Retsudvalget 2019-20
L 78 Bilag 4
Offentligt
2138457_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. januar 2020
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Karen Brøgger Nielsen
2019-731-0051
1359210
Ændringsforslag
til
forslag til lov om udlevering til og fra Danmark (udleveringsloven)
(L 78)
Ændringsforslag
Af
justitsministeren,
tiltrådt af…:
Til § 25
1)
Stk. 3, nr. 7,
affattes således:
»7) artikel 3, 3 bis, 3 ter eller 3 quater i konventionen af 10. marts 1988
til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartssikkerheden som
henholdsvis ændret og indsat ved protokollen af 14. oktober 2005 til
konventionen af 10. marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlin-
ger mod søfartssikkerheden eller artikel 2, 2 bis eller 2 ter i protokol-
len af 10. marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod sik-
kerheden for fastgjorte platforme, der befinder sig på kontinentalso-
kkelen, som henholdsvis ændret og indsat ved protokollen af 14. ok-
tober 2005 til protokollen af 10. marts 1988 til bekæmpelse af ulov-
lige handlinger mod sikkerheden for fastgjorte platforme, der befin-
der sig på kontinentalsokkelen,«.
[Lovteknisk korrektion]
2)
I
stk. 3, nr. 8,
ændres »artikel 4« til: »artikel 13«.
[Lovteknisk korrektion]
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 78 - 2019-20 - Bilag 4: Ændringsforslag fra justitsministeren
Til § 33
3)
I
stk. 2
indsættes efter »destruktion« ordene: »af fotografier og finger-
aftryk«.
[Præcisering]
Til § 39
4)
I
stk. 2
ændres »eftersøgtes« til: »pågældendes«.
[Præcisering]
Til § 58
5)
Nr. 1
affattes således:
»1. § 2, stk. 1, affattes således:
»Retten træffer efter anmodning fra Den Internationale Straffedomstol
beslutning om udlevering af personer, mod hvem Den Internationale
Straffedomstol har indledt strafforfølgning.««
[Præcisering]
6)
Nr. 2
affattes således:
»2. § 2, stk. 2, affattes således:
»Retten træffer endvidere efter anmodning beslutning om udlevering til
fuldbyrdelse af Den Internationale Straffedomstols domme.««
[Præcisering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en korrektion, da det følger af bekendtgørelse nr. 10 af 24.
maj 2019 af protokol af 14. oktober 2005 til konventionen af 10. marts 1988
til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartssikkerheden, at der rette-
lig er tale om protokol af 14. oktober 2005 og ikke protokol af 1. november
2005. I forbindelse med bekendtgørelsen af protokollen er denne blevet
oversat fra engelsk til dansk. I den danske oversættelse fremgår det af pro-
tokollens artikel 4, stk. 5-7, at der er indsat hhv. »Artikel 3 bis«, »Artikel 3
ter« og »Artikel 3 quater«. Justitsministeriet finder det på den baggrund hen-
sigtsmæssigt at ændre henholdsvis »3 b« til »3 bis«, »3 c« til »3 ter« og »3
d« til »3 quater« i overensstemmelse med oversættelsen.
Det følger endvidere af bekendtgørelse nr. 13 af 1. juli 2019 af protokol af
14. oktober 2005 til protokollen af 10. marts 1988 til bekæmpelse af ulov-
lige handlinger mod sikkerheden for fastgjorte platforme, der befinder
2
L 78 - 2019-20 - Bilag 4: Ændringsforslag fra justitsministeren
sig på kontinentalsoklen, at der rettelig er tale om protokol af 14. oktober
2005 og ikke protokol af 1. november 2005. I forbindelse med bekendtgø-
relsen af protokollen er denne blevet oversat fra engelsk til dansk. I den dan-
ske oversættelse fremgår det af protokollens artikel 4, stk. 1 og 2, at der er
indsat hhv. »Artikel 2 bis« og »Artikel 2 ter«. Justitsministeriet finder det
på den baggrund hensigtsmæssigt at ændre henholdsvis »2 b« til »2 bis« og
»2 c« til »2 ter« i overensstemmelse med oversættelsen.
Forslaget indebærer ingen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 2
Der er tale om en korrektion, idet det fremsatte forslag til bestemmelsen fejl-
agtigt henviser til tvangsforsvindingskonventionens artikel 4, som fastsæt-
ter, at enhver deltagerstat skal træffe de foranstaltninger, der måtte være
nødvendige for at sikre, at tvungen forsvinding udgør en lovovertrædelse i
henhold til dens straffelovgivning. Der skal rettelig henvises til konventio-
nens artikel 13, der fastsætter, at med henblik på udlevering mellem delta-
gerstaterne må en tvangsforsvindingsforbrydelse ikke betragtes som en po-
litisk lovovertrædelse, som knyttet til en politisk lovovertrædelse, eller som
en lovovertrædelse inspireret af politiske motiver. En anmodning om udle-
vering på grundlag af en sådan lovovertrædelse må således ikke afslås ude-
lukkende på dette grundlag.
Til nr. 3
Der er alene tale om en præcisering, så det tydeligt fastsættes i bestemmel-
sen, at muligheden for at fastsætte regler om opbevaring og destruktion ved-
rører fotografier og fingeraftryk. Forslaget indebærer således ingen ind-
holdsmæssig ændring.
Til nr. 4
Der er alene tale om en sproglig ensretning, så der i stedet for »den efter-
søgtes« henvises til »den pågældendes« i overensstemmelse med betegnel-
sen i resten af lovforslaget. Forslaget indebærer således ingen indholdsmæs-
sig ændring.
Til nr. 5
Det fremsatte forslag til bestemmelsen kan efterlade tvivl om, hvorvidt
»domstolen« i den gældende bestemmelse henviser til »Retten« eller til
3
L 78 - 2019-20 - Bilag 4: Ændringsforslag fra justitsministeren
»Den Internationale Straffedomstol«. For at imødegå tvivl foreslås bestem-
melsen nyaffattet, så det tydeligt fastsættes i bestemmelsen, at det er Den
Internationale Straffedomstol, der henvises til. Forslaget indebærer således
ingen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 6
Det fremsatte forslag til bestemmelsen kan efterlade tvivl om, hvorvidt
»domstolens« i den gældende bestemmelse henviser til »Retten« eller til
»Den Internationale Straffedomstol«. For at imødegå tvivl foreslås bestem-
melsen nyaffattet, så det tydeligt fastsættes i bestemmelsen, at det er Den
Internationale Straffedomstol, der henvises til. Forslaget indebærer således
ingen indholdsmæssig ændring.
4