

retholdes. Formålet med boliger på arealer belastet af lugt er netop, at

de skal kunne have åbne vinduer, hvorfor kravet om, at grænseværdier

for støj skal overholdes med åbne vinduer, ikke er et modsætningsfor-

hold.

Ifølge Bygningsreglementet er der krav om, at der til en bebyggelse skal

”udlægges arealer af en passende størrelse i forhold til bebyggelsens

anvendelse, omfang og beliggenhed i form af opholdsarealer…..” Det er

den enkelte kommunalbestyrelse, der konkret beslutter, hvad som er en

passende størrelse. Dog er der krav om, at der til boliger i områder be-

lastet af lugt skal etableres et udendørs opholdsareal i tilknytning til be-

byggelsen, hvor grænseværdierne for lugt er overholdt. I forhold til de

udendørs opholdsarealer, hvor grænseværdierne skal være overholdt, er

det ikke et krav, at der skal være grønt og plads til fritidsliv, men der

skal være plads til, at beboere i boligerne har adgang til at komme uden-

for og opholde sig på arealet.

Hermetisk lukkede bygninger til kontorformål og lign. vil fortsat omfatte

hoteller. Det fremgår ikke af de oprindelige lovbemærkninger, men er

blevet fortolket i forbindelse hermed. Det vurderes, at hoteller kan tilfø-

jes lovbemærkningerne. Det er ikke et krav, at der er tilknyttet et uden-

dørs opholdsareal til de hermetisk lukkede bygninger til kontorformål.

Det er korrekt, at skorsten ikke forhøjes, hvilket tilrettes i lovforslagets

bemærkninger.

3.4. Bestemmelse om overførsel af fleksboligordningen til planloven

Dansk Byggeri, Varde Kommune, Feriehusudlejningens Branchefor-

ening og RUC støtter, at regulering af fleksboliger flyttes til planloven.

Dansk Byggeri mener, at det kan give kommunerne mulighed for en me-

re strategisk samtænkning af fleksboliger med en række andre tiltag un-

der planloven. Varde Kommune udtrykker, at det giver en klar hjemmel

L 81b - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

25/27

med direkte retsvirkning for borgerne til administrationsgrundlaget ud-

over de retningslinjer og tilkendegivelser, som en kommuneplan kan in-

deholde, og RUC mener, at flytningen fra boligreguleringsloven til plan-

loven forekommer fornuftig, da den afspejler reguleringens begrundelse

og grundlag. KL tager lovændringen til efterretning og gør opmærksom

på, at der kan være et formidlingsbehov i forhold til det fremadrettede

samspil mellem planloven og boligreguleringsloven. En borger ser ger-

ne, at lovens overskrift ændres, og at loven skives sammen med mere si-

gende underoverskrifter.

Kommentar

Det bemærkes, at fleksboligordningen foreslås overført fra boligregule-

ringsloven til planloven, og at lovforslaget ikke herudover handler om

boligreguleringslovens indhold og struktur. Bemærkninger herom må

henvises til Transport- og Boligministeriet, eventuelt i sammenhæng med

anden ændring af boligreguleringsloven.

Erhvervsstyrelsen indgår gerne i dialog med KL om behovet for vejled-

ning om reglerne.

3.5. Bestemmelse om fristforlængelse og mindre ændringer af for-

søgsprojekterne

DI, DE, Varde Kommune, KL, RUC, Dansk Kyst og Naturturisme og

Feriehusudlejernes Brancheforening ser positivt på, at forsøgsprojekter-

ne kan forlænges, og at der gives mulighed for mindre ændringer af pro-

jekterne. DN og Friluftrådet mener derimod ikke, at der er grundlag for

at give mulighed for at forlænge tilladelserne for visse af de 10 projekter

omfattet af forsøgsordningen for kyst- og naturturisme, og DN mener

ikke, at der skal være mulighed for at ændre de 10 første forsøgsprojek-

ter. Både DN og Friluftsrådet foreslår, at de nuværende yderligere mu-

ligheder for 0-15 kystnære projekter udtages af planloven. Vikinge-

skibsmuseet mener, at det er et demokratisk skråplan, at der hverken vil

være klageadgang eller høring af eventuelle ændringer af forsøgsprojek-

terne. Træskibssammenslutningen er imod de 10 forsøgsprojekter samt

sommerhusbebyggelse i kystnærhedszonen.

Kommentar

Den foreslåede ændring vil give mulighed for dels at forlænge fristen

for, hvornår et forsøgsprojekt skal fysisk påbegyndes, dels at godkende

mindre ændringer af et forsøgsprojekt. Der er i begge tilfælde tale om at

ændre rammerne for realiseringen af forsøgsprojekter, der allerede er

taget stilling til. De foreslåede regler skal således give mulighed for, at

konkrete forsøgsprojekter faktisk kan realiseres, svarende til den over-

ordnede forventning. Der er ikke tale om en udvidelse af ordningen i den

forstand, at der kan opføres flere eller andre projekter, end der allerede

er givet tilladelse til.

Ansøgninger efter de foreslåede regler vil blive vurderet på baggrund af

de krav, der er beskrevet i lovforslaget. Sagsbehandlingen vil således

blive koordineret mellem Erhvervsministeriet og Miljø- og Fødevaremi-

L 81b - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

26/27

nisteriet med inddragelse af andre relevante parter. Andre myndigheder,

herunder myndigheder der administrer museumsloven, vil blive inddra-

get, hvis der i behandlingen af den konkrete sag måtte vise sig at være

behov for det.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

3.6. Lov om maritim fysisk planlægning

Friluftsrådet, DN og KL udtrykker, at de ikke har bemærkninger til det

konkrete udkast til forslag til ændring af lov om maritim fysisk planlæg-

ning.

Kommentar

Høringssvarene vurderes at være udtryk for, at der generelt er støtte til

det konkrete lovforslag og giver derfor ikke anledning til ændringer af

lovforslaget.

3.6.1. Øvrige bemærkninger

Friluftrådet opfordrer erhvervsministeren til, at friluftsliv og rekreative

interesser medtages i havplanen, så der kommer en helhedsvurdering af

interesserne på havet, der også inddrager værdien af borgernes rekreative

aktiviteter. DN bemærker, at der mangler en direktivnær dansk imple-

mentering af EU’s direktiv om maritim fysisk planlægning. DN foreslår

derfor en justering, så det fremgår, at grundlaget for den første havplan

er at sikre, at væksten på havet kun kan ske på et bæredygtigt grundlag

–

dvs. med sigte på bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet.

KL bemærker, at der bør være løbende dialog mellem Erhvervsministe-

riet og KL ift. myndighedssamarbejdet på området, herunder vedr. snit-

fladerne mellem havplanlægning og planlægning på land.

Kommentar

Havplanloven implementerer EU-direktivet om rammerne for maritim

fysisk planlægning. Loven er udtryk for et ønske om en så direktivnær

implementering som mulig. Loven skal bidrage til at opnå de mål for

havplanlægningen, der er fastsat i loven. Målene fremgår af § 5, stk. 1,

hvorefter havplanlægningen gennemføres ud fra en helhedsorienteret

tilgang, hvor der skal tages hensyn til økonomiske, sociale og miljømæs-

sige forhold m.v. for bl.a. at sikre bevarelse, beskyttelse og forbedring af

miljøet. Erhvervsministeriet gennemfører endvidere en miljøvurdering af

havplanen, inden havplanen træder i kraft.

Det fremgår tillige af lov om maritim fysisk planlægning, at havplan-

lægningen skal bidrage til en bæredygtig udvikling af de fem sektorer,

der er oplistet i lovens § 5, stk. 2: Energisektoren til søs (f.eks. olie, gas

og vind), søtransporten, transportinfrastruktur, fiskeri og akvakultur og

indvinding af råstoffer på havet samt bidrage til bevarelse, beskyttelse

og forbedring af miljøet, herunder modstandsdygtighed over for konse-

kvenserne af klimaforandringerne.

L 81b - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

27/27

Havplanlægningen kan endvidere tage sigte på at bidrage til at fremme

bæredygtig turisme, rekreative aktiviteter og friluftsliv m.v., jf. lovens §

5, stk. 3. Erhvervsministeriet har fokus på mulighederne for sameksi-

stens mellem alle aktiviteter på havet, og havplanen skal være helheds-

orienteret og tage højde for nuværende og fremtidig brug af havet. Det

er vurderingen, at hensynet til turisme, rekreative aktiviteter og frilufts-

liv m.v. er sikret i forbindelse med havplanlægningen, idet der allerede

er mulighed for at tilgodese disse områder. Det er desuden vurderingen

på nuværende tidspunkt, at rekreative aktiviteter og friluftsliv på havet i

mere eller mindre omfang vil kunne lade sig gøre på samme måde som i

dag.

Der lægges ikke med lovforslaget op til at ændre på lovens formål eller

anvendelsesområde, hvorfor synspunkterne hertil ikke fører til ændrin-

ger af lovforslaget. De fremsatte synspunkter vil indgå i den igangvæ-

rende havplanlægningsproces, og der vil blive arbejdet for en øget ind-

dragelse af relevante interessenter, herunder KL.

3.7. Øvrige bemærkninger

Træskibssammenslutningen mener, at naturbevarelse og almen adgang

til alle naturområder bør prioriteres.

Kommentar

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.