L 81a - 2019-20 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning

Erhvervsudvalget 2019-20, Erhvervsudvalget 2019-20, Erhvervsudvalget 2019-20
L 81 Bilag 7, L 81 A Bilag 7, L 81 B Bilag 7
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 81

Folketinget 2019-20

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. februar 2020

2. udkast

(Nye ændringsforslag)

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om midlertidig

regulering af boligforholdene, lov om naturbeskyttelse og lov om maritim

fysisk planlægning

(Frist ved udlæg af sommerhusområder, kommuneplanredegørelse for Grønt Danmarkskort, boliger på arealer belastet af lugt,

overførsel af fleksboligordningen, realisering af forsøgsprojekter og mulighed for at vedtage planer eller meddele tilladelse

m.v. efter offentliggørelse af forslag til havplan m.v.)

[af erhvervsministeren (Simon Kollerup)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget. Erhvervs‐

ministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 om deling af lov‐

forslaget og nr. 5-8. Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2-4.

2. Tilkendegivelse fra erhvervsministeren

Ministeren har anmodet om, at besvarelsen af L 81 –

spørgsmål 11 optages i betænkningen, da svaret præciserer

lovforslagets bemærkninger.

»Det er ikke hensigten med lovændringen, at lugtvilkår

for eksisterende produktionsvirksomheder, som fastsættes

efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven, skal kunne skærpes

alene som følge af planlægning af og etablering af nye boli‐

ger. Lovforslaget betyder, at det fremover følger af planreg‐

lerne, at beskyttelsesniveauet for lugt er sænket i de udlagte

arealer. Formålet med at udpege arealer belastet af lugt over

Miljøstyrelsens lugtgrænser er at skabe mulighed for plan‐

lægning og opførelse af nye boligbebyggelser samtidig med,

at eksisterende produktionsvirksomheder uændret kan fort‐

sætte sine aktiviteter i forhold til deres særskilte bidrag til

lugtbelastningen, selv om der kommer boliger.

Som det fremgår af lovforslaget bemærkninger, er hen‐

sigten med lovforslaget således, at miljømyndighederne ikke

alene på grundlag af etablering af boliger på udlagte arealer

skal kunne skærpe vilkårene for lugt for en eksisterende pro‐

duktionsvirksomhed med uændrede aktiviteter, selv om de

vejledende grænseværdier overskrides. Med det forstås, at

det at der planlægges for eller etableres boliger i områder

belastet af lugt, ikke kan give anledning til skærpede lugtvil‐

kår for eksisterende produktionsvirksomheder med uændre‐

de aktiviteter.

Det forhold, at eksisterende produktionsvirksomheder

uændret kan fortsætte sine igangværende aktiviteter betyder

dog ikke, at lugtvilkår i miljøgodkendelser og påbud aldrig

kan skærpes. Eksisterende produktionsvirksomheder vil li‐

gesom i dag kunne få skærpede vilkår, der udspringer af an‐

dre omstændigheder end udlagte boliger i lugtbelastede

arealer, som fx mulighed for anvendelse af ny teknologi.

I erhvervsministerens vurdering, af, om der kan gives til‐

ladelse, vil det indgå, om nogle af produktionsvirksomhe‐

derne har udviklingsplaner, som gør, at der vil blive afgivet

mere lugt i fremtiden. Hvis det er tilfældet, vil det blive ta‐

get med i den samlede vurdering i forhold til tilladelsen til

kommunen til at kunne planlægge for boliger. Det vil imid‐

lertid uanset erhvervsministerens tilladelse fortsat være mil‐

jømyndigheden, dvs. kommunen eller Miljøstyrelsen, som

træffer afgørelse om miljøgodkendelse af en udvidelse af

produktionsvirksomheden på baggrund af en konkret ansøg‐

ning om godkendelse af udvidelsen. Tilsvarende gør sig

gældende for ikke-godkendelsespligtige produktionsvirk‐

somheder, hvor lugtkrav fastsættes i påbud.

DokumentId

Journalnummer

L 81a - 2019-20 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning

Jeg har desuden forelagt spørgsmålet for miljøministeren,

som er ansvarlig for miljøbeskyttelsesloven og lugtvejled‐

ningen. Miljøministeren har oplyst mig følgende:

»Som det fremgår af lovforslaget bemærkninger, er hen‐

sigten med lovforslaget således, at miljømyndighederne ikke

alene på grundlag af etablering af boliger på udlagte arealer

skal kunne skærpe vilkårene for lugt for en eksisterende pro‐

duktionsvirksomhed med uændrede aktiviteter, selv om de

vejledende grænseværdier overskrides. Med det forstås, at

det at der planlægges for eller etableres boliger i områder

belastet af lugt, ikke kan give anledning til skærpede lugtvil‐

kår for eksisterende produktionsvirksomheder med uændre‐

de aktiviteter. Hvis en produktionsvirksomheds fremtidige

udviklingsplaner indebærer udvidelser og ændringer, der gi‐

ver anledning til forøget lugtforurening, og produktionsvirk‐

somheden er godkendelsespligtig, skal produktionsvirksom‐

heden søge om miljøgodkendelse hertil. Godkendelsesmyn‐

digheden, dvs. kommunen eller Miljøstyrelsen vil i sin be‐

handling af sagen bl.a. tage udgangspunkt i lugtvejledningen

ved godkendelse af udvidelsen eller ændringen. Tilsvarende

gør sig gældende for ikke-godkendelsespligtige virksomhe‐

der, hvor lugtkrav fastsættes i påbud.

Det er ikke meningen, at en kommune, som miljømyn‐

dighed, over for en eksisterende produktionsvirksomhed

med uændrede aktiviteter skal træffe en afgørelse om skær‐

pede lugtvilkår, som strider mod kommunens egen planlæg‐

ning og kommunens egen i forvejen indhentede tilladelse fra

erhvervsministeren. Miljøstyrelsen, hvis den er miljømyn‐

dighed, skal tilsvarende handle inden for de rammer og det

beskyttelsesniveau, som er sat med disse regler i planloven,

og den lokalplanlægning, som konkret udmønter sig på bag‐

grund heraf.

Der er en årelang praksis for, at Miljøstyrelsens vejled‐

ninger og således også lugtvejledningen lægges til grund,

når miljømyndighederne træffer afgørelser om miljøgodken‐

delser eller påbud efter miljøbeskyttelsesloven. Ligeledes er

der en årelang praksis for, at klagenævn (Miljø- og Fødeva‐

reklagenævnet) og domstolene lægger vejledningerne til

grund, når de træffer afgørelse eller kendelse. Med ovenstå‐

ende skal forstås, at klagenævn (Miljø- og Fødevareklagen‐

ævnet) og domstolene tager udgangspunkt i lugtvejlednin‐

gen som fortolkningsbidrag ved vurderingen af, om der er

tale om væsentlig forurening. Det bemærkes desuden, at kla‐

genævn (Miljø- og Fødevareklagenævnet) og domstolene,

vil anvende forarbejderne til loven, og i dette tilfælde også L

81, som fortolkningsbidrag, når de træffer afgørelse eller

kendelse. Af bemærkningerne til L 81 fremgår netop, at ”det

er ikke hensigten med lovændringen, at lugtvilkår for virk‐

somheder, som fastsættes efter reglerne i miljøbeskyttelses‐

loven, skal kunne skærpes alene som følge af planlægning af

og etablering af boliger«.

Miljøstyrelsens lugtvejledning vil som opfølgning på

planlovsændringen blive suppleret med vejledende tekst om

lugt fra eksisterende produktionsvirksomheder i boligområ‐

der, der er lokalplanlagt med erhvervsministerens tilladelse

på lugtbelastede arealer, så det udtrykkeligt vil det fremgå,

at der i medfør af planlovens bestemmelser gælder et sænket

beskyttelsesniveau for lugt for sådanne udlagte arealer. Af

lugtvejledningen vil det således udtrykkeligt fremgå, hvor‐

dan eksisterende produktionsvirksomheder skal reguleres i

forhold til planlovens regler om, at der kan planlægges for

boliger på arealer, der er belastet af lugt, således at lokalpla‐

nen, og boliger opført efter lokalplanen, ikke vil medføre, at

eksisterende produktionsvirksomheder i området vil kunne

forhindres i en uændret fortsættelse af deres aktiviteter fsva

lugt alene med henvisning til, at der er etableret boliger, jf.

ovenfor.«

3. Indstillinger

Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflok‐

kurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivel‐

sen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at

komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐

tænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

erhvervsministeren,

tiltrådt af

<>:

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler

og indhold:

»Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov

om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om natur‐

beskyttelse og lov om maritim fysisk planlægning (Frist ved

udlæg af sommerhusområder, kommuneplanredegørelse for

Grønt Danmarkskort, overførsel af fleksboligordningen og

muligheder for at vedtage planer eller meddele tilladelse

m.v. efter offentliggørelse af forslag til havplan m.v.)« om‐

fattende titelnote, § 1, nr. 1-6, 11, 23, 24, 26, 29-31, § 2, § 4

og § 5.

»Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (boli‐

ger på arealer belastet af lugt og realisering af forsøgspro‐

jekter)« omfattende § 1, nr. 7-10, 12-22, 25, 27 og 28, § 3

og § 5, stk. 1.

[Forslag om deling af lovforslaget]

Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag

Af et

mindretal

(SF), tiltrådt af

<>:

L 81a - 2019-20 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning

Til § 1

Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 15, stk. 11,

ændres, »nr. 16« til: »nr. 17«.«

[Lovteknisk rettelse]

Til § 5

»01.

§ 5 b, stk. 4, nr. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Grunde, der

ikke kan bebygges, kan ikke tilbageføres og byttes med nye

grunde som nævnt i 1. pkt.««

[Krav om reel byggemulighed ved omplacering af sommer‐

husgrunde i kystnærhedszonen]

Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»02.

§ 5 b, stk. 4, nr. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»Der kan

ikke placeres nye sommerhusområder inden for Grønt Dan‐

markskort.««

[Krav om, at nye sommerhusområder ikke kan placeres in‐

den for Grønt Danmarkskort]

Til § 4

Før nr. 1 indsættes som nye numre:

»01.

§ 1, stk. 2, nr. 1,

affattes således:

»1) sikre, at økonomisk vækst, udvikling af havarealer og

udnyttelse af havressourcer kun kan ske på et bæredyg‐

tigt grundlag,«

02.

§ 1, stk. 2, nr. 1,

affattes således:

»2) sikre, at havplanlægningen ikke har negative effekter

eller påvirkninger på havnaturen, biodiversitet eller

vandkvalitet,«.«

Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.«

[Ændring af havplanlovens formål]

erhvervsministeren,

tiltrådt af

<>:

Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 5

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Havplanlægningen kan derudover med henblik på

at understøtte samspillet mellem land og hav tage sigte på at

bidrage til arealudvikling af væsentlig samfundsmæssig be‐

tydning, der forudsætter inddæmning eller opfyldning på sø‐

territoriet til andre formål end kystbeskyttelse.««

[Planlægning for projekter til andre formål end kystbeskyt‐

telse, der kræver inddæmning eller opfyldning på søterritori‐

et]

Til § 5

stk. 1

ændres »15. februar 2020« til: »1. april 2020«.

[Udskudt ikrafttræden]

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til § 1

Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:

stk. 1

ændres »15. februar 2020« til: »1. april 2020«.

[Udskudt ikrafttræden]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at lovforslaget deles i to

separate lovforslag og dermed udskilles til to selvstændige

lovforslag. Det ene lovforslag vedrører frist ved udlæg af

sommerhusområder, kommuneplanredegørelse for Grønt

Danmarkskort, overførsel af fleksboligordningen og mulig‐

heder for at vedtage planer eller meddele tilladelse m.v. ef‐

ter offentliggørelse af forslag til havplan m.v. Det andet lov‐

forslag vedrører boliger på arealer belastet af lugt og realise‐

ring af forsøgsprojekter.

Til nr. 2

Efter planlovens § 5 b, stk. 4, er erhvervsministeren be‐

myndiget til at udstede et eller flere landsplandirektiver, der

giver kystkommunerne mulighed for at udlægge og ompla‐

cere sommerhusområder i kystnærhedszonen, hvor der ellers

gælder et forbud mod udlæg af nye sommerhusområder, jf.

§ 5 b, stk. 1, nr. 3. Bestemmelsen giver mulighed for at ud‐

lægge nye sommerhusområder med op til 6.000 nye som‐

merhusgrunde, under forudsætning af, at kommunerne lader

mindst 5.000 ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærheds‐

zonen tilbageføre. Muligheden for at udstede landsplandi‐

rektiv om udlæg og omplacering af sommerhusområder skal

anvendes under hensyntagen til en række forhold, der er be‐

skrevet i § 5 b, stk. 4, nr. 1-6.

Det følger af de gældende regler i planlovens § 5, stk. 4,

nr. 2, at den enkelte kommunalbestyrelse skal anvise, hvilke

ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen der kan

tilbageføres, så der byttes eksisterende ubebyggede sommer‐

husområder med ned nye i forholdet 1:1 i de kommuner,

hvor det er muligt.

Det foreslås, at der som § 5 b, stk. 4, nr. 2, 2. pkt., tilfø‐

jes, at grunde, der ikke kan bebygges, ikke kan tilbageføres

og byttes med nye som nævnt i 1. pkt.

Bestemmelsen vil betyde, at arealer, der ikke kan bebyg‐

ges, ikke kan byttes til nye grunde i forholdet 1:1 i forbin‐

delse med udlæg af nye sommerhusområder efter reglerne i

§ 5 b, stk. 4.

Som grunde, der ikke kan bebygges, forstås i denne sam‐

menhæng dels arealer, der af retlige årsager ikke må bebyg‐

ges, dels arealer, der på grund af særlige fysiske forhold

reelt ikke kan bebygges.

Arealer, der af retlige årsager ikke må bebygges, vil for

det første være arealer, der på det foreliggende grundlag ik‐

ke må bebygges med sommerhusbebyggelse på grund af

regler, der har til formål at varetage nærmere bestemte be‐

skyttelsesinteresser knyttet til natur-, landskabs-, miljø- og

kulturinteresser.

L 81a - 2019-20 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning

Det forventes navnlig at være relevant for arealer omfat‐

tet af lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 204

af 13. marts 2019 om naturbeskyttelse (naturbeskyttelseslo‐

ven). Der vil bl.a. kunne være tale om arealer, der er omfat‐

tet af naturbeskyttelseslovens regler om beskyttede naturty‐

per, jf. § 3, klitfredede arealer og strandbeskyttelseslinje, jf.

§§ 8 og 15, sø- og å-beskyttelseslinje, jf. § 16, skovbygge‐

linje, jf. § 17, fortidsmindebeskyttelseslinje, jf. § 18, og om

arealer omfattet af fredninger efter regler i lovens kapitel 6.

Også regler i anden lovgivning, der har til formål at varetage

nærmere bestemte beskyttelsesinteresser knyttet til natur-,

landskabs-, miljø-, og kulturinteresser, f.eks. museumslo‐

ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, vil kunne

medføre, at der er tale om arealer, der af retlige årsager ikke

må bebygges.

Hvis arealerne kan bebygges med sommerhusbebyggelse

på grundlag af en undtagelse i lovgivningen eller konkrete

dispensationer m.v., vil de foreslåede regler ikke forhindre,

at arealerne kan tilbageføres og byttes med nye i forholdet

1:1. Som eksempel på en generel undtagelse, der vil kunne

være relevant, kan nævnes § 1 i bekendtgørelse nr. 1067 af

21. august 2018 om beskyttede naturtyper, der bl.a. indehol‐

der en undtagelse for visse naturtyper, der den 1. juli 1992

ligger i sommerhusområde.

Arealer, der af retlige årsager ikke må bebygges, vil for

det andet være arealer, der på det foreliggende grundlag ikke

må bebygges med sommerhusbebyggelse, fordi arealerne i

planlægningen m.v. aktuelt er udlagt til en anvendelse, som

ikke er forenelig med ny sommerhusbebyggelse. Det kan

være tale om arealer, der er omfattet af en lokalplan, byg‐

ningsvedtægt eller en byplanvedtægt, og for arealer, der er

omfattet af en deklaration m.v., der regulerer arealanvendel‐

sen. Eksempelvis bestemmelser om, at arealet udlægges til

fællesarealer uden mulighed for bebyggelse.

Som arealer, der ikke kan bebygges, på grund af særlige

fysiske forhold, forstås i denne sammenhæng arealer, der på

grund af særlige fysiske forhold reelt ikke forventes at kun‐

ne bebygges med sommerhusbebyggelse. Efter omstændig‐

hederne vil det kunne være tilfældet ved atypiske terrænfor‐

hold f.eks. stejle skrænter, der reelt ikke giver mulighed for

at opføres sommerhusbebyggelse. Det må dog med nogen

sikkerhed kunne fastslås, at arealet ikke vil kunne bebygges.

At sommerhusbebyggelse forudsætter terrænregulering,

dræning, pilotering eller lignende vil ikke medføre, at area‐

let ikke kan tilbageføres og byttes i forholdet 1:1 efter ord‐

ningen, hvis sådanne byggeforberedende arbejder efter en

overordnet betragtning ikke er urealistiske set i forhold til

bl.a. anvendelsen af tilsvarende grunde i området. Har area‐

let en sådan karakter, at der faktisk er tale om et moseområ‐

de eller en anden beskyttet naturtype omfattet af naturbe‐

skyttelseslovens § 3, kan dette i sig selv betyde, at arealet

ikke kan tilbageføres og byttes i forholdet 1:1 efter ordnin‐

gen, jf. ovenfor om naturbeskyttelseslovens § 3.

Hvis et sommerhusområde, der tilbageføres og byttes til

nye efter § 5 b, stk. 4, indeholder større sammenhængende

arealer, der ikke kan bebygges som beskrevet, vil disse area‐

ler som udgangspunkt ikke kunne indgå i opgørelsen af,

hvor mange sommerhusgrunde det tilbageførte areal svarer

til, og dermed hvor mange grunde området kan byttes til i et

nyt sommerhusområde. Der kan dog godt medregnes grun‐

de, der kan bebygges, selv om de omfatter mindre arealer,

der ikke kan bebygges.

Til nr. 3

Efter planlovens § 5 b, stk. 4, er erhvervsministeren be‐

myndiget til at udstede et eller flere landsplandirektiver, der

giver kystkommunerne mulighed for at udlægge og ompla‐

cere sommerhusområder i kystnærhedszonen, hvor der ellers

gælder et forbud mod udlæg af nye sommerhusområder, jf.

§ 5 b, stk. 1, nr. 3. Bestemmelsen giver mulighed for at ud‐

lægge nye sommerhusområder med op til 6.000 nye som‐

merhusgrunde, under forudsætning af, at kommunerne lader

mindst 5.000 ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærheds‐

zonen tilbageføre. Muligheden for at udstede landsplandi‐

rektiv om udlæg og omplacering af sommerhusområder skal

anvendes under hensyntagen til en række forhold, der er be‐

skrevet i § 5 b, stk. 4, nr. 1-6.

Det følger af de gældende regler i planlovens § 5, stk. 4,

nr. 5, at nye sommerhusområder skal placeres uden for om‐

råder med særlige landskabsinteresser og naturbeskyttelses‐

interesser og ikke må være i strid med væsentlige nationale

interesser.

Den gældende bestemmelse betyder, at de nye sommer‐

husområder ikke kan placeres i områder, der i kommune‐

planlægningen er udpeget som naturområder med særlige

naturbeskyttelsesinteresser, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr.

14.

Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser er

en af fire områdeudpegninger, der samlet udgør Grønt Dan‐

markskort, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 14, og stk. 2.

De gældende regler forhindrer således ikke, at de nye

sommerhusområder kan placeres inden for de tre andre typer

af udpegninger, der indgår i Grønt Danmarkskort. Disse tre

andre udpegninger er henholdsvis økologiske forbindelser,

potentielle naturområder og potentielle økologiske forbin‐

delse

Det foreslås, at der som § 5 b, stk. 4, nr. 5, 2. pkt., tilfø‐

jes, at der ikke kan placeres nye sommerhusområder inden

for Grønt Danmarkskort.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at der ikke efter

reglerne i planlovens § 5 b, stk. 4, kan udlægges nye som‐

merhusområder inden for Grønt Danmarkskort.

Efter de foreslåede regler vil det således ikke være muligt

med et landsplandirektiv efter § 5 b, stk. 4, at udlægge nye

sommerhusområder i områder, der samtidig i kommunepla‐

nen er udpeget som naturområder med særlige naturbeskyt‐

telsesinteresser, økologiske forbindelser, potentielle natu‐

rområder eller potentielle økologiske forbindelser.

Reglerne for kommunernes planlægning for Grønt Dan‐

markskort ændres ikke med forslaget. Kommunerne vil

uændret have mulighed for at ændre udpegningerne m.v. af

de områder, der samlet udgør Grønt Danmarkskort.

Til nr. 4

Efter § 1, stk. 2, nr. 1, i havplanloven har loven til formål

at fremme økonomisk vækst, udvikling af havarealer og ud‐

L 81a - 2019-20 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning

nyttelse af havressourcer på et bæredygtigt grundlag. Med

det i ændringsforslaget foreslåede nr. 01 foreslås, at lovens

formål ændres, således at formålet i stedet bliver at sikre, at

økonomisk vækst, udvikling i havarealer og udnyttelse af

havressourcer kun kan ske på et bæredygtigt grundlag. Æn‐

dringsforslaget vil medføre, at havplanlægningen vil skulle

foregå på en måde, der sikrer en udvikling på et bæredygtigt

grundlag frem for på en måde, der fremmer en sådan udvik‐

ling.

Med det i ændringsforslaget foreslåede nr. 02 foreslås

formålsbestemmelsen i havplanloven udvidet således, at

havplanlægningen samlet set ikke har negative effekter eller

påvirkninger på havnaturen, biodiversitet eller vandkvalitet.

Dette blandt andet for at undgå at havområderne ikke kan le‐

ve op til god miljøtilstand i henhold til havstrategidirektivet.

Ændringsforslaget vil medføre, at havplanlægningen vil

skulle sikre, at havplanen ingen negative effekter eller på‐

virkninger får på havmiljøet. Ændringsforslaget går således

videre end havplandirektivet.

Til nr. 5

I forbindelse med arbejdet med den første havplan er det

blevet vurderet, at der retligt bindende skal kunne foretages

arealudlæg til projekter af væsentlig samfundsmæssig betyd‐

ning, der forudsætter inddæmning eller opfyldning på søter‐

ritoriet til andre formål end kystbeskyttelse.

Havplanlægning skal efter § 5, stk. 2, i lov om maritim

fysisk planlægning (havplanloven) bidrage til en bæredygtig

udvikling af energisektoren til søs, søtransport, transportin‐

frastruktur, fiskeri og akvakultur, indvinding af råstoffer

samt bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet. Hav‐

planlægningen kan derudover bidrage til fremme af bære‐

dygtig turisme, rekreative aktiviteter og friluftsliv m.v., jf.

lovens § 5, stk. 3.

For de sektorer og interesser, der er nævnt i lovens § 5,

stk. 2 og 3, kan der foretages arealudlæg, der afklarer og af‐

vejer de modstridende interesser i området på et tidligt tids‐

punkt. Arealudlæggene vil skulle indgå i grundlaget for de

statslige og kommunale myndigheders planer, tilladelser

m.v.

Efter § 1, stk. 2, nr. 3, og § 6, nr. 3, i havplanloven, skal

havplanlægningen tage hensyn til samspillet mellem land og

hav. Projekter af væsentlig samfundsmæssig betydning, der

forudsætter inddæmning eller opfyldning på søterritoriet til

andre formål end kystbeskyttelse, indgår derfor i de hensyn,

som havplanlægningen skal inddrage.

Med det foreslåede § 5, stk. 4, kan havplanlægningen

med henblik på at understøtte samspillet mellem land og hav

tage sigte på at bidrage til arealudvikling af væsentlig sam‐

fundsmæssig betydning, der forudsætter inddæmning eller

opfyldning på søterritoriet til andre formål end kystbeskyt‐

telse. Herved gives mulighed for, at der foretages arealud‐

læg til en sådan arealudvikling.

Det er hensigten med den foreslåede § 5, stk. 4, at der i

havplanen kan planlægges for inddæmning eller opfyldning

på søterritoriet af væsentlig samfundsmæssig betydning, der

fordrer en samlet afvejning imod de øvrige hensyn der vare‐

tages i havplanen. Af hensyn til en helhedsorienteret hav‐

planlægning foreslås det med § 5, stk. 4, at der retligt bin‐

dende bør kunne foretages arealudlæg til sådanne projekter,

således at der gives mulighed for, at havplanlægningen kan

understøtte den forventede arealudvikling.

Forslaget indebærer ikke en pligt til at planlægge for are‐

aludvikling af væsentlig samfundsmæssig betydning, men

vil alene give mulighed for at kunne planlægge for sådanne

anlægsprojekter af væsentlig samfundsmæssig betydning på

søterritoriet, der f.eks. kræver etablering af kunstige øer el‐

ler landindvinding. Dermed kan der i havplanen reserveres

arealer til kommende inddæmning eller jordopfyld af væ‐

sentlig samfundsmæssig betydning, så de som udgangspunkt

kan friholdes fra anden anvendelse, der kan begrænse reali‐

seringen af jordopfyldningsprojekterne.

Det er således ikke hensigten med den foreslåede bestem‐

melse at stille krav om, at der skal være planlagt for projek‐

ter, der forudsætter inddæmning eller opfyldning på søterri‐

toriet. Kystdirektoratet kan derfor fortsat i langt de fleste til‐

fælde meddele tilladelse efter kystbeskyttelsesloven § 16 a,

stk. 1, nr. 1, til projekter, der forudsætter inddæmning eller

opfyldning på søterritoriet, også selvom området ikke er ud‐

lagt hertil i havplanen. Medmindre det pågældende areal er

udlagt til udvikling af andre sektorer eller andre formål, jf.

lov om maritim fysisk planlægning § 5, stk. 2 og 3, vil der

således i disse tilfælde ikke skulle udarbejdes havplantillæg

eller udstedes, for at der kan meddeles tilladelse. Ændrings‐

forslaget ændrer således ikke på, hvornår havplanen skal

ændres, herunder i form af havplantillæg.

Foretages der en arealreservation til et projekt af væsent‐

lig samfundsmæssig betydning, der forudsætter inddæmning

eller opfyldning på søterritoriet ved at udlægge området her‐

til i havplanen, er der som ved den øvrige havplanlægning

ikke taget stilling til, om projektet kan realiseres efter sek‐

torlovgivningen. Hvis projektet ikke gennemføres ved an‐

lægslov, vil det derfor fortsat være op til Kystdirektoratet at

vurdere, om der kan meddeles tilladelse efter kystbeskyttel‐

sesloven. Dette ændres ikke ved eventuel planlægning. Are‐

alreservationer i havplanen vil alene ske efter forudgående

koordinering med sektormyndigheden.

Det er endvidere ikke hensigten med den forslåede § 5,

stk. 4, at der i havplanen skal planlægges generelt for udvi‐

delse af bestående erhvervshavne, der f.eks. sker ved op‐

fyldning på søterritoriet inden for en erhvervshavns dækken‐

de værker.

Til nr. 6

Det foreslås at ændre ikrafttrædelsestidspunktet fra den

15. februar 2020 til den 1. april 2020. Baggrunden herfor er,

at tidsplanen for Folketingets behandling af lovforslaget er

ændret, således at den foreslåede ikrafttrædelse til den 15.

februar 2020 ikke længere er mulig.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn‐

dringen i lovforslagets § 1, nr. 12.

L 81a - 2019-20 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning

Til nr. 8

Det foreslås at ændre ikrafttrædelsestidspunktet fra den

15. februar 2020 til den 1. april 2020. Baggrunden herfor er,

at tidsplanen for Folketingets behandling af lovforslaget er

ændret, således at den foreslåede ikrafttrædelse til den 15.

februar 2020 ikke længere er mulig.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. december 2019 og var

til 1. behandling den 12. december 2019. Lovforslaget blev

efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudval‐

get.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i < > møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 9. septem‐

ber 2019 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del – bilag

38, folketingsåret 2018-19, 2. samling. Den 4. december

2019 sendte erhvervsministeren høringssvarene og et hø‐

ringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla‐

get.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 20 spørgsmål

til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren

har besvaret.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Thomas Jensen (S) Henrik Møller (S)

Kasper Roug (S)

nfmd.

Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Rasmus Stoklund (S) Katrine Robsøe (RV) Ida Auken (RV)

Theresa Berg Andersen (SF) Ina Strøjer-Schmidt (SF) Victoria Velasquez (EL) Rune Lund (EL) Uffe Elbæk (ALT)

Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Lars Christian Lilleholt (V)

fmd.

Anne Honoré Østergaard (V)

Christoffer Aagaard Melson (V) Peter Juel-Jensen (V) Tommy Ahlers (V) Hans Kristian Skibby (DF)

Mette Hjermind Dencker (DF) Mona Juul (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Rasmus Jarlov (KF) Alex Vanopslagh (LA)

Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Alternativet (ALT)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)