Retsudvalget 2019-20
L 78
Offentligt
2138410_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. januar 2020
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Karen Brøgger Nielsen
2019-731-0051
1360485
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
udlevering af lovovertrædere til og fra Danmark (udleveringsloven) (L 78),
som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. januar
2020.
Nick Hækkerup
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 78 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm., om ministeren vil redegøre for indholdet af »internetkriminalitet« og »racisme og fremmedhad«, som andre lande ved en EU-arrestordre kan kræve at Danmark udleverer borgere til strafforfølgning eller straffuldbyrdelse for, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om udlevering af lovovertrædere til og fra Danmark (udleveringsloven)
(L 78):
”Vil ministeren redegøre for de forskellige definitioner af hand-
lingerne i lovforslaget om ”deltagelse i kriminel organisation”,
”terrorisme”, ”internetkriminalitet”, ”racisme og fremmedhad”
og ”sabotage” der anvendes i lande, som har adgang til - i kraft
af reglerne om den europæiske arrestordre - at kræve udlevering
af personer fra Danmark til retsforfølgelse, uden at danske dom-
stole kan efterprøve udleveringens grundlag, herunder handlin-
gen, idet der herunder ønskes redegjort for, om handlingerne
ville kunne føre til straf efter tilsvarende danske bestemmelser?”
Svar:
De af spørgeren nævnte handlinger er alle omfattet af lovforslagets § 13, der
er en videreførelse af udleveringslovens § 10 a, og som er en gennemførelse
af EU-rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre. Det er fastsat i be-
stemmelsens stk. 1, at udlevering til strafforfølgning eller straffuldbyrdelse
i en medlemsstat i Den Europæiske Union for en lovovertrædelse, der efter
lovgivningen i den medlemsstat, der har anmodet om udlevering, kan straf-
fes med fængsel eller anden frihedsberøvende foranstaltning i mindst 3 år,
kan ske på grundlag af en europæisk arrestordre, selv om en tilsvarende
handling ikke er strafbar efter dansk ret, for de handlinger, der er omfattet
af nr. 1-32 (positivlisten). De af spørgeren nævnte handlinger er anført på
positivlisten som henholdsvis nr. 1, 2, 11, 17 og 32.
De lovovertrædelser, der er omfattet af positivlisten, vil i langt de fleste til-
fælde være strafbare i alle medlemsstater. Der vil dog kunne være forskelle
i afgrænsningen af lovovertrædelserne, således at Danmark vil være forplig-
tet til at fuldbyrde en afgørelse, selv om det konkrete forhold ikke ville være
strafbart i Danmark. Det er i denne situation udstedelsesstatens lovgivning,
der er afgørende for, om en konkret lovovertrædelse skal anses for omfattet
af listen.
Justitsministeriet er ikke bekendt med, hvilke definitioner af de nævnte
handlinger der anvendes i de øvrige medlemsstater i EU.
Der er i straffeloven bestemmelser, der omfatter terrorisme (bl.a. § 114), ra-
cisme og fremmedhad (§ 266 b) samt sabotage (§ 98, stk. 2). ”Deltagelse i
en kriminel organisation” er ikke en selvstændig lovovertrædelse efter
dansk strafferet, men det følger af straffelovens § 132 a, stk. 1, at det er straf-
2
L 78 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm., om ministeren vil redegøre for indholdet af »internetkriminalitet« og »racisme og fremmedhad«, som andre lande ved en EU-arrestordre kan kræve at Danmark udleverer borgere til strafforfølgning eller straffuldbyrdelse for, til justitsministeren
bart at deltage i videreførelsen af en forening, efter at den foreløbig er for-
budt af regeringen eller opløst ved dom. Derudover vil der kunne blive tale
om straf i form af medvirken til konkrete strafbare handlinger efter straffe-
lovens § 23, ligesom f.eks. at lade sig hverve til at begå handlinger omfattet
af straffelovens § 114 eller § 114 a er omfattet af straffelovens § 114 c, stk.
3. ”Internetkriminalitet”, der i den engelske udgave af rammeafgørelsen kal-
des ”computer-related crime”, er ikke en selvstændig lovovertrædelse efter
dansk strafferet. Internetkriminalitet vil dog bl.a. kunne straffes efter straf-
felovens § 193 om omfattende forstyrrelse i driften af bl.a. almindelige sam-
færdselsmidler, § 263 om hacking, § 263 a om uberettiget anskaffelse af ad-
gang til og videregivelse af adgangsmidler til datasystemer og som hærværk
efter § 291.
Det følger af lovforslagets § 5, der viderefører udleveringslovens §§ 10 f,
stk. 1, og 10 n, jf. § 10 f, stk. 1, at udlevering ikke kan finde sted, hvis den
pågældende handling helt eller delvis er foretaget her i landet, og handlin-
gen ikke er strafbar efter dansk ret.
3