Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 80 Bilag 1
Offentligt
2114561_0001.png
NOTAT
Dyrevelfærd og
Veterinærmedicin
J.nr. 2019-15-30-00008
Den 27. november 2019
Notat om høringssvar vedrørende forslag til Lov om dyrevelfærd
(Dyrevelfærdsloven)
Et udkast til forslag til lov om dyrevelfærd har været i ekstern høring i perioden fra 5. september 2019
til den 30. september 2019.
Der er modtaget høringssvar fra følgende eksterne høringsparter: Advokatrådet, Anima,
Cirkusdirektørforeningen, Danmarks Jægerforbund, Dansk Kennel Klub, DI Transport, DTL-Danske
Vognmænd, Den Danske Dyrlægeforening, Det Dyreetiske Råd, Dyreværns-Organisationernes
Samarbejds-Organisation - DOSO, Dyrenes Beskyttelse, Forbrugerrådet TÆNK, Forum for
Hestevelfærd, Frit Fjerkræ, fællessvar fra Danske Æg, Udvalget for slagtefjerkræ og L&F Fjerkræ, ITD-
Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, Kopenhagen Fur, Landbrug & Fødevarer,
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, privatpersonen Michael Andersen, SamMark, SPF-
Danmark, Vognmandsfirmaet Bendt Søndergaard.
Der er modtaget høringssvar fra følgende ministerielle høringsparter: Fiskeristyrelsen,
Erhvervsstyrelsen, Justitsministeriet og Skatteministeriet. Følgende har ingen bemærkninger:
Forsvarsministeriet, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
Kulturministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Bemærkninger til lovforslaget
På baggrund af høringen og Miljø- og Fødevareministeriets efterfølgende overvejelser er der foretaget
følgende ændringer af lovforslaget, herunder justeringer i lovforslagets bemærkninger
Lovens titel ændres fra ”Dyrevelfærdslov” til ”Lov om dyrevelfærd (Dyrevelfærdsloven)”.
I lovforslagets § 10 er der indsat et stk. 2, der viderefører og udvider bemyndigelsen i den
gældende dyreværnslovs § 9, stk. 2, til at fastsætte regler om forbud mod udsætning i
naturen af dyr, der vanskeligt kan klare sig i naturen.
Lovforslagets § 29 justeres, så bemyndigelsen som udgangspunkt dækker alle operative og
lignende indgreb og ikke alene indgreb, som har til formål at ændre dyrs udseende.
I lovforslagets § 50 er der som nyt stk. 2 indsat en selvstændig bestemmelse om politiets
adgang til et dyrehold mod behørig legitimation uden retskendelse, og at politiet om
fornødent kan tage en sagkyndig med. Bestemmelsen er en uændret videreførelse af den
gældende dyreværnslovs § 24. I bestemmelsens stk. 3 (høringsudkastets stk. 2) er det
endvidere præciseret, at politiet om nødvendigt yder tilsynsmyndigheder og særligt
bemyndigede personer bistand til adgang i medfør af stk. 1.
I lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1 er der
indsat en henvisning til Lissabontraktaten (Artikel 13 i traktat om den Europæiske Unions
funktionsmåde), hvor dyr er omtalt som følende/sansende væsener (”sentient
beings”).
Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • 2600 Glostrup
Tlf. 72 27 69 00
• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114561_0002.png
I bemærkningerne til lovforslagets § 10 (stk. 1) er det præciseret, at bemyndigelsen til at
fastsætte regler om hold af dyr på steder, hvor ejeren eller den, der fører tilsyn med dyret,
ikke bor, for nuværende ikke påtænkes udnyttet til at fastsætte regler for landbrugsdyr.
I lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 43, stk. 3,
er det præciseret, at såfremt der på et senere tidspunkt kommer forskning, som kan danne
grundlag for specifikke dyrevelfærdsregler for fisk og dermed ordinær velfærdskontrol, vil
der også kunne udføres ordinær velfærdskontrol i disse virksomheder, og der kan på dette
tidspunkt tages stilling til, hvorledes der skal ske betaling for kontrollen.
I lovforslagets almindelige bemærkninger vedrørende implementeringskonsekvenser for det
offentlige er det fremhævet, at lovforslaget viderefører de gældende hjemler til at etablere
digital kommunikation, og at forslaget vurderes at efterleve principperne om
digitaliseringsklar lovgivning m.v.
Bemærkningerne i lovforslaget om præcisering af Fødevarestyrelsens sanktioneringspraksis
i transportegnethedssager er drøftelser med Justitsministeriet justeret, så det fremgår
tydeligt, at der ikke er tale om en ændring af det strafferetlige ansvar for de enkelte aktører,
men en ændret sanktioneringspraksis i forbindelse med styrelsens kontroller med
dyretransporter.
Herudover er der alene foretaget enkelte mindre sproglige ændringer og præciseringer i lovforslaget,
som ikke ændrer på det indholdsmæssige i lovforslaget.
I det følgende redegøres for de væsentligste bemærkninger i høringssvarene. Miljø- og
Fødevareministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv.
Generelle bemærkninger til lovforslaget og en ny lovgivningsstruktur på
dyrevelfærdsområdet
Dyrenes Beskyttelse kvitterer for en række væsentlige dyrevelfærdsmæssige forbedringer i lovforslaget
i forhold til det oprindeligt fremsatte lovforslag (L192).
Landbrug & Fødevarer, Den Danske Dyrlægeforening og Danske Æg, Udvalget for slagtefjerkræ og
L&F Fjerkræ (fællessvar) som udgangspunkt støtter forslaget.
Dyrenes Beskyttelse (DB), Anima, DOSO og Det Dyreetiske Råd har sammenfattende givet udtryk for,
at lovforslaget og ændringen af regelstukturen på dyrevelfærdsområdet ikke må medføre forringelser
på dyrevelfærdsområdet.
Landbrug & Fødevarer (L&F) finder, at ministerens bemyndigelser til at fastlægge regler om hold af
landbrugsdyr bør begrænses til de dyrearter, der allerede er omfattet af lovgivningen, og at der helt
principielt skal gennemføres en lovændringsproces, såfremt ministerens bemyndigelse skal udvides til
at omfatte andre dyrearter. L&F finder desuden, at dyrevelfærd og dyreetik bør holdes adskilt, og at
regler med et dyreetisk sigte bør fastsættes ved lov, herunder som hidtil i særlove.
Den Danske Dyrlægeforening og Forum for Hestevelfærd ønsker, at lov om hold af heste forbliver en
selvstændig lov, fordi de er bekymret for, at reguleringens stabilitet anfægtes, såfremt lovens regler
fremadrettet reguleres på bekendtgørelsesniveau.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at formålet med lovforslaget helt grundlæggende er at
gennemføre en forenkling af lovgivningsstrukturen på dyrevelfærdsområdet, og at en vigtig
forudsætning for at kunne gøre dette er at muliggøre en bredere anvendelse af bemyndigelser.
Formålet med lovforslaget er således ikke at foretage indholdsmæssige ændringer af reguleringen
på dyrevelfærdsområdet. Der er med lovforslaget primært tale om en videreførelse af gældende
regler på dyrevelfærdsområdet.
2
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114561_0003.png
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at det er hensigten at videreføre gældende ret. Hvor ikke
andet fremgår af lovforslaget videreføres de gældende regler i de artsspecifikke love m.v. uændret i
nye artsspecifikke bekendtgørelser. Endvidere videreføres visse regler i den gældende dyreværnslov i
bekendtgørelser. Det er således ikke hensigten at foretage dyrevelfærdsmæssige forringelser af
reguleringen på dyrevelfærdsområdet.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at den fremtidige lovstruktur tager udgangspunkt i det
forslag, som Ekspertgruppen vedrørende modernisering af lovgivningen på dyrevelfærdsområdet
afgav i maj 2017. Ekspertgruppen har i deres udtalelse anbefalet, at alle de dyreartsspecifikke
velfærdslove, herunder lov om hold af heste, samles under en dyrevelfærdslov og tilhørende
dyreartsspecifikke bekendtgørelser.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser og specifikke emner
Lovens formål og generelle bestemmelser i kapitel 1 (lovforslagets §§ 1
–
3)
Landbrug & Fødevarer (L&F) udtrykker stor bekymring for forslaget om at medtage dyreetiske hensyn
i forslagets formålsbestemmelse. L&F mener, at det er afgørende, at dyrevelfærds- og dyreetiske
hensyn holdes adskilt, og at dyreværnsloven alene beskæftiger sig med de dyrevelfærdsmæssige
forhold. L&F mener derfor, at dyreetiske forhold skal udgå af formålsbestemmelsen og finder, at den
gældende praksis, hvor regler med et dyreetisk sigte er fastsat ved særlove, fortsat bør være gældende.
Tilsvarende synspunkt kommer fra Kopenhagen Fur og fra Danske Æg, Udvalget for slagtefjerkræ og
L&F Fjerkræ.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil anføre, at det foreslås, at der som noget nyt i forhold til den
gældende dyreværnslov indføres en formålsbestemmelse, hvor det fastslås, at loven både tager sigte
på dyrenes velfærd, men også på dyreetiske hensyn. Dyreværnsloven har ikke hidtil kunnet danne
grundlag for fastsættelse af bestemmelser med et dyreetisk sigte, hvorfor sådanne bestemmelser
hidtil har skullet fastsættes ved særskilt lov eller ændring af dyreværnsloven. Som eksempler på
nuværende love og bestemmelser af dyreetisk karakter kan nævnes lov om forbud mod slagtning og
aflivning af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden, lov om
forbud mod markedsføring m.v. samt indførsel og udførsel af skind og skindprodukter fra hunde og
katte samt dyreværnslovens § 3 a om forbud mod seksuel omgang eller seksuelle handlinger med
dyr. Hovedformålet med det foreliggende lovforslag har været at opnå en klar og overskuelig
struktur på området, så dyrevelfærdsloven udgør en rammelov med bemyndigelse til at udstede
regler inden for de rammer, der fastsættes i lovens bemyndigelsesbestemmelser. Samfundsdebatten
har udviklet sig i retning af, at ikke alene dyreværn, men også dyreetik, indgår som væsentlige
elementer i forbindelse med dyrs velfærd. Ministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt, at
dyrevelfærdslovens anvendelsesområde også kan inddrage dyreetiske aspekter.
Det skal yderligere bemærkes, at de enkelte bemyndigelser har et indhold og en rækkevidde, som
afgrænser, hvad der kan fastsættes regler om - også i forhold til dyretiske aspekter.
Anima giver udtryk for, at lovforslagets §§ 1 og 2 er positive forbedringer i forhold til lovens formål,
men finder ikke nok belæg for, at lovforslaget ikke overordnet skal anerkende dyr som sansende.
Anima finder det endvidere beklageligt, at det ikke i formålsbestemmelsen anerkendes, at dyr har en
egenværdi uafhængig af deres nytteværdi.
DOSO ønsker, at det tilføjes i lovforslagets § 1, at alle dyr har en egenværdi, uanset den nytteværdi de
må have for mennesket.
Dyrenes Beskyttelse (DB) anfører, at der er meget mere end dyreværn knyttet til begrebet
”dyrevelfærd”,
og at hensigten med formuleringen bestemt er sympatisk. DB anerkender ligeledes, at
der er visse forbedringer i den foreslåede formålsparagraf i forhold til det tidligere fremsatte lovforslag
3
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114561_0004.png
(L192), men mener dog, at formålsbestemmelsen (§ 1) kan præciseres yderligere, herunder i relation til
dyr som
”sansende væsener”
for helt at kunne afspejle ambitionen for en moderne dyrevelfærdslov. DB
foreslår
således, at det fremgår af formålsbestemmelsen, at ”dyr er
sansende væsener, som har en
egenværdi uafhængig af den nytteværdi, som de måtte have for mennesker”
samt at
det tilføjes,
at ”dyr
skal derfor holdes under forhold, hvor deres behov tilgodeses, herunder sikres mulighed for at udføre
den naturlige adfærd som knytter sig til deres art.”
DB anfører, at det at være ”sansende” ikke
nødvendigvis indebærer en intellektuel bearbejdning af ”følelsen”, men afspejler, at alle dyr sanser
deres omverden via diverse sanseindtryk.
DB henviser til omtalen af dyr som ”sansende”
(dvs. sentient
beings) i EU-lovgivningen (Lissabontraktaten). DB henviser i øvrigt til dyrevelfærdslove i blandt andet
Sverige og Norge.
Det Dyreetiske Råd (rådet) har givet udtryk for at være enig i fremstillingen af det faglige grundlag for
ikke at betegne alle dyr som sansende i loven,
givet at ”sansende” skal forstås som svarende til det
engelske ord ”sentient”, og ikke blot det at have et sanseapparat. Rådet fremhæver dog, at det alligevel
kan være hensigtsmæssigt at medtage betegnelsen
”sansende”
i formålsbestemmelsen, da langt
hovedparten af loven og de bekendtgørelser, der udstedes i medfør heraf, kun er relevant for de
dyrearter, der betragtes som sansende. Rådet forslår, at fokus i lovforslagets bemærkninger i givet fald
kan vendes således, at det i stedet for at redegøre for, hvilke dyr der er sansende, kan forklares, hvilke
dyr der med den nuværende viden ikke anses for at være det.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at når formålsbestemmelsen alene anfører, at dyr er
levende væsener og ikke som sansende eller følende væsener, skal det ses i lyset af, at loven omfatter
alle dyr, og at der i dag ikke er videnskabelig dokumentation for, at alle dyr er i stand til at føle og
opfatte eller sanse smerte og lidelse.
Ordet ”sansende” opfattes typisk som det at have en bevidsthed
om f.eks. oplevelse af smerte i modsætning til en reflektorisk reaktion på ydre skadelige stimuli, som
f.eks. kulde eller varme. For en række dyrearter er der ikke dokumentation for en sådan
bevidsthedsopfattelse. Nogle dyr, som f.eks. insekter, orme og snegle vil reagere på skadelige stimuli.
F.eks. vil en flue, der sætter sig på eller nærmer sig en meget varm genstand, straks flyve væk igen.
Men dette tilskrives en rent refleksmæssig handling, der har til formål at sikre artens overlevelse og
ikke som følge af en sansende oplevelse hos fluen. Det vil således ikke være korrekt at omtale alle dyr
som sansende, herunder i formålsbestemmelsen (såvel som lovforslagets § 2), idet alle dyr er
omfattet af lovforslaget, uanset om der er dokumentation for, om de er sansende eller ej.
Endvidere vil det ikke som foreslået af rådet være hensigtsmæssigt at nævne eksplicit i
lovbemærkningerne, hvilke konkrete dyr der med nuværende viden ikke anses for at være sansende.
Miljø- og Fødevareministeriet har dog på baggrund af indkomne bemærkninger til
formålsbestemmelsen og ønsket om at betegne dyr som sansende væsener med henvisning til
Lissabontraktaten, hvor dyr er omtalt som ”sentient beings”, fundet det hensigtsmæssigt,
at der
indsættes en henvisning til traktaten (Artikel 13 i traktat om den Europæiske Unions funktionsmåde)
i lovforslagets bemærkninger. Når dyr i traktaten er omtalt som
”følende
væsener”
(den danske
oversættelse af artikel 13),
må det ses i lyset af, at EU’s lovgivning på dyrevelfærdsområdet er rettet
mod dyr, der holdes, transporteres og slagtes i forbindelse med en økonomisk aktivitet, hvilket vil
sige først og fremmest landbrugsdyr, herunder opdrættede fisk. At der her er tale om hvirveldyr
støttes af, at der er fastsat dyrevelfærdsmæssige regler om hold af svin, kalve, æglæggende høner og
slagtekyllinger, og at dyr både i transportforordningen og aflivningsforordningen er defineret som
hvirveldyr. Hvirveldyr tilhører den gruppe af dyr, hvor der er videnskabelig dokumentation for, at
de er følende væsener.
Med hensyn til forslaget fra Dyrenes Beskyttelse om, at der i formålsbestemmelsen henvises til, at
dyr skal sikres mulighed for at udføre den naturlige adfærd, skal Miljø- og Fødevareministeriet
bemærke, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 3, at bestemmelsen om, at der skal
tages hensyn til dyrs adfærdsmæssige behov, også indebærer, at dyrs naturlige adfærd i muligt
omfang tilgodeses. Det bemærkes, at under produktionsforhold er det ikke altid muligt at tilgodese
4
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114561_0005.png
dyrenes naturlige adfærd fuldt ud, f.eks. når dyr holdes på stald eller på et begrænset udendørs
område. Dog forsøger man i muligt omfang at tilgodese hensynet til dyrenes naturlige adfærd, f.eks.
ved at stille krav om, at søer skal være fritgående, eller at kvæg ikke må stå opbundet.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker endvidere, at med hensyn til dyrs egenværdi uafhængig af
nytteværdien for mennesker, så har dyr i sig selv en værdi, der i videst muligt omfang bør
respekteres. Dette fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. Der vil dog være tilfælde, hvor dette
ikke vil være muligt at tilgodese. Det kan f.eks. være ved skadedyrsbekæmpelse eller udryddelse af
smitsomme sygdomme, hvor hensynet til at hindre smittespredning (og økonomi) vejer tungere end
hensynet til dyret.
DOSO
ser gerne, at der sker en præcisering af termerne ”bedst muligt” og ”væsentlig ulempe” i
lovforslagets § 2.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at udtrykket
”bedst muligt” er dynamisk, da den bedst
mulige beskyttelse af et dyr vil afhænge af dyrets art, race eller type, og hvad der foreligger af
anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, herunder også hvad der i øvrigt til enhver tid
findes af mulige behandlingsmetoder, aflivningsmetoder m.v.
Udtrykket ”bedst muligt” indeholder endvidere en erkendelse af, at det ikke i alle tilfælde vil være
muligt at undgå at påføre dyr smerte eller angst m.v. Som eksempel kan nævnes, at det kan være
nødvendigt at binde eller fiksere et dyr i forbindelse med en dyrlæges behandling af dyret med en
skade eller sygdom. En sådan begrænsning af dyrets bevægelsesfrihed kan medføre, at dyret føler
angst, ligesom en given behandling kan påføre dyret en forbigående smerte eller angst. Et andet
eksempel er, at et dyr, f.eks. en hund, har behov for at få klippet kløer, hvilket for nogle hunde
opleves meget ubehageligt. En sådan behandling er dog nødvendig for, at hunden ikke senere får
skader på grund af for lange kløer.
Der vil også være situationer, hvor hensynet til hurtigt at kunne begrænse smittespredning til dyr og
mennesker vil veje tungere, end at anvende den dyrevelfærdsmæssigt mest optimale
aflivningsmetode. Dette kan f.eks. være tilfældet i forbindelse aflivning af skadedyr, såsom rotter.
Udtrykkene ”smerte, lidelse og angst” omfatter både den fysiske påvirkning og anden påvirkning,
som et dyr kan blive udsat for. Med udtrykket ”varigt mén” strækkes beskyttelsen videre end til
smerte, idet der tænkes på den varige skade, som et dyr kan blive udsat for. Endelig skal dyret
beskyttes mod væsentlig ulempe. Forudsætningen om, at ulempen skal være væsentlig, betyder, at
den ulempe, der f.eks. vil være forbundet med isætning af øremærker, blodprøvetagning, injektioner,
herunder vaccination, eller lignende mindre indgribende behandlinger af dyr vil være undtaget fra
bestemmelsens anvendelsesområde.
Anima anbefaler, at man ikke vurderer dyrs adfærdsmæssige behov ud fra et skøn af deres placering i
et hierarkisk system, men opfordrer til, at man i stedet inkluderer graden af udvikling i forhold til
fostre.
Dyrenes Beskyttelse (DB) anfører endvidere, at det ikke
er rimeligt at ”rangordne” dyr
således, at dyr,
der rangerer højest, har krav på mere beskyttelse end lavere rangerende dyr, og opfordrer til, at
”graden af udvikling” slettes fra lovbemærkningerne
til lovforslagets § 3. Derimod finder DB, at det er
mere oplagt at inkludere graden af udvikling i forhold til fostre, hvor der især er usikkerhed omkring
aflivning af ufødte fostre fra de køer, der slagtes som højdedrægtige.
Det Dyreetiske Råd (rådet)
anfører, at ordet ”angst”, som anvendes i forslagets § 2, i dag relaterer sig
mere til sygelige tilstande, mens frygt relaterer sig til stimulationer/stimuli, som af individet opfattes
som farlige eller potentielt farlige, og som må antages at være det, som dyrene skal beskyttes imod, jf. §
2. Rådet anbefaler således, at ordet ”angst” erstattes med ordet ”frygt”. Rådet finder, at formuleringen
”graden af udvikling” er både uklar, unødvendig og uhensigtsmæssig, og at en sådan formulering kan
5
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114561_0006.png
fremme en forskelsbehandling af dyr, der ikke hviler på den viden om dyrenes behov, som der ellers
lægges op til. Rådet finder til gengæld, at det bør overvejes at inddrage hensyn til udviklingsstadier af
fostre og æg indtil fødsel/klækning.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at dyreværnslovens § 1 senest blev ændret ved lov nr. 645
af 8. juni 2016, hvor ordlyden
af bestemmelsen blev ændret til ”Dyr er levende væsener […]”.
Det er Miljø-
og Fødevareministeriets opfattelse, at begrebet ”angst” dækker bredere end det af Det
Dyreetisk Råd foreslåede ”frygt”. Ifølge lovforslagets § 2 skal dyr således beskyttes mod smerte,
lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, hvilket er en videreførelse af den gældende
dyreværnslovs § 1. Det er Miljø-
og Fødevareministeriets opfattelse, at begrebet ”angst” omhandler
situationer, hvor et dyr er bange, fordi det et blevet udsat for en konkret trussel, men at begrebet
”angst” samtidig omfatter
situationer, hvor et dyr er blevet udsat for forhold, der betyder, at det
generelt giver udtryk for angst.
Det er således Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at den hidtidige formulering af
dyreværnslovens § 1 bør videreføres som foreslået i § 2 i forslag om dyrevelfærdsloven.
Med hensyn til lovforslagets § 3, som viderefører dyreværnslovens § 2, skal Miljø- og
Fødevareministeriet bemærke, at der ved anvendelsen af dyreværnslovens § 2 skal tages hensyn til
dyrets art, graden af udvikling, tilpasning og tamhed. Graden af udvikling er forstået som dyrets
placering i det zoologiske system
–
hvirveldyr eller ikke-hvirveldyr
–
og ikke som udviklingsstadier
(fostre) indtil fødsel/klækning. Formålet med lovforslaget er som udgangspunkt at omstrukturere
den gældende dyrevelfærdslovgivning, så lovgivningen bliver mere fleksibel og tilgængelig. En
udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte tidligere udviklingsstadier (fostre) er således
ikke intentionen med den nye dyrevelfærdslov. Ligeledes har det ikke været hensigten at udvide
anvendelsesområdet i den gældende lovs § 2 (lovforslagets § 3) til dyrearter, hvor der efter Miljø- og
Fødevareministeriets opfattelse ikke er tilstrækkelig dokumentation for dyrenes smerteopfattelse og
adfærdsmæssige behov, hvorfor Miljø- og Fødevareministeriet for indeværende ikke finder, at der er
grundlag for at ændre anvendelsesområdet i § 3 i lovforslaget, som viderefører den gældende
dyreværnslovs § 2.
Forbud mod dyrekampe (lovforslagets § 7)
Dyrenes Beskyttelse og Det Dyreetiske Råd kan tilsluttes sig lovforslagets udvidelse af forbuddet til at
gælde dyrekampe.
Danmarks Jægerforbund ser ikke forbuddet som en hindring i forhold til udøvelse af tilladte
jagtaktiviteter.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at formålet med bestemmelsen er at tydeliggøre, at
afholdelse af dyrekampe er forbudt, og at afholdelse heraf kan straffes. Kendetegnende for
dyrekampe i bestemmelsens forstand er typisk, at der er tale om mere organiserede slagsmål mellem
dyr, f.eks. med henblik på foranstaltning af væddemål om, hvilket dyr der vinder. Jagtlige
situationer med apporterende hunde, eftersøgning af tilskadekommet vildt med schweisshunde m.v.
vil således ikke være omfattet af forbuddet mod dyrekampe.
Udendørs hold af dyr, herunder tilsyn med dyr på græs (lovforslagets § 9 og § 20)
Det Dyreetiske Råd (rådet) kan tilslutte sig, at ministeren kan fastsætte regler om hyppigere tilsyn af
visse dyr, både ved indendørs hold, og når dyrene er på fold eller græs. Rådet peger i sin Udtalelse om
brug af dyr til rewilding ved naturforvaltning på behovet for at sikre tilstrækkelig overvågning af
udegående dyr i kritiske perioder. Rådet ser i forlængelse heraf frem til, at bemyndigelsen anvendes og
peger på, at det kan være relevant også at stille lovmæssigt krav om at udarbejde en forvaltningsplan
ved udsætning af dyr i rewilding-projekter. Rådet bemærker, at der i udtalelsen om brug af dyr til
6
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114561_0007.png
rewilding ved naturforvaltning peges på en række potentielle problemområder ved hold af udegående
dyr, og hvor dyr kan være af andre arter end kvæg og heste. Rådet tilslutter sig derfor muligheden for,
at der kan fastsættes regler for udendørs hold af landbrugsdyr og heste generelt.
Dyrenes Beskyttelse (DB) ser positivt på tiltagene om bemyndigelser vedrørende indhold, omfang og
hyppighed af dyreejers/dyrlægers tilsyn samt registrering af døde dyr. DB mener dog, at der skal sikres
mindst 1 dagligt tilsyn af dyr, herunder heste på græs, også med tanke på forsvarligt tilsyn af dyr i
tiden omkring fødsel. DB mener, at der i perioder kan være behov for ekstra tilsyn af græssende dyr på
f.eks. naturarealer. Det vil typisk gøre sig gældende en våd vinter, hvor der kan mangle tørre
liggearealer til dyrene, men kan også omfatte perioder med ekstrem varme og tørke (f.eks. i særligt
kritiske perioder). Endvidere imødeser DB en regulering af forhold for udegående dyr (under
forskellige årstider) på bekendtgørelsesplan. DB mener, at der er brug for regulering på tværs af
dyrearter, som bl.a. fastsætter bestemmelser for hold af dyr i hhv. sommer- og vinterperioden.
Landbrug & Fødevarer (L&F) anerkender behovet for, at udegående dyrs forhold sikres forsvarligt,
såfremt der ikke er læskur eller bygning til rådighed. L&F mener dog om, at der bør åbnes op for, at
landmanden ved hjælp af forskellige managementmuligheder kan opfylde dyrenes behov end blot
gennem de naturgivne forhold. L&F foreslår således bestemmelsen i lovforslagets § 20, stk. 2, udvidet
og ændret til følgende:
”Ministeren kan fastsætte regler om, at landbrugsdyr og heste af bestemte racer og krydsninger
heraf kan holdes ude døgnet rundt i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr uden adgang
til læskur eller bygning, såfremt de naturgivne forhold tillader det eller landmanden ved hjælp af andre
managementmæssige tiltag sikrer dyrenes behov.”
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at det i første omgang er hensigten at videreføre de
gældende regler om tilsyn i artsspecifikke bekendtgørelser med hjemmel i den foreslåede § 9. Der er
således ikke på nuværende tidspunkt planer om at fastsætte nye regler om tilsyn.
Endvidere bemærker Miljø- og Fødevareministeriet, at det på nuværende tidspunkt er hensigten at
videreføre de gældende regler om udegående dyr i artsspecifikke bekendtgørelser med hjemmel i den
foreslåede § 20. Bemyndigelsesbestemmelsen er udvidet i forhold til den gældende § 20, 2. pkt., i lov
om hold af heste og skal ses i lyset af, at praktiske erfaringer eller ny videnskabelig viden i fremtiden
kan vise et behov for at fastsætte krav om adgang til læskur eller bygning for andre dyrearter end
heste.
Miljø- og Fødevareministeriet henleder desuden opmærksomheden på Det Veterinære Sundhedsråds
Supplerende udtalelse vedr. udendørs hold af dyr samt fodring af disse af 15. juni 2018, hvoraf det
fremgår, at rådet finder, at det ikke er muligt managementmæssigt at sikre dyr i overensstemmelse
med deres behov på arealer, hvor de naturlige forhold ikke er af en beskaffenhed, som yder dyrene
en høj grad af både læ og beskyttelse mod nedbør, og der ikke er etableret læskur eller bygning, hvor
alle dyr på samme tid kan hvile på et passende tørt leje.
Miljø- og Fødevareministeriet finder således, at den foreslåede formulering af lovforslagets § 20 bør
fastholdes.
Hold af dyr på steder, hvor ejeren eller den, der fører tilsyn med dyret, ikke bor
(lovforslagets § 10)
Dansk Kennel Klub (DKK) ønsker at bibeholde formuleringen i hundelovens § 2 om forbud mod hold
af hunde på steder, hvor der ikke er beboelse, i stedet for lovforslagets bemyndigelsesbestemmelse,
som vedrører dyr generelt. DDK finder det vigtigt at bibeholde formuleringen vedrørende forbuddet
(og krav om, at der skal bo mennesker, der hvor hunde har ophold), da hunde i udpræget grad har
brug for nærkontakt til mennesker for at trives. Ligeledes ønsker DKK formuleringen i hundelovens §
5 (forbud mod opbinding af hunde uden ophør m.v.) fastholdt.
7
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114561_0008.png
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at det i første omgang er hensigten at benytte
bemyndigelsen i lovforslagets § 10 til i bekendtgørelsesform at fastsætte regler svarende til dem, der
gælder i dag for hunde. Det drejer sig bl.a. om § 2 i lov om hunde om forbud mod hold af hunde på
steder, hvor der ikke er beboelse, såsom i kolonihaver, medmindre der gives tilladelse hertil, og om
hunde, som anvendes til bevogtning, som i dag er reguleret i bekendtgørelse om hunde, som
anvendes til bevogtning. Det er dog hensigten, at tilladelser til at holde hunde på steder, hvor der
ikke er beboelse, fremadrettet skal gives af Fødevarestyrelsen og ikke politiet.
Ligeledes er det hensigten at videreføre reglerne i hundelovens § 5 i bekendtgørelsesform med
hjemmel i den nye dyrevelfærdslov.
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter mener, at formuleringen af § 10 er problematisk i
forhold til hold af landbrugsdyr i multisite-besætninger, hvor dyrene fodres og tilses en eller flere
gange dagligt, men hvor ejeren eller den, der fører tilsyn med dyrene, ikke nødvendigvis bor på stedet.
Landsforeningen fremhæver, at eventuelle regler, der stiller krav til, at ejeren eller den, der fører tilsyn
med dyrene, skal bo på ejendommen, ikke vil kunne imødekommes i moderne landbrugsproduktion og
foreningen mener derfor ikke, at § 10 bør finde anvendelse på landbrugsdyr, herunder henvises der til,
at tilsynspligten i lovforslagets § 9 sikrer, at dyrenes velfærd ikke forringes, selvom der ikke er
bopælspligt.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at bestemmelsen i lovforslagets § 10 indeholder
bemyndigelse til at fastsætte såvel regler om hold af dyr på steder, hvor ejeren eller den, der fører
tilsyn med dyret, ikke bor, som forbud mod hold af dyr på sådanne steder. Det er på nuværende
tidspunkt alene hensigten at videreføre de regler, der i dag gælder for hunde i bekendtgørelsesform.
Det er således ikke for nuværende hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler,
herunder forbud, om hold af landbrugsdyr på steder, hvor ejeren eller den, der fører tilsyn med
dyret, ikke bor. Dette er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.
Dyrs adgang til udearealer, herunder optegnelser om dyrs ophold på udearealer
(lovforslagets § 12)
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter mener ikke, at lovforslagets § 12 bør omfatte på
landbrugsdyr, da bestemmelsen i forhold til tilsynsreglerne i § 9 indebærer et element af egenkontrol
og senere myndighedskontrol af egenkontrollen og tilhørende administration, der ikke indebærer
nogen forbedring i forhold til dyrenes velfærd.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i første
omgang skal anvendes til at videreføre gældende regler i bl.a. lov om hold af malkekvæg og afkom af
malkekvæg. I medfør af § 15 i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg må køer ikke bindes
(forbud mod bindestalde). Bestemmelsen er omfattet af en overgangsordning, hvorefter forbuddet
først finder anvendelse fra den 1. juli 2027. I overgangsperioden vil der dog være krav om, at
kreaturerne fra og med den 1. juli 2022 til og med den 30. juni 2027 skal på græs i mindst 150 dage i
mindst 6 timer om dagen i perioden 15. april til og med den 31. oktober. Den ansvarlige for bedriften
skal påse, at der sker skriftlig registrering af, hvilke datoer flokken har haft adgang til græsarealer,
og datoerne for opstaldning af flokken med angivelse af det konkret forhold, som nødvendiggjorde
opstaldning.
Fastsættelse af regler om kloveftersyn, -behandling og -beskæring
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter finder det problematisk, såfremt der fastsættes regler
om jævnlige kloveftersyn m.v. i medfør af§ 15, stk. 1, som vil øge antallet af fremmedbesøg og dermed
øget smitterisiko i besætningen. Landsforeningen mener derudover, at eksterne besøg altid udgør
øgede omkostninger og dermed forringet konkurrenceevne. Landsforeningen mener, at det
grundlæggende altid er landmandens ansvar at sikre, at dyrene har sunde klove og korrekt benstilling.
8
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114561_0009.png
I forhold til § 15, stk. 3, mener landsforeningen, at det er mere rimeligt, at det er ejerens ansvar at
sikre, at beskæring af klove bliver foretaget på en korrekt og forsvarlig måde.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at lovforslagets § 15, stk. 1, sammenskriver og viderefører
bemyndigelsen i dyreværnslovens § 14, stk. 3, 1. pkt., og bemyndigelsen i § 11, stk. 2, 1. pkt., 1. led, i
lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg. Det er i første omgang hensigten at videreføre
bestemmelserne om kloveftersyn, -behandling og -beskæring i lov om hold af malkekvæg og afkom
af malkekvæg i bekendtgørelsesform. Der er således ikke tale om fastsættelse af regler, som øger
antallet af fremmedbesøg på bedriften. Miljø- og Fødevareministeriet er endvidere enig i, at det er
landmandens ansvar at sikre, at dyrene har sunde klove og korrekt benstilling.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker endvidere, at lovforslagets § 15, stk. 3, er en uændret
videreførelse af dyreværnslovens § 15, stk. 3, og således ikke en ændring af gældende ret.
Overgangsordninger for landbruget (lovforslagets § 19, stk. 2)
Det Dyreetiske Råd og DOSO er enige i, at der skal fastsættes passende overgangsordninger, men
finder, at det bør tilføjes, at dyrenes velfærd samtidig skal tilgodeses.
Anima kan tilslutte sig, at landbruget skal have tid til at omstille sig i forbindelse med reguleringer,
men mener, at det er relevant at inddrage Folketinget og andre, så overgangsperioderne ikke bliver for
lange.
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter finder det meget vigtigt, at der ved ændringer af regler
for dyrs opholdsarealer og -rum sikres en uindskrænket brugstid af foretagne større investeringer på
minimum 30 år.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at lovforslagets § 19, stk. 2, understreger, at der ved
fastsættelse af regler efter lovforslagets § 19, stk. 1, skal fastsættes overgangsordninger, der sikrer,
at landbruget får rimelig tid til at omstille sig. Bestemmelsen viderefører dyreværnslovens § 4, stk. 3,
hvoraf fremgår, at der ved fastsættelse af regler efter stk. 1 om dyr i landbruget skal fastsættes
overgangsordninger, der sikrer, at landbruget får rimelig tid til at omstille sig.
Det følger af bestemmelsen, at man også fremover skal tilsikre, at landbruget får mulighed for at
rette ind efter nye regler, så at der tages hensyn til især de økonomiske konsekvenser, som ny
lovgivning har for den enkelte producent og erhvervet som sådan.
Overgangsordningen fastsættes således ud fra en økonomisk hensyn, men samtidig skal dyrenes
velfærd tages i betragtning. Det kan hertil bemærkes, at eventuelle nye regler netop vil have dyrenes
behov og velfærd som sigte.
Uddannelseskrav om dyrevelfærd (lovforslagets § 21)
Dyrenes Beskyttelse (DB) mener, at den gældende § 7, stk. 2, i dyreværnsloven bør videreføres med
lovforslaget. DB finder, at der ikke bør ske nogen form for slækkelse af uddannelseskrav for den
besætningsansvarlige og andre, der beskæftiger sig med landbrugsmæssigt hold af dyr. DB fremhæver
i den forbindelse, at ministeren skal have beføjelse til at fastsætte krav til medhjælpere på
landbrugsbedrifter, og påpeger, at uddannelseskravet for medhjælpere i minkfarme kun har været
gældende et mindre antal år, og at det faktum, at dyrevelfærden er blevet bedre bl.a. som følge af dette
krav, viser, at beføjelsen bør være der.
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter finder foranstaltningerne vedrørende
uddannelseskrav, herunder godkendelse af uddannelseskurser m.v., som ministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om ifølge lovforslagets § 21, vil være omkostningstunge og konkurrenceforvridende og
yderligere en administrativ belastning for et erhverv, der er økonomisk presset.
9
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114561_0010.png
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at ophævelse af krav om uddannelse af personer, der er
ansat i minkfarme det er aftalt under Veterinærforlig III, og bestemmelsen i den gældende
dyreværnslovs § 7, stk. 2, om at ministeren kan fastsætte regler om uddannelseskrav vedrørende
dyrevelfærd til andre personer end den besætningsansvarlige, som er beskæftiget med
landbrugsmæssigt hold af pelsdyr, videreføres derfor ikke med nærværende lovforslag.. Miljø- og
Fødevareministeriet finder ikke, at der er behov for at kunne fastsætte krav om uddannelse for
medhjælpere på landbrugsbedrifter. Kravet om, at den besætningsansvarlige skal have den fornødne
uddannelse og efteruddannelse, videreføres med lovforslaget. Den besætningsansvarlige vil således
kunne instruere de ansatte i korrekt behandling og håndtering af mink.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker endvidere, at de foreslåede bestemmelser i § 21, stk. 1-3,
viderefører indholdet i bemyndigelserne i dyreværnslovens § 7, stk. 1 og 3, om uddannelseskrav
vedrørende dyrevelfærd til personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af dyr samt
bemyndigelsen i dyreværnslovens § 18, stk. 2, til at fastsætte krav, herunder krav om uddannelse, til
personalet i virksomheder, der beskæftiger sig med erhvervsmæssig handel med og opdræt af dyr,
formidling af dyr samt dyrepensioner og dyreinternater. I medfør af den gældende § 7, stk. 1 og 3, er
der i dag fastsat regler om uddannelseskrav for den besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt
hold af svin, malkekvæg og æglæggende høner. Disse uddannelseskrav forbliver gældende, indtil
reglerne ophæves eller afløses af nye regler, der er udstedt med hjemmel i den foreslåede § 21. Der er
således ikke tale om nye uddannelseskrav for så vidt angår landbrugsmæssigt hold af svin,
malkekvæg og æglæggende høner. Der er ikke aktuelle planer om at fastsætte yderligere
uddannelseskrav for andre dyrearter.
Aflivning af dyr (lovforslagets § 25)
Anima mener, at dyr, der kan drukne, bør omfattes af et forbud mod drukning.
Det Dyreetiske Råd (rådet) kan tilslutte sig, at dyreværnslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., om forbud mod
aflivning ved drukning ikke videreføres i en form, hvor dette gælder alle dyrearter. Rådet udtrykker
dog samtidig bekymring for, om dette vil stille hvirvelløse dyr endnu ringere end i dag, når deres
interesser skal afvejes mod hensyn til mennesker. Forskningen på hvirvelløse dyrs velfærd er stigende i
disse år, og rådet opfordrer derfor til, at denne udvikling følges nøje, så lovgivningen om nødvendigt
kan tilpasses ny viden.
Dyrenes Beskyttelse (DB) giver udtryk for, at de er modstander af, at forbud mod drukning ikke
længere fremgår direkte af loven. DB mener, at tvivlen bør komme dyrene til gode, og at der således
lægges op til en forringelse af eksisterende lovgivning på området. Dyr, der kan drukne, bør omfattes
af et sådant forbud, herunder også hvirvelløse dyr, som f.eks. insekter og snegle, uanset at der ikke p.t.
måtte forefindes videnskabelig dokumentation for, at disse føler smerte og lidelse ved drukning.
Endvidere er DB
bekymret for retorikken, omtale og italesættelse af begrebet ”skadedyr”, og
at
effektivitet i skadedyrsbekæmpelse vejer tungere end (dyrevelfærdsmæssige) hensyn til dyret. Alle dyr
bør være omfattet af forsvarlig dyrebeskyttelse, som reguleret i dyrevelfærdsloven m.v.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at bemyndigelsen i § 25, stk. 2, vil blive brugt til i
bekendtgørelsesform at fastsætte et forbud mod at aflive hvirveldyr, undtagen fisk, ved drukning.
For en række dyr, f.eks. insekter og snegle, ses der ikke at være videnskabelig dokumentation for, at
disse føler smerte og lidelse ved drukning. Såfremt der senere kommer videnskabelig dokumentation
for andre dyrearters mulige evne til at føle smerte og lidelse ved drukning, kan der i takt hermed
fastsættes regler.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker endvidere, at formålet med lovforslaget helt
grundlæggende er at gennemføre en forenkling af lovgivningsstrukturen på dyrevelfærdsområdet,
og en vigtig forudsætning for at kunne gøre dette er at muliggøre en bredere anvendelse af
10
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114561_0011.png
bemyndigelser, hvilket vil gøre sig gældende ikke kun i relation til lovforslagets § 25, men også i
relation til lovforslagets øvrige bestemmelser. Formålet med lovforslaget er således ikke at indføre
en indholdsmæssig forringelse af reguleringen på dyrevelfærdsområdet.
Herudover bemærker Miljø- og Fødevareministeriet, at lovforslagets § 25 også regulerer aflivning af
dyr som led i skadedyrsbekæmpelse. Det er ikke muligt entydigt at definere skadedyr, da betegnelsen
anvendes om en betydelig og varierende mængde dyrearter, og da betegnelsen i høj grad er
tidsbestemt og varierer efter samfundsudviklingen i lyset af, hvilke dyr der aktuelt kan frembyde
risiko for især menneskers og dyrs sundhed m.v.
Aflivning af skadedyr bør ske ud fra grundnormen i forslagets § 25, stk. 1, hvorefter dyret skal
aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Hensynet til effektivitet i skadedyrsbekæmpelsen vil
imidlertid i praksis kunne veje tungere end hensynet til dyret.
Når der henses til skadedyrsbegrebets diffuse og dynamiske omfang, er det Miljø- og
Fødevareministeriets opfattelse, at der kan opstå behov for at kunne fastsætte nærmere regler for
aflivning af skadedyr. Dette giver den foreslåede § 25, stk. 2, mulighed for, idet der således vil kunne
fastsættes regler, hvis der f.eks. opstår behov for hurtigt at kunne fastsætte regler for at imødegå et
pludseligt opstået problem eller for at forbyde en dyrevelfærdsmæssigt betænkelig aflivningsmetode,
når en ny og bedre metode er udviklet og praktisk anvendelig.
Beskyttelse af fostre (lovforslagets § 26)
Dyrenes Beskyttelse (DB) henstiller, at der som minimum fastholdes forbud mod slagtning og
aflivning af landbrugsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden. DB opfordrer
endvidere til, at der fastsættes bestemmelser, der sikrer forsvarlig håndtering af fostre i forbindelse
med aflivning og slagtning af højdrægtige moderdyr, navnlig med tanke på dyrefostres
smerteopfattelse.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at den foreslåede § 26, stk. 1, bemyndiger ministeren til at
fastsætte regler om forbud mod slagtning af drægtige landbrugsdyr og heste.
Bemyndigelsesbestemmelsen giver mulighed for at videreføre forbuddet mod slagtning og aflivning
af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden i lov om forbud
mod slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af
drægtighedsperioden, jf. lovbekendtgørelse nr. 258 af 8. marts 2013, og de i loven fastsatte
undtagelser fra forbuddet. Miljø- og Fødevareministeriet finder det hensigtsmæssigt med en
bemyndigelsesbestemmelse, da fastsættelse af reglerne i en bekendtgørelse frem for en lov giver
større fleksibilitet, hvis ny viden betinger, at der er behov for at ændre bestemmelserne.
Bestemmelsen i lovforslagets § 26, stk. 2, hvormed ministeren kan fastsætte nærmere regler om
håndtering af fostre i forbindelse med slagtning af drægtige landbrugsdyr og heste i den sidste
tiendedel af drægtighedsperioden, er en videreførelse af § 2, stk. 3, i lov om forbud mod slagtning og
aflivning af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden.
Bemyndigelsen er på nuværende tidspunkt ikke udnyttet, men foreslås videreført i dyreværnsloven,
så der vil kunne fastsættes en minimumsperiode fra slagtning af moderdyret til udtagning af
dyrefosteret med henblik på at sikre, at dyrefosteret er dødt ved udtagning, hvis der senere viser sig
behov herfor. Hvis dyrefostret ikke er dødt, når det tages ud af moderdyret, kan det ikke afvises, at
der opstår dyreværnsmæssige problemer, idet dyrefostret muligvis kan opleve smerte.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at reglerne om forbud mod slagtning og aflivning af
landbrugsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden vil blive videreført uændret i
bekendtgørelsesform.
11
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114561_0012.png
Operative og lignende indgreb (lovforslagets § 27)
Den Danske Dyrlægeforening (DDD)
mener ikke, at tilføjelsen af ”tænder” i lovforslagets
§ 27 med
bemyndigelse til at fastsætte regler om operative indgreb og lignende indgreb, sikrer en fornøden
videreførelse af § 10 i lov om værn af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af 8. juli 1983, da foreningen
finder det væsentligt, at fjernelse af mælketænder, hvor den blivende tand ikke er i frembrud samt
fjernelse af tandkød skal forbeholdes dyrlæger, idet indgrebet forudsætter veterinærfaglig indsigt.
DDD mener derfor, at dette bør fremgå direkte af loven.
Dyrenes Beskyttelse ønsker en uændret videreførelse af forbuddet mod isætning af ringe m.v. i trynen
på svin ud over de tilfælde, hvor der anvendes en glat ring for at hindre svinet i at rode i jorden
(dyreværnslovens § 16). DB understreger, at såfremt dette ikke fastsættes i bekendtgørelsesform, bør
forbuddet fremgå direkte af loven.
Det fremgår af § 10 i lov om værn af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af 8. juli 1983, at fjernelse af
mælketænder hos heste er forbudt, medmindre den blivende tand er i frembrud og kan ses. Det
fremgår tillige af loven, at såfremt fjernelse af tænder hos heste er nødvendigt, må dette kun
foretages af en dyrlæge. Endvidere fremgår det, at fjernelse af tandkød på heste kun må foretages af
en dyrlæge. Bestemmelsen forbliver i kraft, indtil den afløses af regler fastsat i medfør af den nye
dyrevelfærdslov. Bemyndigelserne i lovforslagets § 27, stk. 3-4, giver således mulighed for i
bekendtgørelsesform at videreføre reglerne om fjernelse af tænder og tandkød hos heste, herunder
om at sådanne indgreb kun må foretages af en dyrlæge.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker endvidere, at formålet med lovforslaget helt
grundlæggende er at gennemføre en forenkling af lovgivningsstrukturen på dyrevelfærdsområdet,
og en vigtig forudsætning for at kunne gøre dette er at muliggøre en bredere anvendelse af
bemyndigelser. Formålet med lovforslaget er således ikke at indføre en indholdsmæssig forringelse
af reguleringen på dyrevelfærdsområdet. Der er med lovforslaget primært tale om en videreførelse
af gældende regler på dyrevelfærdsområdet.
Zoologiske haver (lovforslagets § 28, stk. 3)
Dyrenes Beskyttelse (DB) noterer sig, at det fremover er ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling,
og ikke Fødevarestyrelsen, som skal give tilladelse til oprettelse af zoologiske haver m.v. DB ønsker
klarhed over, om det evt. er tanken at inddrage andre af ministeriets styrelser.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at kompetencen til at udstede tilladelser til oprettelse af
zoologiske haver m.v. delegeres fra ministeren til Fødevarestyrelsen ved bekendtgørelse om
Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser. Der vil således ikke ske nogle ændringer i forhold til
sagsbehandlingen ved udstedelse af tilladelser til zoologiske haver m.v.
Hold og fremvisning af dyr i cirkus, herunder udfasning af vilde dyr i cirkus
(lovforslagets § 28, stk. 5)
Cirkusdirektørforeningen i Danmark anfører, at der ikke er behov for en overgangsordning for forbud
mod hold og fremvisning af elefanter i cirkus, idet staten har overtaget de 4 elefanter, der findes i
danske cirkus. En overgangsordning vil give udenlandske cirkus mulighed for at turnere med elefanter
i Danmark og således skabe urimelig konkurrence for danske cirkus. Cirkusdirektørforeningen mener
endvidere, at der af samme årsag ikke bør være en overgangsordning for turnering med søløver.
Endelig ønsker foreningen, at det fortsat skal være tilladt, at søløver holdes og optræder i stationære
anlæg i Danmark forudsat, at de stationære anlæg lever op til nærmere fastsatte krav.
12
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114561_0013.png
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at overgangsregler fastsættes for at sikre, at et forbud ikke
vil komme til udgøre et ekspropriativt indgreb. Dette kan endvidere indebære, at der fastsættes
forskellige overgangsordninger for de forskellige dyrearter.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at det først er i forbindelse med udarbejdelse af
bekendtgørelsen, at det vil blive vurderet, hvor lange overgangsperioderne i givet fald skal være.
Udstillingsforbud (lovforslagets § 29)
Den Danske Dyrelægeforening anfører, at det ikke bør være en dyrlæges forpligtelse at forestå
dokumentationen for skadernes omfang i forbindelse med ansøgning om dispensation fra
udstillingsforbuddet. Ansvaret for at sikre dokumentation bør påhvile ejeren alene.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at det påhviler ejeren at kunne dokumentere skaderne i
form af en udførlig dokumentation. Til brug for en sådan dokumentation vil ejeren typisk få behov
for, at den dyrlæge, der af veterinære årsager har udført et operativt indgreb på en hund, som
indebærer fjernelse af øre- eller hale, beskriver årsagen til, hvorfor det var nødvendigt at foretage
indgrebet. Dyrlægen er ikke forpligtet efter lovgivningen til at udarbejde den fornødne
dokumentation, men gør dette efter anmodning fra ejeren.
Regler om pasningsvejledninger i relation til heste (lovforslagets § 31)
Det Dyreetiske Råd (rådet) og Den Danske Dyrelægeforening (DDD) påpeger i relation til lovforslagets
§ 31, som bl.a. undtager salg af heste fra kravet om skriftlig information, at mange hesteejere ikke har
tilstrækkeligt kendskab til heste, og at det er et område, hvor der bør sættes ind. Rådet vil opfordre til,
at der er opmærksomhed på, om hesteejernes vidensniveau kan løftes gennem lovmæssige tiltag, og
såvel rådet som DDD foreslår derfor, at bemyndigelsen omfatter muligheden for at kunne stille krav
om udlevering af skriftlig information ved salg af heste.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at lovforslagets § 31 er en videreførelse af dyreværnslovens
§ 18, stk. 3, dog fremhæves eksplicit fremgår, at salg af heste er undtaget fra kravet om skriftlig
information. Der er således ingen ændringer i forhold til i dag, hvor bestemmelsen omfatter
erhvervsmæssigt salg af familie- og hobbydyr til private.
Baggrunden for bestemmelsen er, at en privat køber af et familie- eller hobbydyr kan have behov for
uddybende, skriftlig information (pasningsvejledninger), som vedkommende kan sætte sig mere
grundigt ind i hjemme. Sådanne pasningsvejledninger kan f.eks. indeholde retningslinjer for
størrelsen og indretningen af dyreanlæg og bure, de enkelte dyrearters behov for
fodersammensætning, stimulation, særlige temperaturforhold m.v. Pasningsvejledninger kan
således medvirke til at sikre, at dyret passes forsvarligt, også selv om ejeren ikke har særlige
forudsætninger. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 132 af 26. februar 2018 om
erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater samt i
bekendtgørelse nr. 1366 af 1. december 2017 om erhvervsmæssig handel med dyr, som begge
indeholder krav om udlevering af en skriftlig pasningsvejledning senest på tidspunktet for aftalens
indgåelse.
Lovforslaget præciserer gældende ret, hvor der ikke er udstedt krav i relation til heste, men derimod
alene i relation til familie- eller hobbydyr, eksempelvis hunde og dyr, der forhandles i egentlige
dyrehandlere. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 384 af 28. maj 2003 om ændring af
dyreværnsloven, hvor kravet om udlevering af pasningsvejledninger i dyreværnslovens 18, stk. 3,
blev indført, at kravet retter sig mod dyrehandlere og salg af familie- og hobbydyr til private. Miljø-
og Fødevareministeriet finder ikke, at der er behov for at udvide bestemmelsen til også at omfatte
krav om pasningsvejledninger i forbindelse med salg af heste.
13
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114561_0014.png
Forbud mod salg af visse dyr på markeder og andre samlinger af dyr (lovforslagets § 33)
Dyrenes Beskyttelse (DB) opfordrer til, at forbuddet mod at sælge hunde på markeder på sigt udvides
til også at omfatte andre sårbare dyr. DB noterer i øvrigt med tilfredshed, at begrebet ”markeder”
udvides til ”markeder og andre samlinger af dyr”.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at lovforslagets § 33 er en bemyndigelsesbestemmelse til at
fastsætte regler i bekendtgørelsesform om salg af visse dyr på markeder m.v., herunder hunde. I
forhold til forbuddet i den gældende dyreværnslovs § 19 a er anvendelsesområdet for den foreslåede
bemyndigelse udvidet til at omfatte alle dyr. Bemyndigelsen i lovforslagets § 33 vil i første omgang
blive anvendt til i bekendtgørelse at fastsætte forbud mod salg af hunde på markeder, sådan som
dette fremgår af dyreværnslovens § 19 a. Ministeriet skal anføre, at annoncering af salg af dyr i
digitale medier ikke betragtes som markeder i denne forbindelse, og at det fremgår af
bemærkningerne til § 33, at der ved marked forstås en samling af dyr, hvor formålet er at fremvise
dyrene med henblik på salg, og at forbuddet kun omfatter fysiske markeder.
Bemyndigelsen foreslås udvidet, så den i fremtiden også kan anvendes i tilfælde af, at der skulle vise
sig behov for et tilsvarende forbud for salg af andre dyr på markeder, f.eks. dyr, som er særligt
fysisk sårbare eller stiller særlige pasningsmæssige krav, der vanskeligt kan tilgodeses på et marked
og formentlig heller ikke i forbindelse med impulskøb.
Fastsættelse af regler om avl af familie- og hobbydyr (lovforslagets § 34)
Det Dyreetiske Råd (rådet) hilser det velkomment, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om avl af
familie- og hobbydyr videreføres med lovforslagets § 34, men finder det beklageligt, at der ikke
umiddelbart er planer om at anvende bemyndigelsen. Der henvises til forskellige udtalelser fra rådet,
hvor problemer relateret til avl er beskrevet, herunder Udtalelse om avl af dyreracer, hvor
fødselsvanskeligheder vil forekomme hyppigt, og Udtalelse om avl af hunde og katte. Rådet anbefaler,
at der indhentes erfaringer fra Sverige og evt. andre lande vedrørende regler for avl af hunde og katte
med henblik på at anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler i Danmark. Rådet peger i den
forbindelse på, at forhold som f.eks. behov for kejsersnit og operative korrektioner kan indgå i de
efterspurgte parametre.
Miljø- og Fødevareministeriet skal bemærke, at fastsættelse af specifikke regler forudsætter, at der
kan angives entydige, målbare parametre, der gør det muligt at kontrollere bestemmelserne. Visse
modetrends kan f.eks. indebære, at hunde avles med ekstremt lange ører eller ekstremt flade snuder,
men det har hidtil ikke været muligt at angive, hvor grænsen går for sådanne negative
avlsegenskaber. Fastsættelse af regler kan således ske, når videnskabelig viden giver mulighed for at
fastlægge målbare parametre for negative avlsegenskaber. Miljø- og Fødevareministeriet skal
endvidere bemærke, at bestemmelsen sender et signal om, at enhver, der avler familie- og hobbydyr,
skal have fokus på dyrenes velfærd og sundhed.
Skind og skindprodukter fra hunde og katte (lovforslagets § 36)
Dyrenes Beskyttelse (DB) fremhæver med hensyn til den gældende lov om forbud mod markedsføring
m.v. samt indførsel og udførsel af skind og skindprodukter fra hunde og katte, jf. lovbekendtgørelse nr.
257 af 8. marts 2013, at DB forudsætter, at der ikke sker en forringelse af de nuværende danske regler
vedr. ”skind- og skindprodukter fra hunde og katte” til ”pelsskind fra hunde og katte samt produkter,
hvor sådanne pelsskind indgår”. DB ønsker de supplerende danske regler
fastholdt.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at det på nuværende tidspunkt er hensigten at videreføre
de supplerende danske regler. Det er således hensigten at anvende bemyndigelsen i lovforslagets § 36
til i bekendtgørelsesform uændret at videreføre de materielle regler i § 1 lov om forbud mod
markedsføring m.v. samt indførsel og udførsel af skind og skindprodukter fra hunde og katte, jf.
14
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114561_0015.png
lovbekendtgørelse nr. 257 af 8. marts 2013. Endvidere fastsættes i samme bekendtgørelse
bestemmelser om straf for overtrædelse af reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1523/2007 af 11. december 2007 om forbud mod markedsføring og indførsel i og udførsel fra
Fællesskabet af pelsskind fra hunde og katte, samt produkter, hvor sådanne pelsskind indgår.
I lighed med Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1523/2007 gælder de supplerende
danske regler i den gældende lov om forbud mod markedsføring m.v. samt indførsel og udførsel af
skind og skindprodukter fra hunde og katte udelukkende erhvervsmæssig indførsel, produktion og
handel med de omhandlede skind og skindprodukter. Indførsel m.v. er således tilladt for
privatpersoner.
Det bemærkes, at der kan foreligge et erhvervsmæssigt forhold, selv om der ikke er tale om den
pågældendes hovederhverv. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en person under ferieophold i udlandet
indkøber partier af skind med henblik på videresalg med fortjeneste i Danmark.
Transport af dyr (lovforslagets § 37)
SamMark bemærker, at der med lovforslagets § 37 og ministerens bemyndigelser til fastsættelse af
regler om transport af dyr og alle opgaver, der er forbundet hermed, kan sættes spørgsmålstegn ved,
om der ikke hermed opnås en præciseringsgrad og bemyndigelser til at udstede bekendtgørelser, der
ligger langt ud over, hvad der umiddelbart kan udledes af den bemyndigelse, der er i den nuværende
brede formulering i § 12 i dyreværnsloven. SamMark nævner, at der med lovforslagets § 37 er risiko
for at danne et grundlag for indførelse af regler på området uden egentlig lovbehandling.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at lovforslaget som udgangspunkt ikke har til formål at
foretage indholdsmæssige ændringer af de eksisterende regler på dyrevelfærdsområdet, herunder
på transportområdet. Hensigten med de pågældende bemyndigelser i lovforslagets § 37 er at erstatte
en bredt formuleret bemyndigelsesbestemmelse med en stor rækkevidde med bemyndigelser, der er
nærmere afgrænset og specificeret, og som kan anvendes til at videreføre gældende regler.
Bemyndigelserne vil med dette lovforslag blive underkastet en lovbehandling i Folketinget. Miljø- og
Fødevareministeriet bemærker endvidere, at formålet med lovforslaget helt grundlæggende er at
gennemføre en forenkling af lovgivningsstrukturen på dyrevelfærdsområdet, og en vigtig
forudsætning for at kunne gøre dette er at muliggøre en bredere anvendelse af bemyndigelser.
SamMarks høringssvar er taget til efterretning.
Indbringelse af politiets afgørelser for domstolene (lovforslagets § 42)
Dyrenes Beskyttelse (DB) mener, at der skal indføres en tidsfrist for afgørelse, når dyreejer benytter 14
dages klageret efter lovforslagets § 42, herunder henviser DB til, at dyrene sidder på ubestemt tid,
indtil domstolene har afsagt en afgørelse.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at lovforslagets § 42, der er en videreførelse af
dyreværnslovens § 23, fastsætter, at politiet har en pligt til at sørge for, at politiets afgørelser i visse
sager indbringes for retten, hvis der anmodes herom inden 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt
den pågældende. Indbringelse for domstolene har ikke opsættende virkning.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at proceduren for indbringelse af sager for domstolene
fremgår af retsplejelovens regler.
Betaling for dyrevelfærdskontrol
–
undtagelse af akvakulturbrug (lovforslagets § 43,
stk. 3)
Anima, Dyrenes Beskyttelse og DOSO bemærker, at de ikke ønsker, at akvakulturbrug skal være
undtaget fra kravet om betaling til dækning af omkostningerne til ordinær dyrevelfærdskontrol, som
15
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114561_0016.png
det fremgår af lovforslagets § 43, stk. 3, herunder at der også bør udføres dyrevelfærdskontrol i
akvakulturbrug.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at der i lovforslagets § 43, stk. 3, fastsættes nogle
faste årlige takster, som skal betales for den stikprøvebaserede dyrevelfærdskontrol i besætninger
registreret i det centrale husdyrbrugsregister (CHR). Taksterne er direkte fastsat i loven, fordi
kontrollens stikprøvekarakter betinger, at der ikke er direkte sammenhæng mellem den betaling, den
enkelte besætningsejer betaler, og den kontrol, den pågældende udsættes for.
Akvakulturbrug er registreret i CHR, men er i lovforslaget undtaget fra betaling, fordi der ikke
udføres og ikke i nær fremtid påregnes udført dyrevelfærdskontrol i dam- og havbrug, og at der
derfor ikke er grundlag for at fastsætte en takst, som disse virksomheder skal betale til finansiering
af kontrollen.
Miljø- og Fødevareministeriet skal dog bemærke, at såfremt der på et senere tidspunkt kommer ny
viden/forskning, som kan danne grundlag for fastsættelse af specifikke dyrevelfærdsregler for fisk
m.v. og dermed grundlag for en ordinær dyrevelfærdskontrol i akvakulturbrug, vil der også kunne
udføres ordinær kontrol i disse virksomheder, og der vil i den forbindelse blive taget stilling til,
hvorledes der betales for denne kontrol. Der er i lovforslagets bemærkninger vedrørende
bestemmelsen om betaling for kontrol (§ 43) indsat en bemærkning herom.
Bestemmelser om betaling for kontrol med hensyn til en fast årlig takst for stikprøvebaseret kontrol
kan fastsættes ved en ændring af loven (den nye dyrevelfærdslov) og/eller ved en tekstanmærkning
på Finansloven, som dette også på nuværende tidspunkt er tilfældet for den øvrige kontrol på
dyrevelfærdsområdet.
Betaling for dyrevelfærdskontrol
–
grænsen for fjerkræ (lovforslagets § 43, stk. 3 og 4)
Frit fjerkræ ønsker, at den nedre grænse for betaling for dyrevelfærdskontrol for fjerkræ bør være
markant højere end 10 dyr, som er den grænse, der i dag gælder for alle dyrearter.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at grænsen på 10 dyr blev fastsat for at sikre, at
deciderede hobbybesætninger ville blive friholdt fra betalingen. For fjerkræ er hensynet til større
hobbybesætninger endvidere sikret ved, at betalingspligten kun påhviler besætninger, som i henhold
til bekendtgørelse om registrering af besætninger i CHR er registreringspligtige. Det følger af denne
bekendtgørelse, at registreringspligten påhviler fjerkræbesætninger omfattet af en af de otte
bekendtgørelser, der regulerer erhvervsmæssige fjerkræhold. Hvornår et fjerkræhold reelt er
erhvervsmæssigt afhænger af dets aktiviteter mere end af den numeriske størrelse. Derfor er der
ingen særlig nedre grænse for fjerkræ, som i øvrigt omfatter dyr af meget forskellig størrelse som
vagtler, kalkuner og strudse.
Betaling for kontrol - Opgørelse af en flok slagtekyllinger (lovforslagets § 43, stk. 5)
Landbrug & Fødevarer og Danske Æg, Udvalget for slagtefjerkræ og L&F Fjerkræ (fællessvar) ønsker,
at en flok slagtekyllinger skal opgøres som ét hold, uanset om de er slagtet samlet som en flok eller
delslagtet. Dette har betydning i forhold til udgifterne i forbindelse med velfærdskontrollen på
slagterierne, der bør opkræves pr. hus eller hold og ikke som i dag, hvor udgiften kan opkræves pr.
levering.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker hertil, at der i den eksisterende lovgivning er krav om, at
der betales for kontrol af trædepudesvidninger m.v. på slagterierne for hver levering og pr. hus. Når
et hold slagtekyllinger delslagtes leveres en del af holdet typisk nogle dage før resten af holdet. Begge
leveringer skal undersøges for trædepudesvidninger m.v., og der udtages i forbindelse med hver
levering 100 fødder fra det leverede hold til kontrol. Det er nødvendigt at undersøge begge
delslagtninger, idet forekomsten af trædepudesvidninger kan variere mellem levering af de to
16
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114561_0017.png
delslagtninger. Da der således foretages kontrol af hver delslagtning, opkræves der også gebyr for
hver delslagtning. Miljø- og Fødevareministeriet finder ikke, at der er grundlag for at ændre dette.
Offentliggørelse af kontrolresultater (lovforslagets § 49)
Det Dyreetiske Råd anfører, at forbrugeres muligheder for at kunne til- og fravælge virksomheder i
relation til dyrevelfærdsmæssige hensyn bør tælle som en tungtvejende interesse, der kan begrunde
etablering af en offentliggørelsesordning for kontrolresultater.
DOSO finder, at offentliggørelser i henhold til dyrevelfærdsloven kan foregå inden for allerede
gældende regler efter anden lovgivning om, hvilke oplysninger der kan offentliggøres, og at
offentliggørelse af resultater af fysiske kontroller bør være tilgængelige på internettet, snarest efter
resultaterne foreligger.
Miljø- og Fødevareministeriet skal bemærke, at hensynet til forbrugernes muligheder for at vælge ud
fra dyrevelfærdsmæssige forhold kan begrunde etableringen af en offentliggørelsesordning. De
dyrevelfærdsmæssige hensyn er således også grundlaget for etableringen af
offentliggørelsesordningen på hundeområdet i 2018.
Bestemmelsen giver alene hjemmel til at etablere offentliggørelsesordninger og indskrænker ikke
offentlighedens adgang til oplysninger om blandt andet dyrevelfærdskontrollen efter de generelle
forvaltningsretlige regler. Der er ikke i de generelle regler hjemmel til systematisk offentliggørelse
af kontrolresultater, men i de tilfælde, hvor der etableres en offentliggørelsesordning, vil det være en
forudsætning, at kontrolresultater skal være tilgængelige hurtigst muligt.
Anvendelsen af honorarlønnede dyrlæger (lovforslagets § 50, stk. 1)
Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at Fødevarestyrelsen så vidt muligt undgår at bruge korttidsansatte
medarbejdere, herunder honorarlønnede privatpraktiserende dyrlæger, i kontrollen.
Miljø- og Fødevareministeriet er enige i, at kontrollen i videst muligt omfang skal udføres af
fastansatte medarbejdere. Af især geografiske og planlægningsmæssige årsager er det dog
nødvendigt i begrænset omfang at anvende eksempelvis honorarlønnede dyrlæger ved kontrollen
med mindre slagtehuse.
Klageadgang (lovforslagets § 52)
Anima, Dyrenes Beskyttelse og DOSO finder, at der bør indføres bestemmelser om, at organisationer
(f.eks. dyreværnsforeninger) kan være klageberettigede på dyrenes vegne. DB opfordrer til at overveje
en egentlig dyreombudsmand i relation til klage på vegne af dyr.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at anmeldelse til politiet om overtrædelse af
dyreværnsloven kan indgives af enhver, herunder dyreværnsorganisationer.
Interesseorganisationer og foreninger vil normalt ikke anses som part i en straffesag om
overtrædelse af dyreværnsloven. Vurderingen af, hvem der er klageberettiget, foretages af
klageinstansen. Klager over politiets efterforskning og sagsbehandling i straffesager skal indgives til
politidirektøren. En klage over politidirektørens afgørelse indgives til den regionale statsadvokat.
Klageadgangen for dyreværnsorganisationer over afgørelser truffet af politiet er således allerede
reguleret af eksisterende regler og omfattet af et klagesystem.
Indførelse af en generel klageadgang for organisationer på dyrevelfærdsområdet vil udgøre en
omfattende og væsentlig ændring af det eksisterende klagesystem på dyrevelfærdsområdet, som vil
ligge uden for formålet med dette lovforslag, som er ændring af regelstrukturen.
Ligeledes ligger spørgsmålet om en dyreombudsmand-institution uden for rammerne for dette
lovforslag.
17
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114561_0018.png
Implementering af EU-regler (lovforslagets § 56)
Dyrenes Beskyttelse mener ikke, at bestemmelsen om implementering af EU-regler bør anvendes til at
fastsætte lempeligere krav, herunder at fastsætte regler om fravigelse af regler i EU-direktiver/-
forordninger.
Den Danske Dyrlægeforening støtter op om, at bemyndigelsesbestemmelsen skal anvendes til
implementering af EU-regler, men mener samtidig, at der i lovbemærkningerne klart skal redegøres
for rækkevidden af implementeringshjemlen, og om der er hjemmel til mere end
minimumsimplementering.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at den foreslåede § 56 fastsætter en hjemmel for ministeren
til at kunne fastsætte regler med henblik på gennemførelse af EU-regler. Bestemmelsen giver således
mulighed for administrativt at gennemføre EU-regler om forhold, hvor der ikke i forvejen findes en
bemyndigelse. Lovforslagets § 56, stk. 1, 3. pkt., giver ministeren hjemmel til at kunne fastsætte
regler om fravigelse af EU-reglerne i det omfang, disse retsakter indeholder adgang hertil.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at hjemlen til at kunne fastsætte regler om fravigelse af
EU-regler i det omfang, disse retsakter indeholder adgang hertil, anvendes til at fastsætte
supplerende regler eller mere restriktive krav end EU-bestemmelserne.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker endvidere, at den foreslåede formulering af lovforslagets §
56 bidrager til at opnå en ensartethed i formuleringen af generelle bestemmelser i veterinær- og
fødevarelovgivningen. Bestemmelsens ordlyd svarer således til tilsvarende bestemmelser i andre
love på Miljø- og Fødevareministeriets område.
Ophævelse af lovkravet i dyreværnslovens § 4, stk. 2, og inddragelse af interessenter
(lovforslagets § 57)
Landbrug & Fødevarer (L&F) finder det bekymrende, at § 4, stk. 2, ophæves, og havde helst set
bestemmelsen videreført. L&F vil ydermere beklage, at tidlig inddragelse af erhvervet forud for
udarbejdelse af forslag til regler, som fremgik af det tidligere fremsatte lovforslag (L 192), er fjernet i
dette forslag. L&F gør opmærksom på vigtigheden af, at forslag til nye indgribende regler altid følges
op af grundige erhvervsøkonomiske beregninger.
Miljø- og Fødevareministeriet skal bemærke, at der i forbindelse med udstedelse af administrative
forskrifter ifølge Erhvervsministeriets retningslinjer altid skal foretages en vurdering af de
administrative og økonomiske byrder for erhvervet.
DOSO og Anima giver udtryk for, at procedurerne i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelser
og inddragelsen af interessenter i den forbindelse er uklare, herunder at det er uklart, hvem der skal
inddrages, og om der også foretages høring af bekendtgørelser uden materielle ændringer. Anima
anfører, at der bør ske inddragelse af interessenter både for så vidt angår indgribende regler og ikke-
indgribende regler.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker hertil, at lovforslagets § 57 viderefører dyreværnslovens §
27, som sikrer, at såvel landbrugets organisationer, dyrevelfærdsorganisationer og andre
organisationer, der særlig berøres af reglerne, skal inddrages ved fastsættelse af regler i henhold til
bestemmelser i loven. De nævnte organisationer samt andre organisationer, der særligt berøres af
reglerne, skal således have mulighed for at udtale sig, inden der fastsættes regler efter loven.
Det bemærkes, at bestemmelsen omfatter inddragelse af relevante interessenter både for så vidt
angår regler af indgribende karakter samt regler af ikke-indgribende karakter.
Den praktiske gennemførelse af inddragelsen vil afhænge af den konkrete lovgivning, der er tale om.
Bestemmelsen vil som udgangspunkt indebære, at særligt berørte organisationer såvel som andre
18
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114561_0019.png
interessenter får mulighed for at udtale sig i forbindelse med den normale høringsproces, men
inddragelsen kan også tage form af et eller flere møder med særligt berørte organisationer eller
skriftlige tilkendegivelser fra relevante organisationer uden for den sædvanlige høring.
Det skal dog bemærkes, at bekendtgørelsesudkast, som sendes i høring, vil blive gjort offentlig
tilgængelig for alle på høringsportalen. Ændringer til bekendtgørelser, som f.eks. alene består i
ændring af navnet på en institution, styrelse el. lign, vil ikke som udgangspunkt blive sendt i høring.
Sanktionspraksis for overtrædelser ved transport af dyr og klippekortsordningen
(lovforslagets kapitel 21 om straf m.v. og høringsudkastets § 67)
Landbrug & Fødevarer (L&F), ITD, SamMark, SPF, Vognmandsfirmaet Bendt Søndergaard ApS, DTL
og DI Transport bemærker alle, at overordnet set er den grundlæggende præmis om, at chaufføren og
transportøren har en økonomisk vinding ved transport af ikke-transportegnede dyr, ikke til stede. L&F
nævner, at en transportvirksomhed har en fortjeneste på under 5-10 kr. pr. transporteret gris, hvorfor
der under ingen omstændigheder er noget økonomisk incitament til at tage et ikke-transportegnet dyr
med. Dertil kommer, at det er landmanden, der har fortjenesten ved at sende dyret til slagtning, og
som kender dyrets sygdomshistorie, og dermed skal bære hovedansvaret for, at dyret er egnet til
transporten. Det er derfor afgørende, at sanktionspraksis afspejler dette i reducerede bødestørrelser til
chauffører og transportvirksomheder. SamMark nævner, at størstedelen af transporter af grise både
nationalt og til eksport udgør en pris pr. gris på mellem 15 og 50 kr. afhængig af afstanden, hvoraf en
ubetydelig del på måske 5-7 % heraf er fortjeneste. Hertil kommer, at såfremt chaufføren afviser et dyr
til transport, så erstattes dette dyr som oftest med et andet dyr, da der er en aftale om, hvor mange dyr
der skal leveres til enten slagt eller eksport. Det tåler derfor ikke sammenligning med besætningsejers
økonomiske incitament, som udgøres af grisens værdi.
SPF, SamMark, DI Transport, ITD og Vognmandsfirmaet Bendt Søndergaard ApS anfører endvidere,
at den eskalerende myndighedsudøvelse over for transportvirksomheder mangler proportionalitet i
forhold til gentagne overtrædelser. De større transportvirksomheder bliver straffet hårdere end de
små. SPF foreslår, at eskaleringen rettes mod den enkelte chauffør og ikke det samlede antal
overtrædelser for hele transportvirksomheden, og at der indføres en karensperiode på f.eks. tre år.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at lovforslaget som udgangspunkt ikke har til formål at
foretage indholdsmæssige ændringer af de eksisterende regler på dyrevelfærdsområdet, herunder i
dyreværnsloven. De fleste bestemmelser videreføres således indholdsmæssigt uændret med
lovforslaget, herunder bødeniveauet for transportør (vognmand) og landmand (leverandør) i sager
om transport. Det samme gælder for betragtningerne om det økonomiske incitament hos
transportvirksomheden. Det skal hertil bemærkes, at det ikke kun handler om økonomisk gevinst,
dvs. pris pr. transporteret dyr, men ligeledes den økonomiske vinding der kan opnås ved ikke at
afsætte tilstrækkelig tid til at syne dyrene, når de læsses på et transportmiddel, såvel som det
økonomiske incitament med hensyn til, om der stilles krav til leverandøren. Høringssvarene fra L&F,
ITD, SamMark, SPF, Vognmandsfirmaet Bendt Søndergaard ApS, DTL og DI Transport tages til
efterretning.
Med hensyn til eskaleringen ved gentagne overtrædelser er det Fødevarestyrelsens generelle praksis,
at der eskaleres over for den enkelte virksomhed, således som sanktionsprincipperne er beskrevet i
styrelsens kontrolvejledning. At der for større virksomheder derved er en øget risiko for eskalering,
er en naturlig konsekvens af omfanget af virksomheden, og er således ikke uproportionalt. Det skal i
den forbindelse bemærkes, at der ved sanktionsvalget også skal tages hensyn til
proportionalitetsprincippet. Eksempelvis kan Fødevarestyrelsen i den enkelte situation undlade
eskaleringen, hvis der er formildende omstændigheder, eksempelvis at virksomheden har gjort en
målrettet indsats for at undgå gentagelser.
19
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114561_0020.png
Miljø- og Fødevareministeriet kan desuden bemærke, at Fødevarestyrelsens sanktioneringspraksis i
sager om transportegnethed er blevet præciseret som led i politisk aftale af 18. december 2018 om
styrket kontrol af dyretransporter mellem tidligere regering (VLAK) og Dansk Folkeparti
sanktionerer landmand og transportvirksomhed, hvormed det primært vil være
transportvirksomheden og/eller landmanden, som styrelsen sanktionerer, bl.a. ved i højere grad at
udnytte mulighederne for at sanktionere med påbud og forbud, hvor dette vurderes hensigtsmæssigt.
I forbindelse med overtrædelser af reglerne om transport, herunder om dyrs transportegnethed, skal
der som hidtil foretages en konkret vurdering af overtrædelsen, herunder om der skal ske
politianmeldelse.
DI Transport, SPF og Vognmandsfirmaet Bendt Søndergaard ApS støtter afskaffelsen af
klippekortsordningen. SamMark og ITD bemærker, at det er positivt, at klippekortsordningen udgår af
reguleringen, ligesom frakendelse af retten til erhvervsmæssigt at beskæftige sig med transport af dyr
udgår.
Dyrenes Beskyttelse (DB) henstiller, at klippekortsordningen fastholdes. DB henviser til, at de mange
klip
–
og ikke mindst den præventive effekt
–
klart har vist klippekortsordningens berettigelse. Der
henvises endvidere til, at udvekslingen af oplysninger mellem Fødevarestyrelsen og Politiet kan
forbedres og dermed berettige en fortsættelse af ordningen.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at evalueringer af ordningen har vist, at
klippekortsordningen medfører en uhensigtsmæssig forskelsbehandling af danske transportører og
chauffører i forhold til udenlandske transportører og chauffører. Med den gældende
klippekortsordning kan klip tildeles både danske og udenlandske chauffører/ledsagere og
transportører. Danske myndigheder kan dog ikke inddrage udenlandske kompetencebeviser og
autorisationer, da Danmark ikke er kompetent myndighed i andre EU-lande. Efter inddragelse af en
danske chaufførs kompetencebevis kan vedkommende ikke transportere levende dyr i Danmark eller
resten af EU, indtil kompetencebeviset generhverves. Den danske chauffør mister dermed retten til at
udøve sit erhverv. Derimod vil en udenlandsk chauffør, som har fået tildelt tre klip eller mere i
Danmark ikke få inddraget sit kompetencebevis, da Danmark ikke har udstedt kompetencebeviset.
Det medfører dog, at en udenlandsk chauffør med tre klip ikke kan transportere dyr i Danmark, men
vil fortsat kunne gøre dette i resten af EU.
Med hensyn til udvekslingen af oplysninger mellem Politiet og Fødevarestyrelsen er dette et område,
som Miljø- og Fødevareministeriet er opmærksomme på, og som der løbende arbejdes med.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at SamMark og ITD er af den opfattelse, at hjemlen til
frakendelse af retten til erhvervsmæssigt at beskæftige sig med transport af dyr udgår af
lovforslaget. Dette er en vildfarelse, da hjemlerne om frakendelse af retten til at beskæftige sig med
erhvervsmæssig transport af dyr videreføres uændret i §§ 62-64 i lovforslaget.
Klippekortsordningen ophæves ved lovforslaget, men ordningen er i øvrigt uafhængig af hjemlen til
frakendelse af retten til at beskæftige sig med erhvervsmæssig transport af dyr.
Dyrenes Beskyttelse er positive over for muligheden for indførelse af en hjemmel til, at forsøg på
overtrædelse af de regler, der kan fastsættes efter den foreslående § 37, stk. 1, kan straffes, jf.
lovforslagets § 58, stk. 9 og 11. SamMark nævner derimod, at det ikke fremgår af det angivne eksempel
på forsøg i bemærkningerne i lovforslagets, hvornår det fremrykkede fuldbyrdelsesmoment skal være,
og det kan derfor give bekymring hos chauffører og virksomheder om, hvornår de gør sig skyldig i et
strafbart forhold med bødesanktionering til følge.
Miljø- og Fødevareministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der kan straffes for forsøg på
overtrædelse af regler udstedt i medfør af § 37, stk. 1 og 5, særligt arealkrav, dvs. hvor en
transportbil kører med for mange dyr. Forsøg på transport med for mange dyr vil således kunne
strafsanktioneres, før transporten er påbegyndt, dvs. på det tidspunkt, hvor det er åbenlyst, at der
20
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114561_0021.png
vil ske en overtrædelse af reglerne. Høringssvaret fra SamMark tages til efterretning, og
spørgsmålet om det fremrykkede fuldbyrdelsesmoment, vil blive inddraget i forbindelse med en
fremtidig hjemmel i bekendtgørelsen om beskyttelse af dyr under transport.
Miljø- og Fødevareministeriet kan desuden oplyse, at der fortsat pågår en implementering af den
politiske aftale af 18. december 2018 mellem den tidligere regering (VLAK) og Dansk Folkeparti om
kontrollen på transportområdet med henblik på styrkelse af kontrollen.
Brug af levende fisk som agn, transport af fisk m.v.
–
Lovbekendtgørelse nr. 335 af 8.
juli 1983 (lovforslagets § 70, stk. 2, § 11, stk. 1, og § 27, stk. 5)
Det Dyreetiske Råd (rådet) anfører, at det af § 4, nr. 3, i lovbekendtgørelse nr. 335 af 8. juli 1983
fremgår, at det er forbudt at bruge andre levende hvirveldyr end fisk som agn. Det fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget, at anvendelse af levende fisk som agn indebærer, at de får sat en krog
igennem følsomt væv, hvilket må anses for at være omfattet af begrebet ”operative og lignende
indgreb”. Rådet anbefalede i sin Udtalelse om lystfiskeri (2013) et forbud mod brug af levende fisk som
agn. Rådet hilser det derfor velkomment, at de dyrevelfærdsmæssige problemer med denne praksis
anerkendes, og rådet ser frem til, at muligheden for at forbyde brugen af levende fisk som agn.
Dyrenes Beskyttelse (DB) ønsker de specifikke bestemmelser vedrørende transport og håndtering af
levende fisk, jf. § 4, nr. 1 og 2, i Lov om værn af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af 8. juli 1983, ,
videreført i ny lovgivning.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at § 4 såvel som § 10 i
Lov om værn for dyr, jf.
lovbekendtgørelse nr. 335 af 8. juli 1983 forbliver i kraft ved ophævelse af dyreværnsloven, indtil
reglerne afløses af regler, fastsat i medfør af dyrevelfærdsloven (jf. lovforslagets § 70, stk. 2).
Det bemærkes, at muligheden for at fastsætte regler om forhold, som på nuværende tidspunkt er
fastsat i § 4 og § 10 i lov om værn af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af 8. juli 1983, ikke er ny.
For så vidt angår reglerne i lovbekendtgørelse nr. 335 af 8. juli 1983, § 4, nr. 1 og 2, om, at det er
forbudt at transportere levende fisk ved hjælp af stænger, vidjer, kroge eller snore, anbragt gennem
gællerne, kæberne eller lignende samt ved vejning af levende fisk at stikke den til vægtredskabet
hørende krog gennem nogen del af dyret, er der hjemmel til at fastsætte regler i bekendtgørelse, som
svarer til § 4, nr. 1 og 2i lovforslagets § 11, stk. 1, hvoraf det fremgår, at ministeren kan fastsætte
regler om behandling og håndtering af dyr, herunder blandt andet om flytning af fisk.
For så vidt angår § 4, nr. 3, i lovbekendtgørelse nr. 335 af 8. juli 1983, om at det er forbudt at bruge
andre levende hvirveldyr end fisk som agn, fremgår det specifikt af bemærkningerne til lovforslagets
§ 27, at anbringelse af en krog igennem følsomt væv i forbindelse med anvendelse af levende fisk som
agn anses for omfattet
af begrebet ”operative og lignende indgreb”. Bemyndigelsen i lovforslagets §
27, stk. 5, kan således anvendes til at fastsætte regler, herunder forbud, om brug af levende
hvirveldyr som agn.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser (lovforslagets § 70)
Dyrenes Beskyttelse (DB) mener, at der bør fastsættes en dato for lovens ikrafttræden, hvilket også
ville være i overensstemmelse med god juridisk skik. Tidspunktet skal vælges, så der sikres
tilstrækkeligt lang tid til et grundigt forarbejde, som sikrer processens forsvarlighed.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at det grundet den nye lovgivningsstruktur på
dyrevelfærdsområdet er fundet hensigtsmæssigt, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, som foreslået med lovforslagets § 70, stk. 1. Af
bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse fremgår, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at
21
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114561_0022.png
tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af ministeren så det kan sikres, at lovforslaget og
samtlige nye bekendtgørelser kan træde i kraft samtidig. Dette er begrundet i, at der kan opstå
tidskrævende og evt. uforudsete problemstillinger i forbindelse med udarbejdelse af
bekendtgørelserne, hvormed en fast ikrafttrædelsesdato for loven ville kunne medføre, at de
artsspecifikke love ophæves, før udstedelsen af de bekendtgørelser, som skal erstatte reglerne i de
pågældende love. De nye bekendtgørelser skal træde i kraft samtidig med lovens ikrafttræden. De
omhandlede særlove, såvel som den gældende dyreværnslov, og regler fastsat i medfør af disse love
vil være gældende indtil den nye dyrevelfærdslovs og de nævnte bekendtgørelser træder i kraft.
Andre emner og love
Egenkontrol
Dyrenes Beskyttelse (DB) mener ikke, at bemyndigelsesbestemmelsen vedr. egenkontrol i den
gældende dyreværnslovs § 4 b bør ophæves. DB mener, egenkontrol er vigtig, når det kombineres med
uvildig kontrol
–
og en fin indikator på drift/management (landmandskab).
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at reglerne om egenkontrol i bekendtgørelse om
egenkontrol blev ophævet den 12. december 2016 som følge af Veterinærforlig II. Bemyndigelsen er
således ikke længere udnyttet og vil derfor ikke blive videreført i lovforslaget.
Udsætning af opdrættede dyr i naturen
Den Danske Dyrlægeforening ønsker at bibeholde den nugældende § 9 i dyreværnsloven om, at
ministeren kan fastsætte regler om forbud mod udsætning af opdrættede dyr, der vanskeligt kan klare
sig i naturen, idet den tilsvarende bestemmelse i lov om hold af dyr alene omfatter opdrættet vildt.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at det fremgår af forarbejderne til den gældende
dyreværnslov, at dyreværnslovens § 9, stk. 2, er rettet mod opdrættet vildt. Dette er allerede
reguleret i § 16 i lov om hold af dyr, hvoraf det fremgår, at opdrættet vildt kun må udsættes, hvis det
må forventes at være i stand til at overleve i naturen.
Miljø- og Fødevareministeriet har på baggrund af det indkomne høringssvar vurderet det
hensigtsmæssigt at fastholde og udvide anvendelsesområdet for dyreværnslovens § 9, stk. 2, så
bestemmelsen ikke alene angår opdrættet vildt, men også andre dyr. I overensstemmelse hermed er
der i lovforslaget indsat § 10, stk. 2, hvormed ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan
fastsætte regler om forbud mod udsætning i naturen af dyr, der vanskeligt kan klare sig i naturen.
Bemyndigelsesbestemmelsen kan således anvendes til at fastsætte forbud mod udsætning i naturen
af bl.a. uønskede familie- og hobbydyr, som f.eks. visse skildpadder og fugle, såfremt der viser sig
behov herfor, ligesom det ikke udelukkes, at der kan opstå behov for at fastsætte forbud mod
udsætning af andre dyr.
Danske lov og opdræt af vilde dyr
Privatperson Michael Andersen mener, at regler i Danske Lov om erstatningsansvar for skader, hvis
man opdrætter bl.a. bjørne, giver det indtryk, at man kan opdrætte vilde dyr, f.eks. bjørne, og han
foreslår, at dette ophæves i Danske Lov og i stedet reguleres i lovforslaget.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at forhold vedrørende opdræt og hold af dyr, der kan
frembyde fare eller skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes i fangenskab på dyreværnsmæssigt
forsvarlig måde allerede er reguleret i bekendtgørelse nr. 1261 af 17. november 2015 om forbud mod
hold af særlige dyr med hjemmel i den gældende dyreværnslovs § 10, som videreføres med
lovforslagets § 17.
22
 L 80 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2114561_0023.png
Dyreforsøgsloven og lov om kloning og genmodificering af dyr m.v. og lov om hunde
Dyrenes Beskyttelse (DB) mener ikke, at lov om dyreforsøg og lov om kloning og genmodificering af
dyr m.v. skal bestå som selvstændige eller samlet i én lov, men derimod inkorporeres i den nye
dyrevelfærdslov. Ligeledes henstiller DB til, at hundeloven også indarbejdes i den samlede
dyrevelfærdslov.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at den fremtidige lovstruktur tager udgangspunkt i det
forslag, som fremgår af den udtalelse, som Ekspertgruppen vedrørende modernisering af
lovgivningen på dyrevelfærd afgav i maj 2017. Det anbefales i udtalelsen, at lov om dyreforsøg og
lov om kloning og genmodificering af dyr m.v. sammenskrives i en særskilt lov, og at lov om hunde
forbliver en særskilt lov, herunder blev det foreslået af Ekspertgruppen at flytte de
dyrevelfærdsrelaterede bestemmelserne i hundeloven til dyrevelfærdsloven og bekendtgørelse med
hjemmel i den nye dyrevelfærdslov.
23