Erhvervsudvalget 2019-20, Erhvervsudvalget 2019-20, Erhvervsudvalget 2019-20
L 81 Bilag 6, L 81 A Bilag 6, L 81 B Bilag 6
Offentligt
2146018_0001.png
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om
naturbeskyttelse og lov om maritim fysisk planlægning
1
(Frist ved udlæg af sommerhusområder, kommuneplanredegørelse for Grønt Danmarkskort, boliger på area-
ler belastet af lugt, overførsel af fleksboligordningen, realisering af forsøgsprojekter og muligheder for at
vedtage planer eller meddele tilladelse m.v. efter offentliggørelse af forslag til havplan m.v.)
Af erhvervsministeren (Simon Kollerup)
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:
A. »Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov
om naturbeskyttelse og lov om maritim fysisk planlægning (Frist ved udlæg af sommerhusområder, kommu-
neplanredegørelse for Grønt Danmarkskort, overførsel af fleksboligordningen og muligheder for at vedtage
planer eller meddele tilladelse m.v. efter offentliggørelse af forslag til havplan m.v.)« omfattende titelnote, §
1, nr. 1-6, 11, 23-24, 26, 29-31, § 2, § 4 og § 5.
B. »Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (boliger på arealer belastet af lugt og realisering af
forsøgsprojekter)« omfattende § 1, nr. 7-10, 12-22, 25, 27-28, § 3 og § 5, stk. 1.
[Forslag om deling af lovforslaget]
b
Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag
Til § 4
2)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I
§ 5
indsættes som
stk. 4:
»Stk.
4.
Havplanlægningen kan derudover med henblik på at understøtte samspillet mellem land og hav tage
sigte på at bidrage til arealudvikling af væsentlig samfundsmæssig betydning, der forudsætter inddæmning
eller opfyldning på søterritoriet til andre formål end kystbeskyttelse.
[Planlægning for projekter til andre formål end kystbeskyttelse, der kræver inddæmning eller opfyldning på
søterritoriet]
Til § 5
3)
I
stk. 1
ændres »15, februar 2020« til: »1. april 2020«.
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23.
juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 135.
L 81 - 2019-20 - Bilag 6: Ændringsforslag fra erhvervsministeren
[Udskudt ikrafttræden]
c
Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag
Til § 1
4)
Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 15, stk. 11,
ændres, »nr. 16« til: »nr. 17«.«
[Lovteknisk rettelse]
Til § 5
5)
I
stk. 1
ændres »15, februar 2020« til: »1. april 2020«.
[Udskudt ikrafttræden]
Bemærkninger
Til nr. 1:
Ændringsforslaget indebærer, at lovforslaget deles i to separate lovforslag og dermed udskilles til to selv-
stændige lovforslag. Det ene lovforslag vedrører frist ved udlæg af sommerhusområder, kommuneplanrede-
gørelse for Grønt Danmarkskort, overførsel af fleksboligordningen og muligheder for at vedtage planer eller
meddele tilladelse m.v. efter offentliggørelse af forslag til havplan m.v. Det andet lovforslag vedrører boliger
på arealer belastet af lugt og realisering af forsøgsprojekter.
Til nr. 2:
I forbindelse med arbejdet med den første havplan er det blevet vurderet, at der retligt bindende skal kunne
foretages arealudlæg til projekter af væsentlig samfundsmæssig betydning, der forudsætter inddæmning eller
opfyldning på søterritoriet til andre formål end kystbeskyttelse.
Havplanlægning skal efter § 5, stk. 2, i lov om maritim fysisk planlægning (havplanloven) bidrage til en bæ-
redygtig udvikling af energisektoren til søs, søtransport, transportinfrastruktur, fiskeri og akvakultur, indvin-
ding af råstoffer samt bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet. Havplanlægningen kan derudover bi-
drage til fremme af bæredygtig turisme, rekreative aktiviteter og friluftsliv m.v., jf. lovens § 5, stk. 3.
For de sektorer og interesser, der er nævnt i lovens § 5, stk. 2 og 3, kan der foretages arealudlæg, der afklarer
og afvejer de modstridende interesser i området på et tidligt tidspunkt. Arealudlæggene vil skulle indgå i
grundlaget for de statslige og kommunale myndigheders planer, tilladelser m.v.
Efter § 1, stk. 2, nr. 3, og § 6, nr. 3, i havplanloven, skal havplanlægningen tage hensyn til samspillet mellem
land og hav. Projekter af væsentlig samfundsmæssig betydning, der forudsætter inddæmning eller opfyldning
på søterritoriet til andre formål end kystbeskyttelse, indgår derfor i de hensyn, som havplanlægningen skal
inddrage.
Med det foreslåede § 5, stk. 4, kan havplanlægningen med henblik på at understøtte samspillet mellem land og
hav tage sigte på at bidrage til arealudvikling af væsentlig samfundsmæssig betydning, der forudsætter ind-
dæmning eller opfyldning på søterritoriet til andre formål end kystbeskyttelse. Herved gives mulighed for, at
der foretages arealudlæg til en sådan arealudvikling.
L 81 - 2019-20 - Bilag 6: Ændringsforslag fra erhvervsministeren
Det er hensigten med den foreslåede § 5, stk. 4, at der i havplanen kan planlægges for inddæmning eller op-
fyldning på søterritoriet af væsentlig samfundsmæssig betydning, der fordrer en samlet afvejning imod de
øvrige hensyn der varetages i havplanen. Af hensyn til en helhedsorienteret havplanlægning foreslås det med
§ 5, stk. 4, at der retligt bindende bør kunne foretages arealudlæg til sådanne projekter, således at der gives
mulighed for, at havplanlægningen kan understøtte den forventede arealudvikling.
Forslaget indebærer ikke en pligt til at planlægge for arealudvikling af væsentlig samfundsmæssig betydning,
men vil alene give mulighed for at kunne planlægge for sådanne anlægsprojekter af væsentlig samfundsmæssig
betydning på søterritoriet, der f.eks. kræver etablering af kunstige øer eller landindvinding. Dermed kan der i
havplanen reserveres arealer til kommende inddæmning eller jordopfyld af væsentlig samfundsmæssig betyd-
ning, så de som udgangspunkt kan friholdes fra anden anvendelse, der kan begrænse realiseringen af jordop-
fyldningsprojekterne.
Det er således ikke hensigten med den foreslåede bestemmelse at stille krav om, at der skal være planlagt for
projekter, der forudsætter inddæmning eller opfyldning på søterritoriet. Kystdirektoratet kan derfor fortsat i
langt de fleste tilfælde meddele tilladelse efter kystbeskyttelsesloven § 16 a, stk. 1, nr. 1, til projekter, der
forudsætter inddæmning eller opfyldning på søterritoriet, også selvom området ikke er udlagt hertil i havpla-
nen. Medmindre det pågældende areal er udlagt til udvikling af andre sektorer eller andre formål, jf. lov om
maritim fysisk planlægning § 5, stk. 2 og 3, vil der således i disse tilfælde ikke skulle udarbejdes havplantillæg
eller udstedes, for at der kan meddeles tilladelse. Ændringsforslaget ændrer således ikke på, hvornår havplanen
skal ændres, herunder i form af havplantillæg.
Foretages der en arealreservation til et projekt af væsentlig samfundsmæssig betydning, der forudsætter ind-
dæmning eller opfyldning på søterritoriet ved at udlægge området hertil i havplanen, er der som ved den øvrige
havplanlægning ikke taget stilling til, om projektet kan realiseres efter sektorlovgivningen. Hvis projektet ikke
gennemføres ved anlægslov, vil det derfor fortsat være op til Kystdirektoratet at vurdere, om der kan meddeles
tilladelse efter kystbeskyttelsesloven. Dette ændres ikke ved eventuel planlægning. Arealreservationer i hav-
planen vil alene ske efter forudgående koordinering med sektormyndigheden.
Det er endvidere ikke hensigten med den forslåede § 5, stk. 4, at der i havplanen skal planlægges generelt for
udvidelse af bestående erhvervshavne, der f.eks. sker ved opfyldning på søterritoriet inden for en erhvervs-
havns dækkende værker.
Til nr. 3:
Det foreslås at ændre ikrafttrædelsestidspunktet fra den 15. februar 2020 til den 1. april 2020. Baggrunden
herfor er, at tidsplanen for Folketingets behandling af lovforslaget er ændret, således at den foreslåede ikraft-
trædelse til den 15. februar 2020 ikke længere er mulig.
Til nr. 4:
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen i lovforslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 5:
Det foreslås at ændre ikrafttrædelsestidspunktet fra den 15. februar 2020 til den 1. april 2020. Baggrunden
herfor er, at tidsplanen for Folketingets behandling af lovforslaget er ændret, således at den foreslåede ikraft-
trædelse til den 15. februar 2020 ikke længere er mulig.