Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 80
Offentligt
2127812_0001.png
Sammenligningstabel
L 80, forslag til lov om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven) (2019-20), sammenholdt med L 192, forslag til
dyrevelfærdslov (2018-29)
L 80
–
Forslag til lov om dyrevelfærd
§ 1.
Loven har til formål at fremme god
dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og
fremme respekt for dyr som levende
væsener. Loven har endvidere til formål
at varetage dyreetiske hensyn.
§ 2.
Dyr er levende væsener og skal
behandles forsvarligt og beskyttes bedst
muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt
mén og væsentlig ulempe.
§ 3.
Enhver, der holder dyr, skal sørge
for, at de behandles omsorgsfuldt,
herunder at de huses, fodres, vandes og
passes under hensyntagen til deres
fysiologiske, adfærdsmæssige og
sundhedsmæssige behov i
overensstemmelse med anerkendte
praktiske og videnskabelige erfaringer.
§ 4.
Det er forbudt at have seksuel
omgang med eller foretage seksuelle
handlinger med dyr.
Stk. 2.
Forbuddet omfatter ikke
handlinger, som udføres af
veterinærmedicinske eller zootekniske
årsager, herunder i forbindelse med avl
og reproduktion, dyreforsøg eller af
andre lignende berettigede grunde.
§ 5.
Det er forbudt at tvangsfodre et
dyr, medmindre det er påkrævet for at
behandle dyret mod sygdom.
§ 6.
Det er forbudt at anvende levende
dyr som mål ved øvelses- og
kapskydninger.
L 192
–
forslag til dyrevelfærdslov
§ 1.
Loven har til formål at varetage
dyrevelfærdsmæssige og dyreetiske
hensyn.
Forskelle
1
Udvidet formåls-
bestemmelse i
L 80
§ 2.
Dyr er levende væsener og skal
behandles forsvarligt og beskyttes bedst
muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt
mén og væsentlig ulempe.
§ 3.
Enhver, der holder dyr, skal sørge
for, at de behandles omsorgsfuldt,
herunder at de huses, fodres, vandes og
passes under hensyntagen til deres
fysiologiske, adfærdsmæssige og
sundhedsmæssige behov i
overensstemmelse med anerkendte
praktiske og videnskabelige erfaringer.
§ 4.
Det er forbudt at have seksuel
omgang med eller foretage seksuelle
handlinger med dyr.
Stk. 2.
Forbuddet omfatter ikke
handlinger, som udføres af
veterinærmedicinske eller zootekniske
årsager, herunder i forbindelse med avl
og reproduktion, dyreforsøg eller af
andre lignende berettigede grunde.
§ 5.
Det er forbudt at tvangsfodre dyr,
medmindre det er påkrævet for at
behandle dyret mod sygdom.
§ 6.
Det er forbudt at anvende levende
dyr som mål ved øvelses- og
kapskydninger.
1
Mindre sproglige justeringer og korrekturrettelser er ikke fremhævet.
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0002.png
§ 7.
Det er forbudt at lade et dyr deltage
§ 7.
Det er forbudt at lade et dyr deltage
i dyrekampe. Det er endvidere forbudt at i dyrekampe. Det er endvidere forbudt at
afholde dyrekampe.
afholde dyrekampe.
§ 8.
Det er forbudt at anvende
kraftmaskiner ved forløsning af dyr.
§ 9.
Enhver, der holder dyr, skal sørge
for, at dyret tilses mindst én gang om
dagen.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse på
fritgående dyr på græs eller lignende.
Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt.
Stk. 3.
Enhver, der erhvervsmæssigt
holder dyr, skal sørge for, at dyreholdet
tilses af en dyrlæge mindst én gang årligt.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler
om, at dyr skal tilses oftere end nævnt i
stk. 1. Ministeren kan fastsætte regler
om, hvor ofte dyr omfattet af stk. 2 skal
tilses. Ministeren for fødevarer, fiskeri
og ligestilling kan fastsætte regler om, at
visse mindre dyrehold kan undtages fra
reglen i stk. 3.
Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte regler
om indhold, omfang og hyppighed af
dyrlægetilsynet efter stk. 3, herunder at
tilsynet skal ske oftere end én gang årligt.
Stk. 6.
Ministeren kan fastsætte regler
om, at den ansvarlige for et dyrehold skal
føre optegnelser over antallet af døde
dyr, der konstateres i forbindelse med
tilsyn udført efter stk. 1 og 2.
§ 10.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling kan fastsætte regler om hold
af dyr på steder, hvor ejeren eller den,
der fører tilsyn med dyret, ikke bor,
herunder regler om forbud mod hold af
dyr på sådanne steder.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler
om forbud mod udsætning i naturen af
dyr, der vanskeligt kan klare sig i naturen.
§ 11.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling kan fastsætte regler om
behandling og håndtering af dyr,
herunder om indfangning af dyr,
opbinding af dyr, herunder forbud mod
§ 8.
Kraftmaskiner må ikke anvendes
ved forløsning af dyr.
§ 9.
Enhver, der holder dyr, skal sørge
for, at dyret tilses mindst én gang om
dagen.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse på
fritgående dyr på græs eller lignende.
Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt.
Stk. 3.
Enhver, der erhvervsmæssigt
holder dyr, skal sørge for, at dyreholdet
tilses af en dyrlæge mindst én gang årligt.
Stk. 4.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om, at dyr skal tilses
oftere end nævnt i stk. 1. Ministeren kan
fastsætte regler om, hvor ofte dyr, som
nævnt i stk. 2, skal tilses.
Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte regler
om indhold, omfang og hyppighed af
dyrlægetilsynet efter stk. 3, herunder
at tilsynet skal ske oftere end én gang
årligt.
Stk. 6.
Ministeren kan fastsætte regler
om, at den ansvarlige for et dyrehold skal
føre optegnelser over antallet af døde
dyr, der konstateres i forbindelse med
tilsyn udført efter stk. 1 og 2.
Sproglig
justering
Stk. 4, 3. pkt., i L
80 er ny i forhold
til L 192.
(Bestemmelsen
svarer til § 3, stk.
4, 2. pkt., i den
gældende
dyreværnslov.)
§ 10.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om hold af dyr på steder,
hvor ejeren eller den, der fører tilsyn
med dyret, ikke bor, herunder regler om
forbud mod hold af dyr på sådanne
steder.
Stk. 2 i L 80 er ny
i forhold til L 192
(Udvidelse af
den gældende
dyreværnslovs §
9, stk. 2)
§ 11.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om behandling og
håndtering af dyr, herunder om
indfangning af dyr, opbinding af dyr,
herunder forbud mod opbinding, forhold
Stk. 4 i L 80 er ny
i forhold til L 192
(Bestemmelsen
er ny i forhold til
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0003.png
opbinding, forhold om fødsel og nyfødte
dyr, oplæring og træning af dyr,
artsfællekontakt, flytning af dyr, forbud
mod behandling af dyr med henblik på at
skjule sygdomssymptomer, brug af
hjælpemidler samt forbud mod brug af
tvangsmidler.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler
om pasning af dyr, herunder om
miljøberigelse, strøelse, tildeling af foder,
herunder strukturfoder, og vand samt
dyrs adgang til at udføre pels-, hud- og
fjerpleje m.v.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler
om behandling af syge og tilskadekomne
dyr, herunder regler om, at den
ansvarlige for et dyrehold skal føre
optegnelser herom.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler
om mærkning og registrering af dyr af
dyrevelfærdsmæssige hensyn.
§ 12.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling kan fastsætte regler om dyrs
adgang til udearealer og om, hvor ofte og
hvor længe dyr skal opholde sig ude.
Ministeren kan fastsætte regler om, at
den ansvarlige for et dyrehold skal føre
optegnelser over dyrs ophold på
udearealer.
§ 13.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling kan fastsætte regler om
udformningen og anvendelsen af
genstande, herunder fjernbetjente eller
automatisk virkende genstande, der
påfører dyr elektriske stød eller anden
væsentlig ulempe. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om forbud
mod anvendelse af sådanne genstande.
§ 14.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling kan fastsætte regler om og
kan herunder forbyde anvendelse af
bioteknologi, genteknologi og lignende
på landbrugsdyr.
om fødsel og nyfødte dyr, oplæring og
træning af dyr, artsfællekontakt, flytning
af dyr, forbud mod behandling af dyr
med henblik på at skjule
sygdomssymptomer, brug af
hjælpemidler samt forbud mod brug af
tvangsmidler.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler
om pasning af dyr, herunder om
miljøberigelse, strøelse, tildeling af foder,
herunder strukturfoder, og vand samt
dyrs adgang til at udføre pels-, hud- og
fjerpleje m.v.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler
om behandling af syge og tilskadekomne
dyr, herunder regler om, at den
ansvarlige for et dyrehold skal føre
optegnelser herom.
den gældende
dyreværnslov)
§ 12.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om dyrs adgang til
udearealer og om, hvor ofte og hvor
længe dyr skal opholde sig ude.
Ministeren kan fastsætte regler om, at
den ansvarlige for et dyrehold skal føre
optegnelser over dyrs ophold på
udearealer.
§ 13.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om udformningen og
anvendelsen af genstande, herunder
fjernbetjente eller automatisk virkende
genstande, der påfører dyr elektriske
stød eller anden væsentlig ulempe.
Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om forbud mod anvendelse af
sådanne genstande.
§ 14.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om og kan herunder
forbyde anvendelse af bioteknologi,
genteknologi og lignende på
landbrugsdyr.
§ 15.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og
§ 15.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om kloveftersyn, -
ligestilling kan fastsætte regler om
kloveftersyn, -behandling og -beskæring, behandling og -beskæring, herunder
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0004.png
herunder regler om hvem, der må
foretage dette, og at det skal ske med en
fornøden hyppighed.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler
om beskæring af hove og anlæggelse af
beslag, herunder at det skal ske efter
behov.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler
om, at redskaber, der anvendes til
beskæring af klove og hove, kun må
betjenes af særligt uddannede personer.
§ 16.
Det er forbudt at holde ræve.
Stk. 2.
Forbuddet omfatter ikke
1) hold af ræve i zoologiske haver,
dyreparker eller lignende,
2) hold af ræve i forbindelse med
tekniske og videnskabelige
undersøgelser, der udføres under
tilsyn af Dyreforsøgstilsynet, eller
3) privates hold af domesticerede
ræve som familiedyr.
§ 17.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling kan fastsætte regler om
forbud mod hold af dyr, der kan
frembyde fare eller skabe frygt, eller som
vanskeligt kan holdes i fangenskab på
dyrevelfærdsmæssigt forsvarlig måde.
Stk. 2. Politidirektøren kan træffe
afgørelse om, at dyr, som holdes i strid
med regler fastsat i medfør af stk. 1, om
fornødent skal aflives.
§ 18.
Opholdsrum eller opholdsarealer,
hvor dyr holdes, skal indrettes på en
sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Det skal herunder sikres, at dyret har den
fornødne bevægelsesfrihed også under
optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Dyr skal endvidere sikres mod vejr og
vind i overensstemmelse med deres
behov.
Stk. 2.
Stk. 1, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse på bindsel, tøjr og
lignende indretninger.
regler om hvem, der må foretage dette,
og at det skal ske med en fornøden
hyppighed.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler
om beskæring af hove og anlæggelse af
beslag, herunder at det skal ske efter
behov.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler
om, at redskaber, der anvendes til
beskæring af klove og hove, kun må
betjenes af særligt uddannede personer.
§ 16.
Det er forbudt at holde ræve.
Stk. 2.
Forbuddet omfatter ikke
1) hold af ræve i zoologiske haver,
dyreparker og lignende,
2) hold af ræve i forbindelse med
tekniske og videnskabelige
undersøgelser, der udføres under
tilsyn af Dyreforsøgstilsynet, og
3) privates hold af domesticerede
ræve som familiedyr.
§ 17.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om forbud mod hold af
dyr, der kan frembyde fare eller skabe
frygt, eller som vanskeligt kan holdes i
fangenskab på dyrevelfærdsmæssigt
forsvarlig måde.
Stk. 2. Politidirektøren kan træffe
afgørelse om, at dyr, som holdes i strid
med regler fastsat i medfør af stk. 1, om
fornødent skal aflives.
§ 18.
Opholdsrum eller opholdsarealer,
hvor dyr holdes, skal indrettes på en
sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Det skal herunder sikres, at dyret har den
fornødne bevægelsesfrihed også under
optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Dyr skal endvidere sikres mod vejr og
vind i overensstemmelse med deres
behov.
Stk. 2.
Stk. 1, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse på bindsel, tøjr og
lignende indretninger.
§ 19, stk. 2, i L
192 er udgået i
forhold til L 80.
§ 19.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og
§ 19.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om udformning og
ligestilling kan fastsætte regler om
indretning af opholdsarealer og
udformning og indretning af
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0005.png
opholdsarealer og opholdsrum til dyr,
herunder om plads, støj, lys og
lysprogrammer, staldklima m.v.
Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om inventar m.v. i opholdsarealer
og opholdsrum. Ministeren kan fastsætte
regler om, at opholdsrum og inventar
skal godkendes, før det tages i brug.
Stk. 2.
Ved fastsættelse af regler efter
stk. 1 om dyr i landbruget skal der
fastsættes overgangsordninger, der
sikrer, at landbruget får rimelig tid til at
omstille sig.
opholdsrum til dyr, herunder om plads,
støj, lys og lysprogrammer, staldklima
m.v. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om inventar m.v. i opholdsarealer
og opholdsrum. Ministeren kan fastsætte
regler om, at opholdsrum og inventar
skal godkendes, før det tages i brug.
Stk. 2.
Regler om dyr i landbruget
efter stk. 1 fastsættes efter forhandling
med landbrugets organisationer, hvis
reglerne ikke beror på en forpligtelse af
international karakter, og hvis reglerne
vil være af indgribende betydning for
landbruget. Inddragelsen af landbrugets
organisationer, jf. 1. pkt., skal ske forud
for udarbejdelse af forslag til regler.
Stk. 3.
Ved fastsættelse af regler efter
stk. 1 om dyr i landbruget skal der
fastsættes overgangsordninger, der
sikrer, at landbruget får rimelig tid til at
omstille sig.
§ 20.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om udendørs hold af
landbrugsdyr og dyr af heste- eller
æselarten eller krydsninger heraf,
herunder om mulighed for skygge og
adgang til stald eller læskur.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler
om, at landbrugsdyr og heste og æsler af
bestemte racer og krydsninger heraf kan
holdes ude døgnet rundt i vinterperioden
og i perioder med vinterlignende vejr
uden adgang til læskur eller bygning, hvis
de naturgivne forhold tillader det.
§ 21.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om uddannelseskrav om
dyrevelfærd til personer, som er
ansvarlige for
1) landbrugsmæssigt hold af dyr,
2) erhvervsmæssig handel med dyr,
3) erhvervsmæssigt opdræt af dyr,
4) drift af dyrepensioner,
5) drift af dyreinternater eller
6) formidling af dyr.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler
om godkendelse af uddannelseskurser,
uddannelsers indhold og varighed, krav
§ 20.
Ministeren for fødevarer, fiskeri
og ligestilling kan fastsætte regler om
udendørs hold af landbrugsdyr og dyr af
heste- eller æselarten eller krydsninger
heraf, herunder om mulighed for skygge
og adgang til stald eller læskur.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler
om, at landbrugsdyr samt heste og æsler
af bestemte racer og krydsninger heraf
kan holdes ude døgnet rundt i
vinterperioden og i perioder med
vinterlignende vejr uden adgang til
læskur eller bygning, hvis de naturgivne
forhold tillader det.
§ 21.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling kan fastsætte regler om
uddannelseskrav i forhold til dyrevelfærd
for personer, som er ansvarlige for
1) landbrugsmæssigt hold af dyr,
2) erhvervsmæssig handel med dyr,
3) erhvervsmæssigt opdræt af dyr,
4) drift af dyrepensioner,
5) drift af dyreinternater eller
6) formidling af dyr.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler
om godkendelse af uddannelseskurser,
uddannelsers indhold og varighed, krav
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0006.png
til undervisere, eksamen og opnåelse af
kursusbevis for gennemført uddannelse
samt udformning af kursusbeviser.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler
om uddannelseskrav i forhold til
dyrevelfærd for personer, som er
tilknyttet de i stk. 1, nr. 2-6, nævnte
virksomheder uden at være ansvarlige
for driften, men som håndterer dyr eller
yder rådgivning om hold af dyr i
virksomhederne.
§ 22.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling kan fastsætte regler om, at
den, som er ansvarlig for et professionelt
hold af dyr af heste- eller æselarten eller
krydsninger heraf, skal være over 18 år
og besidde en relevant faglig uddannelse.
Ministeren kan fastsætte regler om,
hvilke uddannelser der opfylder kravet i
1. pkt.
§ 23.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling kan fastsætte regler om
uddannelseskrav for personer, der
foretager mærkning, beskæring eller
anlæggelse af beslag på dyr af heste-
eller æselarten eller krydsninger heraf.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler
om uddannelseskrav til personer, der
foretager kloveftersyn,
-behandling og -beskæring af
malkekvæg.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler
om, hvilke uddannelser der kan opfylde
kravene nævnt i stk. 1 og 2. Ministeren
kan endvidere fastsætte regler om
godkendelse af uddannelseskurser, om
uddannelsers indhold og varighed og om
krav til undervisere.
§ 24.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling kan fastsætte regler om
uddannelseskrav om transport af dyr for
personer, som er ansat i
transportvirksomheder og på
samlesteder, og for førere og ledsagere
på vejkøretøjer, der transporterer dyr.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler
om godkendelse af uddannelseskurser,
til undervisere, eksamen og opnåelse af
kursusbevis for gennemført uddannelse
samt udformning af kursusbeviser.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler
om uddannelseskrav for personer, som
er tilknyttet de i stk. 1, nr. 2-6, nævnte
virksomheder uden at være ansvarlige
for driften, men som håndterer dyr eller
yder rådgivning om hold af dyr i
virksomhederne.
§ 22.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om, at den, som er
ansvarlig for et professionelt hold af dyr
af heste- eller æselarten eller
krydsninger heraf, skal være over 18 år
og besidde en relevant faglig uddannelse.
Ministeren kan fastsætte regler om,
hvilke uddannelser der opfylder kravet i
1. pkt.
§ 23.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om uddannelseskrav til
personer, der foretager mærkning,
beskæring eller anlæggelse af beslag på
dyr af heste- eller æselarten eller
krydsninger heraf.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler
om uddannelseskrav til personer, der
foretager kloveftersyn,
-behandling og -beskæring af malkekvæg.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler
om, hvilke uddannelser der kan opfylde
kravene nævnt i stk. 1 og 2. Ministeren
kan endvidere fastsætte regler om
godkendelse af uddannelseskurser og om
uddannelsers indhold og varighed og om
krav til undervisere.
§ 24.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om uddannelseskrav om
transport af dyr for personer, som er
ansat i transportvirksomheder og på
samlesteder, og for førere og ledsagere
på vejkøretøjer, der transporterer dyr.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler
om godkendelse af uddannelseskurser,
uddannelsers indhold og varighed, krav
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0007.png
uddannelsers indhold og varighed, krav
til undervisere, eksamen og opnåelse af
kursusbevis for gennemført uddannelse
samt udformning af kursusbeviser.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler
om suspension og fratagelse af
kursusbeviser om transport af dyr.
§ 25.
Den, der vil aflive et dyr, skal sikre
sig, at dyret aflives så hurtigt og så
smertefrit som muligt.
Stk. 2.
Ministeren for fødevarer, fiskeri
og ligestilling kan fastsætte regler om
aflivning, herunder slagtning af dyr.
Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om forbud mod visse former for
aflivning, herunder slagtning, samt regler
om, at aflivning, herunder slagtning, af
visse dyr kun må foretages af en dyrlæge
eller en anden særlig uddannet person.
§ 26.
Ministeren for fødevarer, fiskeri
og ligestilling kan fastsætte regler om
forbud mod aflivning, herunder
slagtning, af drægtige landbrugsdyr og
heste. Ministeren kan fastsætte regler
om, i hvilken periode af drægtigheden
forbuddet skal gælde, samt om hvordan
og af hvem aflivning, herunder slagtning,
skal foretages.
Stk. 2.
Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om håndtering af fostre i
forbindelse med aflivning, herunder
slagtning, af drægtige landbrugsdyr og
heste i den sidste tiendedel af
drægtighedsperioden.
§ 27.
Operative og lignende indgreb,
der kan påføre dyret lidelse, bortset fra
uvæsentlig smerte af forbigående
karakter, må kun foretages af en
dyrlæge, medmindre indgrebet er
uopsætteligt. Lidelse og smerte skal
begrænses i videst muligt omfang.
Stk. 2.
Operative og lignende indgreb,
som har til formål at ændre et dyrs
udseende, må ikke foretages.
Stk. 3.
Ministeren for fødevarer, fiskeri
og ligestilling kan fastsætte nærmere
regler om operative og lignende indgreb,
til undervisere, eksamen og opnåelse af
kursusbevis for gennemført uddannelse
samt udformning af kursusbeviser.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler
om suspension og fratagelse af
kursusbeviser om transport af dyr.
§ 25.
Den, der vil aflive et dyr, skal sikre
sig, at dyret aflives så hurtigt og så
smertefrit som muligt.
Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om aflivning,
herunder slagtning af dyr. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om forbud
mod visse former for aflivning, herunder
slagtning, samt regler om, at aflivning,
herunder slagtning, af visse dyr kun må
foretages af en dyrlæge eller en anden
særlig uddannet person.
§ 26.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om forbud mod
aflivning, herunder slagtning, af drægtige
landbrugsdyr og heste. Ministeren kan
fastsætte regler om, i hvilken periode af
drægtigheden forbuddet skal gælde,
samt om hvordan og af hvem aflivning,
herunder slagtning, skal foretages.
Stk. 2.
Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om håndtering af fostre i
forbindelse med aflivning, herunder
slagtning, af drægtige landbrugsdyr og
heste i den sidste tiendedel af
drægtighedsperioden.
§ 27.
Operative indgreb, der kan påføre
dyret lidelse, bortset fra uvæsentlig
smerte af forbigående karakter, må kun
foretages af en dyrlæge, medmindre
indgrebet er uopsætteligt. Lidelse og
smerte skal begrænses i videst muligt
omfang.
Stk. 2.
Operative og lignende indgreb,
som har til formål at ændre et dyrs
udseende, må ikke foretages.
Stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte nærmere regler om
operative og lignende indgreb, herunder
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0008.png
herunder regler om kastration,
halekupering, afhorning, mærkning,
isætning af ring m.m. i næsen eller
trynen, fjernelse af kløer, tænder og
andre legemsdele samt beskæring af
næb.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler
om, at visse typer af operative og
lignende indgreb kun må foretages af en
dyrlæge eller andet særlig uddannet
personale.
Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte regler
om forbud mod visse typer af operative
og lignende indgreb.
§ 28.
Dyr må ikke dresseres eller
bruges til fremvisning,
cirkusforestillinger, filmoptagelser eller
lignende, hvis dyret herved påføres
væsentlig ulempe.
Stk. 2.
Dyr må ikke fremvises i
omrejsende menagerier.
Stk. 3.
Zoologiske haver, dyreparker og
lignende må ikke oprettes uden tilladelse
fra ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler
om indretning og drift af virksomheder
som nævnt i stk. 3 og om tilsyn med
sådanne virksomheder. Ved meddelelse
af tilladelser efter stk. 3 kan ministeren
fastsætte vilkår med henblik på at sikre
overholdelse af bestemmelser fastsat i
medfør af 1. pkt.
Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte regler
om hold og fremvisning af dyr i cirkus,
forlystelsesparker og lignende
virksomheder, herunder om forbud mod
hold og fremvisning af visse dyrearter.
Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om anmeldelse til
Fødevarestyrelsen af turné med dyr,
herunder arten og antallet af dyr samt
turnéplanen.
§ 29.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling kan fastsætte regler om
forbud mod, at dyr, som er blevet
underkastet operative og lignende
indgreb, udstilles eller på anden måde
regler om kastration, halekupering,
afhorning, mærkning, isætning af ring
m.m. i næsen eller trynen, fjernelse af
kløer, tænder og andre legemsdele samt
beskæring af næb.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler
om, at visse typer af operative og
lignende indgreb kun må foretages af en
dyrlæge eller andet særlig uddannet
personale.
Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte regler
om forbud mod visse typer af operative
og lignende indgreb.
§ 28.
Dyr må ikke dresseres eller
bruges til fremvisning,
cirkusforestillinger, filmoptagelser eller
lignende, hvis dyret herved påføres
væsentlig ulempe.
Stk. 2.
Dyr må ikke fremvises i
omrejsende menagerier.
Stk. 3.
Zoologiske haver, dyreparker og
lignende må ikke oprettes uden tilladelse
fra miljø- og fødevareministeren.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler
om indretning og drift af virksomheder,
som nævnt i stk. 3, og om tilsyn med
sådanne virksomheder. Ved meddelelse
af tilladelser efter stk. 3 kan ministeren
fastsætte vilkår med henblik på at sikre
overholdelse af bestemmelser fastsat i
medfør af 1. pkt.
Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte regler
om hold og fremvisning af dyr i cirkus,
forlystelsesparker og lignende
virksomheder, herunder om forbud mod
hold og fremvisning af visse dyrearter.
Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om anmeldelse til
Fødevarestyrelsen af turné med dyr,
herunder arten og antallet af dyr samt
turnéplanen.
§ 29.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om, herunder om forbud
mod, at hunde, som er blevet
underkastet operative og lignende
indgreb, der har til formål at ændre
Bemyndigelsen i
L 80 er udvidet i
forhold til L 192
med hensyn til
at gælde alle dyr
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0009.png
fremvises med henblik på bedømmelse
af dyrets ydre, dets brugsegenskaber
eller færdigheder.
§ 30.
Erhvervsmæssig handel med og
opdræt af dyr må kun drives med
tilladelse fra ministeren for fødevarer,
fiskeri og ligestilling. Det samme gælder
for drift af dyrepensioner og
dyreinternater samt formidling af dyr.
Tilladelsen skal angive, hvilke dyrearter
den omfatter. Tilladelsen kan
tilbagekaldes, når særlige forhold taler
for det.
Stk. 2.
Ved meddelelse af tilladelser
efter stk. 1 kan ministeren fastsætte
vilkår med henblik på at sikre
overholdelse af bestemmelser fastsat i
medfør af stk. 4.
Stk. 3.
Stk. 1, 2 og 4 finder ikke
anvendelse på landbrugsdyr og dyr af
heste- eller æselarten eller krydsninger
deraf.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler
om indretning og drift af virksomheden,
herunder om krav, der kan stilles til
personalet, og om tilsyn.
§ 31.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling kan fastsætte regler om, at der
i forbindelse med erhvervsmæssigt salg
af dyr, bortset fra landbrugsdyr og dyr af
heste- eller æselarten eller krydsninger
deraf, til private skal udleveres skriftlig
information til køberen om forsvarlig
pasning og pleje af dyret.
§ 32.
Dyr må kun overdrages til børn
under 16 år, hvis
forældremyndighedsindehaveren
samtykker.
hundens udseende, udstilles eller på
anden måde fremvises med henblik på
bedømmelse af hundens ydre, dens
brugsegenskaber eller færdigheder.
§ 30.
Erhvervsmæssig handel med og
opdræt af dyr må kun drives med
tilladelse fra miljø- og
fødevareministeren. Det samme gælder
for drift af dyrepensioner og
dyreinternater samt formidling af dyr.
Tilladelsen skal angive, hvilke dyrearter
den omfatter. Tilladelsen kan
tilbagekaldes, når særlige forhold taler
for det.
Stk. 2.
Ved meddelelse af tilladelser
efter stk. 1 kan ministeren fastsætte
vilkår med henblik på at sikre
overholdelse af bestemmelser fastsat i
medfør af stk. 4.
Stk. 3.
Stk. 1, 2 og 4 finder ikke
anvendelse på landbrugsdyr og dyr af
heste- eller æselarten eller krydsninger
deraf.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler
om indretning og drift af virksomheden,
herunder om krav, der kan stilles til
personalet, og om tilsyn.
§ 31.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om, at der i forbindelse
med erhvervsmæssigt salg af dyr, bortset
fra landbrugsdyr og dyr af heste- eller
æselarten eller krydsninger deraf, til
private skal udleveres skriftlig
information til køberen om forsvarlig
pasning og pleje af dyret.
§ 32.
Dyr må kun overdrages til børn
under 16 år, hvis
forældremyndighedsindehaveren
samtykker.
og alle typer af
operative
indgreb.
§ 33.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og
§ 33.
Miljø- og fødevareministeren kan
ligestilling kan fastsætte regler om
fastsætte regler om forbud mod salg af
forbud mod salg af visse dyr på markeder visse dyr på markeder og ved andre
og ved andre samlinger af dyr.
samlinger af dyr.
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0010.png
§ 34.
Ministeren for fødevarer, fiskeri
og ligestilling kan fastsætte regler om avl
af familie- og hobbydyr, herunder forbud
mod dette.
§ 35.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling kan fastsætte regler om
forbud mod markedsføring, herunder
reklame for og salg af genstande, der
ikke må anvendes ved behandlingen af
dyr.
§ 36.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling kan fastsætte regler om
forbud mod markedsføring m.v. samt
indførsel og udførsel af skind og
skindprodukter fra hunde og katte.
§ 37.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling kan fastsætte regler om
transport af dyr, herunder syn af dyr,
dyrs velbefindende og
transportegnethed, håndtering af dyr
under transport, forsendelsestider, hvil,
vanding og fodring.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler
om kontrol, godkendelse og syn af
transportmidler og containere, herunder
gyldighed og vilkår for godkendelser
samt tilbagekaldelse, annullering og
suspension af godkendelser.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler
om autorisation af
transportvirksomheder, herunder
gyldighed og vilkår for autorisationer
samt tilbagekaldelse, annullering og
suspension af autorisationer.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler
om midlertidigt forbud mod transport af
dyr for transportvirksomheder og
transportmidler.
Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte regler
om indretning, konstruktion og
udformning af transportmidler og på- og
aflæsningsfaciliteter, herunder
vedligeholdelse og anvendelse, inventar,
ventilations- og
temperaturovervågningssystemer,
anvendelse af navigationssystem,
pladsforhold og arealkrav for dyr, adgang
§ 34.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om, herunder forbud
mod, avl af familie- og hobbydyr.
§ 35.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om forbud mod
markedsføring, herunder reklame for og
salg af genstande, der ikke må anvendes
ved behandlingen af dyr.
§ 36.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om forbud mod
markedsføring m.v. samt indførsel og
udførsel af skind og skindprodukter fra
hunde og katte.
§ 37.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om transport af dyr,
herunder syn af dyr, dyrs velbefindende
og transportegnethed, håndtering af dyr
under transport, forsendelsestider, hvil,
vanding og fodring.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler
om kontrol, godkendelse og syn af
transportmidler og containere, herunder
gyldighed og vilkår for godkendelser
samt tilbagekaldelse, annullering og
suspension af godkendelser.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler
om autorisation af
transportvirksomheder, herunder
gyldighed og vilkår for autorisationer
samt tilbagekaldelse, annullering og
suspension af autorisationer.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler
om midlertidigt forbud mod transport af
dyr for transportvirksomheder og
transportmidler.
Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte regler
om indretning, konstruktion og
udformning af transportmidler og på- og
aflæsningsfaciliteter, herunder
vedligeholdelse og anvendelse, inventar,
ventilations- og
temperaturovervågningssystemer,
anvendelse af navigationssystem,
pladsforhold og arealkrav for dyr, adgang
til dyrene, forhold om strøelse eller
Sproglig
justering
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0011.png
til dyrene, forhold om strøelse eller
tilsvarende materiale på
transportmidlets gulv, forhold om tag
eller overdække på transportmidler og
beskyttelse af dyr mod vejret.
Stk. 6.
Ministeren kan fastsætte regler
om planlægning af transport, herunder
udveksling af information mellem
aktører, varetagelse af dyr før, under og
efter transport, udførelse og
tilendebringelse af transporter,
beredskabsplaner til brug i
nødsituationer, foranstaltninger til at
undgå forsinkelse og tilbageholdelse af
transporter af dyr og føring og kontrol af
logbog.
Stk. 7.
Ministeren kan fastsætte krav
om dokumentation og
ledsagedokumenter, herunder
forevisning på forlangende,
oplysningspligt og registrering og
opbevaring af dokumenter og
oplysninger.
§ 38.
Ministeren for fødevarer, fiskeri
og ligestilling nedsætter et råd, der ud fra
en etisk vurdering skal følge udviklingen
inden for dyrevelfærd. Rådet kan afgive
udtalelser om spørgsmål inden for
dyrevelfærd og dyreetik. Rådet skal
endvidere på ministerens begæring
afgive udtalelse om særlige spørgsmål
vedrørende lovgivningen om dyrevelfærd
og dyreetik, herunder rådgive ministeren
i forbindelse med fastsættelsen af regler
efter denne lov.
Stk. 2.
Rådet varetager på eget initiativ
eller på ministerens begæring
informations- og debatskabende
aktiviteter inden for sit
virksomhedsområde, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Det Dyreetiske Råd består af en
formand og mindst 10 andre
medlemmer. Medlemmerne beskikkes
for 3 år ad gangen.
Stk. 4.
Ministeren udpeger rådets
formand og de øvrige medlemmer. Heraf
udpeges to medlemmer efter udtalelse
fra dyrevelfærdsorganisationer, to
medlemmer efter udtalelse fra
tilsvarende materiale på transportmidlets
gulv, forhold om tag eller overdække på
transportmidler og beskyttelse af dyr
mod vejret.
Stk. 6.
Ministeren kan fastsætte regler
om planlægning af transport, herunder
udveksling af information mellem
aktører, varetagelse af dyr før, under og
efter transport, udførelse og
tilendebringelse af transporter,
beredskabsplaner til brug i
nødsituationer, foranstaltninger til at
undgå forsinkelse og tilbageholdelse af
transporter af dyr og føring og kontrol af
logbog.
Stk. 7.
Ministeren kan fastsætte krav
om dokumentation og
ledsagedokumenter, herunder
forevisning på forlangende,
oplysningspligt og registrering og
opbevaring af dokumenter og
oplysninger.
§ 38.
Miljø- og fødevareministeren
nedsætter et råd, der ud fra en etisk
vurdering skal følge udviklingen inden for
dyrevelfærd. Rådet kan afgive udtalelser
om spørgsmål inden for dyrevelfærd.
Rådet skal endvidere på ministerens
begæring afgive udtalelse om særlige
spørgsmål vedrørende lovgivningen om
dyrevelfærd, herunder rådgive
ministeren i forbindelse med
fastsættelsen af regler efter denne lov.
Stk. 2.
Rådet varetager på eget initiativ
eller på ministerens begæring
informations- og debatskabende
aktiviteter inden for sit
virksomhedsområde, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Det Dyreetiske Råd består af en
formand og mindst 10 andre
medlemmer. Medlemmerne beskikkes
for 3 år ad gangen.
Stk. 4.
Ministeren udpeger rådets
formand og de øvrige medlemmer. Heraf
udpeges to medlemmer efter udtalelse
fra dyrevelfærdsorganisationer, to
medlemmer efter udtalelse fra
I L 80 fremhæves
spørgsmål om
”dyreetik”
eksplicit i stk. 1,
2. og 3. pkt.
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0012.png
landbrugets organisationer og ét medlem
efter udtalelse fra Forbrugerrådet Tænk.
Stk. 5.
Ministeren skal ved
sammensætningen af rådet så vidt muligt
sikre, at der blandt rådets medlemmer er
personer med indsigt i de faglige
discipliner, der har særlig betydning for
løsningen af de opgaver, som er tillagt
Det Dyreetiske Råd.
Stk. 6.
Ministeren kan fastsætte de
nærmere regler for rådets virksomhed i
en forretningsorden.
§ 39.
En dyrlæge, der bliver bekendt
med, at et dyr behandles uforsvarligt,
skal anmelde forholdet til politiet. Dette
gælder dog ikke, hvis forholdet ikke er
groft og i øvrigt straks rettes.
Stk. 2.
En dyrlæge, der tilser et
tilskadekommet eller sygt dyr, skal
opfordre den ansvarlige til at lade dyret
aflive, hvis det ikke kan helbredes, og det
vil medføre unødig lidelse for dyret at
lade det leve. Aflives dyret ikke, skal
dyrlægen indberette forholdet til politiet.
Stk. 3.
Dyrlægen kan aflive dyret straks,
hvis den ansvarlige nægter at
efterkomme en opfordring efter stk. 2,
og hvis det vil medføre unødige alvorlige
lidelser for dyret at følge
fremgangsmåden i § 40, jf. § 39, stk. 2, 2.
pkt.
§ 40.
Behandles et dyr uforsvarligt, kan
politidirektøren give den ansvarlige
pålæg om dyrets behandling. Er dyret
sygt eller kommet uhelbredeligt til skade,
kan politidirektøren meddele pålæg om
aflivning af dyret, hvis det vil medføre
unødig lidelse for dyret at lade det leve.
Stk. 2.
Pålæg skal meddeles skriftligt.
Inden der meddeles pålæg, skal
politidirektøren indhente en erklæring
fra en dyrlæge fra Fødevarestyrelsen
eller om fornødent en
privatpraktiserende dyrlæge. Endvidere
skal den, der har ansvaret for dyret, have
lejlighed til at udtale sig.
landbrugets organisationer og ét medlem
efter udtalelse fra Forbrugerrådet Tænk.
Stk. 5.
Ministeren skal ved
sammensætningen af rådet så vidt muligt
sikre, at der blandt rådets medlemmer er
personer med indsigt i de faglige
discipliner, der har særlig betydning for
løsningen af de opgaver, som er tillagt
Det Dyreetiske Råd.
Stk. 6.
Ministeren kan fastsætte de
nærmere regler for rådets virksomhed i
en forretningsorden.
§ 39.
En dyrlæge, der bliver bekendt
med, at et dyr behandles uforsvarligt,
skal anmelde forholdet til politiet. Dette
gælder dog ikke, hvis forholdet ikke er
groft og i øvrigt straks rettes.
Stk. 2.
En dyrlæge, der tilser et
tilskadekommet eller sygt dyr, skal
opfordre den ansvarlige til at lade dyret
aflive, hvis det ikke kan helbredes, og det
vil medføre unødig lidelse at lade det
leve. Aflives dyret ikke, skal dyrlægen
indberette forholdet til politiet.
Stk. 3.
Dyrlægen kan aflive dyret
straks, hvis den ansvarlige nægter at
efterkomme en opfordring efter stk. 2,
og hvis det vil medføre unødige alvorlige
lidelser for dyret at følge
fremgangsmåden i § 40, jf. § 39, stk. 2, 2.
pkt.
§ 40.
Behandles dyr uforsvarligt, kan
politidirektøren give den ansvarlige
pålæg om dyrets behandling. Er dyret
sygt eller kommet uhelbredeligt til skade,
kan politidirektøren meddele pålæg om
aflivning af dyret, hvis det vil medføre
unødig lidelse at lade det leve.
Stk. 2.
Pålæg skal meddeles skriftligt.
Inden der meddeles pålæg, skal
politidirektøren indhente en erklæring
fra en dyrlæge fra Fødevarestyrelsen
eller om fornødent en
privatpraktiserende dyrlæge. Endvidere
skal den, der har ansvaret for dyret, have
lejlighed til at udtale sig.
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0013.png
Stk. 3.
Stk. 2 kan fraviges i det omfang,
det er nødvendigt for at afværge en
væsentlig lidelse for dyret.
Stk. 4.
Politidirektøren afholder
omkostningerne ved sagens behandling,
men kan kræve beløbet refunderet af
den, der har fået pålæg.
§ 41.
Efterkommes pålægget efter § 40,
stk. 1, 1. pkt., ikke, skal politidirektøren
sørge for dyrets pasning og kan herunder
anbringe dyret et andet sted.
Efterkommes pålæg efter § 40, stk. 1, 2.
pkt., ikke, skal politidirektøren sørge for,
at dyret aflives.
Stk. 2.
Politidirektøren kan straks eller
senere bestemme, at dyret skal sælges
eller aflives, hvis forholdene taler for det,
herunder dyrets tilstand, udsigten til, at
ejeren kan passe dyret igen, og
udgifterne, hvis dyret bliver anbragt et
andet sted.
Stk. 3.
§ 40, stk. 4, finder tilsvarende
anvendelse på udgifterne efter denne
bestemmelse.
§ 42.
Den, der har fået et pålæg efter §
40, stk. 1, og den, hvis dyr er solgt eller
aflivet efter § 41, stk. 2, kan begære
sagen indbragt for domstolene.
Anmodning herom skal fremsættes over
for politidirektøren inden 14 dage efter,
at afgørelsen er meddelt den
pågældende. Sagen indbringes for retten
efter reglerne i retsplejelovens kapitel
80. Indbringelse for domstolene har ikke
opsættende virkning.
§ 43.
Ministeren for fødevarer, fiskeri
og ligestilling kan fastsætte regler om
betaling for omkostninger ved
kontrolopgaver, der udføres efter loven
eller regler fastsat i medfør af loven eller
af Den Europæiske Unions forordninger
om forhold, der er omfattet af denne lov.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler
om betaling for særlige ydelser og
ekspeditioner, herunder autorisationer,
godkendelser, registreringer, tilladelser,
anmeldelser, undersøgelser,
Stk. 3.
Stk. 2 kan fraviges i det omfang,
det er nødvendigt for at afværge en
væsentlig lidelse for dyret.
Stk. 4.
Politidirektøren afholder
omkostningerne ved sagens behandling,
men kan kræve beløbet refunderet af
den, der har fået pålæg.
§ 41.
Efterkommes pålægget efter § 40,
stk. 1, 1. pkt., ikke, skal politidirektøren
sørge for dyrenes pasning og kan
herunder anbringe dyrene et andet sted.
Efterkommes pålæg efter § 40, stk. 1, 2.
pkt., ikke, skal politidirektøren sørge for,
at dyret aflives.
Stk. 2.
Politidirektøren kan straks eller
senere bestemme, at dyrene skal sælges
eller aflives, hvis forholdene taler for det,
herunder dyrenes tilstand, udsigten til, at
ejeren kan passe dyrene igen, og
udgifterne, hvis dyrene bliver anbragt et
andet sted.
Stk. 3.
§ 40, stk. 4, finder tilsvarende
anvendelse på udgifterne efter denne
bestemmelse.
§ 42.
Den, der har fået et pålæg efter §
40, stk. 1, og den, hvis dyr er solgt eller
aflivet efter § 41, stk. 2, kan begære
sagen indbragt for domstolene.
Anmodning herom skal fremsættes over
for politidirektøren inden 14 dage efter,
at afgørelsen er meddelt den
pågældende. Sagen indbringes for retten
efter reglerne i retsplejelovens kapitel
80. Indbringelse for domstolene har ikke
opsættende virkning.
§ 43.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om betaling for
omkostninger ved kontrolopgaver, der
udføres efter loven eller regler fastsat i
medfør af loven eller af Den Europæiske
Unions forordninger om forhold, der er
omfattet af denne lov.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte
regler om betaling for særlige ydelser og
ekspeditioner, herunder autorisationer,
godkendelser, registreringer, tilladelser,
anmeldelser, undersøgelser,
Stk. 3, 3. pkt., i L
192 er blevet til
nyt stk. 4 i L 80.
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0014.png
attestationer og dispensationer, der ydes
i henhold til loven eller regler udstedt i
medfør af loven eller i henhold til
forordninger udstedt af Den Europæiske
Union om forhold, der er omfattet af
denne lov.
Stk. 3.
Ejere af dyrehold, bortset fra
akvakulturbrug, som i Miljø- og
Fødevareministeriets Centrale
Husdyrbrugsregister (CHR) pr. 1. februar
er registreret som ejer af en eller flere
besætninger med en besætningsstørrelse
på mindst 10 dyr, betaler til dækning af
omkostningerne ved ordinær kontrol i
besætningerne et årligt beløb på 1.909
kr., hvis mindst en besætning har en
størrelse på over 40 dyr, for fjerkræ dog
2.000 dyr. Har ingen besætning en
størrelse på over 40 dyr, for fjerkræ dog
2.000 dyr, udgør beløbet 690 kr.
Beløbene bliver årligt pris- og
lønreguleret pr. 1. januar med den sats
for det generelle pris- og lønindeks, der
er fastsat af Finansministeriet. Det
regulerede beløb afrundes til nærmeste
hele kronebeløb og offentliggøres ved
bekendtgørelse.
Stk. 4.
Taksterne, jf. stk. 3, 1. og 2. pkt.,
finder kun anvendelse for besætninger
med fjerkræ, der er registreringspligtige i
henhold til bekendtgørelse om
registrering af besætninger i CHR.
Stk. 5.
Producenter, der leverer
slagtekyllinger til slagterier her i landet,
betaler et beløb på 774 kr. for hver
levering og pr. hus, hvorfra kyllingerne
leveres, til dækning af udgifterne i
forbindelse med kontrollen på
slagterierne af slagtekyllingernes
trædepuder og fjerdragt med henblik på
identifikation af velfærdsproblemer.
Beløbene bliver årligt pris- og
lønreguleret pr. 1. januar med den sats
for det generelle pris- og lønindeks, der
er fastsat af Finansministeriet. Det
regulerede beløb afrundes til nærmeste
hele kronebeløb og offentliggøres ved
bekendtgørelse.
attestationer og dispensationer, der ydes
i henhold til loven eller regler udstedt i
medfør af loven eller i henhold til
forordninger udstedt af Den Europæiske
Union om forhold, der er omfattet af
denne lov.
Stk. 3.
Ejere af dyrehold, bortset fra
akvakulturbrug, som i Miljø- og
Fødevareministeriets Centrale
Husdyrbrugsregister (CHR) pr. 1. februar
er registreret som ejer af en eller flere
besætninger med en besætningsstørrelse
på mindst 10 dyr, betaler til dækning af
omkostningerne ved ordinær kontrol i
besætningerne et årligt beløb, hvis
mindst en besætning har en størrelse på
over 40 dyr, for fjerkræ dog 2.000 dyr,
udgør beløbet 1.909 kr. Har ingen
besætning en størrelse på over 40 dyr,
for fjerkræ dog 2.000 dyr, udgør beløbet
690 kr. Taksterne, jf. 1. og 2. pkt., finder
for så vidt angår fjerkræ kun anvendelse
for besætninger, der er
registreringspligtige i henhold til
bekendtgørelse om registrering af
besætninger i Det Centrale
Husdyrbrugsregister (CHR). Beløbene
bliver årligt pris- og lønreguleret pr. 1.
januar med den sats for det generelle
pris- og lønindeks, der er fastsat af
Finansministeriet. Det regulerede beløb
afrundes til nærmeste hele kronebeløb
og offentliggøres ved bekendtgørelse.
Stk. 4.
Producenter, der leverer
slagtekyllinger til slagterier her i landet,
betaler et beløb på 774 kr. for hver
levering og pr. hus, hvorfra kyllingerne
leveres, til dækning af udgifterne i
forbindelse med kontrollen på
slagterierne af slagtekyllingernes
trædepuder og fjerdragt med henblik på
identifikation af velfærdsproblemer.
Beløbene bliver årligt pris- og
lønreguleret pr. 1. januar med den sats
for det generelle pris- og lønindeks, der
er fastsat af Finansministeriet. Det
regulerede beløb afrundes til nærmeste
hele kronebeløb og offentliggøres ved
bekendtgørelse.
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0015.png
Stk. 6.
Ministeren kan fastsætte regler
om opkrævning af de beløb, der er
nævnt i stk. 3 og 5.
Stk. 7.
Ministeren kan fastsætte regler
om, at betaling for kontrol, der udføres
efter lov om hold af dyr eller lov om
fødevarer, sker efter stk. 1 og 2, når
kontrollen indgår som en del af et
overordnet kontrolområde omfattet af
denne lov.
§ 44.
Betalingsforpligtelser, der er
fastsat ved forordning inden for lovens
område, i denne lov eller i regler udstedt
i henhold til denne lov, og som ikke
betales rettidigt, tillægges, medmindre
andet er fastsat i Den Europæiske Unions
retsakter, en årlig rente, der svarer til
den fastsatte referencesats i renteloven
med tillæg fra forfaldsdagen at regne.
Den tillagte rente udgør dog mindst 50
kr. For rykkerbreve betales et gebyr på
100 kr., som reguleres med
tilpasningsprocenten i lov om en
satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes
til nærmeste med 10 delelige
kronebeløb.
Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte regler
om opkrævning af beløb, der er nævnt i
stk. 3 og 4.
Stk. 6.
Ministeren kan fastsætte regler
om, at betaling for kontrol, der udføres
efter lov om hold af dyr eller lov om
fødevarer, sker efter stk. 1 og 2, når
kontrollen indgår som en del af et
overordnet kontrolområde omfattet af
denne lov.
§ 44.
Betalingsforpligtelser, der er
fastsat ved forordning inden for lovens
område, i denne lov eller i regler udstedt
i henhold til denne lov, og som ikke
betales rettidigt, tillægges, medmindre
andet er fastsat i Den Europæiske Unions
retsakter, en årlig rente, der svarer til
den fastsatte referencesats i renteloven
med tillæg fra forfaldsdagen at regne.
Den tillagte rente udgør dog mindst 50
kr. For rykkerbreve betales et gebyr på
100 kr., som reguleres med
tilpasningsprocenten i lov om en
satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes
til nærmeste med 10 delelige
kronebeløb.
§ 45.
Ejeren af en hest er forpligtet til at
erstatte den skade, hesten forvolder, når
den er løsgående. Har skadelidte
medvirket til skaden, kan erstatningen
dog nedsættes eller bortfalde.
Stk. 2.
Det påhviler ejeren af en hest
at tegne forsikring, der dækker ansvaret i
henhold til stk. 1. Forsikringsselskabet
hæfter umiddelbart over for skadelidte
for erstatning efter stk. 1. Heste, der
holdes af det offentlige, er undtaget fra
forsikringspligten.
Stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte nærmere regler om
forsikringspligtens gennemførelse. § 60
finder ikke anvendelse ved fastsættelse
af regler i medfør af denne bestemmelse.
§ 46.
Bestemmelser i anden lovgivning
om objektivt ansvar for skade forvoldt af
løsgående heste, som påhviler hestens
ejer eller andre, finder ikke anvendelse,
Bestemmelsen
flyttes til mark-
og vejfredsloven
med L 80
(lovforslagets §
74)
Bestemmelsen
flyttes til mark-
og vejfredsloven
med L 80
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0016.png
hvis der kan pålægges ansvar i medfør af
§ 45, stk. 1.
§ 47.
Anlægger skadelidte sag mod
forsikringsselskabet, skal selskabet tilsige
ejeren af hesten til ethvert retsmøde
med det varsel, som efter retsplejelovens
§ 175 gælder for vidner i borgerlige
sager. Tilsigelsen skal indeholde
oplysning om reglerne i stk. 2.
Stk. 2.
Enhver part, der tilsiges efter
stk. 1, kan ved at fremsætte begæring
herom til retsbogen indtræde som part i
sagen. Indtræder parten ikke, er
afgørelsen af erstatningsspørgsmålet ved
dom eller forlig bindende for
vedkommende.
§ 45.
Ministeren for fødevarer, fiskeri
og ligestilling kan fastsætte regler om
tilsyn og kontrol med, at loven eller
regler fastsat i medfør af loven eller Den
Europæiske Unions forordninger om
forhold, som er omfattet af denne lov,
overholdes.
§ 46.
Ejere af dyrehold, virksomheder
og andre, der udfører opgaver i
forbindelse med behandling af dyr og
beskyttelse af dyrs velfærd, skal efter
anmodning fra tilsynsmyndigheden give
alle oplysninger, som har betydning for
tilsynet, samt vederlagsfrit yde
tilsynsmyndigheden fornøden bistand
ved tilsyn, undersøgelser og udtagning af
prøver samt andre foranstaltninger, der
iværksættes i henhold til loven eller
regler fastsat i medfør af loven eller i
henhold til Den Europæiske Unions
forordninger om forhold, som er
omfattet af denne lov.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden kan som led
i kontrol medtage dokumenter, herunder
udskrift af elektroniske data eller kopier
heraf, samt medtage hele dyr eller
udtage prøver fra levende og døde dyr
mod kvittering. Skønnes det nødvendigt
for at undersøge, om der foreligger en
overtrædelse af regler i denne lov eller
regler, som er fastsat i medfør af loven,
§ 48.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om tilsyn og kontrol
med, at loven eller regler fastsat i medfør
af loven eller Den Europæiske Unions
forordninger om forhold, som er
omfattet af denne lov, overholdes.
§ 49.
Ejere af dyrehold, virksomheder
og andre, der udfører opgaver i
forbindelse med behandling af dyr og
beskyttelse af dyrs velfærd, skal efter
anmodning fra tilsynsmyndigheden give
alle oplysninger, som har betydning for
tilsynet, samt vederlagsfrit yde
tilsynsmyndigheden fornøden bistand
ved tilsyn, undersøgelser og udtagning af
prøver samt andre foranstaltninger, der
iværksættes i henhold til loven eller
regler fastsat i medfør af loven eller i
henhold til Den Europæiske Unions
forordninger om forhold, som er
omfattet af denne lov.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden kan som
led i kontrol medtage dokumenter,
herunder udskrift af elektroniske data
eller kopier heraf, samt medtage hele dyr
eller udtage prøver fra levende og døde
dyr mod kvittering. Skønnes det
nødvendigt for at undersøge, om der
foreligger en overtrædelse af regler i
denne lov eller regler, som er fastsat i
(lovforslagets §
74)
Bestemmelsen
flyttes til mark-
og vejfredsloven
med L 80
(lovforslagets §
74)
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0017.png
eller Den Europæiske Unions
forordninger om forhold, som er
omfattet af denne lov, kan
tilsynsmyndigheden foranledige et dyr
aflivet med henblik på at udtage prøver
af dette.
Stk. 3.
Personer, hvis dyr er blevet
aflivet i medfør af stk. 2, 2. pkt., har krav
på erstatning for skade, der er blevet
tilføjet, hvis der ikke efterfølgende rejses
påtale, påtale opgives eller tiltalte
frifindes. Erstatning ydes for økonomisk
skade. Erstatning kan nedsættes eller
nægtes, hvis den pågældende selv har
givet anledning til foranstaltningerne.
§ 47.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling kan meddele de påbud og
forbud, der anses for nødvendige for at
sikre overholdelsen af loven eller regler
fastsat i medfør af loven eller af Den
Europæiske Unions forordninger om
forhold, som er omfattet af denne lov.
Stk. 2.
Ministeren kan bestemme, at
påbud eller forbud meddelt i medfør af
stk. 1 skal gennemføres for den
ansvarliges regning.
Stk. 3.
Der kan ikke meddeles påbud
eller forbud efter stk. 1, hvis
politidirektøren i forvejen har meddelt
den ansvarlige for dyreholdet pålæg efter
§ 40 om samme forhold. Et påbud eller
forbud meddelt i medfør af stk. 1
bortfalder, hvis politidirektøren
efterfølgende meddeler den ansvarlige
for dyreholdet pålæg efter § 40 om
samme forhold.
§ 48.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling kan fastsætte regler om, at
den ansvarlige for et dyrehold kan
meddeles påbud om at modtage
rådgivning samt at udarbejde og
gennemføre en handlingsplan med
henblik på at rette op på
dyrevelfærdsmæssige problemer i
dyreholdet.
§ 49.
Ministeren for fødevarer, fiskeri
og ligestilling kan fastsætte regler om
medfør af loven, eller Den Europæiske
Unions forordninger om forhold, som er
omfattet af denne lov, kan
tilsynsmyndigheden foranledige et dyr
aflivet med henblik på at udtage prøver
af dette.
Stk. 3.
Personer, hvis dyr er blevet
aflivet i medfør af stk. 2, 2. pkt., har krav
på erstatning for skade, der er blevet
tilføjet, hvis der ikke efterfølgende rejses
påtale, påtale opgives eller tiltalte
frifindes. Erstatning ydes for økonomisk
skade. Erstatning kan nedsættes eller
nægtes, hvis den pågældende selv har
givet anledning til foranstaltningerne.
§ 50.
Miljø- og fødevareministeren kan
meddele de påbud og forbud, der anses
for nødvendige for at sikre overholdelsen
af loven eller regler fastsat i medfør af
loven eller af Den Europæiske Unions
forordninger om forhold, som er
omfattet af denne lov.
Stk. 2.
Ministeren kan bestemme, at
påbud eller forbud meddelt i medfør af
stk. 1 skal gennemføres for den
ansvarliges regning.
Stk. 3.
Der kan ikke meddeles påbud
eller forbud efter stk. 1, hvis
politidirektøren i forvejen har meddelt
den ansvarlige for dyreholdet pålæg efter
§ 40 om samme forhold. Et påbud eller
forbud meddelt i medfør af stk. 1
bortfalder, hvis politidirektøren
efterfølgende meddeler den ansvarlige
for dyreholdet pålæg efter § 40 om
samme forhold.
§ 51.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om, at den ansvarlige for
et dyrehold kan meddeles påbud om at
modtage rådgivning samt at udarbejde
og gennemføre en handlingsplan med
henblik på at rette op på
dyrevelfærdsmæssige problemer i
dyreholdet.
§ 52.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om offentliggørelse med
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0018.png
offentliggørelse med navns nævnelse af
resultater samt art og omfang af
sanktioner på grundlag af kontrol, som
gennemføres i henhold til
dyreværnslovgivningen eller Den
Europæiske Unions forordninger om
forhold, som er omfattet af denne lov.
Ministeren kan herunder fastsætte regler
om, at klage ikke har opsættende
virkning.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler
om, på hvilken måde og i hvilken form
registreringspligtige virksomheder med
erhvervsmæssig handel med dyr, opdræt
af dyr eller formidling af dyr samt
dyrepensioner og dyreinternater skal
gøre kontrolresultater efter stk. 1
tilgængelige for offentligheden, herunder
på hvilke betingelser virksomheder kan
fritages for pligten til at gøre
kontrolresultater tilgængelige.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler
om formen for og omfanget af
offentliggørelsen efter stk. 1 og 2,
herunder at offentliggørelsen kan ske i
elektronisk form. Ministeren kan
bestemme, at visse resultater ikke skal
offentliggøres.
Stk. 4.
Ministeren kan bestemme, at
offentliggørelse skal ske på grundlag af et
af ministeren oprettet elektronisk
informationssystem om
kontrolresultater. Til brug for
offentliggørelse kan ministeren på
ethvert tidspunkt, herunder periodisk,
videregive såvel enkeltstående
oplysninger som masseoplysninger fra
informationssystemet til en ubestemt
kreds af modtagere. Enhver har adgang
til fra informationssystemet at få
meddelt oplysninger, som enten har
været offentliggjort, eller som skal
offentliggøres. Adgangen omfatter såvel
enkeltstående oplysninger som
masseoplysninger.
§ 50.
Tilsynsmyndigheden og personer,
som er særligt bemyndiget hertil, har til
enhver tid mod behørig legitimation og
uden retskendelse adgang til offentlige
navns nævnelse af resultater samt art og
omfang af sanktioner på grundlag af
kontrol, som gennemføres i henhold til
dyreværnslovgivningen eller Den
Europæiske Unions forordninger om
forhold, som er omfattet af denne lov.
Ministeren kan herunder fastsætte regler
om, at klage ikke har opsættende
virkning.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler
om, på hvilken måde og i hvilken form
registreringspligtige virksomheder med
erhvervsmæssig handel med dyr, opdræt
af dyr eller formidling af dyr samt
dyrepensioner og dyreinternater skal
gøre kontrolresultater efter stk. 1
tilgængelige for offentligheden, herunder
på hvilke betingelser virksomheder kan
fritages for pligten til at gøre
kontrolresultater tilgængelige.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler
om formen for og omfanget af
offentliggørelsen, herunder at
offentliggørelsen kan ske i elektronisk
form. Ministeren kan bestemme, at visse
resultater ikke skal offentliggøres.
Stk. 4.
Ministeren kan bestemme, at
offentliggørelse skal ske på grundlag af et
af ministeren oprettet elektronisk
informationssystem om
kontrolresultater. Til brug for
offentliggørelse kan ministeren på
ethvert tidspunkt, herunder periodisk,
videregive såvel enkeltstående
oplysninger som masseoplysninger fra
informationssystemet til en ubestemt
kreds af modtagere. Enhver har adgang
til fra informationssystemet at få
meddelt oplysninger, som enten har
været offentliggjort, eller som skal
offentliggøres. Adgangen omfatter såvel
enkeltstående oplysninger som
masseoplysninger.
§ 53.
Tilsynsmyndigheden og personer,
som er særligt bemyndiget hertil, har til
enhver tid mod behørig legitimation og
uden retskendelse adgang til offentlige
Stk. 2 i L 80 er ny
i forhold til L
192.
(Bestemmelsen
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0019.png
og private ejendomme, lokaliteter,
transportmidler, forretningsbøger,
papirer m.v., herunder elektroniske data,
for at tilvejebringe oplysninger til brug
for løsning af opgaver i henhold til loven
eller til regler, som er fastsat i medfør af
loven eller Den Europæiske Unions
forordninger om forhold, som er
omfattet af denne lov.
Stk. 2.
Politiet har, hvis det skønnes
nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til
et dyrehold. Politiet kan om fornødent
tage en sagkyndig med.
Stk. 3.
Politiet yder om nødvendigt
tilsynsmyndigheder og særligt
bemyndigede personer bistand til adgang
i medfør af stk. 1. Ministeren for
fødevarer, fiskeri og ligestilling kan efter
forhandling med justitsministeren
fastsætte regler herom.
§ 51.
Ministeren for fødevarer, fiskeri
og ligestilling kan indhente de
oplysninger hos andre offentlige
myndigheder, der er nødvendige for at
kontrollere, at denne lov overholdes,
bl.a. med henblik på registersamkøring
og sammenstilling af oplysninger i
kontroløjemed, herunder oplysninger om
skatteforhold, eventuelt i elektronisk
form.
§ 52.
Henlægger ministeren for
fødevarer, fiskeri og ligestilling sine
beføjelser efter loven til en myndighed
under ministeriet, kan ministeren
fastsætte regler om adgangen til at klage
over myndighedens afgørelser, herunder
om, at klage ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed, og om
myndighedernes adgang til at genoptage
en sag, efter at der er indgivet klage.
Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om indgivelse af klager, herunder
om formkrav til klagen.
Stk. 2.
Ministeren kan efter forhandling
med vedkommende minister eller
vedkommende kommunale organisation
fastsætte regler om andre offentlige
og private ejendomme, lokaliteter,
transportmidler, forretningsbøger,
papirer m.v., herunder elektroniske data,
for at tilvejebringe oplysninger til brug
for løsning af opgaver i henhold til loven
eller til regler, som er fastsat i medfør af
loven eller Den Europæiske Unions
forordninger om forhold, som er
omfattet af denne lov.
Stk. 2.
Politiet yder om nødvendigt
bistand hertil. Miljø- og
fødevareministeren kan efter forhandling
med justitsministeren fastsætte regler
herom.
svarer til § 24 i
den gældende
dyreværnslov)
Sproglig
præcisering af
stk. 3 i forhold til
L 192 (stk. 2)
§ 54.
Miljø- og fødevareministeren kan
indhente de oplysninger hos andre
offentlige myndigheder, der er
nødvendige for at kontrollere, at denne
lov overholdes, bl.a. med henblik på
registersamkøring og sammenstilling af
oplysninger i kontroløjemed, herunder
oplysninger om skatteforhold, eventuelt i
elektronisk form.
§ 55.
Henlægger miljø- og
fødevareministeren sine beføjelser efter
loven til en myndighed under ministeriet,
kan ministeren fastsætte regler om
adgangen til at klage over myndighedens
afgørelser, herunder om, at klage ikke
kan indbringes for anden administrativ
myndighed, og om myndighedernes
adgang til at genoptage en sag, efter at
der er indgivet klage. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om indgivelse
af klager, herunder om formkrav til
klagen.
Stk. 2.
Ministeren kan efter forhandling
med vedkommende minister eller
vedkommende kommunale organisation
fastsætte regler om andre offentlige
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0020.png
myndigheders eller offentlige
institutioners medvirken ved varetagelse
af opgaver efter loven. Ministeren kan i
forbindelse hermed fastsætte regler om
adgangen til at klage over disse
myndigheders eller institutioners
afgørelser, herunder om, at klage ikke
kan indbringes for anden administrativ
myndighed, og om myndighedens eller
institutionens adgang til at genoptage en
sag, efter at der er indgivet klage.
Stk. 3.
Afgørelser truffet i henhold til
denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i
medfør heraf, påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler
sagen i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1,
nr. 8, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan ikke
indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 4.
Klage til Miljø- og
Fødevareklagenævnet indgives skriftligt
til den myndighed, der har truffet
afgørelsen, ved anvendelse af digital
selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Myndigheden skal, hvis den vil fastholde
afgørelsen, snarest og som udgangspunkt
ikke senere end 3 uger efter
modtagelsen af klagen videresende
denne til klageinstansen. Klagen skal ved
videresendelsen være ledsaget af den
påklagede afgørelse, de dokumenter, der
er indgået i sagens bedømmelse, og en
udtalelse fra myndigheden med dennes
bemærkninger til sagen og de
klagepunkter, der er anført i klagen.
Stk. 5.
En afgørelse truffet i medfør af §
17, stk. 2, § 40, stk. 1, eller § 41, stk. 2,
eller regler udstedt i medfør af loven, kan
ikke indbringes for ministeren for
fødevarer, fiskeri og ligestilling. Dette
gælder også i tilfælde, hvor afgørelsen er
påklaget til og afgjort af Rigspolitiet.
§ 53.
Ministeren for fødevarer, fiskeri
og ligestilling kan fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra Miljø-
myndigheders eller offentlige
institutioners medvirken ved varetagelse
af opgaver efter loven. Ministeren kan i
forbindelse hermed fastsætte regler om
adgangen til at klage over disse
myndigheders eller institutioners
afgørelser, herunder om, at klage ikke
kan indbringes for anden administrativ
myndighed, og om myndighedens eller
institutionens adgang til at genoptage en
sag, efter at der er indgivet klage.
Stk. 3.
Afgørelser truffet i henhold til
denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i
medfør heraf, påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler
sagen i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1,
nr. 8, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed
ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 4.
Klage til Miljø- og
Fødevareklagenævnet indgives skriftligt
til den myndighed, der har truffet
afgørelsen, ved anvendelse af digital
selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Myndigheden skal, hvis den vil fastholde
afgørelsen, snarest og som udgangspunkt
ikke senere end 3 uger efter modtagelsen
af klagen videresende klagen til
klageinstansen. Klagen skal ved
videresendelsen være ledsaget af den
påklagede afgørelse, de dokumenter, der
er indgået i sagens bedømmelse, og en
udtalelse fra myndigheden med dennes
bemærkninger til sagen og de
klagepunkter, der er anført i klagen.
Stk. 5.
En afgørelse truffet i medfør af §
17, stk. 2, § 40, stk. 1, og § 41, stk. 2, eller
regler udstedt i medfør af loven, kan ikke
indbringes for miljø- og
fødevareministeren. Dette gælder også i
tilfælde, hvor afgørelsen er påklaget til
og afgjort af Rigspolitiet.
§ 56.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om, at skriftlig
kommunikation til og fra Miljø- og
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0021.png
og Fødevareministeriet om forhold, som
er omfattet af denne lov eller af regler
udstedt i medfør af denne lov, skal
foregå digitalt.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte
nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om
anvendelse af bestemte it-systemer,
særlige digitale formater og digital
signatur eller lignende.
Stk. 3.
En digital meddelelse anses for
at være kommet frem, når den er
tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
§ 54.
Ministeren for fødevarer, fiskeri
og ligestilling kan fastsætte regler om, at
afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt på
grundlag af elektronisk databehandling,
kan udstedes alene med angivelse af
ministeriet som afsender.
§ 55.
Hvor det efter denne lov eller
regler udstedt i medfør af denne lov er
krævet, at et dokument, som er udstedt
af andre end ministeren for fødevarer,
fiskeri og ligestilling, skal være
underskrevet, kan dette krav opfyldes
ved anvendelse af en teknik, der sikrer
entydig identifikation af den, som har
udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2.
Sådanne dokumenter sidestilles med
dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte
nærmere regler om fravigelse af
underskriftskrav, herunder krav om, at
personlig underskrift ikke kan fraviges for
visse typer af dokumenter.
§ 56.
Ministeren for fødevarer, fiskeri
og ligestilling kan fastsætte regler med
henblik på opfyldelse af Den Europæiske
Unions direktiver og beslutninger om
forhold, der er omfattet af denne lov.
Ministeren kan endvidere fastsætte
regler eller træffe de beslutninger, som
er nødvendige for anvendelsen af Den
Europæiske Unions forordninger om
forhold, som er omfattet af denne lov.
Fødevareministeriet om forhold, som er
omfattet af denne lov eller af regler
udstedt i medfør af denne lov, skal
foregå digitalt.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte
nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om
anvendelse af bestemte it-systemer,
særlige digitale formater og digital
signatur eller lignende.
Stk. 3.
En digital meddelelse anses for
at være kommet frem, når den er
tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
§ 57.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om, at afgørelser og
andre dokumenter, der udelukkende er
truffet eller udstedt på grundlag af
elektronisk databehandling, kan
udstedes alene med angivelse af
ministeriet som afsender.
§ 58.
Hvor det efter denne lov eller
regler udstedt i medfør af denne lov er
krævet, at et dokument, som er udstedt
af andre end miljø- og
fødevareministeren, skal være
underskrevet, kan dette krav opfyldes
ved anvendelse af en teknik, der sikrer
entydig identifikation af den, som har
udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2.
Sådanne dokumenter sidestilles med
dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte
nærmere regler om fravigelse af
underskriftskrav, herunder krav om, at
personlig underskrift ikke kan fraviges for
visse typer af dokumenter.
§ 59.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler med henblik på
opfyldelse af Den Europæiske Unions
direktiver og beslutninger om forhold,
der er omfattet af denne lov. Ministeren
kan endvidere fastsætte regler eller
træffe de beslutninger, som er
nødvendige for anvendelsen af Den
Europæiske Unions forordninger om
forhold, som er omfattet af denne lov.
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0022.png
Ministeren kan fastsætte regler om
fravigelse af reglerne i de ovennævnte
retsakter, i det omfang disse indeholder
adgang hertil.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler
med henblik på opfyldelse af
internationale traktater, konventioner og
aftaler inden for lovens område.
§ 57.
Ved fastsættelse af regler i
henhold til bestemmelser i denne lov skal
dyrevelfærdsorganisationer og andre
organisationer, der særligt berøres af
reglerne, inddrages.
§ 58.
Den, som ved overanstrengelse,
vanrøgt eller på anden måde behandler
dyr uforsvarligt, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år.
Stk. 2.
Har det i stk. 1 nævnte forhold
haft karakter af grovere uforsvarlig
behandling af dyr, er straffen bøde eller
fængsel indtil 2 år.
Stk. 3.
Har det i stk. 2, jf. stk. 1, nævnte
forhold haft karakter af mishandling, er
straffen fængsel indtil 2 år.
Stk. 4.
Medmindre højere straf er
forskyldt efter stk. 1-3, straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder den, der
1) overtræder §§ 2 eller 3, § 4, stk. 1, §§
5-8, § 9, stk. 1, § 9, stk. 2, 2. pkt., § 9,
stk. 3, § 16, stk. 1, § 18, § 25, stk. 1, §
27, stk. 1 eller 2, § 28, stk. 1 eller 2,
eller § 32,
2) uden tilladelse efter § 28, stk. 3,
opretter zoologiske haver, dyreparker
eller lignende,
3) uden tilladelse driver virksomhed som
omhandlet i § 30, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
4) undlader at give tilsynsmyndigheden
oplysninger og fornøden bistand efter
§ 46, stk. 1,
5) tilsidesætter et vilkår for en tilladelse
meddelt i medfør af § 28, stk. 3 eller §
30, stk. 1, samt for tilladelse nævnt i §
70, stk. 8,
6) undlader at efterkomme et påbud
eller forbud efter § 47, stk. 1, eller
Ministeren kan fastsætte regler om
fravigelse af reglerne i de ovennævnte
retsakter, i det omfang disse indeholder
adgang hertil.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler
med henblik på opfyldelse af
internationale traktater, konventioner og
aftaler inden for lovens område.
§ 60.
Ved fastsættelse af regler i
henhold til bestemmelser i denne lov skal
dyrevelfærdsorganisationer og andre
organisationer, der særligt berøres af
reglerne, inddrages.
§ 61.
Den, som ved overanstrengelse,
vanrøgt eller på anden måde behandler
dyr uforsvarligt, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år.
Stk. 2.
Har det i stk. 1 nævnte forhold
haft karakter af grovere uforsvarlig
behandling af dyr, er straffen bøde eller
fængsel indtil 2 år.
Stk. 3.
Har det i stk. 2, jf. stk. 1,
nævnte forhold haft karakter af
mishandling, er straffen fængsel indtil 2
år.
Stk. 4.
Medmindre højere straf er
forskyldt efter stk. 1-3, straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder den, der
1) overtræder §§ 2 eller 3, § 4, stk. 1, §§
5-8, § 9, stk. 1, § 9, stk. 2, 2. pkt., § 9,
stk. 3, § 16, stk. 1, §,18, § 25, stk. 1, §
27, stk. 1 eller 2, § 28, stk. 1 eller 2,
eller § 32.
2) uden tilladelse efter § 28, stk. 3,
opretter zoologiske haver,
dyreparker eller lignende,
3) uden tilladelse driver virksomhed
som omhandlet i § 30, stk. 1, 1. og 2.
pkt.
4) undlader at give tilsynsmyndigheden
oplysninger og fornøden bistand
efter § 49, stk. 1,
5) tilsidesætter et vilkår for en
tilladelse,
6) undlader at efterkomme et påbud
eller forbud efter § 50, stk. 1, eller
I stk. 4, nr. 5, i L
80 er der tilføjet
paragraf-
henvisninger i
forhold til
L 192.
Stk. 8 i L 192 er
udgået, da
bestemmelsen
om forsikring af
heste flyttes til
mark- og
vejfredsloven.
Lovteknisk
justering af stk.
11 i L 80 i
forhold til L 192
(stk. 12) med
hensyn til
forordnings-
henvisninger
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0023.png
7) undlader at give
tilsynsmyndighederne adgang efter §
50, stk. 1.
Stk. 5.
Forsøg på overtrædelse af §§ 6
eller 7 kan straffes.
Stk. 6.
Den, der overtræder et pålæg
efter § 40, stk. 1, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år.
Stk. 7.
Med bøde straffes en dyrlæge,
som tilsidesætter sin anmeldelsespligt
efter § 39.
Stk. 8.
I forskrifter, der udfærdiges
efter loven, kan der fastsættes straf af
bøde eller fængsel indtil 4 måneder for
overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 9.
Ministeren for fødevarer, fiskeri
og ligestilling kan fastsætte regler om, at
forsøg på overtrædelse af regler udstedt i
medfør af §§ 33, 35, 36 og § 37, stk. 1 og
5, kan straffes.
Stk.
10. Ministeren kan fastsætte regler
om straf af bøde eller fængsel indtil 4
måneder for overtrædelse af
bestemmelser i forordninger udstedt af
De Europæiske Fællesskaber.
Stk. 11.
Ministeren kan fastsætte regler
om, at forsøg på overtrædelse af
bestemmelser i Rådets forordning om
beskyttelse af dyr under transport og
dermed forbundne aktiviteter, og
Europa- Parlamentets og Rådets
forordning om forbud mod
markedsføring og indførsel i og udførsel
fra Fællesskabet af pelsskind fra hunde
og katte samt produkter, hvori sådanne
pelsskind indgår, kan straffes med bøde.
Stk. 12.
Ved udmåling af straf efter
denne lov eller efter regler fastsat i
medfør af stk. 8 og 10 anses det som en
skærpende omstændighed, hvis
overtrædelsen er begået i forbindelse
med udøvelse af erhverv, herunder
dyretransporter. Tilsvarende gælder, hvis
overtrædelsen er begået mod dyr, der
benyttes under udførelsen af offentlig
tjeneste eller hverv eller i anledning af
samme.
7) undlader at give
tilsynsmyndighederne adgang efter §
53, stk. 1.
Stk. 5.
Forsøg på overtrædelse af §§ 6
eller 7 kan straffes.
Stk. 6.
Den, der overtræder et pålæg
efter § 40, stk. 1, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år.
Stk. 7.
Med bøde straffes en dyrlæge,
som tilsidesætter sin anmeldelsespligt
efter § 39.
Stk. 8.
Med bøde straffes den, der
undlader at tegne forsikring efter § 45,
stk. 2, 1. pkt.
Stk. 9.
I forskrifter, der udfærdiges
efter loven, kan der fastsættes straf af
bøde eller fængsel indtil 4 måneder for
overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 10.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om, at forsøg på
overtrædelse af regler udstedt i medfør
af §§ 33, 35, 36 og 37, stk. 1 og 5, kan
straffes.
Stk. 11.
Ministeren kan fastsætte
regler om straf af bøde eller fængsel
indtil 4 måneder for overtrædelse af
bestemmelser i forordninger udstedt af
De Europæiske Fællesskaber.
Stk. 12.
Ministeren kan fastsætte
regler om, at forsøg på overtrædelse af
bestemmelser i Rådets forordning
2005/1
/EF
af 22. december 2004 om
beskyttelse af dyr under transport og
dermed forbundne aktiviteter og om
ændring af direktiv 64/432/EØF og
93/119/EF og forordning 97/1255
/EF
, EU-
Tidende 2005, nr. L 3, side 1, og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning
2007/1523
/EF
af 11. december 2007 om
forbud mod markedsføring og indførsel i
og udførsel fra Fællesskabet af pelsskind
fra hunde og katte samt produkter, hvori
sådanne pelsskind indgår, EU-Tidende
2007, nr. L 343, side 1, kan straffes med
bøde.
Stk. 13.
Ved udmåling af straf efter
denne lov eller efter regler fastsat i
medfør af stk. 9 og 11 anses det som en
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0024.png
Stk. 13.
Der kan pålægges selskaber
skærpende omstændighed, hvis
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter overtrædelsen er begået i forbindelse
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
med udøvelse af erhverv, herunder
dyretransporter. Tilsvarende gælder, hvis
overtrædelsen er begået mod dyr, der
benyttes under udførelsen af offentlig
tjeneste eller hverv eller i anledning af
samme.
Stk. 14.
Der kan pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 59.
Den, som uretmæssigt afliver et
dyr, der benyttes under udførelsen af
offentlig tjeneste eller hverv eller i
anledning af samme, straffes med
fængsel indtil 2 år, såfremt aflivningen er
begået forsætligt. Dette gælder, uanset
at aflivningen er sket i overensstemmelse
med § 25, stk. 1.
§ 60.
Den, der ved dom findes skyldig i
mishandling eller grovere uforsvarlig
behandling af dyr, kan ved dommen for
bestandig eller for et nærmere fastsat
tidsrum frakendes retten til at eje, bruge,
passe eller slagte dyr eller i det hele
beskæftige sig personligt med dyr. Det
samme gælder den, der efter tidligere at
have gjort sig skyldig i uforsvarlig
behandling af dyr på ny findes skyldig i
sådan overtrædelse. Forbuddet kan
begrænses til at angå bestemte arter af
dyr. Overtrædelse af forbuddet straffes
med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2.
Frakendelse kan ske betinget,
hvis ubetinget frakendelse af retten til at
eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i
det hele beskæftige sig personligt med
dyr efter stk. 1, vil stå i misforhold til den
begåede lovovertrædelse og
omstændighederne ved denne.
Frakendelsen kan begrænses til at angå
bestemte arter af dyr.
Stk. 3.
Betinget frakendelse sker på
vilkår af, at den pågældende i en
prøvetid på 3 år, der regnes fra endelig
dom, ikke overtræder
dyreværnslovgivningen under sådanne
omstændigheder, at den pågældende
§ 62.
Den, som uretmæssigt afliver et
dyr, der benyttes under udførelsen af
offentlig tjeneste eller hverv eller i
anledning af samme, straffes med
fængsel indtil 2 år, såfremt aflivningen er
begået forsætligt. Dette gælder, uanset
at aflivningen er sket i overensstemmelse
med § 25, stk. 1.
§ 63.
Den, der ved dom findes skyldig i
mishandling eller grovere uforsvarlig
behandling af dyr, kan ved dommen for
bestandig eller for et nærmere fastsat
tidsrum frakendes retten til at eje, bruge,
passe eller slagte dyr eller i det hele
beskæftige sig personligt med dyr. Det
samme gælder den, der efter tidligere at
have gjort sig skyldig i uforsvarlig
behandling af dyr på ny findes skyldig i
sådan overtrædelse. Forbuddet kan
begrænses til at angå bestemte arter af
dyr. Overtrædelse af forbuddet straffes
med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2.
Frakendelse kan ske betinget,
hvis ubetinget frakendelse af retten til at
eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i
det hele beskæftige sig personligt med
dyr efter stk. 1, vil stå i misforhold til den
begåede lovovertrædelse og
omstændighederne ved denne.
Frakendelsen kan begrænses til at angå
bestemte arter af dyr.
Stk. 3.
Betinget frakendelse sker på
vilkår af, at den pågældende i en
prøvetid på 3 år, der regnes fra endelig
dom, ikke overtræder
dyreværnslovgivningen under sådanne
omstændigheder, at den pågældende
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0025.png
skal frakendes retten til at eje, bruge,
passe eller slagte dyr eller i det hele
beskæftige sig personligt med dyr, jf. stk.
1 og 2.
Stk. 4.
Den, der ved dom findes skyldig i
mishandling, grovere uforsvarlig
behandling eller uforsvarlig behandling af
dyr, skal ubetinget frakendes retten til at
eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i
det hele beskæftige sig personligt med
dyr, hvis den pågældende tidligere
betinget er frakendt retten til at eje,
bruge, passe eller slagte dyr eller i det
hele beskæftige sig personligt med dyr,
og i prøvetiden har begået et nyt forhold,
der indebærer en rettighedsfrakendelse.
Forbuddet kan begrænses til at angå
bestemte arter af dyr.
Stk. 5.
Ubetinget frakendelse sker for et
nærmere fastsat tidsrum, der regnes fra
endelig dom, eller for bestandig.
Overtrædelse af forbuddet straffes med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 6.
Er retten til at beskæftige sig
med dyr frakendt for længere tid end 2
år efter stk. 1 eller stk. 4, jf. stk. 5, eller
efter en tidligere lov, kan spørgsmålet
om generhvervelse af retten inden
frakendelsestidens udløb indbringes for
domstolene. Indbringelsen sker efter
reglerne i straffelovens § 78, stk. 3, og
kan tidligst finde sted, når der er forløbet
2 år af frakendelsestiden. Retten kan kun
tilbagegives, når ganske særlige
omstændigheder foreligger. Har
vedkommende tidligere været frakendt
retten til at beskæftige sig med dyr, kan
generhvervelse inden frakendelsestidens
udløb kun ske rent undtagelsesvis og
tidligst, når der er forløbet 5 år.
Stk. 7.
Retten kan under behandlingen
af de sager, som er nævnt i stk. 1 og 4,
ved kendelse udelukke den pågældende
fra at eje, bruge, passe, slagte eller i det
hele beskæftige sig personligt med dyr,
indtil sagen er endeligt afgjort.
Forbuddet kan begrænses til at angå
bestemte arter og antal af dyr. Det kan i
kendelsen bestemmes, at kære ikke har
skal frakendes retten til at eje, bruge,
passe eller slagte dyr eller i det hele
beskæftige sig personligt med dyr, jf. stk.
1 og 2.
Stk. 4.
Den, der ved dom findes skyldig
i mishandling, grovere uforsvarlig
behandling eller uforsvarlig behandling af
dyr, skal ubetinget frakendes retten til at
eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i
det hele beskæftige sig personligt med
dyr, hvis den pågældende tidligere
betinget er frakendt retten til at eje,
bruge, passe eller slagte dyr eller i det
hele beskæftige sig personligt med dyr,
og i prøvetiden har begået et nyt forhold,
der indebærer en rettighedsfrakendelse.
Forbuddet kan begrænses til at angå
bestemte arter af dyr.
Stk. 5.
Ubetinget frakendelse sker for
et nærmere fastsat tidsrum, der regnes
fra endelig dom, eller for bestandig.
Overtrædelse af forbuddet straffes med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 6.
Er retten til at beskæftige sig
med dyr frakendt for længere tid end 2
år efter stk. 1 eller stk. 4, jf. stk. 5, eller
efter en tidligere lov, kan spørgsmålet
om generhvervelse af retten inden
frakendelsestidens udløb indbringes for
domstolene. Indbringelsen sker efter
reglerne i straffelovens § 78, stk. 3, og
kan tidligst finde sted, når der er forløbet
2 år af frakendelsestiden. Retten kan kun
tilbagegives, når ganske særlige
omstændigheder foreligger. Har
vedkommende tidligere været frakendt
retten til at beskæftige sig med dyr, kan
generhvervelse inden frakendelsestidens
udløb kun ske rent undtagelsesvis og
tidligst, når der er forløbet 5 år.
Stk. 7.
Retten kan under behandlingen
af de sager, som er nævnt i stk. 1 og 4,
ved kendelse udelukke den pågældende
fra at eje, bruge, passe, slagte dyr eller i
det hele beskæftige sig personligt med
dyr, indtil sagen er endeligt afgjort.
Forbuddet kan begrænses til at angå
bestemte arter og antal af dyr. Det kan i
kendelsen bestemmes, at kære ikke har
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0026.png
opsættende virkning. Afsiges der med
hensyn til rettighedsfrakendelse
frifindende dom i sagen, bortfalder
forbuddet, selvom dommen ankes.
Overtrædelse af forbuddet straffes med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 8.
Med bøde eller under
skærpende omstændigheder med
fængsel indtil 4 måneder straffes den,
der med kendskab til et forbud efter stk.
1, 4 eller 7 overlader dyr i en anden
persons varetægt, hvis der herved
etableres en tilstand i strid med
forbuddet. § 58, stk. 13, finder
tilsvarende anvendelse.
§ 61.
Den, der har tilsyn med et barn
under den kriminelle lavalder, straffes for
overtrædelse af denne lov og regler
fastsat efter loven for handlinger, der
begås af barnet, hvis den pågældende
har været vidende om overtrædelsen og
ikke har søgt at forhindre den.
Stk. 2.
Var den, der førte tilsyn, på
grund af grov uagtsomhed uvidende om
barnets handling, straffes vedkommende
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 62.
Den, der driver erhvervsmæssig
virksomhed med transport af dyr, og den,
der som chauffør eller ledsager udfører
erhvervsmæssig transport af dyr, kan
frakendes retten til at beskæftige sig
med erhvervsmæssig transport af dyr,
hvis den pågældende ved dom findes
skyldig i mishandling eller grovere
uforsvarlig behandling af dyr i
forbindelse med transport, eller hvis den
pågældende tidligere har gjort sig skyldig
i uforsvarlig behandling af dyr i
forbindelse med transport og på ny
findes skyldig i en sådan overtrædelse.
Stk. 2.
Frakendelse kan ske betinget,
hvis ubetinget frakendelse af retten til at
transportere dyr vil stå i misforhold til
den begåede lovovertrædelse og
omstændighederne ved denne.
opsættende virkning. Afsiges der med
hensyn til rettighedsfrakendelse
frifindende dom i sagen, bortfalder
forbuddet, selv om dommen ankes.
Overtrædelse af forbuddet straffes med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 8.
Med bøde eller under
skærpende omstændigheder med
fængsel indtil 4 måneder straffes den,
der med kendskab til et forbud efter stk.
1, 4 eller 7 overlader dyr i en anden
persons varetægt, såfremt der herved
etableres en tilstand i strid med
forbuddet. § 61, stk. 14, finder
tilsvarende anvendelse.
§ 64.
Den, der har tilsyn med et barn
under den kriminelle lavalder, straffes for
overtrædelse af denne lov og regler
fastsat efter loven for handlinger, der
begås af barnet, hvis den pågældende
har været vidende om overtrædelsen og
ikke har søgt at forhindre den.
Stk. 2.
Var den, der førte tilsyn, på
grund af grov uagtsomhed uvidende om
barnets handling, straffes vedkommende
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 65.
Den, der driver erhvervsmæssig
virksomhed med transport af dyr, og den,
der som chauffør eller ledsager udfører
erhvervsmæssig transport af dyr, kan
frakendes retten til at beskæftige sig
med erhvervsmæssig transport af dyr,
hvis den pågældende ved dom findes
skyldig i mishandling eller grovere
uforsvarlig behandling af dyr i forbindelse
med transport, eller hvis den
pågældende tidligere har gjort sig skyldig
i uforsvarlig behandling af dyr i
forbindelse med transport og på ny
findes skyldig i en sådan overtrædelse.
Stk. 2.
Frakendelse kan ske betinget,
hvis ubetinget frakendelse af retten til at
transportere dyr vil stå i misforhold til
den begåede lovovertrædelse og
omstændighederne ved denne.
§ 63.
Den, der driver erhvervsmæssig
§ 66.
Den, der driver erhvervsmæssig
virksomhed med transport af dyr, og den, virksomhed med transport af dyr, og den,
der som chauffør eller ledsager udfører
der som chauffør eller ledsager udfører
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0027.png
erhvervsmæssig transport af dyr, skal
ubetinget frakendes retten til at
beskæftige sig med erhvervsmæssig
transport af dyr, hvis den pågældende
tidligere er frakendt retten til at
transportere dyr betinget efter § 62, stk.
2, og i prøvetiden har begået et nyt
forhold, der indebærer en betinget
frakendelse efter § 62, stk. 2.
Stk. 2.
Under særlig formildende
omstændigheder kan der ske betinget
frakendelse i tilfælde, hvor frakendelse
efter stk. 1 ellers skulle ske ubetinget.
§ 64.
Retten til at drive erhvervsmæssig
virksomhed med transport af dyr kan
ubetinget frakendes et selskab m.v.
(juridisk person) ved dom for strafbart
forhold, hvis den tiltalte gentagne gange
eller under i øvrigt skærpende
omstændigheder har overtrådt
lovgivningen vedrørende transport af
dyr.
§ 65.
Ubetinget frakendelse efter § 62,
stk. 1, § 63, stk. 1, eller § 64 sker for et
nærmere fastsat tidsrum, der regnes fra
endelig dom, eller for bestandig.
Stk. 2.
Er retten til at beskæftige sig
med erhvervsmæssig transport af dyr
frakendt for længere tid end 2 år, kan
spørgsmålet om generhvervelse af retten
inden frakendelsestidens udløb
indbringes for domstolene. Indbringelsen
sker efter reglerne i straffelovens § 78,
stk. 3, og kan tidligst finde sted, når der
er forløbet 2 år af frakendelsestiden.
Retten kan kun tilbagegives, når der
foreligger ganske særlige
omstændigheder. Har vedkommende
tidligere ubetinget været frakendt retten
til at beskæftige sig med erhvervsmæssig
transport af dyr, kan generhvervelse
inden frakendelsestidens udløb kun ske
rent undtagelsesvis og tidligst, når der er
forløbet 5 år.
erhvervsmæssig transport af dyr, skal
ubetinget frakendes retten til at
beskæftige sig med erhvervsmæssig
transport af dyr, hvis den pågældende
tidligere er frakendt retten til at
transportere dyr betinget efter § 65, stk.
2, og i prøvetiden har begået et nyt
forhold, der indebærer en betinget
frakendelse efter § 65, stk. 2.
Stk. 2.
Under særlig formildende
omstændigheder kan der ske betinget
frakendelse i tilfælde, hvor frakendelse
efter stk. 1 ellers skulle ske ubetinget.
§ 67.
Retten til at drive erhvervsmæssig
virksomhed med transport af dyr kan
ubetinget frakendes et selskab m.v.
(juridisk person) ved dom for strafbart
forhold, hvis den tiltalte gentagne gange
eller under i øvrigt skærpende
omstændigheder har overtrådt
lovgivningen vedrørende transport af
dyr.
§ 68.
Ubetinget frakendelse efter § 65,
stk. 1, § 66, stk. 1, eller § 67 sker for et
nærmere fastsat tidsrum, der regnes fra
endelig dom, eller for bestandig.
Stk. 2.
Er retten til at beskæftige sig
med erhvervsmæssig transport af dyr
frakendt for længere tid end 2 år, kan
spørgsmålet om generhvervelse af retten
inden frakendelsestidens udløb
indbringes for domstolene. Indbringelsen
sker efter reglerne i straffelovens § 78,
stk. 3, og kan tidligst finde sted, når der
er forløbet 2 år af frakendelsestiden.
Retten kan kun tilbagegives, når der
foreligger ganske særlige
omstændigheder. Har vedkommende
tidligere ubetinget været frakendt retten
til at beskæftige sig med erhvervsmæssig
transport af dyr, kan generhvervelse
inden frakendelsestidens udløb kun ske
rent undtagelsesvis og tidligst, når der er
forløbet 5 år.
§ 66.
Betinget frakendelse sker på vilkår
§ 69.
Betinget frakendelse sker på vilkår
af, at den pågældende i en prøvetid på
af, at den pågældende i en prøvetid på
tre år, der regnes fra endelig dom, ikke
tre år, der regnes fra endelig dom, ikke
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0028.png
overtræder lovgivningen om transport af
dyr under sådanne omstændigheder, at
den pågældende skal frakendes retten til
at beskæftige sig med erhvervsmæssig
transport af dyr.
Stk. 2.
Er retten til at beskæftige sig
med erhvervsmæssig transport af dyr
frakendt betinget, skal den pågældende
inden for en frist, som fastsættes af
Fødevarestyrelsen, bestå en
kontrollerende prøve om behandling af
dyr under transport. Er prøven ikke
bestået inden udløbet af den fastsatte
frist, må den pågældende ikke
beskæftige sig med erhvervsmæssig
transport af dyr, før prøven er bestået.
Stk. 3.
Ministeren for fødevarer, fiskeri
og ligestilling fastsætter regler om
indholdet og gennemførelsen af den
kontrollerende prøve, der er nævnt i stk.
2.
§ 67.
I sager om overtrædelse af
lovgivningen om transport af dyr, der
ikke skønnes at ville medføre højere straf
end bøde, kan anklagemyndigheden i et
bødeforlæg tilkendegive sigtede, at
sagen kan afgøres uden retssag, hvis
sigtede erklærer sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til
inden en nærmere angiven frist at betale
en i bødeforlægget angivet bøde.
Reglerne i retsplejelovens § 834, stk. 1,
nr. 2 og 3, om krav til indholdet af et
anklageskrift finder tilsvarende
anvendelse på bødeforlæg.
Stk. 2.
Sager, hvori der ikke opstår
spørgsmål om anvendelse af højere straf
end bøde, kan, når retten ikke finder
grund til at betvivle tiltaltes skyld,
afgøres ved, at den tiltalte i retten
vedtager at betale en nærmere bestemt
bøde eller vedtager en betinget eller
ubetinget frakendelse af retten til at
beskæftige sig med erhvervsmæssig
transport af dyr.
Stk. 3.
Vedtagelse af bøde samt
betinget og ubetinget frakendelse efter
stk. 1 og 2 har samme virkning som en
overtræder lovgivningen om transport af
dyr under sådanne omstændigheder, at
den pågældende skal frakendes retten til
at beskæftige sig med erhvervsmæssig
transport af dyr.
Stk. 2.
Er retten til at beskæftige sig
med erhvervsmæssig transport af dyr
frakendt betinget, skal den pågældende
inden for en frist, som fastsættes af
Fødevarestyrelsen, bestå en
kontrollerende prøve om behandling af
dyr under transport. Er prøven ikke
bestået inden udløbet af den fastsatte
frist, må den pågældende ikke
beskæftige sig med erhvervsmæssig
transport af dyr, før prøven er bestået.
Stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren
fastsætter regler om indholdet og
gennemførelsen af den kontrollerende
prøve, der er nævnt i stk. 2.
§ 70.
I sager om overtrædelse af
lovgivningen om transport af dyr, der
ikke skønnes at ville medføre højere straf
end bøde, kan anklagemyndigheden i et
bødeforlæg tilkendegive sigtede, at
sagen kan afgøres uden retssag, hvis
sigtede erklærer sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til
inden en nærmere angiven frist at betale
en i bødeforlægget angivet bøde.
Reglerne i retsplejelovens § 834, stk. 1,
nr. 2 og 3, om krav til indholdet af et
anklageskrift finder tilsvarende
anvendelse på bødeforlæg.
Stk. 2.
Sager, hvori der ikke opstår
spørgsmål om anvendelse af højere straf
end bøde, kan, når retten ikke finder
grund til at betvivle tiltaltes skyld,
afgøres ved, at den tiltalte i retten
vedtager at betale en nærmere bestemt
bøde eller vedtager en betinget eller
ubetinget frakendelse af retten til at
beskæftige sig med erhvervsmæssig
transport af dyr.
Stk. 3.
Vedtagelse af bøde samt
betinget og ubetinget frakendelse efter
stk. 1 og 2 har samme virkning som en
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0029.png
dom med hensyn til fuldbyrdelse og
gentagelsesvirkning.
§ 68.
Domsmænd medvirker i sager om
overtrædelse af lovgivningen om
transport af dyr, hvis
1) der er spørgsmål om højere straf end
bøde,
2) der er spørgsmål om ubetinget
frakendelse af retten til at beskæftige
sig med erhvervsmæssig transport af
dyr, eller
3) sagen i øvrigt skønnes at være af
særlig indgribende betydning for
tiltalte eller af særlig offentlig
interesse.
Stk. 2.
Domsmænd medvirker ikke i
sager, der
1) behandles efter reglen i
retsplejelovens § 831 eller
2) kan afgøres med indenretlig
vedtagelse, jf. § 67, stk. 2.
Stk. 3.
Offentlig forsvarer beskikkes
efter reglerne i retsplejelovens §§ 731 og
732. Hvis tiltalte anmoder om det,
beskikkes i byretten tillige offentlig
forsvarer i sager, hvor der bliver
spørgsmål om betinget eller ubetinget
frakendelse af retten til at beskæftige sig
med erhvervsmæssig transport af dyr og
der ikke medvirker domsmænd. Tiltalte
skal vejledes om adgangen til
forsvarerbeskikkelse.
§ 69.
Er både chaufføren og det
køretøj, der anvendes til transport af dyr,
og med hvilket en overtrædelse er
begået, hjemmehørende i udlandet, kan
køretøjet tilbageholdes af politiet, indtil
forskyldte bøder eller sagsomkostninger
er betalt, eller der er stillet sikkerhed for
betalingen. Er beløbet ikke betalt inden 2
måneder efter sagens endelige afgørelse,
kan der søges fyldestgørelse i køretøjet.
Stk. 2.
Med hensyn til iværksættelse af
tilbageholdelsen finder retsplejelovens
bestemmelser om beslaglæggelse med
henblik på konfiskation tilsvarende
anvendelse. Tilbageholdelsen kan kun
dom med hensyn til fuldbyrdelse og
gentagelsesvirkning.
§ 71.
Domsmænd medvirker i sager om
overtrædelse af lovgivningen om
transport af dyr, hvis
1) der er spørgsmål om højere straf end
bøde,
2) der er spørgsmål om ubetinget
frakendelse af retten til at
beskæftige sig med erhvervsmæssig
transport af dyr eller
3) sagen i øvrigt skønnes at være af
særlig indgribende betydning for
tiltalte eller af særlig offentlig
interesse.
Stk. 2.
Domsmænd medvirker ikke i
sager, der
1) behandles efter reglen i
retsplejelovens § 831 eller
2) kan afgøres med indenretlig
vedtagelse, jf. § 70, stk. 2.
Stk. 3.
Offentlig forsvarer beskikkes
efter reglerne i retsplejelovens § 731 og §
732. Hvis tiltalte anmoder om det,
beskikkes i byretten tillige offentlig
forsvarer i sager, hvor der bliver
spørgsmål om betinget eller ubetinget
frakendelse af retten til at beskæftige sig
med erhvervsmæssig transport af dyr og
der ikke medvirker domsmænd. Tiltalte
skal vejledes om adgangen til
forsvarerbeskikkelse.
§ 72.
Er både chaufføren og det
køretøj, der anvendes til transport af dyr,
og med hvilket en overtrædelse er
begået, hjemmehørende i udlandet, kan
køretøjet tilbageholdes af politiet, indtil
forskyldte bøder eller sagsomkostninger
er betalt, eller der er stillet sikkerhed for
betalingen. Er beløbet ikke betalt inden 2
måneder efter sagens endelige afgørelse,
kan der søges fyldestgørelse i køretøjet.
Stk. 2.
Med hensyn til iværksættelse af
tilbageholdelsen finder retsplejelovens
bestemmelser om beslaglæggelse med
henblik på konfiskation tilsvarende
anvendelse. Tilbageholdelsen kan kun
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0030.png
ske, hvis den er nødvendig for at sikre
betaling af bøder og sagsomkostninger.
Var chaufføren uberettiget i besiddelse
af køretøjet, kan der ikke ske
tilbageholdelse.
Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse
med hensyn til chauffører, der er
hjemmehørende i Finland, Island, Norge
eller Sverige.
§ 70.
Ministeren for fødevarer, fiskeri
og ligestilling fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. Ministeren kan
herunder fastsætte, at dele af loven
træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 2.
Dyreværnsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 20 af 11. januar
2018, ophæves ved lovens ikrafttræden,
idet dog § 32, stk. 2, 2. pkt., for så vidt
angår §§ 4 og 10 forbliver i kraft, indtil de
afløses af regler fastsat i medfør af denne
lov.
Stk. 3.
Ved lovens ikrafttræden
ophæves følgende love:
1) Lov om indendørs hold af gylte,
goldsøer og drægtige søer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 49 af 11. januar
2017.
2) Lov om indendørs hold af smågrise
avls- og slagtesvin, jf.
lovbekendtgørelse nr. 56 af 11. januar
2017.
3) Lov om udendørs hold af svin, jf.
lovbekendtgørelse nr. 51 af 11. januar
2017.
4) Lov om hold af slagtekyllinger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 54 af 11. januar
2017.
5) Lov om forbud om markedsføring m.v.
samt indførsel og udførsel af skind og
skindprodukter fra hunde og katte, jf.
lovbekendtgørelse nr. 257 af 8. marts
2013.
6) Lov om forbud mod slagtning og
aflivning af drægtige produktionsdyr
og heste i den sidste tiendedel af
drægtighedsperioden, jf.
lovbekendtgørelse nr. 258 af 8. marts
2013.
ske, hvis den er nødvendig for at sikre
betaling af bøder og sagsomkostninger.
Var chaufføren uberettiget i besiddelse af
køretøjet, kan der ikke ske
tilbageholdelse.
Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse
med hensyn til chauffører, der er
hjemmehørende i Finland, Island, Norge
eller Sverige.
§ 73.
Miljø- og fødevareministeren
fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Stk. 2.
Dyreværnsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 20 af 11. januar
2018, ophæves ved lovens ikrafttræden,
idet dog § 32, stk. 2, 2. pkt., for så vidt
angår § 4 og § 10 forbliver i kraft, indtil
de afløses af regler fastsat i medfør af
denne lov.
Stk. 3.
Ved lovens ikrafttræden
ophæves følgende love:
1) Lov om indendørs hold af gylte,
goldsøer og drægtige søer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 49 af 11.
januar 2017.
2) Lov om indendørs hold af smågrise
avls- og slagtesvin, jf.
lovbekendtgørelse nr. 56 af 11.
januar 2017.
3) Lov om udendørs hold af svin, jf.
lovbekendtgørelse nr. 51 af 11.
januar 2017.
4) Lov om hold af slagtekyllinger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 54 af 11.
januar 2017.
5) Lov om forbud om markedsføring
m.v. samt indførsel og udførsel af
skind og skindprodukter fra hunde og
katte, jf. lovbekendtgørelse nr. 257 af
8. marts 2013.
6) Lov om forbud mod slagtning og
aflivning af drægtige produktionsdyr
og heste i den sidste tiendedel af
drægtighedsperioden, jf.
lovbekendtgørelse nr. 258 af 8. marts
2013.
7) Lov om forbud mod hold af ræve, jf.
lovbekendtgørelse nr. 469 af 15. maj
2014.
Nyt 2. pkt. i stk.
1 i forhold til L
192
Mindre justering
af stk. 4 og nyt
stk. 5 i forhold til
L 192 (som
konsekvens af,
at regler om
forsikring af
heste flyttes til
mark- og
vejfredsloven)
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0031.png
7) Lov om forbud mod hold af ræve, jf.
lovbekendtgørelse nr. 469 af 15. maj
2014.
8) Lov om slagtekalkuner, jf.
lovbekendtgørelse nr. 57 af 11. januar
2017.
9) Lov om hold af malkekvæg og afkom
af malkekvæg, jf. lovbekendtgørelse
nr. 58 af 11. januar 2017.
10) Lov om hold af heste, jf.
lovbekendtgørelse nr. 304 af 30.
marts 2017.
Stk. 4.
Regler fastsat i medfør af de
love, der er nævnt i stk. 2 og stk. 3, nr. 1-
9, samt regler fastsat i medfør af lov om
værn for dyr, jf. lovbekendtgørelse nr.
335 af 8. juli 1983, forbliver i kraft, indtil
de ophæves eller afløses af regler fastsat
efter denne lov. Overtrædelse af
reglerne straffes efter de hidtil gældende
regler.
Stk. 5.
Regler fastsat i medfør af lov om
hold af heste, jf. lovbekendtgørelse nr.
304 af 30. marts 2017, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af nye
regler fastsat i medfør af denne lov eller i
medfør af mark- og vejfredsloven.
Overtrædelse af reglerne straffes efter
de hidtil gældende regler.
Stk. 6.
Tilladelser meddelt i medfør af
de hidtil gældende regler, der er nævnt i
stk. 2 og stk. 3, nr. 7, bevarer deres
gyldighed på de meddelte vilkår.
Stk. 7.
Ansøgninger om tilladelser
efter regler nævnt i stk. 2, der er
modtaget inden lovens ikrafttræden,
behandles efter de hidtidige regler.
Stk. 8.
Personer, der har etableret
selvstændig virksomhed med hold af
ræve før den 26. november 2008, og som
på dette tidspunkt havde denne
virksomhed som deres hovederhverv, og
som efter ansøgning har fået meddelt
tilladelse af Justitsministeriet til at
fortsætte deres virksomhed indtil den 31.
december 2023, kan fortsætte deres
virksomhed indtil dette tidspunkt.
Stk. 9.
Verserende klagesager i Miljø-
og Fødevareklagenævnet, der ikke er
8) Lov om slagtekalkuner, jf.
lovbekendtgørelse nr. 57 af 11.
januar 2017.
9) Lov om hold af malkekvæg og afkom
af malkekvæg, jf. lovbekendtgørelse
nr. 58 af 11. januar 2017.
10) Lov om hold af heste, jf.
lovbekendtgørelse nr. 304 af 30.
marts 2017.
Stk. 4.
Regler fastsat i medfør af de
love, der er nævnt i stk. 2 og 3, samt
regler fastsat i medfør af lov om værn for
dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af 8. juli
1983 forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af regler fastsat efter denne
lov. Overtrædelse af reglerne straffes
efter de hidtil gældende regler.
Stk. 5.
Tilladelser meddelt i medfør af
de hidtil gældende regler, der er nævnt i
stk. 2 og 3, nr. 7, bevarer deres gyldighed
på de meddelte vilkår.
Stk. 6.
Ansøgninger om tilladelser efter
regler nævnt i stk. 2, der er modtaget
inden lovens ikrafttræden, behandles
efter de hidtidige regler.
Stk. 7.
Personer, der har etableret
selvstændig virksomhed med hold af
ræve før den 26. november 2008, og som
på dette tidspunkt havde denne
virksomhed som deres hovederhverv, og
som efter ansøgning har fået meddelt
tilladelse af Justitsministeriet til at
fortsætte deres virksomhed indtil den 31.
december 2023, kan fortsætte deres
virksomhed indtil dette tidspunkt.
Stk. 8.
Verserende klagesager i Miljø-
og Fødevareklagenævnet, der ikke er
færdigbehandlet ved denne lovs
ikrafttræden, færdigbehandles og
afgøres af Miljø- og
Fødevareklagenævnet efter reglerne i
denne lov.
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0032.png
færdigbehandlet ved denne lovs
ikrafttræden, færdigbehandles og
afgøres af Miljø- og
Fødevareklagenævnet efter reglerne i
denne lov.
§ 71.
I lov om hunde, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1373 af 30.
november 2017, foretages følgende
ændring:
1.
§§ 2, 5
og
6 d
ophæves.
2.
I
§ 12, stk. 1, nr. 1,
udgår »§ 2,« og »§
5,«.
3.
§ 12, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
§ 72.
Tilladelser meddelt i medfør af § 2
i lov om hunde, jf. lovbekendtgørelse nr.
1373 af 30. november 2017, bevarer
deres gyldighed på de meddelte vilkår.
§ 73.
I lov nr. 1715 af 27. december
2016 om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som senest
ændret ved § 57 i lov nr. 338 af 2. april
2019, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 19, nr. 5,
ændres »§§ 49-72, 74 og
75, 77-89 og 93 og 94« til: »§§ 49-62, 71,
72, 74, 75, 77-89, 93 og 94 samt
dyrevelfærdsloven«.
2.
§§ 63-70
ophæves.
§ 74.
I lov om mark- og vejfred, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1847 af 14.
december 2015, foretages følgende
ændringer:
1.
Overskriften
til kapitel II affattes
således:
»Kapitel II
[Erstatning for skade forvoldt af husdyr,
herunder særligt om forsikring og
erstatning for skade forvoldt af
løsgående heste]«.
2.
Efter § 4 indsættes i kapitel II:
Ny ændrings-
bestemmelse i L
80, hvormed
bestemmelserne
i §§ 30 a- 30 c i
lov om hold af
heste flyttes til
mark- og
vejfredsloven,
herunder med
enkelte
modifikationer
og konsekvens-
ændringer.
(L 192, §§ 45-47)
§ 75.
Tilladelser meddelt i medfør af § 2
i lov om hunde, jf. lovbekendtgørelse nr.
1373 af 30. november 2017, bevarer
deres gyldighed på de meddelte vilkår.
§ 76.
I lov nr. 1715 af 27. december
2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 19, nr. 5,
ændres »§§ 49-72, 74 og
75, 77-89 og 93 og 94« til: »§§ 49-62,
71, 72, 74, 75, 77-89, 93 og 94 samt
dyrevelfærdsloven«.
2.
§§ 63-70 ophæves.
Der er i L 80
indsat en
henvisning til
seneste ændring
af lov om Miljø-
og
Fødevareklage-
nævnet.
§ 74.
I lov om hunde, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1373 af 30.
november 2017, foretages følgende
ændring:
1.
§§ 2, 5
og
6 d
ophæves.
Der er i L 80
indsat yderligere
ændringspunkter
til lov om hunde.
(Konsekvens-
rettelser, som
følge af, at §§ 2,
5 og 6 d
ophæves/flyttes
til lov om
dyrevelfærd.)
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0033.png
Ȥ 4 a.
§§ 3 og 4 finder ikke anvendelse
for skade forvoldt af løsgående heste,
der er omfattet af §§ 4 b-4 d.
§ 4 b.
Ejeren af en hest er forpligtet til
at erstatte den skade, hesten forvolder,
når den er løsgående. Har skadelidte
medvirket til skaden, kan erstatningen
dog nedsættes eller bortfalde.
Stk. 2.
Det påhviler ejeren af en hest at
tegne forsikring, der dækker ansvaret i
henhold til stk. 1. Forsikringsselskabet
hæfter umiddelbart over for skadelidte
for erstatning efter stk. 1. Heste, der
holdes af det offentlige, er undtaget fra
forsikringspligten.
Stk. 3.
Med bøde straffes den, der
undlader at tegne en forsikring efter stk.
2.
Stk. 4.
Ministeren for fødevarer, fiskeri
og ligestilling kan fastsætte nærmere
regler om forsikringspligtens
gennemførelse.
§ 4 c.
Bestemmelser i anden lovgivning
om objektivt ansvar for skade forvoldt af
løsgående heste, som påhviler hestens
ejer eller andre, finder ikke anvendelse,
hvis der kan pålægges ansvar i medfør af
§ 4 b, stk. 1.
§ 4 d.
Anlægger skadelidte sag mod
forsikringsselskabet, skal selskabet tilsige
ejeren af hesten til ethvert retsmøde
med det varsel, som efter retsplejelovens
§ 175 gælder for vidner i borgerlige
sager. Tilsigelsen skal indeholde
oplysning om reglerne i stk. 2.
Stk. 2.
Enhver part, der tilsiges efter
stk. 1, kan ved at fremsætte begæring
herom til retsbogen indtræde som part i
sagen. Indtræder parten ikke, er
afgørelsen af erstatnings- spørgsmålet
ved dom eller forlig bindende for
vedkommende.«
3.
I
§ 31, stk. 3,
ændres »§ 15« til: »§ 4 b,
stk. 2-3, og § 15«.
4.
I
§ 31
indsættes som
stk. 4:
 L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om skematisk sammenligning af både forskelle og ligheder mellem L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd fra samling 2019-20 med L 192 Forslag til dyrevelfærdslov fra samling 2018-19 (1. samling), til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2127812_0034.png
»Stk. 4.
Der kan pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 75.
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
§ 77.
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.