Det er korrekt, at der er stillet ændringsforslag. Det er måske sådan en dag som i dag, at der er en chance for, at nogle ændringsforslag kunne blive vedtaget. Så det er måske den rigtige dag at fremføre det her, og det er jo ikke hver dag, vi behandler et forslag til en dyrevelfærdslov. Det er faktisk en lov, der meget sjældent revideres. Så det her er altså ikke en lov, som vi sådan forventer der skal justeres på i de kommende år.
Derfor er det enormt vigtigt, hvad der står i lovforslaget. Jeg synes sådan set, at det er glædeligt, at vi er kommet frem til, at der er et par ændringsforslag, som bliver stillet fra ministerens side, og som har udsigt til at blive vedtaget i dag. Det er bl.a. at få ind i formålsparagraffen, at dyr er både levende og sansende væsener, og at man også får præciseret, at det ikke er et hvilket som helst dyr, man må drukne. For havde vi ikke lavet den ændring, som der nu er foreslået fra ministerens side, så kunne man faktisk lovligt gå ud at drukne en hest – og det var jo ikke hensigten med lovforslaget.
Jeg vil godt gøre opmærksom på, at der altså er nogle flere ændringsforslag, som der ikke helt er flertal for endnu, og hvor vi som Folketing i dag jo har mulighed for at stemme det her lovforslag i retning af, at det bliver bedre. Det er ærgerligt, at man ikke endnu er kommet frem til at ville anerkende at have en dyrevelfærdslov, som tager hensyn til dyrenes naturlige behov. Det ligger der et ændringsforslag om, og det kan man jo stemme for lige om lidt.
Det, som jeg synes er helt galt med det her lovforslag, er, at man endnu ikke har et flertal, som kan give ministeren en beføjelse til at stille krav om uddannelse til de medarbejdere, der er i landbruget. Der er sådan set i lovforslaget en bemyndigelse til, at ministeren kan komme og stille krav til de medarbejdere, der er i dyrehandler, når de skal sælge en dværghamster eller en kanariefugl, og der kan stilles krav til de medarbejdere, som skal passe hunde på et dyrepensionat. Og det er jo vigtigt at passe hunde, der er på ferie de steder. Det er helt rimeligt at have noget lovgivning, som giver mulighed for at stille krav.
Men der, hvor der stadig er et hul i den her lovgivning, er, at ministeren ikke får beføjelse til at stille krav om uddannelse til de mennesker, der arbejder i landbruget, og som håndterer millioner af dyr hver eneste dag. Så er man sådan set afhængig af at skulle lave nogle frivillige aftaler for at forsøge at leve op til de krav, vi har.
For vi har jo krav til landbruget. Vi har bl.a. krav om at reducere vores antibiotikaforbrug i landbruget, og det gøres altså bedst, når de medarbejdere, der arbejder ude i landbruget, har en uddannelse. Og det er der sådan set også eksempler på, altså at man laver frivillige aftaler og kommer frem til, at det er der, man er. Og der er forskning, der viser, at uddannelse, også i landbruget, har en positiv effekt, når man skal måle på dyrevelfærd.
Det er derfor, jeg vil opfordre Folketinget til at stemme for det ændringsforslag nr. 5 til § 21, for så vil der være en bemyndigelse til, at ministeren kan stille uddannelseskrav til de medarbejdere, der arbejder i landbruget. Hvis man nu forestillede sig, at der var en grøn landbrugsminister eller en blå landbrugsminister, ville det så ikke være rimeligt, at den minister havde en beføjelse til i en dialog med erhvervet at komme frem til, at man kunne stille uddannelseskrav til de medarbejdere, der er i landbruget? Er vi sådan et samfund, som vil baseres på hårde straffe og mere kontrol? Eller skal vi være et samfund, hvor man lægger vægt på, at de mennesker, der arbejder i de forskellige erhverv, har en god uddannelsesmæssig baggrund til at løse de opgaver, der er? Der vil svaret jo altid være ja. Og det er jo sådan set derfor, at vi opfordrer jer til at stemme for ændringsforslag nr. 5, som ændrer en paragraf i loven.
Prøv lige at forestille jer, at I havde en landbrugsminister, og at vedkommende skulle have lidt flere beføjelser – kan I ikke se det? Så en klar opfordring til at stemme for flere af de her ændringsforslag til lovforslaget.