Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 80 Bilag 13
Offentligt
2141116_0001.png
Til lovforslag nr.
L 80
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 22. januar 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven)
[af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 19 ændringsforslag til lovforslaget. Ministe-
ren for fødevarer, fiskeri og ligestilling har stillet ændrings-
forslag nr. 1, 3, 4, 6, 7 og 10-19. Enhedslistens medlemmer
af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2, 5, 8 og 9.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, KF, NB og LA) indstiller lov-
forslaget til
vedtagelse
med de af ministeren for fødevarer,
fiskeri og ligestilling stillede ændringsforslag. Flertallet vil
stemme imod de af Enhedslisten stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (RV, SF, EL og ALT) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (DF) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse
med de af ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling stillede ændringsforslag og det af Enhedslisten
under nr. 2 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme
imod de øvrige af Enhedslistens stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Det er vigtigt for Dansk Folkepartis medlemmer af ud-
valget, at det af formålsparagraffen fremgår, at dyr er san-
sende væsener. DF deler opfattelsen af, at alle dyr er sansen-
de, idet alle dyr interagerer med deres omgivelser, hvorved
de sanser og registrerer deres omverden. På den baggrund
skal vi sikre bedst mulig dyrevelfærd for alle dyr.
Det er ligeledes vigtigt for DF, at det af dyrevelfærdslo-
vens § 3 vil fremgå, at dyr skal huses, fodres, vandes og pas-
ses under hensyntagen til deres fysiologiske, naturlige, ad-
færdsmæssige og sundhedsmæssige behov. DF finder det ik-
ke tilstrækkeligt, at det alene fremgår af lovbemærkninger-
ne, at bestemmelsen, om at der skal tages hensyn til dyrs ad-
færdsmæssige behov, også indebærer, at dyrs naturlige ad-
færd skal tilgodeses. Det bør således fremgå eksplicit af lov-
teksten.
Det er også vigtigt for DF, at forbud mod drukning som
aflivningsmetode af alle dyr inklusive hvirvelløse dyr vil
fremgå eksplicit af dyrevelfærdsloven. DF mener, at det er
en forringelse af lovgivningen at udelade det nugældende
forbud mod drukning som aflivningsmetode, uagtet at der
ikke findes videnskabelig dokumentation for, at også hvir-
velløse dyr kan føle smerte og lidelse ved drukning. DF me-
ner, at tvivlen skal komme alle dyr til gode, af hvilken grund
forbuddet bør opretholdes.
Endelig påpeger DF, at det med udgangspunkt i de nu-
gældende regler om slagtning efter religiøse ritualer vil være
oplagt for ministeren at gøre mærkning af rituelt slagtet kød
lovligt og sikre offentligheden viden om de afgifter, som
virksomhederne betaler for halalcertifikater og lign.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget anerkender, at der
via en lang lovproces med gode høringssvar er sket forbed-
ringer af det oprindelige lovforslag om en ny dyrevelfærds-
lov. EL er bl.a. positive over for, at regeringen har lyttet og
indført en forbedring af lovforslaget, så dyr nu i formålspa-
ragraffen betragtes som både levende og sansende væsener,
og at der er strammet op i forhold til det oprindelige udkast,
så hvirveldyr ikke må aflives ved drukning.
Lovforslaget bør dog stadig forbedres yderligere, ved at
EL�½s ændringsforslag vedtages.
I § 3 vil dyrs velfærd bedre kunne sikres, hvis det tilføjes,
at enhver, der holder dyr, også skal tage hensyn til dyrenes
naturlige behov. Det vil kunne sikre, at kommende bekendt-
gørelser for husdyr i højere grad vil skulle fastlægge regler,
der tilgodeser dyrs naturlige behov. For økologiske landbrug
AX024201
 L 80 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 22. januar 2020
2141116_0002.png
2
er der frivilligt fastlagt regler for, at kvæg skal på græs 150
dage om året, at forskellige produktionsdyr har arealkrav, og
at der stilles krav til skrabeareal til fjerkræ m.m. Hvis der i
dyrevelfærdsloven blev medtaget hensyn til dyrs naturlige
behov, ville der være hjemmel til at arbejde for bedre dyre-
velfærd for alle husdyr i landbruget.
EL undrer sig meget over, at der indtil nu ikke er et fler-
tal for at ændre § 21, så ministeren også kan fastsætte regler
om uddannelseskrav for personer, som er ansvarlige for
landbrugsmæssigt hold af dyr. I det nuværende lovforslag
gives ministeren beføjelser til at fastsætte uddannelseskrav
til personer, der arbejder i dyrepensioner og i dyrehandler,
men ministeren kan ikke stille krav til de medarbejdere, der
til daglig er med til at passe de mange millioner husdyr i
landbruget. EL finder det stærkt problematisk, at ministeren
ikke kan stille uddannelseskrav til landbrugsmedarbejdere
set i lyset af at forskning har vist, at mange medarbejdere i
landbruget er fra udlandet, og at uddannelsesniveauet i for-
hold til dyrevelfærd generelt er lavt (»Medarbejdere i dansk
husdyrbrug: Hvem er de, og hvad er deres rolle i sikring af
god dyrevelfærd? «, Inger Anneberg og Jan Tind Sørensen,
DCA-rapport nr. 080, august 2016). Et eksempel, der under-
streger behovet for uddannelse hos landbrugsmedarbejdere,
er brugen af antibiotika i landbruget, som et samlet Folke-
ting ønsker reduceret. Antibiotikaforbruget i landbruget skal
reduceres, og et vigtigt element heri er, at der skal arbejdes
aktivt for dyrenes velfærd og sundhed, da det hermed vil
sænke antibiotikaforbruget. Og her viser forskning, at der er
en tæt kobling mellem dyrevelfærd, pasningen af dyrene og
medicinanvendelse (»Hvad fremmer og hvad hindrer land-
mænd og dyrlæger i at reducere brugen af antibiotika og me-
dicinsk zink til svin? «, Inger Anneberg, DCA-rapport nr.
147, februar 2019), og at den rette pasning kræver uddannel-
se (»Er du i tvivl, om du skal på et medicinhåndteringskur-
sus«, Fødevarestyrelsen.dk). På den baggrund finder EL det
dybt kritisabelt, at et flertal i Folketinget ikke vil ændre lov-
forslaget, så ministeren også kan stille regler om uddannel-
seskrav i forhold til dyrevelfærd for personer, som er an-
svarlige for landbrugsmæssigt hold af dyr. EL mener, at ud-
dannelse er et centralt værktøj til at sikre bedre dyrevelfærd,
og at uddannelse kan være et godt supplement til kontrol og
hårdere straffe for overtrædelse af dyrevelfærdsloven.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 1
1)
I
1. pkt.
indsættes efter »levende«: »og sansende«.
[Præcisering af formålsbestemmelsen]
Af et
mindretal
(EL), tiltrådt af et
mindretal
(DF, RV, SF og
ALT):
Til § 3
2)
Efter »fysiologiske,« indsættes: »naturlige,«.
[Præcisering af bestemmelsen]
Af
ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 4
3)
I
stk. 2
ændres », dyreforsøg« til: »eller dyreforsøg,«.
[Sproglig præcisering]
Til § 15
4)
I
stk. 2
ændres »om, at det skal ske efter behov« til:
»regler om, hvem der må foretage dette, og at det skal ske
med en fornøden hyppighed«.
[Præcisering af bestemmelsens indhold]
Af et
mindretal
(EL), tiltrådt af et
mindretal
(RV, SF og
ALT):
Til § 21
5)
I
stk. 3
udgår », nr. 2-6,«.
[Udvidelse af bemyndigelse til at fastsætte uddannelseskrav]
Af
ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 25
6)
I
stk. 1
indsættes som
2. pkt.:
»Aflivning af hvirveldyr undtagen fisk ved drukning må
ikke finde sted.«
[Forbud mod aflivning ved drukning]
Til § 43
7)
I
stk. 1
ændres »eller af« til: »eller i henhold til«.
[Sproglig præcisering]
Af et
mindretal
(EL), tiltrådt af et
mindretal
(RV, SF og
ALT):
8)
I
stk. 3, 1. pkt.,
udgår »bortset fra akvakulturbrug«.
[Præciseringen om, at akvakulturbrug er undtaget fra beta-
ling for kontrol, udgår]
9)
I
stk. 3
indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:
»Ejere af akvakulturbrug, som i Miljø- og Fødevaremini-
steriets Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) pr. 1. februar
er registreret som ejer af en eller flere besætninger med en
årsproduktion på mindst 700 kg, betaler til dækning af om-
kostningerne ved ordinær kontrol i besætningerne et årligt
beløb på 690 kr. Er årsproduktionen på mindst 9.000 kg, ud-
gør beløbet 1.909 kr.«
 L 80 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 22. januar 2020
2141116_0003.png
3
[Bestemmelse om betaling af et årligt beløb for dyrevel-
færdskontrol i akvakulturbrug]
Af
ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 45
10)
Ordene »regler fastsat i medfør af loven« ændres til:
»de i medfør af loven fastsatte regler«.
[Sproglig præcisering]
Til § 50
11)
I
stk. 1
ændres »i medfør af loven eller« til: »i medfør
af loven, eller i henhold til«.
[Sproglig præcisering]
Til § 51
12)
Efter »denne lov« indsættes: »eller de i medfør af lo-
ven fastsatte regler eller Den Europæiske Unions forordnin-
ger om forhold, der er omfattet af denne lov,«.
[Præcisering af bestemmelsen]
Til § 52
13)
I
stk. 3
ændres »eller i henhold til regler« til: »eller i
regler«.
[Sproglig rettelse]
14)
I
stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »truffet«: »af politidi-
rektøren«.
[Præcisering af bestemmelsen]
Til § 58
15)
I
stk. 10
ændres »forordninger udstedt af De Europæ-
iske Fællesskaber« til: »Den Europæiske Unions forordnin-
ger om forhold, der er omfattet af denne lov«.
[Præcisering]
Til § 70
16)
I
stk. 2
indsættes efter »§§ 4 og 10«: »i lov om værn
for dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af 8. juli 1983«.
[Præcisering]
Til § 73
17)
Nr. 2
udgår.
[Lovteknisk ændring]
Til § 74
18)
I den under
nr. 2
foreslåede
§ 4 d
ændres i
stk. 2, 1.
pkt.,
»Enhver part« til: »Enhver person«.
[Præcisering]
19)
I den under
nr. 2
foreslåede
§ 4 d
ændres i
stk. 2, 2.
pkt.,
»parten« til: »den pågældende«.
[Præcisering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede ændring indebærer, at lovforslagets for-
målsbestemmelse udvides med en præcisering af, at dyr er
sansende væsener.
Når det er fundet hensigtsmæssigt at indsætte sansende i
formålsbestemmelsen, skyldes det ønsket om at omtale dyr
som både levende og sansende væsener. Ordet sansende er
dermed tillagt en bredere betydning end det at være i stand
til at føle og opfatte eller sanse smerte og lidelse. Med ordet
sansende forstås, at alle dyr i et eller andet omfang er i stand
til at sanse og interagere med deres omgivelser. Ud over si-
tuationer, hvor dyr er i stand til at opfatte og føle smerte og
lidelse, dækker denne bredere betydning også situationer,
hvor dyr f.eks. refleksmæssigt reagerer på sanseindtryk sås-
om lys, lyd, tryk, temperatur og fysiske og kemiske påvirk-
ninger.
Det bemærkes, at der på nuværende tidspunkt ikke er do-
kumentation for, at alle dyr er sansende i den forstand, at de
er i stand til at føle og opfatte eller sanse smerte og lidelse. I
forlængelse heraf bemærkes, at hvirveldyr, herunder dyr, der
traditionelt holdes som husdyr, herunder f.eks. svin, kvæg,
fjerkræ og heste, samt familiedyr, herunder f.eks. hunde,
katte, fugle og marsvin, er sansende i den forstand, at de er i
stand til at opfatte eller sanse smerte og lidelse.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring indebærer, at det udtrykkeligt
fremgår af lovforslagets § 3, at der også skal tages hensyn til
dyrs naturlige adfærdsmæssige behov.
Når dyr holdes i menneskers varetægt, vil de skulle ind-
passe sig i de rammer, som mennesker udstikker for dem,
herunder dyrenes opstaldningsforhold. Uanset om gældende
lovgivning tager hensyn til dyrenes behov for f.eks. social
kontakt med artsfæller eller behov for at udføre pels- eller
fjerpleje, vil det med den foreslåede ændring fremgå, at
mennesker, der har dyr i deres varetægt, er forpligtet til at
tage yderligere hensyn til de naturlige behov, som dyrene
har fra naturens hånd.
Til nr. 3
Der er med den foreslåede ændring tale om en sproglig
præcisering af lovforslagets § 4, stk. 2.
Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssige konse-
kvenser.
Til nr. 4
Med den foreslåede ændring præciseres bemyndigelses-
bestemmelsen i lovforslagets § 15, stk. 2, hvormed der ska-
bes parallelitet mellem formuleringerne i § 15, stk. 1 og 2.
Med den foreslåede ændring fremhæves det således, at der i
medfør af bemyndigelsesbestemmelsen til at kunne fastsætte
regler om beskæring af hove og anlæggelse af beslag bl.a.
vil kunne fastsættes regler om, hvem der må foretage beskæ-
ring af hove og anlægge beslag, og regler om, at dette skal
ske med en fornøden hyppighed. Regler om fornøden hyp-
 L 80 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 22. januar 2020
2141116_0004.png
4
pighed omfatter herunder regler om, at beskæring af hove og
anlæggelse af beslag skal ske efter behov.
Det er på nuværende tidspunkt hensigten at anvende be-
myndigelsen i lovforslagets § 15, stk. 2, til i bekendtgørel-
sesform at videreføre bestemmelsen i § 28, stk. 1, i lov om
hold af heste, jf. lovbekendtgørelse nr. 304 af 30. marts
2017, om at beskæring af hove og anlæggelse af beslag på
heste skal ske efter behov.
Der er tale om en præcisering af bestemmelsens indhold,
og ændringsforslaget har som sådan ingen indholdsmæssige
konsekvenser.
Til nr. 5
Den foreslåede ændring indebærer, at ministeren vil kun-
ne fastsætte regler om uddannelseskrav i forhold til dyrevel-
færd for personer, som er tilknyttet virksomheder med land-
brugsmæssigt hold af dyr uden at være ansvarlige for drif-
ten, men som håndterer dyr i virksomheden.
Med den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen i lovfor-
slagets § 21, stk. 3, kan ministeren således også fastsætte
regler om uddannelseskrav i forhold til dyrevelfærd for per-
soner, som er tilknyttet de virksomheder, der er nævnt i lov-
forslagets § 21, stk. 1, nr. 1, uden at være ansvarlige for drif-
ten.
Til nr. 6
Den foreslåede ændring indebærer, at et forbud mod
drukning af hvirveldyr undtagen fisk kommer til at fremgå
direkte af loven. Der foreslås således indsat et 2. pkt. i lov-
forslagets § 25, stk. 1, hvormed det fastsættes, at aflivning af
hvirveldyr undtagen fisk ved drukning ikke må finde sted.
Forbuddet mod drukning vil gælde for pattedyr, fugle, kryb-
dyr og padder.
Forbuddet mod drukning vil således ikke gælde for ikke-
hvirveldyr, f.eks. insekter og snegle, idet der på nuværende
tidspunkt ikke er videnskabelig dokumentation for, at disse
dyr føler smerte og lidelse ved drukning. Såfremt der senere
kommer videnskabelig dokumentation for disse dyrearters
mulige evne til at føle smerte og lidelse ved drukning, kan
der i takt hermed fastsættes regler for disse dyr i medfør af
lovforslagets § 25, stk. 2.
Til nr. 7
Der er med den foreslåede ændring tale om en sproglig
præcisering af lovforslagets § 43, stk. 1, så det fremgår tyde-
ligt, at der kan fastsættes regler om betaling for omkostnin-
ger ved kontrolopgaver, der udføres i henhold til Den Euro-
pæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af
denne lov. Der udføres således ikke kontrolopgaver i hen-
hold til regler fastsat i medfør af EU-forordninger, men i
henhold til selve forordningerne, da regler fastsættes i med-
før af dansk lov.
Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssige konse-
kvenser.
Til nr. 8 og 9
Den foreslåede ændring indebærer, at også akvakultur-
brug bliver omfattet af kravet om betaling af et årligt beløb
for udførelse af dyrevelfærdskontrol.
Det betyder, at ejere af akvakulturbrug, som i Miljø- og
Fødevareministeriets Centrale Husdyrbrugsregister (CHR)
pr. 1. februar er registreret som ejer af en eller flere besæt-
ninger med en årsproduktion på mindst 700 kg, skal betale
et årligt beløb på 690 kr. til dækning af omkostningerne ved
ordinær kontrol med dyrevelfærd i besætningerne, eller hvis
årsproduktionen er på mindst 9.000 kg, udgør beløbet 1.909
kr.
Ifølge lovforslagets § 43, stk. 3, 3. og 4. pkt., der bliver 5.
og 6. pkt. med ændringsforslaget, bliver de nævnte beløb år-
ligt pris- og lønreguleret pr. 1. januar med den sats for det
generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministe-
riet, og det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kro-
nebeløb og offentliggøres ved bekendtgørelse.
Til nr. 10
Der er med den foreslåede ændring tale om en sproglig
præcisering af lovforslagets § 45, så det fremgår tydeligt, at
der kan fastsættes regler om tilsyn og kontrol med, at Den
Europæiske Unions forordninger om forhold, som er omfat-
tet af denne lov, overholdelsen af. Det er således selve EU-
forordningerne, som der kan fastsættes regler om tilsyn og
kontrol med overholdelsen, og ikke regler fastsat i medfør af
EU-forordningerne, da regler fastsættes i medfør af dansk
lov.
Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssige konse-
kvenser.
Til nr. 11
Der er med den foreslåede ændring tale om en sproglig
præcisering af lovforslagets § 50, stk. 1, så det fremgår tyde-
lig, at det drejer sig om tilvejebringelse af oplysninger til
brug for løsning af opgaver i henhold til Den Europæiske
Unions forordninger om forhold, som er omfattet af denne
lov. Det drejer sig således om løsning af opgaver i henhold
til selve forordningerne, og ikke regler fastsat i medfør af
forordningerne, da regler fastsættes i medfør af dansk lov.
Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssige konse-
kvenser.
Til nr. 12
Der er med den foreslåede ændring tale om en sproglig
præcisering af lovforslagets § 51, så det klart fremgår, at mi-
nisteren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan indhente de
oplysninger hos andre offentlige myndigheder, der er nød-
vendige for at kontrollere, at Den Europæiske Unions for-
ordninger om forhold, som er omfattet af denne lov, over-
holdes. Det drejer sig således om at kontrollere overholdel-
sen af selve forordningerne, og ikke regler fastsat i medfør
af forordninger, da regler fastsættes i medfør af dansk lov.
Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssige konse-
kvenser.
Til nr. 13
Der er med den foreslåede ændring tale om en sproglig
korrektion i lovforslagets § 52, stk. 3.
Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssige konse-
kvenser.
 L 80 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 22. januar 2020
2141116_0005.png
5
Til nr. 14
Med den foreslåede ændring præciseres det i lovforsla-
gets § 52, stk. 5, 1. pkt., at bestemmelsen vedrører afgørelser
truffet af politidirektøren.
Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssige konse-
kvenser.
Til nr. 15
Der er med den foreslåede ændring tale om en sproglig
præcisering af lovforslagets § 58, stk. 10, så det fremgår, at
der er tale om EU-forordninger, som vedrører forhold, som
ligger inden for lovens område.
Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssige konse-
kvenser.
Til nr. 16
Med den foreslåede ændring præciseres det i lovforsla-
gets § 70, stk. 2, at der er tale om §§ 4 og 10 i den ophævede
lov om værn for dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af 8. juli
1983, og ikke §§ 4 og 10 i den gældende dyreværnslov. Be-
stemmelserne er fortsat gældende, jf. § 32, stk. 2, 2. pkt., i
dyreværnsloven, og som det fremgår i lovforslagets § 70,
stk. 2, forbliver disse bestemmelser i kraft, indtil de afløses
af regler fastsat i medfør af denne lov.
Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssige konse-
kvenser.
Til nr. 17
Med den foreslåede ændring udgår lovforslagets § 73, nr.
2, som vedrører en ophævelse af §§ 63-70 i lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet som ændret ved § 57 i lov nr. 338
af 2. april 2019. Der er tale ændringsparagraffer i Lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet, som er trådt i kraft, og som
det derfor juridisk set er overflødigt at ophæve, samtidig
med at dette kan give anledning til forvirring.
Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssige konse-
kvenser.
Til nr. 18 og 19
Med de foreslåede ændringer præciseres den under lov-
forslagets § 74, nr. 2, foreslåede § 4 d, stk. 2, i lov om mark-
og vejfred, jf. lovbekendtgørelse nr. 1847 af 14. december
2015, så det fremgår tydeligt, at enhver person, der tilsiges
efter stk. 1, bliver part i en sag ved at indtræde, men at den
pågældende ikke er part på forhånd. En person kan også væ-
re en juridisk person.
Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssige konse-
kvenser.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. november 2019 og var
til 1. behandling den 5. december 2019. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Føde-
vareudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og ministeren for fødevarer, fiskeri og lige-
stilling sendte den 17. september 2019 dette udkast til udval-
get, jf. MOF alm. del – bilag 129, folketingsåret 2018, 2.
samling. Den 28. november 2019 sendte ministeren for fø-
devarer, fiskeri og ligestilling høringssvarene og et hørings-
notat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 12 bilag på lovfor-
slaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 skriftlige
henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-
tion, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovfor-
slaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 44 spørgsmål
til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Kasper Roug (S)
nfmd.
Malte Larsen (S) Mette Gjerskov (S) Troels Ravn (S) Zenia Stampe (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Carl Valentin (SF)
Anne Valentina Berthelsen (SF) Signe Munk (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Mai Villadsen (EL) Susanne Zimmer (ALT)
Erling Bonnesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Marie Bjerre (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V)
Jacob Jensen (V) René Christensen (DF)
fmd.
Bent Bøgsted (DF) Lise Bech (DF) Mette Abildgaard (KF)
Orla Østerby (KF) Peter Seier Christensen (NB) Henrik Dahl (LA)
 L 80 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 22. januar 2020
2141116_0006.png
6
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Alternativet (ALT)
48
42
16
16
14
13
13
5
Nye Borgerlige (NB)
Liberal Alliance (LA)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
4
3
1
1
1
1
1