Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 80
Offentligt
2131983_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 6. januar 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 26 til L 80, forslag til lov
om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven), stillet den 19. december 2019 af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 26 til L 80
”Vil
ministeren oplyse om, det er udtryk for et problem, at umælende, levende og sansende væsener
ikke har en talsmand, der kan tale deres sag, jf. § 52 i forslag til lov om dyrevelfærdslov, og vil
ministeren tage initiativ til at sikre, at dyrevelfærdsorganisationer bliver klageberettigede på dyrenes
vegne, eftersom dyr er umælende, levende og sansende væsener, der ikke er i stand til at tale deres
egen sag, jf. § 52 i forslag til lov om dyrevelfærd?”
Svar
Jeg finder ikke, at der er behov for en ændring af regler og principper i forhold til klageadgang på
dyrevelfærdsområdet.
Det er korrekt, at den forurettede (dyret) ikke selv kan klage i dyreværnssager, men dette afviger dog
ikke afgørende fra det generelle princip i straffesager, som betyder, at spørgsmålet om straf er et
anliggende mellem staten på den ene side og den tiltalte på den anden side. Heller ikke i sager, hvor
den forurettede er en person, får den forurettede partsstatus.
Med hensyn til spørgsmålet om en talsmand for dyr, så ser jeg det ikke som en mangel i det
eksisterende klagesystem.
./.
Jeg kan endvidere henvise min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 27 til L 80.
Mogens Jensen
/
Hanne Larsen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk