Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 80
Offentligt
2131977_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 6. januar 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 24 til L 80, forslag til lov
om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven), stillet den 19. december 2019 af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 24 til L 80
”Vil
ministeren tage initiativ til at sikre bemyndigelse til eventuel fremtidig fastsættelse af regler om
gennemførelse af egenkontrol med dyrevelfærd i landbrugsbesætninger og akvakulturbrug (§ 4b i
nuværende Dyreværnslov) - uanset bestemmelser i Veterinærforlig II - set i lyset af ejers helt særlige
indsigt i muligheder og ansvar for sikring af god dyrevelfærd i sit dyrehold, jf. § 45 i forslag til lov om
dyrevelfærd?”
Svar
Jeg mener ikke, at der er brug for en bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om gennemførelse af
egenkontrol med dyrevelfærd i landbrugsbesætninger og akvakulturbrug.
Bekendtgørelse om egenkontrol med dyrevelfærd blev ophævet i 2016, som konsekvens af
Veterinærforlig II. I stedet er der i forbindelse med den obligatoriske sundhedsrådgivning blevet
indført en målrettet dyrevelfærdsindsats, der er en overbygning på rådgivningen om dyrevelfærd, og
som erstatter de tidligere krav om egenkontrol med dyrevelfærd. Et væsentligt formål med en
målrettet dyrevelfærdsindsats er, at dyrlægen og den besætningsansvarlige sammen får sat
dyrevelfærd på dagsordenen og får et fælles billede af, hvor der er eventuelle problemer og
udfordringer i den specifikke besætning, som der skal tages hånd om.
En målrettet dyrevelfærdsindsats, som nævnt ovenfor, er efter min opfattelse en bedre fremgangsmåde
end dokumenteret egenkontrol, og den nuværende bemyndigelsesbestemmelse i den gældende
dyreværnslovs § 4 b til at fastsætte regler om gennemførelse af egenkontrol med dyrevelfærd i
landbrugsbesætninger vurderes således ikke længere at være relevant.
Mogens Jensen
/
Hanne Larsen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk