Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 80 Bilag 1
Offentligt
2114562_0001.png
Christin Lia (FVST)
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Henriette Fagerberg Erichsen <[email protected]>
9. september 2019 09:38
Veterinær Dyrevelfærd og Veterinærrnedicin 15; Henriette Oldager (FVST);
Christin Lia (FVST)
Sv: Høring af ikke-ministerielle parter over forslag til dyrevelfærdslov (Sagsnr.: 2019
3)
-
Tak for henvendelsen.
Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.
Med venlig hilsen
Henriette Fagerberg Erichsen
Sekretær
Advokatsa,yifundet,
Kronprnsesseqade 28, 1306 København K
D
+45 33 96 97 28
hfe@advokatsan,fundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
-
Til:
Høring Bekendtgørelser (2OFDIRDL469 @fvst.dk), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected])
Fra:
Henriette Oldager (FVST) (HENOL @fvst.dk)
Titel: Høring at ikke-ministerielle parter over forslag til dyrevelfærdslov
Sendt: 03-09-2019 15:24
Høring over forslag til dyrevelfærdslov
Fødevarestyrelsen sender hermed forslag til dyrevelfærdslov i høring hos ikke-ministerielle parter.
Folgende dokumenter er vedhæftet:
•
•
•
Forslag til dyrevelfærdslov
Høringsbrev
Heringsliste
Dokumenterne er samtidigt lagt på Høringsportalen og kan findes via dette link:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/631 71
Lovforslaget forventes fremsat i november 2019. Miljø- og fødevareminisleren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
2019.
Fødevarestyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest
mandag
d. 30.
september
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0002.png
Horingssvaret bedes sendt til Fødevarestyrelsen på e-mail 15@fvst,dk med kopi til [email protected] og [email protected]
med angivelse at int. 201 9-1 5-30-00008 emnefeltet.
Eventuelle spørgsmål kan i høringsfasen telefonisk rettes på telefon 72 27 69 00 til følgende personer: Henriette
Oldager (om dyrevelfærd), Jørgen Kruhl Jensen (om kontrol) og Rikke Hansen (om transport).
Med venlig hilsen
Henriette Oldager
Fuldmægtig, Cand. Jur I Dyrevelfærd og Veterinærmedicin
÷45 72 27 69 00 I fvst.dklkontakt
Miljø-og Fodevareministeriet
Fødevarestyrelsen I Stationsparken 31-33 12600 Glostrup I Tlf. +45 722769001 fvst.dklkantakt I www.fvst.dk
2
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0003.png
•4
Tornebuskegade 7
1131 København
T 30107070
M 41153360
[email protected]
www.animadlç
2600 Glostrup
MiUo- og Fodevareministeriet
Fodevarestyrelsen
Stationsparken 31 -33
Vedr.: Høringssvar vedr, forslag til dyrevelfærdslov J.nr. 201 9-15-30-00008
Anima har forstaelse for lovforslagets officielle formål, nemlig at gøre det
nemmere og enklere at styrke danske dyrs velfærd. Vi bemærker, at der er tale
om en regelforenkling, der har til sigte at styrke brugervenligheden fx på den
måde, at en regel nemmere kan tilpasses videnskabelig praksis, landbrugets
management og fejlfortolkninger af loven. Ekspertpanelet bag lovforslaget
udtrykker således, at det ikke har været meningen, at omstruktureringen skal
ændre beskyttelsesniveauet (“Lovkompas II”
5.
2).
Vi noterer, at bemyndigelserne i forslaget anvendes til at fastsætte regler om
behandling og håndtering m.v. af dyr svarende til de gældende regler, og at det
ikke er tilsigtet, at forslaget skal få “materielle ændringer forhold til gældende
ret,” og at der ikke er tale om “væsentlige materielle ændringer i
dyrevelfærdslovgivningen” (Lovforslag s. 64, s. 116). Dermed kommer
regelforenklingen ikke i sig selv dyrene til gode, da det er praktiseringen af
forenklingen, der kan have forskellige konsekvenser. Når vi tager det i
betragtning, mener vi ikke, at der er nok transparens omkring, hvordan
Fødevareministeren vil bruge sin bemyndigelse i overnesstemmelse med
ekspertpanelets anbefaling: “at der i lovbemærkningerne til
bemyndigelsesbestemmelserne så udførligt som muligt redegores for den
påtænkte anvendelse af bemyndigelsen.” (‘Lovkompas II” s. 56) Proceduren
forekommer usikker
Der står således i lovforslagets. 103-104:
“de berørte interessenter inddrages i udarbejdelsen af bekendtgørelser, som
vedrører forhold, der har betydning for de pågældende interessenter.
[.1
Den
praktiske gennemførelse at inddragolsen
vil afhænge af den konkrete lovgivning, der
er tale om.”
Med dyrevelfærdsloven tager man initiativ til at ophæve dyreartsspecifikke love
og give ministeren større bemyndigelse til at regulere på bekendtgørelsesniveau.
Det stiller nye krav til transparens omkring anvendelsen at bemyndigelsen og i
Lovstrukturen generelt
særlig grad inddragelsen af interessenter og Folketinget.
1/4
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0004.png
I overenesstemmelse med ekspertpanelets anbefaling, ettersporger vi mere viden
om den påtænkte anvendelse af bemyndigelsen med henhold til hvornår
Folketinget og andre interessenter inddrages i- og informeres om (kommende)
ændringer i bekendtgorelserne. Det gælder især hvorvidt, ministeren kan undlade
at inddrage dyreværnsorganisationer ud fra ministerens skon af deres relevans,
og hvorvidt et bekendtgorelsesudkast kan undlades at blive sendt i horing, hvis
ministeren vurderer, at det ikke indeholder materielle ændringer”
ùf.
Lovforslag s.
103-1 04 og paragraf 57). Lovforslaget redegør ikke for, om man i differentieringen
mellem en “indgribende” og “mindre indgribende” regel tager hensyn til de
erhvervsøkonomiske konsekvenser, som en given regelændring har for
landbruget, eller de velfærdsmæssige konsekvenser, som den har for dyrene.
Dermed er der heller ikke transparens omkring, hvordan ministeren vil vurdere om
en regel har betydning for en given interessent.
Anima meneiçajdyrenes velfærd vejer tungest i dyrevelfærdsloven, og at
yjevelfærc1sorganisationer derfor altid skal inddraaesLforhandlingerrn
ændringer/bestemmelser af regler at både indgribende og mindre
indgribende karakter, fordi reglerne altid vedrører forhold, der har betydning
for dyrene.
Eftersom kravene til dyrebeskyttelse kan ændres i takt med, “at der indhentes nye
erfaringer” med dyrehold. kunne det også med fordel ekspliciteres, hvilke slags
erfaringer der er tale om. Hvornår er nye erfaringer “hævet over enhver tvivl” i en
sådan grad, at man skal regulere efter dem, og hvordan sikrer vi, at de praktiske
erfaringer ikke vægter hensynet til de erhvervsøkonomiske konsekvenser af
dyrebeskyttelse højere end dyrevelfærdslovens egentlige formål, nemlig at
beskytte dyrene.
Disse er positive forbedringer i forhold til lovens formål. De to paragraffer kan
skabe rammen for den generelle norm for, hvordan dyr skal behandles, således at
bekendtgorelserne skal hjælpe til at disse to paragraffer imødekommes ved hold
af dyr At dyrevelfærdsloven skal varetage dyreetiske hensyn og fremme
respekten for dyr er også et vigtigt udgangspunkt for bedre dyrebeskyttelse i
Danmark.
På baggrund af formålsparagraffen vurderer vi, at det der menes er, at dyrenes
velfærd vejer tungest i dyrevelfærdsloven. Derfor mener vi også, at
dyrevelfærdsorganisationerne skal inddrages i ændringer/bestemmelser af regler
af både “indgribende” og “mindre indgribende’ karakter, fordi de vedrører forhold,
der har betydning for dyrene.
Det er beklageligt, at man i formålsparagraffen ikke anerkender, at dyr har en
egenværdi uafhængigt at deres nytteværdi {jf. formuleringen at dyr skal beskyttes
“bedst muligt”). Ifølge EU-standarder (og en række andre landes
dyrevelfærdslove) er dyr ikke kun levende væsener, men ‘sansende’ og ‘følende’
Formålsparagraffen og paragraf 2
2/4
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0005.png
væsener [sentience]. Anima finder ikke nok belæg for, at den danske
dyrevelfærdslov ikke overordnet skal anerkende dyr som sansende.
Paragraf 3
Ifølge paragraf 3 lægger man op til, at regler på dyrevelfærdsområdet skal
bestemmes med hensyn til dyrets placering i det zoologiske system:
Ved vurderingen af dyrs fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov skal
der tages hensyn til dyrets art, graden af udvikling, tilpasning og tamhed. Graden at
udvikling skal i denne sammenhæng forstås som dyrets placering i det zoologiske system
[.,,]
ikke som udviklingsstadier (fostre) indtil fodsel/klækning”
Vi anbefaler ikke, at man vurderer dyrs adfærdsmæssige behov ud fra et skøn af
deres placering i et hierarkisk system. Vi er også i tvivl om hvilken skala, man vil
referere til, når man skal bestemme hvilken beskyttelse, dyrearter har krav på.
Eksempelvis omtales nogle dyrearter som “laverestående”, og man må formode,
det ifl. lovforslaget betyder, at de har krav på mindre beskyttelse (Lovforslag s.
72). Anima opfordrer til, at man i stedet inkluderer graden af udvikling i forhold til
fostre.
Anima kan tilslutte sig, at de personer som er beskæftiget i det animalske
landbrug skal have tid til at omstille sig i forbindelse med reguleringer. Vi mener
dog, det er relevant at inddrage Folketinget og andre ifm. fastsættelse af
overgangsordninger, så vi sikrer, at udfasningsperioderne ikke bliver uacceptabelt
lange.
Paragraf 19
Paragraf 25
Anima anbefaler, at man benytter sig at forsigtighedsprincippet, når det kommer
til varetagelse af dyrebeskyttelse. Dermed bor dyr, der kan drukne, omfattes at et
forbud mod drukning.
Paragraf 43
Anima ønsker ikke “akvakulturbrug” undtaget fra kravene i bestemmelsen. Vi gor
opmærksom på, at der i stigende grad findes videnskabelig dokumentation for
behovet for bedre beskyttelse af fisk, som er et at de mest intensivt producerede
dyr.
Paragraf 52
Anima kan tilslutte sig andre organisationers bekymring for, at
dyreværnsorganisationer ikke er klageberettiget.
Afsluttende bemærkninger
Slutteligt vil vi bemærke, at det er afgørende, hvordan Fødevareministeren bruger
sin bemyndigelse og dermed også, hvad bekendtgørelserne kommer til at
indeholde for, at beskyttelsesniveauet ikke forringes. Det er Anima særlig
3/4
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0006.png
opmærksom på. Derfor håber Anima som landsdækkende organisation at blive
inddraget i udarbejdelsen af bekendtgorelserne med henblik på at hjælpe til, at
den bedst mulige beskyttelse opnås i praksis, ligesom vi håber, at tilsvarende
dyreværnsorganisationer inddrages i arbejdet.
Vi står naturligvis til rådighed, såfremt der er behov for uddybbende
bemærkninger til ovenstående.
Med venlig hilsen
Camilla Olesen
Head of political affairs
Joh Vinding
CEO
-
4/4
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0007.png
Cirkusdirektørforeningen i Danmark
v. Martin Arli, formand
Hulgårdsvej 27
2400 København NV
Telefon 40 26 72 65
E-maiI: [email protected]
Miljø- og Fødevareministeriet
Fødevarestyrel sen
København, 30. september 2019
Fremsendt pr. e-mail til [email protected] med kopi til [email protected] og chrli(&fSsst.dk
Høring over forslag til dyrevelfærdslov —journal nr.
2019-15-30-00008
Vi kan forstå, at det kommende lovforslag tænkes fremsat i november 2019 og med en ikrafttrædelsesdato
fastsat at ministeren.
De særlige regler om cirkusdyr findes i lovforsalgets § 28. Af lovens motiver fremgår, at bemyndigelsen i
lovforslagets § 28, stk.
3,
tænkes anvendt således, at der fastsættes forbud mod hold og fremvisning af
elefanter, søløver og zebraer i cirkus. I motiverne nævnes videre, at det forudsættes, at der i forbindelse
med indførelse at et forbud vil blive fastsat passende overgangsregler for de virksomheder, der i dag driver
virksomhed med hold og fremvisning af elefanter, søløver og zebraer i henhold til de gældende regler
herom, så det sikres, at forbuddet ikke vil komme til at udgøre et ekspropriativt indgreb.
Da der som bekendt er indgået en aftale mellem staten og de tidligere ejere af de 4 cirkuselefanter her
i
landet om statens overtagelse at elefanterne, er der ikke behov for en overgangsordning for elefanter.
Indtil et forbud er gennemført vil udenlandske cirkus på turne i Danmark kunne fremvise elefanter, hvilket
vil påføre de danske cirkus, der netop har strakt sig langt for at sikre elefanterne en god fremtid, en helt
urimelig konkurrence. Vi skal derfor anmode om, at et forbud mod fremvisning at elefanter gennemfø
res
hurtigst muligt.
For så vidt angår søløver finder vi ikke behov for en overgangsordning for søløver, som optræder i
omkringrejsende cirkus. Allerede de nugældende regler i § 35, stk. 1 og 3 gør sådan optræden problema
tisk
og bekostelig. Også her anmoder vi derfor for at undgå unfair konkurrence fra udenlandske cirkus om, at
et
forbud gennemføres
hurtigst muligt uden en overgangsordning.
For vidt angår søløver, som optræder i stationære anlæg, og derfor ikke skal transporteres
fra transport fra
by til by, er det vores opfattelse at loven, herunder dens motiver, bør udformes således at sådan
optræden
fortsat er tilladt, forudsat at de stationære anlæg lever op til nærmere fastsatte krav. Det bemærke
s i den
større end det, der findes i Zoo i København.
forbindelse, at det søløveanlæg, som Cirkus Arena har opført i vinterkvarteret i Aarslev ved Slagelse, er
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0008.png
Det bemærkes i den forbindelse, at de betænkeligheder, der har været omkring søløver i cirkus, har rettet
sig mod transport og ikke mod den aktivering af dyrene, der sker gennem optræden.
Fsv. angår zebraer vil der være behov for en overgangsordning. Zebraer lever langt fra så længe som
elefanter, så det bedste for disse dyr, der siden fødsel har været i menneskehænder, vil være at de får lov
til at gå tiden ud i deres vante omgivelser. Alternativet vil være enten aflivning at sunde og veltilpassede dyr
eller salg til udlandet.
Af lovforslagets
§
28, stk. 5 fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om anmeldelse til Fødevarestyrelen
af turné med dyr, herunder arten og antallet at dyr samt turnéplan. Vi går ud fra, at der tænkes på regler i
stil med dem, der i dag findes i
§
52 i bekendtgørelsen om hold og fremvisning af dyr i cirkus.
Vi anmoder om til sin tid at blive inddraget i drøftelserne omkring indholdet at det nævnte regelsæt for at
sikre, at de ikke påfører vores medlemmer unødige administrative byrder. Eksempelvis offentliggør
samtlige vores medlemmer turneplaner på deres hjemrnesider. Ikke alle cirkus har forud for sæsonstart lagt
turneplan for hele sæsonen, og lokale forhold som fx pladser der er vejrmæssige årsager, fx regn, bliver
uanvendelige, kan nødvendiggøre at planerne med kort varsel ændres. Derfor bør kravet om indsendelse af
turneplaner kunne frafaldes, hvis de findes på det enkelte cirkus hjemmeside.
Venlig hilsen
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0009.png
Miljø- og Fødevareministeriet
Fodevarestyrelsen
Ko i til-
[email protected]
[email protected]
DANMARKS
JÆGERFOR BUND
Molsvej 34
8410 Rønde
Tlf.
+
Danmarks Jægerforbund
45 88 88 75 00
[email protected]
CRV-nr. 157961 46
Vedr.: Høring om forslag til Dyrevelfærdsiov J.nr. 2019-15-30-00008.
Fødevarestyretsen har den 3. september 2019 udsendt udkast tit nærværende
[Dvi
offentlig høring, og i denne forbindelse ønsker Danmarks Jægerforbund at give
følgende bemærkninger:
Danmarks Jægerforbund ser det som et aktiv, at antaLlet af Love på
dyrevelfærdsområdet reduceres fra de nuværende 14
til 3,
samt at
der fastsættes
en række artsspecifikke bekendtgørelser med udgangspunkt i bestemmelser i
dyreværnsloven og de artsspecifikke Love.
Vedr. §7 i dyrevetfærdsloven om forbuddet mod at lade et dyr deLtage i dyrekampe
og forbuddet mod at afholde dyrekampe, vil Danmarks Jægerforbund gerne bede
om en afklaring af, hvordan dyrekamp opfattes.
Danmarks Jægerforbund ser ikke intentionerne med bestemmelserne i § 7 som en
hindring i forhold til udøvelse at tiltadte jagtlige aktiviteter og regulering at
invasive arter og skadevoldende vildt.
I en række jagtlige situationer vil der uvægerligt opstå konfrontationer melLem
blandt andet hunde og vildt. Her kan blandt andet nævnes apporterende hunde,
eftersøgning af tilskadekommet vildt med schweisshund, rævejagt med
gravsøgende hunde, falkejagt, regulering af mårhund og andre invasive arter samt i
forbindelse med visse kommuners rottebekæmpelse.
Danmarks Jægerforbund hiLser Miljø-og Fødevareministeriets initiativ til
interessentinddrageLse i lovgivningsprocesser velkomment, og vi bidrager gerne i
forhold til spørgsmål, som vedrører Danmarks Jægerforbunds arbejdsområder.
Spørgsmål vedrørende høringssvaret eller ved behov for uddybende
kommentarer bedes rettet til Vildt- og naturkonsulent Lene Midtgaard, Afd. For
Rådgivning og Uddannelse. Telefon: 88 88 76 65. Mail: [email protected]
30. september 2019
Venlig hiLsen
Danmarks Jægerforbund
Claus Lind Christensen
Form andt
Direkte tlf.
+
45
27 80 28
55
E-mail clcc»iaeerne.dk
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0010.png
Dansk Kennel Klub
Parkvej I
•
DK-2680 Solrød Strand
Tlf, +45 5618 8100
•
Information +45 5618 8155
htto://www.dkk,dk
•
[email protected]
FØdevarestyrelsen 153fvst.dk
Kopi til [email protected] og chrIifvst.dk
Dato: 27/9-2019
Vedr. høringssvar -j.nr. 2019-15-30-00008.
Dansk Kennel Klub vil gerne pointere vigtigheden af forsåvidt angår hunde at fastholde formulering i hun
delovens nugældende § 2 (lovforslagets § 10) vedrørende dyrs ophold på steder hvor der ikke er beboelse.
Dansk Kennel Klub finder det vigtig at bibeholde Formulering omkring forbuddet (og krav om der skal bo
mennesker, hvor hunde har ophold), da hunde i udpræget grad har brug for nærkontakt med mennesker,
flere gange dagligt og i længere tid, for at trives.
Ligeledes foreslår Dansk Kennel Klub formuleringen i hundelovens nugældende § B fastholdt.
Med venlig hilsen
Jens Glavind
direktør
)
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0011.png
Miljø- og Fødevarestyrelsen
FØdeva restyrelse n
Vedr.: høringssvar til forslag til dyrevelfærdslov journalnummer 2019-15-30-00008
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter har følgende bemærkninger til forslag om dyrevelfæ
rdslov:
§10. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om hold af dyr på steder, hvor
ejeren eller den, der fører tilsyn med dyret, ikke bor, herunder regler om forbud mod hold at dyr
på
sådanne steder.
.lf.
§10. I forhold
til
hold af landbrugsdyr i multisite-besætninger er formuleringen problema
tisk, da
dyrene fodres og tilses en eller flere gange dagligt. Evt, krav til at ejeren eller den, der fører tilsyn
med
dyrene skal bo på ejendommen vil ikke kunne imødekommes i moderne landbrugsproduktion.
Dette vil
heller ikke medføre nogen ændring eller forringelse af dyrenes velfærd, når der føres tilsyn med
dyrenejf.
§9, hvorfor Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter ikke mener, at paragraf 10 bør finde
anvendelse på landbrugsdyr.
§12. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om dyrs adgang til udearealer
og
om, hvor ofte og hvor længe dyr skal opholde sig ude. Ministeren kan fastsætte regler om, at den
ansvarlige
for et dyrehold skal føre optegnelser over dyrs ophold på udearealer.
if. §12. Iforhold til tilsynsregler i §9, finder Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter
det indebærer
et element af egenkontrol og senere myndighedskontrol af egenkontrollen og tilhørende administr
ation,
der ikke indebærer nogen forbedring iforhold til dyrenes velfærd ude, såvel som inde, hvorfor
vi ikke
mener denne paragraf bør finde anvendelse på londbrugsdyr.
§15.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om kloveftersyn, -behandli
ng og
beskæring, herunder regler om hvem, der må foretage dette, og at det skal ske med en fornøden
hyppighed.
-
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om beskæring af hove og anlæggelse af beslag, herunder
at det skal
ske efter behov.
Stk. 3 Ministeren kan fastsætte regler om, at redskaber, der anvendes til beskæring at klove og hove,
kun
må betjenes af særligt uddannede personer.
Jf. §15. I forhold til stk. 1, finder Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter det problematisk,
hvis
regler om tilsyn øger antallet affremmedbesøg og dermed øget smitterisiko i besætningen. Derudove
r
udgør eksterne besøg altid øgede omkostninger og dermed forringet konkurrenceevne. Grundlæggende
er det altid landmandens ansvar at sikre, at dyrene har sunde klove og korrekt benstilling.
I forhold til stk. 3, er det mere rimeligt at det er ejerens ansvar at sikre at beskæring of klove bliver
foretaget på en korrekt og forsvarlig måde.
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0012.png
§19. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om udformning og indretning af
opholdsarealer og opholdsrum til dyr, herunder om plads, støj, lys og lysprogrammer, staldklima mv.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om inventar mv. i opholdsarealer og opholdsrum. Ministeren
kan fastsætte regler om, at opholdsrum og inventar skal godkendes, før det tages i brug.
Stk. 2. Ved fastsættelse af regler efter stk. i om dyr i landbruget skal der fastsættes overgangsordninger,
der sikrer, at landbruget får rimelig tid til at omstille sig.
Jf. §19. Vedr. stk. 2 finder Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter det meget vigtigt at, der ved
ændringer af regler for dyrs opholdsarealer og -rum sikres en uindskrænket brugstid af foretagne større
investeringer på minimum 30 år.
§20. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om udendørs hold at landbrugsdyr
og dyr at heste- eller æselarten eller krydsninger heraf, herunder om mulighed tor skygge og adgang til
stald eller læskur.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at landbrugsdyr samt heste og æsler af bestemte racer og
krydsninger heraf kan holdes ude døgnet rundt i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr uden
adgang til læskur eller bygning) hvis de naturgivne forhold tillader det.
Jf.
§20.
I forhold til stk. 2 bemærkes det, at hvis man vælger at indføre stramninger, skal der indføres
rimelige overgangsordninger.
§21. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om uddannelseskrav om
dyrevelfærd for personer, som er ansvarlige for
1)landbrugsmæssigt hold af dyr,
2)erhvervsniæssig handel med dyr,
3)erhvervsniæssigt opdræt af dyr,
4)drift at dyrepensioner,
5)drift af dyreinternater eller
6)formidling at dyr.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om godkendelse af uddannelseskurser, uddannelsers indhold og
varighed, krav til undervisere, eksamen og opnåelse af kursusbevis for gennemført uddannelse samt
udformning at kursusbeviser.
Stk. 3, Ministeren kan fastsætte regler om uddannelseskrav for personer, som er tilknyttet de i stk. 1, nr.2-
6, nævnte virksomheder uden at være ansvarlige for driften, men som håndterer dyr eller yder rådgivning
om hold af dyr i virksomhederne.
if.
§21. Iforhold til både stk. 1, 2 og 3, erforanstaltningerne omkostningstunge og
konkurrenceforvridende og yderligere en administrativ belastning for et erhverv, der er økonomisk
presset.
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0013.png
Dato
Side
30. september2019
lafi
Til Fødevarestyrelsen
Att.: 15st.dk: henol(fvst.dk; chrlic&fvst.dk
j.nr.: 2019-15-30-00008
Bemærkninger til høring over forslag til clyrevelfærdslov
Danske Æg, Udvalget for slagtefjerkræ samt L&F Fjerkræ vil gerne sige tak for muligheden for at afgive bemærkninger til
høring over forslag til dyrevelfærdslov. Danske Æg, Udvalget for slagteerkræ samt L&F Fjerkræ støtter som udgangspunkt
forslaget om at gennemføre en forenkhng af lovgivningsstrukturen pä dyrevelfærdsområdet og derved gøre lovgivningen
mere overskuelig og brugervenlig i praksis.
Hovedformålet med lovforslaget er en strukturændring at lovgivningen på dyrevelfærdsområdet Danske Æg. Udvalget for
slagtefjerkræ samt L&F Fjerkræ har ganske få ændringer til fremsendte høring.
Vi har med udgangspunkt i dette følgende konkrete bemærkninger til forslaget:
Der foreslås indført en formålsbestemmelse dyrevelfærdsloven, der angiver at lovens formål er at varetage
dyrevelfærdsmæssige og dyreetiske hensyn. Danske Æg. Udvalget for slagtefjerkræ samt L&F Fjerkræ vil gerne udtrykke
stor bekymring over forslaget om at medtage dyreetiske hensyn. Dyrevelfærd handler om dyrenes fysiologiske,
adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov på baggrund af anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Dyretiske hensyn bygger derimod på menneskers opfattelse af dyrenes situation, og de overvejelser og afvejninger, vi
som mennesker gør os omkring dyr. Vi mener, at det er afgørende at dyrevelfærds- og dyreetiske hensyn holdes adskilt.
og dermed at dyrevelfærdsloven alene beskæftiger sig med de dyrevelfærdsmæssige forhold. Vi mener derfor at de
dyretiske hensyn skal udgå af formålsbestemmelsen. Den nuværende dyreværnslov finder heller ikke anvendelse på
dyreetiske forhold, hvorfor regler med et dyretisk sigte er fastsat ved særlove. Vi ønsker, at denne praksis fortsat skal
være gældende.
• I forhold til §43 stk. 4 vil Danske Æg, Udvalget for slagtefjerkræ samt L&F Fjerkræ anmode om at en flok slagtekyllinger
opgøres som ét hold uanset om de er slagtet samlet som flok eller delslagtet. Dette har betydning i forhold til udgifterne i
forbindelse med velfærdskontrollen på slagterierne. der bør opkræves pr. hus eller hold og ikke som i dag. hvor udgiften
kan opkræves pr. levering. Konkret anmoder Danske Æg, Udvalget for slagtetjerkræ samt L&F Fjerkræ om at
formuleringen i §43 stk. 4. ændres fra:
Producenter, der leverer slagtekyllinger til slagterier her i landet, betaler et beløb pâ 774 kr for hver levering og pr. hus,
hvorfra kyllingerne leveres, til dækning af udgifterne i forbindelse med kontrollen på slagterierne afslagtekyllingernes
trædepuder og fjerdragt med henblik på identifikation af velfærdsproblemer.....
Til følgende:
Producenter, der leverer slagtekyllinger til slagterier heri/andet, betaler et beløb på 774 kr. for hver flok eller pr. hus,
hvorfra kyllingerne leveres, til dækning af udgifterne i forbindelse med kontrollen på slagterierne afslagtekyllingernes
trædepuder og fjerdragt med henblik på identifikation ar velfærdsproblemer
Med venlig hilsen
Formand for L&F, Fjerkræ
Gårdejer Martin Hjort Jensen
Formand for Danske Æg
Gårdejer Lars Lunding
Udvalget for Slagteqerkræ
Direktør Claus Zakaras
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0014.png
DOD
Au.:
Miljø- og Fødevareministeriet
Fø d eva re styre sen
Stationsparken 31-33
2600 Glostrup
27. september 2019
KM/ 16-03364
PIST ref. j.nr 2019-15-30-00008
Den Danske Dyrlægeforenings høringssvar vedrørende forslag til
dyrevelfærdsiov.
Generelle bemærkninger
Den Danske Dyrlægeforening (DDD) bakker op om forslaget om en forenkling af
lovgivningsstrukturen på dyrevelfærdsområdet, som der er lagt op til med Lovkompasset. DDD
støtter op omkring, at bemyndigelsesbestemmelsen skal anvendes til implementering af FU-regler, og
mener at der i lovbemærkningerne klart skal redegøres for rækkevidden af implementeringshjemlen,
og om der er hjemmel til mere end minimumsimplementering. DDD finder det endvidere positivt, at
visse af DDDs bemærkninger fra høringsrunden i 2018 er implementeret i nærværende lovforslag,
ligesom lovforslaget er tilføjet en formålsparagraf.
DDD ønsker dog endnu engang at understrege, at vi finder det særdeles væsentligt, at en forenkling
gennem det fremsatte lovforslag
Ikk
forårsager;
•
•
Svækkelse af de nuværende danske regler på dyrevelfærdsområdet som er angivet i de
artsspecifikke love og deraf følgende bekendtgørelser.
Forringelser for de forskellige dyrearter bla. forhold til deres artsspecifikke behov.
DDD henstiller i den forbindelse til at:
•
Lov om hold af heste forbliver en selvstændig lov
DDD og øvrige organisationer i hestesektoren har gennem mange r kæmpet for de rettigheder,
som i dag fremgår af Lov om hold af heste, og DDD er bekymret for, at reguleringens stabilitet
anfægtes, såfremt loven fremadrettet reguleres på bekendtgørelsesniveau. At der samtidig i det
nærværende forslag til dyrevelfærdsloven skelnes mellem hest og hund virker inkonsekvent i forhold
til idéen om en forenklet lovgivningsstruktur.
Som led i den kommende udarbejdelse af dyreartsspecifikke bekendtgørelser opfordrer DDD til,
at
man tidligt i forløbet inddrager relevante interessenter, herunder DDD samt stiller tilpas lange
høringsfrister. således at det på god demokratisk vis kan sikres, at gældende regler på dyreartsniveau
videreføres og opdateres med afsæt i anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Den Danske
flrIægeforening Danish
Ve?ernaiij Assoca:n:, I Peter Bangs Vej 30
[email protected]
i
wwwddd.dk
DK2000 FFedPnksberg
Tlf: .43 3871 0888
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0015.png
DOD
Bemærkninger til passager i lovforslaget
I. Vedr, nuværende dyreværnslov
§
9 stk 2 om udsætning af opdrættede dyr.
I lovforslagets generelle bemærkninger henvises til, at denne passage udgår, idet den allerede er
omfattet af
§
16 i lov om hold af dyr, hvoraf det fremgår, at opdrættet vildt kun må udsættes, hvis det
forventes at kunne overleve i naturen. DDD ønsker imidlertid at bibeholde passagen i
Dyrevelfærdsloven, idet der ikke kun bør være tale om opdræt af vildt, men også tages vare på andre
dyrearter, der er opdrættet i menneskers varetægt, som fx skildpadder og fugle. Særligt skildpadder
udsættes i stor stil uden hensyn til det dyrevelfærdsmæssige aspekt om, at de ikke er naturligt
forekommende i Danmark og derfor ikke har optimale levevilkår for at kunne klare sig i naturen.
Alternativt kan dette hensyn omfattes af lovens
§
3 med en tilføjelse (i kursiv) som fx at dyr “til
stadighed behandles omsorgsfuldt...” og”.. vandes, ti/ses og passes...”.
2.
Vedr. dyrevelfærdslovens
§
9
Som supplement til lovens
§
3 er det positivt, at enhver, der holder dyr, skal tilse dyret mindst I gang
dagligt, hvilket DDD anser som et absolut minimum. DDD havde dog gerne set. at stk. I omfattede
alle dyr, idet formuleringen “jævnligt” efterlader stort rum for fortolkning, som ikke synes at tjene
dyrevelfærden. DDD håber derfor, at ministeren vil gøre brug af bemyndigelsen i stk, 4 og udstede
regler for, at fx heste skal tilses mindst I gang dagligt, som det er angivet i hensigtserklæringen i
bemærkningerne til
§
9 og således videreføre
§
23 i lov om hold af heste.
3. Vedr. dyrevelfærdslovens
§
II
DDD finder det positivt, at ministeren kan fastsætte regler om mærkning og registrering af dyr af
dyrevelfærdsmæssige hensyn, fx katte. DDD ser dog gerne, at ministeren i højere grad sikres
bemyndigelse til at varetage kattes
tarv
gennem udfærdigelse af regler på bekendtgorelsesniveau på
lige fod med reglerne for de øvrige dyrearter, som nyder særlig beskyttelse gennem dansk lovgivning.
Katte er danskernes foretrukne kæledyr, og bør derfor i højere grad end det er tilfældet i dag. sikres
gennem lovgivning.
4. Vedr. dyrevelfærdslovens
§
27 Stk. 3
27 stk 3 angiver:
.alhorning, mærkning, isætning af ring mm, i næsen eller trynen, fjernelse af
kløer, tænder og andre legemsdele samt beskæring af næb”.
DDD mener ikke, at ovenstående formulering, hvori tænder tilføjes til 27,
klart
sikrer videreførelse
§
af indholdet i Lov om værn for dyr,
jf.
LBK nr. 335 af 8. juli 1983
§
10:
“Fjernelse af mælketænder hos heste er forbudt, medmindre den blivende tand er i frembrud og kan
ses. I andre tilfælde, hvor fjernelse af tænder hos heste er nødvendig, må denne kun foretages af en
dyrlæge” og
§
10 Stk, 2: “Fjernelse af tandkød på heste m kun foretages af en dyrlæge”, men at dette
bør tilføjes lovteksten. Det er væsentligt, at denne form for invasive behandling ved lov forbeholdes
dyrlæger, idet den forudsætter veterinærfaglig indsigt.
“
..
§
Den Danske Dgiiæefnrening Danish Veierinanj Assodat,nn
E-,nab. ckddt wwwddddk
Peter Bangs Vej 30
DK.2000 Frederiksberg
TI(:
-545
3871 0888
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0016.png
ODD
5. Vedr. dyrevelfærdsiovens
§
29
I bemærkningerne til de enkelte bestemmelser for
§
29 fremgår det, at det vil være dyrlægens ansvar
at dokumentere skadernes omfang i forbindelse med ansøgning om dispensation fra
udstillingsforbuddet. Hertil ønsker DDD at kommentere, at det ikke bør være en dyrlæges
forpligtelse af forestå denne dokumentation, idet det ikke er normal praksis at dokumentere sådanne
forhold forud for en øre- eller halekupering foretaget af veterinære årsager, medmindre dyreejeren
på forhånd udbeder sig denne ydelse. Ansvaret bør derfor påhvile dyreejeren alene at sikre denne
dokumentation.
6. Vedr. dyrevelfærdslovens
§
31
DDD ønsker at henlede opmærksomheden på, at mange private hesteejere til stadighed ikke har
tilstrækkeligt kendskab til heste, og DDD mener derfor, at det bør være et krav, at der udleveres
skriftlig information til køber om forsvarlig pasning og pleje af dyret.
7. Vedr. dyrevelfærdslovens
§
57
“...
DDD mener, at der i denne paragraf bør tilføjes (med kursiv)
berøres eller besidder relevant faglig indsigt, inddrages”.
og andre organisationer, der særligt
Har I yderligere spørgsmål, er I velkomne til at kontakte undertegnede på mail [email protected] eller
telefon 3913 1088.
Med venlig hilsen
Karin Melsen
Dyrlæge, Fagpolitisk Konsulent DDD
Den Danske DgrIægetorenin Danish VeTeYtniInJ Assoc:arn: I Peter Bangs Ve 30
E-rna,I: dddecdd.dk wwwddd.dk
DK.2000 Frederiksberg
ilt: +43 3871 0888
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0017.png
DRE[TISKF
Att. Henriette Oldager
Miljø- og Fødevareministeriet
Fødevarestyrelsen
Stationsparken
31-33
2600
Glostrup
september
29.
2019
Vedr. horing over forslag til dyrevelfærdsiov.
Det Dyreetiske Råd har modtaget en henvendelse fra Fødevarestvrelsen dateret d. 3.
september
2019
vedr, boring over forslag til dyrevelfærdslov (J.nr.
2019-15-30-00008).
Det Dyreetiske Råd har følgende bemærkninger.
Det Dyreetiske Råd har i
2018
haft en tidligere version af forslaget til en dyrevelfærdslov i
boring’. Rådet er bekendt med, at det pågældende forslag er bortfaldet som følge af
folketingsvalget, og at udkastet i indeværende horing derfor er at betragte som et nyt
lovforslag. Der er dog en høj grad af sammenfald mellem de to forslag, og Rådet
vil
derfor
i det følgende tage udgangspunkt i de tidligere fremsendte bemærkninger.
Rådet kan fortsat, i lighed med det tidligere høringssvar, tilslutte sig det overordnede
formål med dyrevelfærdsloven,
jf.
horingsbrevet, om
en
forenkling af lovgivnings
strukturen på dyrevelfærdsområdet, der gør lovgivningen mere overskuelig og
brugervenlig i praksis. Rådet kan tillige fortsat bakke op om, at regler vedr, dyr i højere
grad fastsættes i bekendtgørelser for at sikre en øget smidighed i forhold til at kunne
tilpasse reglerne udviklingen på området i relation til anerkendte praktiske erfaringer og
forskningsresultater.
Rådet noterer tillige fortsat, at forslaget som udgangspunkt er en strukturændring af
lovgivningen på dyrevelfærdsområdet, der med en rammelov giver mulighed for at
fastsætte nærmere bestemmelser i bekendtgørelser. Rådet minder fortsat om, at det
naturligvis er afgørende, om og hvordan rammerne anvendes og dermed, hvad de
efterfølgende bekendtgørelser indeholder. Rådet understreger i forlængelse heraf, at der
med forenklingen af lovstrukturen ikke må ske forringelser for dyrene i den lovmæssige
beskyttelse.
Vedr. §
i:
Loven har til formål at fremme god dyrevelfærd, herunder
beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som levende væsener. Loven har
endvidere tilformål at varetage dyreetiske hensyn.
Det fremgår aflovbemærkningerne, at Miljø- og Fødevareministeriet ønsker at fremhæve,
at lovens formål er at fremme respekt for
dyr
som levende væsener samt at præcisere, at
beskytte dyrenes velfærd og af etiske årsager, hvor der ikke nødvendigvis er en risiko for
dyrenes velfærd.
Det Dyreetiske Råd. Miljø- og Fødevareministeriet• Slotsholnisgade
12
•
1216
København K
detdyreetiskeraadmfvrn.dk. www.detdyreeliskeraad.dk
det vil være muligt at udstede bekendtgørelser i medfør af loven, både med henblik på at
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0018.png
Det Dyreetiske Råd efterlyste i sin Udtalelse om dyreværnsloven
(2016)2
fokus på at
udvise respekt for dyr, både i overvejelser om lovens afgrænsning (s.
12),
og i overvejelser
om formål med brug af dyr (s.
‘4-is).
Rådet hilser på den baggrund velkomment, at
respekt for dyr fremhæves, og at det præciseres, at også andre dyreetiske hensyn end
dyrevelfærd kan danne grundlag for lovgivning. Rådet minder samtidig om, at dyreetik er
et komplekst emne, hvor flere etiske værdier kan være på spil,
jf.
Rådets notat om
Dyreetik. dyrevelfærd og Det Dvreetiske Råd
(2016)3.
Som for den forrige generelle
bemærkning til loven gælder derfor, at det vil være afgørende, hvordan denne mulighed
anvendes.
Det fremgår videre af lovbemærkningerne, at når formålsbestemmelsen alene betegner
dyr som levende væsener og ikke som folende eller sansende væsener, skal det ses i lyset
af, at loven omfatter alle dyr, og at der i dag ikke er videnskabelig dokumentation for, at
alle dyr er i stand til at
føle
og opfatte eller sanse smerte og lidelse. Det nævnes i
forlængelse heraf, at dyr, der traditionelt holdes som husdyr, er sansende væsener, mens
den manglende dokumentation gælder fx insekter, orme og snegle. Det Dyreetiske Råd er
enig i denne fremstilling af det faglige grundlag, givet at “sansende” skal forstås som
svarende til det engelske ord “sentient”, og ikke blot det at have et sanseapparat. At
medtage betegnelsen “sansende” vil derfor give nogle udfordringer, som ikke ville være
tilfældet, hvis lovgivningen kun omfattede hvirveldyr, som det ses i nogle lande.
Rådet har dog alligevel overvejet det hensigtsmæssige i også at medtage betegnelsen
“sansende” i formålsbestemmelsen. På den ene side vil man ved ikke at medtage
betegnelsen “sansende” være på sikker faglig grund for alle de dvrearter, som loven
omfatter. Dette kan være hensigtsmæssigt for at sikre, at dej’ ikke sås tvivl om lovens
gyldighed for fx insekter, orme og snegle, og dermed om behovet for også at udvise
respekt for dyr af disse arter. På den anden side er langt hovedparten af loven, og de
bekendtgørelser, der udstedes i medfør heraf, kun relevant for de dyrearter, der betragtes
som sansende. Og det kan være hensigtsmæssigt at fremhæve dette direkte i lovteksten
for at fremme den respekt for dyrenes velfærd, som formålsbestemmelsen lægger op til.
Hvis betegnelsen “sansende” medtages i selve formålsbestemmelsen, dvs, teksten lyder
fremme respekt for dyr som levende og sansende væsener”, og ikke kun nævnes i
lovbemærkningerne, udestår stadig et behov for at redegøre for, hvordan dette skal
forstås i relation til de dyrearter, hvor der savnes videnskabelig dokumentation. Rådet
peger på, at man i så fald kan vende fokus i Iovbemærkningerne. I stedet for at redegøre
for hvilke dyr, der er sansende, selv om det ikke nævnes i lovteksten, kan man forklare,
hvilke der med den nuværende viden ikke anses for at være det.
Vedr.
§2:
Dyr
er
levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes
bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Det fremgår af Iovbemærkningerne, at ændringen af lovens navn til “Dyrevelfærdsloven”
bl.a. begrundes med et ønske om at signalere, at den videnskabelige viden om dyrs
adfærd har udviklet sig over tid. Det Dyreetiske Råd finder, at den samme overvejelse gør
sig gældende i forhold til ordet “angst”. I dag bruges “angst” mere om sygelige tilstande.
Betegnelsen “frygt” bruges om den følelse, der relaterer til situationer/stimuli, som af
individet opfattes som farlige eller potentielt farlige, og som må antages at være det,
2
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0019.png
dyrenes skal beskyttes mod
jf. §
ordet “frygt”.
2.
Rådet anbefaler derfor, at ordet “angst” erstattes med
Vedr.
: Enhver, der holder dyr, skal
sørge
for, at de behandles
omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under
hensyntagen
til
deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige
behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige
erfaringer.
Rådet har noteret, at lovforslagets § 3 blot viderefører den nuværende dyreværnslovs §
2
om, at enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles i overensstemmelse med
deres behov. Det fremgår imidlertid af lovbemærkningerne, at der ved vurdering af dyrets
behov skal tages hensyn til dyrets art, graden af udvikling, tilpasning og tamhed. Samt at
graden af udvikling i denne sammenhæng skal forstås som dyrets placering i det
zoologiske system
hvirveldyr (pattedyr, fugle, krybdyr, padder og fisk) eller ikke
hvirveldyr (pighuder, bløddyr, leddyr, orme mv.) og ikke som udviklingsstadier (fx
fostre) indtil fodsel/klækning.
—
Det Dyreetiske Råd finder formuleringen “graden af udvikling” både uklar, unødvendig
og uhensigtsmæssig. Med uddybningen som skitseret herover antydes et meget fast
hierarki i dyreriget, som der ikke i alle tilfælde er belæg for. Samtidig er det vanskeligt at
se, hvilke hensyn “graden af udvikling” med den skitserede forståelse tilføjer i forhold til
“dyrets art”. Og endelig kan en sådan formulering fremme en forskelsbehandling af dyr,
der ikke hviler på den viden om dyrenes behov, der ellers lægges op til. Rådet er klar over,
at formuleringen ikke er en del af selve lovteksten, blot lovhemærkningerne. Men da
lovbernærkningerne kan indgå i en senere vurdering ved anvendelsen af loven, anbefaler
Rådet, at formuleringen “graden af udvikling” slettes.
Det Dyreetiske Råd finder til gengæld, at det bør overvejes at inddrage hensyn til
udviklingsstadier af fostre og æg indtil fodsel/klækning. Jf. Rådets Udtalelse om
dyreværnsloven
(2016)2, er
pattedyrenes fostre i den sidste tredjedel af deres normale
udviklingsperiode, dvs, den sidste del af drægtighedsperioden, dækket af
dyreforsøgsloven, men ikke af dyreværnsloven (s. 6). Rådet peger videre på, at der i
dyreværnsloven ikke er anført en klar tilkendegivelse af, hvornår i udviklingsprocessen af
fx fostre og æg, at et dyr er omfattet af loven, og at afgrænsningen kan have betydning ved
vurderingen af lovovertrædelser (s.
ii).
Rådet nævner her som eksempel håndtering af
fostre ved aflivning af drægtige dyr, hvilket i forhold til indeværende høring er relevant
ved vurderinger af overtrædelse af bekendtgørelser, der udstedes efter den foreslåede §
26. stk.
2.,
hvor ministeren kan fastsætte nærmere regler om håndtering af fostre i
forbindelse med aflivning, herunder slagtning, af drægtige landbrugsdyr og heste i den
sidste tiendedel af drægtighedsperioden.
Vedr. §
Det er forbudt at lade et dyr deltage i dyrekampe. Det er
endvidere forbudt at afholde dyrekampe.
‘:
3
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0020.png
Det fremgår af lovbemærkningerne, at Miljø- og Fødevareministeriet med lovforslaget
ønsker at udvide hundelovens forbud mod hundekampe, således at forbuddet ikke alene
retter sig mod hunde, men mod alle dyr.
Det Dyreetiske Råd kan tilslutte sig forslaget.
Vedr. Ç : Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst én
gang om dagen.
Stk.
2.
Stk.
i
finder ikke anvendelse på fritgående dyr på græs eller
lignende. Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt.
Stk. 3...
Stk. 4. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler
om, at dyr skal tilses oftere end nævnt i stk.
i.
Ministeren kan fastsætte
regler om, hvor ofte dyr, som nævnt i stk.
2,
skal tilses.
Forslaget indebærer, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte
regler om hyppigere tilsyn af visse
dyr,
både ved indendørs hold og når dyrene er på fold
eller græs. Det Dyreetiske Råd kan tilslutte sig dette. Rådet pegede i sin Udtalelse om
brug af dyr til rewilding ved naturforvaltning
(2018)4
på behovet for at sikre tilstrækkelig
overvågning af udegående
dyr
i kritiske perioder (se
S. 15-17).
Rådet har noteret, at der i
lovforslagets bemærkninger er opmærksomhed på, at også dyr, der udsættes til
naturpleje, herunder rewilding, er omfattet. Rådet ser i forlængelse heraf frem til, at
muligheden i § 9, stk. 4 anvendes og peger på, at detjf. Rådets anbefalinger i den omtalte
udtalelse kan være relevant også at stille lovmæssigt krav om at udarbejde en
forvaltningsplan ved udsætning af dyr i rewilding-projekter.
Vedr. §
11:
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte
regler om behandling og håndtering af dyr, herunder om indfangning af
dyr, opbinding af dyr, herunder forbud mod opbinding, forhold om fødsel
og nyfødte dyr, oplæring og træning af dyr, artsfællekontakt, flytning af
dyr, forbud mod behandling af dyr med henblik på at skjule
sygdomssymptozner, brug af hjælpemidler samt forbud mod brug af
Ivangsmidler.
Stk. 2....
Stk. 3....
Stk.
zj.
Ministeren kan fastsætte regler om mærkning og registrering af dyr
afdyrevelfærdsmæssige hensyn.
Det fremgår af lovhemærkningerne, at bemyndigelsen i den foreslåede §
ii,
stk.
i
kan
anvendes til at fastsætte regler om artsfællekontakt, fx ved hold af heste. Det Dvreetiske
Råd har tidligere udtalt sig om lovkrav om kontakt med artsfæller ved hold af heste i
horingssvar til lov om hold af heste
(20 16)5.
Rådet har udtrykt betænkelighed ved at stille
et decideret lovkrav om, at heste opstaldes mindst to sammen, da det kan medføre
utilsigtede praktiske problemer. Rådet har i stedet foreslået, at der stilles krav om adgang
til fold med artsfæller, så hestene på denne måde sikres social kontakt og mulighed for at
udfolde social adfærd med andre heste.
4
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0021.png
Det fremgår desuden af lovbemærkningerne, at bemyndigelsen i den foreslåede §
ii,
stk.
i,
vil kunne anvendes til at fastsætte regler, som kan afløse bestemmelserne i §
4, nr.
i
og
nr.
2
i lov om værn for
dyr,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 335 af 8. juli 1983, vedrørende
transport og vejning af levende fisk. Ifølge disse regler er det forbudt at transportere
levende fisk ved hjælp af bla. stænger og kroge anbragt gennem fx gællerne eller
kæberne, samt ved vejning af levende fisk at stikke vægtredskabets krog gennem fisken.
Bestemmelserne i § 4, nr.
i
og
2,
er holdt i kraft med den nugældende dyreværnslovs §
32,
stk,
2,
indtil de afløses af regler fastsat i medfør af loven, hvilket endnu ikke er sket.
Det Dyreetiske Råd satte i sin Udtalelse om lystfiskeri
(2oi3)
fokus på velfærd hos fisk.
Rådet pegede her bl.a. på behovet for at øge lystfiskeres kendskab til gældende regler og
anbefalinger (s.
25).
På baggrund af dette og set i lyset af lovforslagets overordnede
formål
at gøre lovgivningen mere overskuelig og brugervenlig i praksis
anbefaler
Rådet, at bemyndigelsen i den foreslåede §
ii,
stk.
i
anvendes til at få disse regler
beskrevet i en mere moderne og tilgængelig kontekst.
—
—
Endelig fremgår det af lovbemærkningerne, at bemyndigelsen i den foreslåede §
ii,
stk. 4
vil kunne anvendes til at stille krav
om
mærkning og registrering af dyr af alle dyrearter
ud fra dyrevelfærdsmæssige hensyn, fx katte. Det Dyreetiske Råd har i Udtalelsen om
katte
(2004)7
drøftet spørgsmål om mærkning og registrering af katte. Rådet mente, at
alle ejerkatte som udgangspunkt bør være mærkede og registrerede, selv om dette ikke er
muligt i praksis for alle ejere af alle katte. Rådet mente dog ikke, at der bør stilles et
decideret lovkrav om mærkning og registrering af ejerkatte. I modsætning til hunde, hvor
mærkningen er afgørende i forhold til spørgsmål om ansvar og evt, erstatning, hvis
hunden har forvoldt skade, så Rådet ikke det samme behov i relation til katte, der
erfaringsmæssigt ikke giver anledning til større skader eller erstatningssager.
Mærkningen har efter Rådets opfattelse sin primære berettigelse ved at sikre, at en
bortkommen kat kan komme tilbage til sin ejer, at katten ikke bliver indfanget som
herrelos og
evt,
aflivet, samt at man i tilfælde hvor katten påforer andre mennesker gener,
kan finde frem til kattens ejer og pålægge denne ansvaret for at træffe passende
foranstaltninger for at bringe generne til ophør. Alle ikke-mærkede katte vil omvendt
kunne blive betragtet som herreløse og blive indfanget og aflivet.
Vedr. §
19,
stk.
.:
Ved fastsættelse af regler efter stk.
1
om dyr i landbruget
skal der fastsættes
overgangsordninger, der
sikrer, at landbnx get får
rimelig
tid til
at omstille sig.
Det Dyreetiske Råd tilslutter sig forslaget i §
19,
stk.
2
om, at der fastsættes passende
overgangsordninger. Rådet gør imidlertid opmærksom på, at der ikke altid er enighed
om, hvad der anses som “rimelig tid til at omstille sig”. I Rådets Udtalelse om
dyreværnsloven
(2016)2,
fandt Rådet, at det sker alt for ofte, at hensyn til mennesker
automatisk tilsidesætter hensyn til
dyr,
og at hensyn til dyr kun inddrages som en
sekundær overvejelse. Rådet peger derfor på risikoen for, at
dyrene
kan blive tabere i den
proces, og foreslår at fokus på dyrevelfærd fremhæves i §
19,
stk.
2
med fig. tilføjelse:
at landbruget får rimelig tid
til
at omstille sig, samtidig med, at dyrenes velfærd
tilgodeses.”
5
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0022.png
Det Dyreetiske Råd kan på den baggrund endvidere tilslutte sig, at § 4, stk.
i den
nugældende dyreværnslov, hvorefter regler om dyr i landbruget fastsættes efter
forhandling med miljø- og fodevareministeren og de organisationer, der efter miljø- og
fodevareministerens skøn særligt berøres af reglerne, ikke videreføres i indeværende
lovforslag.
Vedr. §
20:
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte
regler om udendørs hold af landbrugsdyr og dyr af heste- eller æselarten
eller krydsninger heraf, herunder om mulighed for skygge og adgang til
stald eller læskur.
Stk.
2.
Ministeren kan fastsætte regler om, at landbrugsdyr samt heste og
æsler af bestemte racer og krydsninger heraf kan holdes ude døgnet rundt i
vin terperioden og i perioder med vin terlignende vejr uden adgang
til
læskur eller bygning, hvis de naturgivneforhold tillader det.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at bernyndigelsen er
ny
og indebærer, at ministeren
ikke blot kan fastsætte regler, der svarer til gældende regler vedr. malkekvæg og heste,
men også regler der omfatter andre landbrugsdyr.
Det Dyreetiske Råd peger i sin Udtalelse om brug af dyr til rewilding ved naturforvaltning
(2018)4 på en række potentielle problemområder ved hold af udegående
dyr,
og hvor dyr
kan være af andre arter end kvæg og heste. Rådet kan derfor tilslutte sig muligheden for
at fastsætte regler for udendørs hold af landbrugsdyr og heste generelt.
Rådet foreslår, at formuleringen “hold af landbrugsdyr og dyr af heste- eller æselarten
eller krvdsmnger heraf’ ændres til det mere præcise “hold af landbrugsdyr og dyr af
dornesticerede former afhesteslægten (Eqnus) eller krydsninger heraf.”
Vedr. §
25:
Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt
og så smertefrit som muligt.
Stk.
2.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om aflivning,
herunder slagtning af dyr. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om
forbud mod visse former for aflivning, herunder slagtning, saint regler om,
at aflivning. herunder slagtning, af visse dyr kun må foretages af en
dyrlæge eller en anden særlig uddannet person.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at dyreværnslovens §
13,
stk.
1, 2.
pkt., om forbud
mod aflivning af
dyr
ved drukning, ikke videreføres i en form, hvor dette gælder alle
dyrearter.
Begrundelsen er, at der for en række laverestående dyrearters vedkommende,
fx insekter og snegle, ikke
synes
at være videnskabelig dokumentation for, at disse føler
smerte og lidelse ved drukning.
Det fremgår videre af lovbemærkningerne, at bemyndigelsen i lovforslagets §
25,
stk.
2,
vil
blive brugt til i bekendtgørelsesform at fastsætte et forbud mod at aflive hvirveldyr,
undtagen fisk, ved drukning. Endelig bemærkes det, at såfremt der senere kommer
videnskabelig dokumentation fof andre dyrearters mulige evne til at føle smerte og lidelse
ved drukning, kan der i takt hermed fastsættes regler for disse.
6
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0023.png
Det Dyreetiske Råd anførte i sin Udtalelse om dyreværnsloven
(2016)2,
at lovgivningen
skal give mening i forhold til den praksis, der generelt anses for acceptabel (s.
12).
Dette
kunne fx gælde den forskel, der er på, om der er tale om aflivning af fx en hund eller en
edderkop. Rådet påpeger dog videre, at der uanset et
evt,
mangelfuldt vidensgrundlag bør
udvises respekt for dyrene som de levende væsener, de er, uafhængigt af deres værdi for
mennesker.
Det Dyreetiske Råd kan på den baggrund tilslutte sig forslaget, men Rådet udliykker
samtidig bekymring for, om dette vil stille hvirvellose dyr endnu ringere end i dag, når
deres interesser skal afvejes mod hensyn til mennesker. Forskningen på netop hvirvellose
dyrs velfærd er stigende i disse år, og Rådet opfordrer derfor til, at denne udvikling følges
nøje, så lovgivningen om nødvendigt kan tilpasses ny viden.
Med hensyn til at fastsætte regler for bestemte aflivningsmetoder drøftede Det Dyreetiske
Råd dette i Rådets Udtalelse om dyreværnsloven
(2016)2
(s.
19-20).
Det Dyreetiske Råd
peger i forlængelse heraf på, at det i en kommende bekendtgørelse om aflivningsmetoder
ikke blot bør fremgå, at drukning er forbudt. Der kan også være behov for at fastsætte
regler i forhold til anvendelse af andre aflivningsmetoder, fx kvælning, frysning og
afhugning af hoveder, der for nogle arter kan resultere i en tilsvarende langvarig
dødsproces.
Vedr.
27:
Operative og lignende indgreb, der kan påføre dyret lidelse,
bortset fra uvæsentlig smerte afforbigående karakter, må kun foretages af
en dyrlæge, medmindre indgrebet er uopsætteligt. Lidelse og smerte skal
begrænses i videst muligt omfang.
stk. : Ministeren kan fastsætte regler om forbud mod visse typer af
operative og lignende indgreb.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at § 4, nr.
i lov om værn for dyr, jf.
lovbekendtgørelse nr. 335 af 8. juli
1983,
stadig er gældende, jf. dTeværnslovens §
32,
stk.
2,
indtil den afløses af regler fastsat i medfør af loven, jf. indeværende lovforslags §
70,
stk.
2.
Bemyndigelsen i den foreslåede §
27,
stk. 5, vil kunne anvendes til at fastsætte
regler, som kan afløse bestemmelserne i den omtalte § 4, nr. 3.
,
Ifølge den omtalte § 4, nr. 3 er det forbudt at bruge andre levende hvirveldyr end fisk som
agn. Det fremgår videre af lovbemærkningerne, at anvendelse af levende fisk som agn
indebærer, at de får sat en krog igennem følsomt væv, hvilket må anses for at være
omfattet af begrebet “operative og lignende indgreb”.
Det Dyreetiske Råd anbefalede i sin Udtalelse om lystfiskeri
(2013)6
et forbud mod brug
af levende fisk som agn (s. 33). Rådet tilslutter sig vurderingen af, at anvendelsen af
levende fisk som agn indebærer indgreb, der må anses for at være omfattet af begrebet
“operative og lignende indgreb”. Den voksende viden om fisk støtter endvidere antagelsen
om, at dette indgreb kan påføre fiskene lidelse, hvilket jf. den foreslåede §
27,
stk.
i
også
taler for at ophøre med at anvende indgrebet i forbindelse med lystfiskeri. Rådet hilser
således velkomment, at de dyrevelfærdsmæssige problemer med denne praksis
anerkendes, og Rådet ser frem til, at muligheden for at forbyde brugen af levende fisk
som agn anvendes.
7
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0024.png
Vedr. §
28,
stk. : Ministeren kan fastsætte regler om hold ogfremvisning af
dyr i cirkus, forlystelsesparker og lignende virksomheder, herunder om
forbud mod hold og fremvisning af visse dyrearter. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om anmeldelse
til
Fødevarestyrelsen af
turné
med dyr, herunder arten og antallet
af
dyr samt turnéplanen.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at den nugældende bestemmelse i dyreværnslovens §
17,
stk. 4, hermed foreslås præciseret og ændret således, at bernyndigelsen til ministeren
til at kunne fastsætte regler
om
forbud mod hold og fremvisning af
visse dyr
i cirkus mv.
også omfatter elefanter og søløver.
Det fremgår videre af lovhemærkningerne, at bemyndigelsen
vil
blive anvendt til at ændre
bekendtgørelse om hold og fremvisning af
dyr
i cirkus mv., således at det fremover
forbydes at holde og fremvise elefanter, søløver og zebraer i cirkus. Det forudsættes, at
der i forbindelse med indførelse af et forbud
vil
blive fastsat passende overgangsregler for
de virksomheder, der i dag driver virksomhed med hold og fremvisning af disse dyr, så
det sikres, at forbuddet ikke kommer til at udgøre et ekspropriativt indgreb.
Det Dyreetiske Råd har ikke i forbindelse med indeværende boring drøftet, hvorvidt der
bør være et forbud mod hold og fremvisning af de nævnte
dyr
i cirkus eller ej. Rådet bar
dog tidligere udtalt sig om hold og fremvisning af
dyr
i cirkus i høringssvar i
20O3
og
20089. Rådet har efter anmodning fra miljø- og fødevareministeren for nylig afgivet
Udtalelse om dyreetiske og dyrevelfærdsmæssige overvejelser i forbindelse med
omplacering af vilde dyr, der har været holdt i cirkus
(2018)10.
Rådet skitserer i udtalelsen
en række muligheder og peger på, at det ved indførelsen af et forbud mod vilde
dyr
i
cirkus er vigtigt at tillade en tilstrækkelig overgangsordning til at kunne sikre en ansvarlig
affiændelse af dyrene.
Vedr. §
29:
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte
regler om forbud mod, at dyr, som er blevet underkastet operative og
lignende indgreb, der har til formål at ændre dyrets udseende, udstilles
eller på anden mådefremvises med henblik på bedømmelse af dyrets ydre,
dets brugsegenskaber ellerfærdigheder.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse har et
bredere anvendelsesområde end dyreværnslovens nuværende forbud i §
ii,
stk.
2,
idet
bestemmelsen ikke er begrænset til hunde, der har været underkastet operative indgreb i
form af hale- og ørekuperinger, men omfatter alle dyr, som er opereret i strid med
lovforslagets §
27,
hvoraf det fremgår, at operative og lignende indgreb, som har til
formål at ændre et dyrs udseende, ikke
må
foretages.
Det Dyreetiske Råd kan tilslutte sig dette.
Vedr. §
i:
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte
regler om, at der i forbindelse med erhvervsmæssigt salg af dyr, bortsetfra
landbrugsdyr og dyr af heste- eller æselarten eller krydsninger deraf,
til
8
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0025.png
private skal udleveres skriftlig information
til
køberen om forsuarlig
pasning og pleje af dyret.
Det fremgår af lovbernærkningerne, at forslaget er en videreførelse af dyreværnslovens §
i8, stk. 3 og 4, dog således at forslaget undtager salg af heste fra kravet om skriftlig
information.
Det Dyreetiske Råd har ved flere lejligheder, senest ved horingssvar til horing om forslag
til lov om ændring af lov om hold af heste i 2o16, peget på, at mange hesteejere ikke har
tilstrækkeligt kendskab til heste, og at dette er et område, hvor der bor sættes ind. Rådet
vil fortsat opfordre til, at der er opmærksomhed på, om hesteejernes vidensniveau kan
løftes gennem lovmæssige tiltag. Rådet anbefaler derfor, at muligheden fastholdes for at
kunne stille krav om udlevering af skriftlig information ved salg af heste.
Rådet foreslår, at formuleringen “landbrugsdvr og dyr af heste- eller æselarten eller
krydsninger heraf’ ændres til det mere præcise “landbrugsdyr og dyr af domesticerede
former afhesteslægten (Equus) eller krydsninger heraf.”
Vedr. § 34: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte
regler om, herunder forbud mod, avl affamilie- og hobbydyr.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at forslaget uændret videreforer dyreværnslovens
§
12,
stk. 3. Det fremgår videre, at bernyndigelsen ikke påtænkes anvendt på nuværende
tidspunkt, men giver mulighed for at fastsætte regler baseret på målhare parametre for
negative avlsegenskaber, såfremt fremtidig videnskabelig viden giver mulighed for at
fastlægge sådanne parametre. Det anføres videre, at bestemmelsen sender et vigtigt
signal om, at enhver, der avler familie- og hobbydyr, skal have fokus på dyrenes velfærd
og sundhed. Formålet med at fastsætte regler i medfør af den foreslåede bemyndigelse er
at sikre bedre velfærd for hunde og andre familie- og hobbydyr, som på grund af
modetrends avles med fokus på visse karakteristika f.eks. lange ører eller meget flad
snude, der kan give sundhedsproblemer for dyrene, som kan kompromittere deres
velfærd.
Det Dyreetiske Råd hilser velkomment, at bestemmelsen videreføres, men finder det
beklageligt, at der ikke umiddelbart er planer om at anvende den. Rådet har ved flere
lejligheder udtalt sig om avl af familie- og hobbydyr. I Udtalelse om avl af dyreracer, hvor
fødselsvanskeligheder vil forekomme hyppigt (1998)11, bemærkede Rådet, at
overvejelserne omkring avl af dyreracer, der med stor sandsynlighed kun kan føde ved
kejsersnit, ikke kun angik Belgisk Blåhvidt kvæg, som udtalelsen tog udgangspunkt i, men
også fx visse hunderacer. I Udtalelse om avl af hunde og katte
(1999)12
drøftede Rådet
både problemer i relation til avlsmål (fx overtypning) og til arvelige sygdomme. I
Udtalelse om familie- og hobbydyr
(2008)13
mindede Rådet om anbefalingerne fra 1999
og pegede på, at Sverige havde indført regler vedrørende avl af hunde og katte. Rådet
henledte i udtalelsen i
2008
samtidig opmærksomheden på, at problemer med arvelige
sygdomme og overtypning også er iagttaget ved avl på andre dyrearter. Rådets
anbefalinger i relation til avl af hunde og katte blev derfor udbredt til at omfatte avl af
familie- og hobbydyr generelt. I høringssvar til horing om forslag til lov om ændring af
dyreværnsloven og lov om dyrlæger
(2014)4
konstaterede Rådet, at problemerne ikke er
9
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0026.png
løst ad frivillighedens vej og tilsluttede sig forslaget om at indsætte en
bemyndigelsesbestemmelse i dyreværnsloven, der gav ministeren mulighed for at
fastsætte regler om avl af familie- og hobbydyr.
Det er således nu
20
år siden, at Det Dyreetiske Råd første gang pegede på problemer i
relation til avl af hunde og senere også i relation til andre familie- og hobbydyr. Rådet
anbefaler, at der indhentes erfaringer fra Sverige og evt, andre lande vedrørende regler
for avl af hunde og katte med henblik på at anvende bestemmelsen i §
32
til at fastsætte
regler i Danmark. Rådet peger i den forbindelse på, at forhold som fx behov for kejsersnit
og operative korrektioner kan indgå i de efterspurgte parametre.
Vedr.
§
38: Ministeren for fødevarer,flskeri og ligestilling nedsætter et råd,
der udfra en etisk vurdering skal følge udviklingen indenfor dyrevelfærd.
Rådet kan afgive udtalelser om spørgsmål inden for dyrevelfærd og
dyree tik. Rådet skal endvidere på ministerens begæring afgive udtalelse
om særlige spørgsmål vedrørende lovgivningen om dyrevelfærd og
dyreetik, herunder rådgive ministeren i forbindelse med fastsættelsen af
regler efter denne lov.
Det Dyreetiske Råd bemærker, at betegnelsen “dyreværn” jf. dyreværnslovens §
25,
i
forslaget til § 38 erstattes med “dyrevelfærd og dyreetik’. Rådet hilser velkomment, at
dyreetik hermed fremhæves i Rådets kommissorium, og at det samtidig også tydeliggøres,
at dyreetiske spørgsmål kan omfatte andet og mere end dyrevelfærd.
§ 4. Ministeren forfødevarer,jiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om
offentliggørelse med navns nævne lse af resultater samt art og omfang af
sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til
dyrevelfærdslovgivningen eller Den Europæiske Unions forordninger om
forhold, som er omfattet af denne lov. Ministeren kan herunder fastsætte
regler om, at klage ikke har opsættende virkning.
Stk.
2.
Ministeren kan fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken
fonn registreringspligtige virksomheder med erhvervsmæssig handel med
dyr, opdræt af dyr eller formidling af dyr samt dyrepensioner og
dyreinternater skal gøre kontrolresultater efter stk.
i
tilgængelige for
offentligheden, herunder på hvilke betingelser virksomheder kan fritages
for pligten
til
at gøre kontrolresultater tilgængelige.
Stk.
3. Ministeren kan fastsætte regler om formen for og omfanget af
offentliggørelsen,
herunder
at offentliggørelsen kan ske i elektronisk form.
Ministeren kan bestemme, at visse resultater ikke skal offentliggøres.
Stk.
4. Ministeren kan bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af
et
af ministeren
oprettet
elektronisk
informationssystem
om
kontrolresultater. Til
brug
for offentliggørelse kan ministeren på ethvert
tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel enke Itstående oplysninger
som masseoplysninger fra informationssystemet til en ubestemt kreds af
modtagere. Enhver har adgang tilfra infornzationssystemet atfå meddelt
oplysninger, som enten har været offentliggjort, eller som skal
10
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0027.png
offentliggøres. Adgangen omfatter såvel enkeltstående oplysninger som
masseoplysninger.
Det fremgår af lovemærkningerne, at regler for offentliggørelse skal fastsættes under
hensyntagen til anden lovgivning om offentlighed og databeskyttelse. Der nævnes også
visse kriterier, der skal være opfrldt, hvis fx navne skal offentliggøres. Det Dyreetiske Råd
bemærker, at et af disse kriterier er, at der skal være samfundsmæssige hensyn, som taler
for at etablere en offentliggorelsesordning, og at disse samfundsmæssige interesser skal
være så tungtvejende, at ordningen på trods af karakteren af de oplysninger om 1’siske
og juridiske personer, som kan forventes offentliggjort under ordningen bor etableres.
Rådet finder, at forbrugeres muligheder for at kunne til- og fravælge virksomheder i
relation til dyrevelfærdsmæssige hensyn bor tælle som en sådan tungtvejende interesse,
der fremmer den største og hurtigst mulige offentliggørelse.
—
—
Vedr. §58, Stk. : Forsøg på overtrædelse aflÇ 6 eller 7 kan straffes.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at forslaget som noget nyt i forhold til den gældende
dvreværnslov indebærer, at forsøg på at anvende levende dyr ved øvelses- og
kapskydninger
(
6) kan straffes. Miljø- og Fødevareministeriet finder det
hensigtsmæssigt, at forsøg på overtrædelse af bestemmelsen bor kunne straffes, idet
anvendelse af levende dyr til øvelses- og kapskydning må forventes at kunne påføre
dyrene væsentlig smerte og lidelse. Lovforslagets § 7 fastsætter et forbud mod dyrekampe
og et forbud mod afholdelse af dyrekampe. Lovforslagets § 58, stk. 5 viderefører
muligheden for at kunne straffe forsøg på at lade en hund deltage i hundekampe og
afholdelse afhundekampe, dog således at forbuddet udvides til at gælde for alle dyr.
Det Dyreetiske Råd kan tilslutte sig dette.
Med venlig hilsen,
Stine B. Christiansen
Sekretariatsleder
Horingssvar af i6. november 2018 til boring over forslag til dyrevelfærdslov:
https://detdvreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/puh/hent-rilipuhlication/hoeringssvar-om
dyrevelfaerdsloven-2o18/
Udtalelse om dyreværnsloven
(2016):
https: //detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/yub/bent-fil/publication/udtalelse-om
dvrevaetnsloven-2o i6/
2
3
Dyreetik, dyrevelfærd og Det Dvreetiske Råd
(2016):
arbejdet-i-det-dvreetiske-raad-2o15/
Udtalelse om brug af dyr til re•vi1ding ved naturforvaitning (2018):
https: //detdyreetiskeraad.dk/udtaIeiser/udtaeIse/puh/hent-fih/pub1ieation/udtaIe1se-om-brug-af-dyr-tiI-
rewilding-ved-naturforvaltninp-2oifl/
11
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0028.png
Horingssvar at i6. juni 2016 til boring om forslag til lov om ændring af lov om hold afheste:
https: //detd\Teetiskeraad.dk!udtalelser!udtalelse/pub!hent-fil/publication/hoeringssvar-om-hesteloven
5
6
Udtalelse om lystfiskeri
(2013):
7 Udtalelse om katte
(2004):
https:
fldetdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse!nub
/hent-fiI
/oublication/udtalelse-om-katte-2004/
5Høringssvar at
12.
september
2003
til horing om Rådet vedrørende hold af særlige dyrs udtalelse af
21.
juli
2003
om fremvisning af vilde dyr i cirkus mv.:
20o/
9
Horingssvar at
2.
december 2008 til horing over rapport om hold og fremvisning af dyr i cirkus m.v.:
cirkus2008i
Udtalelse om dvreetiske og dyrevelfærdsmæssige overvejelser i forbindelse med omplacering af vilde dyr,
der har været holdt i cirkus (2018).
‘°
irk1sdw-2o18
Udtalelse om avl af dyreracer, hvor fødselsvanskeligheder vil forekomme hyppigt
(1998):
racer-hvor-foedselsvanskeIiheder-vil-forekomme-hpigt-igpS/
Udtalelse om avl at hunde og katte
(1999):
bums: //detdvreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/hent-fll/publication/udtalelse-oin-avl-af-hunde
og-katte-igog /
12
‘3
Udta1else om familie- og hobbydyr
(2008):
dT-2oo8
Høriugssvar af 28. november
2014
til horing om forslag til lov om ændring af dyreværnsloven og lov om
dyrlæger:
hus://detdvreetiskeraad.dk/udtalelserkidtaMse/uub/hent-fih/uuhUcation/hoeringssvar-om—
çvaernsloven- og- dvrlae geloven
-2014!
14
12
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0029.png
Transport
30.
september
2019
Fodevarestvrelsen
Danish Transport Federation
Heringssvar vedrørende forslag til dyrevclfærdslov
DI Transport har modtaget ovennævnte forslag i høring og har følgende bemærkninger
til den del af lovforslaget, der knytter sig til transport af dyr:
Klippekortsordning
DI Transport kan støtte en afskaffelse af klippekortsordningen for dyretransport, da
evalueringer har vist, at ordningen ikke har nogen nævneværdig effekt, samt at den er
konkurrenceforvridende overfor danske transporh’irksomheder.
De meget høje sanktioner for dyretransporter har være med til at skræmme chauffører
og vognmænd væk fra branchen. DI Transport kan derfor støtte ændringen, således at
chaufføren som udgangspunkt kun kan ifalde ansvar, såfremt chaufføren har personligt
ansvar for skaderne på dyrene.
Trunsportegnethed og gentagelseseffekt
DI Transport støtter en høj dyrevelfærd. Men lovforslagets forslag til bødestorrelser for
transport af
dyr
med bøder fra
7.000
kr. og op til
40.000
kr. er ikke proportionale og
står ikke i rimeligt mål med, hvad en transportvirksomheder har af økonomisk vinding
ved at transportere et ikke-transportegnet dyr. Dette skal ses i sammenhæng med, at der
er en alt for stor vilkårlighed i vurderingen af transportegnethed og sigtelserne.
Desværre løser lovforslaget ikke hverken de meget store problemer, der er i sager med
transportegnethed, eller bidrager
til
bedre dvrevelfærd.
DI Transport har samme med 3F Transport, Landbrug og Fødevarer, Dansk Erhverv,
DTL og lTD rejst problemerne over for skiftende fødevareministre,
jf.
brev af 28.
september
2012
til daværende fødevareminister Mette Gjerskov og brev af
13.
april
2018
til daværende fodevareminister Esben Lunde Larsen.
Det bør først og fremmest være kndmanden (leverandøren), der har det primære
ansvaret for, om et
dyr
er transportegnet. Landmanden har normalt haft dyTet flere
uger, inden f.eks. et
svin
sendes afsted til transport, mens transportvirksomheden og
chaufføren kun ser svinet ganske kortvarigt i forbindelse med pålæsning.
H. C. Andersens Boulevard 18
1787 København V
Danmark
(.45) 3377 3377
transport®di.dk
transportdidk
CvR; 1607 7S93
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0030.png
Dertil kommer, at landmandens gevinst ved en overtrædelse er markant større end
transportvirksomhedens på det enkelte dyr ved at sende et ikke transportegnet
dyr
afsted på en dvretransport.
Hvis
sanktionerne for transportegnethed skal have præventiv effekt og forbedre
dyrevelfærden, så skal landmandens bøde derfor være markant højere end
transportvirksomhedens.
Lovforslaget går i den modsatte retning, da forslaget giver mulighed for, at landmanden
kan fritages for sanktioner i sager om dyrs transportegnethed. Dette mener DI Transport
er helt urimeligt og vil føre til dårligere dvrevelfærd.
Derfor mener DI Transport, at den eneste måde til at reducere antallet af transporter
med dyr, der ikke er transportegnede, er at indføre et objektivt ansvar for landmanden
for dyrs transportegnethed, således at landmanden altid får bøde i tilfælde af, at der er
sendt dyr afsted, der ikke er transportegnet.
De store problemer knyttet til sager om transportegnethed bliver kun værre af den store
vilkårlighed, der er i vurderingen af om et dyr er transportegnet.
Det fremgår af Fodevarestvrelsens evaluering af ansvarsfordelingen ved
transportegnethed fra marts
201$,
at “Transportegnethedsvurderin gen bero,’ altid på
en konkret vurdering af hvert enkelt dyr, og ved den skønsudovelse kan der
være
en
risiko for, at forskellige personer lægger vægt på forskellige elernentei når den
konkrete vurdering foretages.”
Det vil sige, at de meget bøje boder i sager om transportegnethed bliver givet på
baggrund af skøn,
som
man fra stvrelsens side ved er individuelt og kan variere
fra
person
til
person.
Transportvirksomhederne oplever eksempelvis at blive sanktioneret for transporter,
hvor en dyrlæge på påLægningsstedet
har
erklæret dyrene for transportegnede, men hvor
en anden dyrlæge på slagteriet når til den modsatte konklusion. Det er ikke rimeligt at
forlange, at en chauffør skal underkende en dyrlæges vurdering på samlestedet hos
landmanden. En dyrlægeattest bør således kunne frikende chauffør og vognmand for
strafansvar.
Dl Transport skal endvidere anbefale, at det eksplicit fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, at transportvirksomhederne ikke kan straffes for transportegnethed i sager,
der vedrører skjulte skader. Sådanne skader er i sagens natur ikke synlige for chaufføren
ved pålæsning på transporterne. DI Transport er blevet forelagt sager, hvor
transportv-irksomheder er blevet sigtet for skjulte skader, der først er opdaget efter, at
dyret er slagtet. Dette er åbenlyst urimeligt.
Fødevarestyrelsens kontrolvejledning, bilag
2,
indeholder en eskalering af sanktioner
ved gentagelser. Samtidigt er der ingen forældelsesfrist for tidligere forseelser. Det
betyder, at selv små fejl, der normalt kun giver en indskærpelse/påtale, medfører en
bødestraf. Dette rammer især store virksomheder med mange transporter af mange dyr.
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0031.png
De nuværende gentagelseseffekter i kontrol og bøder tager ikke højde for, hvor mange
vogne og chauffører den enkelte virksomhed har og hvor mange dyr, den enkelte
transportvirksomhed transporter. Det er ikke rimeligt, at virksomheder, der har meget få
fejl pr. antal transporterede
dyr,
skal straffes markant hårdere end virksomheder med
langt flere fejl pr. antal transporterede
dyr.
DI Transport er derfor yderst betænkelig ved lovforslaget bemærkninger om endnu
højere bøder ved gentagelser og systematiske overtrædelser, samt absolut kumulation.
DI Transport skal derfor foreslås, at det indskrives i bemærkningerne til lovforslaget, at
eskalering i kontrol og boder ikke gælder for transportvirksomhederne, eller at der
indføres proportionalitet i forhold til antallet af chauffører, transport og vogne, eller at
gentagelseseffekt og eskalering af sanktioner kun finde anvendelse i meget grove sager,
og ikke ved simple sager, der normalt ikke giver bøde. Samtidigt skal der indføres en
forældelsesfrist, så det kun er gentagelser inden for de seneste tre år, der medregnes.
Samlet set mener Dl Transport, som det fremgår, at der hør ske flere ændring af
sanktioner i sager om transportegnethed for dyretransport, end det lovforslaget lægger
op til.
Med venlig hilsen
Rune Noack
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0032.png
DYREVÆRNS-ORGANISATIONERNES SAMARBEJDS-ORGANISATIQN
Doso
Miljø- og Fødevareministeriet
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
2600 Glostrup
RØRHOLMSVEJ 5
HOSTEFIKOB
2970 HØRSHOLM
Tlf. 24776497
E-mail. [email protected]
Høsterkøb den 30. september 2019
Vedr.: Høringssvar vedr, forslag til dyrevelfærdslov i.nr. 2019-15-30-00008
Overordnede bemærkninger:
DOSO mener
fortsat,
som meddelt i forbindelse med høringen i november 2018, at en
strukturel forenkling at love og bekendtgørelser ifm. dyrevelfærd er positivt, og vi kan
tilslutte os den opdeling at lovene, som lovudkastet foreslår.
Den foreslåede rammelov giver i over 50 stykker og paragraffer Ministeren for fødevarer,
fiskeri og ligestilling beføjelse til at fastsætte de nærmere regler omkring
dyrevelfærdsmæssige krav og foranstaltninger. Dermed gives der meget store beføjelser til
den til enhver tid siddende minister, idet ændringer i loven nu ikke behøver at blive forelagt
for Folketinget, men kan ske gennem bekendtgørelser. Procedurerne omkring tilblivelsen af
bekendtgørelserne er dog usikre.
Således står der på side 103-104 i lovforslaget:
-
-
“de
berørte
interessenter inddrages i udarbejdelsen af bekendtgørelser, som vedrører forhold, der har
betydning for de pågældende interessenter.
[,..]
Den praktiske gennemførelse at inddragelsen
vil
afhænge af den konkrete lovgivning, der er tale om.”
DOSO mener, at denne formulering rummer stor usikkerhed, for hvem skal afgøre hvilke
forhold, der har betydning for hvilke interessenter? Og hvilke kriterier lægges der til grund
for afgørelserne?
i
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0033.png
DYREVÆRNS-ORGANISATIONERNES SAMARBEJDS-ORGANISATION
Oa lovens primære intentioner er at beskytte dyrene, vil enhver ny bekendtgørelse
have betydning for dyreværnsorganisationerne. Derfor mener vi,
at dyrevelfærdsorganisationerne altid skal inddrages i forhandlinger om
ændringer/bestemmelser af regler af både indgribende og mindre indgribende
karakter, fordi reglerne altid vedrører forhold, der har betydning for dyrene.
DOSO understreger, at den forenklede lovstruktur under ingen omstændigheder
må forringe beskyttelsen af dyrene. Der skal være tale om minimumsregulering,
så der ikke fastsættes en ringere retsbeskyttelse, end den dyrene i forvejen er sikret
gennem dyreværnsloven.
DOSO
R\JRHGL{tVEu
5
HØSTERKOB
2970 HØRSHOLM
Til. 24776497
E-maii doso@doso dk
DOSO kan i den forbindelse tilslutte sig Ministeriets planer om, at loven først træder i kraft
samtidig med de respektive bekendtgørelser.
0050 har følgende specifikke bemærkninger til det foreliggende forslag:
§1
DOSO glæder sig over den nye formulering, således det nu klart fremgår at denne paragraf
og de efterfølgende, at lovens formål er at fremme god dyrevelfærd for alle dyr, og at dyr
skal behandles som levende væsener og bedst muligt beskyttes mod bla. smerte.
Men dyr har også en værdighed, som skal respekteres uanset den værdi, dyret har for
mennesket. Derfor ønsker
DOSO,
at der i denne paragraf tilføjes en bemærkning om, at alle
dyr har en egenværdi, uanset den nytteværdi de må have for mennesket.
§2
DOSO ser gerne, at der i denne paragraf sker en præcisering at termerne “bedst muligt”
og “væsentlig ulempe”. Hvad skal disse formuleringer sættes i relation til? Bedst muligt
i forhold til hvad? Og væsentligt i forhold til hvad?
§19.
DOSO glæder sig ligeledes over, at det tidligere stk. 2 er udgået således, at landbrugets
inddragelse i forbindelse med nye regler sker på samme tidspunkt, som for andre
interessenter, herunder dyreværnsorganisationerne.
2
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0034.png
DYREVÆRNS-ORGANISATIDNERNES SAMARBEJDS-ORGANISATION
DOSO kan tilslutte sig forslaget i
§
19, stk. 2 om, at der fastsættes passende
overgangsordninger. Men vi gør opmærksom på, at der ikke altid er enighed om,
hvad der anses som “rimelig tid til at omstille sig”. Det sker alt for ofte, at hensyn til
mennesker automatisk tilsidesætter hensyn til dyr, og at hensyn til dyr kun inddrages
som en sekundær overvejelse.
DOSO
ROR. HOLMSVEJ 5
HØSTERKO8
2970 HØRSHOLM
Tlf. 24776497
E-mail. [email protected]
Derfor foreslår DOSO følgende ordlyd i
§
19, stk. 2: “Ved fastsættelse af regler efter
stk. i om dyr i landbruget skal der fastsættes overgangsordninger, der sikrer, at
landbruget får rimelig tid til at omstille sig samtidig med, at dyrenes velfærd tilgodeses.”
§43, stk.3
DOSO mener ikke, at ejere at akvakulturbrug skal undtages for egenbetaling for kontrol at
dyreveltærd. Akvakulturbrug bør være omfattet at den ordinære velfærdskontrol, så de ikke
undtages fra egenbetalingen.
§49, stk.3.
“Ministeren kan fastsætte regler om formen for og omfanget at offentliggørelsen,
herunder at offentliggørelsen
DOSO finder, at der i videst omfang bør udøves offentlighed i forvaltningen, og at
offentliggørelser i henhold til Dyrevelfærdsloven kan foregå indenfor allerede gældende
regler efter anden lovgivning om hvilke oplysninger, der kan offentliggøres. DOSO finder, at
det bør være Folketinget, der træffer afgørelse om eventuelle begrænsninger i
offentliggørelse af resultater samt art og omfang at sanktioner på grundlag af gennemførte
kontroller jf dyrevelfærdslovgivningen. Eventuelle udfordringer med oplysninger om
administrativ versus fysisk kontrol finder DOSO må kunne fremgå på anden vis i selve
rapporteringssystemet, så der ikke opstår forvirring om, hvad der er foretaget.
DOSO finder desuden, at offentliggørelse af resultater af fysiske kontroller bør være
tilgængelige på internettet, snarest efter resultaterne foreligger.
§S2 Klage
I denne sammenhæng har DOSD allerede ved brev af 4. juli gjort Ministeren
opmærksom på, at vi i forbindelse med udarbejdelse af ny dyrevelfærdslov
-
—
3
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0035.png
______________
DYREVÆRNS-ORGANISATIONERNES SAMARBEJDS-ORGANISATION
fandt det vigtigt, at DOSO og andre landsdækkende dyreværnsforeninger bliver
klageberettiget, og dermed fuldt ud får hjemmel til at varetage dyrenes interesser.
DOSO har noteret sig Ministerens svar, men vi finder det fortsat uhensigtsmæssigt,
at man ikke tydeligt har denne mulighed, og dermed kan tælle som part i tilfælde,
RØRHOLMSVEJ 5
hvor vi står som anmelder at formodede overtrædelser at Dyrevelfærdsloven. DOSO vil
HOSTERKØB
2970 HØRSHO
derfor fortsætte dialogen med Ministeriet med henblik på at sikre dyreværnsforeningerre
24776497 LM
E-mail. [email protected]
bedre mulighed for at følge rejste sager om overtrædelser af loven.
Med venlig hilsen
DOSO
Peter MoHerup
Formand
Birgith Sloth
Biolog og rådgivende konsulent
4
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0036.png
/DTL
DANSKE
VOGNMÆND
Fød
eva restyre Isen
Stationsparken
2600 Glostrup
Deres ref.: Journalnummer 2019-15-30 0008
Dato: 30.09.2019
Høringssvar vedrørende forslag til dyrevelfærdsiov
DTL Danske Vognmænd støtter hensynet til at skabe forenklinger ved at samle en række love på
dyrevelfærdsområdet i den nye dyrevelfærdslov. Nedsættelse af antallet at love på området vil i sig
selv være en forenkling til glæde for interessenterne.
—
I forhold til det konkrete lovforslag, vil DTL forholde sig til de bestemmelser, der vedrører transport af
dyr.
DTL vil benytte lejligheden til at fremføre sin grundlæggende holdning om, at der på nuværende
tidspunkt hersker en ulogisk og urimelig ansvarsfordeling mellem parterne vedrørende spørgsmålet
om dyrs transportegnethed, når landbrugsdyr eksempelvis transporteres mellem landbrug og slagteri.
Ansvaret for, at dyrene er egnede til transport, påhviler i dag både chaufføren, vognmanden og
landmanden, og overtrædelser straffes med store bøder.
I
praksis er det vanskeligt for chaufføren og
vognmanden at toretage en fuldstændig kontrol at dyrenes transportegnethed, fordi dette skal ske i
den kortvarige pålæsningsfase, som ofte er hektisk og hvor vejrlig, lysforhold mv. begrænser
mulighederne.
DTL ønsker, at ansvarsfordelingen mellem de tre parter- landmand, chauffør og vognmand -justeres,
så vognmanden og chaufførens ansvar koncentreres om de aktiviteter, der har med selve transporten
at gøre, herunder forhold vedrørende på- og aflæsning.
Det bør være landmanden, som kender dyrene fra en længere periode, der er den nærmeste til at
bære ansvaret for, at dyrene er i en tilstand, som gør dem egnede til transport. DTL har fået
tilkendegivelser fra både landbruget og dyrebeskyttelsesorganisationer om dette spørgsmål, og det er
DTLs klare opfattelse, at der er bred opbakning til DTL’s ønske.
DTL glæder sig i den forbindelse over, at lovforslaget afskaffer den såkaldte klippekortsordning for
dyretransportører. DU er enig i bemærkningerne til lovforslaget om, at klippekortsordningen har
udgjort en urimelig forskelsbehandling mellem danske og udenlandske chauffører.
Derudover mener DU, at klippekortsordningen sammen med ovennævnte ulogiske ansvarsfordeling
vedrørende transportegnethed udgør en arbejdsmiljømæssig belastning af chaufførerne og
vognmændene, og at dette er en trusser mod kvaliteten at transportopgaven. Det er vigtigt for
dyrevelfærden, at transporten er at høj kvalitet og udføres af erfarne og kompetente chauffører.
Risikoen for at blive pålagt et stort ansvar og bøde for forhold, der ligger uden for chaufføren og
Dansk Transport og Logistik
Grønningen
17
Postboks
2250
DK-ioig København K
Tel.
Fax
7015 9500
7015 9502
[email protected]
www.dtl.eu
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0037.png
tiDTL
DANSKE
VOGNMÆND
vognmandens kontrol, er skadeligt for arbejdsmiljøet og har negative konsekvenser for rekruttering til
branchen og fastholdelse af gode, erfarne chauffører og vognmænd.
Med venlig hilsen
Søren Büchrnann Petersen
Dansk Transport og Logistik
Grønningen
17
Postboks
2250
DK-ioag København K
Tel.
Fax
7015 9500
7015 9502
dtl@dtleu
wwwdtl.eu
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0038.png
DYRENES
BESKYTTELSE
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0039.png
DYRENES
BESKYTTELSE
Baggrund
Med henvisning til høringsbrev af 03-09-2019, hvormed Fødevarestyrelsen (i relation til
‘Lovkompas’) lægger forslag til Dyrevelfærdslov på Høringsportalen (j.nr. 2019-15-30-00008),
skal Foreningen hermed bemærke, som følger:
Generelle bemærkninger
Indledningsvis vil Dyrenes Beskyttelse gerne kvittere Ministeren for en række væsentlige
dyrevelfærdsmæssige forbedringer i det fremsatte forslag til Dyrevelfærdslov, herunder en
forbedret formålsparagraf, ophæng til krav om mærkning og registrering af feks. katte,
ligestilling af relevante interessenter, konkrete initiativer vedr, forbud mod vilde dyr i cirkus,
udvidelse af forbud mod udstilling af kosmetisk opererede dyr samt påtænkt krav om
artsfælleskontakt til heste.
Dyrenes Beskyttelse (DB) er af den opfattelse, at det overordnede princip for strukturering at
lovgivning på dyreveltærdsområdet skal være at sikre bedst mulig beskyttelse af dyr.
DB anerkender, at bemyndigelsesbestemmelser giver mulighed for en mere fleksibel
tilpasning af regelsættet på baggrund at feks. ny viden.
Omvendt finder Foreningen, at det fortjener opmærksomhed, at dyrevelfærden fremover
primært reguleres på administrativt niveau, hvorved ændringer ikke underlægges samme
politiske og demokratiske kontrol, som en Iovbehandling er udtryk for. Dertil kommer, at der
ved fremtidige bekendtgørelsesændringer med fordel kan inkluderes konsekvensvurdering at
ændringerne, ift. økonomi, miljø og administration som ved lovændringer.
DB finder anledning til at understrege, at forudsætningen for arbejdet med Lovkompas er, at
der ikke sker tilbageskridt for dyrevelfærden, i.e. at der ikke som følge af denne proces må
ske forringelser at indhold i lovgivningens dyrebeskyttelsesbestemmelser.
Vedr.: Formålsparagraf
§
i
Dyrenes Beskyttelse ønsker, at Lovkompas bliver anledningen til, at en moderne
‘Dyrevelfærdsiov’ kan erstatte den hidtidige ‘Dyreværnslov’. DB er at den opfattelse, at der er
meget mere end dyreværn knyttet til begrebet ‘dyreveltærd’, så hensigten er bestemt
sympatisk.
DB anerkender, at der er visse forbedringer i den foreslåede
formålsparagraf,
men kan godt
se, at denne kan præciseres yderligere, herunder i relation til dyr som “sansende væsener’,
for helt at kunne afspejle ambitionen for en moderne dyrevelfærdslov. DB foreslår derfor
følgende formulering:
“Formålet med loven er at sikre dyrebeskyttelse og at fremme god dyre velfærd
samt respekt for dyr. Loven gælder for alle dyr. Dyr er sonsende væsener, som
2
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0040.png
DYRENES
BESKYTTELSE
har en egenværdi uafhængigt af den nytteværd som de måtte have for
mennesker. Dyr skal derfor holdes under forhold, hvar deres behov tilgodeses,
herunder sikres mulighed for at udføre den naturlige adfærd som knytter sig til
deres an.”
I relation til omtale af dyr som
“sonsende
væsener” (i.e. ‘sentient beings’) henvises der til EU’s
lovgivning (Lissabon-traktaten), som følger:
TRAKTATOM
DEN
EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE
FØRSTE DEL PRINCIPPERNE
AFSNIT II ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 13 (tidligere pratokollen om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd)
*Hensyn til dyrevelfærd i EV’s politikker
Når Unionens politikker inden for landbrug, fiskeri, transport, det indre marked,
forskning og teknologisk udvikling samt rummet fastlægges og gennemføres, tager
Unionen og medlemsstaterne fuldt hensyn til velfærden hos dyr som følende
væsener, samtidig med at de respekterer medlemsstaternes love og administrative
bestemmelser samt deres skikke, navnlig med hensyn til religiøse ritualer, kulturelle
traditioner og regionale skikke.
—
—
Engelsk version af ovennævnte
Artikel
13:
In farmulating and implementing the Union’s agriculture, fisheries, transport,
internal market, research ond technolagical development and spare policies, the
Union and the Member States jjgjj, since animals ure sen tjent beings, poyfull
regard to the welfare requirements of animals, while respecting the legislative ar
administrative provisions and custams of the Member States relating in particular
to religious rites, cultural traditions ond regional heritage.
DB Ønsker at henlede opmærksomheden på, at det at være “sansende” ikke nødvendigvis
indebærer en intellektuel bearbejdning at “følelsen”, men afspejler, at alle dyr sanser deres
omverden via diverse sanseindtryk.
Vedr.: Aflivning
DB er modstander at, at drukning ikke længere nævnes eksplicit. DB mener, at tvivlen bør
komme dyrene til gode, og at der således lægges op til en forringelse at eksisterende
lovgivning på området, Dyr, der kan drukne, bør omfattes af et sådant forbud, herunder også
hvirveiløse dyr, som f.eks. insekter og snegle, uanset at der ikke pt. måtte forefindes
videnskabelig dokumentation for, at disse føler smerte og lidelse ved drukning.
DB er endvidere bekymret for retorikken, omtale og italesættelse af begrebet “skadedyr”, og
at effektivitet i skadedyrsbekæmpelse vejer tungere end (velfærdsmæssige) hensyn til dyret.
Alle dyr bør være omfattet af forsvarlig dyrebeskyttelse, som reguleret i Dyreveltærdsloven
m.v. Man må aldrig glemme, at der er tale om levende og sansende væsener, uanset
nytteetiske hensyn; hvad enten der er tale om aflivning af f.eks. rotter el. aflivning af et stort
antal dyr i forbindelse med bekæmpelse af en alvorlig, smitsom sygdom,
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0041.png
DYRENES
BESKYTTELSE
uddannelseskrav vedr. dyrevelfærd til andre personer (end den virksomhedsansvarlige), som
er beskæftiget med landbrugsmæssigt hold af pelsdyr.
Generelt er det afgørende vigtigt, at alt personale, som har betydning for dyrenes velfærd, er
tilstrækkeligt vidende og erfarne; uddannelse er et kardinalpunkt. DB mener, at det er den
forkerte retning, som der lægges op
til
at bevæge sig i. Krav om uddannelse af andre end den
besætningsansvarlige bør tværtimod udbredes til alt personale, som er involveret
pasning og
håndtering mv. af dyr.
Vedr.: Egenkontrol
nuværende Dyreværnslov, jf. § 4b og 24e. Egenkontrol er vigtig, når det kombineres med
uvildig kontrol og er en fin indikator på drift/management (landmandskab).
—
Vedr.: Uddannelse
Uanset aftale i Veterinærforlig Ill er DB
ikke positivt indstillet over for ophævelse af
-
DB mener ikke, at bemyndigelsesbestemmelsen vedr. egenkontrol bør fjernes fra den
Vedr.: Klageadgang
Der bør indføres bestemmelse om, at organisatiDner (feks. dyrevelfærdsorganisationer) kan
være klageberettigede på dyrenes vegne (Kap. 16). Da dyr er umælende, levende og sansende
væsener (jf. § 1), som ikke er i stand til at tale deres egen sag, bør dyrevelfærdsorganisationer
betragtes som klageberettigede
i relation til varetagelse
at dyrenes
tarv,
eftersom disse ikke
har andre, som forsvarligt kan tage vare på deres interesser uden samtidigt at varetage
andre hensyn. Dyrevelfærdsorganisationer bør
på denne baggrund sikres relevant
klageadgang.
DB opfordrer til, at anvendeligheden af ombudsmands-institutionen, med tanke på en
egentlig ‘dyreombudsmand’, overvejes i relation til klager på vegne af dyr mv.
-
Vedr.: TingsliggØrelse af dyr
DB kan konstatere, at der er visse aspekter vedr, omtalen at dyr
i
høringsmaterialet som
bidrager til ‘tingsliggørelse’ af dyr, herunder den manglende anerkendelse at dyr som
følende/sansende væsener
(jf.
§
1-2), tilsidesættelse at det generelle forbud mod drukning
at dyr, italesættelsen at ‘skadedyr’ som et fleksibelt og belejligt definérbart begreb, der kan
tilsidesætte enhver form for dyrebeskyttelse i et “højere” formåls tjeneste, manglende
klageadgang. I det hele taget ønsker DB et opgør med ‘tingsliggørelse’ at dyr i lovgivning
generelt.
uddannelseskrav til personer som er ansvarlige for dyrevelfærd i praksis samt mangelfuld
Vedr.: Klippekortordningen for dyretransporter
Dyrenes Beskyttelse henstiller til, at Klippekortordningen for dyretransporter (jf.
§
29a-k i
nuværende Dyreværnslov) videreføres, jf. § 62-69 i forslag til Dyrevelfærdslov.
De mange hundrede klip samt ikke mindst den præventive effekt har klart vist
Klippekortordningens berettigelse. Myndighedernes gentagne evalueringer af
Klippekortordningen har demonstreret den alt for ringe udveksling af oplysninger mellem
Fødevarestyrelsen og Politiet, men ikke sandsynliggjort at ordningen principielt ikke fungerer
(om end funktionaliteten klart kan forbedres, hvis myndighederne gensidigt informerer
-
-
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0042.png
DYRENES
BESKYTTELSE
hinanden vedr. transportvirksomheder og chauffører, herunder i relation til
autorisation/transportvirksomheder, godkendelsescertifikater/køretøjer og
kompetencebeiser/førere mv.).
Justitsministeriet har i forbindelse med etableringen at Klippekortordningen sikret sig, at
denne naturligvis er lovmedholdelig, også i relation i EU-ret.
Det bemærkes, at Klippekortordningen indgår i det materiale, som Rigsrevisionen har fået
stillet til rådighed i forbindelsen med den igangværende granskning af dyretransportområdet.
Vedr.: DyretorsØgsloven
I relation til
Dyreforsøgsloven
bør det almengyldige lovtekniske/juridiske princip om, at
undtagelser til en almindelig lovregel ske i umiddelbar tilknytning til denne, gøres gældende.
Det er en sund praksis, at dyrevelfærdsmæssige forhold, også for forsøgsdyr, har ophæng i
Dyrevelfærdsloven; dyrs oplevelse af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe
erjo heller ikke afhængigt at til hvilket formål (aktivitet) de anvendes (eg. forsøgvs.
produktion). Så en adskillelse giver heller ikke mening ud fra et dyrefagligt synspunkt. Det er
derfor både mest logisk og korrekt at inkorporere forsøgsdyrsdelen i en samlet
Dyrevelfærdsiov, ligesom i feks. Sverige.
DB mener derfor ikke, at ‘Lov om dyreforsøg’ og ‘Lov om kloning og genmodificering af dyr
mv.’ fremover skal bestå, hverken som selvstændige eller samlet
i
én lov.
DB’s opfattelse understøttes af Ekspertpanelets rapport fra december 2017, hvoraf det
fremgår, som følger:
“Dyreforsøgsloven indeholder undtagelser fra de generelle regler i
dyreværnsloven. Udfra almindelige lovtekniske principper bør undtagelser til en
almindelig lovregel helst ske i umiddelbar tilknytning til denne.”
“Den norske, svenske og estiske dyre velfærdslov indeholder regler om
dyreforsøg.
Vedr.: Hundeloven
DB henstiller til, at også
Hunde)oven
indarbejdes i den samlede Dyrevelfærdslov. Det giver
ingen dyrefaglig mening at give hunde en særstatus i relation til andre dyr. (Alle dyr er lige for
Dyreværnsloven/Dyrevelfærdsloven).
Såfremt det mod forventning alligevel besluttes at opretholde en særskilt Hundelov, vil DB
opfordre til, at denne “tømme?’ for dyrevelfærdsmæssige regler, som så kan overføres til
administrative forskrifter med ophæng i Dyrevelfærdsloven.
Det bemærkes, at der br anvendes samme princip for strukturering af lovgivningen for
hunde som på hesteområdet, da opbygningen af de nuværende regler har principielle
lighedstræk (med dels dyrevelfærdsbestemmelser, dels andre bestemmelser): i.e.
detailbestemmelser bør derfor henlægges til en artsspecifik bekendtgørelse.
DB noterer sig, at det kan lade sig gøre at overføre regler vedr, lovpligtig ansvarsforsikring
og
objektivt erstatningsansvar fra Hesteloven til Mark- og Vejfredsloven. Noget tilsvarende vil
kunne organiseres i relation til Hundeloven.
5
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0043.png
DYRENES
BESKYTTELSE
Øvrige generelle bemærkninger
DB skal venligst anmode om, at der fremlægges en tidsplan for udrulning af Lovkornpas,
herunder i relation til rækkefølgen af de påtænkte justeringer.
Det er at afgørende betydning, at der gives tilstrækkeligt lange tidsfrister til at sikre
interessenternes mulighed for at påvirke processen, i kraft af høringssvar mv.
DB finder, at der skal være fuld åbenhed og transparens omkring en proces med så store
ændringer at lovstrukturen, som der er lagt op til.
DB skal derfor opfordre til, at der nedsættes et interessentudvalg, som holdes tæt orienteret
om og får mulighed for at påvirke det videre arbejde med Lovkompas.
—
—
DB er tilhænger af, at der ikke sker svækkelse af de nuværende danske regler på
dyrevelfærdsområdet. I det omfang det er muligt, bør Danmark derfor arbejde for udbredelse
og sikring af et fælles højt beskyttelsesniveau på dyrevelfærdsområdet i internationale
sammenhænge. DB ønsker, at der i videst muligt omfang gives mulighed for, at der kan
fastsættes nationale særregler, som sikrer bedre dyrevelfærd.
Dyrenes Beskyttelse indgår selvfølgelig gerne i en dialog om ovenstående emner mv.
Med venlig hilsen
Britta Riis
Direktør
Søren Kent Pedersen
Dyrlæge, Ph.D.
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0044.png
DYRENES
BESKYTTELSE
Specifikke bemærkninger
Tabel 1. Dyrenes Beskyttelses kommentarer til de enkelte bestemmelser i forslag til
Dyrevelfæ rdslov:
§i
Dyrevelfærdsiov
DB’s kommentarer
§
i
Dyrenes Beskyttelse Ønsker, at Lovkompas bliver anledningen til, at en
moderne ‘Dyrevelfærdslov’ kan erstatte den hidtidige ‘Dyreværnslov’. DB
er at den opfattelse, at der er meget mere end dyreværn knyttet til
begrebet ‘dyreveifærd’, så hensigten er bestemt sympatisk.
DB anerkender, at der er visse forbedringer i den foreslåede
formålsparagraf, men kan godt se, at denne kan præciseres yderligere,
herunder i relation til dyr som “sansende væsener”, for helt at kunne
afspejle ambitionen for en moderne dyrevelfærdslov. DB foreslår derfor
følgende formulering:
“Formålet med loven er at sikre dyrebeskyttelse og at fremme
god dyre velfærd samt respekt far dyr. Loven gælder for alle
dyr. Dyr er sansen de væsener, som har en egen værdi
uafhængigtaf den nytteværdi, som de måtte have for
mennesker. Dyr skal derfor holdes under forhold, hvor deres
behov tilgodeses, herunder sikres mulighed for at udføre den
naturlige odfærd som knytter sig til deres art.”
DB henviser til relativt nye dyrevelfærdslove i Sverige og Norge (samt i andre
nordvest-europæiske lande):
Sverige:
i kap. Inledande bestämmelser
Lagens syfte
i § Denna lag syftar
tju
att säkerställa ett gott djurskydd ach frärnja en god djurvälfärd och
respekt för djur.
2 kap. Allmänna bestämmelser om hur djur ska hanteras, hållas och skötas
Grundläggande djurskyddskrav
i § Djur ska behandlas väl och skyddas mot onödigt lidande och sjukdom.
Ojur som används djurförsök ska inte anses vara utsatta för onödigt lidande eller sjukdom vid
användningen om denna har godkänts av en djurförsbksetisk nämnd.
God djurmiljö och naturligt beteende
2
§
Djur ska hållas ach skötas i en god djurmiljb ach på ett sådant sätt att
i. deras välfärd fråmjas,
2. de kan utföra sådana beteenden sam de är starkt motiverade fär ach som är viktiga fär
deras väibefinnande (naturligt beteende), ach
3. beteendestbrningarförebyggs.
Regeringen eller den myndighet som regeringen bestämmer får meddela föreskrifter om villkor
för eller förbud mat viss djurhållning för att tillgadase kraven enligt fdrsta stycket.
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0045.png
_
DYRENES
BESKYTTELSE
Kompetenskrav
3
§
Den som håller djur eller på annat sätt tar hand om djur ska ha tillräcklig kompetens fbr att
tillgodose djurets behov
Regeringen eller den myndighet som regeringen bestämmer får meddela fdreskrifter om krav på
sdrskild kompetens eller utbildning vid viss djurhållning eller viss annan verksamhet med djur.
fl
§ 1.Formå!
Forniålet med loven er å fremme god dyrevelferd og respekt for dyr.
§ 2Vfrkeområde
Loven omfatter forhold som påvirker velferd hos eller respekt for pattedyr, fugler, krypdyr.
amfibier, fisk, tifotkreps, blekksprut og honningbier. Loven gjelder tilsvarende for
utviklingsstadier av nevnte dyr dersom sanseapparatet tilsvarer utviklingsnivået hos levende
dyr.
§
3.Generelt om behondling ov dyr
Dyr har egenverdi uavhengig av den nytteverdien de måtte ha for mennesker. Dyr skal
behandles godt og beskyttes mot fare for unødige påkjenninger og belastninger.
§ 1-2
DB foreslår, at formuleringen bliver ‘levende og
sansende
væsener’ (i.e.
sentient beings), jf. EU’s lovgivning (Lissabon-traktaten), som følger:
TRAKTAT OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE
FØRSTE DEL PRINCIPPERNE
AFSNIT II ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel .13 (tidligere pro tokollen om dyrebeskyttelse og dyreveljærd)
*Hensyn til dyrevelfærd i EU’s politikker
Når Unionens politikker indenfor landbrug, fiskeri, tronsport, det indre morked,
forskning og teknologisk udvikling samt rummet fastlægges og gennemføres,
tager Unionen og medlemsstaterne fuldt hensyn til velfærden hos dyr som
følende væsener, somtidig med at de respekterer medlemsstoternes love og
administrative bestemmelser samt deres skikke, navnlig med hensyn til
religiøse ritualer, kulturelle traditioner og regionole skikke.
—
—
Engelsk version at ovennævnte Artikel
13:
Informulating and implementing the Union’s agriculture, fisheries, transport,
internol market, research and technological development ond space policies,
the Union and the Member States jjgjj since animals ure sentient beings, pay
full regard to the welfore requirements of animols, while respecting the
legislotive or odministrotive pro visions and customs of the Member States
relating in particular to religious rites, culturol traditions ond regional heritoge.
DB ønsker at henlede opmærksomheden på, at det at være “sansende”
ikke nødvendigvis indebærer en intellektuel bearbejdning af “følelsen”,
men afspejler, at alle dyr sanser deres omverden via diverse sanseindtryk.
§ 3
DB er bekymret forformuleringen i Lovbemærkningerne
følger:
(jf.
kap. 2.1.1.1), som
8
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0046.png
DYRENES
BESKYTTELSE
“Ved vurderingen af dyrs fysiologiske, adfærdsmæssige og
sundhedsmæssige behov skal der tages hensyn til dyrets art,
graden al udvikling, tilposning og tamhed. Graden af udvikling
sko! i denne sammenhæng forstås som dyrets placering i det
zoologiske system hvirveldyr (pottedyr, fugle, krybdyr, padder
og fisk) eller ikke-hvirveldyr (pighuder, bløddyr, leddyr, orme
mv.)
og ikke som udviklingsstodier (fostre) indtil
fødsel/klækning.”
—
Det er ikke rimeligt på den måde at “rangordne” dyr, og at de dyr, der rangerer
højest, har krav på mere beskyttelse end lavere rangerende dyr. En
konsekvens af denne tankegarig kunne være, at feks. fisk ikke skal beskyttes
på samme måde som pattedyr. Det er en virkelig forskelsbehandling af dyr, og
DB skal opfordre til, at graden af udvikling helt slettes fra Lovbemærkningerne.
Til gengæld synes det mere oplagt at inkludere graden af udvikling i forhold til
fostre, hvor der især er usikkerhed omkring aflivning af ufødte fostre fra de
køer, der slagtes som højdrægtige,
jf. §
26.
§
7
DB er tilhænger at en udvidelse af forbud mod dyrekampe (ud over hunde
også feks. haner).
DB ser positivt på tiltaget (i.e. forbud mod anvendelse af kraftmaskiner til
forløsning at dyr).
DB ser positivt på tiltagene (i.e. bemyndigelser vedr, indhold, omfang og
hyppighed af dyreejers/dyrlæges tilsyn samt registrering at døde dyr).
Vedrører bla. tilsyn af dyr på stald og græs samt dyrlægetilsyn.
DB
mener, at
der skal sikres mindst 1 dagligt tilsyn af dyr, herunder heste, på græs
(jf. §
20),
også med tanke på forsvarligt tilsyn af dyr
i
tiden omkring fødsel.
DB mener, at der er behov
i
perioder kan være behov for ekstra tilsyn at
græssende dyr på græs på feks. naturarealer. Det vil typisk gøre sig gældende
en våd vinter, hvor der kan mangle tørre liggearealer til dyrene (jf. §
9,
stk. 2),
men kan også omfatte perioder med ekstrem varme og tørke (i.e.
i
særligt
kritiske perioder).
§ 8
§
9
§
10
DB ser positivt på tiltaget (i.e. udvidelse af bemyndigelsen til at fastsætte
forbud mod hold at dyr på ubeboede steder).
Med tanke på bla, hold af hunde på steder, hvor der ikke er beboelse: DB
mener, at forbuddet vedr, hunde skal sikres videreført.
DB ønsker de specifikke bestemmelser vedr, transport og håndtering at
levende fisk videreført
i
ny lovgivning (i.e. Lov om værn for dyr, jf. LBK nr.
335
at 8. juli 1983,
§
4,
nr. 1 og 2.)
_
§
11, stk. i
._______________
DB er tilfreds med, at Ministeren kan fastsætte regler om mærkning og
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0047.png
DYRENES
BESKYTTELSE
registrering af dyr. Ved denne bemyndigelse kan Ministeren på et senere
tidspunkt indføre obligatorisk mærkning og registrering at katte, og evt, andre
dyr.
DB er tilfreds med, at det at Lovbemærkningerne fremgår, at § 11, stk. 1,
påtænkes anvendt til at indføre et krav om, at et hestehold skal bestå al’
mindst 2 heste.
§ 15
DB deler opfattelsen af hov- og klovplejes væsentlige betydning for
dyrevelfærd som reguleret i et særskilt afsnit.
DB ser positivt på tiltaget: DB imødeser en regulering af forhold for udegående
dyr (under forskellige årstider) på bekendtgørelsesplan. Der er brug for
regulering på tværs af dyrearter, som bla. fastsætter af bestemmelser for hold
at dyr i hhv, sommer- og vinterperioden (jf. § 18),
(I relation til hold af udegående dyr i vinterperioden m.v. har der hidtil været
refereret til Fællesudtalelsen fra Det Veterinære
Sundhedsråd/Dyreværnsrådet i relation til Dyreværnslovens generelle
bestemmelser).
Det fremgår at bemærkningerne til lovforslagets § 21, at den nuværende
bestemmelse i dyreværnslovens § 7, stk. 2, ikke videreføres, idet det i politisk
Veterinærforlig Ill 2018-2021 er aftalt, at uddannelseskravet vedrørende
dyrevelfærd til andre personer end den virksomhedsansvarlige, som er
beskæftiget med landbrugsmæssigt hold af pelsdyr, ophæves.
Dyrenes Beskyttelse finder imidlertid generelt, at der ikke bør ske nogen form
for slækkelse af uddannelseskrav for den besætningsansvarlige og andre, der
beskæftiger sig med landbrugsmæssigt hold at dyr,
Jf.
at graden at god
dyrevelfærd erfaringsmæssigt beror på, hvordan dyrene passes og håndteres.
Der henvises også til dyreværnslovens § 2, der videreføres i lovforslagets § 3.
Ministeren skal fortsat have beføjelse til at fastsætte krav til medhjælpere på
landbrugsbedrifter. For medhjælpere på minkfarme har kravet været
gældende et mindre antal år; det faktum, at dyrevelfærden er blevet bedre
bla. som følge af dette krav, viser, at beføjelsen bØr være der. Der henvises til
DB’s hØringssvar (jf. FVST j.nr. 2018-15-31-00434).
§ 25
DB er modstander af, at drukning ikke længere nævnes eksplicit. DB mener, at
tvivlen bør komme dyrene til gode, og at der således lægges op til en
forringelse af eksisterende lovgivning på området. Dyr, der kan drukne, bør
omfattes af et sådant forbud, herunder også hvirvellse dyr, som f.eks.
insekter og snegle, uanset at der ikke pt. måtte forefindes videnskabelig
dokumentation for, at disse føler smerte og lidelse ved drukning.
DB er endvidere bekymret for retorikken, omtale og italesættelse af begrebet
“skadedyr”,_og at_effektivitet__skadedyrsbekæmpelse vejer tungere end
10
•
§ 20, stk. 1
§ 21
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0048.png
DYRENES
BESKYTTELSE
(velfærdsmæssige) hensyn til dyret. Alle dyr bør være omfattet af forsvarlig
dyrebeskyttelse, som reguleret i Dyrevelfærdsloven mv. Man må aldrig
glemme, at der er tale om levende og sansende væsener, uanset nytteetiske
hensyn; hvad enten der er tale om aflivning af f.eks. rotter el. aflivning af et
stort antal dyr i forbindelse med bekæmpelse af en alvorlig, smitsom sygdom.
§ 26, stk. i
DB henstiller til, at Lovhemærkningernes løfte om, at der som minimum
fastholdes forbud mod slagtning/aflivning af landbrugsdyr/heste i den sidste
tiendedel af drægtighedsperioden, indfries i bekendtgørelsesform, alternativt
eksplicit fremgår af Dyrevelfærdsloven, med mulighed for yderligere
stramninger i bekendtgørelsesform på indikation.
DB opfordrer til, at der fastsættes bestemmelser, der sikrer forsvarlig
håndtering af fostre i forbindelse med aflivning/slagtning af højdrægtige
moderdyr, navnlig med tanke på dyrefostres smerteopfattelse.
DB ønsker uændret videreførelse af lovkravet om et specifikt forbud mod
isætning af ringe m.v. i trynen af svin, ud over de tilfælde hvor der anvendes
en glat ring for at hindre svinet i at rode i jorden. Hvis ikke dette gøres i
bekendtgørelsesform, bør dette fremgå af Dyrevelfærdsloven.
DB ser positivt på tiltaget (Le. i relation til individuelle vilkår i tilladelser til
zoo’s mv.)
DB ser positivt på tiltaget (i.e. tilsigtet fastsættelse af regler om forbud mod
vilde dyr, i.e. elefanter, søløver og zebraer, i cirkus mv.)
DB ser positivt på tiltaget (i.e. i relation til anmeldelse til FVST af turnéplan for
cirkus m.v.)
DB er tilfreds med, at der også for andre dyr end hunde fastsættes regler
om, herunder om forbud mod, at dyr, som er blevet underkastet operative og
lign, indgreb, der har til formål at ændre dyrets udseende, udstilles eller på
anden måde fremvises m. h. p. bedømmelse af dyrets ydre, dets
brugsegenskaber eller færdigheder.
-
-
§ 26, stk. 2
§ 27, stk. 3
§ 28, stk. 4.
§ 28, stk. 5 1.
pkt,
§ 28, stk. 5,2.
pkt,
§ 29
§ 30, stk. 2
:
DB ser positivt på tiltaget (i.e. bemyndigelse til fastsættelse af særlige vilkår for
tilladelse til virksomheder med erhvervsmæssig handel med og opdræt af dyr)
DB noterer sig, at det er eksemplificeret med oplysninger om den
tilsynsførende dyrlæges identitet.
11
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0049.png
DYRENES
BESKYTTELSE
§ 33
DB ser positivt på tiltaget (i.e. udvidelse af bemyndigelse til at omfatte forbud
mod andre dyr end hunde på markeder/samlinger), DB opfordrer til, at
forbuddet mod at sælge hunde på markeder på sigt udvides til også at omfatte
andre sårbare dyr, hvor velfærdsmæssige hensyn ikke er forenelige med en
sådan aktivitet.
DB noterer sig også med tilfredshed udvidelse at begrebet ‘markeder’ til
‘markeder og
andre samlinger
af dyr’.
§ 36
DB forudsætter, at der ikke sker en forringelse af de nuværende danske regler
vedr. ‘skind- og skindprodukter fra hunde og katte’ til ‘pelsskind fra hunde og
katte samt produkter hvor sådanne pelsskind indgår’; sidstnævnte formulering
anvendes i EU-forordningen. De supplerende danske regler ønsker DB således
fastholdt.
DB ser positivt på tiltaget (i.e. uddybende detailbeskrivelse af bemyndigelsens
rækkevidde i relation til regler om transport at dyr), jf. stk. 1.
DB mener, at der skal indføres en tidsfrist for afgørelse, når dyreejer benytter
14 dages klageret. Dyrene bliver pt. taberne og sidder på ubestemt tid, indtil
domstole har afsagt en afgørelse.
Fsva. Kap. 14 Ç’Formålsbestemte afgifter og gebyrer’) er DB tilhænger af
intensiveret og risikobaseret kontrol med fuld brugerbetaling; og at brugerne
dækker de faktiske omkostninger til kontrol.
DB ønsker ikke ‘akvakulturbrug’ undtaget i bestemmelsen.
DB mener ikke, at det er fagligt velbegrundet at undtage fisk fra krav om
ordinær dyrevelfærdskontrol, hvorfor den specifikke fraskrivelse at
gebyrmuligheden på dette område ikke er udtryk for en fremtidssikring at
Dyrevelfærdsloven. DB noterer sig, at vidensopbygningen i relation til
dyrevelfærd for fisk pt. er under eksplosiv udvikling.
Fsva. Kap. 15 (‘Kontrol og offentliggørelse at kontrolresultater’) er DB
tilhænger af intensiveret og risikobaseret kontrol med fuld brugerbetaling.
Myndighederne bør have adgang til alle relevante informationer i forbindelse
med kontrollens udførelse mv., ligesom der bør sikres åbenhed omkring
kontrolresultater (i.e. offentliggørelse).
DB opfordrer til, at der sikres konsistens i kontrolindsatsen med fastansat
personale, som får relevant efteruddannelse og vidensopbygning, og at brugen
at korttidsansatte medarbejdere, som f.eks. honorarlønnede
privatpraktiserende dyrlæger, så vidt muligt undgås, alternativt minimeres.
DB ser positivt på tiltaget (i.e. bemyndigelse til at fastsætte brugerbetaling
vedr, påbud/forbud)
§ 37
§ 42
§ 43-44
§ 43, stk. 3
§ 45-51
§ 45
§ 47, stk. 2
12
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0050.png
DYRENES
BESKYTTELSE
§ 52
Der bør indføres bestemmelse om, at organisationer (feks.
dyrevelfærdsorganisationer) kan være klogeberettigede på dyrenes vegne
(Kap. 16). Oa dyr er umælende, levende og sansende væsener
(jf.
§ 1), som
ikke er i stand til at tale deres egen sag, bør dyrevelfærdsorganisationer
betragtes som klageberettigede i relation til varetagelse af dyrenes tarv,
eftersom disse ikke har andre, som forsvarligt kan tage vare på deres
interesser uden samtidigt at varetage andre hensyn.
Dyrevelfærdsorganisationer bør på denne baggrund sikres relevant
klogeadgong.
DB opfordrer til, at anvendeligheden af ornbudsmands-institutionen, med
tanke på en egentlig ‘dyreombudsmand’, overvejes i relation til klager på
vegne af dyr mv.
-
§ 56, stk. 1,3.
pkt.
DB mener ikke, at bestemmelsen bør anvendes til at fastsætte lempeligere
krav ved at fastsætte regler om fravigeise at regler i EU-direktiver/
forordninger.
DB ser positivt på tiltaget (i.e. at der kan fastsættes regler rn. b.
ii
opfyldelse at
internationale traktater, konventioner og aftaler som skaber bedre
dyrevelfærd inden for lovens område).
DB ønsker, at fnddragelsen af relevante interessenter (ved fastsættelse af
regler) finder sted på så tidligt et tidspunkt som overhovedet muligt, jf. § 19.
-
-
§ 56, stk. 2
§ 57
§ 58-69
Esva. Kap. 20 (‘Straf mv.’) er DB tilhænger af skærpede straffe for
overtrædelse at Dyrevelfærdsloven mv., herunder
i
relation til forhøjede
bødestørrelser og rettighedsfrakendelser m.v.
DB ser positivt på tiltaget (i.e. i relation til også at kunne straffe alene forsøget
på at lade dyr deltage i dyrekampe el. på at afholde dyrekampe),
jf. §
7.
Også alene forsø get på at overtræde forbuddet mod at anvende levende dyr
som mål ved Øvelses- og kapskydninger (jf.
§
6)
DB ser positivt på tiltaget (i.e. i relation til at også forsøg på overtrædelse af
regler udstedt i medfør af § 33, 35-36 samt § 37, stk. i og 5, kan straffes):
vedrører salg af dyr på markeder mv., reklame for og salg at genstande (der
ikke må anvendes ved behandlingen af dyr), markedsføring af skind/-produkter
fra hunde/katte samt visse transportregler.
DB mener, at der bør fastsættes en dato for lovens ikrafttræden, hvilket også
ville være i overensstemmelse med god juridisk skik (jf. § 70, stk. 1).
Tidspunktet skal vælges, så der sikres tilstrækkeligt lang tid til et grundigt
forarbejde, som sikrer processens forsvarlighed. DB ønsker at gentage ønsket
om, at alle interessenter gives den samme gode og åbne adgang til deltagelse i
arbejdet med Lovkompas, dels i relation til Dyrevelfærdsloven, dels fsva.
udarbejdelse/revision af bekendtgørelser mv,
§ 58, stk. 5
§ 58, stk. 9
§ 70
13
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0051.png
DYRENES
BESKYTTELSE
Udover at DB tager forbehold for, at der ikke bør ske nogen form for
dyrevelfærdsmæssige forringelser, må der ej heller opstå en situation, hvor
der opstår et lovgivningsmæssigt tomrum el. periode, hvor der ikke er
gældende regler på et område (i.e. de gældende bestemmelser skal forblive i
kraft, indtil nye er helt klar til at erstatte disse,
jf,
§ 70, stk. 4).
4
ti
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0052.png
Christin ha (FVST)
Emne:
VS: Jnr. 2019-15-30-00008
Fra: Pia Saxild <[email protected]>
Sendt: 27. september 2019 12:09
Til: Veterinær Dyrevelfærd og Veterinærmedicin 15 <[email protected]>
Emne: J.nr. 2019-15-30-00008
Forbrugerrådet Tænk har af ressoureernæssige årsager ikke mulighed for at forholde os til forslaget til
dyrevelfærdslov. Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det
modsatte.
Med ‘enlig hilsen
Camila Udsen
Seniorrådgiver, fodevarepolitik
Forbrugerrådet Tænk
T +45
7741
7733
/
ffirdk
/
taenk.dk
Fiolstræde
17
B
/
Postboks
2188
/
1017
Kohenhavn K
Forbrugerrådet
Tænk
Danish Consumer Council
Fra:
Henriette Oldager (FVST) [mailto:[email protected]]
Sendt:
5. september 2019 16:06
-
Til: Høring Bekendtgørelser-ikke ministerielle modtagere; martiniarli.dk; isabella©cirkus-trapez.dk
Emne: Opdatering Høring at ikke-ministerielle parter over forslag til dyrevelfærdslov
Kære ikke-ministerielle høringsparter
I forlængelse at mail af 3. september 2019 tremsendes hermed et opdateret lovforslag at 5. september
2019, idet lovforslagets afsnit 2.4.2 er opdateret. I bedes venligst se bort fra det tidligere fremsendte
lovforslag.
Det
opdaterede lovforslag af 5. september 2019 er endvidere lagt på horingsportalen.
Med venlig hilsen
Henriette OPdager
Fuldmægtig, Cand. Jur I Dyrevelfærd ogVeterinærmedicin
+45722769001 fvst.dk/kontakt
Miljø- og FØdevareministeriet
Fødevarestyrelsen I stationsparken 31-3312600 Glostrup I Tlf. +45722769001 fvst.dk/kontakt I www.fvst.dk
Fra:
Henriette Oldager (FVST)
Sendt: 3. september
2019 15:24
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0053.png
Til: Høring Bekendtgørelser-ikke ministerielle modtagere <[email protected]>; ‘[email protected]’
<[email protected]>; ‘[email protected]’ <[email protected]>
Emne: Høring at ikke-ministerielle parter over forslag til dyrevelfærdslov
Høring over forslag til dyrevelfærdslov
Fødevarestyrelsen sender hermed forslag til dyrevelfærdslov
i
høring hos ikke-ministerielle parter.
Følgende dokumenter er vedhæftet:
•
•
•
Forslag til dyrevelfærdslov
Høringsbrev
Høringsliste
Dokumenterne er samtidigt lagt på Høringsportalen og kan findes via dette link:
https://hoeringsportalen.dk/I-learing/Details/631 71
Lovforslaget forventes fremsat i november 2019. Miljø- og fødevareministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
Fødevarestyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest mandag d. 30.
september 2019.
Høringssvaret bedes sendt til Fødevarestyrelsen på e-mail [email protected] med kopi til [email protected] og
[email protected] med angivelse af j.nr. 2019-15-30-00008 i emnefeltet.
Eventuelle spørgsmål kan i horingsfasen telefonisk rettes på telefon 72 27 69 00 til følgende personer:
Henriette Oldager (om dyrevelfærd), Jørgen Kruhl Jensen (om kontrol) og Rikke Hansen (om transport).
Med venlig hilsen
Henriette Oldager
Fuldmægtig, Cand. Jur I Dvrevelfærd og veterinærmedicin
+45722769001 fvst.dk/kontakt
Miljø- og Fødevareministeriet
Fødevarestyrelsen I Stationsparken 31-3312600 Glostrup I Tlf. +45722769001 frLontakt I www.fvst.dk
FoiorugerrCdet Tænk er en uaUlæ.9gig medemsorganisatior: der arbejder for el Danmark. hvor alle lorbrugere kan lrælle el
irygI valg.
Fâ nyhener. inforrral.oner om tesl. lilbuci og gode rad 1-2 gange om ugen Tilin&d dg vores nyhedsbreve på laenk dnyhedsbrev
2
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0054.png
Miljø- og Fødevaremlnisterlet
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
2600 Glostrup
Ref.
Dato
30.09.2019
j.nr. 2019-15-30-00008
Høringssvar vedr. j.nr. 201 9-1 5-30-00008 udkast til Dyrevelfærdslov
Forum for Hestevelfærd har følgende overordnede høringssvar:
Vi forstår, at en forenkling af gældende regler og lovgivning kan være ønskelig, men vi er meget
bekymrede for dette udkast til dyrevelfærdslov.
En samlet hestesektor har igennem en del år samarbejdet for at opnå fornuftige rammer for hold af
heste. Dette arbejde resulterede i 2017 i en ændring af Lov om Hold af Heste. Værdien af en
balanceret lovramme, som støttes af alle sektorens organisationer kan ikke overvurderes.
Når det nu foreslås at lovrammen reduceres til bekendtgørelsesniveau, så vil reguleringens
stabilitet også være anfægtet.
Som led i modernisering og regelforenkling af dyrevelfærdslovgivningen foreslås det med
lovforslaget at ophæve de artsspecifikke love og videreføre bestemmelserne i artsspecifikke
bekendtgørelser. Lovforslaget indeholder således en række bemyndigelser til miljø- og
fødevareministeren, således at bestemmelserne i de artsspecifikke love kan fastsættes
administrativt. Denne tilstand vil uvægerligt blive væsentligt mere ustabil end den nuværende
situation, hvor en eventuel lovændring skal igennem de politiske processer.
Af ovennævnte årsager Ønsker Forum for Hestevelfærd derfor ikke denne ændring vedr.
lovgivningen for heste. Skulle regelforenklingen ønskes på de øvrige dyreområder, beder Forum for
Hestevelfærd om at hesteområdet holdes udenfor denne samordning, således at lov om hold af
heste også fremadrettet har lovstatus.
Forum for Hestevelfærd:
Den Danske Dyrlægeforening
Dansk Rideforbund
Landsudvalget for Heste
SEGES Heste
Dansk Varmblod
—
Faggruppe Heste
Arbejdsgiverne Reg. Beslagsmede
Hestens Værn
Dansk lslandshesteforening
Dansk Galop
Dansk Travsports Centralforbund
—
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0055.png
F’:’reninqn f’:’r frit fjerkræ
Frit Fjerkræ
https:/!frit-fierkrae.dkl
Høringssvar fra foreningen Frit Fjerkræ til ny dyrevelfærdslov
I Frit Fjerkræ finder vi det fint at dyrevelfærsloven nu har et decideret formål om at fremme
god dyrevelfærd som nævnt i §1.
Vi vil også fremhæve §3 idet der direkte nævnes at “Enhver, der holder dyr, skal sørge for,
at de behandles omsorgstuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under
hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i
overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer” Det lyder jo
rigtig godt, men desværre er der eksempler på, at praksis rundt omkring i landet fra nogle
kommuner direkte forhindrer dette, og det er derfor nødvendigt at dyrevelfærdsloven sætter
nogle begrænsninger på, hvad kommuner kan påbyde borgerne aftiltag der forringer
dyreveltærden.
Eksempelvis har Faxe kommune påbudt borgerne at holde deres høns i mørke i 11-12 timer
i døgnet, det strider imod §3. I bekendtgørelsen om hold af slagtekyllinger står der at
“slagtekyllingerne (sikres) en døgnrytme
[..]
(der) imødekommer deres adfærdsmæssige og
fysiologiske behov’, I bekendtgørelse om æglæggende høner står at de skal sikres “en
døgnrytme på 24 timer, som indeholder en tilstrækkelig og uafbrudt mørkeperiode på cirka
en tredjedel af døgnet.” På samme måde må der indføres regler der direkte forhindrer
kommunen i at kræve dårlig dyrevelfærd. Der skal sættes en grænse for hvor lang tid dyr må
kræves holdt i mørke, og vi vil fra Frit Fjerkræ foreslå at det maksimalt må være 8 timer. Det
svarer til en tredjedel at døgnet som nævnt ved de æglæggende høner.
En del kommuner påtvinger også borgerne, at deres dyr skal være i voliere og ikke må gå frit
på ens egen grund. Det er også i strid med §3, og hensyntagen til deres fysiologiske,
adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Vi vil derfor også foreslå at det bliver
umuligt at forbyde at dyr går frit på ens EGEN græsplæne. Selvfølgelig skal man holde alle
dyr på sin egen grund, men der er absolut ingen baggrund for at kræve at dyr på ens egen
grund skal holdes i hønsegård/voliere. De kan fint gå på ens egen græsplæne uden at
genere naboen. Det er god dyrevelfærd og tilgodeser hønsenes adfærdsmæssige behov.
Endvidere vil vi også nævne, at det ikke kan være rimeligt at kommuner kræver at dyr altid
er i bur. Hvis dyrene holdes på egen grund, så må dyrevelfærdsioven gå ind og sikre at høns
godt må gå på egen græsplæne.
Den 3. ting vi vil nævne er, at for finansieringen at dyrevelfærdskontrollen skal grænsen for
antal af fjerkræ sættes op. Det er helt skudt ved siden af, at det allerede starter ved 10 dyr
for erkræl Der skal i dag betales 664 kr. pr. besætningsejer, der ejer en eller flere
besætninger med mellem 10 og 40 dyr (for fjerkræ op til 2.000 dyr) og 1. 837kr. pr.
besætningsejer, der ejer en eller flere besætninger med over 40 dyr (fjerkræ over 2.000 dyr).
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0056.png
Foreningen for frit fjerkræ
Frit Fjerkræ
https://frit-fjerkrae.dk]
Allerede i dag stader den store afgift ved en markant større besætning for fjerkræ (2000 stk i
forhold til 40 stk for andre dyr), men den lille afgift stader ved det samme antal dyr, nemlig
10 stk! Det giver ingen mening, og selvfølgelig skal antallet for den lille afgift også være
større som den store afgift er. Vi vil i Frit Fjerkræ foreslå at det 350 fjerkræ. Det er nøjagtig
samme antal høns, hvor der kræves uddannelse at den besætningsansvarhge (BEK nr 650
af 31/05/2018). Den lille afgift bør være fra 350 2000 stk. fjerkræ og den store fra 2000 stk.
fjerkræ.
-
Finn Jensen
Formand, Frit Fjerkræ
https://frit-fierkrae.dk/
Frit Fjerkræ er en forening af folk der holder (80 fritgående fjerkræ, både som hyggehøns i
haven og som stalddørssælgere, med små besætningeraf fritgående fjerkræ. Foreningen
arbejder for at høns og andet fjerkræ har lov til at gå frit, både i egen have og hos små lokale
producenter. Vi arbejder også for at det skal være lettere at sælge gode lokale
fjerkræprodukter direkte til forbrugeren.
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0057.png
hr?ANCHEORGNSAflON ÇOR DEN DANSKE VEJGODSTRANSPORT
Fødeva restyre Isen
Stationsparken 31-33
2600 Glostrup
Att.: [email protected]
Kopi til: [email protected] [email protected]
Dato: 30-99-2019
Høringssvar vedrørende dyrevelfærdslov j.nr. 2019-15-30-00008
-
Indledningsvist takker lTD for at få mulighed for at komme med bemærkninger til
lovforslaget.
Ved en gennemgang at forslaget ser vi en række positive tiltag i forhold til lempelser
for branchen. Det er yderst positivt og hensigtsmæssigt særligt i forhold til
chauffØrerne, at reglerne om frakendelse af retten til at beskæftige sig med
erhvervsmæssig transport at dyr samt klippekortordningen ikke er videreført i
lovforslaget.
Der er imidlertid nogle punkter, der kræver opmærksomhed:
1.
2.
Påstand om det økonomiske incitament, der angiveligt er for transportøren, at
medtage ikke-transportegnede dyr
Retssikkerhed og proportionalitet
Lyren I
DK-6330 Padborg
Danmark
Øk
CVR: 40990917
Vi gennemgår de to punkter neden for enkeltvis.
Ad. 1 Påstand om det økonomiske incitament, der angiveligt er for transportøren, at
medtage ikke-transportegnede dyr
Påstanden om, at der skulle være et økonomisk incitament for transportørerne, at
medtage kke-transportegnede dyr optræder gentagne gange i lovforslaget, uden at
der henvises til belæg eller anden dokumentation herfor.
Det fremgår blandt andet på side
110
i andet sidste afsnit:
at der navnlig i sager om transport af dyr kan være et særligt økonomisk
incitament til at overtræde lovgivningen, og at det derfor er påkrævet med et højt
bødeniveau for at opnå den forudsatte præventive effekt of de strafbelogte regler om
transport of dyr.”
Adskillige at lTD’s medlemmer, der udfører dyretransporter (hvor flere hører til nogle
af de største dyretransportører på det danske marked), mener, at indtjeningen per
transporteret gris ikke står mål med de uforholdsmæssige høje bøder, som
myndighederne udsteder for en transport af en ikke-transportegnet gris.
Side i ar 3
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0058.png
Transportvirksomhederne instruerer og uddanner chaufførerne løbende, men grisene
bliver drevet ombord på bilerne i flok. Det vil sige, at dyrene går flere ved siden af
hinanden op ad rampen. Det er yderst vanskeligt for chaufføren at kunne lave en
grundig og individuel undersøgelse af alle grisene.
Chaufførerne har reelt kun få øjeblikke til at vurdere dyrene på baggrund af et
lovpligtigt kursus og deres erfaring. Ved modtagelsen på slagterierne er der derimod
bedre vilkår, mere plads, og der er fagligt uddannet dyrelægepersonale tilstede til at
kunne vurdere dyrene.
Det er på den baggrund problematisk, at samfundet pålægger en virksomhed så tung
en byrde både i forhold til dyrevelfærden og i forhold til den økonomiske risiko for
tra nsportvirksom heden.
—
Besætningsejerne har langt større mulighed for at undersøge grisene og tage de
dårlige fra, inden dyrene afgår til transport. Afhængig af situationen kan der være
større incitament for besætningsejerne at sende ikke-transportegnede dyr med.
Det er et faktum, at transportørerne kun afregnes få kroner per transporteret gris,
hvorfor transportøren intet incitanient har for at tage syge dyr med set i forhold til
den høje bøderisiko. BØdeniveauet kan hurtigt være på omkring 50.000 kroner per
ikke-transportegnet gris, jævnfør retspraksis.
Transportørerne ønsker ikke at køre med ikke-transportegnede dyr, dels af hensynet
til dyrene, og dels fordi der heldigvis er en meget stor sandsynlighed for at ikke
transportegnede dyr bliver opdaget ved modtagelsen på slagteriet. Derfor afviser
dyretransportørerne hellere ikke-transportegnede dyr end at tage dem med.
Det er derfor påfaldende, at påstanden om
et særligt økonomisk incitament til at
overtræde lovgivningen
ikke kan underbygges med nogen form for dokumentation
eller henvisning til en valideret undersøgelse.
Påstanden i lovforslaget om, at dyretransportørerne har et økonomisk incitament til at
medtage ikke-transportegnede dyr, henstår således ubegrundet og uden sagligt
grundlag.
Ad 2. Retssikkerhed og proportionalitet
Det følger af bemærkningerne til § 24 på side 160 øverst, at denne giver mulighed for
“at kunne ajourføre lovgivningen i forbindelse med nye videnskabelige udtalelser på
området for at fremme både dyrevelfærd under transport og retssikkerh eden i
håndhævelsen afforordningens bestemmelser, samt at fastsætte rent nationale
bestemmelser med udgangspunkt iforordningens artikel .1, stk. 3, hvoraffølger, at
forordningen ikke udelukker, at der på nationalt plan kan træffes strengere
foranstaltninger med henblik på at forbedre dyrenes velfærd under transport, der fuldt
ud afvikles i Danmark.”
side 2 af 3
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0059.png
At retssikkerheden i håndhævelsen er fremhævet er positivt, men også nødvendigt.
Hvis lovgiver øger sanktionerne og stiller skrappere krav til dyretransportørerne, er det
også nødvendigt, at de får mulighed for at inddrage de videnskabelige udtalelser, der
er nødvendige for at give et retvisende billede af de faktuelle forhold. Herunder bØr
det være muligt for den sigtede transportør at anvende sagkyndige vidner og
skønsmænd, der eksempelvis ikke nødvendigvis hidrører fra Det Veterinære
Sund heds råd.
ITU og foreningens medlemmer går selvfølgelig ind for en høj standard på
dyrevelfærd, men det skal dog gennemføres med respekt for transportørernes
retssikkerhed og ikke på bekostning af denne.
Enhver sanktion skal stå i et rimeligt forhold til det mål, der forfølges. Det er vigtigt, at
proportionalitetsprincippet iagttages i hvert konkret tilfælde.
Det er lTD’s opfattelse, at princippet om eskalerende myndighedsudøvelse (Kontrol
vejledningens bilag 2), er en stor udfordring i forhold ti) proportionalitetsprincippet.
Selve idéen om eskalering er vi imod. Påstanden om at eskalering fremmer
overholdelsen af reglerne, ervi meget uenige i.
ITU kan overordnet set tilslutte sig de fleste forslag i nærværende udkast til en ny
dyrevelfærdslov. Som nævnt, er det positivt, at klippekortordningen udgår. For
foreningen er det vigtigt, at netop de to opmærksomhedspunkter iagttages og justeres
i den kommende politiske behandling i Folketinget.
ITU står gerne til rådighed for yderligere bemærkninger. Vi følger sagen intenst under
selve lovprocessen.
Med venlig hilsen
ITU
Anders Jessen
Side 3
af
3
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0060.png
Til Fodevarestyrelsen
Aff.: 15(fvst.dk; henoI(fvst.dk: chrlicfvst.dk
26. september 2019
J.nr.: 2019-15-30-00008: Bemærkninger til høring over forslag til dyrevelfærdsiov
Tak for muligheden for at afgive bemærkninger til høring over forslag til dyrevelfærdslov. Vi har
følgende konkrete bemærkninger til forslaget:
Der foreslås en forniålsbestemmelse i dyrevelfærdsioven, der angiver, at varetagelse af
dyrevelfærd
09
dyreetik vil være de principielle hensyn bag loven.
Af bemærkningerne fremgår bla. følgende:
“I samfundsdebatten er ikke alene dyrevelfærd, men også dyreetik, væsentlige elementer, og
begge hensyn har vægt i forbindelse med hold af landbrugsdyr og heste, hold af familie- og
hobbydyrog andre former for dyrehold. Det er derfor Miljø- og Føde vareministeriets opfattelse, at
det er hensigtsmæssigt at præcisere, at lovforsla get ikke alene finder anvendelse på
dyre velfærdsmæssige forhold, som indebærer smerte, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig
ulempe for dyrene, men også har sigte på forhold, som ikke i sig selv udgør en risiko for dyrenes
velfærd, men hvor deraf etiske årsager findes at være behov for fastsættelse af regler.”
“Det fremgår ikke eksplicit af dyre væmsioven, at loven finder anvendelse på dyreetiske forhold.
På den baggrund er regler med et klart dyre etisk sigte tidligere typisk blevet fastsat ved særlove.”
Det er Dansk Pelsdyravlerforenings opfattelse, at denne inkludering af dyreetik ikke er en
præcisering sammenholdt med dyreværnsloven, som angivet i citatet ovenfor, men derimod en
væsentlig ændring. Dette underbygges af, at dyreetik ikke fremgår eksplicit af dyreværnsloven,
samt at gældende regler, der er baseret på dyreetiske hensyn, er blevet fastsat i særlove.
Ændringen medfører for det første, at det fremover vil være muligt at udstede bekendtgørelser
alene baseret på dyreetiske betragtninger. Den nuværende praksis med særlovgivning sikrer en
grundigere politisk vedtagelsesproces, hvilket er ønskeligt ved lovgivning om moralske
spørgsmål.
KOPENHAGEN FUR AMO A
LANGAGERVEJ 60
2600 GLOSTRUP
TL 4326 1000
FAX 4326 1126
KOPENFv.GENFUR CCM
CVR NR 0K152?5fl NORDEA BA’JK DANVADKAG
KDNTONR 2102-0751141272
SVOFT NDEADKKK
-
ERHVERVSPDLITISIÇ OG JURIDISK AFDELING
26GLOSTRJP
TLF 4326 ‘000
DP@KOPENHAGENFURCOM
-
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0061.png
For det andet medfører sammenbiandingen af dyrevelfærd og etik, at loven skal spænde over to
videnskaber, der er vidt forskellige. Dyrevelfærden vedrører dyrenes fysiologiske,
adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, som vurderes på baggrund af anerkendt
naturvidenskabelig dokumentation og praksis. Hvorimod dyretik baserer sig på moral og
menneskers kulturopfattelse af dyrenes situation ud fra forskellige etiske synsvinkler;
kontraktetik, nytteetik, relationsetik og rettighedsetik.
Dansk Pelsdyravlerforening vil derfor opfordre til, at det dyretiske hensyn udgår af
formålsbestemmelsen, så den hidtidige praksis med brug af særlove ved fastsættelse af etisk
funderede regler fastholdes.
Med venlig hilsen
Lars Skjoldegaard
Dansk Pelsdyravlerforening
2/2
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0062.png
Dato
Side
30. september2019
I af3
Til Fødevarestyrelsen
Att.: [email protected]; henolafvst.dk; chrh(d2fvstdk
j.nr.: 2019-15-30-00008
cc
elborg, Axeltorv
3
T
+4533394000
÷4533394141
E nfol(.dk
W w,’v.If.dk
CVR DK25529529
DK 1609 København
v
Landbrug& Fødevarer FmbA
Bemærkninger til høring over forslag til dyrevelfærdslov
L&F vil gerne sige tak for muligheden for at afgive bemærkninger bl høring over forslag til
dyrevelfærdslov.
L&F støtter som udgangspunkt forslaget om at gennemføre en forenkling af lovgivningsstrukturen
på dyrevelfærdsområdet og derved gøre lovgivningen mere overskuelig og brugervenlig i
praksis.
Hovedformålet med lovforslaget er en strukturændring at lovgivningen på dyrevelfærdsområdet
L&F har pâ en lang række områder ønsker til ændringer af dyrevelfærdslovgivningen, men
respekterer også. at der er tale om en lovteknisk øvelse, der ikke indebærer materielle ændringer.
Derfor undrer det også L&F, at der alligevel er lagt op til materielle ændringer på enkelte områder,
hvilket strider imod det oprindelige formål med lovforslaget.
Vi har med udgangspurkt i dette følgende konkrete bemærkninger til forslaget:
Der foreslås indført en formålsbestemmelse i dyrevelfærdsloven, der angiver at lovens formål er
at varetage dyrevelfærdsmæssige og dyreetiske hensyn. L&F vil gerne udtrykke stor bekymring
for forslaget om at medtage dyreetiske hensyn. Dyrevelfærd handler om dyrenes fysiologiske,
adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov på baggrund at anerkendte praktiske og
videnskabelige erfaringer Dyretiske hensyn bygger derimod på menneskers opfattelse at
dyrenes situation, og de overvejelser og aNejninger. vi som mennesker gør os omkring dyr. Vi
mener, at det er afgørende at dyrevelfærds- og dyreetiske hensyn holdes adskilt, og dermed at
dyrevelfærdsloven alene beskæftiger sig med de dyrevelfærdsmæssige forhold. Vi mener derfor
at de dyretiske hensyn skal udgå af formålsbestemmelsen. Den nuværende dyreværnslov finder
heller ikke anvendelse på dyreetiske forhold, hvorfor regler med et dyretisk sigte er fastsat ved
særlove. Vi ønsker, at denne praksis fortsat skal være gældende.
• L&F finder det bekymrende, at
§
4 stk. 2 ophæves, og havde helst set denne videreført i den nye
lov. L&F vil ydermere beklage, at bestemmelsen om tidlig inddragelse af erhvervet forud for
udarbejdelsen af forslag til regler i det tidligere fremsatte lovforslag
0.
nr.2018-15-30-00108) er
fjernet dette forslag. Vi vil i den forbindelse understrege vigtigheden af. at forslag til nye
indgribende regler albd følges op af grundige erhvervsøkonomiske konsekvensberegninger.
Landbnag& Fedevarere’ erhverv?
urgarisaton (er iandbrugst, fedevare
ogagToindus1-ien. Med en eksport pt
over 156 milliarder kroner trlgt og med
169.000 beskæftigede reprmsenterer vi
etaf Oanmarknvigtigste ekaporterhverv.
Wd atnytænisv og ry.,Irggere erhvervet
bidrag til samfundet sikrer vi vo.-es
med’emrner en sterile placering i
Oanrnarkog&obak.
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0063.png
Side2af3
Der lægges op til, at ministerens bemyndigelse udvides til at omfatte alle dyregrupper på en
række områder, hvor bemyndigelsen tidligere har været fastsat i forhold til specifikke dyrearter.
Det gælder fx bemyndigelsen til at fastlægge krav til udegående dyr i kap. 3 og krav til hov- og
klovpleje i kap. 4, hvor bemyndigelsen udvides til at omfatte alle dyrearter. L&F finder, at
ministerens bemyndigelse bør begrænses til de specifikke dyrearter, og at der helt principielt
skal gennemføres en lovændringsproces, såfremt ministerens bemyndigelse skal udvides til at
omfatte andre dyrearter.
cc:
Der indføres en ny bestemmelse §20, stk. 2. der giver ministeren befej&ser til at fastsætte
regler om, at landbrugsdyr og heste af bestemte racer og krydsninger deraf kan holdes ude
døgnet rundt i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr uden adgang til læskur eller
bygning, såfremt de naturgivne forhold tillader det. L&F anerkender behovet for at dyrenes
forhold sikres forsvarligt såfremt, der ikke er læskur eller bygning til rådighed. Men i og med der
er tale om en ny bestemmelse, vil L&F anmode om at der åbnes op for at landmanden ved hjælp
at forskellige managementmuUgheder kan opfylde dyrenes behov end blot gennem de
naturgivne forhold, Fx kan dyrenes behov for tørre hvilearealer sikres ved hjælp af rigelig
tildeling af halm ligesom læ-muligheder kan skabes ved hjælp af fx bigballer. Vi foreslår, derfor
at bestemmelsen udvides og ændres til følgende: Ministeren kan fastsætte regler om, at
landbrugsdyr og heste af bestemte racer og kiydsninger deraf kan holdes ude døgnet rundt i
vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr uden adgang til læskur eller bygning,
såfremt de naturgivne forhold tillader det eller landmanden ved hjælp af andre
managementmæssige tiIfag sikrer dyrenes behov.
• I forhold til §43 stk. 4 vil L&F anmode at en flok slagtekyllinger opgøres som ét hold uanset om
de er slagtet samlet som flok eller deslagtet. Dette vil være mere rimeligt i forhod til udgifterne i
forbindelse med velfærdskontrollen på slagterierne, der bør opkræves pr. hus eller hold og ikke
som i dag, hvor udgiften kan opkræves pr. levering. Konkret anmoder L&F om at formuleringen i
§43 stk. 4. ændres fra:
Producenter, der leverer slagtekyllinger til slagterier her i landet. betaler el beløb på 774 kr for
hver levering og pr. hus, hvorfra kyllingerne leveres, til dækning af udgifterne i forbindelse med
kontrollen pà slagterierne af slagtekyllingernes trædepuder og fjerdragt med henblik på
identifikation af velfærdsproblemer
Til følgende:
Producenter der leverer slagtekyllinger til slagterier her i landet, betaler et beløb pà 774 kr for
hver flok eiler pr hus, hvorfra kyllingerne leveres, til dækning af udgifterne i forbindelse med
kontrollen på slagterierne af slagtekyllingernes trædepuder og fjerdragt med henblik på
identifikation af velfærdsproblemer
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0064.png
Side3af3
Derudover har L&F følgende generelle betragtninger om lovforslaget i forhold til sankt!onspraksis
for overtrædelser ved transport af dyr og klippekorisordningen. Overordnet set er den
grundlæggende præmis om at chaufføren og transportøren har en økonomisk vinding ved transport
af ikke-transportegnede dyr ikke til stede. En transportvirksomhed har en fortjeneste på under 5-10
kr. pr. transporteret gris hvorfor der under ingen omstændigheder er noget økonomisk incitament til
at tage et ikke-transportegnet dyr med. Dertil kommer, at det er landmanden, der har fortjenesten
ved at sende dyret til slagtning, og som kender dyrets sygdomshistorie, og dermed skal bære
hovedansvaret for, at dyret er egnet til transporten. Det er derfor afgørende, at sanktionspraksis
afspejler dette i reducerede bødestørrelser til chauffører og transportvirksornheder, så der er
proportionalitet i sanktionerne for chauffører og transportvirksomheder.
Med venlig hilsen
Per Olsen
Om rad echef
D
M
E
+4533394281
+4527245981
[email protected]
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0065.png
Christin Lia (FVST)
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Michael Andersen <[email protected]>
2. oktober 2019 07:54
Veterinær Dyrevelfærd og Veterinærmedicin 15
Henriette Oldager (FVST); Christin Lia (FVST)
Forsinket svar ved høring af dyrevelfærdslovj.nr. 2019-15-30-00008
Hej
Jeg har lidt for sent bemærket høringen til fly dyrevelfærdsiov og har følgende bemærkninger.
I Danske Lov, Sjette Bog,
10.
Kapitel, er der nogle regler om dyr. Der er bla. regler om erstatningsansvar,
hvis man opdrætter bjørne og ulve.
Dette giver indtrykket, at man blot kan opdrætte vilde dyr som fx bjørne. Jeg tænker, at det ikke er noget
man bare må gøre.
Jeg foreslår derfor, at man ophæver reglerne i Sjette Bog, 10. Kapitel, og indsætter dem i
dyrevelfærdsloven, lov om mark og vejfred, og/eller hundeloven.
Kan I nå at tage stilling til det, da jeg har sendt efter fristen? Eller skal jeg sende til folketingsudvalget, når
lovforslaget er fremsat?
Med venlig hilsen
Michael Andersen
Ternevej 25
4130 Viby Sjælland
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0066.png
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
2600 Glostrup
E-mail til [email protected] med kopi til [email protected] og [email protected]
30, september 2019
HØring vedrørende dyrevelfærds)ov -j.nr. 2019-15-30-00008
SamMark takker for muligheden for at afgive bemærkninger til den foreslåede dyrevelfærdslov.
Vi kan ved en gennemgang at lovforslaget konstatere flere positive tiltag. Særligt har vi bemærket
at klippekortsordningen udgår at reguleringen, ligesom frakendelse af retten til erhvervsmæssigt
at beskæftige sig med transport af
dyr
udgår.
Der er punkter, hvor vi vil skærpe opmærksomheden og tilføje bemærkninger:
•
•
•
Påstanden om at transportør på lige fod med besætningsejer har et økonomisk incitament
til at ikke-transportegnede dyr transporteres
Retssikkerhed og proportionalitet ved sanktionering
Bødesanktionering ved forsøg på overtrædelse af regler i forbindelse med transport af dyr.
Påstanden om at transportører på lige fod med besætningsejere har et økonomisk incitament til
at transportere ikke-transportegnede dyr.
Der skrives flere steder i lovforslaget at der skulle være et særligt Økonomisk incitament for
transportører for at medtage dyr, der ikke er transportegnede, hvorfor det åbenbart er påkrævet
med et højt bødeniveau for at opnå præventiv effekt. Argurnentet er ikke underbygget og må bero
på en fejlantagelse.
Størstedelen af transporter af grise både nationalt og til eksport udgør en pris pr. gris på mellem
15 og 50kr. afhængig at afstanden, hvoraf en ubetydelig del på maske 5-7% heraf er fortjeneste.
Hertil kommer at antallet af grise som oftest suppleres, hvis chaufføren afviser dyr til transport, da
der er en aftale om, hvor mange dyr der skal leveres til enten slagt eller eksport.
Det tåler derfor ikke sammenligning med besætningsejers økonomiske incitament, som udgøres at
grisens værdi. Hvis en gris afvises til transport hos landmanden, mister han enten grisens værdi, da
han bliver nød til at aflive den eller han skal påtage sig omkostninger til dyrlæge med henblik på
senere levering, såfremt ikke-transportegnetheden kan afhjælpes med behandling.
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0067.png
Retssikkerhed og proportionalitet ved sanktionering
Med lovforslagets
§
37 om ministerens bemyndigelser til fastsættelse at regler om transport af dyr
og alle opgaver der er forbundet hermed, kan man sætte spørgsmålstegn ved, om man ikke
hermed opnår en præciseringsgrad og bemyndigelse til at udstede bekendtgørelser, der ligger
langt ud over, hvad man umiddelbart kan udlede af den bemyndigelse der er i den nuværende
brede formulering i
§
12 i dyreværnsloven. Man kunne lande i den vildfarelse at der ønskes dannet
et grundlag for indførelsen at regler på området uden egentlig lovbehandling.
Eskaleringsprincip og regler om øget sanktionering ved gentagelser, foreslås fortsat den
foreliggende lovforslag. Det er dog vores opfordring, at man sammen med afskaffelsen af
klippekortsordningen burde behandle proportionaliteten i ovenstående principper samtidigt.
Det er ganske umuligt for større virksomheder at agere med de eskalerende sanktioner og
bødestørrelser, der fremkommer ved at det for virksomheden er gentagelse, uanset hvilken
chauffør, der begår en menneskelig fejl.
Eksemplet kunne være;
Chauffør 1 af 47 kommer i januar år 1 til at overse en brok, chauffør 7 at 47 overser ligeledes en
brok
i
uge 13 år 1, chauffør 12 af 47 fejlvurderer størrelsen at 2 brok i uge 26 år 1, og chauffør 32
at 47 kommer i uge 46 til at medtage en gris med brok og sådan fortsætter det året ud og også ind
i de næste år, hvilket medfører yderligere fordoblinger af bøderne.
Gennemgang af sager viser, at chaufførerne sjældent har gentagelse på forseelsen, men det
ændrer ikke på virksomhedens situation, der pga. af størrelsen tildeles en ikke proportional bøde
for forseelsen. Vi taler om forseelser, der omhandler mellem 0,03 og 0,05 promille af de
transporterede dyr.
Bødesanktionering ved forsøg på overtrædelse af regler i forbindelse med transport af dyr
I lovforslagets
§
58 stk. 11 foreslås det, at man skal kunne bødesanktionere for forsøg på
overtrædelse af de regler Ministeren kan fastsætte efter
§
37 stk. 1, som en forlængelse at den
vedtagne mulighed for at meddele forbud og påbud.
Sammark vil dog gerne belyse selvsamme eksempel, som belyses i forslagets side 109, hvor man
særligt nævner arealkrav, som et område, hvor der skal kunne straffes med bøde for forsøg på
overtrædelse, før transporten reelt afgår.
Det fremgår ikke, hvornår det fremrykkede fuidbyrdelsesmoment skal være og kan derfor give
bekymring hos chauffører og virksomheder om hvornår de gør sig skyldig i et strafbart forhold
med bødesanktionering til følge.
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0068.png
sM
7dt ltit0
Som eksemplet antyder kunne det være en transportvirksomhed der bestilles til at flytte x-antal
dyr å x antal kgl gennemsnit. Herefter sender virksomheden et køretøj med chauffør, der kan
rumme og håndtere antallet af dyr. Under påbegyndelse af læsningen ser det hele tilforladeligt ud.
Under læsningen konstateres det, at dyrene er meget uensartede. Det viser sig at dyrene bliver
gradvist større og pludselig står det klart, at gennemsnitsvægten er større end meddelt ved
bestilling af transporten og der er nu allerede for mange dyr på køretøjet.
Hvornår står det klart at det er forsøg på at overskride reglerne om arealkrav. Er det i forhold til
producenten klart allerede når dyrene bestemt til transporten er udskilt i udleveringsrumrnet, eller
først når de er ombord på bilen. Er det samme tidspunkt for chaufføren, eller har han mulighed for
at vurdere sit arbejde undervejs, inden han gøres ansvarlig for sin handling bestående
i
at udvise
forsøg.
Med venlig hilsen
Lisbet Hommelhoft
Sekretariatschef
Vilstrup Præstevænge 21, DK—6100 Haderslev
CVR 14 65 54 84
M, +45 2561 6114
E-mail [email protected]
www.sammark.dk
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0069.png
SPF-Danmark
Fødevarestyrelsen
Att. [email protected]
Kopi til: henol(2fvstdk og [email protected]
DreierveJ 7
DK-6600 Vejen
T +4576964600
F +45 76 9647 00
vn.wspfdk spf@spfdk
SPF-Danmark PiS
CVR 31744520
-
25. september 2019
Høringssvar vedr. dyrevelfærdsiov -j.nr. 2019-15-30-00008
SPF-Danmark takker for muligheden for at afgive et høringssvar i relation tH lovforslaget af 5
september 2019 om en ny dyrevelfærdslov.
SPE-Danmark finder generelt flere positive elementer i lovforslaget der vil forbedre vores
chaufførers arbejdsvilkår i forhold til korrekt velfærdsvurdering af grisenes transportegnethed. Der
er dog også elementer i lovforslaget og dens tilhørende tekst som ifølge vores opfattelse bør
genovervejes eller forbedres.
Fakta om SPF-Danmark ift. slagtegrisetransport
Indledningsvis er det relevant at oplyse, at SPE-Danmark (Dansk Grisetransport) årligt
transporterer Ca. 6,6 mio. slagtegrise til Danish Crowns slagterier i Danmark. Transportopgaverne
udføres med 75 specialbyggede vogne godkendt til dyretransport og 97 chauffører med
kompetencebevis til dyretransport. Hver vogn transporterer i gennemsnit ca. 90.000 slagtegrise om
året, og det samlede årlige antal leverancer til slagterierne andrager ca. 33.000 leverancer/læs.
I forhold til den foreliggende dyrevelfærdslov og med baggrund i erfaringerne med
Fødevarestyrelseris nuværende myndighedsudøvelse ønsker SPE-Danmark at perspektivere
følgende elementer:
1. økonomisk incitament hos transportvirksomheden og ansvarsplacering itt.
transportegnethedsvurdering
2. Eskalerende myndighedsudøvelse overfor transportvirksomheder
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0070.png
SPF-Danmark
Ad. 1: Økonomisk incitament hos transportvirksomheden og ansvarspiacering ift.
transportegnethedsvurdering
I Miljø og Fødevareministeriets overvejelser bag lovforslagets pkt. 2.20.3.1 og pkt. 2.20.4 fremgår
det gentagne gange, at transportvirksomheden antages, at have et særligt økonomisk incitament til
at overtræde lovgivningen.
Transportindtægten pr. slagtegris i SPF-Danmark er gennemsnitlig omkring 17 kr., og den årlige
gennemsnitlige indtjening pr. slagtegris har de seneste år varieret fra 0,50 kr. til 1,50 kr. pr.
slagtegris. Vi opfatter os selv som repræsentative og transportvirksomhedens økonomiske
incitament drejer sig altså om Ca. 1 kr. pr. slagtegris.
Leverandørens (landmanden) indtægt varierer afhængig af slagterinoteringen fra 750 kr. tN 1100
kr. pr. slagtegris, og dermed har leverandøren et langt større økonomisk incitament end både
chaufføren og transportvirksomheden.
Transportvirksomhedens instruks til chaufførerne vil altid være, at de skal afvise alle dyr, hvor de
betvivler deres transportegnethed, og bede leverandøren om en anden slagtegris, således
leverandøren leverer det aftalte antal transportegnede slagtegrise.
Transportvirksomheden har intet økonomisk incitament i forhold til at transportere ikke
transportegnede dyr. Transportvirksomheden, landmanden, vores ansatte chauffører og grisene
bliver kontrolleret af Fødevarestyrelsens dyrlæger (100% kontrol) ved hver eneste aflæsning!
hvilket er en velfungerende og forebyggende kontrolprocedure.
Leverandørerne har slagtegrisene i deres staldsystemer minimum 12 uger, og har dermed de
bedste forudsætninger for at foretage en transportegnethedsvurdering under ideelle forhold.
Leverandørerne har altid mulighed for at tilbageholde slagtedyr med tvivlsom transportegnethed,
og opstalde/behandle disse dyr indtil de vurderes transportegnede.
Transport af ikke-transportegnede dyr er i strid med SPF-Danmarks grundlæggende værdier, og vi
har som transportvirksomhed under ingen omstændigheder et økonomisk incitament for at
transportere ikke-transportegnede dyr.
Vurdering aftransportegnethed er ikke en eksakt videnskab, og der er i forbindelse med placering
af ansvar tale om en vurdering af den formodede transportegnethed i forbindelse med pålæsning.
I pkt. 2.20.4 fremgår det, at sanktionspraksis overfor branchens chauffører ændres, hvilket er
positivt henset til ret og rimelighed i chaufførernes psykiske arbejdsmiljø.
Sammenfatning ift. økonomisk incitament og ansvarsplacering
lndtjeningen pr. slagtegris i transportbranchen er relativ lav, og der kan aldrig være tale om
økonomisk incitament hos en transportvirksomhed, idet leverandøren altid vil kunne erstatte en
tvivlsom/ikke-transportegnet slagtegris med en slagtegris der er transportegnet.
Ansvaret og det primære strafobjekt i transportegnethedssager må derfor være leverandøren af
slagtegrisene.
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0071.png
SPF-Danmark
Ad. 2: Eskalerende myndighedsudøvelse overfor transportvirksomheder
Fødevarestyrelsen sanktionerer i forhold til dyrevelfærdsloven med udgangspunkt i et eskalerende
myndighedsprincip (Kontrolvejledningens Bilag 2), når der er tale om gentagende overtrædelser for
en transportvirksomhed.
SPF-Danmark har gennem de senestel3 àr ført statistik med antallet af indskærpelser og
politisigtelser. I perioden har SPF-Danmark transporteret over 50 mio. slagtegrise, hvoraf Ca. 18
mio, er transporteret de seneste 3 år.
I løbet af de seneste 3 år har vi modtaget 47 % at politisigtelserne.
Hovedparten at politisigtelserne skyldes princippet om eskalerende myndighedsudøvelse, og
alligevel udgør antallet af politisigtelser under 0,5 promille af de slagtegrise vi transporterer.
Lovgivningen har i perioden været uændret vedrørende transportegnethedsvurdering og dermed
synes årsagen til det stigende antal politisigtelser, at være ændret praksis hos myndighederne.
Det eskalerende myndighedsprincip mangler proportionalitet, idet der ikke tages højde for
transportvirksornhedens antal vogne og chauffører.
Indskærpelser bliver til politisigtelser hos SPF-Danniark, idet der allerede foreligger sigtelser på
virksomheden. I SPF-Danmark har vii alt ca. 185 chauffører, hvoraf 97 chauffører transporterer
slagtegrise/slagtesøer, og vi er dermed underlagt en sanktionspraksis, hvor vi aldrig slipper fri af
det eskalerende myndighedsprincip, hvilket vi finder helt urimeligt taget problemstillingens omfang i
betragtning.
Sammenfatning ift. eskalerende myndighedsudøvelse:
Der bør i dyrevelfærdslovgivningen indbygges et proportionalitetsprincip således
transportvirksomhedernes retssikkerhed er baseret på et retfærdigt princip. Den ændrede praksis
med eskalering bør ændres. Såfremt eskaleringsprincippet skal videreføres bør det ske på
baggrund af gentagelser for den enkelte chauffør, således transportvirksomheden kun
sanktioneres ved gentagne overtrædelser fra selvsamme chauffør. Samtidig kan der indarbejdes
en karensperiode gældende for den enkelte chauffør og transportvirksomheden i forhold til
selvsamme chauffør. Fra andre byområder anvendes typisk 3 år.
SPF-Danmark medvirker gerne i en videre drøftelse af problemstillingerne indenfor lovgivning og
sanktionspraksis i forhold til transportegnethedsvurderinger af slagtedyr.
Med venlig hilsen
SPF-Danmark
Jens Kongensholm
Adm. Dir.
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0072.png
/
‘ndtSøndergaardApS
Vognmandsfirmaet Bendt Søndergaard
Svenstrupvej 134, 9260 Vrå
Tlf. +4598988020
Mail: bsbsgrisdk
Horingssvar vedr. dyrevelfærdslov
—
j.nr.
2019-15-30-00008
Vognrnandsfirmaet Bendt Søndergaard ønsker at benytte denne
niulighed
for
at knytte enkle
kommentarer til lovforslaget af5. september 2019 om en ny dyrevelfærdslov.
Vores kommentarer er udformet
med
baggrund i vores virke som arbejdsgiver og
transportvirksomhed.
Vi
ser flere positive tiltag i dette lovforslag, som vil forbedre vores ehaufforers arbejdsvilkår
betydeligt. Samtidig er der også elementer hvor vi, som transportør og virksomhed, bliver nødt til at
rette vores fokus for at vurdere,
om
det fremadrettet vil være muligt at drive virksomhed hvis
lovforslaget bliver vedtaget i den nuværende form.
Vognmandstinnaet Bendt Søndergaard
Årligt transporterer Vognmandsfirmaet Bendt Søndergaard ca. 2,4 mio. slagtesvin til Danish
Crowns slagterier i hele Danmark. Dette er svarende til
cirka
22% af alle slagtesvin som
transporteres til Danish Crown. Vognmandsfirmaet Bendt Søndergaard anses for at være den
næststørste transportor til Danish Crown målt
på
antal korte grise. Virksomheden råder over 23
specialhyggedc lastbiler godkendt til dyretransport. Disse vogne føres af 35 chauffører, som alle har
tilegnet sig kompetencebevis til dyretransport. Hver chauffør transporterer
cirka
68.000 grise
om
året.
Kommentarer
Vi
ønsker at sætte fokus på især to elementer af den foreliggende dyreværnslov. Vores
kommentarer udspringer med baggrund i vores daglige erfaringer med Fødevarestyrelsens
nuværende myndighedsudøvelse.
økonomisk incitament hos transportvirksomheden ift. Transportegnelhedsvurdering
2. Eskalerende myndighedsudovelse overfor transporivirksomheden.
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0073.png
/ w•
endt Søndergaard ApS
ùrsten
fl(I9Vr
Vognmandsfirmaet Bendt Søndergaard
Svenstrupvej 134, 9760 Vrå
Tlf. +45 98 98 80 20
Mail: [email protected]
I. økonomisk incitament hos transportvirksomheden ift. Transportegnethedsvn
rdering
Det fremgår i lovforslaget pkt. 2.20.3.1 og 2.20.4, at transportvirksomheden antages
for al have et
særligt økonomisk incitament
til
at overtræde lovgivningen.
Netop denne antagelse er baggrund for den stramme lovgivning mod transportvirksomheden. Det er
samtidig i vores øjne en helt forkert antagelse, og vi vil derfor gerne beskrive det økonomiske
incitament for at overtræde lovgivningen i forhold til kontrolindsatsen og den økonomiske risiko.
Økonomisk incitament
Chazfforen:
Vores chauffører arbejder under den gældende overenskomst, og er alle timelønnet for
den tid de bruger på jobbet. De er hverken provisionslonnet eller på andre måder belønnet for
antallet af kørte grise. Som det fremgår i pkt. 2.20.4, at sanktionspraksis overfor chaufføren ændres,
er kun positivt. Det psykiske arbejdsmiljø hos chaufføren er i den grad påvirket i spørgsmålet
omkring vurderingen aftransportegnethed og den efterfølgende kontrol på slagteriet.
Transportvirksomheden:
Transportindtægten pr. slagtesvin varierer i forhold til hvor grisen
transporteres fra og til, mcn i gennemsnit ligger vores indtægt på cirka 15,5 kr/gris. Set over de
seneste år og når udgifterne er trukket fra, ligger den årlige indtjening pr. gris fra 0,50-1,00 kr. Det
økonomiske incftanient hos transportvirlcsomheden for at bryde lovgivningen beløber sig
altså til 1,00 kr./gris.
Leverandoren (landmanden,:
Leverandørens indtægt pr. gris varierer i forhold til slagteri
noteringen, men svarer på nuværende tidspunkt til cirka 1100 kr./gris. Afde tre parter er det tydeligt
at leverandøren har langt det største økonomiske incitament til at f transporteret en gris som kan
være tvivlsom i spørgsmålet omkring transportegnethed.
Placering af ansvar: Vurdering af transpoitegnethecl er netop
en vurdering.
Når der skal placeres
et ansvar, hvis ikke denne vurdering har været korrekt, bør man se på hvilke vilkår de forskellige
parter vurderer under.
—
Leverandøren har grisen i stalden i cirka 12 uger, for den er slagteklar. I disse 84 dage bliver dyrene
tilset dagligt. Leverandoren har alle muligheder for at opdage og reagere på dyr der ikke er
transportegnet. I stalden er der sygestier, netop for at disse dyr kan blive behandlet og opstaldet
skånsomt til at de igen er transportegnet.
Når
chaufføren skal afhente dyrene, må man som udgangspunkt antage at dyrene er transportegnet.
Alle dyrene synes naturligvis stadig nøje af chaufføren inden pålæsning, for at sikre transport
egnetheden. Instruksen til alle vores chauffører
er,
at hvis der er den mindste tvivl om
iransportegnethed skal de afvise grisen og samtidig hede leverandøren om, at udlevere en anden gris
for at opfylde det givne antal på leverancen.
I dette tilfælde må transportvirksomhedens primære ansvar være at chaufføren har den nødvendige
uddannelse og fysiske rammer til, at kunne vurdere dyrets transportegnethed.
Kontrolindsats: Fødevarestyrelsens kontrol på området er systematisk og uden undtagelser. Der er
en 100% kontrol af de dyr som aflæsses på slagteriet. Derudover fores der kontrol mcd
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114562_0074.png
_________
Vognmandsfirmaet Bendt Søndergaard
nd1 Søndergaard ApS
6o
Ci,skn So.idag.ard
.
S.
‘,‘•
U
Svenstrupvej 134, 9760 Vrå
Tlf. +45 98 98 80 20
Mail: [email protected]
transportvirksomheden, leverandører og chauffører. Denne systematiske og gentagne kontrol er med
til at sikre en god forebyggelse på området.
Sammenfatning:
Hvis den systematiske kontrolindsats og den dertilhørende risiko for bødeforlæg
holdes op mod den relative lave indtjening pr. gris for transportvirksomheden,
er det tydeligt at der
aldrig vil være tale om et økonomisk ineitarnent hos transportvirksomheden for at overtræde
lovgivningen. Det økonomiske incitament må ligge hos Jeverandoren afgrisen, hvorfor ansvaret og
det primære strafobjekt også
må
høie hjemme her.
2. Eskalerende niyndighedsudovelse overfor transportvirksomheden
Den eskalerende myndighedsudøvelse overfor transportvirksomheden mangler proportional tel, og
er
ikke fulgt med udvilçlingen i lransportbranehen. Vognniandsfirrnaet Bendt Søndergaard
transporterer årligt cirka 2,4 mio. slagtesvin og er én tid af4 vognmænd der årligt transporterer den
totale mængde af cirka 10 mio. slagtesvin for Danish Crown. Der håndteres i dag så mange
lastbiler,
chauffører
og grise i den enkelte transportvirksomhed, at rnyndigbedsudovelsen
uundgåeligt vil eskalere,
Den manglende proportionalitet viser sig blandt andet ved, at de seneste 3,5 år er der transporteret
cirka 6.500.000 grise af Bendt Søndergaard. Heraf har cirka 0,014 promille resulteret i en
indskærpelse fra Fodevarestyrelsen. Indskærpelser bliver automatisk til politianmeldelser, da der i
forvejen ligger sager fra Vogninandsfirmaet Bendt Søndergaard. Den medførte økonomiske
belastning for transportvirksomheden pga. afdenne 0,014 promille er nok til at tvinge
virksomheden til at lukke pga, konkurs.
Vi kender ikke til tilfælde i andre brancher hvor en fejlmargen på 0,014 promille medfører så stor
en økonomisk og administrativ belastning, som er tilfældet i disse sager.
Det er ikke kun den økonomiske belastning der bekymrer os, det er samtidig en bekymring om
hvorvidt vi er i stand til at fastholde vores autorisation til dyretransport fremadrettet. Med antallet af
sager der rammer den enkelte transportvirksomhed, er det en reel risiko at miste denne autorisation.
Kirsten Søndergaard
Ejer, Vognmandsfirmaet Bendt Søndergaard