Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 80
Offentligt
2124438_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 12. december 2019
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 6 til L 80, forslag til lov om
dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven), stillet den 9. december 2019 af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 6 til L 80
”Anerkender
ministeren, at mere uddannelse og faglig viden er et skridt på vejen til forbedret
dyrevelfærd, og at uddannelse kan være et bedre virkemiddel end mere kontrol?”
Svar
Det afgørende må efter min mening være, at den besætningsansvarlige har den fornødne uddannelse
til at kunne sikre, at dyrene passes på forsvarlig vis. Det er den besætningsansvarlige, som har det
daglige ansvar for pasning af dyrene. Den besætningsansvarlige kan enten være ejeren selv, eller en,
som ejeren har udpeget hertil.
Hvis den besætningsansvarlige ikke deltager i den daglige pasning af dyrene, forudsættes det, at den
besætningsansvarlige er til stede i besætningen i et sådant omfang, at denne kan føre tilsyn med, at
pasning af dyrene sker på forsvarlig vis.
Den besætningsansvarlige har i den forbindelse et ansvar for at sikre, at bedriftens medhjælpere har de
fornødne kompetencer til at udføre deres arbejde
også i forhold til dyrevelfærd.
Endelig kan tilføjes, at et uddannelseskrav ikke i sig selv vil udelukke kontrol, da de har hvert sit sigte.
Det ene handler om at være godt rustet til sit arbejde, eksempelvis ved god oplæring, og det andet
handler om at kontrollere om gældende regler overholdes. Ud over den ordinære dyrevelfærdskontrol
kan kontrol eksempelvis også udføres i form af kontrolkampagner eller lignende.
Mogens Jensen
/
Hanne Larsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk