Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 81:

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om naturbeskyttelse og lov om maritim fysisk planlægning. (Frist ved udlæg af sommerhusområder, kommuneplanredegørelse for Grønt Danmarkskort, boliger på arealer belastet af lugt, overførsel af fleksboligordningen, realisering af forsøgsprojekter og mulighed for at vedtage planer eller meddele tilladelse m.v. efter offentliggørelse af forslag til havplan m.v.).

Af erhvervsministeren (Simon Kollerup).

(Fremsættelse 04.12.2019).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Orla Hav, Socialdemokratiet.

Tak for det. L 81 hviler på et bredt forlig, som blev indgået under den tidligere regering. Det vil ikke være forkert at påstå, at L 81 er en skønsom blanding af initiativmuligheder inden for planlovens bestemmelser. Lovforslaget udmønter de dele af aftalen, der handler om forkortet frist ved udlæg af sommerhusområder i kystnærhedszonen ved at indføre en såkaldt solnedgangsklausul fra 8 år til 4 år og at stille krav om en supplerende redegørelse ved planlægning for Grønt Danmarkskort. Lovforslaget tilsigter herudover at øge kommunernes mulighed for at planlægge for boliger på arealer af lugt. Med forslaget lægges der desuden op til, at kommunerne i forbindelse med kommuneplanen forpligtes til at redegøre for, i hvor høj grad planlægning for udvikling af naturområder inden for Grønt Danmarkskort skal realiseres. Herudover overføres fleksboligordningen fra boligreguleringsloven til planloven. Og endelig indeholder lovforslaget en ændring af havplanloven, der fastlægger rammerne for planlægning af de danske havområder.

Det er en skønsom blanding, og jeg skal bestemt ikke påstå, at alle disse initiativer er vokset i den socialdemokratiske have. Vi vedkender os, at vi indgik et forlig med den tidligere regering, og scenariet har vel været det klassiske, nemlig at regeringen havde nogle ønsker om nogle mindre reguleringer og mindre planlægning, og vi havde nogle ønsker om at være med, sådan at tingene trods alt foregik under ordnede forhold, og så der blev sikret nogle grønne fodaftryk, og at borgerne kunne genkende og gennemskue, hvor de står i forhold til deres interesser.

I det gode folkestyres og samarbejdes navn har vi strakt os vidt for at kunne møde hinanden – regeringen og forligspartierne imellem – og det tilslutter vi os, og vi står ved de aftaler, vi har indgået. Det er således et godt gammeldags kompromis, hvor de fleste kan se egne bidrag udmøntet, men også må acceptere, at de ikke helt blev, som man måske kunne ønske sig, men man skal også acceptere andres bidrag til lovforslaget. Vi støtter således lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer, og så er den næste ordfører hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Tak for det. Det er rigtigt, som den socialdemokratiske ordfører sagde, et resultat af en aftale, vi indgik i december 2018 mellem den daværende regering og Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, som jo følger op på den store planlovsaftale tilbage fra 2016. Og det er rigtigt, at der nok er nogle af os, der er mere tilfredse med enkelte elementer end med andet, men sådan er det jo, når vi sætter os på tværs og sørger for at få løst nogle af de udfordringer, som vi står over for.

Jeg skal ikke tage den lange gennemgang en gang til, men blot kort konstatere, at et af kompromiserne bl.a. var, at solnedgangsklausulen på de 8 år bliver mindsket til 4 år. Man kan jo vælge at anskue det positivt på den måde, at så håber vi på, at sommerhusområderne bliver igangsat hurtigere. Der er dog en bekymring, jeg er stødt på, for hvis der nu bliver klaget over de lokalplaner eller kommuneplaner, der skal udmønte det, og sagsbehandlingstiden måtte blive lige så lang eller endnu længere, end den er i forvejen, er der nogen, der frygter, at man kan komme i karambolage med 4-årsreglen. Det håber jeg da vi er opmærksomme på, så det ikke bliver på grund af klagesager, at eventuelle nye områder ikke kan anvendes, hvis kommuneplanen ikke er vedtaget inden for de 4 år. Der er nogle justeringer omkring Grønt Danmarkskort, og fleksboliger flyttes fra boligreguleringsloven over til planloven, og der er nogle ændrede regler omkring havplaner og mulighed for forlængede frister i forhold til de kystprojekter, som blev igangsat helt tilbage under Helle Thorning-Schmidts regering, og som vi også var en del af. Det er alt sammen ganske fornuftigt.

Det, der egentlig nok har påkaldt sig størst opmærksomhed, har været muligheden for, at kommunerne kan planlægge boliger på arealer belastet af lugt. Det kræver, som lovforslaget siger, at erhvervsministeren skal ind over, og det er selvfølgelig lidt specielt, at vi står i en situation, hvor vi med åbne øjne giver mulighed for, at man kan bygge boliger, hvor lugtgrænserne er overskredet. Men det er et ønske, der har været, og vi har jo skullet finde en balance i det. Grundlæggende ønsker vi, at kommunerne skal have mere lokal beslutningskraft, og derfor skal de have den her mulighed, men omvendt er det også vigtigt, at vi ikke bidrager til en konflikt, som vi ser forskellige steder, mellem boliger og erhverv – særlig når det er erhverv, der har været der først. Jeg tror, vi alle har hørt historier fra erhvervsfolk, som føler sig presset af, at der er kommet boliger tæt på, og det har været en balance at finde et kompromis. Vi har haft lovforslag om det tidligere, som vi ikke kunne blive færdige med, fordi vi simpelt hen ikke kunne lande det rigtigt, altså hvor det krav, der var, om, at der så skulle bygges hermetisk lukkede boliger, blev vurderet for restriktivt af nogle af kommunerne, men det var for at give en sikring til virksomhederne.

Nu er der så fundet en ny model, som efter vores opfattelse i Venstre stadig væk sikrer den fornødne balance, nemlig at der kan laves boligudvikling på havne, hvor det er ønskeligt set med kommunale øjne, men samtidig i en respekt over for de virksomheder, der er placeret på området i forvejen. Derfor bliver det sådan, at kravene og oplysningerne bliver tinglyst, så man som beboer ved, hvad det er, man går ind til, f.eks. at der altså ligger en virksomhed, der lugter lidt mere, end man havde håbet på, men det er altså med åbne øjne, at man flytter ind i sådan en ejendom, og det skal ikke ligge virksomheden til last. Jeg håber, vi har landet det rigtigt. Det er i hvert fald noget, vi har brugt rigtig, rigtig meget tid på, og der har været rigtig mange mennesker og kloge mennesker inde over, og jeg håber, at vi har fået landet det rigtigt. Det er i hvert fald noget, som vi fra Venstres side vil holde øje med, så vi er sikre på, at vi har landet det rigtigt. Det er vores opfattelse, at det har vi gjort, men vi skal selvfølgelig nøje holde øje med det.

Som sagt var det resultatet af en politiske aftale, så vi støtter naturligvis lovforslaget fra Venstres side.

Tak for det. Der er ingen kommentarer. Så er det hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Det lovforslag, som erhvervsministeren har fremsendt til Folketingets behandling i dag, indeholder som tidligere sagt nogle forskellige delelementer, som følger op på delaftaler i forhold til en indgået aftale tilbage i december 2018, bredt funderet her i Folketinget. Lovforslaget udmønter de dele, der omhandler den omtalte solnedgangsklausul i forhold til forkortet frist, hvad angår udlægning af nye sommerhusområder, og så er det også sådan, at lovforslaget lægger retningslinjerne i forhold til redegørelseskravene vedrørende planlægning af initiativer omkring Grønt Danmarkskort. Og endelig som det sidste, som også flere ordførere har været inde på, er der jo delelementerne i forhold til planloven med hensyn til etablering af boliger på arealer belastet af lugt. Det er jo typisk i de her tilfælde havneområder, hvor der er et ønske om at etablere boliger.

For at sikre at det skulle være i en god gænge, har vi jo været igennem en længere proces, hvor vi også har haft endnu flere forhandlinger, set i forhold til at sikre, at det, der er det vigtige, jo er, at de, der i forvejen er etableret og har investeret i havneområderne, ikke lige pludselig står i en juridisk klemme, fordi der kommer nye borgere ind i form af privat boligbebyggelse på havnearealer.

I Dansk Folkeparti er vi selvfølgelig med på, at det her er en aftale, og at den også skal gennemføres, men i forbindelse med Folketingets og udvalgets arbejde med det synes jeg, det er vigtigt, at vi får set på den gældende lugtvejledning. Det er i hvert fald noget af det, som bl.a. Landbrug & Fødevarer er interesseret i at få præciseret i forhold til de bemærkninger, som vi kan skrive i forbindelse med loven. Der er det, man tilsyneladende vælger – som det står i dag – at det er lugtkravene ved jordoverfladen, der gør sig gældende, hvor man i det nye vælger at sige, at det er højden. Og der vil jeg i hvert fald gerne på vegne af Dansk Folkeparti have, at vi udvalgsmæssigt får stillet spørgsmål om, om det ikke kan tilføres og præciseres i bemærkningerne til loven, at eksisterende virksomheder fortsat skal overholde lugtkravene ved jordoverfladen. Det mener vi vil give god mening at få præciseret for en sikkerheds skyld. Det betyder selvfølgelig, at aftaleparterne skal være enige om det.

Men vi støtter naturligvis forslaget, som det er fremsat af aftalepartierne, og vi går videre med udvalgsbehandlingen. Tak.

Tak for det, og der er ingen kommentarer til ordføreren. Det ser ikke ud, som om Det Radikale Venstre er her. Det ser heller ikke ud, som om Socialistisk Folkeparti er her. Så derfor er det fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for ordet. Det her er jo et lovforslag, som vil lidt af hvert. Set med vores øjne i Enhedslisten indeholder det en række gode initiativer, men også en række initiativer, som vi ikke er særlig positivt stemt over for.

På den positive side ser vi med glæde på forslaget om at forkorte solnedgangsklausulen for planlægning af sommerhusområderne. Det finder vi meget positivt, og det er et godt initiativ at få ryddet op i udlægningerne af de sommerhusområder. Vi har jo også læst høringssvarene og bemærker, at Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at det i lovens bemærkninger specificeres, at ordningen for omplaceringer af de 5.000 sommerhusgrunde kun omfatter sommerhusgrunde, som reelt kan bebygges. Og det opfordrer vi jo i Enhedslisten stærkt ministeren til at følge.

Der står også i lovforslaget, at kommunerne i højere grad skal redegøre for, hvordan udviklingen af naturområderne inden for det grønne danmarkskort bliver realiseret, og det bakker vi i høj grad op om, men er også lidt interesseret i at høre, hvad det egentlig indebærer. Det bliver der også i høringssvarene sat spørgsmålstegn ved. Er det den reelle udvikling i naturområderne, som kommunerne skal redegøre for?

På den mere negative side lægger forslaget jo op til at forlænge fristen for de forsøgsprojekter til fremme af kyst- og naturturisme, som der tidligere er givet tilladelse til. Vi har jo i sin tid været store modstandere af lige præcis de her forsøgsprojekter, fordi vi mener, at man i langt højere grad skal værne om vores vilde kystnatur i Danmark, som jo virkelig er et geografisk særkende for vores land. Derfor er vi også kritiske over for, at man forlænger de her frister.

Det sidste og det lidt spøjse element i det her lovforslag, hvad der jo også er blevet redegjort for, er elementet omkring mulighed for at planlægge i områder, hvor der er lugtbelastende virksomheder. Det er vi også kritiske over for i Enhedslisten. Vi synes, at det må være et udtryk for lidt dårlig planlægning, hvis man virkelig skal have kontorbygninger eller boliger i nærheden af lugtbelastende virksomheder. Planloven har jo været et instrument til at undgå de her konflikter imellem forskellige arealanvendelser, og vi kan godt være en kende bekymret for, at de her konflikter ville kunne opstå igen, når man åbner op for den her mulighed.

Overordnet set er der både gode og dårlige elementer. Vi forholder os kritisk, men ser frem til udvalgsbehandlingen fremadrettet. Og jeg skulle hilse fra både Radikale og SF og sige, at de har det på samme måde.

Tak for det. Der er ingen, der har kommentarer. Fru Mona Juul, Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Der er allerede blevet arbejdet intenst med elementerne, som der også er flere, der har sagt her fra talerstolen, altså elementerne i det her lovforslag, og jeg er overordnet rigtig godt tilfreds med de løsninger og aftaler, vi i fællesskab er kommet frem til.

Lad mig knytte bare et par enkelte ord til de to emner, der har fyldt mest, nemlig det her med sommerhuse og naturområder, og det her, der handler om byudvikling og havneindustri.

Med hensyn til sommerhuse handler det om at forkorte fristen ved at udlægge nye sommerhusområder i kystnærhedszonen, altså at forkorte solnedgangsklausulen for planlægning af sommerhusområder fra 8 til 4 år. Samtidig skal kommunerne fremover redegøre for deres udvikling af naturområder, og det er til gavn for vores turisme med flere sommerhuse, men det er også til gavn for Danmark, at vi passer på naturen, og derfor er det godt med en balanceret aftale.

Med hensyn til byudvikling på vores havne i primært de større byer har vi også søgt at balancere behovene ved at sørge for, at loven nu tilgodeser såvel erhverv som bolig. Det har naturligvis meget store økonomiske konsekvenser for havneindustrien og virksomhederne, hvis byerne planlægger og bygger boliger, der presser industrien ud. Det har omvendt også ret store konsekvenser for muligheden for at byudvikle, hvis vi sætter det i stå.

Derfor giver lovforslaget mulighed for, at erhvervsministeren i særlige tilfælde kan give tilladelse til, at kommunalbestyrelserne kan planlægge for boliger på de her lugtbelastede arealer i konsekvensområder, og jeg gentager lige »i særlige tilfælde«, og absolut ikke på bekostning af industrien. Dermed kan vi nemlig få bygget boliger, hvor vinduerne kan åbnes, hvilket er godt, da det viser sig, at der ikke er så mange, der har lyst til at bo i de her hermetisk lukkede huse eller at have kontor der, men der kan også være lugtgener, som beboerne i så fald ikke kan klage over, hvis generne er inden for lovens rammer.

Vi har som politikere et ansvar for at udvikle samfundet og løse de udfordringer, der er, og det skal vi gøre på en balanceret måde, og det er lykkedes med det her lovforslag, hvorfor Det Konservative Folkeparti støtter det.

Tak for det. Så er det hr. Uffe Elbæk, Alternativet.

Det lovforslag, vi diskuterer her i dag, er jo noget af et sammensurium af en masse enkeltelementer, hvilket jo også flere af ordførerne har påpeget. Altså, der er alt lige fra kystnære forsøgsprojekter, og om man må bygge boliger tæt på erhverv, der eventuelt lugter, til fleksboliger og den maritime planlægning. Altså, vi kommer hele vejen rundt; det er noget af en pakke. Derfor er det også lidt svært nogle gange at skulle forholde sig til det, fordi det som sagt er en politisk aftale indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, DF, Konservative og Liberal Alliance. Alternativet var ikke med i det af mange forskellige grunde, primært fordi vi var dybt kritiske over for de her kystnære forsøgsprojekter og hele diskussionen om på den ene side vækst og turisme og på den anden side natur og biodiversitet, hvor vi har prioriteret det sidste.

Men jeg vil også sige, ligesom ordføreren for Enhedslisten påpegede, at der både er gode og dårlige ting i det her lovforslag, og det kunne man jo også godt mærke på Socialdemokratiets ordfører. Det var ikke en kæmpe entusiasme, der kom fra ordføreren, altså at det her simpelt hen var det bedste lovforslag ever. Det ville nok have set anderledes ud, hvis det havde været formuleret med et nyt grønt flertal i ryggen. Så det var lidt sådan: Okay, det er et kompromisforslag, og vi prøver sådan lidt at få enderne til at hænge sammen.

Det, vi synes er gode takter i det, er hele fokusset på Grønt Danmarkskort. Personligt synes jeg også, at det i hvert fald er en meget, meget relevant problemstilling at forholde sig til, altså det der med, at man i byerne ser et klart ønske om at bygge på ikke mindst havnefronterne, hvor der tidligere har været gammel industri og noget af den gamle industri stadig væk er der. Så det er en fuldstændig reel problemstilling. Hvis jeg skal være sådan lidt skarp og fræk i det, så vil jeg sige, at vi da endelig skal gennemføre det her, fordi vi skal have presset industrien ud af de her havneområder. Jeg ved godt, at jeg har stået og diskuteret det her til hudløshed i byrådet i Aarhus i sin tid i forbindelse med de bynære indre havnearealer i Aarhus. Det er klart, at industrien er helt oppe på tæerne, når man begynder at bygge boliger, fordi det så måske presser dem ud. Faktisk mener jeg, at de skal presses ud. Altså, den her gamle industri skal finde andre steder at ligge, og det skal de så måske have hjælp til, men vi skal bruge vores havneområder på en helt anden måde i dag, end vi gjorde for bare 50-100 år siden.

Så hvis jeg skal prøve at opsummere det, vil jeg sige, at der er gode og dårlige ting i det. Jeg glæder mig til udvalgsarbejdet. Da jeg gik ind i salen, vendte tommelfingeren nedad, vil jeg sige, men nu skal vi se, hvad der sker i udvalgsarbejdet, og så se, om vi måske ender med en halvlunken tommelfinger opad.

Ja, og så kom der et par kommentarer. Hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mit spørgsmål drejer sig lidt om det, som ordføreren er inde på i forhold til de her virksomheder, som Alternativet mener skal væk fra havnene. Jeg går ud fra, at ordføreren mener, at det er de havnerelaterede virksomheder – dem, der allerede er etableret og har været der i, jeg havde nær sagt århundreder. I Aarhus er det f.eks. AarhusKarlshamn, den gamle oliefabrik, det er DLG's terminaler, og det er Danish Agro og andre. Det er havnerelaterede virksomheder, som eksempelvis får mange af deres varer sejlet ind med skib.

Nu ved jeg jo, at ordføreren tilhører et meget miljøbevidst parti, så skal vi ikke have havnerelaterede virksomheder i Danmark? Og hvis vi skal have det og de ikke må ligge på havnene, vil de jo blive tvunget til at ligge længere væk og dermed belaste miljøet med transport på vognhjul, havde jeg nær sagt, væk fra havneområderne og ud til de steder, hvor de så ligger. Det vil jo også give et stort klimamæssigt aftryk i forhold til øget lastbiltrafik og godstog, og hvad det nu ellers kunne være, man skulle involvere i det. Så det vil jeg gerne have ordføreren til at reflektere over.

Værsgo.

Nu kender jeg sagen meget sådan detaljeret fra Aarhus Kommune, fordi jeg sad i byrådet på det pågældende tidspunkt. På den ene side er det klart, at der er nogle virksomheder, der har været der i mange år, og det skal man selvfølgelig også respektere, og man skal behandle dem ordentligt. På den anden side ville man aldrig have sådan en byudvikling og en byplan, hvis man skulle have lavet det i dag. Så vi står i det her dilemma, at man har brugt havnene på én bestemt måde tidligere, og hvordan skal de så se ud i fremtiden?

I Aarhus – og nu taler jeg selvfølgelig med lidt rusten hukommelse, for det er noget tid siden, jeg har siddet i byrådet – besluttede vi så at flytte containerhavnen ud, så der blev bygget en ny containerterminal et godt stykke væk fra centrum, og det var til alles tilfredshed. Så jeg tror, at det, man ser lige for øjeblikket, er, at hver enkelt by må finde sin egen måde at gøre det på. Men der er ingen tvivl om, at noget af den industri, der i dag ligger på havnene, eventuelt skal flyttes.

Tak. Hr. Hans Kristian Skibby.

Så vil jeg da gerne have ordføreren til at fortælle, hvad det er for nogle virksomheder, der skal flytte, og hvad for nogle der ikke skal. Det er jo virksomheder, der har måske 30-årige lejekontrakter, og nogle ejer ovenikøbet deres havnearealer selv. Det er virksomheder, hvor der er investeret for trecifrede beløb i produktoptimering og bedre behandling af deres produkter med hensyn til miljø og klima i deres produktion osv. Så må ordføreren jo også, når han nu står hernede og frisk og frejdigt siger, at de bare skal fjernes fra havnene, kunne sige, hvad det er for nogle virksomheder, der skal fjernes. Og hvor skal de hen? Skal de overhovedet have lov til at producere i Danmark, eller hvor skal de hen?

Tak! Værsgo.

Som jeg også sagde, skal det selvfølgelig være en ordentlig proces og en ordentlig dialog med de parter, der er involveret. Sådan var det også i forbindelse med Aarhus Havn. Jeg siger bare, at hvis man skulle have lavet en byudvikling i dag, ville man nok ikke have lagt de pågældende virksomheder på de områder. Derfor er der selvfølgelig en dialog med virksomhederne, og eksempelvis i Aarhus var der en udmærket dialog med Mærsk, hvor man lavede en helt ny containerterminal. Men der er ingen tvivl om, at nogle af de her industrier skal have et andet postnummer.

Tak for det. Så er det fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Hr. Uffe Elbæk og jeg har jo Aarhus i hjertet, begge to. Jeg har godt nok ikke siddet i byrådet, men jeg fornemmer jo i hvert fald en tydelig, stor interesse for, at der både skal være industri og boliger på havnen, f.eks. i Aarhus. Jeg bliver selvfølgelig utrolig bekymret, når ordføreren nævner, at industrien skal skubbes ud af havnene. Hvad er tidsperspektivet egentlig for ordføreren på det punkt?

Værsgo.

Det har jeg overhovedet ikke noget bud på. Det eneste, jeg kan referere tilbage til, er den konkrete sag i Aarhus, hvor der jo var klare ønsker om at få det, der hedder de bynære indre havnearealer, ind til byen, så man fik genetableret relationen mellem by- og vandsiden.

Der er da absolut nogle havnevirksomheder, som stadig væk sagtens kan have en produktion dér og en aktivitet. Så er der andre typer af industrier, som man i dag aldrig ville have lagt midt inde i et meget tæt beboet område. Det, som så er den politiske udfordring, er, hvordan man sikrer både på den ene side rettighederne for virksomhederne, fordi de jo har investeret og de har lejekontrakter, mens man på den anden side sørger for, at byen bliver ved med at udvikle sig. På vegne af Aarhus er jeg da enormt glad for, at vi fik lavet en havneplan, der gjorde, at man kunne begynde at bygge nede på de bynære indre havnearealer. Det var et kæmpe slagsmål, og de virksomheder, der var på havnen, gjorde alt for ikke at flytte sig, men når man kommer tilbage til byen og kigger på, hvad det har betydet for et nyt byliv, tror jeg alle er glade.

Fru Mona Juul.

Jeg tænker i hvert fald, at der med det her lovforslag er en risiko for, at der er endnu flere, der bliver glade. For lige præcis her får vi jo netop balanceret det, som der er behov for, altså at der både skal være plads til industri, kontor og boliger. Når ordføreren nævner industrien, går jeg ikke ud fra, at ordføreren tænker på hele transportdelen, altså containerdelen, som jo er helt central for en by som Aarhus og rigtig mange andre havne i Danmark, hvor man i princippet er i konkurrence med Hamborg f.eks.

Værsgo.

Nu nævner ordføreren lige nøjagtig containertrafikken. Det fine, synes jeg, med den løsning, der var i Aarhus, var, at man faktisk fik flyttet containerarealerne fra de indre og bynære havnearealer og derud, hvor de ligger i dag, og infrastrukturen er langt bedre. Man sørger for, at den tunge trafik ikke kommer direkte ned i Midtbyen, som det hedder i Aarhus – Midtbyen i stedet for City – så jeg synes jo, at det er ret eksemplarisk med den måde, man har grebet det an på i Aarhus.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer. Jeg skal lige høre, om det er en ordfører for Nye Borgerlige, der er kommet til stede. Nej, Nye Borgerlige tager ikke ordet. Hr. Alex Vanopslagh, Liberal Alliance, værsgo.

Tak for det. Det er lidt en blandet landhandel og et ret omfattende lovforslag, men der er flere ting, der trækker i en god retning, end der er ting, der trækker i en lidt mere kedelig retning, og det er også en aftale, som Liberal Alliance har været med til at forhandle på plads, og derfor bakker vi naturligvis op om lovforslaget. Og jeg skal i øvrigt hilse fra Nye Borgerlige og sige, at det gør de også.

Tak. Så er det erhvervsministeren. Værsgo.

Tak. Først og fremmest tak for bemærkningerne og mange positive af slagsen. Jeg noterede mig, at Uffe Elbæk ikke mente, at den socialdemokratiske ordførers tale var udslag for entusiasme, men så kender man altså ikke Orla Hav godt nok. Det var faktisk det tætteste, vi kommer, tror jeg, nej, spøg til side.

Det er jo en rigtig betragtning, som mange har gjort sig, at der er lidt forskelligt godt i det her lovforslag, som lægger op til en række forskellige ændringer, som det som sagt også er blevet bemærket, og jeg vil godt lige prøve at sætte lidt flere ord på et par af delelementerne.

Med lovforslaget udmønter vi først og fremmest to elementer af den politiske aftale, som Socialdemokratiet i december 2018 indgik med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Kommunernes frist for at planlægge for nye sommerhusområder i kystnærhedszonen bliver ændret fra 8 til 4 år. Dermed skubber vi på, for at de nye sommerhusområder, der gives mulighed for, også hurtigt kan bygges, til gavn for bl.a. dansk turisme og landdistrikter. Omvendt er der jo så en tilbagefaldsklausul, som er blevet skærpet helt ned til de 4 år.

Derudover får kommunerne til opgave at redegøre for, i hvilket omfang planlægningen af udviklingen af naturområder inden for Grønt Danmarkskort er realiseret. Det er vigtigt for os i regeringen, at vi styrker naturen og fremmer biodiversiteten, og der er Grønt Danmarkskort et interessant element, fordi det jo bl.a. har til formål at forstærke indsatsen for at skabe større og mere sammenhængende naturområder og dermed også i bedre grad kunne understøtte opfyldelsen af både FN's og EU's mål for biodiversitet. Grønt Danmarkskort tjener samtidig som et strategisk planlægnings- og prioriteringsværktøj, der kan anvendes som grundlag for en prioritering af kommende naturindsatser, og de nye redegørelseskrav skal jo medvirke til, at man også får fremmet en offentlig og kommunalpolitisk debat i de enkelte kommuner om netop udviklingen af naturværdier. Der vil redegørelsen også samtidig kunne gøre det nemmere at følge naturindsatser inden for Grønt Danmarkskort over tid.

Et andet element, jeg vil fremhæve, er, at lovforslaget jo, som flere har beskrevet, indeholder nye muligheder for kommunernes planlægning på arealer, der er belastet af lugt. Erhvervsområder er mange steder under forandring, og vi ser flere steder, at erhvervsvirksomheder flytter og efterlader større eller mindre ledige arealer. Mange arealer i f.eks. havneområder er også samtidig meget attraktive i forhold til nye byudviklingsmuligheder til boliger. Det gælder f.eks., som det har været rejst i debatten, i Aarhus. Flere kommuner har imidlertid peget på, at det er et problem, at reglerne i dag betyder, at eksistensen af tilbageværende virksomheder blokerer for, at man kan udvikle de her områder. For at blive i Aarhus er der f.eks. udfordringer med at realisere kommunens ønske om opførelse af højhuse på havnen på grund af lugt fra en høj skorsten. Det er jo ikke hensigtsmæssigt, at enkelte produktionsvirksomheder skal ligge og blokere for udvikling af attraktive erhvervsområder. Omvendt er det heller ikke hensigtsmæssigt, at virksomhederne presses ud af f.eks. gamle havneområder for at give plads til byudvikling.

Derfor synes jeg så, som den konservative ordfører også lagde vægt på, at vi med det her lovforslag har fundet en rigtig fin balance i det, og der bliver lagt op til at give kommunerne større fleksibilitet til at udvikle deres byer og imødekomme den stigende efterspørgsel efter boliger. Men eksisterende produktionsvirksomheder skal kunne fortsætte den eksisterende drift og produktion, samtidig med at det er muligt at planlægge for nye boliger i et område, uden at der opstår miljøkonflikter, sådan at virksomhederne presses ud af byen. Der må jeg så skuffe Alternativets ordfører, som havde det som et udtalt ønske, at det kunne blive et udfald af loven. Men det er desværre – eller jeg ved ikke, om det er desværre, det synes jeg jo ikke, men det gav Alternativets ordfører ret meget udtryk for at det er – ikke en del af det her lovforslag. Der kan virksomhederne fortsat blive og er sikret, som også hr. Torsten Schack Pedersen fremhævede fra talerstolen.

Dermed bliver der bedre muligheder for at udvikle byområder, herunder havneområderne, til blandede bolig- og erhvervsområder. Lovforslaget lægger op til en helt anden løsning end den, der tidligere har været foreslået. I den foreslåede model nu kan vinduerne åbnes; der er ikke tale om hermetisk lukkede lejligheder, som det tidligere har været, og der bliver også mulighed for altaner.

Det bliver således muligt at åbne vinduerne og gå ud på altanen, når det ikke lugter, og når det så lugter, kan man jo vælge at gå ind igen og lukke døre og vinduer, hvor der så tilføres frisk luft via mekanisk ventilation. Det har i den forbindelse været vigtigt at sørge for, at folk er informeret om disse særlige gener, inden de flytter ind, og samtidig vil jeg gerne understrege, at de nye regler kun gælder i forhold til områder belastet af lugtforurening, som måske nok kan være en gene, men som ikke er sundhedsskadeligt, men ikke for områder, der er belastet af støv- eller luftforurening.

Lovforslaget indeholder desuden en række øvrige elementer i forhold til en mulighed for at forlænge fristen for realisering af de tilladte kystnære forsøgsprojekter, i forhold til at overføre reglerne om fleksboligordning fra boligreguleringsloven til planloven og i forhold til lov om maritim planlægning, hvor det bliver præciseret, at statslige og kommunale myndigheders administration på havarealet kan fortsætte, mens havplanen er i høring.

Så vil jeg bare lige berøre et par af ordførerens mere konkrete nedslagspunkter, inden jeg afslutter talen.

Med hensyn til Venstres ordførers spørgsmål om klager inden for den nye solnedgangsklausul på de 4 år er det jo et spørgsmål, vi kan tage, når vi skal lave landsplandirektivet, der udmønter det konkret. Der er der jo en anledning til at tage lige præcis den diskussion, og det mener jeg er det rigtige sted at gøre det.

Så spørger Enhedslistens ordfører til det her med Grønt Danmarkskort, og hvad det mere konkret er, der ligger i det. Nu er ordføreren her heller ikke lige nu, men som jeg har været inde på i min tale, er det jo primært det her med, at det er et redegørelseskrav, der også fremmer den offentlige og den kommunalpolitiske debat om, hvad det egentlig er, man i sin konkrete kommune gør for at fremme større og mere sammenhængende naturområder – er man ambitiøse nok, eller er man for ambitiøse? – og at man ligesom får en debat frem i det åbne. Der er et redegørelseskrav et godt element, som også er en del af den her debat.

Så rejser Dansk Folkepartis ordfører et spørgsmål om lugt i jordniveau og forskellige andre elementer. Jeg vil sige det på den måde, at jeg tror, det er noget, vi skal dykke dybere ned i i udvalgsbehandlingen. Vi er inde at røre ved hele det samlede kompleks omkring lugtvejledningen, som jo ligger på miljøministerens ressortområde, men der er jo en mulighed for at få tingene udspecificeret, når vi også kommer til udvalgsarbejdet i øvrigt.

Så med de bemærkninger fra min side vil jeg bare endnu en gang sige en stor tak for de positive bemærkninger og tilslutningen til lovforslaget. Jeg ser frem til det videre arbejde med ordførerne i udvalget.

Tak for det. Der er ikke nogen bemærkninger til ministeren.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.