L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20, Erhvervsudvalget 2019-20, Erhvervsudvalget 2019-20
L 81 Bilag 1, L 81 A Bilag 1, L 81 B Bilag 1
Offentligt

Høringssvar

Arkitektskolen Aarhus

Asfaltsindustrien

Branche org. For DK vejtransport

Daka Denmark A/S

Dansk Byggeri

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Danske Arkitektvirksomheder

Danske Havne

Danske Havnevirksomheder

Danmark Naturfredningsforening (DN)

Feriehusudlejernes Brancheforening

Friluftsrådet

Kommunernes Landsforening (KL)

Kolding Kommune

Kyst og Naturturisme

Landbrug og Fødevare

Marine Ingredients DK

Michael Andersen

Praktiserende landinspektører

Randers Kommune

Rebild Kommune

RUC

Tinglysningsretten

Træskibssammenslutningen

Varde Kommune

Vikingeskibsmuseet

Aarhus kommune

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervs- og Vækstministeriet

[email protected]

HØRINGSSVAR VEDR. 2 FORSLAG TIL

ÆNDRING AF PLANLOVEN

Dato: 10/09 2019

Side 1 af 2

J.nr. 054-1-17

MO/LR

Nærværende brev skal ses som svar på de to lovforslag der er fremsendt

i høring til Arkitektskolen Aarhus 9. september 2019. Begge lovforslag om-

handler ændringer af forskellige love, men hér givet kun svar på forslaget

om ændringen i planlægningen for Grønt Danmarkskort og ændringen af

planlægning i områder med lugtgener.

Grønt Danmarkskort

Det virker ofte som om der primært er tale om at lave en masse skriftlige

redegørelser - i dette tilfælde såkaldte supplerende redegørelseskrav. Hvis

ikke der pustes initiativ, ressourcer og tankevirksomhed ind i

realiseringen

af de udpegninger, der i øvrigt i mange år allerede

har

været del af kom-

muneplankataloget, ja så giver det ikke megen mening. Vi får ikke mere

Grønt Danmark af give eksisterende udpegninger en ny titel, ligesom vi

ikke får mere natur af at uddybe redegørelser for hvor god en idé det kun-

ne være med mere natur. Jeg er overbevist om at der i kommunerne er de

fornødne kompetencer og viden til at udvikle en realisering af naturtiltag.

Det der er brug for, er en plan for realisering og ikke en plan for planlæg-

ning. Om så det er en kommunal naturfond, hvor bygherrer kan indbetale

hvis de kun i begrænset omfang kan sikre opholdsarealer ved boligejen-

domme (a la kommunale parkeringsfonde) eller et statsligt forankret initia-

tiv med puljer, må jo så være dét der skal drøftes.

Planlægning for lugtpåvirkning

Mht. boliger på arealer belastet af lugt, virker lovforslaget som en dårlig

idé. Man kan alene se alle de bestemmelser der skal implementeres for at

få det til at hænge sammen (fx. hermetisk lukkede boliger og -kontorer).

For det første burde det være muligt for alle at åbne et vindue i egen bolig.

For det andet burde væsentlig lugtpåvirkning være et godt ﬁngerpeg om

at enten bygge boligen andetsteds, eller gøre noget ved lugten. Det burde

ikke give anledning til alle mulige tekniske foranstaltninger for at afbøde

problemet. Spørgsmålet bør som altid være – hvem er det vi planlægger

for? I dette tilfælde lægges miljøpåvirkningens konsekvenser over på frem-

Arkitektskolen Aarhus I Nørreport 20 | 8000 Aarhus C I +45 8936 0000 I [email protected] | www.aarch.dk

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

tidige beboere, idet det bliver deres eget ansvar at vedligeholde et venti-

lationsanlæg der kan bøde lugtgenen. Miljøbelastningen lægges således

entydigt over på alle fremtidige beboere. Det virker urimeligt.

Jeg vil gerne afslutningsvist henlede opmærksomheden på indledningen

til lovbemærkningerne (s. 4):

Det har imidlertid vist sig, at der i byer er et ønske om i særlige tilfælde at kunne plan-

lægge for boliger med oplukkelige vinduer og altaner i områder og højder belastet af lugt

for at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel efter boliger.

Hvem er det der har dette særlige ønske? Et ønske om at planlægge for

boliger med altan i områder belastet af lugt? Svaret må være grundejer,

udviklingsselskab og/eller developer. Argumentet giver nemlig kun me-

ning, såfremt der ikke er andre relevante arealer at byudvikle på. Det kan

måske virke økonomisk rationelt på den korte bane, men det er udtryk for

en sløj byplanlægning.

Dato: 10/09 2019

Side 2 af 2

J.nr. 054-1-17

MO/LR

bedste hilsner

Martin Odgaard

Adjunkt, Arkitekt, Ph.d.

[email protected]

Arkitektskolen Aarhus I Nørreport 20 | 8000 Aarhus C I +45 8936 0000 I [email protected] | www.aarch.dk

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

ASFALTINDUSTRIEN

4. oktober.2019

Ref.: Ai/MiU/TLK

Erhvervsstyrelsen

[email protected]

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om planlægning

Asfaltindustrien takker for høringsmaterialet. Vi fraråder at gennemføre de foreslåede ændringer

for planlægning af boliger i konsekvensområder, der er belastet af lugt. Ændringerne vil efter

vores opfattelse betyde, at klare og operative regler i den nuværende lov risikerer at blive

erstattet med uklarhed og usikkerhed. Vi frygter, at det vil føre til konflikter til gene for både

borgere og produktionsvirksomheder.

Asfaltindustriens medlemsvirksomheder har tilsammen 38 asfaltværker rundt om i landet, både

afsidesliggende og bynære, herunder nogle i områder, som er blevet byudviklet. Industrien var

derfor glad for den balance mellem hensynet til vækst og erhvervsudvikling og hensyn til miljø,

natur og mennesker, som man ønskede at skabe med ændringen af planloven i 2017.

Det er industriens opfattelse, at implementeringen af loven har givet den ønskede balance med

klare og operative regler for kommunerne i deres planlægning. En dispensationsmulighed til

erhvervsministeren til at give samtykke til, at der bygges boliger i konsekvensområder, vil give

en uacceptabel usikkerhed i forhold til den nuværende balance.

Asfaltindustrien finder desuden ikke, at den foreslåede proces for kommunalbestyrelsens

redegørelse i forbindelse med en dispensationsansøgning er mulig at implementere i praksis.

For mange produktionsprocessers vedkommende er lugt ikke en konstant størrelse. Der kan

være mange faktorer, som f.eks. vind og vejr og variation i råstoffer, som har betydning for, om

der opstår lugt og hvor kraftig lugten er på de enkelte dage. Vi bemærker desuden, at der i dag

ikke er anerkendte og valide målemetoder til lugtbidrag fra diffuse kilder fra asfaltværker. Det

betyder, at kommunen ikke vil kunne tage højde for disse i en redegørelse. Men den enkelte

borger kan godt føle sig generet af denne lugt alligevel. At kortlægge hvor mange virksomheder,

der udleder lugt samt hvor meget, kan således efter vores opfattelse ikke lade sig gøre i praksis.

Vi bemærker hertil, at det i det sammenfattende skema fremgår, at der ingen negative

økonomiske og administrative konsekvenser er for hverken myndighed eller virksomhed.

Dette er vi ikke enige i. Hvis en kommune skal gennemføre en redegørelse over virksomheders

lugt som beskrevet i forslaget, vil det blive et ganske omfattende arbejde – både for myndighed

og de berørte virksomheder. I den forbindelse bemærker vi, at vi finder det positivt, at der trods

alt er lagt op til, at der i planerne skal redegøres for, hvordan der er taget højde for

virksomhederne og deres udviklingsplaner.

Vi bemærker, at der i forslaget er lagt op til, at det skal have betydning om der er en eller flere

virksomheder, der vil blive berørt i deres drifts- og udviklingsmuligheder. Dette kan efter vores

opfattelse meget vel komme til at lægge et urimeligt pres på enkelvirksomheder.

Endelig mener vi ikke, at det bør være en førsteprioritet at bygge boliger i eller op ad et område,

der er udlagt til produktionserhverv, men hvor en virksomhed er lukket eller flytter. Det er i

forvejen ikke nemt for danske produktionsvirksomheder at finde egnede beliggenheder og en

virksomhed, der lukker eller flytter fra et område med gode logistikforhold for produktion, bør i

stedet være en mulighed for en anden produktionsvirksomhed til at etablere sig.

Lautrupvang 2

⋅

DK 2750 Ballerup

⋅

Tlf. +45 3678 0822

⋅

Fax +45 3677 1208

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

ASFALTINDUSTRIEN

Asfaltindustrien står naturligvis til rådighed for en uddybning af dette høringssvar.

Med venlig hilsen

Trine Leth Kølby

Lautrupvang 2

⋅

DK 2750 Ballerup

⋅

Tlf. +45 3678 0822

⋅

Fax +45 3677 1208

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Sendt per mail til

[email protected]

Dato: 02.10.2019

Høring over forslag til lov om ændring af planloven, boligreguleringsloven,

naturbeskyttelsesloven og havplanloven samt høring over forslag til lov om ændring

af planloven (Sag nr.: 2019-11962)

ITD Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, kvitterer for fremsendte

forslag og muligheden for at afgive bemærkninger hertil.

ITD har

be ærk i ger til ”Forslag 2,

hvor det foreslås, at der skabes mulighed for i

særlige tilfælde med erhvervsministerens tilladelse at give kommuner mulighed for at

planlægge for arealer belastet af lugt i konsekvensområder til opførelse af boliger med

altaner og vinduer, som kan åbnes.

Generelle bemærkninger

til ”Forslag 2”

ITD støtter op om sigtet med reglerne, der er at åbne mulighed for i større omfang at

planlægge for både virksomheder og byudvikling i lugtbelastede områder, herunder

opførelsen af boliger med altaner og vinduer, der kan åbnes.

ITD bifalder, at transport- og logistikvirksomheder tilføjes i en ny §11 b, stk. 1 nr. 16,

hvorved præciseres, at konsekvensområder omkring erhvervsområder ikke kun er

forbeholdt produktionsvirksomheder, men også transport- og logistikvirksomheder,

der i høj grad understøtter produktionsvirksomheders rammevilkår.

Et nyt stk. 11 i planlovens §16 hilses velkommen. Her fremgår, at redegørelsen for

lokalplanforslag, som omfatter boliger på lugtbelastede arealer, så vidt muligt skal

være tilvejebragt i dialog med de berørte virksomheder. Derved kan sikres at alle

konkrete forhold tages i betragtning, herunder ikke mindst virksomhedernes drifts- og

udviklingsmuligheder.

ITD vil gerne understrege, at byplanlægningen ikke må give grundlag for at skærpe

vilkårene for eksisterende virksomheder, hvis der etableres boliger i området.

Tilsvarende må eventuelle klager og konflikter mellem virksomheder og borgere ikke

få negative konsekvenser for virksomhedernes fortsatte drift og investeringer.

Med venlig hilsen

Marianne Frank

Side 1 af 1

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

[email protected]

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

John Jensen (JOJ) <[email protected]>

26. september 2019 10:11

[email protected]

Bemærkninger vedr. høring over udkast til ændring af lov om planlægning m.m.,

sag nr. 2019-11962

Høringsbrev 9 9 2019-1.pdf

Hermed fremsender Daka Denmarks bemærkninger ifm. Erhvervsstyrelsens høring af:

1) Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om

naturbeskyttelse og lov om maritim fysisk planlægning.

2) Forslag til lov om ændring af lov om planlægning.

Iht. høringsudkastet anser vi det for særdeles problematisk at give mulighed for opførelse af boliger i ”lugtramte”

områder:

Vi har i dag erfaringer med, at påvirkning af visse typer lugt kan give anledning til at naboer føler sig stærkt

generet selv ved et beregningsmæssigt lugtniveau markant under 5 LE/m3. Set i dette lys må 20 LE/m3 sige

at være en meget høj værdi.

Sammenhængen mellem lugtintensitet og lugtkoncentration antages at være logaritmisk. Denne

logaritmiske sammenhæng betyder, at en reduktion i lugtkoncentrationen

ikke giver en proportional reduktion i intensiteten af lugten og dermed af genen ved lugten. Fastsættes en

øvre lugtgrænse på 20 LE/m3 vil en mindre overskridelse heraf formentlig ikke kunne registreres og må

derfor antages at være ubetydelig.

Bosætter man sig i et sådant område vil der være ganske vanskeligt at få en forudgående fornemmelse for,

hvor kraftig lugtpåvirkningen faktisk må være.

Hvorledes sikres fyldestgørende dokumentation for virksomhedernes lugtpåvirkninger, såfremt denne ikke

foreligger og hvem betaler? Ofte vil der kun foreligge ingen eller få lugtmålinger, hvilket er et meget

sparsomt grundlag, ikke mindst i lyset af den store usikkerhed i bestemmelsen af lugtpåvirkningen.

Der er tale om en parameter, der er præget af en væsentligt usikkerhed. Hvor prøvetagning, analyse og

spredningsberegning viser en beregningsmæssig påvirkning på 20 LE/m3 kan den reelle påvirkning være

langt højere.

Lugtreguleringsområdet er pt. under revision via en måske kommende ny udgave af Lugtvejledningen. Dette

giver anledning til yderligere en stor usikkerhed omkring det fremtidige reguleringsgrundlag.

Der er en risiko for, at naboer kan påberåbe sig, at længere tids påvirkning af væsentlig lugt vil have

betydning for helbredet, ikke mindst det psykiske. Er der sket en sundhedsfaglig afklaring af denne

problemstilling?

Hvilken lugtgrænse kan i et sådant område forventes at gælde i 1,5 m højde: 5 LE/m3 (by) eller 10 LE/m3

(åbent land/erhverv)?

Der bør foretages en vurdering af den nuværende beregningsmetodes ”robusthed” ift. variation af

lugtkoncentration i forskellige højder.

Med venlig hilsen | Best regards | Mit freundlichen Grüßen

---

John Jensen (JOJ)

Environment & Safety Manager

Daka Denmark A/S

Lundagervej 21 | DK-8722 Hedensted | VAT: DK33776039

T: +45 7928 4200 | M: +45 5156 4663

[email protected]

Skype for Business

www.daka.dk

www.saria.com

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

30.09.2019

J-nr.: 211808 / 2686026

Høring over forslag til ændring af lov om planloven, boligreguleringsloven m.m. og

høring over forslag til ændring af lov om planlægning (Boliger på arealer belastet af

lugt) Sag nr. 2019-11962

Dansk Byggeri takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte høringsforslag.

Kommentarer til forslag til ændring af lov om planlægning, lov om midlertidig regule-

ring af boligforholdene, lov om naturbeskyttelse og lov om maritim fysisk planlæg-

ning.

Dansk Byggeri finder det fornuftigt, at der indføres en solnedgangsklausul, så ubebyggede

sommerhusgrunde tilbageføres. Det kan give kommunerne mulighed for, at de kan udlægge

nye sommerhusområder, som forhåbentligt i højere grad imødekommer købernes efter-

spørgsel, end det har været tilfældet med de grunde som tilbageføres. Ligeledes støtter

Dansk Byggeri op om, at reguleringen af fleksboliger flyttes fra boligreguleringsloven til plan-

loven, som kan give kommunerne mulighed for mere strategisk sammentænkning af fleksbo-

liger med en række andre tiltag under planloven.

Kommentarer til forslag om lov om ændring af lov om planlægning

Dansk Byggeri finder det vigtigt, at boliger og erhvervsområder i byerne ikke bliver gensidigt

udelukkende, men at der i stedet udvikles muligheder for, at der kan være plads til både er-

hvervsliv og byudvikling i de stadigt tættere befolkede byer. På den baggrund finder Dansk

Byggeri det positivt, at der i lovforslaget åbnes op for at etablere boliger i områder, hvor det

ellers ikke har været muligt pga. lugtgener fra produktionsvirksomheder.

Det er dog vigtigt for Dansk Byggeri, at det bliver på de allerede etablerede produktionsvirk-

somheders præmisser, således at et eventuelt boligbyggeri ikke bliver en barriere for virk-

somhedernes videre produktion eller omkringliggende infrastruktur, hvis en af disse skal om-

lægges, udvides eller lignende. Det er afgørende for Dansk Byggeri, at produktionsvirksom-

heder m.m. ikke presses ud af områder i byerne, der med tiden er blevet attraktive til udvik-

ling af boliger. På den baggrund støtter Dansk Byggeri op om partshøringen forud for tilde-

ling af dispensation til bebyggelse af boliger i områder belastet af lugtgener. Dansk Byggeri

havde dog gerne set, at der var muligt at anke den endelige afgørelse.

Dansk Byggeri stiller sig gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående bemærkninger,

såfremt dette ønskes.

Venlig hilsen

Dansk Byggeri

Anne Gram

Chefkonsulent

Nørre Voldgade 106

1358 København K

Telefon: 72 16 00 00

CVR-nr.:26 91 11 25

www.danskbyggeri.dk

[email protected]

Jyske Bank:

5032 - 0001028719

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Sendt pr. e-mail til

[email protected]

8. oktober 2019

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om midlertidig regule-

ring af boligforholdene, lov om naturbeskyttelse og lov om maritim fysisk

planlægning samt forslag til lov om ændring af lov om planlægning

Dansk Erhverv har modtaget udkast til lov om ændring af lov om planlægning, lov om midlertidig re-

gulering af boligforholdene, lov om naturbeskyttelse og lov om maritim fysisk planlægning samt for-

slag til lov om ændring af lov om planlægning og vil gerne afgive høringssvar hertil.

Bemærkninger

Dansk Erhverv kan samlet set støtte lovforslagene, der er med til at sætte rammerne for blandt andet

turismeudviklingen langs den danske kyst. Dansk Erhverv har ikke særskilte kommentarer til forslag

til lov om ændring af lov om planlægning. De detaljerede bemærkninger til forslag til lov om ændring

af lov om planlægning, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om naturbeskyttelse og

lov om maritim fysisk planlægning følger nedenfor.

Bemærkninger til den

kortere frist ved udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen

Dansk Erhverv anser halveringen af fristen fra de nuværende otte år til fremover fire år som i nogle

tilfælde for kort, da det kan tage lang tid at udvikle sommerhusprojekter

–

især hvis der skal være tid

til inddragelse af mange aktører i processen. Tidsfristen anses for rimelig, hvis der i loven indbygges en

mulighed om en fristforlængelse på to år i de tilfælde, hvor der er en proces med etablering af nye som-

merhusområder i gang, men ikke færdig og det vurderes sandsynligt, at dette ville kunne nås inden for

yderligere to år. Dansk Erhverv bakker dermed op om høringssvaret fra Feriehusudlejernes Branche-

forening.

Bemærkninger til overførslen af fleksboligordningen fra boligreguleringsloven til planloven

Dansk Erhverv bakker op om overførslen af fleksboligordningen fra Boligreguleringsloven til Planlo-

ven, så udviklingen af fleksboligordningen kan indgå i et bredere planlægningshensyn.

[email protected]

2019-11962/AFS

Side 1/2

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Bemærkninger til muligheden for fristforlængelse og mindre ændringer af forsøgsprojekter

Dansk Erhverv er positiv over for en mulighed for fristforlængelse af forsøgsprojekterne, således at

projekterne, der er i proces og har en god udsigt til at blive realiseret, kan få en forlængelse for at nå i

mål. Dansk Erhverv bakker ligeldes op om, at der skabes muligheder for mindre ændringer af forsøgs-

projekterne. Forsøgsprojekterne er et vigtigt skridt på vejen til at udvikle og nytænke kystturismen i

Danmark og skabe nye oplevelser og tilbud til turisterne og derfor er det positivt at se, at der udvises

fleksibilitet og forståelse for udviklingsprocesserne hos de forskellige projekter.

Dansk Erhverv stiller sig til rådighed for en uddybning af høringssvaret.

Med venlig hilsen

Anne Fuglsang-Damgaard Sina

Politisk konsulent

Dansk Erhverv

Side 2/2

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

2. oktober 2019

MOLO

DI-2019-13910

Deres sagsnr.: 2019-11962

Erhvervsstyrelsen

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 Købehavn

Sendt elektronisk til:

[email protected]

Dansk Industri

Confederation of Danish Industry

Høringssvar - forslag om planlovsændring vedr. sommerhuse og

kystplanlægning samt lugt

DI har modtaget materiale om "lovforslag - ændring af planloven, boligreguleringsloven,

naturbeskyttelsesloven og havplanloven”. Materialet indeholder to dele:

1. Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om midlertidig regulering af

boligforholdene, lov om naturbeskyttelse og lov om maritim fysisk planlægning.

2. Forslag til lov om ændring af lov om planlægning.

For så vidt angår den første del afhøringsmaterialet, skal DI kvittere for, at ministeriet vil

give mulighed for at forlænge fristen for den fysiske påbegyndelse af et forsøgsprojekt, da

det i praksis har vist sig, at planlægnings- og projekteringsfasen i en række tilfælde tager

længere tid. Ligeledes finder DI det positivt, at ministeren fremadrettet vil kunne god

kende justeringer af projektet, som ikke ændrer substantielt ved selve forsøgsprojektet.

Endeligt skal DI kvittere for, at solnedgangsklausulen i forhold til sommerhusområder,

som ikke er lokalplanlagt, bliver skærpet fra 8 til 4 år.

For så vidt angår den anden del afhøringsmaterialet levitterer DI for, at der er søgt at finde

en balanceret løsning, som både tager hensyn til byernes udvildingsmuligheder og virk

somhedernes muligheder for fortsat at virke på de områder, hvor de ligger i dag.

DI kan tilslutte sig den foreslåede løsning og lægger vægt på, at det er erhvervsministeren,

som efter ansøgning i særlige tilfælde kan give en kommunalbestyrelse tilladelse til at fo

retage planlægning for boliger på lugtbelastede arealer - som det også fremgå af forslaget.

Det foreslås, at oplysninger om de forhøjede lugtgrænser fremgår, så det er tydeligt for

borgerne. Det er vigtigt at fastholde, da 30 lugtenheder er højt sammenlignet med de 5-

10 lugtenheder, som er de tilladte grænser i dag.

Det fremgår af lovforslaget, at klageadgangen i de situationer, hvor der foreligger en plan

lovstilladelse fra erhvervsministeren, er afskåret efter planloven. Imidlertid indgives og

behandles Idager over lugt efter miljøbeskyttelseslovens regler. Det skal silo-es, at der ikke

er konflikter mellem de to lovgivninger, da det vil give usikre vilkår for virksomhederne i

disse områder.

H. C. Andersens Boulevard 18

1787 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

di(3)di.dk

di.dk

CVR: 16 07 75 93

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

DI deltager gerne i det videre arbejde med kriterier for tilladelsesordningen, herunder

også i forhold til de mere tekniske spørgsmål om lugtkoncentration, lugtintensitet og må-

leusikkerheder.

Med venlig hilsen

Tine Roed

Direktør

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

[email protected]

Danske Arkitektvirksomheder

Vesterbrogade 1E, 2. sal

1620 København V

Tlf. 32 83 05 00

[email protected]

www.danskeark.dk

Høringssvar over lovforslag - ændring af planloven, boligreguleringsloven,

naturbeskyttelsesloven og havplanloven

Med henvisning til høringsmaterialet om ændring af planloven,

boligreguleringsloven, naturbeskyttelsesloven og havplanloven udsendt den 9.

september 2019 følger her Danske Arkitektvirksomheders høringssvar til

lovforslaget.

Danske Arkitektvirksomheders bemærkninger omfatter udelukkende

kommentarer til ændring 2) den påtænkte ændring af planloven for arealer

belastet af lugt.

Dato: 01102019

Journalnr. J.nr 01/LE

Ref.: LE/PAS

Generelt til Lovforslag om ændring til Planloven bemærkes:

Ændring af planloven i 2017 gjorde det sværere for kommunerne at

planlægge etablering af nye boliger på trods af et stort behov, herunder

byudvikle havnearealer etc fordi der var krav om hermetisk lukkede boliger,

der skaber dårligere boliger og dermed livskvalitet.

Det fremlagte forslag om ændring af planloven hilses derfor velkommen af

Danske Arkitektvirksomheder.

Med lovforslaget gøres det nemmere at planlægge og opfylde behovet for nye

boliger med altaner og oplukkelige vinduer, ovenikøbet med en attraktiv

beliggenhed. Det vil give større livskvalitet, boliger med bedre indeklima og

bedre mulighed for beboere at få adgang til frisk luft, hvilket gavner sundhed

og velvære. Den påtænkte lovændring, med adgang til altan og oplukkelige

vinduer er helt afgørende, hvis vores byer skal udvikles bæredygtigt og leve op

til FN´s verdensmål.

Lovforslaget sikrer derudover en rimelig balance mellem hensynet til

erhvervslivet og kommunernes behov for udvikle områder til beboelse, hvorfor

vi støtter lovforslaget fremsættelse og forhåbentlig vedtagelse i Folketinget.

Konkret til Lovforslag om ændring til Planloven bemærkes:

Derudover er der ikke yderligere kommentarer til lovforslaget.

Side 1 af 2

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Danske Arkitektvirksomheder uddyber gerne ovenstående synspunkter

Med venlig hilsen

Lene Espersen

Adm. Direktør

Tlf.: 23276926

E-mail:

[email protected]

Side 2 af 2

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Sendt elektronisk til: [email protected]

Bredgade 23, 2. tv

1260 København K

Telefon 7211 8100

Ref. Kasper Ullum

[email protected]

Dir 42449161

www.danskehavne.dk

den . oktober 2019

Høringssvar til udkast til ændring af planloven 2019

Danske Havne takker for muligheden for at kommentere på det fremlagte ændringsforslag, som vi

håber, vil være kvalificerende for den fortsatte lovproces.

Lov om ændring af om planlægning - boliger på arealer belastet af lugtforurening.

Generelle bemærkninger

Danske Havne anerkender kommunernes ønske om at bygge boliger tæt på attraktive arealer som f.eks.

de danske erhvervshavne som kan være områder med lugtforurening.

Som udgangspunkt er det dog Danske Havnes vurdering, at det ikke er ideelt med boliger, kontorer og

produktionsområder tæt på hinanden, da risikoen for miljøkonflikter bliver stor.

Danske Havne har et stort ønske om at forebygge, og ideelt set undgå, konflikter med havnenes

naboer. Vi ønsker derfor at planlægningen af boligerne kan ske i samarbejde med kommunen, havnen

og virksomhederne på havnen. Så der tages hensyn til produktionsvirksomheder på havnearealerne,

herunder også deres udviklingsmuligheder.

I forslaget ser Danske Havne en risiko for at der kan opstå flere miljøkonflikter mellem erhvervshavne

og deres naboer,

når der placeres boliger tæt på ”produktionsområderne”,

og boligerne placeres i

områder med lugtforurening.

Uanset at det tinglyses på boligerne, at de skal tåle mere lugt, er det svært for beboerne at vurdere,

hvornår en grænseværdi er overskredet, hvorfor Danske Havne vurderer, at forslaget vil medvirke til

flere klager. Hertil kommer, at det er administrativt- og økonomisk dyrt for en virksomhed at

dokumentere, at grænseværdierne overholdes.

Konkrete bemærkninger til ændringsforslagene

Under § 15 stk. 3-6:

”Stk.

3. Erhvervsmisteren kan uanset stk. 1, efter ansøgning fra kommunalbestyrelser i særlige tilfælde meddele en

kommunalbestyrelse tilladelse til at planlægge for boliger på lugtbelastede arealer, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 28, hvor lugten

fra en produktionsvirksomhed i over 1,5 meters højde overskrider grænseværdier for lugt. Erhvervsministeren kan dog

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

ikke give tilladelse til overskridelse af grænseværdierne på mere end 20 lugtenheder i forhold til den enkelte

produktionsvirksomhed.”

Danske Havne vurderer, som tidligere angivet, generelt at dette kan give anledning til mange klagesager.

En overskridelse på op til 20 lugtenheder (LE) er op til en 4 dobling af de nuværende grænseværdier på

–

10 LE.

Danske Havne gør også opmærksom på, at i den seneste lugtvejledning er den danske enhed

Lugtenheder (LE) udgået og erstattet af enheden European Odour Unit (OUE).

Under Stk. 4.

”Lokalplaner,

der tilvejebringes for arealer i et område, som i kommuneplanen er fastlagt som et areal, der er belastet af

lugt, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 28, kan uanset stk. 1, udlægge arealer, som er belastet af lugt fra eksisterende

produktionsvirksomheder, til boliger, med undtagelse af døgninstitutioner, bosteder, boliger til mennesker med særlige

behov, og lign., hvis

1) der foreligger en tilladelse fra erhvervsministeren, jf. stk. 3”

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget

”En

lokalplan skal ledsages af en redegørelse for, hvorledes planen forholder sig til kommuneplanen og øvrig planlægning

for området, jf. planlovens § 16, stk. 1. Redegørelsen til lokalplansforslag om udlægning af transformationsområder for

støj skal gøre rede for, hvordan planen tager højde for produktionsvirksomhedernes drift og udviklingsmuligheder inden for

erhvervsområdet. Redegørelsen skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog med produktionsvirksomhederne. Derudover

skal redegørelsen indeholde oplysninger om støj i transformationsområdet, jf. planlovens § 16, stk. 10.”

Danske Havne vurderer at der bør stå

’udlægning

af transformationsområder for støj og

lugt’.

Det

fremgår også, at redegørelsen så vidt muligt skal være tilvejebragt i dialog med

produktionsvirksomhederne. Danske Havne mener det er vigtigt, at redegørelsen, i det tilfælde der ikke

har været dialog, redegør for baggrunden for den manglende dialog.

Det bør også fremgå, hvad det kræver at få tilladelse fra erhvervsministeren. Det bør defineres

nærmere, hvilken effekt det kan få for virksomhederne. Har der været dialog med virksomhederne og

er der taget højde for virksomhedernes udviklingsmuligheder?

Danske Havne bifalder, at erhvervsministeren vil partshøre berørte produktionsvirksomheder i

forbindelse med behandlingen af ansøgningen.

”Stk.

5. Der kan ikke vedtages en ny lokalplan, der ophæver en bestemmelse i en lokalplan, hvis indhold er fastlagt i

overensstemmelse med en tilladelse efter stk. 3, jf. stk. 4, medmindre erhvervsministeren har givet samtykke hertil.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal på ejendomme, der er omfattet af en lokalplans arealudlæg til boliger, efter stk. 4, lade

tinglyse, at grænseværdien for lugt kan være overskredet med op til det antal lugtenheder, som er fastsat i

erhvervsministerens tilladelse, jf. stk. 3. Endvidere skal det fremgå af servitutten, at ejer ved salg og udlejning skal

orientere køber og lejer om servitutten og dens indhold. Kommunalbestyrelsen kan ikke aflyse servitutten, medmindre

erhvervsministeren har givet samtykke hertil.”

Danske Havne vurderer også, at uanset om det er tinglyst på en bolig, at man skal tåle mere lugt (op til

20 LE) og boligejere- og lejere skal orienteres om servitutten, kan lugtgenerne fortsat give anledning til

klager, da det kan være svært at vurderer hvornår grænseværdierne er overskredet.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det på s. 12-13:

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

”Såfremt

servitutten ønskes aflyst, er det kommunalbestyrelsen, der som påtaleberettiget skal aflyse servitutten, og efter

samtykke fra erhvervsministeren. Aflysningen vil dog alene have betydning for de lugtgrænseværdier, der gælder for

ejendommen, hvis også lokalplanen ændres. En ændring af de lugtgrænseværdier, der gælder i forhold til den enkelte

ejendom, vil således både kræve samtykke fra erhvervsministeren, en ændring af lokalplanen og en aflysning af

servitutten.”

Der kan også ske udskiftning af virksomheder i havneområder, hvor produktionsvirksomheder flytter

ud, og en anden tilsvarende produktionsvirksomhed senere overtager areal og bygninger. Det bevirker,

at konsekvensområdet i midlertidige perioder kan være mindre belastet af lugt, støv og luftforurening

Danske havne finder derfor, at ophævelsen af en servitut bør ske ud fra en langsigtet vurdering, hvor

det godtgøres at produktionsområdet skal anvendes til en anden type industri eller at den forurenende

virksomhed er ophørt med at forurene på lang sigt. Ophævelsen skal ske i dialog med virksomheder og

erhvervshavnene.

På den måde håber erhvervshavnene også i kommunalplanlægningen at kunne danne ramme for

udvikling og vækst i Det Blå Danmark samt på, at man i dialog med kommunerne kan skabe de bedste

muligheder for boliger ved vandet.

Danske Havne står til rådighed, hvis der skulle vise sig et behov i fremtiden.

Med venlig hilsen

Kasper Ullum

Miljøkonsulent

Danske Havne

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

DANSKE HAVNEVIRKSOMHEDER

DK-1787 København V

www.dkhv.dk

Til Erhvervsstyrelsen

Sendt til

[email protected]

4. oktober 2019

JASV

DI-2016-10664

Deres sagsnr.: 2019-11962

Danske Havnevirksomheder vil, som brancheforening for de mange virksomheder,

der driver forretning på de danske erhvervshavne, gerne afgive bemærkninger til

”forslag til lov om ændring af lov om planlægning. Boliger på arealer belastet af lugt.”

Danske Havnevirksomheder anerkender kommunernes ønske om at byudvikle er-

hvervsarealer, herunder havnearealer, som de vurderer ikke længere tjener deres for-

mål, men som af den ene eller anden grund kan være belastet af lugt. Danske Hav-

nevirksomheder tilslutter sig derfor princippet i den foreslåede ordning, hvor er-

hvervsministeren efter ansøgning i særlige tilfælde kan give en kommunalbestyrelse

tilladelse til at foretage planlægning for boliger på lugtbelastede arealer.

Danske Havnevirksomheder finder dog dele af lovforslagets udformning stærkt pro-

blematisk, herunder især, at der mangler en

definition af ”særlige tilfælde”,

at er-

hvervsministeren kan give tilladelse til overskridelse af grænseværdien for lugt på

helt op til 20 lugtenheder, samt at forholdet til miljøbeskyttelsesloven - og klagesi-

tuationen forbundet hermed

–

er uklart beskrevet.

Disse forhold vil give anledning til usikkerhed og miljøkonflikter, hvis ikke lovforsla-

get justeres. Meget kan dog klares med at justere i begreber og bemærkninger inden

fremsættelsen af lovforslaget i Folketinget

Særlige tilfælde

For at give kommuner, ejendomsdevelopere og borgere et grundlag at kunne foretage

en forventningsvurdering ud fra er det nødvendigt, at begrebet "i særlige tilfælde"

uddybes. Hvilke særlige situationer gør det muligt at anvende ordningen, og hvilke

situationer afskærer anvendelse af tilladelsesordningen? Her bør ministeriet inden

fremlæggelsen i Folketinget udarbejde et oplæg, som Folketinget kan diskutere. Også

fordi ordningen vil rykke betydeligt ved forestillingen om god boligkvalitet i Dan-

mark. Se nedenfor.

Tilsvarende bør der udarbejdes og diskuteres et sæt af kriterier som baggrund for, at

erhvervsministeren kan give tilladelse til at ophæve en lokalplan tilvejebragt efter

regler om overskridelse af de gængse lugtgrænseværdier. Bemærkningerne til lov-

forslaget bør på dette punkt være langt mere specifikke, end det nu er tilfældet.

Det er vigtigt for alle interessenter, at erhvervsministeren har et tydeligt mandat at

agere på.

*SAGDI-

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Overskridelse af grænseværdier

I afsnittene "Gældende ret" og "Erhvervsministeriet overvejelser og den foreslåede

ordning" er der ikke gjort rede for, hvad de i dag gældende lugtgrænseværdier er. Det

er en væsentlig mangel for at kunne vurdere den foreslåede (maksimale) overskri-

delse. Det normalt tilladte lugtbelastningsniveau ligger på 5 - 10 lugtenheder. Den

resulterende lugtbelastning vil derfor kunne komme op på 25 - 30 lugtenheder. Der

vil ikke kun være tale om at den enkelte lugthændelse bliver kraftigere. Antallet af

observerbare lugthændelser vil også stige mærkbart. Desuden vil oplevelsen af høj

lugtbelastning ske hele året. De meget få steder i Danmark, hvor der i dag er tilladt

tilsvarende høje lugtniveauer, er der tale om "kampagner" nogle få måneder om året.

Ministeriet bør også i disse afsnit oplyse, hvilken lugtgrænseværdi, der lægges til

grund i de situationer, hvor grænseværdien skal være overholdt i 1,5 meters højde.

I dag er lugtgrænseværdier fastlagt gennem en vejledning fra Miljøstyrelsen, men de

anvendte niveauer er igennem mange år knæsat ved adskillige klagenævnsafgørelser.

Det betyder, at selvom grænseværdierne ikke er nedfældet i loven, er de i dag et

stærkt princip i miljøreguleringens praktik.

Danske Havnevirksomheder mener, at en overskridelse med op til 20 lugtenheder er

en massiv lugtbelastning. Det er ved fastsættelsen af den gængse grænseværdi for

lugt på 5-10 lugtenheder almindeligt anerkendt, at belastninger over 10 lugtenheder

fører til, at naboer oplever ubehagelige lugtsituationer, som får dem til at indgive

klager. Danske Havnevirksomheder vil derfor opfordre til, at den mulige overskri-

delse sænkes betragteligt, f.eks. 10-15 lugtenheder. Vi vil samtidig opfordre til at

grænseværdierne også angives i den fremtidige standard, European Odour Unit

(OUE), som ifølge Miljøstyrelsens høringsudkast til ny lugtvejledning vil blive an-

vendt i den næste udgave af lugtvejledningen.

Danske Havnevirksomheder vil gerne endnu en gang understrege, at det for ministe-

riets sagsbehandling og Erhvervsministerens beslutning er vigtigt, at der fra Folke-

tinget er et tydeligt mandat at operere inden for, når der er tale om en så voldsom

overskridelse af de gængse og i mange år anvendte miljøkvalitetsgrænser for lugt.

Det vil også gøre det nemmere for borgere, kommunalbestyrelser og virksomheder

at vurdere deres situation og hvilke vilkår, de vil kunne stå over for.

Miljøbeskyttelsesloven og klageadgang

Klageadgangen i de situationer, hvor der foreligger en tilladelse fra erhvervsministe-

ren, er afskrevet efter planloven, da der er tale om en ministerafgørelse. Imidlertid

indgives og behandles klager over lugt efter miljøbeskyttelseslovens regler - og i øv-

rigt i et andet klagenævn end planlovssager. Der er ikke i lovforslaget redegjort for

sammenhængen mellem disse to lovgivninger, herunder en grundig juridisk vurde-

ring af om afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven kan normeres af undtagelsestilla-

delser under planloven.

Danske Havnevirksomheder mener ikke, at virksomheder med eksisterende og nor-

malt forventede udviklingsaktiviteter skal bebyrdes med omkostninger til tinglys-

ning, administrative opgaver, målinger eller i øvrigt som følge af, at den skitserede

ordning vedtages. Kommunalbestyrelsen bør derfor som ansvarlig myndighed for

planlægningen pålægges alle omkostninger ved klagesagsbehandlingen inden for

rammerne af planlægning, som forudsætter at de gængse lugtgrænseværdier over-

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

skrides på kommunalbestyrelsens planlægningsinitiativ, herunder også de klagesa-

ger, som måtte rejses under miljøbeskyttelsesloven afstedkommet af en situation un-

der den foreslåede tilladelsesordning.

Øvrige bemærkninger

Danske Havnevirksomheder vil opfordre til at

begrebet ”produktionsvirksomheder”

som er anført i §§ 15a, 15b og 16 bør udvides til at omfatte transport- og logistikvirk-

somheder, ligesom det er tilfælde i bl.a. §11b. Mange transport- og logistikaktiviteter,

herunder på havne, støjer, støver og/eller lugter, men er ikke nødvendigvis omfattet

af krav om en miljøgodkendelse. Sådanne virksomheders aktiviteter og miljøpåvirk-

ninger bør også være omfattet af de regler i planloven, som skal sikre, at der ikke

udlægges arealer til miljøfølsom anvendelse i nærheden (§15a og §15b) samt redegø-

relserne herom (§16).

I øvrigt ønsker Danske Havnevirksomheder, at §16-redegørelserne, som så vidt mu-

ligt skal tilvejebringes i dialog med (produktions)virksomhederne, skal indeholde

begrundelser for, hvorfor denne dialog ikke er foretaget, hvis den ikke er foretaget.

Danske Havnevirksomheder står naturligvis til rådighed i det videre arbejde.

Med venlig hilsen

Jakob Svane

Sekretariatsansvarlig

Danske Havnevirksomheder

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Dato: d. 4. oktober 2019

Til: Erhvervsstyrelsen

Masnedøgade 20

2100 København Ø

Telefon: 39 17 40 00

Mail:

[email protected]

Danmarks Naturfredningsforenings hørings-

svar til Lov om ændring af lov om planlægning,

lov om midlertidig regulering af boligforhol-

dene, lov om naturbeskyttelse og lov om mari-

tim fysisk planlægning, samt høringssvar til

ændring af planloven om boliger på arealer be-

lastet af lugt

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har læst lovforslagene. Nedenstående følger forenin-

gens generelle bemærkninger, efterfulgt af uddybende bemærkninger til de enkelte afsnit.

Grønt Danmarkskort: Hvis lovforslaget skal forstås som et forslag om, at kommunerne skal re-

degøre for, i hvilket omfang grønt danmarkskort er realiseret i virkeligheden, mener DN det er

særdeles positivt og konstruktivt. Det vil skabe et vigtigt overblik over, om kortet reelt bidra-

ger til at opfylde dets naturformål. I givet fald bør dette tydeliggøres i lovforslaget, for eksem-

pel som foreslået i det nedenstående. Hvis lovforslaget omvendt skal forstås således, at der

primært skal redegøres yderligere for udarbejdelsen af kortet i planen, så er lovforslaget stort

set uden betydning for virkeligheden, og udgør ikke det nødvendige løft for planlægningen el-

ler naturen.

Sommerhusområder: DN støtter forslaget om at forkorte fristen for udlæg af nye sommerhus-

områder i kystnærhedszonen, solnedgangsklausul fra 8 til 4 år. Samtidigt foreslår foreningen,

at det i lovens bemærkninger konkretiseres, at omplacering af en sommerhusgrund til et andet

sted i kystnærhedszonen forudsætter, at der er tale om en eksisterende grund, der udgør en

reel byggemulighed. Desuden foreslår foreningen, at det konkretiseres i lovbemærkningerne,

at nye sommerhusområder ikke kan placeres inden for grønt danmarkskort.

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme: Forsøgsordningen har ikke været en succes, og DN

er ikke bekendt med, at nogen af projekterne er realiserede. DN mener ikke det er en god idé,

at en grøn regeringen insisterer på, at de maksimale byggemuligheder givet i forsøgsordnin-

gen ved kysterne skal realiseres gennem yderligere lovændringer med fristforlængelser og mu-

ligheder for at ændre i projekterne. DN foreslår, at de nuværende yderligere muligheder for 0-

15 kystnære projekter udtages af planloven.

Havplanen: DN har ikke bemærkninger til det konkrete lovforslag. Foreningen bemærker dog,

at der mangler en direktivnær dansk implementering af EU's direktiv om marin fysisk planlæg-

ning. Foreningen foreslår på den baggrund en justering, så det fremgår, at grundlaget for den

første danske havplan er, at sikre at væksten på havet kun kan ske på et bæredygtigt grund-

lag

–

det vil sige med sigte på bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet.

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Boliger på lugtplagede arealer: DN peger på, at selv om lugtgener måske ikke er sundhedsska-

delige, så er det dårlig fysisk planlægning at planlægge for boliger, hvor beboerne som ud-

gangspunkt udsættes for lugtgener. Perspektivet for fremtidens byområder bestående af her-

metisk lukkede bygninger til kontorarbejdspladser og lugtplagede boliger er uheldig og kon-

fliktskabende.

Supplerende redegørelse for planlægning for Grønt Danmarkskort

Det fremgår af lovforslaget, at Regeringens formål med Grønt Danmarkskort er, at

”under-

støtte en positiv udvikling i biodiversitet og at indfri intentionerne med Naturplan Danmark.

Samtidig skal udpegningen bidrage til at opfylde FN’s og EU’s 2020 biodiversitetsmål om at

standse tilbagegangen af biodiversiteten”.

DN bemærker, at det er særdele positivt, hvis regeringen ønsker viden om og overblik over i

hvilket omfang udpegningen af Grønt Danmarkskort reelt gør en forskel for naturen. Men des-

værre er lovforslaget formuleret således, at det kan forstås sådan, at der ikke er krav om at

redegøre for netop hvilken betydning planlægningen har haft for naturen i virkeligheden.

Med lovforslaget forslås følgende ændring af planloven:

”7. I § 11 e, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 11 a, stk. 2.« til: »§ 11 a, stk. 2, herunder i hvilket om-

fang planlægningen for udvikling af naturområder inden for Grønt Danmarkskort er realise-

ret,«. ”

Lovforslaget kan fortolkes således, at der skal redegøres for i hvilket omfang kommunerne har

udarbejdet den planlægning de skal jf. gældende lov

–

altså redegøre for om og hvordan der

er udarbejdet et grønt danmarkskort. Der findes dog allerede krav om redegørelse for kortet

Yderligere redegørelse for hvordan kortet er blevet til, og om kortet har ændret sig siden sid-

ste planperiode, siger ikke noget om hvorvidt kortet har haft en betydning for naturen, og der-

med om kortet bidrager til at opnå dets formål.

Det fremgår endvidere af de specifikke bemærkninger til lovforslaget, at:

”Redegørelsen skal derfor indeholde en samlet omtrentlig arealmæssig opgørelse af de nævnte

områdeudpegninger baseret på en analyse af kommuneplanens kortbilag.

I relevant omfang skal der på baggrund af kommuneplanens retningslinjer for prioriteringen af

kommunens naturindsats kortfattet gøres rede for, om potentielle naturområder og potentielle

økologiske forbindelser er blevet realiseret som naturområder eller økologiske forbindelser, og

om eksisterende naturområder og økologiske forbindelser er forbedret, på grund af større na-

turindsatser, f.eks. naturgenopretning og naturpleje.

Desuden kan der redegøres for, om kommunens samlede planlægning for bevarelse og udvik-

ling af naturværdier inden for Grønt Danmarkskort har ført til en udvikling med større og mere

sammenhængende naturområder. Der fastsættes ikke nærmere metode- eller formkrav til op-

fyldelse af det supplerende redegørelseskrav, idet kommunerne bedst muligt skal kunne bygge

videre på det tidligere arbejde med planlægning for varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser

og prioriteringen af kommunens naturindsats. ”

Det fremgår således af de specifikke bemærkninger til lovforslaget, at der ikke foreslås krav

om at redegøre for virkeligheden, men alene for ændringer af det tegnede kort. Kun hvis kom-

munen selv vurderer det relevant, skal der kortfattet redegøres for, om der er sket ændringer i

virkeligheden.

Jf. punkt 2.1.4 i

Oversigt over nationale interesser i Kommuneplanlægningen

skal kommunerne i forve-

jen i kommuneplanen redegøre for, hvordan de digitale naturkort er anvendt ved udpegning af Grønt

Danmarkskort, hvordan der er sikret sammenhæng med nabokommunernes udpegninger af Grønt Dan-

markskort, at alle Natura 2000-områder på land er udpeget, og hvordan de øvrige udpegede arealer føl-

ger udpegningskriterierne.

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Med mindre lovforslaget justeres, er forslaget derfor stort set uden indflydelse på virkeligheden

og i værste fald spild af kommunernes ressourcer.

Realisering af kommunernes naturplanlægning i virkeligheden er en nøglesten til at stoppe til-

bagegangen i Danmarks natur. DN peger på, at det er muligt med ganske få justeringer at

sikre, at lovforslaget reelt for betydning for naturen, med et væsentligt bidrag til oplysningen

om effekten af grønt danmarkskort hvis lovforslaget justeres som forslået neden for:

”Lovændringen indebærer, at der i planloven stilles krav om, at kommunerne i forbindelse med

kommuneplanlægningen skal redegøre for, i hvor høj grad deres planlægning for udvikling af

naturområder inden for grønt danmarkskort kan siges at være realiseret”.

Bemærkningerne til lovforslaget bør ligeledes justeres i overensstemmelse hermed, så redegø-

relse for ændringer af naturen inden for kortet er et krav og ikke valgfrit. Ligeledes bør be-

mærkningerne justeres herefter, så der skal redegøres for i hvilket omfang potentielle natur-

områder og potentielle økologiske forbindelser er blevet realiseret som naturområder eller øko-

logiske forbindelser, og i hvilket omfang eksisterende naturområder og økologiske forbindelser

er forbedret, på grund af større naturindsatser, f.eks. naturgenopretning og naturpleje. Desu-

den bør det ligeledes være et krav og ikke valgfrit at redegøre for, om kommunens samlede

planlægning for bevarelse og udvikling af naturværdier inden for Grønt Danmarkskort har ført

til en udvikling med større og mere sammenhængende naturområder.

DN mener, det vil være en fordel, hvis der med lovforslaget følger et metodekrav til redegø-

relse for, i hvilket omfang grønt danmarkskort er realiseret i virkeligheden. Formålet med me-

toden er at sikre, at staten opnår et sammenligneligt overblik over, i hvilket omfang planlæg-

ningen for grønt danmarkskort reelt gør en forskel for naturen, og i hvilket omfang det medvir-

ker til at opfylde regeringens målsætning

om, at ”formålet

med grønt danmarkskort er, at un-

derstøtte en positiv udvikling i biodiversitet og at indfri intentionerne med Naturplan Danmark.

Samtidig skal udpegningen bidrage til at opfylde FN’s og EU’s 2020 biodiversitetsmål om at

standse tilbagegangen

af biodiversiteten”.

Forkortet frist ved udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen,

solnedgangsklausul

DN støtter forslaget om at forkorte fristen for udlæg af nye sommerhusområder i kystnær-

hedszonen, solnedgangsklausul fra 8 til 4 år.

Den uheldige diskussion om fortolkningen af reglerne for omplacering af sommerhusområder i

kystnærhedszonen ville næppe have været aktuelt, hvis en solnedgangsklausul automatisk

havde sikret tilbageførsel af ikke planlagte områder til landzone efter en årrække.

DN foreslår i den anledning, at det i bemærkningerne til planlovens regler for omplacering af

5000 sommerhusgrunde i kystnærhedszonen i forholdet 1:1 specificeres, at en omplacering

alene kan ske, hvis der er tale om omplacering af reelle byggegrunde hvor der inden for øvrig

gældende lov kan bygges. Forslaget begrundes med, at første udrulning af ordningen netop er

gennemført og har vist, at flere hundrede af de så kaldte omplacerede sommerhuse slet ikke

sker gennem en omplacering af eksisterende byggemuligheder. I stedet er der tale om konver-

tering af ubebyggelige sommerhusarealer, der er omfattet af anden beskyttelseslovgivning

som forhindrer bebyggelse, for eksempel strandbeskyttede og klitfredede arealer, beskyttede

naturtyper, fredede områder m.v.

I forbindelse med ordningens forbud mod at placere nye sommerhuse i områder med særlige

naturbeskyttelsesinteresser, er det kommet som en overraskelse for flere, at der kan placeres

sommerhuse inden for grønt danmarkskort. Således er ordningen fortolket sådan, at potenti-

elle naturområder og økologiske forbindelser og spredningskorridorer ikke er områder med

særlige naturbeskyttelsesinteresser, selv om de er udpeget som en del af grønt danmarkskort,

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

der er en national interesse. DN foreslår derfor, at det i bemærkningerne til loven indføjes, at

særlige naturbeskyttelsesinteresser omfatter grønt danmarkskort i sin helhed.

Mulighed for fristforlængelse og mindre ændringer af forsøgsprojekter i hhv.

planlov og naturbeskyttelseslov

Med lovforslaget åbnes for, at tilladelser til visse af de 10 projekter omfattet af forsøgsordnin-

gen for kyst- og naturturisme kan forlænges fra 5 til 7 år. Forslaget begrundes dels med, at

klageadgangen har forsinket projekter, at erfaringen viser det kan være svært at påbegynde

projekterne inden for 5 år og at der kan være øvrige andre forhold som efter omstændighe-

derne kan vanskelliggøre realiseringen.

DN har fra starten været modstander af ordningen. DN er ikke bekendt med, at nogle af de 10

projekter er realiserede. DN mener principielt ikke, at ordningen skal forlænges. At afgørelser

kan påklages, var et kendt vilkår allerede på tidspunktet for ordningens vedtagelse. Tidsper-

spektivet i byggesager er ikke anderledes med forsøgsprojekterne end andre sager, og var

dermed også kendt fra begyndelsen. Desuden forekommer det usagligt at forlænge ordningen

med henvisning til udefinerede forhold som efter omstændighederne kan vanskelliggøre reali-

seringen.

Eftersom der var tale om en forsøgsordning foreslår DN, at forsøget som planlagt gøres færdig

med udgangen af det 5 år. Ordningen indgår forventeligt ligeledes i evaluering af planloven i

2020.

DN mener ikke det er en god idé, at en grøn regeringen insisterer på, at de maksimale bygge-

muligheder givet i forsøgsordningen ved kysterne absolut skal realiseres gennem yderligere

lovændringer med fristforlængelser og muligheder for at ændre i projekterne.

Selv om DN er modstander af lempelserne, kvitterer foreningen for, at det i lovbemærknin-

gerne understreges, at der kun er tale om en fristforlængelse, for de projekter der reelt er un-

der realisering.

DN er desuden opmærksom på, at der er brugt mange ressourcer på udvikling af enkelte af

forsøgsprojekterne. Men brug af mange ressourcer på en uheldig ordning, bør ikke være argu-

ment for at få ordningen realiseret gennem yderligere lovændringer og lempelser.

Forsøgsordningen har tydelig vist, at forsøget ikke er en succes. Selv om lempelserne af den

oprindelige ordning gennemføres, på trods af ordningens manglende succes, foreslår DN, at de

nuværende yderligere muligheder for 0-15 kystnære projekter udtages af planloven.

Bemærkninger til ændring af lov om maritim fysisk planlægning

DN har som udgangspunkt ikke bemærkninger til det konkrete lovforslag angående lov om

maritim fysisk planlægning.

Men DN bemærker, at den danske implementering af EU's direktiv om marin fysisk planlæg-

ning i den danske lov om maritim planlægning (havplanloven) ikke er sket direktivnært, som

det ellers var den tidligere regerings erklærede hensigt, hvorefter EU-direktiver skulle imple-

menteres direktivnært og minimalt. Direktivets målsætningsartikel (5) er langt klarere i sin

formulering af, at havplanlægningen skal ske i respekt for og med henblik på, at sikre en bæ-

redygtig udvikling af de marine sektorer, og med henblik på bevarelse, beskyttelse og forbed-

ring af miljøet, herunder modstandsdygtighed over for konsekvenserne af klimaforandringerne.

I den danske havplanlov forekommer disse grundlæggende forudsætninger slet ikke i lovens

formålsparagraf, men først i lovens paragraf 5, som et element ministeren skal tage hensyn til

i planlægningen.

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

DN finder, at den ny grønne regering bør justere de danske regler ved den aktuelle lovæn-

dring, så det klart og utvetydigt (direktivnært) fremgår, at grundlaget for den første danske

havplan er at sikre, at væksten på havet kun kan ske på et bæredygtigt grundlag

–

det vil sige

med sigte på bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet, og at planlægningen ikke kom-

mer til at have negative effekter eller påvirkninger på havnaturen, for eksempel ved, at hav-

områderne ikke kan leve op til GES jf. Havstrategidirektivet.

DN ser ingen problemer i, at der planlægges på havet for at sikre, at de erhverv der på en eller

anden måde udnytter vores fælles havressourcer, har faste rammer for, hvad de må på områ-

derne, når det blot sker på havnaturens præmisser.

Boliger på arealer belastet af lugt

Det fremgår af lovforslaget om boliger på arealer belastet af lugt, at formålet er, at åbne mu-

lighed for i større omfang at planlægge for både virksomheder og byudvikling, uden at miljø-

konflikter opstår. Samtidig ønskes bedre mulighed for at planlægge for boliger med oplukkelige

vinduer og altaner i områder og højder belastet af lugt. Argumentet i lovforslaget er, at lugtge-

ner er en gene men ikke decideret sundhedsskadelig.

DN peger på, at selv om lugtgener ikke er sundhedsskadelige

, så er det uhensigtsmæssig fy-

sisk planlægning, at planlægge for boliger på arealer hvor beboerne som udgangspunkt udsæt-

tes for lugtgener. Perspektivet i byudviklingen er uheldig, hvis Erhvervsministeren muliggør, at

fremtidens byområder kan bestå af hermetisk lukkede kontorarbejdspladser og lugtplagede

boliger.

Det fremgår af lovforslaget, at der ikke ændres ved, at der efter planloven kun kan planlægges

for hermetisk lukkede bygninger til kontorformål og lignende. Adgangen til bygninger der vir-

kelig er hermetisk lukkede må være vanskellig, og det harmonerer dårligt med brug af bygnin-

gerne som arbejdsplads for mange mennesker.

Der er mange bitre erfaringer med hårde konflikter mellem naboer og virksomheder, som har

ført til den hidtidige afstandsregulering gennem de sidste snart 70 år. En afstandsregulering

hvis formål har været netop at gøre op med konflikter om lugt, røg, støj og møg. Med lovforla-

get vender disse konflikter tilbage.

Lovforslagets indhold står derfor i stærk kontrast til formålet om at åbne mulighed for i større

omfang at planlægge for både virksomheder og byudvikling uden at miljøkonflikter opstår.

Tværtimod er der risiko for, at lovforslaget vil få konsekvenser for sundhed, helbred og øget

konfliktniveau mellem borgere og virksomheder mange år frem i tiden uanset de afbødende

forslag om øget oplysning.

Med venlig hilsen

Nina Larsen Saarnak, Leder for lokale sager

31193238, [email protected]

DN er ikke bekendt med eventuel forskning der dokumenterer, om langtidspåvirkning med lugtgener

potentielt kan medføre sundhedsskadelige effekter.

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

Kun fremsendt pr. mail til

[email protected]

7. oktober 2019

Sag nr.: 2019-11962

Svar på høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning,

lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om naturbeskyt-

telse og lov om maritim fysisk planlægning samt høring over forslag

til lov om ændring af lov om planlægning

Hermed fremsendes Feriehusudlejernes Brancheforening høringssvar over

forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om midlertidig regule-

ring af boligforholdene, lov om naturbeskyttelse og lov om maritim fysisk

planlægning samt høring over forslag til lov om ændring af lov om planlæg-

ning.

Det er Feriehusudlejernes Brancheforenings opfattelse, at den indgåede aftale

mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Fol-

keparti

og Liberal Alliance om den såkaldte ”solnedgangsklasul” er meget

snæver med en forkortelse af fristen i forhold til de gældende regler fra 8 år

til 4 år.

Det tager i mange tilfælde lang tid, fra ejeren af jorden og evt. udviklere af

nye sommerhusområder finder hinanden, til der er vedtaget en endelig lokal-

plan. Feriehusudlejernes Brancheforening vil derfor foreslå, at erhvervsmini-

steren bemyndiges til efter en konkret vurdering på baggrund af en ansøg-

ning fra den stedlige kommune at kunne forlænge fristen med

2 år,

hvis de

ekstra år med stor sandsynlighed kan medføre en endelig lokalplan.

Feriehusudlejernes Brancheforening er enig i overførslen af fleksboligordnin-

gen fra Boligreguleringsloven til Planloven.

Feriehusudlejernes Brancheforening er enig i forslaget om at gøre det muligt

for erhvervsministeren og miljøministeren efter en konkret vurdering på bag-

grund af en ansøgning fra en kommunalbestyrelse at forlænge 5-årsfristen for

den fysiske påbegyndelse af et forsøgsprojekt efter planlovens §§ 4 a og 5

med op til 2 år samt at godkende mindre ændringer i forhold til det oprinde-

lige forslag.

Med venlig hilsen

Poul Fejer Christiansen

vicedirektør

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

Planlægning og Byudvikling

Dahlerup Pakhus

Langelinie Alle 17

2100 København Ø

Fremsendt som elektronisk post via adressen

[email protected]

4. oktober 2019

Høringssvar vedrørende udkast til Forslag til Lov om ændring af Lov om planlægning, Lov om midler-

tidig regulering af boligforholdene, Lov om naturbeskyttelse og Lov om maritim fysisk planlægning,

samt høringssvar til udkast til Forslag til Lov om ændring Lov om Planlægning, sagsnummer 2019-

11962

Friluftsrådet har modtaget Udkast til Forslag til Lov om ændring af Lov om planlægning, Lov om midler-

tidig regulering af boligforholdene, Lov om naturbeskyttelse og Lov om maritim fysisk planlægning,

samt Udkast til Forslag om ændring Lov om Planlægning.

Bemærkninger til Udkast til Forslag om ændring Lov om Planlægning

Friluftsrådet har ikke bemærkninger til udkastet til lovændring bortset fra en påpegning af nødvendig-

heden af fortsat i loven at kræve overholdelse af grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening

på udendørs opholdsarealer.

Bemærkninger til Udkast til Forslag til Lov om ændring af Lov om planlægning, Lov om midlertidig

regulering af boligforholdene, Lov om naturbeskyttelse og Lov om maritim fysisk planlægning

•

Forslaget om kortere frist ved udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen

– ”sol-

nedgangsklausul”

Friluftsrådet støtter forslaget om at forkorte fristen for udlæg af nye sommerhusområder i

kystnærhedszonen,

altså at fastsætte ”solnedgangsklausulen”

til fire år frem for de nugælden-

de otte år.

Hvis en sådan

”solnedgangsklausul” havde været gældende, ville vi ikke have stået over for

det

store antal ikke planlagte sommerhusudlæg i kommuneplanerne i kystnærhedszonen, som vi

aktuelt gør, og der ville være sikret tilbageførsel af ikke planlagte områder til landzone efter en

årrække.

I forlængelse af den seneste tids diskussion omkring fortolkningen af reglerne for omplacering

af sommerhusområder i kystnærhedszonen finder Friluftsrådet, at det - nu Planlovens bestem-

melser på dette felt er oppe til justering -, bør præciseres og tydeliggøres i bemærkningerne til

Planlovens regler for omplacering af 5000 sommerhusgrunde i kystnærhedszonen i forholdet

1:1, at en omplacering alene kan ske, hvis der er tale om omplacering af reelle byggegrunde,

hvor der inden for øvrig gældende lov kan bygges. Dermed vil det kunne undgås

at ”omplacere”

sommerhuse, som det reelt ikke har været muligt at udlægge, idet de hidtidig udlagte arealer

reelt har været placeret på arealer, der er omfattet af anden beskyttelseslovgivning, og at det

derfor aldrig har kunne komme på tale at bygge sommerhuse på disse arealer.

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Samtidig finder Friluftsrådet, at det bør præciseres i bemærkningerne til loven, at nye sommer-

husområder ikke kan placeres i arealer udpeget som en del af Grønt Danmarkskort. Betegnel-

sen særlige naturbeskyttelsesinteresser bør forstås således, at betegnelsen også omfatter area-

ler udpeget som en del af Grønt Danmarkskort og at disse arealer under Grønt Danmarkskort

selvklart vil være omfattet af lovens forbud mod at placere nye sommerhuse i områder med

særlige naturbeskyttelsesinteresser. Når nu kommunerne har udpeget arealerne som en del af

Grønt Danmarkskort, stiller Friluftsrådet sig uforstående over for, at myndighederne har fortol-

ket det sådan, at disse udpegede potentielle naturområder og økologiske forbindelser og

spredningskorridorer ikke er områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser.

•

Forslaget om supplerende redegørelseskrav ved kommuneplanlægning for Grønt Danmarks-

kort

Friluftsrådet anbefaler, at hensigten med og forståelsen af forslaget til ændring af Planlovens §

11 e, stk. 3, nr. 3 tydeliggøres.

Friluftsrådet finder, at forslaget kan læses som, at der alene skal redegøres for, i hvilket omfang

kommunerne har udarbejdet den planlægning, de skal jævnfør den gældende lov

–

altså rede-

gøre for om og hvordan der er udarbejdet Grønt Danmarkskort. Men denne forpligtelse er

kommunerne allerede pålagt.

Friluftsrådet anbefaler, at det tydeliggøres, at hensigten med bestemmelsen er, at der i Planlo-

ven stilles krav om, at kommunerne i forbindelse med kommuneplanlægningen skal redegøre

for, i hvor høj grad udviklingen af naturområder inden for Grønt Danmarkskort kan siges at væ-

re realiseret. En sådan redegørelse vil være særdeles interessant og vil kunne give viden om og

overblik over i hvilket omfang udpegningen af Grønt Danmarkskort reelt understøtter den øn-

skede positive udvikling i biodiversitet, målene i Naturplan Danmark og ikke mindst i hvilket

omfang, der er sket forbedringer og styrket muligheden for at opleve natur og landskab i Grønt

Danmarkskort.

Det bør fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at der stilles krav til kommunerne om at re-

degøre for:

ændringer af naturtilstanden i Grønt Danmarkskort,

for i hvilket omfang potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser er

blevet realiseret eller forbedret,

hvorvidt kommunens samlede planlægning for bevarelse og udvikling af naturværdier

inden for Grønt Danmarkskort har ført til en udvikling med større og mere sammen-

hængende naturområder samt

i hvilket omfang der er sket forbedringer i de rekreative muligheder i Grønt Danmarks-

kort med henblik på at sikre sammenhæng med byernes grønne områder altså skabt

landskabeligt attraktive byrande, der forbinder byen med natur og styrker muligheden

for at opleve natur og landskab tæt på.

•

Forslaget om overførsel af fleksboligordningen fra Boligreguleringsloven til Planloven

Friluftsrådet har ikke bemærkninger til udkastet til lovændring omhandlende overførsel af

fleksboligordningen fra Boligreguleringsloven til Planloven.

Forslaget om mulighed for fristforlængelse af og mindre ændringer af forsøgsprojekter

Friluftsrådet ser ikke grundlag for at give mulighed for at forlænge tilladelserne for visse af de

10 projekter omfattet af forsøgsordningen for kyst- og naturturisme.

Der er således tale om projekter, som ikke inden for den givne tidshorisont på fem år har kun-

net realiseres. Tidsperspektivet i realisering af forsøgsprojekterne er ikke anderledes end for

•

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

andre sager omfattet af Planloven og Naturbeskyttelsesloven m.m., og denne tidshorisont var

dermed også kendt fra begyndelsen. Friluftsrådet finder, at man i forlængelse heraf bør konsta-

tere - da der er tale om en forsøgsordning - at der ikke er grundlag for at give en særstilling for

disse projekter i forhold til øvrige projekter omfattet af Planloven, Naturbeskyttelsesloven m.m.

Friluftsrådet er af den opfattelse, at forsøgsordningen for kyst- og naturturisme nødvendigvis

må indgå i den evaluering af Planloven, som skal finde sted i 2020. Friluftsrådet anbefaler, at

der ikke sker ændringer i bestemmelserne for forsøgsordningen for kyst- og naturturisme, før-

end at evalueringen foreligger.

Hvis det alligevel besluttes at give muligheder for fristforlængelse, er det afgørende, at be-

stemmelsen administreres stramt, så der alene er tale om en fristforlængelse, for de projekter,

der reelt er under realisering, og at der gives Erhvervsministeren mulighed for at godkende ale-

ne mindre ændringer af et allerede tilladt forsøgsprojekt. Ordningen må ikke kunne åbne for

markante og omfattende ændringer i grundlaget for de allerede tilladte forsøgsprojekter.

Det må konstateres, at ingen af de tilladte 10 forsøgsprojekter er realiseret i løbet af den angiv-

ne forsøgsperiode på fem år. Selv med en forlængelse på to år for visse af projekterne, vil der

næppe kunne realiseres et stort antal af projekterne og Friluftsrådet antager som følge heraf,

at en evaluering vil konstatere, at der ikke er grundlag for at fortsætte ordningen.

Set i dette lys foreslår Friluftsrådet, at de i Planloven beskrevne muligheder for at tillade yderli-

gere mellem nul og 15 kystnære projekter udtages af loven.

•

Forslaget om mulighed for at vedtage planer eller meddele tilladelse m.v. efter forslag til

havplan er offentliggjort

Friluftsrådet har som udgangspunkt ikke bemærkninger til det konkrete udkast til forslag til

ændring af lov om maritim fysisk planlægning.

I 2021 skal Danmarks første havplan ligge klar. EU's Direktiv om marin fysisk planlægning im-

plementeres i Danmark via Lov om maritim planlægning (Havplanloven). Friluftsrådet finder det

problematisk, at den rekreative brug af havet slet ikke er omfattet af havplanen, der alene for-

holder sig til udvalgte interesser som energi, søtransport, fiskeri og akvakultur, indvinding af rå-

stoffer og beskyttelse af miljøet. Friluftsliv og turisme er nemlig kun områder, der

kan

inddra-

ges, men som ikke

skal

inddrages.

I arbejdet med den kommende havplan har den tidligere Erhvervsminister fokuseret på havet

som en erhvervsresurse. Friluftsrådet opfodrer Erhvervsministeren til at tage initiativ til, at fri-

luftsliv og rekreative interesser medtages i havplanen, så der kommer er helhedsvurdering af

interesserne på havet, så værdien af borgernes rekreative aktiviteter også inddrages i planlæg-

ningen af aktiviteterne på havet. Det er et problem for de rekreative interesser, hvis der ek-

sempelvis udlægges og reserveres en række havarealer til forskellig erhvervsmæssig brug, uden

at de rekreative interesser er taget med i prioriteringen.

Friluftsrådet har forståelse for, at der planlægges på havet for at sikre, at de erhverv, der på en

eller anden måde udnytter vores fælles havressourcer, har faste rammer for, hvad de må på

områderne, når blot denne afvejning sker ud fra en helhedsorienteret vurdering under inddra-

gelse af samtlige interesser, herunder de rekreative interesser.

Med venlig hilsen

Anker Madsen

Chefkonsulent, politik

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

[email protected]

KL høringssvar vedr forslag til lov om ændring af planlægning

KL takker for det fremsendte høringsforslag om ændring af lov om

planlægning, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om

naturbeskyttelse og lov om maritim fysisk planlægning.

Mulighed for forlængelse og mindre ændringer af forsøgsprojekter til

fremme af kyst- og naturturisme tilladt efter planloven

KL mener, at det er fornuftigt, at der med lovforslaget skabes mulighed

for forlængelse og mindre ændringer af forsøgsprojekterne.

Kortere frist for kommunal planlægning for nye sommerhusområder

KL mener, at det er uhensigtsmæssigt at forkorte fristen for planlægning

af nye sommerhusområder, idet 4 år er kort tid i en planlægningshorisont.

De gældende regler, der giver kommunerne 8 år til at gennemføre en

planlægning, bør derfor fastholdes.

Supplerende redegørelseskrav ved kommuneplanlægning for Grønt

Danmarkskort

Kommunerne skal jf. lovforslaget som noget nyt redegøre for, i hvor høj

grad deres planlægning for udvikling af naturområder inden for Grønt

Danmarkskort kan siges at være realiseret.

KL stiller sig undrende over for det nye krav, idet der ikke på nationalt

niveau er afsat midler til realisering af Grønt Danmarkskort i større skala.

På den baggrund vil det være meget begrænset, hvor mange nye

naturarealer der etableres, og yderligere krav til kommunale redegørelser

på området forventes ikke at ændre på dette. Dertil kommer, at

kommuneplanen er en rammeplan, hvorfor detaljeret redegørelseskrav

på konkrete handlinger synes uhensigtsmæssig.

Overførsel af fleksboligordningen fra boligreguleringsloven til planloven

KL tager overførslen af fleksboligordningen til efterretning og gør

opmærksom på, at der kan være et formidlingsbehov i forhold til det

fremadrettede samspil mellem planloven og boligreguleringsloven.

Mulighed for at vedtage planer eller meddele tilladelser m.v. efter

offentliggørelse af forslag til havplan

KL tager præciseringen til efterretning og bemærker, at der bør være

løbende dialog ml Erhvervsministeriet og KL ift. myndighedssamarbejdet

Dato: 4. oktober 2019

Sags ID: SAG-2019-05344

Dok. ID: 2817552

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3727

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

på området, herunder vedr. snitfladerne mellem havplanlægning og

planlægning på land.

Der tages forbehold for politisk behandling af høringssvaret.

KL afventer den økonomiske høring af planlovsforslaget.

Dato: 4. oktober 2019

Sags ID: SAG-2019-05344

Dok. ID: 2817552

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3727

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Berit Mathiesen

Chefkonsulent, KL

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

NOTAT

Til [email protected]

KL høringssvar over forslag til lov om ændring af lov

om planlægning (Boliger i områder belastet af lugt)

KL takker for det fremsendte høringsmateriale, vedrørende lovforslag om

ændring af planloven, der muliggør planlægning for boliger i områder med

lugt.

Generelle bemærkninger

KL finder det positivt, at der med lovforslaget gives bedre muligheder for, at

kommunerne kan planlægge for omdannelse af gamle erhvervs- og

havneområder, med plads til både erhverv og nye boliger. Det er nødvendigt

i mange byer, hvor nye indbyggere øger efterspørgslen på nye boliger. KL

finder det derfor også positivt, at de nye muligheder gælder i hele landet.

KL finder det positivt, at lovforslaget giver mulighed for at beboere i boliger

med visse lugtgener selv kan vælge at få frisk luft via mekanisk ventilation

eller anvende altaner og åbne vinduer, hvad der ikke havde været tilfældet i

hermetisk lukkede boliger.

KL finder det hensigtsmæssigt, at der med lovforslaget foretages en

differentiering af de planhensyn, der tages til henholdsvis lugt, støj og

luftforurening, da lugt alene er en gene.

Specifikke bemærkninger

KL bemærker, at de nye muligheder, der åbnes for med lovforslaget, også

kunne være indarbejdet som principper for den generelle

kommuneplanlægning, fremfor ved ministeriel godkendelse.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at kommunalbestyrelsen, ved

ansøgning til Erhvervsministeren, skal redegøre for lugtpåvirkningens

hyppighed. Det fremgår endvidere, at en vurdering af akkumuleret lugt vil

lægge til grund for kriteriet. KL bemærker, at der ikke i dag arbejdes med

opgørelse af hyppighed af lugt eller akkumulerede lugtvurderinger, jf.

principperne for miljøtilladelser.

Der tages forbehold for politisk behandling af høringssvaret.

KL imødeser den økonomiske høring af lovforslaget.

Dato: 26. september 2019

Sags ID:

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3683

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 1

Med venlig hilsen

Troels Graversen

Chefkonsulent, KL

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

[email protected]

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Jan Krarup Laursen <[email protected]>

8. oktober 2019 21:46

[email protected]

Høring over lovforslag - ændring af planloven, boligreguleringsloven,

naturbeskyttelsesloven og havplanloven

Hej

Hermed bemærkninger fra Kolding Kommune, hvis det kan nås

Generelt:

Kolding Kommune finder det foruroligende, at der åbnes op for mulighed for planlægning for boliger, hvor de

fremtidige beboere vil komme til at blive udsat for lugtgener over de vejledende grænseværdier. Selv om lugt ikke er

sundhedsskadelig, medfører lugten ofte til miljøkonflikter, som efter vores opfattelse bør minimeres gennem

planlægningsarbejde.

Ny § 15 stk. 2 pkt. 6

Vi er forundret over, at der i lokalplaner skal stilles krav om at udlejer skal orientere lejer om servitutten om, at

lugtgrænseværdier er oveskredet. Den slags bestemmelser med direkte handlepligt har aldrig været en del af

”lokalplankataloget” (planlovens § 15). Det er uklart, hvordan sådan en bestemmelse i lokalplanen skal administreres.

Vi er indforstået med behov for tinglysning af en servitut om overskridelsen. Eventuelle tvister mellem lejer og udlejer

vil i givet fald kunne løses på privatretlig basis. Men hvis kommuner skal påse, at den i lokalplanen krævede

orientering er sket, har det administrative konsekvenser for kommuner og kræver en præcisering af, hvornår

orientering skal ske.

Ny § 15 b stk. 2

Det er uklart, om der med mulighed for planlægning for hermetisk lukkede bygninger til kontorformål fastlægges, at

der ikke skal sikres tilhørende udendørs opholdsarealer, hvor grænseværdierne er overholdt. I modsætning er der i ny

§ 15 b stk. 4 fokus på, at der ved planlægning for boliger på arealer belastet med lugt skal være adgang til udendørs

opholdsarealer, hvor grænseværdierne er overholdt.

Ny § 15 b stk. 3

Vi ønsker oplyst nærmere, hvad de særlige tilfælde er, hvor kommunalbestyrelsen kan regne med at få en tilladelse til

at planlægge for boliger på lugtbelastede arealer. Hvilke kriterier skal lægges til grund for ministerens konkrete

vurdering? Den i bemærkninger til lovforslaget anførte beskrivelse er ret uklar, f.eks. ”imødekommelse af den

stigende efterspørgsel efter boliger” (Skal behovet dokumenteres og hvordan? Er det kun København og Aarhus?),

”om områdets karakter kan rumme det” (er det ikke længere kommunalbestyrelsen, der har ansvar for at afgøre,

hvordan byen skal formes?), ”virksomheders udviklingsplaner” (de fleste virksomheder vil sandsynligvis oplyse, at de

nok skal udvide på et tidspunkt, men de færreste har nogen konkrete udviklingsplaner, som man kan forholde sig til i

planlægningen).

Venlig hilsen

Jan Krarup Laursen

Afdelingsleder

—

79 79 13 23

51 81 18 80

[email protected]

By- og Udviklingsforvaltningen

Plan

—

Nytorv 11

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

6000 Kolding

kolding.dk

Her kan du læse om kommunens behandling af personoplysninger - klik her

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Til Erhvervsstyrelsen

Aabybro d. 6. oktober 2019

Høri gssvar til "Høri g over lovforslag æ dri g af pla love ,

boligreguleri gslove , aturbeskyttelseslove og havpla love ” sa t

”Forslag til lov o æ dri g af pla love ”

Dansk Kyst- og Naturturisme (DKNT) har med interesse læst fremsendte forslag.

Hos DKNT har vi valgt udelukkende at forholde os konkret til de ting, der anses for mest væsentlige i

forhold til den fremadrettede turismeudvikling. Da det fremgår af høringsbrevet, at de to lovforslag

vil blive samlet til ét lovforslag inden fremsendelse, er der udarbejdet ét høringssvar, der dækker

begge de nuværende lovforslag.

Mulighed for fristforlængelse og mindre ændringer af forsøgsprojekter

DKNT finder det positivt, og afgørende for forsøgsprojekternes succes, at der åbnes op for

mulighed for forlængelse, idet de godkendte projekter har været på et meget forskelligt stadie,

da tilladelserne blev givet. Derfor vil processen med investorsøgning og projektmodning i mange

tilfælde kræve længere tid. Samtidig er det positivt, at det er muligt at få godkendt mindre

ændringer, idet der dermed udvises forståelse for, at det oprindeligt ansøgte i mange tilfælde

ændrer sig i udviklingsfasen, der er således behov for en lempelig sagsbehandling ift. dette.

Kortere frist ved udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen

DKNT anerkender lovforslagets intention om, at de udlagte områder hurtigt skal virke til gavn for

dansk turisme, men vil lade det være op til kommunernes høringssvar at forholde sig konkret til,

om 4 år er en rimelig frist ift. de kommunale processer.

Boliger på arealer belastet af lugt

Det anses for positivt ift. byudvikling, at der fremadrettet bliver mulighed for at opføre boliger på

områder belastet af lugtgener. Det fremstår for DKNT uklart, om boliger til ferie- og fritidsformål

også er omfattet af forslaget. Muligheden bør omfatte denne form for boliger, da det kan

bidrage til by- og turismeudviklingen at revitalisere attraktive arealer i bynær beliggenhed og

dermed sikre øget overnatningskapacitet til gæster uden ibrugtagning af frie naturarealer. Her

kan særligt nedlagte havneområder være centrale ift. at skabe ny attraktiv

overnatningskapacitet.

Med venlig hilsen

Birthe Jørgensen

Administrationschef

Dansk Kyst- og Naturturisme

Fonden Dansk Kyst- og Naturturisme

–

Skeelslundvej 99, 1.

–

9440 Aabybro

CVR-nr. 36471271

–

www.kystognaturturisme.dk

–

[email protected]

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Dato

Side

4. oktober 2019

1 af 5

Erhvervsstyrelsen

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Sendt pr. e-mail til

[email protected]

Høringssvar fra Landbrug & Fødevarer vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om

planlægning, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om naturbeskyttelse og

lov om maritim fysisk planlægning samt forslag om lov om ændring af lov om planlægning,

sag nr. 2019-11962.

Erhvervsministeriet har den 9. september sendt udkast til ovenstående lovforslag i høring med frist

for bemærkninger fredag den 4. oktober 2019.

Fødevare- og landbrugsvirksomheder er i dag presset af byudviklingen, hvor kommunerne i

stigende grad etablerer boliger tættere på deres produktionsfaciliteter. Udfordringer i nærheden af

havnearealer vækker særlig stor bekymring, da virksomhederne er afhængige af

havneinfrastrukturen. Senest har Kolding Kommune meldt ud, at de vil lukke Kolding Erhvervshavn

–

et meget væsentligt knudepunkt for fødevare- og landbrugserhvervet. Med dette lovforslag vil

man tillade kommunerne at bygge endnu tættere på virksomhederne. Landbrug & Fødevarer skal

overordnet set opfordre til, at man ikke tillader etablering af boliger med oplukkelige vinduer, men

kun tillader etablering af hermetisk lukkede boliger i områder med lugtgener.

Lovforslaget vil konkret tillade, at kommunerne kan etablere boliger i områder, hvor

lugtgrænseværdierne er overskredet med 400 procent (fra 5 til 25 lugtenheder). Der er tale om en

hidtil uset svækkelse af miljøbeskyttelsen overfor borgerne. Forslaget vil således betyde, at det

bliver muligt for kommunerne at etablere åbne boliger direkte i virksomhedernes røgfaner, hvilket

må betegnes som særdeles uhensigtsmæssigt.

Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at svækkelsen vil medføre permanente miljøkonflikter og

give dårligere livskvalitet for beboerne, som ingen har interesse i. Dertil vil lovforslaget medføre

øgede omkostninger og påvirke fødevareerhvervets konkurrenceevne negativt. De øgede

omkostninger skyldes ikke mindst, at lovforslaget ikke formår at beskytte virksomhederne imod

skærpede lugtvilkår, hvorved berørte virksomheder må forventes at skulle investere omkring 35

mio. kr. pr. produktionsanlæg med henblik på at reducere deres lugtemissioner. Dertil kommer et

øget energiforbrug og dermed øget klimapåvirkning i forbindelse med lugtrensning.

Det er Landbrug & Fødevarers overordnede vurdering, at den foreslåede model er helt

utilstrækkelig i forhold til at sikre virksomhedernes retsbeskyttelse. Det er samtidig vores opfattelse,

at lovforslagets konsekvensvurdering er helt utilstrækkelig og fejlagtig ift. de økonomiske

konsekvenser for virksomhederne. Hvis man vil sikre virksomhedernes miljøvilkår, vil det være

nødvendigt at ændre Miljøbeskyttelsesloven, så der indsættes en hjemmel til politisk at kunne

overskride miljømæssigt fastsatte grænseværdier.

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Side 2 af 5

Manglende beskyttelse af virksomhederne

I lovforslaget lægges der op til, at grænseværdierne kan lempes med op til 400 procent som følge

af en politisk beslutning. Det vil utvivlsomt medføre et væsentligt øget klageniveau for de berørte

virksomheder, som må forventes at opleve stramninger i deres miljøgodkendelser. Det forsøges i

lovforslaget at sikre virksomhederne mod disse stramninger ved at få Miljøstyrelsen til at ændre

deres lugtvejledning, så det fremgår, at virksomhederne skal tillades de omtalte lempelser, uden at

der kan gives påbud om strammere vilkår.

Ovenstående løsning er efter Landbrug & Fødevarer helt utilstrækkelig. Miljømyndighederne er

underlagt Miljøbeskyttelsesloven, når de skal regulere virksomheder ift. lugt. I

Miljøbeskyttelsesloven fremgår det klart, at

”Hvis

en listevirksomhed medfører væsentlig forurening,

kan tilsynsmyndigheden

meddele påbud om, at forureningen skal nedbringes,…”.

En politisk fastsat

overskridelse af de gældende acceptable lugtgrænseværdier på 400 procent kan næppe anses for

ikke at være en ”væsentlig forurening”.

Det betyder, at virksomhederne ikke vil kunne opnå den

beskyttelse, som de er stillet i udsigt i lovforslaget, da loven altid vil have forrang overfor en ikke

juridisk bindende vejledning. Denne vurdering må det også forventes, at Miljø- og

Fødevareklagenævnet vil lægge til grund, da nævnet generelt antager en stram tolkning af

miljøbeskyttelsesreglerne. Dette skal samtidig ses i lyset af, at der over den seneste periode

generelt er blevet fastsat mere restriktive krav i virksomhedernes miljøgodkendelser i forhold til lugt.

For at sikre virksomhedernes produktionsvilkår er det derfor bydende nødvendigt at foretage en

ændring af Miljøbeskyttelsesloven.

Ovenstående problemstilling er meget væsentlig, idet omkostningerne ved lugtbegrænsende

foranstaltninger er meget høje. Det er således beregnet, at selv en moderat stramning af

lugtvilkårene fra to havnevirksomheder samlet set beløber sig til mellem 50 - 70 mio. kr. i

investeringer samt yderligere 1 - 2 mio. kr. i ekstra årlige driftsomkostninger.

Manglende kriterier for godkendelse

Der er helt nødvendigt, at erhvervsministeren iht. lovforslaget skal godkende brugen af den

foreslåede ordning. Landbrug & Fødevarer skal dog anmode om, at det anføres i lovforslaget, at

der er tale om en undtagelsesbestemmelse, hvor man kun i helt særlige tilfælde vil give tilladelse til

etablering af boliger i områder belastet af lugt. Der mangler samtidig en basal beskrivelse af de

kriterier, som der skal lægges til grund for en godkendelse. Disse kriterier bør omtales i

lovbemærkningerne.

Landbrug & Fødevarer skal anmode om, at det fx beskrives klart, at godkendelsen er afhængig af,

at kommunen ikke kan opnå de samme kvadratmeter boligareal på anden vis, fx ved etablering af

lavere bygninger i andre højder, andre steder i kommunen.

Det bør samtidig anføres i lovbemærkningerne, at kommunens ansøgning også skal gøres

tilgængelig for de berørte virksomheder.

Væsentlig svækkelse af miljøbeskyttelsen bør fremgå klart

I lovforslaget fremgår det meget overordnet, at man vil lempe lugtgrænseværdierne med op til 20

lugtenheder. Det bør gøres meget klart i starten af lovbemærkningerne (og i den øvrige

kommunikation), at man med lovforslaget vil godkende en væsentlig svækkelse af

miljøbeskyttelsen. Som minimum bør det nævnes, at den procentuelle lempelse af

grænseværdierne er på op mod 400 procent.

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Side 3 af 5

Det bør samtidig fremgå af lovbemærkningerne, at der ingen erfaringer er med så store lempelser

af lugtgrænserne, og at man ikke ved, hvad en lempelse på 20 lugtenheder vil have af

konsekvenser for beboerne.

Store måleusikkerheder

Etablering af boliger med oplukkelige vinduer og altaner i ”lugtfanen” må forventes at medføre

ekstra klager og dermed flere eftervisningsmålinger. Da usikkerhederne ved lugtmålinger er på over

100 procent, vil flere målinger i sig selv medføre, at risikoen for at registrere målinger over

virksomhedernes grænseværdier stiger yderligere. Dette vil over tid medføre, at virksomhederne

kan blive pålægges fordyrende lugtvilkår.

For at imødekommen denne problemstilling bør det i lovbemærkningerne præciseres, at

usikkerhederne ved en lugtmåling skal komme virksomheden til gode. Dette princip er i øvrigt

allerede gældende i forhold til støjmålinger, og der er således tale om videreførelse af en allerede

eksisterende praksis.

Lugtvejledning

Den forestående ændring står i skarp kontrast til Miljøstyrelsens høring af en ny lugtvejledning, som

lægger op til at stramme lugtvilkårene for virksomhederne. Blandt andet lægges der op til, at

virksomhederne skal have strammet deres lugtvilkår ift. eksisterende højhuse. Det er vanskeligt at

se rimeligheden i denne forskelsbehandling, hvor kommunerne får lempet deres lugtregulering

markant, mens man modsat strammer lugtreguleringen for virksomhederne.

Landbrug & Fødevarer skal derfor opfordre til, at det i lovbemærkningerne præciseres, at man i en

kommende lugtvejledning ikke vil stramme lugtreguleringen overfor virksomhederne.

Ansvar for overskridelser?

Der vil altid være en risiko for, at der sker fejl i lugtmålingerne. Dertil kommer, at modellen for

beregning af lugtgrænseværdierne (OML-modellen) ændres løbende, hvorved beregningen af

lugtniveauet i højden fx kan ændre sig.

Det bør klart beskrives, hvem der har ansvaret for overskridelser, som skyldes fejl i lugtberegninger

eller ændringer af OML-modellen, og at virksomhederne ikke kan holdes ansvarlige for sådanne

forhold.

Specifikke bemærkninger

Side 1, nr. 2 vedr. udpegning af lugtbelastende områder

Der lægges op til, at kommunerne kan udpege to lugtbelastende arealer hvert fjerde år. Det tilføjes

endvidere, at der kan udpeges et yderligere lugtbelastet areal, hver gang der er givet

byggetilladelse svarende til 80 pct. af byggeretten på et af de udpegede arealer.

Landbrug & Fødevarer anser lovforslagets godkendelsesordning som en forsøgsordning, da der

ikke er erfaring med så markante lempelser af lugtgrænserne. Mulighederne bør derfor begrænses

mest muligt, ind til der er kommet erfaringer fra etableringen af nye højhuse. Landbrug & Fødevarer

skal på den baggrund anmode om, at der ikke gives tilladelse til udpegning af yderligere

lugtarealer, hver gang der er givet byggetilladelser svarende til 80 pct. af byggeretten.

Side 2, nr. 10 vedr. tilladelse fra erhvervsministeren

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Side 4 af 5

Det er væsentligt, at der lægges op til en undtagelsesbestemmelse. Landbrug & Fødevarer skal

anmode om, at der lægges op til en stram tolkning af eventuelle tilladelser.

Side 10, vedr. høring af virksomhederne

Det er nødvendigt, at erhvervsministeren i henhold til lovforslaget skal partshøre berørte

virksomheder direkte ifm. en tilladelse. Det vil blandt andet sikre, at virksomheden er opmærksom

på ansøgningen, samt være med til at kvalificere beslutningens konsekvenser for produktionen.

Side 12, vedr. adgang til grønne arealer

Det er hensigtsmæssigt, at det i lovforslaget sikres, at borgere i lugtbelastede boliger sikres direkte

adgang til grønne arealer, og at de ikke skal ud på en længere gåtur for at komme til dette areal.

Det vil i mindre omfang reducere de gener, som borgerne samlet set oplever i og omkring deres

bolig.

Side 13 og 17 vedr. lovforslagets konsekvenser

Det fremgår, at lovforslaget ikke har regionale konsekvenser. Dette mener Landbrug & Fødevarer

ikke er korrekt, idet lovforslaget i sin nuværende form må forventes at medføre fordyrende

stramninger af virksomhederne miljøvilkår, som skal finansieres af deres kunder, som i vidt omfang

befinder sig i regionerne omkring virksomhederne. Det samme gør sig gældende ift.

konsekvenserne for erhvervslivet, hvor det nuværende udkast til lovforslag må forventes at medføre

væsentlige økonomiske byrder, idet beskyttelsen af virksomhederne via en ændring af

lugtvejledningen er helt utilstrækkelig.

Da der må forventes et øget klageniveau, må det også forventes, at der vil ske en stigning i de

administrative konsekvenser for borgere, virksomheder og det offentlige.

Side 14, vedr. lugtbegrænsende tiltag

Det fremgår, at lugtbegrænsende tiltag fx kan være at forhøje en skorsten. Dette bør korrigeres,

idet en skorsten som udgangspunkt ikke kan forhøjes, men skal reetableres på ny.

Side 12, vedr. oplysninger til lejer og ejer

Det fremgår, at lejere og ejere af ejendomme med øget lugtpåvirkning skal orienteres om

lugtgenerne. Det er i den forbindelse væsentligt, at oplysningen er konkret og har værdi for ejer

eller lejer. I dette tilfælde vil det fx være relevant at stille krav om oplysning af den procentuelle

overskridelse.

Vedr. § 15 ift. husdyrbrug

Det er hensigtsmæssigt, at beskyttelsen af husdyrbrug fastholdes i lovforslaget. Det vil sikre, at

kommunerne ikke uden videre kan begrænse husdyrbrugenes udvikling ift. etablering af boliger i

deres nærhed.

Side 26. vedr. vejledende tekst

Sætningen i næstsidste afsnit bør justeres i lovbemærkningerne, jf. nedenstående:

”Miljøstyrelsens lugtvejledning vil, som opfølgning til planlovsændringen, blive suppleret

med

vejledende tekst om, hvordan miljømyndigheden skal regulere lugt fra bestående virksomheder i

boligområder, der er udlagt til lugtbelastende områder således, at lokalplanen og boliger opført efter

lokalplanen ikke betyder, at eksisterende virksomheder i området vil blive pålagt udgifter til

lugtbegrænsende tiltag

eller andre begrænsninger…”

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Side 5 af 5

Bemærkninger til lovforslagets del 1 vedr. § 1, stk. 1, punkt 7

–

Supplerende

redegørelseskrav ved kommuneplanlægning for Grønt Danmarkskort

Med ændringen indføres der et krav til kommunerne om, at der i forbindelse med kommuneplanen

hvert 4. år eller ved eventuelle temarevisioner af det Grønne Danmarkskort, skal gøres rede for

realiseringen af planlægningen for Grønt Danmarkskort.

Landbrug & Fødevarer kan godt se det hensigtsmæssige i et sådan redegørelseskrav, da det vil

kunne være med til at skabe klarhed over udviklingen i det Grønne Danmarkskort.

I den forbindelse er det dog helt afgørende at pege på, at det er en meget stor udfordring i

forbindelse med Grønt Danmarkskort, at der reelt ikke er afsat nogen midler til, at kommunerne kan

realisere planlægningen.

Landbrug & Fødevarer har gentagne gange påpeget det yderst uhensigtsmæssige i, at der i

forbindelse med Grønt Danmarkskort bliver udpeget potentielle naturområder uden, at der er klare

retningslinjer for konsekvenserne her af eller en klar plan for, hvordan man i samarbejde med de

berørte lodsejere kan realisere denne planlægning.

Konsekvensen her af er, at der er en stor risiko for, at udpegede arealer fastlåses på ubestemt tid

uden at der reelt sker en naturforvaltningsindsats eller på anden måde sikres en kompensation til

lodsejeren for evt. aktuelle eller potentielle rådighedsindskrænkninger.

I den forbindelse havde Landbrug & Fødevarer gerne set, at der var sat en begrænsning på

kommunernes udpegning således, at kun arealer som realistisk set ville kunne realiseres inden for

en kortere periode (fx 12 år) kunne blive udpeget. I den forbindelse ville en redegørelse om

fremskridtet i realisering af planlægningen være et centralt værktøj.

Det fremgår af de overordnede bemærkninger til lovforslaget afsnit 2.2.2 side 10, at redegørelsen

skal ..”medvirke til at fremme den offentlige debat og fokusere den kommunalpolitiske diskussion

om udpegningen og udviklingen af naturværdier inden for Grønt Danmarkskort”.

Da der i høj grad kan være tale om privatejede arealer bør det tilføjes, at redegørelsen også skal

danne grundlag for en dialog med berørte lodsejere, således at de holdes informeret om, hvilke

tanker kommunen gør sig om de arealer, der indgår som en del af det Grønne Danmarkskort. En

sådan direkte dialog mellem lodsejer og kommune vil kunne være med til at fremme forståelsen og

evt. også realiseringen af Grønt Danmarkskort.

Det vil være aldeles uhensigtsmæssigt, hvis de planlagte redegørelser munder ud i en situation,

hvor der skabes offentlig debat om konkrete tiltag / arealer i forbindelse med Grønt Danmarkskort

uden at de direkte berørte lodsejere er tilstrækkeligt inddraget og informeret.

Hvis der er spørgsmål eller problemstillinger, der ønskes uddybet, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Henrik Borg Kristensen

Chefkonsulent

Miljø, Klima & Bæredygtighed

D +45 3339 4656

M +45 3070 3119

E [email protected]

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Dato 4. oktober 2019

Side

Erhvervsstyrelsen

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Sendt pr. e-mail til

[email protected]

Marine

Ingredients

Denmark

Axelborg, Axeltorv 6

DK-1609 Copenhagen V

Denmark

T +45 33 14 58 00

[email protected]

www.maring.org

CVR DK 83900628

Høringssvar fra Marine Ingredients Denmark (MID) vedr. udkast til forslag til lov

om ændring af lov om planlægning, lov om midlertidig regulering af

boligforholdene, lov om naturbeskyttelse og lov om maritim fysisk planlægning

samt forslag om lov om ændring af lov om planlægning, sag nr. 2019-11962.

Det er Marine Ingredients Denmarks vurdering, at ændringerne af planloven ikke

har indtænkt og tager hensyn til forholdet mellem borgerne og industrien, de

økonomiske konsekvenser for virksomhederne samt de potentielle miljømæssige

følger. En ændring af grænseværdierne for lugt i planloven, og dertil

lugtvejledningen, sikrer ikke virksomhedernes retsbeskyttelse, da

Miljøbeskyttelsesloven altid vil have forrang overfor en ikke juridisk bindende

vejledning. Hvis man vil sikre virksomhedernes miljøvilkår, vil det være nødvendigt

at ændre Miljøbeskyttelsesloven, så der indsættes en hjemmel til at overskride

miljømæssigt fastsatte grænseværdier af politiske årsager.

Industrien kan blive presset af byudviklingen, hvis kommunerne i stigende grad

etablerer boliger tættere på produktionsfaciliteter. Udfordringer i nærheden af

havnearealer vækker særlig stor bekymring for MID, da medlemmernes

virksomheder er dybt afhængige af havneinfrastrukturen. Senest har Kolding

Kommune meldt ud, at de vil lukke Kolding Erhvervshavn

–

et meget væsentligt

knudepunkt for erhvervet området. Med dette lovforslag vil man tillade

kommunerne at bygge endnu tættere på virksomhederne. Af den årsag, skal MID

overordnet set opfordre til, at man ikke tillader etablering af boliger med

oplukkelige vinduer, men kun tillader etablering af hermetisk lukkede boliger i

områder med lugtgener.

Lovforslaget vil konkret tillade, at kommunerne kan etablere boliger i områder,

hvor lugtgrænseværdierne er overskredet med 400 procent (fra 5 til 25

lugtenheder). Der er tale om en hidtil uset svækkelse af miljøbeskyttelsen overfor

borgerne, herunder særligt taget i betragtning af, at lugtenhederne er logaritmiske.

Forslaget vil således betyde, at det bliver muligt for kommunerne at etablere åbne

boliger direkte i virksomhedernes røgfaner, hvilket må betegnes som særdeles

uhensigtsmæssigt.

MID

er brancheforeningen for

danske fiskemels- og fiskeolie

producenter. Danmark er den

største producent i Europa, på

global plan den 8. største

producent af fiskemel og

fiskeolie og med en eksport i

2017 på 3,9 mia. kr.

Produktionen er baseret på en

bæredygtig udnyttelse af

ressourcerne og sektoren er

medvirkende til vækst og

udvikling i en række

kystsamfund og skaber mange

arbejdspladser i Danmarks

yderområder.

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Side

Det er Marine Ingredients opfattelse, at svækkelsen vil medføre permanente

miljøkonflikter og give dårligere livskvalitet for beboerne, som ingen har interesse i.

Dertil vil lovforslaget medføre øgede omkostninger og påvirke industriens

konkurrenceevne negativt. De øgede omkostninger skyldes ikke mindst, at

lovforslaget ikke formår at beskytte virksomhederne imod skærpede lugtvilkår,

hvorved berørte virksomheder må forventes at have betydelige økonomiske

udgifter med henblik på at reducere lugtemissioner. Hertil følger øget

energiforbrug, potentielle udledninger af rensningsgasser og dermed øget

klimapåvirkning i forbindelse med lugtrensning.

Herudover, er Marine Ingredients Denmark enige i betragtningerne i høringssvaret

fra Landbrug & Fødevarer.

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

[email protected]

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Michael Andersen <[email protected]>

10. september 2019 18:56

[email protected]

Kommentar til Høring over forslag til lov om ændring af planloven,

boligreguleringsloven mv. Sag nr.: 2019-11962

I forslag 1 foreslår man i § 2 at ændre ”lov om midlertidig regulering af boligforholdene”.

Jeg foreslår, at man ændrer lovens titel til fx ”lov om huslejeregulering og benyttelse af boligen”. Loven er jo reelt

ikke midlertidig og loven vedrører så vidt jeg kan se primært huslejeregulering.

Derudover foreslår jeg, at man gennemskriver loven på samme måde som man har gjort med lov om ejerlejligheder.

Dvs. med mere sigende overskrifter, så det er lettere at se hvad der gælder for de enkelte boligformer.

Man kunne evt. flytte reglerne vedrørende huslejeregulering til lov om leje, så der er en samlet lov, der gælder for

lejeboliger.

Regler om omdannelse af helårsboliger til sommerhuse kunne evt. flyttes til planloven.

Osv.

Jeg er med på, at det vil kunne give nogle ”dubletregler”, som det er lettere for borgerne at overskue, hvis man kan

nøjes med at lede i én lov.

Jeg er også med på, at det måske kan være svært at nå i denne omgang, men så kan I jo gemme det til en senere

ændring.

Med venlig hilsen

Michael Andersen

Ternevej 25

4130 Viby Sjælland

For at besk y tte dine personlige

oply sninger har Microsoft Office

forhindret automatisk hentning

af dette billede fra internettet.

Virusfri.

www.avast.com

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Praktiserende Landinspektørers forening

Kalvebod Brygge 31

1780 København V

Tlf:

3886 1070

E-mail: [email protected]

Web:

www.plf.dk

Erhvervsstyrelsen

Høringssvar til forslag til ændring af lov om planlægning

Aalborg 4.10.2019

Dette høringssvar sendes på vegne af Praktiserende Landinspektørers forening (PLF). Høringssvaret indeholder

bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om planlægning udstedt sammen med Erhvervsstyrelsens høringsbrev af

den 9. september 2019. Høringssvarets bemærkninger retter sig mod kommune- og lokalplanlægning for boliger på arealer

belastet af lugt.

Boliger på arealer belastet af lugt

Lovforslaget giver mulighed for at udpege op til to lugtbelastede arealer til boliger hvert fjerde år inden for konsekvensområder

omkring produktionsvirksomheder, som er beliggende i en by, og hvor der er særlige byudviklingsinteresser.

Produktionsvirksomheder er i henhold til

”Vejledning om produktionsvirksomheder i kommune- og lokalplanen”

fra december

2017 defineret som virksomheder, der er omfattet af kravet om miljøgodkendelse eller om regelmæssige tilsyn. Ca. 15.000

produktionsvirksomheder indgår i definitionen. Produktionsvirksomheder kan eksempelvis være inden for fødevare-,

medicinal-, foder-, fiske-, metal-, plast-, papir-, råstofudvinding- og energiindustrien, og vil således også kunne omfatte

virksomheder, som kun lugter få dage om året eller inden for kortere tidsintervaller.

Med lovforslaget gives der mulighed for at stille krav til, at luftudskiftning kan ske med mekanisk ventilation, med et luftindtag

placeret i en højde, hvor grænseværdier for bl.a. lugt er overholdt ved opførelse af ny bebyggelse til blandt andet boligformål. I

de tilfælde hvor der etableres mekanisk ventilation pga. lugt, vil der fortsat være krav om at overholde de indendørs støjkrav

med oplukkelige vinduer i boligen

–

men såfremt det støjer, kan man ikke planlægge for lukkede vinduer, jf. planlovens § 15a,

stk. 3, nr. 3.

Det anbefales, at der med lovforslaget gives mulighed for, at der som følge af støj også kan stilles krav om mekanisk

ventilation, således kravet om indendørs støjgrænser med oplukkelige vinduer kan fraviges.

Anbefalingen skal ses i lyset af, at virksomheder som udsender lugt, også ofte vil være virksomheder, der udsender støj.

Derfor vil det være hensigtsmæssigt at kunne fravige kravet om oplukkelige vinduer ved miljøpåvirkning fra både lugt og støj.

Produktionsvirksomheder uden for konsekvensområder

En stor del af produktionsvirksomhederne er ikke udlagt med konsekvensområder. Derfor anbefales det, at lovforslaget også

giver mulighed for at planlægge for boliger i tilknytning til produktionsvirksomheder uden udpegede konsekvensområder, som

eksempelvis kun lugter én eller få dage om året eller inden for kortere tidsintervaller, da der vil være tale om en lille

miljøpåvirkning. Det vil gøre, at lovforslagets anvendelse vil kunne udbredes yderligere og skabe øget mulighed for

byfortætning med nye boligområder i byområder, hvor der er produktionsvirksomheder i nærheden, som kun i begrænset

omfang udsender lugt.

Der kunne med lovforslaget fastsættes en bagatel-/minimumsgrænse for,

hvornår en produktionsvirksomhed ”lugter”. Hvis

tilfældet eksempelvis blot er en lugtforekomst få gange årligt, bør det i sådan et tilfælde være mulighed for at planlægge for

boliger i tilknytning hertil, eventuelt med et krav om tinglysning med oplysning om, at boligerne vil være påvirket af lugt på et

givent tidspunkt af året.

Med venlig hilsen

Morten Ørtved

Formand for PLF

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Center Plan Byg og Vej

Hobrovej 110 | 9530 Støvring

Telefon 99 88 99 88

[email protected] | www.rebild.dk

Journalnr: 01.00.05-K04-1-19

Ref.: Toke Rinfeldt-Iversen

Telefon: 99889377

E-mail: [email protected]

Dato: 02-10-2019

Erhvervsstyrelsen

Sendt på mail til: [email protected]

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om planlægning.

Rebild Kommune har med interesse læst lovforslaget om ændring af planloven (Boliger på arealer bela-

stet af lugt).

Rebild Kommune forstår forslaget således, at interessen i byudvikling kan være så væsentlig, at der kan

gives tilladelse til byudvikling fra erhvervsministeren til dette uanset at lugtgrænsen er overskredet og i

øvrigt med en række andre vilkår. Rebild Kommune er enig i at byudviklingsinteresserne kan være så

væsentlige, at en byudvikling skal være mulig uanset, at der risiko for lugtgener og uanset at der er risi-

ko for at begrænse virksomheders udviklingsmuligheder.

Lovforslaget sigter dog efter Rebild Kommunes opfattelse kun på byudvikling i Danmarks store byer. Det

ses bl.a. ved, at tilladelsen kun kan gives, hvor lugtgrænsen er overskredet i en højde på over 1,5 m,

men ikke under 1,5 m og kun ved produktionsvirksomheder. Det vil sige, at det høj grad drejer sig om

byggeri i flere etager og heller ikke lugt fra f.eks. husdyrbrug.

I Rebild Kommune har vi flere byer herunder kommunens hovedby, som efter planlovens krav om at

sikre mod forurening fra lugt, er væsentlig begrænset i byudvikling. Begrænsningen kommer i høj grad

fra husdyrbrug.

Begrundelsen for, at lugtgrænsen skal være overholdt i 1,5 m ses alene at have det formål at forhindre

at byudvikling med huse i et plan kan søge en tilladelse. Det mener Rebild Kommune ikke er hensigts-

mæssigt, da lugtgrænsen alligevel skal være overholdt på opholdsarealer, hvorimod selve bygningens

placering i et område med lugt burde være ligegyldig uanset om bygning er 1 etage eller 10 etager.

Rebild Kommune vil derfor opfordre til, at lovforslaget indeholder mulighed for at give tilladelse til byud-

vikling på arealer påvirket af lugt i andre situationer end hvor lugten er overskredet i en højde på over

1,5 m og ved andre typer af erhverv end produktionserhverv.

Med venlig hilsen

Toke Rinfeldt-Iversen

Planlægger

Side 1 af 1

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

[email protected]

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Henrik Toft Jensen <[email protected]>

7. oktober 2019 00:47

[email protected]; [email protected]

Kristine Juul; Hermod Ringgaard

Høringssvar

Høringssvar fra RUC, inst. for mennesker og teknologi vedrørende ændringer i " Lov om planlægning, Lov om

midlertidig regulering af boligforholdene, Lov om naturbeskyttelse og Lov om maritim fyisk planlægning.

1. Forlængelsen virker fornuftig, det er vigtigt at understrege, at der kun kan være tale om mindre ændringer.

Forlængelsen rejser iøvrigt spørgsmålet om denne form for indkaldelse af forsøgsprojekter, der afviger fra planloens

alm. bestemmelser, er hensigtmæssig.

2: Den kortere frist har positive sider, men det bør overvejes, om ændringerne i loven har de tilsigtede virkninger.

Forslaget giver mindre muligheder for en grundig vurdering af naturmæssige m.v. konsekvenser af ændret

udlægning af arealer til sommerhusområder i kystnærheds zonen.

3. Supplerende redegørelseskrav: Ingen kommentarer

4. Flytningen af Fleksboligortningen fra boligreguleringsloven til Planloven forekommer fornuftig, da den afspejler

reguleringens begrundelse og grundlag.

5. ingen kommentarer.

6. Ingen kommentarer

Med venlig hilsen

Henrik Toft Jensen

Lektor Emeritus

For at

besk y tte din e

perso nlige

oply sninger

har Microsoft

Office

forhindret

auto matisk

hentning af

dette billede

fra

internettet.

RUC

Roskilde Universitet

Universitetsvej 1

DK-4000 Roskilde

Telefon: +4546743165

ruc.dk

Institut for Mennesker og Teknologi/Geografi

facebook.com/ruc.dk

twitter.com/roskildeuni

instagram.com/roskildeuniversitet

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Annette Klysner

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Annsofie Gundlach

4. oktober 2019 12:46

Annette Klysner

tinglysningsrettens svar

Fra:

Sørup Hansen <[email protected]>

Sendt:

10. september 2019 09:33

Til:

[email protected]

Emne:

Sag 2019-11962

Under henvisning til Erhvervsstyrelsens høring af 9. september 2019 over 2 forslag til ændring af lov om planlægning

mv., skal Tinglysningsretten oplyse, at man ikke har bemærkninger til forslagene.

Dog skal Tinglysningsretten anbefale, at man i forslaget til § 15 b, stk. 6, i lov om planlægning, indsætter en

bestemmelse om, at servitutten har forrang for pantegæld, således at man ikke risikerer, at servitutten efterfølgende

udslettes ved en tvangsauktion over ejendommen.

Med venlig hilsen

Sørup Hansen

[email protected]

Tinglysningsretten

Majsmarken 5

9500 Hobro

Tlf. + 45 99 68 58 00

www.tinglysningsretten.dk

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

[email protected]

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

[email protected]

1. oktober 2019 11:11

[email protected]

SV: Høring over lovforslag - ændring af planloven, boligreguleringsloven,

naturbeskyttelsesloven og havplanloven

Høring om lovforslag om ændring af planloven med frist den 6. oktober.

Træskibs Sammenslutningen - TS - har ikke specifikke bemærkninger til de konkrete lovforslag.

Generelt er foreningens holdning, at naturbevarelse og almen adgang til alle naturområder bør opprioriteres.

Derfor er TS imod de omtalte 10 forsøgsprojekter i kystnærhedszonen samt imod nye sommerhusbebyggelser i

kystnærhedszonen. Idet den almene adgang hermed krænkes og uberørt natur forstyrres til fordel for privilegeret

ret gennem køb af grunde og bebyggelse med sommerhuse.

Venlig hilsen

f. Karsten Heide

Lis Jensen

Sekretær

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Sendt til

[email protected]

Plan og Vækst

Bytoften 2, 6800 Varde

79947431

Bemærkninger over udkast til lovforslag 1 og 2 vedr. høring over

lovforslag - ændring af planloven, boligreguleringsloven,

naturbeskyttelsesloven og havplanloven

Varde Kommune kan med glæde konstatere, at der gives mulighed for

fristforlængelse til forsøgsprojekter. Erfaringer fra de nuværende

forsøgsprojekter har vist, at en 5-årig dispensation i flere tilfælde er for

kort en tidsfrist, hvis man ønsker at skabe reel mulighed for realisering af

projekterne. Det vurderes også positivt, at der nu bliver skabt mulighed for

forlængelse. Samtidig vurderes det hensigtsmæssigt, at der skabes

mulighed for mindre ændringer af et tilladt forsøgsprojekt, der opstår i den

nærmere projektering.

Udlæg af nye sommerhusområder via et landsplandirektiv bortfalder på

nuværende tidspunkt efter 8 år, hvis de ikke er udnyttet. Det vurderes i

forvejen at være en kort tidsfrist, og derfor undrer det meget, at

lovforslaget foreslår at forkorte fristen til 4 år. Dette giver en meget

begrænset tid til dialog med mulige investorer om kvalitet og udformning af

området samt den efterfølgende planproces. Dette skal ses i sammenhæng

med, at tidsplanen for ansøgningsfristen til landsplandirektiver for udlæg af

nye sommerhusområder indtil videre har haft korte tidsfrister. Det vurderes

mere hensigtsmæssigt, at fristen bortfalder efter 12 år, når

kommuneplanlægningen som udgangspunkt arbejder i et 12-årigt

perspektiv.

Varde Kommune finder, at forslaget om supplerende redegørelseskrav for

Grønt Danmarkskort skal ses i sammenhæng med eksisterende

retningslinjer for Grønt Danmarkskort i Varde Kommune, som blev

godkendt i forbindelse med Kommuneplan 2017. Derfor bør de supplerende

redegørelseskrav for Grønt Danmarkskort kunne udarbejdes på baggrund af

de eksisterende retningslinjer og på samme detaljeringsniveau som de

øvrige redegørelseskrav til andre planemner i kommuneplanen.

Opmærksomheden henledes også på, at anbefalingerne fra Naturrådet til

fremtidige revisioner af Grønt Danmarkskort også indeholder anbefalinger

om justeringer af Grønt Danmarkskort i forhold til udpegningen af arealer

til store husdyrbrug, således at udpegningerne som udgangspunkt ikke

overlapper.

Det vurderes positivt at flytte flexbolig-tilladelser fra boligreguleringsloven

til planloven, da det giver en klar hjemmel med direkte retsvirkninger for

04-10-2019

Suzi Fuglsang Lynn-

Pedersen

Direkte tlf.: 79947431

Journalnr.:

153606/19

Sagsnr.:

19/11880

Postadresse:

Varde Kommune

Bytoften 2, 6800 Varde

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

04-10-2019

borgerne til administrationsgrundlaget i det daglige udover de retningslinjer

og tilkendegivelser, som en kommuneplan kan indeholde.

Det fremgår i lovforslaget, at lugt er en gene og ikke sundhedsskadelig

luftforurening. Som følge af lovforslaget vedrørende kommune- og

lokalplanlægning for boliger på arealer belastet af lugt vil Varde Kommune

gøre opmærksom på endnu en problemstilling, som planlovens §15b i sin

nuværende ordlyd og fortolkning medfører. På nuværende tidspunkt er det

ikke muligt at udlægge og lokalplanlægge for nye boligområder inden for

allerede etablerede byer i byzone eller landzone, hvis de er belastet af lugt

fra eksisterende husdyrbrug.

Varde Kommune foreslår, at det bør være muligt at planlægge for nye

boligområder på arealer belastet af lugt fra husdyrbrug, så længe at det

nye boligområde ikke bliver den begrænsende faktor for det eksisterende

husdyrbrugs udvidelsesmuligheder. Eksempelvis a lá kystnærhedszonen,

hvor princippet for udlæg af ny bebyggelse er bag eksisterende bebyggelse

væk fra kysten.

Husdyrbrugs udvidelsesmuligheder reguleres gennem flere forskellige

bekendtgørelser alt afhængig af typen af husdyrbrug og den enkelte

bekendtgørelse indeholder også flere forskellige udregningsmetoder alt

afhængig af de faktiske omstændigheder. Men oftest er det afstanden til et

eksisterende byzone- eller sommerhusområde, eller et ifølge

kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde,

som er afgørende for om et husdyrbrug kan udvide i forhold til lugt. Denne

afstand vil ikke blive reduceret ved arealudlæg til byudvikling bag

eksisterende byzonearealer.

Vi er opmærksomme på, at bestemmelsen også har til formål at forhindre

yderligere miljøkonflikter, men der vil opstå situationer, hvor byudvikling,

ikke mindst i mindre lokalsamfund, bliver begrænset af denne

bestemmelse. Lokalsamfundene i denne type byer er bevidste om, at de er

lokaliseret med bedrifter som naboer med de dertilhørende forudsætninger.

Planloven indeholder derfor en konflikt, da det også fremgår af lovens

formål, at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk

helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de

enkelte kommuner og lokalsamfund.

Journalnr.:

153606/19

Sagsnr.:

19/11880

Ref.:

Suzi Fuglsang Lynn-

Pedersen

Side 2 / 3

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

04-10-2019

Med venlig hilsen

Journalnr.:

153606/19

Sagsnr.:

19/11880

Ref.:

Suzi Fuglsang Lynn-

Pedersen

Tove Merete Wolff

Planchef

[email protected]

Side 3 / 3

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

ERHVERVSSTYRELSEN

Planlægning og Byudvikling

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Att. Rasmus Thougaard Svendsen

cc. Slots- og Kulturstyrelsen; Torben Malm

Roskilde d. 19. september

2019

Høring over lovforslag - ændring af planloven, boligreguleringsloven,

naturbeskyttelsesloven og havplanloven

Vikingeskibsmuseet har modtaget ovennævnte høringssag og har følgende

bemærkning til det såkaldte Forslag 1:



I § 4 a, indsættes efter stk. 8 som nyt stykke: »Stk. 9. Erhvervsministe-

ren kan inden udløbet af de fastsatte frister, jf. stk. 8, godkende mindre

ændringer af projekter, der er tilladt efter stk. 1.«.

I § 5 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: » Erhvervsministeren kan

inden udløbet af de fastsatte frister, jf. stk. 3, godkende mindre æn-

dringer af projekter, der er tilladt efter stk. 1«.

I § 58 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Kommunalbesty-

relsens afgørelser efter § 41 a kan ikke påklages«.

side 1/1

Vikingeskibsmuseet

Vindeboder 12

4000 Roskilde

Telefon: 46 30 02 00

Fax: 46 30 02 01

[email protected]

www.vikingeskibsmuseet.dk

Det er et demokratisk skråplan at indskrænke myndighedsbehandling - herun-

der ikke mindst høring og klageadgang - af projekter og projektændringer.

Blandt andet nævner bemærkningerne specifikt, at der ”kan

f.eks. være tale om

ændringer i omfang, anvendelse og placering af byggeri m.v.”

I sådanne til-

fælde kan der være behov for fornyet sagsbehandling i forhold til (blandt an-

det) Museumslovens bestemmelser. Denne ændring bør bortfalde eller som

minimum ledsages af et standardvilkår, som utvetydigt sikrer, at (blandt andet)

Museumslovens intentioner tilgodeses og sagsbehandles af rette myndighed

også i tilfælde af såkaldte ”mindre ændringer”.

Endelig er lovændringen en god anledning til at indskærpe over for kommu-

nerne, at de, når de er primærmyndighed for projekter, der berører den danske

havbund, skal huske, at det stedlige marinarkæologiske museum er hørings-

part.

Med venlig hilsen

Mikkel H. Thomsen

Mikkel Haugstrup Thomsen

Museumsinspektør

Direkte telefon: 46 30 02 91

Mobiltelefon: 22 67 57 21

[email protected]

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Aarhus Kommune

Rådhuset, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

[email protected]

30. september 2019

Side 1 af 5

Høringssvar til forslaget om ændring af planloven ift. kommune-

og lokalplanlægning for boliger på arealer belastet af lugt

Aarhus Kommune har via høringsportalen modtaget Erhvervsstyrelsens

forslag til “Lov

om ændring af planlægning (Boliger på arealer belastet af

lugt).

Aarhus er i vækst og væksten er vigtig for at sikre udvikling i Østjylland. For

at sikre en forsat vækst er det er vigtigt, at der er mulighed for en blandet by

med både boliger, kontorerhverv og produktionserhverv, samt at der kan

bygges i højden.

I Aarhus Kommune har der i adskillige år været fokus på samspillet mellem

udvikling af byen og produktionsvirksomhederne.

Et væsentligt element i løsning af potentielle konflikter har været anvendelse

af tætte bygninger med luftindtag uden for området med lugtgener.

I 2017 kom der begrænsninger på hvilke anvendelser, der kan anvende

tætte bygninger som et afværgetiltag, og der har siden manglet en mulighed

for at etablere boliger i høje huse.

Samtidig er der kommet fokus på, at lugt kun er en gene, og det er rimeligt,

at beboerne kan vælge, om de vil leve med lugtgenerne og anvende åbne

altaner, vinduer m.m., eller om de i stedet vil have frisk luft via mekanisk

ventilation fra et indtag uden for området med lugtgener.

Aarhus Kommune finder det derfor positivt, at Erhvervsstyrelsen har sendt et

lovforslag i høring, som muliggør boliger med altaner, vinduer m.m. i områ-

der belastet af lugtgener.

Aarhus Kommune havde helst set, at der var en generel mulighed for an-

vendelse af tætte bygninger som afværgetiltag, da lugtgener ikke er be-

grænset til konsekvensområderne omkring produktionsvirksomheder. Den

foreslående model er dog et godt skridt i den rigtige retning, og Aarhus

Kommune lægger vægt på, at der ud fra lovkommentarerne kan udpeges

større samlede områder, som er belastet af lugt, som f.eks. Aarhus Kommu-

nes område til høje huse i tillægget til højhuspolitikken (tillæg nr. 99 til Kom-

muneplan 2013).

AARHUS KOMMUNE

Rådhuset, Rådhuspladsen 2

8000 Aarhus C

Telefon: 89 40 20 00

Sag: 19/073853

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Endelig sætter Aarhus Kommune pris på, at lovforslaget ser ud til at kunne

træde i kraft ved årsskiftet, da der er aktuelle ønsker om at etablere boliger i

den centrale del af byen, som ikke kan realiseres efter de nuværende regler.

Aarhus Kommune har ligeledes nogle mere tekniske kommentarer, jf. ved-

lagte notat, som forhåbentlig kan bidrage til at gøre lovforslaget tydeligere og

dermed lettere at anvende fremover.

30. september 2019

Side 2 af 5

Med venlig hilsen

Jacob Bundsgaard

Borgmester

Bünyamin Simsek

Rådmand for Teknik og Miljø

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Notat som bilag til Aarhus kommunes svar til forslaget om æn-

dring af planloven I forhold til kommune- og lokalplanlægning

for boliger på arealer belastet af lugt

Dette notat indeholder supplerende tekniske kommentarer til Aarhus Kom-

munes svar på høringen.

Generelt:

Der bør henvises til, at LE er defineret i Miljøstyrelsens lugtvejledning, samt

at det strengt taget er LE/m3 som der refereres til.

Nederst side 5: Kommunalbestyrelsen kan også … Aarhus

Kommune har

fået Cowi til at beregne højderne, hvor virksomhederne overholder deres

miljøgodkendelser. Det har været en stor hjælp at have konkret viden om

niveauet, og beregningen viste, at der var bebyggelse, som var overset i

forbindelse med miljøgodkendelser og tilsyn. Det kan derfor anbefales at få

udarbejdet tilsvarende beregninger i forbindelse med udlæg af lugtbelastede

områder, men emnet hører mere hjemme i en vejledning end i lovkommen-

tarerne.

Øverst side 6: i

praksis … Det er en vigtig

pointe, at der skal tages udgangs-

punkt i virksomhedernes konkrete miljøvilkår. Der bør tilføjes, at udgangs-

punktet for vurderingerne er, at virksomhederne overholder deres miljøvilkår.

Side 8 midt på: Grænseværdierne for lugt fremgår … Denne formulering

skaber uklarhed og bør suppleres: Grænseværdierne for lugt fremgår af

virksomhedernes miljøvilkår baseret på miljøgodkendelser, branche-

bekendtgørelser og evt. påbud. Miljøvilkårene er baseret på Miljøstyrelsens

vejledning.

Side 8, afs. 2.1.2: Aarhus Kommune forstår den kommende proces således:



Kommunen udpeger (i dialog med produktionsvirksomhederne og

gerne baseret på konkrete beregninger med OML) et lugtbelastet

område inden for et udlagt konsekvensområde som et kommune-

plantillæg.



Kommunen skal inden lokalplanlægning for bebyggelse, der er bela-

stet af lugt i det lugtbelastede område, søge Erhvervsministeren om

tilladelse

for hver enkelt

lokalplan.

Den nuværende formulering er uklar og har givet anledning til diskussioner,

om det var den enkelte lokalplan eller området, erhvervsministeren skal give

tilladelse til.

Side 10 øverst: Tilladelsen kan omfatte … Det giver kun mening, hvis tilla-

delsen omfatter

alle

lugtgrænseværdierne for de produktionsvirksomheder,

der giver anledning lugtgener, hvor der ønskes opført boliger (ellers vil der

30. september 2019

Side 3 af 5

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

potentielt være en konflikt med §15b for de virksomheder, der ikke indgår i

tilladelsen).

Side 10 midt på: Akkumulerede lugt … Miljøstyrelsens vejledninger forholder

sig alene til den akkumulerede lugt for virksomheder af samme karakter. Der

kan ikke i forbindelse med miljøgodkendelser og tilsyn stilles vilkår om den

samlede lugtbelastning ved lugt af forskellig karakter. Det bør derfor tilføjes

akkumulerede lugt for virksomheder af samme karakter. Det indgår flere

andre steder, f.eks. på side 26.

Side

10: Bestemmelsen skal …

Der er behov for klare og entydige kriterier,

så der bliver proportionalitet og lighed for loven i afgørelserne. Kriterierne

bør fremgå af lovkommentarerne.

Side 10 midt på: hvor meget og hyppighed. Hyppighed indgår ikke I Miljøsty-

relsens vejledning og dermed heller ikke i de vilkår, der fremgår af miljøgod-

kendelser, branchebekendtgørelser, påbud m.m., Det indgår heller ikke i

OML modellen, der er basis for vurderinger af lugt og hyppighed. Bør derfor

slettes. Emnet nævnes også på Side 13 midt på, og hyppighed skal også

slettes her, da det ikke er muligt at komme med den oplysning. Det samme

gælder side 26. Det vil derimod være relevant med oplysning om en virk-

somhed fx kun har sæsondrift eller natte-drift.

Side 10 midt på: redegøre

…

Det var bedre at være konkrete og kræve, at

niveauerne bliver dokumenteret via OML beregninger udarbejdet ud fra mil-

jøgodkendelserne og med den forudsætning, at virksomhederne overholder

deres vilkår (beregningerne omkring Aarhus Havn har vist, at der kan være

bygninger længere væk, som sætter begrænsninger for virksomhedernes

belastning af omgivelserne med lugt). Det samme gælder på side 26.

Side 10 midt på: overholdt i

1�½ meters højde …

Kunne suppleres med i1�½

meters højde

”og

dermed ved de nære udendørs opholdsarealer på terræn

og ved indgangsdøren”.

Side 13 om servitutter: Det vil være hensigtsmæssigt, hvis Erhvervsstyrelsen

udarbejdede en standardservitut og vedhæftede den til afgørelserne. Her

kunne evt. være et løfte om det, eller om at Erhvervsstyrelsen som minimum

vil udarbejde en vejledning om udformningen af servitutten. Det samme på

side 29.

Side 14 om miljømæssige konsekvenser: Her bør teksten om konsekven-

serne for miljøgodkendelser og tilsyn fra side 26 sættes ind (Miljøstyrelsens

vejledning

…). Det bør også nævnes,

at Miljøstyrelsen arbejder på at revide-

re vejledningen, og at der forventes et skift til en ny måleenhed, men at der

vil være en tabel med omregning mellem måleenhederne.

30. september 2019

Side 4 af 5

L 81 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Side 21 nederst: Ved grænseværdier forstås ….

Her skal tilføjes i slutningen

af sætningen “og som er fastsat

i virksomhedernes miljøgodkendelser eller

ved

branchebekendtgørelser eller ved påbud”. Vejledningerne er ”vejlednin-

ger” og det er først når de anvendes i forbindelse med konkrete sager at de

får et juridisk grundlag som grænseværdi i den enkelte sag.

Side 22 Ved kontor formål …

Er indskrænkende i forhold til lovkommenta-

rerne fra 2017, der mangler f.eks. hoteller.

Ved evt. spørgsmål om de tekniske emner er I velkomne til at kontakte for-

valtningschef Luise Pape Rydahl ([email protected] eller +45 41872400).

30. september 2019

Side 5 af 5