Erhvervsudvalget 2019-20, Erhvervsudvalget 2019-20, Erhvervsudvalget 2019-20
L 81 , L 81 A , L 81 B
Offentligt
2136779_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
17. januar 2020
Besvarelse af spørgsmål 7 ad L 81 stillet af udvalget den 8. januar 2020
efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, at virksomhederne kan beskyttes udelukkende
med en ændring af planloven og ikke af miljøbeskyttelsesloven, som regu-
lerer virksomhedernes lugtemissioner?
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 4, suppleres lugtvejledningen
med vejledende tekst på baggrund af lovændringen.
Der er en årelang praksis for, at Miljøstyrelsens vejledninger og således
også lugtvejledningen lægges til grund, når miljømyndighederne træffer
afgørelser om miljøgodkendelser eller påbud efter miljøbeskyttelsesloven.
Der er ligeledes en årelang praksis for, at når klagenævn, herunder Miljø-
og Fødevareklagenævnet, og domstolene behandler klager lægger de også
vejledningerne, og dermed også lugtvejledningen, til grund, når de træffer
afgørelse eller kendelse.
Det betyder i praksis, at eksisterende produktionsvirksomheder derfor ikke
alene med henvisning til, at boligerne nu er etableret, kan forhindres i at
fortsætte sine igangværende aktiviteter for så vidt angår lugt, som de havde
før.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup