Erhvervsudvalget 2019-20, Erhvervsudvalget 2019-20, Erhvervsudvalget 2019-20
L 81 Bilag 7, L 81 A Bilag 7, L 81 B Bilag 7
Offentligt
2146307_0001.png
Til lovforslag nr.
L 81
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. februar 2020
2. udkast
(Nye ændringsforslag)
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om midlertidig
regulering af boligforholdene, lov om naturbeskyttelse og lov om maritim
fysisk planlægning
(Frist ved udlæg af sommerhusområder, kommuneplanredegørelse for Grønt Danmarkskort, boliger på arealer belastet af lugt,
overførsel af fleksboligordningen, realisering af forsøgsprojekter og mulighed for at vedtage planer eller meddele tilladelse
m.v. efter offentliggørelse af forslag til havplan m.v.)
[af erhvervsministeren (Simon Kollerup)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget. Erhvervs‐
ministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 om deling af lov‐
forslaget og nr. 5-8. Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2-4.
2. Tilkendegivelse fra erhvervsministeren
Ministeren har anmodet om, at besvarelsen af L 81 –
spørgsmål 11 optages i betænkningen, da svaret præciserer
lovforslagets bemærkninger.
»Det er ikke hensigten med lovændringen, at lugtvilkår
for eksisterende produktionsvirksomheder, som fastsættes
efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven, skal kunne skærpes
alene som følge af planlægning af og etablering af nye boli‐
ger. Lovforslaget betyder, at det fremover følger af planreg‐
lerne, at beskyttelsesniveauet for lugt er sænket i de udlagte
arealer. Formålet med at udpege arealer belastet af lugt over
Miljøstyrelsens lugtgrænser er at skabe mulighed for plan‐
lægning og opførelse af nye boligbebyggelser samtidig med,
at eksisterende produktionsvirksomheder uændret kan fort‐
sætte sine aktiviteter i forhold til deres særskilte bidrag til
lugtbelastningen, selv om der kommer boliger.
Som det fremgår af lovforslaget bemærkninger, er hen‐
sigten med lovforslaget således, at miljømyndighederne ikke
alene på grundlag af etablering af boliger på udlagte arealer
skal kunne skærpe vilkårene for lugt for en eksisterende pro‐
duktionsvirksomhed med uændrede aktiviteter, selv om de
vejledende grænseværdier overskrides. Med det forstås, at
det at der planlægges for eller etableres boliger i områder
belastet af lugt, ikke kan give anledning til skærpede lugtvil‐
kår for eksisterende produktionsvirksomheder med uændre‐
de aktiviteter.
Det forhold, at eksisterende produktionsvirksomheder
uændret kan fortsætte sine igangværende aktiviteter betyder
dog ikke, at lugtvilkår i miljøgodkendelser og påbud aldrig
kan skærpes. Eksisterende produktionsvirksomheder vil li‐
gesom i dag kunne få skærpede vilkår, der udspringer af an‐
dre omstændigheder end udlagte boliger i lugtbelastede
arealer, som fx mulighed for anvendelse af ny teknologi.
I erhvervsministerens vurdering, af, om der kan gives til‐
ladelse, vil det indgå, om nogle af produktionsvirksomhe‐
derne har udviklingsplaner, som gør, at der vil blive afgivet
mere lugt i fremtiden. Hvis det er tilfældet, vil det blive ta‐
get med i den samlede vurdering i forhold til tilladelsen til
kommunen til at kunne planlægge for boliger. Det vil imid‐
lertid uanset erhvervsministerens tilladelse fortsat være mil‐
jømyndigheden, dvs. kommunen eller Miljøstyrelsen, som
træffer afgørelse om miljøgodkendelse af en udvidelse af
produktionsvirksomheden på baggrund af en konkret ansøg‐
ning om godkendelse af udvidelsen. Tilsvarende gør sig
gældende for ikke-godkendelsespligtige produktionsvirk‐
somheder, hvor lugtkrav fastsættes i påbud.
DokumentId
Journalnummer
L 81 - 2019-20 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning
2146307_0002.png
2
Jeg har desuden forelagt spørgsmålet for miljøministeren,
som er ansvarlig for miljøbeskyttelsesloven og lugtvejled‐
ningen. Miljøministeren har oplyst mig følgende:
»Som det fremgår af lovforslaget bemærkninger, er hen‐
sigten med lovforslaget således, at miljømyndighederne ikke
alene på grundlag af etablering af boliger på udlagte arealer
skal kunne skærpe vilkårene for lugt for en eksisterende pro‐
duktionsvirksomhed med uændrede aktiviteter, selv om de
vejledende grænseværdier overskrides. Med det forstås, at
det at der planlægges for eller etableres boliger i områder
belastet af lugt, ikke kan give anledning til skærpede lugtvil‐
kår for eksisterende produktionsvirksomheder med uændre‐
de aktiviteter. Hvis en produktionsvirksomheds fremtidige
udviklingsplaner indebærer udvidelser og ændringer, der gi‐
ver anledning til forøget lugtforurening, og produktionsvirk‐
somheden er godkendelsespligtig, skal produktionsvirksom‐
heden søge om miljøgodkendelse hertil. Godkendelsesmyn‐
digheden, dvs. kommunen eller Miljøstyrelsen vil i sin be‐
handling af sagen bl.a. tage udgangspunkt i lugtvejledningen
ved godkendelse af udvidelsen eller ændringen. Tilsvarende
gør sig gældende for ikke-godkendelsespligtige virksomhe‐
der, hvor lugtkrav fastsættes i påbud.
Det er ikke meningen, at en kommune, som miljømyn‐
dighed, over for en eksisterende produktionsvirksomhed
med uændrede aktiviteter skal træffe en afgørelse om skær‐
pede lugtvilkår, som strider mod kommunens egen planlæg‐
ning og kommunens egen i forvejen indhentede tilladelse fra
erhvervsministeren. Miljøstyrelsen, hvis den er miljømyn‐
dighed, skal tilsvarende handle inden for de rammer og det
beskyttelsesniveau, som er sat med disse regler i planloven,
og den lokalplanlægning, som konkret udmønter sig på bag‐
grund heraf.
Der er en årelang praksis for, at Miljøstyrelsens vejled‐
ninger og således også lugtvejledningen lægges til grund,
når miljømyndighederne træffer afgørelser om miljøgodken‐
delser eller påbud efter miljøbeskyttelsesloven. Ligeledes er
der en årelang praksis for, at klagenævn (Miljø- og Fødeva‐
reklagenævnet) og domstolene lægger vejledningerne til
grund, når de træffer afgørelse eller kendelse. Med ovenstå‐
ende skal forstås, at klagenævn (Miljø- og Fødevareklagen‐
ævnet) og domstolene tager udgangspunkt i lugtvejlednin‐
gen som fortolkningsbidrag ved vurderingen af, om der er
tale om væsentlig forurening. Det bemærkes desuden, at kla‐
genævn (Miljø- og Fødevareklagenævnet) og domstolene,
vil anvende forarbejderne til loven, og i dette tilfælde også L
81, som fortolkningsbidrag, når de træffer afgørelse eller
kendelse. Af bemærkningerne til L 81 fremgår netop, at ”det
er ikke hensigten med lovændringen, at lugtvilkår for virk‐
somheder, som fastsættes efter reglerne i miljøbeskyttelses‐
loven, skal kunne skærpes alene som følge af planlægning af
og etablering af boliger«.
Miljøstyrelsens lugtvejledning vil som opfølgning på
planlovsændringen blive suppleret med vejledende tekst om
lugt fra eksisterende produktionsvirksomheder i boligområ‐
der, der er lokalplanlagt med erhvervsministerens tilladelse
på lugtbelastede arealer, så det udtrykkeligt vil det fremgå,
at der i medfør af planlovens bestemmelser gælder et sænket
beskyttelsesniveau for lugt for sådanne udlagte arealer. Af
lugtvejledningen vil det således udtrykkeligt fremgå, hvor‐
dan eksisterende produktionsvirksomheder skal reguleres i
forhold til planlovens regler om, at der kan planlægges for
boliger på arealer, der er belastet af lugt, således at lokalpla‐
nen, og boliger opført efter lokalplanen, ikke vil medføre, at
eksisterende produktionsvirksomheder i området vil kunne
forhindres i en uændret fortsættelse af deres aktiviteter fsva
lugt alene med henvisning til, at der er etableret boliger, jf.
ovenfor.«
3. Indstillinger
<>
Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflok‐
kurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivel‐
sen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
<Parti/partier>
<>
<Parti/partier>
<>
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
erhvervsministeren,
tiltrådt af
<>:
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler
og indhold:
A.
»Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov
om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om natur‐
beskyttelse og lov om maritim fysisk planlægning (Frist ved
udlæg af sommerhusområder, kommuneplanredegørelse for
Grønt Danmarkskort, overførsel af fleksboligordningen og
muligheder for at vedtage planer eller meddele tilladelse
m.v. efter offentliggørelse af forslag til havplan m.v.)« om‐
fattende titelnote, § 1, nr. 1-6, 11, 23, 24, 26, 29-31, § 2, § 4
og § 5.
B.
»Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (boli‐
ger på arealer belastet af lugt og realisering af forsøgspro‐
jekter)« omfattende § 1, nr. 7-10, 12-22, 25, 27 og 28, § 3
og § 5, stk. 1.
[Forslag om deling af lovforslaget]
b
Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag
Af et
mindretal
(SF), tiltrådt af
<>:
L 81 - 2019-20 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning
2146307_0003.png
3
Til § 1
2)
Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 15, stk. 11,
ændres, »nr. 16« til: »nr. 17«.«
[Lovteknisk rettelse]
Til § 5
»01.
I
§ 5 b, stk. 4, nr. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»Grunde, der
ikke kan bebygges, kan ikke tilbageføres og byttes med nye
grunde som nævnt i 1. pkt.««
[Krav om reel byggemulighed ved omplacering af sommer‐
husgrunde i kystnærhedszonen]
3)
Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»02.
I
§ 5 b, stk. 4, nr. 5,
indsættes som
2. pkt.:
»Der kan
ikke placeres nye sommerhusområder inden for Grønt Dan‐
markskort.««
[Krav om, at nye sommerhusområder ikke kan placeres in‐
den for Grønt Danmarkskort]
Til § 4
4)
Før nr. 1 indsættes som nye numre:
»01.
§ 1, stk. 2, nr. 1,
affattes således:
»1) sikre, at økonomisk vækst, udvikling af havarealer og
udnyttelse af havressourcer kun kan ske på et bæredyg‐
tigt grundlag,«
02.
§ 1, stk. 2, nr. 1,
affattes således:
»2) sikre, at havplanlægningen ikke har negative effekter
eller påvirkninger på havnaturen, biodiversitet eller
vandkvalitet,«.«
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.«
[Ændring af havplanlovens formål]
Af
erhvervsministeren,
tiltrådt af
<>:
5)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 5
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Havplanlægningen kan derudover med henblik på
at understøtte samspillet mellem land og hav tage sigte på at
bidrage til arealudvikling af væsentlig samfundsmæssig be‐
tydning, der forudsætter inddæmning eller opfyldning på sø‐
territoriet til andre formål end kystbeskyttelse.««
[Planlægning for projekter til andre formål end kystbeskyt‐
telse, der kræver inddæmning eller opfyldning på søterritori‐
et]
Til § 5
6)
I
stk. 1
ændres »15. februar 2020« til: »1. april 2020«.
[Udskudt ikrafttræden]
c
Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag
Til § 1
7)
Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:
8)
I
stk. 1
ændres »15. februar 2020« til: »1. april 2020«.
[Udskudt ikrafttræden]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget indebærer, at lovforslaget deles i to
separate lovforslag og dermed udskilles til to selvstændige
lovforslag. Det ene lovforslag vedrører frist ved udlæg af
sommerhusområder, kommuneplanredegørelse for Grønt
Danmarkskort, overførsel af fleksboligordningen og mulig‐
heder for at vedtage planer eller meddele tilladelse m.v. ef‐
ter offentliggørelse af forslag til havplan m.v. Det andet lov‐
forslag vedrører boliger på arealer belastet af lugt og realise‐
ring af forsøgsprojekter.
Til nr. 2
Efter planlovens § 5 b, stk. 4, er erhvervsministeren be‐
myndiget til at udstede et eller flere landsplandirektiver, der
giver kystkommunerne mulighed for at udlægge og ompla‐
cere sommerhusområder i kystnærhedszonen, hvor der ellers
gælder et forbud mod udlæg af nye sommerhusområder, jf.
§ 5 b, stk. 1, nr. 3. Bestemmelsen giver mulighed for at ud‐
lægge nye sommerhusområder med op til 6.000 nye som‐
merhusgrunde, under forudsætning af, at kommunerne lader
mindst 5.000 ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærheds‐
zonen tilbageføre. Muligheden for at udstede landsplandi‐
rektiv om udlæg og omplacering af sommerhusområder skal
anvendes under hensyntagen til en række forhold, der er be‐
skrevet i § 5 b, stk. 4, nr. 1-6.
Det følger af de gældende regler i planlovens § 5, stk. 4,
nr. 2, at den enkelte kommunalbestyrelse skal anvise, hvilke
ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen der kan
tilbageføres, så der byttes eksisterende ubebyggede sommer‐
husområder med ned nye i forholdet 1:1 i de kommuner,
hvor det er muligt.
Det foreslås, at der som § 5 b, stk. 4, nr. 2, 2. pkt., tilfø‐
jes, at grunde, der ikke kan bebygges, ikke kan tilbageføres
og byttes med nye som nævnt i 1. pkt.
Bestemmelsen vil betyde, at arealer, der ikke kan bebyg‐
ges, ikke kan byttes til nye grunde i forholdet 1:1 i forbin‐
delse med udlæg af nye sommerhusområder efter reglerne i
§ 5 b, stk. 4.
Som grunde, der ikke kan bebygges, forstås i denne sam‐
menhæng dels arealer, der af retlige årsager ikke må bebyg‐
ges, dels arealer, der på grund af særlige fysiske forhold
reelt ikke kan bebygges.
Arealer, der af retlige årsager ikke må bebygges, vil for
det første være arealer, der på det foreliggende grundlag ik‐
ke må bebygges med sommerhusbebyggelse på grund af
regler, der har til formål at varetage nærmere bestemte be‐
skyttelsesinteresser knyttet til natur-, landskabs-, miljø- og
kulturinteresser.
L 81 - 2019-20 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning
2146307_0004.png
4
Det forventes navnlig at være relevant for arealer omfat‐
tet af lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 204
af 13. marts 2019 om naturbeskyttelse (naturbeskyttelseslo‐
ven). Der vil bl.a. kunne være tale om arealer, der er omfat‐
tet af naturbeskyttelseslovens regler om beskyttede naturty‐
per, jf. § 3, klitfredede arealer og strandbeskyttelseslinje, jf.
§§ 8 og 15, sø- og å-beskyttelseslinje, jf. § 16, skovbygge‐
linje, jf. § 17, fortidsmindebeskyttelseslinje, jf. § 18, og om
arealer omfattet af fredninger efter regler i lovens kapitel 6.
Også regler i anden lovgivning, der har til formål at varetage
nærmere bestemte beskyttelsesinteresser knyttet til natur-,
landskabs-, miljø-, og kulturinteresser, f.eks. museumslo‐
ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, vil kunne
medføre, at der er tale om arealer, der af retlige årsager ikke
må bebygges.
Hvis arealerne kan bebygges med sommerhusbebyggelse
på grundlag af en undtagelse i lovgivningen eller konkrete
dispensationer m.v., vil de foreslåede regler ikke forhindre,
at arealerne kan tilbageføres og byttes med nye i forholdet
1:1. Som eksempel på en generel undtagelse, der vil kunne
være relevant, kan nævnes § 1 i bekendtgørelse nr. 1067 af
21. august 2018 om beskyttede naturtyper, der bl.a. indehol‐
der en undtagelse for visse naturtyper, der den 1. juli 1992
ligger i sommerhusområde.
Arealer, der af retlige årsager ikke må bebygges, vil for
det andet være arealer, der på det foreliggende grundlag ikke
må bebygges med sommerhusbebyggelse, fordi arealerne i
planlægningen m.v. aktuelt er udlagt til en anvendelse, som
ikke er forenelig med ny sommerhusbebyggelse. Det kan
være tale om arealer, der er omfattet af en lokalplan, byg‐
ningsvedtægt eller en byplanvedtægt, og for arealer, der er
omfattet af en deklaration m.v., der regulerer arealanvendel‐
sen. Eksempelvis bestemmelser om, at arealet udlægges til
fællesarealer uden mulighed for bebyggelse.
Som arealer, der ikke kan bebygges, på grund af særlige
fysiske forhold, forstås i denne sammenhæng arealer, der på
grund af særlige fysiske forhold reelt ikke forventes at kun‐
ne bebygges med sommerhusbebyggelse. Efter omstændig‐
hederne vil det kunne være tilfældet ved atypiske terrænfor‐
hold f.eks. stejle skrænter, der reelt ikke giver mulighed for
at opføres sommerhusbebyggelse. Det må dog med nogen
sikkerhed kunne fastslås, at arealet ikke vil kunne bebygges.
At sommerhusbebyggelse forudsætter terrænregulering,
dræning, pilotering eller lignende vil ikke medføre, at area‐
let ikke kan tilbageføres og byttes i forholdet 1:1 efter ord‐
ningen, hvis sådanne byggeforberedende arbejder efter en
overordnet betragtning ikke er urealistiske set i forhold til
bl.a. anvendelsen af tilsvarende grunde i området. Har area‐
let en sådan karakter, at der faktisk er tale om et moseområ‐
de eller en anden beskyttet naturtype omfattet af naturbe‐
skyttelseslovens § 3, kan dette i sig selv betyde, at arealet
ikke kan tilbageføres og byttes i forholdet 1:1 efter ordnin‐
gen, jf. ovenfor om naturbeskyttelseslovens § 3.
Hvis et sommerhusområde, der tilbageføres og byttes til
nye efter § 5 b, stk. 4, indeholder større sammenhængende
arealer, der ikke kan bebygges som beskrevet, vil disse area‐
ler som udgangspunkt ikke kunne indgå i opgørelsen af,
hvor mange sommerhusgrunde det tilbageførte areal svarer
til, og dermed hvor mange grunde området kan byttes til i et
nyt sommerhusområde. Der kan dog godt medregnes grun‐
de, der kan bebygges, selv om de omfatter mindre arealer,
der ikke kan bebygges.
Til nr. 3
Efter planlovens § 5 b, stk. 4, er erhvervsministeren be‐
myndiget til at udstede et eller flere landsplandirektiver, der
giver kystkommunerne mulighed for at udlægge og ompla‐
cere sommerhusområder i kystnærhedszonen, hvor der ellers
gælder et forbud mod udlæg af nye sommerhusområder, jf.
§ 5 b, stk. 1, nr. 3. Bestemmelsen giver mulighed for at ud‐
lægge nye sommerhusområder med op til 6.000 nye som‐
merhusgrunde, under forudsætning af, at kommunerne lader
mindst 5.000 ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærheds‐
zonen tilbageføre. Muligheden for at udstede landsplandi‐
rektiv om udlæg og omplacering af sommerhusområder skal
anvendes under hensyntagen til en række forhold, der er be‐
skrevet i § 5 b, stk. 4, nr. 1-6.
Det følger af de gældende regler i planlovens § 5, stk. 4,
nr. 5, at nye sommerhusområder skal placeres uden for om‐
råder med særlige landskabsinteresser og naturbeskyttelses‐
interesser og ikke må være i strid med væsentlige nationale
interesser.
Den gældende bestemmelse betyder, at de nye sommer‐
husområder ikke kan placeres i områder, der i kommune‐
planlægningen er udpeget som naturområder med særlige
naturbeskyttelsesinteresser, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr.
14.
Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser er
en af fire områdeudpegninger, der samlet udgør Grønt Dan‐
markskort, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 14, og stk. 2.
De gældende regler forhindrer således ikke, at de nye
sommerhusområder kan placeres inden for de tre andre typer
af udpegninger, der indgår i Grønt Danmarkskort. Disse tre
andre udpegninger er henholdsvis økologiske forbindelser,
potentielle naturområder og potentielle økologiske forbin‐
delse
Det foreslås, at der som § 5 b, stk. 4, nr. 5, 2. pkt., tilfø‐
jes, at der ikke kan placeres nye sommerhusområder inden
for Grønt Danmarkskort.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at der ikke efter
reglerne i planlovens § 5 b, stk. 4, kan udlægges nye som‐
merhusområder inden for Grønt Danmarkskort.
Efter de foreslåede regler vil det således ikke være muligt
med et landsplandirektiv efter § 5 b, stk. 4, at udlægge nye
sommerhusområder i områder, der samtidig i kommunepla‐
nen er udpeget som naturområder med særlige naturbeskyt‐
telsesinteresser, økologiske forbindelser, potentielle natu‐
rområder eller potentielle økologiske forbindelser.
Reglerne for kommunernes planlægning for Grønt Dan‐
markskort ændres ikke med forslaget. Kommunerne vil
uændret have mulighed for at ændre udpegningerne m.v. af
de områder, der samlet udgør Grønt Danmarkskort.
Til nr. 4
Efter § 1, stk. 2, nr. 1, i havplanloven har loven til formål
at fremme økonomisk vækst, udvikling af havarealer og ud‐
L 81 - 2019-20 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning
2146307_0005.png
5
nyttelse af havressourcer på et bæredygtigt grundlag. Med
det i ændringsforslaget foreslåede nr. 01 foreslås, at lovens
formål ændres, således at formålet i stedet bliver at sikre, at
økonomisk vækst, udvikling i havarealer og udnyttelse af
havressourcer kun kan ske på et bæredygtigt grundlag. Æn‐
dringsforslaget vil medføre, at havplanlægningen vil skulle
foregå på en måde, der sikrer en udvikling på et bæredygtigt
grundlag frem for på en måde, der fremmer en sådan udvik‐
ling.
Med det i ændringsforslaget foreslåede nr. 02 foreslås
formålsbestemmelsen i havplanloven udvidet således, at
havplanlægningen samlet set ikke har negative effekter eller
påvirkninger på havnaturen, biodiversitet eller vandkvalitet.
Dette blandt andet for at undgå at havområderne ikke kan le‐
ve op til god miljøtilstand i henhold til havstrategidirektivet.
Ændringsforslaget vil medføre, at havplanlægningen vil
skulle sikre, at havplanen ingen negative effekter eller på‐
virkninger får på havmiljøet. Ændringsforslaget går således
videre end havplandirektivet.
Til nr. 5
I forbindelse med arbejdet med den første havplan er det
blevet vurderet, at der retligt bindende skal kunne foretages
arealudlæg til projekter af væsentlig samfundsmæssig betyd‐
ning, der forudsætter inddæmning eller opfyldning på søter‐
ritoriet til andre formål end kystbeskyttelse.
Havplanlægning skal efter § 5, stk. 2, i lov om maritim
fysisk planlægning (havplanloven) bidrage til en bæredygtig
udvikling af energisektoren til søs, søtransport, transportin‐
frastruktur, fiskeri og akvakultur, indvinding af råstoffer
samt bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet. Hav‐
planlægningen kan derudover bidrage til fremme af bære‐
dygtig turisme, rekreative aktiviteter og friluftsliv m.v., jf.
lovens § 5, stk. 3.
For de sektorer og interesser, der er nævnt i lovens § 5,
stk. 2 og 3, kan der foretages arealudlæg, der afklarer og af‐
vejer de modstridende interesser i området på et tidligt tids‐
punkt. Arealudlæggene vil skulle indgå i grundlaget for de
statslige og kommunale myndigheders planer, tilladelser
m.v.
Efter § 1, stk. 2, nr. 3, og § 6, nr. 3, i havplanloven, skal
havplanlægningen tage hensyn til samspillet mellem land og
hav. Projekter af væsentlig samfundsmæssig betydning, der
forudsætter inddæmning eller opfyldning på søterritoriet til
andre formål end kystbeskyttelse, indgår derfor i de hensyn,
som havplanlægningen skal inddrage.
Med det foreslåede § 5, stk. 4, kan havplanlægningen
med henblik på at understøtte samspillet mellem land og hav
tage sigte på at bidrage til arealudvikling af væsentlig sam‐
fundsmæssig betydning, der forudsætter inddæmning eller
opfyldning på søterritoriet til andre formål end kystbeskyt‐
telse. Herved gives mulighed for, at der foretages arealud‐
læg til en sådan arealudvikling.
Det er hensigten med den foreslåede § 5, stk. 4, at der i
havplanen kan planlægges for inddæmning eller opfyldning
på søterritoriet af væsentlig samfundsmæssig betydning, der
fordrer en samlet afvejning imod de øvrige hensyn der vare‐
tages i havplanen. Af hensyn til en helhedsorienteret hav‐
planlægning foreslås det med § 5, stk. 4, at der retligt bin‐
dende bør kunne foretages arealudlæg til sådanne projekter,
således at der gives mulighed for, at havplanlægningen kan
understøtte den forventede arealudvikling.
Forslaget indebærer ikke en pligt til at planlægge for are‐
aludvikling af væsentlig samfundsmæssig betydning, men
vil alene give mulighed for at kunne planlægge for sådanne
anlægsprojekter af væsentlig samfundsmæssig betydning på
søterritoriet, der f.eks. kræver etablering af kunstige øer el‐
ler landindvinding. Dermed kan der i havplanen reserveres
arealer til kommende inddæmning eller jordopfyld af væ‐
sentlig samfundsmæssig betydning, så de som udgangspunkt
kan friholdes fra anden anvendelse, der kan begrænse reali‐
seringen af jordopfyldningsprojekterne.
Det er således ikke hensigten med den foreslåede bestem‐
melse at stille krav om, at der skal være planlagt for projek‐
ter, der forudsætter inddæmning eller opfyldning på søterri‐
toriet. Kystdirektoratet kan derfor fortsat i langt de fleste til‐
fælde meddele tilladelse efter kystbeskyttelsesloven § 16 a,
stk. 1, nr. 1, til projekter, der forudsætter inddæmning eller
opfyldning på søterritoriet, også selvom området ikke er ud‐
lagt hertil i havplanen. Medmindre det pågældende areal er
udlagt til udvikling af andre sektorer eller andre formål, jf.
lov om maritim fysisk planlægning § 5, stk. 2 og 3, vil der
således i disse tilfælde ikke skulle udarbejdes havplantillæg
eller udstedes, for at der kan meddeles tilladelse. Ændrings‐
forslaget ændrer således ikke på, hvornår havplanen skal
ændres, herunder i form af havplantillæg.
Foretages der en arealreservation til et projekt af væsent‐
lig samfundsmæssig betydning, der forudsætter inddæmning
eller opfyldning på søterritoriet ved at udlægge området her‐
til i havplanen, er der som ved den øvrige havplanlægning
ikke taget stilling til, om projektet kan realiseres efter sek‐
torlovgivningen. Hvis projektet ikke gennemføres ved an‐
lægslov, vil det derfor fortsat være op til Kystdirektoratet at
vurdere, om der kan meddeles tilladelse efter kystbeskyttel‐
sesloven. Dette ændres ikke ved eventuel planlægning. Are‐
alreservationer i havplanen vil alene ske efter forudgående
koordinering med sektormyndigheden.
Det er endvidere ikke hensigten med den forslåede § 5,
stk. 4, at der i havplanen skal planlægges generelt for udvi‐
delse af bestående erhvervshavne, der f.eks. sker ved op‐
fyldning på søterritoriet inden for en erhvervshavns dækken‐
de værker.
Til nr. 6
Det foreslås at ændre ikrafttrædelsestidspunktet fra den
15. februar 2020 til den 1. april 2020. Baggrunden herfor er,
at tidsplanen for Folketingets behandling af lovforslaget er
ændret, således at den foreslåede ikrafttrædelse til den 15.
februar 2020 ikke længere er mulig.
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn‐
dringen i lovforslagets § 1, nr. 12.
L 81 - 2019-20 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning
2146307_0006.png
6
Til nr. 8
Det foreslås at ændre ikrafttrædelsestidspunktet fra den
15. februar 2020 til den 1. april 2020. Baggrunden herfor er,
at tidsplanen for Folketingets behandling af lovforslaget er
ændret, således at den foreslåede ikrafttrædelse til den 15.
februar 2020 ikke længere er mulig.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. december 2019 og var
til 1. behandling den 12. december 2019. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudval‐
get.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i < > møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 9. septem‐
ber 2019 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del – bilag
38, folketingsåret 2018-19, 2. samling. Den 4. december
2019 sendte erhvervsministeren høringssvarene og et hø‐
ringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla‐
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 20 spørgsmål
til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Thomas Jensen (S) Henrik Møller (S)
Kasper Roug (S)
nfmd.
Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Rasmus Stoklund (S) Katrine Robsøe (RV) Ida Auken (RV)
Theresa Berg Andersen (SF) Ina Strøjer-Schmidt (SF) Victoria Velasquez (EL) Rune Lund (EL) Uffe Elbæk (ALT)
Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Lars Christian Lilleholt (V)
fmd.
Anne Honoré Østergaard (V)
Christoffer Aagaard Melson (V) Peter Juel-Jensen (V) Tommy Ahlers (V) Hans Kristian Skibby (DF)
Mette Hjermind Dencker (DF) Mona Juul (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Rasmus Jarlov (KF) Alex Vanopslagh (LA)
Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Alternativet (ALT)
48
42
16
16
14
13
13
5
Nye Borgerlige (NB)
Liberal Alliance (LA)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
4
3
1
1
1
1
1