Retsudvalget 2019-20
L 78 Bilag 6
Offentligt
2143773_0001.png
OMTRYK
Til lovforslag nr.
L 78
Folketinget 2019-20
OMTRYK
(Korrektion i ændringsforslag nr. 1)
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 30. januar 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om udlevering af lovovertrædere til og fra Danmark
(udleveringsloven)
[af justitsministeren (Nick Hækkerup)]
1. Ændringsforslag
Justitsministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og
NB) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede æn-
dringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (DF og NB) indstiller lovforsla-
get til
forkastelse
ved 3. behandling.
Mindretallet
vil stem-
me for de stillede ændringsforslag.
Liberal Alliance og Sambandsflokkurin havde ved be-
tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
justitsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 25
1)
Stk. 3, nr. 7,
affattes således:
»7) artikel 3, 3 bis, 3 ter eller 3 quater i konventionen af 10.
marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod
søfartssikkerheden som henholdsvis ændret og indsat
ved protokollen af 14. oktober 2005 til konventionen af
10. marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger
mod søfartssikkerheden eller artikel 2, 2 bis eller 2 ter i
protokollen af 10. marts 1988 til bekæmpelse af ulovli-
ge handlinger mod sikkerheden for fastgjorte platfor-
me, der befinder sig på kontinentalsokkelen, som hen-
holdsvis ændret og indsat ved protokollen af 14. okto-
ber 2005 til protokollen af 10. marts 1988 til bekæm-
pelse af ulovlige handlinger mod sikkerheden for fastg-
jorte platforme, der befinder sig på kontinentalsokke-
len,«.
[Lovteknisk korrektion]
2)
I
stk. 3, nr. 8,
ændres »artikel 4« til: »artikel 13«.
[Lovteknisk korrektion]
Til § 33
3)
I
stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter »destruktion«: »af foto-
grafier og fingeraftryk«.
[Præcisering]
Til § 39
4)
I
stk. 1
ændres »eftersøgtes« til: »pågældendes«.
[Præcisering]
Til § 58
5)
Nr. 1
affattes således:
»1.
§ 2, stk. 1,
affattes således:
»Retten træffer efter anmodning fra Den Internationale
Straffedomstol beslutning om udlevering af personer, mod
hvem Den Internationale Straffedomstol har indledt straffor-
følgning.««
[Præcisering]
6)
Nr. 2
affattes således:
»2.
§ 2, stk. 2,
affattes således:
AX024222
L 78 - 2019-20 - Bilag 6: Betænkning afgivet 30/1-20
2143773_0002.png
OMTRYK
2
»Stk. 2.
Retten træffer endvidere efter anmodning beslut-
ning om udlevering til fuldbyrdelse af Den Internationale
Straffedomstols domme.««
[Præcisering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en korrektion, da det følger af bekendtgø-
relse nr. 10 af 24. maj 2019 af protokol af 14. oktober 2005
til konventionen af 10. marts 1988 til bekæmpelse af ulovli-
ge handlinger mod søfartssikkerheden, at der rettelig er tale
om protokol af 14. oktober 2005 og ikke protokol af 1. no-
vember 2005. I forbindelse med bekendtgørelsen af proto-
kollen er denne blevet oversat fra engelsk til dansk. I den
danske oversættelse fremgår det af protokollens artikel 4,
stk. 5-7, at der er indsat henholdsvis »Artikel 3 bis«, »Arti-
kel 3 ter« og »Artikel 3 quater«. Justitsministeriet finder det
på den baggrund hensigtsmæssigt at ændre »3 b« til: »3
bis«, »3 c« til: »3 ter« og »3 d« til: »3 quater« i overens-
stemmelse med oversættelsen.
Det følger endvidere af bekendtgørelse nr. 13 af 1. juli
2019 af protokol af 14. oktober 2005 til protokollen af 10.
marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod sik-
kerheden for fastgjorte platforme, der befinder sig på konti-
nentalsoklen, at der rettelig er tale om protokol af 14. okto-
ber 2005 og ikke protokol af 1. november 2005. I forbindel-
se med bekendtgørelsen af protokollen er denne blevet over-
sat fra engelsk til dansk. I den danske oversættelse fremgår
det af protokollens artikel 4, stk. 1 og 2, at der er indsat hen-
holdsvis »Artikel 2 bis« og »Artikel 2 ter«. Justitsministeriet
finder det på den baggrund hensigtsmæssigt at ændre »2 b«
til: »2 bis« og »2 c« til: »2 ter« i overensstemmelse med
oversættelsen.
Forslaget indebærer ingen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 2
Der er tale om en korrektion, idet det fremsatte forslag til
bestemmelsen fejlagtigt henviser til tvangsforsvindingskon-
ventionens artikel 4, som fastsætter, at enhver deltagerstat
skal træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige
for at sikre, at tvungen forsvinding udgør en lovovertrædelse
i henhold til dens straffelovgivning. Der skal rettelig henvi-
ses til konventionens artikel 13, der fastsætter, at med hen-
blik på udlevering mellem deltagerstaterne må en tvangsfor-
svindingsforbrydelse ikke betragtes som en politisk lovover-
trædelse, som knyttet til en politisk lovovertrædelse eller
som en lovovertrædelse inspireret af politiske motiver. En
anmodning om udlevering på grundlag af en sådan lovover-
trædelse må således ikke afslås udelukkende på dette grund-
lag.
Til nr. 3
Der er alene tale om en præcisering, så det tydeligt fast-
sættes i bestemmelsen, at muligheden for at fastsætte regler
om opbevaring og destruktion vedrører fotografier og fin-
geraftryk. Forslaget indebærer således ingen indholdsmæs-
sig ændring.
Til nr. 4
Der er alene tale om en sproglig ensretning, så der i ste-
det for »den eftersøgtes« henvises til »den pågældendes« i
overensstemmelse med betegnelsen i resten af lovforslaget.
Forslaget indebærer således ingen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 5
Det fremsatte forslag til bestemmelsen kan efterlade tvivl
om, hvorvidt »domstolen« i den gældende bestemmelse hen-
viser til »Retten« eller til »Den Internationale Straffedom-
stol«. For at imødegå tvivl foreslås bestemmelsen nyaffattet,
så det tydeligt fastsættes i bestemmelsen, at det er Den Inter-
nationale Straffedomstol, der henvises til. Forslaget indebæ-
rer således ingen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 6
Det fremsatte forslag til bestemmelsen kan efterlade tvivl
om, hvorvidt »domstolens« i den gældende bestemmelse
henviser til »Retten« eller til »Den Internationale Straffe-
domstol«. For at imødegå tvivl foreslås bestemmelsen nyaf-
fattet, så det tydeligt fastsættes i bestemmelsen, at det er
Den Internationale Straffedomstol, der henvises til. Forsla-
get indebærer således ingen indholdsmæssig ændring.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. november 2019 og var
til 1. behandling den 10. december 2019. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 26. september
2019 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 116,
folketingsåret 2018-19, 2 samling. Den 27. november 2019
sendte justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat til
udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 13 spørgsmål
til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
L 78 - 2019-20 - Bilag 6: Betænkning afgivet 30/1-20
2143773_0003.png
OMTRYK
3
Flemming Møller Mortensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S)
Lars Aslan Rasmussen (S) Kristian Hegaard (RV)
nfmd.
Nils Sjøberg (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (ALT) Aaja Chemnitz Larsen (IA)
Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V)
fmd.
Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V)
Inger Støjberg (V) Morten Dahlin (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karsten Lauritzen (V) Peter Skaarup (DF)
Dennis Flydtkjær (DF) Karina Adsbøl (DF) Naser Khader (KF) Mai Mercado (KF) Pernille Vermund (NB)
Liberal Alliance og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Alternativet (ALT)
48
42
16
16
14
13
13
5
Nye Borgerlige (NB)
Liberal Alliance (LA)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
4
3
1
1
1
1
1