Ministeren bedes yde teknisk bistand til deling af lovforslaget i to dele: En del A, der omfatter lovforslagets elementer om forkortelse af solnedgangsklausulen for planlægning af sommerhusområder på baggrund af et landsplandirektiv fra 8 til 4 år, forpligtelsen for kommunerne i forbindelse med kommuneplanen til at redegøre for, i hvor høj grad planlægningen for udvikling af naturområder inden for Grønt Danmarkskort er realiseret, og overførelse af fleksboligordningen fra boligreguleringsloven til planloven, samt ændringen af havplanloven, der fastlægger rammerne for planlægning af de danske havområder. En anden del B, der omfatter lovforslagets øvrige elementer. Der anmodes endvidere om teknisk bistand til udformning af følgende ændringsforslag til del A:
a) Ændringsforslag så det fremgår, at omplacering af en sommerhusgrund til et andet sted i kystnærhedszonen forudsætter, at der er tale om en eksisterende grund, der udgør en reel byggemulighed.
b) Ændringsforslag, der konkretiserer, at nye sommerhusområder ikke kan placeres inden for grønt danmarkskort.
c) Ændringsforslag, der sikrer, at gennemførelsen af havplandirektivet gøres direktivnært ved, at det i havplanloven præciseres, at loven skal sikre, at væksten på havet kun kan ske på et bæredygtigt grundlag – det vil sige med sigte på bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet, og at planlægningen ikke kommer til at have negative effekter eller påvirkninger på havnaturen, biodiversitet eller vandkvalitet, for eksempel ved, at havområderne ikke kan leve op til god miljøtilstand i henhold til Havstrategidirektivet
Dato: 21-01-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne:
fysisk planlægning