L 78 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
L 78 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. november 2019

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Karen Brøgger Nielsen

2019-731-0051

1309002

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om udlevering af lovovertrædere til og

fra Danmark

(udleveringsloven)

I. Høringen

Et udkast til lovforslag om udlevering af lovovertrædere til og fra Danmark

har i perioden fra den 26. september til den 24. oktober 2019 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Procesbe-

villingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfore-

ningen, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af

Statsadvokater, Rigspolitiet, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Di-

rektoratet for Kriminalforsorgen, Fængselsforbundet, Advokatrådet, Lands-

foreningen af Forsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Retspo-

litisk Forening, Det Kriminalpræventive Råd, Foreningen af Fængselsin-

spektører m.fl., Kriminalforsorgsforeningen, HK Landsklubben Danmarks

Domstole, HK Landsklubben for Kriminalforsorgen, Amnesty Internatio-

nal, Danske Advokater, Landsforeningen KRIM, Justitia, Rigsombudsman-

den for Færøerne og Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grøn-

land.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Københavns Byret på

vegne af byretspræsidenterne, Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet,

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 78 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Den Danske Dommerforening, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige

Anklagere, Rigspolitiet, Fængselsforbundet, Advokatrådet, Landsforenin-

gen af Forsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder og Retspolitisk

Forening.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.

II. Høringssvarene

Sø- og Handelsretten, Procesbevillingsnævnet og Fængselsforbundet har in-

gen bemærkninger til lovudkastet.

Vestre Landsret ønsker ikke at udtale sig om lovudkastet.

1. Betingelserne for udlevering fra Danmark til udlandet

Retspolitisk Forening

har bemærket, at

det

fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget, at bestemmelsen i lovforslagets § 3 om forbud mod dobbelt

strafforfølgning ikke medfører en pligt for de danske myndigheder til af

egen drift at undersøge, om den pågældende tidligere er blevet endeligt dømt

i et andet land for samme handlinger. En sådan pligt for myndighederne til

at sikre sig, at den udleveringsbegærede ikke tidligere er dømt for det, den

pågældende nu agtes strafforfulgt for, bør indføres, så princippet om

ne bis

in idem

respekteres. Subsidiært må det pålægges myndighederne at iværk-

sætte en undersøgelse af spørgsmålet, såfremt den udleveringsbegærede an-

moder om det.

Justitsministeriet bemærker hertil, at det følger af de almindelige bemærk-

ninger, at de danske myndigheder ikke af egen drift skal iværksætte en nær-

mere undersøgelse af, om der er afsagt dom for forholdet i udlandet. Er det

oplyst, at den, som en udleveringsanmodning vedrører, muligvis allerede er

dømt eller frifundet for det samme forhold i udlandet, undersøges dette nær-

mere. Der henvises til lovforslagets pkt. 3.2.2.2.

Justitsministeriet finder ikke anledning til at foreslå en automatisk undersø-

gelsesprocedure indført i alle sager om udlevering fra Danmark, da det må

formodes at have undtagelsens karakter, at et andet land anmoder om udle-

vering for forhold, der allerede er påkendt.

L 78 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Institut for Menneskerettigheder

har om lovforslagets § 6 anbefalet, at Ju-

stitsministeriet i bemærkningerne til lovforslaget nærmere redegør for be-

tydningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6.

Justitsministeriet henviser til pkt. 3.2.4.2 i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget og til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 6.

Justitsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget, herunder lovforslagets §

6, bl.a. har til formål at gennemføre rammeafgørelsen om den europæiske

arrestordre, som den løbende fortolkes af EU-Domstolen. I den forbindelse

inddrager EU-Domstolen den europæiske arrestordres forhold til Den Eu-

ropæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, herunder artikel

47. Denne bestemmelse svarer i vidt omfang til beskyttelsen i Den Europæ-

iske Menneskerettighedskonventions artikel 6.

På den baggrund finder Justitsministeriet ikke anledning til i lovforslaget at

redegøre yderligere for betydningen af Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonventions artikel 6.

Rigsadvokaten

har om lovforslagets § 8 bemærket, at det vil være hensigts-

mæssigt, hvis retten samtidig med en afgørelse om udlevering træffer afgø-

relse om midlertidig udlevering i medfør af § 8, i de sager, hvor den pågæl-

dende afsoner en idømt straf i Danmark, og hvor det pågældende land har

anmodet om midlertidig udlevering.

I lyset af høringssvaret har Justitsministeriet i de specielle bemærkninger til

lovforslagets § 8 tilføjet, at hvis den eftersøgte på tidspunktet for de danske

myndigheders modtagelse af den nordiske arrestordre, den europæiske ar-

restordre eller udleveringsanmodningen afsoner en fængselsstraf, der for-

ventes at medføre, at den pågældende ikke vil blive løsladt, inden der træf-

fes afgørelse om udlevering, retter anklagemyndigheden henvendelse til det

anmodende land. Det anmodende land orienteres om, at den pågældende

afsoner en fængselsstraf, og anmodes om at oplyse, om man er interesseret

i en evt. midlertidig udlevering. Det anmodende land oplyses samtidig om

betingelserne for en midlertidig udlevering. Afgørelse om midlertidig udle-

vering forudsættes i videst muligt omfang at blive truffet samtidig med af-

gørelsen om udlevering. Selve den midlertidige udlevering kan dog kun gen-

nemføres, hvis det anmodende land skriftligt har accepteret betingelserne

for den midlertidige udlevering.

L 78 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Rigsadvokaten har om lovforslagets § 16 bemærket, at det enten i lovtek-

sten eller bemærkningerne bør angives, at kravene i § 16, stk. 1, nr. 1-4, ikke

er kumulative.

Justitsministeriet har i lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt.

3.4.4.3 og i de specielle bemærkninger til § 16 tilføjet, at betingelserne i nr.

1-4 i den foreslåede bestemmelse ikke er kumulative. Det er således tilstræk-

keligt, at én af betingelserne er opfyldt.

Advokatrådet

har bemærket, at Norge og Island har tilsluttet sig det retlige

grundlag for den europæiske arrestordre. Fra den 1. november 2019, hvor

reglerne i den europæiske arrestordre finder anvendelse i alle de nordiske

lande, rejser det spørgsmålet, om de processuelle retssikkerhedsgarantier,

der er gældende for ”EU-udleveringer” ikke tilsvarende skal gælde ved

”nordiske udleveringer”. Som forslaget foreligger, synes de processuelle

retssikkerhedsgarantier imidlertid mindre ved de ”nordiske udleveringer”.

En samordning af de processuelle procedurer vil forenkle loven, hvilket til-

lige ville gøre sig gældende i forhold til udleveringer uden for EU og Nor-

den.

Justitsministeriet bemærker hertil, at Norge og Island ikke har tilsluttet sig

det retlige grundlag for den europæiske arrestordre. Landene har indgået

en selvstændig aftale med EU om procedurerne for overgivelse mellem Den

Europæiske Unions medlemsstater og Island og Norge. Der henvises til lov-

forslagets pkt. 3.6.1.2.

Justitsministeriet forstår Advokatrådets henvisning til ”processuelle rets-

sikkerhedsgarantier”, der er gældende for ”EU-udleveringer”, sådan, at

den vedrører de betingelser, der gælder for udlevering fra Danmark til med-

lemsstater i Den Europæiske Union bortset fra Finland og Sverige, som an-

ført i lovforslagets kapitel 4. Disse betingelser finder ikke anvendelse mel-

lem de nordiske lande, da grundlaget for udlevering til de nordiske lande er

baseret på Konvention om overgivelse for strafbare forhold mellem de nor-

diske lande.

Betingelserne kan ikke samordnes, da de hviler på forskellige internationale

retsgrundlag.

Justitsministeriet forstår Advokatrådets henvisning til de ”processuelle pro-

cedurer” sådan, at det vedrører behandlingen af sager om udlevering fra

L 78 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Danmark, som anført i lovforslagets kapitel 6. Der er således med lovfor-

slaget sket en samordning af de processuelle regler.

Retspolitisk Forening

har bemærket, at også danske statsborgere er omfat-

tet af de foreslåede regler om udlevering til strafforfølgning, hvilket ikke er

tilfældet i lande, Danmark normalt sammenligner sig med, f.eks. Norge og

Sverige. Foreningen henstiller, at forslaget ændres, så de danske regler i lig-

hed med de andre nordiske landes regler ikke medfører udlevering til straf-

forfølgning af egne statsborgere, men at man i stedet gennemfører den på-

gældende strafforfølgning her i landet. Foreningen forslår subsidiært, at ud-

levering af egne statsborgere dog kan ske til andre nordiske lande, og mere

subsidiært at sådan udlevering kan ske til andre EU-lande.

Justitsministeriet bemærker hertil, at der er tale om videreførelse af gæl-

dende ret.

Danmark er på baggrund af sine internationale forpligtelser afskåret fra at

undlade udlevering af egne statsborgere til de nordiske lande og til EU-

medlemsstater. Det samme er Finland og Sverige.

Norge og Island er ligeledes afskåret fra at undlade udlevering af egne

statsborgere til de nordiske lande. Derudover har landene i den aftale, de

har indgået med EU om procedurerne for overgivelse mellem Den Europæi-

ske Unions medlemsstater og Island og Norge, haft mulighed for afgive en

erklæring om, at egne statsborgere ikke vil blive overgivet, eller om, at over-

givelse kun tillades under visse nøje afgrænsede omstændigheder. Hverken

Norge eller Island har erklæret ikke at ville overgive egne statsborgere.

Justitsministeriet har ikke fundet anledning til at afskaffe muligheden for

udlevering af danske statsborgere til lande uden for Norden og EU. Der

henvises til lovforslagets pkt. 3.5.1.

2. Behandlingen af sager om udlevering fra Danmark

Rigsadvokaten

har om lovforslagets § 32, stk. 4, bemærket, at der, eventu-

elt i bemærkningerne, bør redegøres for behandlingen af sager, hvor forud-

sætningerne for at behandle udleveringssagen helt bortfalder. Dette kan ek-

sempelvis være, hvis den pågældende person forlader Danmark.

Justitsministeriet har i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 32 præ-

ciseret, at hvis forudsætningerne for at behandle udleveringssagen bortfal-

L 78 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

der, eksempelvis hvis den, der begæres udleveret, forlader Danmark, slut-

tes sagen af anklagemyndigheden. Retten og forsvareren orienteres om nød-

vendigt herom.

Rigspolitiet

har ønsket lovforslaget præciseret på en række punkter i rela-

tion til § 33 om behandlingen af fotos og fingeraftryk. Rigspolitiet har såle-

des haft bemærkninger til opbevaring og sletning af fotos og fingeraftryk,

der optages på grundlag af § 33, stk. 1, ligesom man har ønsket en præcise-

ring af, i hvilket omfang retsplejelovens regler skal finde anvendelse for de

nævnte fotos og fingeraftryk.

Justitsministeriet har i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 33 til-

føjet, at et foto, der er optaget efter den forslåede bestemmelse i stk. 1, kun

kan offentliggøres efter retsplejelovens § 818, hvis strafferammekravet i §

818, stk. 2, er opfyldt.

Det er hensigten, at fotos og fingeraftryk, der optages på grundlag af § 33,

stk. 1, så vidt muligt skal opbevares i politiets registre, hvor fotos og finger-

aftryk, der er optaget på grundlag af de gældende regler i retsplejeloven,

opbevares på nuværende tidspunkt.

Fingeraftryk optaget i medfør stk. 1 vil dermed blive tilgængelige for de

kompetente retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne i Den Euro-

pæiske Union i forbindelse med elektroniske søgninger, jf. retsplejelovens §

116 a.

Behandling, herunder opbevaring, videregivelse, sletning mv., af fotos og

fingeraftryk, der er optaget i henhold til lovforslagets stk. 1, vil som ud-

gangspunkt kunne ske i henhold til de regler og den administrative praksis

mv., der fastsættes for tilsvarende materiale, der er optaget efter retspleje-

lovens bestemmelser om fotos og fingeraftryk.

Ved fastsættelsen af nærmere regler for opbevaring, videregivelse, sletning

mv. af fotos og fingeraftryk, der er optaget i henhold til lovforslagets § 33,

stk. 1, vil der derfor blive taget udgangspunkt i de regler, der i øvrigt fast-

sættes for tilsvarende materiale, der er optaget efter retsplejelovens bestem-

melser.

Rigsadvokaten

har bemærket, at der ikke tidligere har været direkte hjem-

mel i udleveringsloven til at udsætte gennemførelsen af en afgørelse om ud-

levering på, at den pågældende skal retsforfølges i Danmark og/eller afsone

L 78 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

en allerede idømt straf, jf. rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre

artikel 24, stk. 1. Det bør overvejes at indføre en sådan hjemmel.

Justitsministeriet har i lovforslagets § 39 tilføjet et nyt stk. 2, hvorefter ret-

ten kan beslutte, at udlevering midlertidigt udsættes, hvis den, der begæres

udleveret, skal strafforfølges her i landet, eller hvis pågældende skal afsone

straf her i landet. Der henvises til de alm. bemærkninger pkt. 3.6.11.2 og de

specielle bemærkninger til § 39.

3. Behandlingen af sager om udlevering til Danmark

Rigsadvokaten

har om lovforslagets §§ 45 og 46 bemærket, at EU-Dom-

stolen i dommene C-182/15 Aleksei Petruhhin og C-191/16 Romano Pi-

sciotto, har taget stilling til to situationer, hvor et tredjeland har anmodet om

udlevering fra en EU-medlemsstat af en unionsborger fra en anden EU-med-

lemsstat. Det fremgår af de to konkrete sager, at den pågældendes hjemland

under visse betingelser, skal have mulighed for at overtage sagsbehandlin-

gen, og at overførslen til hjemlandet kan ske ved anvendelse af en europæ-

isk arrestordre. Det bør på denne baggrund overvejes om det, evt. i bemærk-

ningerne, bør fremgå, at europæiske arrestordrer også kan anvendes i disse

situationer.

Justitsministeriet har i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 45 til-

føjet, at hvis de danske myndigheder bliver underrettet om, at en anden EU-

medlemsstat behandler en sag om udlevering af en dansk statsborger til et

tredjeland (en stat uden for Norden og EU), og reglerne i straffelovens §§

6-8 giver mulighed for, at Danmark kan retsforfølge personen for de hand-

linger, der danner baggrund for udleveringsanmodningen, kan anklage-

myndigheden anmode retten om, at der udstedes en europæisk arrestordre

med henblik på udlevering af den pågældende til Danmark.

§ 45 vil dermed finde tilsvarende anvendelse i disse situationer. Anklage-

myndigheden skal således også i denne situation anmode retten om, at sig-

tede varetægtsfængsles, jf. retsplejelovens kapitel 70, og om, at der udste-

des en europæisk arrestordre.

Muligheden tænkes alene anvendt i de situationer, hvor en udlevering til det

anmodende tredjeland må antages at være i strid med Danmarks interna-

tionale forpligtelser, jf. lovforslagets § 6.

L 78 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Rigsadvokaten har om lovforslagets § 47 bemærket, at det fremgår af be-

mærkningerne til stk. 1, at kære ikke vil have opsættende virkning. Dette er

efter Rigsadvokatens opfattelse afgørende i situationer, hvor en internatio-

nal efterlysning skal kunne iværksættes hurtigt. Henvisningen til retspleje-

lovens § 969, stk. 2, der giver retten mulighed for at tillægge kære opsæt-

tende virkning, bør derfor udgå, og det bør overvejes i loven at indsætte en

eksplicit bestemmelse om, at kæremål ikke har opsættende virkning.

Justitsministeriet har ikke fundet grundlag for, at muligheden for at tillægge

kæremål opsættende virkning helt bør afskæres. Det vil således – i overens-

stemmelse med retsplejelovens almindelige ordning, jf. retsplejelovens §

969 – bero på en konkret vurdering, om der helt undtagelsesvis vil være an-

ledning til at tillægge kære af afgørelsen om udstedelse af en europæisk ar-

restordre opsættende virkning.

Den Danske Dommerforening

har om lovforslagets § 47 bemærket, at be-

slutninger om udstedelse af europæisk arrestordre træffes ved kendelse, som

kan kæres. Lovforslagets § 46 omhandler et særligt tilfælde af international

efterlysning og udlevering til Danmark. Det fremgår af bemærkningerne til

§ 46, at der ikke kræves forsvarermedvirken i forbindelser med behandlin-

gen af spørgsmålet. Da den, der ønskes udleveret, ikke har været til stede,

og der ikke er en forsvarer, synes kæreadgangen af arrestordren reelt ikke

eksisterende.

Justitsministeriet bemærker hertil, at anklagemyndigheden bør have mulig-

hed for at kunne kære en afgørelse, hvor retten beslutter ikke at udstede en

europæisk arrestordre. Ministeriet finder derfor, at kæreadgangen bør fast-

holdes.

Retspolitisk Forening

har bemærket, at man kan tilslutte sig den i lovfor-

slagets kapitel 7 indeholdte systemændring, så det fremtidig bliver domsto-

lene og ikke som i dag en administrativ myndighed, der skal tage stilling til

og afgøre, om en udleveringsanmodning, herunder også en europæisk arre-

stordre, skal imødekommes. Denne ændring bidrager til bedre retssikkerhed

på området.

Retspolitisk Forening har endvidere foreslået, at også beføjelsen til udste-

delse af nordiske arrestordrer overføres til domstolene, så alle afgørelser om

anmodning om udlevering fra andre lande skal træffes af domstolene.

L 78 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet bemærker hertil, at det på baggrund af EU-Domstolens

domme af 27. maj 2019 er Justitsministeriets vurdering, at en ordning som

den danske, hvorefter justitsministeren formelt set har mulighed for at give

pålæg til anklagemyndigheden i sager vedrørende en europæisk arrestor-

dre, er i strid med rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre som

fortolket af EU-Domstolen i de ovennævnte sager, hvorfor kompetencen til

at udstede europæiske arrestordrer overføres til domstolene for at sikre, at

europæiske arrestordrer udstedt i Danmark bliver respekteret i de øvrige

EU-medlemsstater.

Det fremgår derimod af Konvention om overgivelse for strafbare forhold

mellem de nordiske lande, artikel 3, stk. 1, at den udstedende judicielle myn-

dighed er den judicielle myndighed i det udstedende land, der i henhold til

dette lands lovgivning er kompetent til at udstede en nordisk arrestordre.

Justitsministeriet har derfor ikke fundet anledning til at ændre den nuvæ-

rende ordning, hvorefter anklagemyndigheden kan udstede nordiske arre-

stordrer. Der henvises til de alm. bemærkninger pkt. 3.7.8 og de specielle

bemærkninger til § 50.

Rigsadvokaten

har om lovforslagets § 52 bemærket, at det fremgår af stk.

1, at den pågældende person, der er midlertidigt udlånt til Danmark, skal til-

bageføres til udleveringslandet. Det skal hertil bemærkes, at der kan opstå

en situation, hvor den pågældende ikke længere er frihedsberøvet i udleve-

ringslandet, og hvor den pågældende således ikke længere tvangsmæssigt

kan tilbageføres.

Justitsministeriet har i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 52 til-

føjet, at hvis frihedsberøvelsen i udlandet er ophævet, vil der ikke foreligge

en forpligtelse til at tilbageføre den pågældende.

4. Forsvarerbistand

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

har bemærket, at det for så vidt

angår tiltalte i straffesager og eftersøgte i sager angående europæiske arre-

stordrer bør tydeliggøres i lovteksten, at den, der søges udleveret fra eller til

Danmark, har krav på at få beskikket forsvarer.

Landsforeningen har bemærket, at det af lovforslagets § 46, stk. 2, fremgår,

at retten kan behandle sager om udstedelse af en europæisk arrestordre efter

stk. 1 uden afholdelse af retsmøde. Landsforeningen finder, at forsvareren

L 78 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

skal have mulighed for at komme med bemærkninger, inden retten træffer

en afgørelse efter § 46, stk. 1.

Advokatrådet

har bemærket, at vedrørende sagsbehandlingen henviser lov-

forslaget til forskellige kapitler i retsplejeloven, der indeholder krav om be-

skikkelse af forsvarer. Af hensyn til en klar opfyldelse af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv (EU) 2016/1919 af 26. oktober 2016 om retshjælp til

mistænkte og tiltalte i straffesager og til eftersøgte i sager angående euro-

pæiske arrestordrer bør det klart fremgå af loven, at den, der søges udleve-

ret fra eller til Danmark, har krav på at få beskikket forsvarer.

Advokatrådet har bemærket, at det følger af lovforslagets § 46, stk. 2, at ret-

ten kan behandle sager om udstedelse af en europæisk arrestordre efter stk.

1 uden afholdelse af retsmøde. Det kræves således ikke, at forsvareren ind-

drages i forbindelse med sagen om udstedelse af en europæisk arrestordre.

Advokatrådet bemærker i den forbindelse, at afgørelser, hvor forsvaret ikke

er til stede, er retssikkerhedsmæssig betænkelige og ikke bør finde sted.

Justitsministeriet bemærker indledningsvis, at direktiv (EU) 2016/1919 af

26. oktober 2016 pga. retsforbeholdet ikke er bindende for og ikke finder

anvendelse i Danmark.

Det følger af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, artikel 11,

stk. 2, at en eftersøgt, der anholdes med henblik på fuldbyrdelse af en euro-

pæisk arrestordre, har ret til bistand af en juridisk rådgiver og en tolk i

overensstemmelse med den nationale lovgivning i den fuldbyrdende med-

lemsstat.

Det følger af lovforslagets § 34, at når der iværksættes undersøgelse efter §

32, stk. 1, skal der beskikkes en forsvarer for den, som søges udleveret, med-

mindre den pågældende selv vælger en forsvarer, og at udgifter til beskik-

ket forsvarer og andre sagsomkostninger afholdes af det offentlige. Hvis der

foreligger særlige omstændigheder, kan retten dog bestemme, at sagsom-

kostningerne helt eller delvis skal betales af den, som søges udleveret.

Hvis den, der begæres udleveret, er blevet anholdt og fremstillet i grund-

lovsforhør, inden politiet har iværksat en undersøgelse i medfør af lovfor-

slagets § 32, stk. 1, vil der skulle beskikkes en forsvarer for den pågældende

i forbindelse med grundlovsforhøret, jf. retsplejelovens § 731, stk. 1, litra a.

L 78 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Lovforslagets § 34 finder anvendelse i alle tilfælde af udlevering fra Dan-

mark, således også udlevering til de nordiske lande og udlevering til lande

uden for Norden og EU.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at der er tilstrækkeligt klar ad-

gang til forsvarerbistand i sager om udlevering fra Danmark.

I sager om udlevering til Danmark følger det af lovforslagets § 45, at øn-

skes en person efterlyst internationalt med henblik på frihedsberøvelse og

udlevering til strafforfølgning i Danmark, anmoder anklagemyndigheden

retten om, at sigtede varetægtsfængsles, jf. retsplejelovens kapitel 70, og

om, at der udstedes en europæisk arrestordre.

Der skal beskikkes en forsvarer for den pågældende i forbindelse med

grundlovsforhøret, jf. retsplejelovens § 731, stk. 1, litra a.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at der er tilstrækkeligt klar ad-

gang til forsvarerbistand i sager om udlevering til strafforfølgning til Dan-

mark.

Justitsministeriet finder derimod ikke anledning til at foreslå, at der i sager

om udlevering til straffuldbyrdelse til Danmark skal beskikkes en advokat

for den eftersøgte.

Det følger af lovforslagets § 46, at ønskes en person efterlyst internationalt

og udleveret til straffuldbyrdelse i Danmark, anmoder anklagemyndigheden

retten om at udstede en europæisk arrestordre. Retten skal påse, at betin-

gelserne for at udstede arrestordren er opfyldt.

Der skal i disse tilfælde ikke afsiges en fængslingskendelse vedrørende den

pågældende.

Udebliver en domfældt fra afsoning af en straffedom i Danmark, kræver det

ikke involvering af retten (eller en advokat), hvis politiet skal pågribe og til-

bageholde den pågældende, jf. retsplejelovens § 761.

Justitsministeriet finder på den baggrund ikke, at det er nødvendigt, at der

i forbindelse med udstedelse af en europæisk arrestordre med henblik på

udlevering til straffuldbyrdelse skal medvirke en advokat for den domfældte.

5. Økonomiske konsekvenser af lovforslaget

L 78 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Den Danske Dommerforening

anfører, at Den Danske Dommerforening

ikke er enig med Justitsministeriet i, at omkostningerne bør holdes inden for

domstolenes eksisterende ramme. Dette begrundes med, at domstolene for

tiden har et 4 års budget, der årligt reduceres med 1,2 pct., hvorfor en om-

kostningsforøgelse på knap 2 mio. kr. årligt vil medføre en række yderligere

konsekvenser for domstolenes virke. Derudover anføres, at visse sager om

udlevering som følge af praksis fra EU-Domstolen er blevet væsentligt mere

komplicerede og tidskrævende og at det derfor vil få betydning for domsto-

lenes øvrige opgavevaretagelse, hvis domstolene skal løfte den nye opgave

inden for den eksisterende økonomiske ramme. I høringssvarene har

Østre

Landsret

samtlige byretter

oplyst at kunne henholde sig til Den Dan-

ske Dommerforenings høringssvar.

Domstolsstyrelsen

har i sit høringssvar

noteret sig, at Justitsministeriet i lovudkastets punkt 4 har tilkendegivet, at

merudgifterne for domstolene forbundet med lovforslaget skal afholdes in-

den for domstolenes nuværende bevillingsmæssige ramme. Domstolsstyrel-

sen har ikke herudover bemærkninger til lovudkastet.

Domstolenes økonomi er fastlagt i flerårsaftalen for 2019-2022. Bevillingen

til domstolene er 1.947,1 mio. kr. i 2019.

Det er Justitsministeriets vurdering, at der med flerårsaftalen er tilvejebragt

bevillinger i aftaleperioden, der på en hensigtsmæssig måde sikrer udvik-

ling og tidssvarende sagsbehandling ved domstolene, samtidig med at der

afsættes midler til vigtige nye initiativer for domstolene. Flerårsaftalen in-

deholder et krav om, at domstolene skal udmønte effektiviseringer på 1,2

pct. årligt svarende til effektiviseringskravet i den tidligere flerårsaftale.

Justitsministeriet bemærker i forlængelse af ovenstående, at udgiftsskønnet

vedrørende lovforslaget er af relativt begrænset størrelse set i forhold til

domstolenes samlede økonomi på 1.947,1 mio. kr. i 2019. Det er derfor Ju-

stitsministeriets opfattelse, at udgifterne på 1,7 – 1,9 mio. kr. vil skulle af-

holdes inden for domstolenes nuværende bevilling.

Foreningen af Offentlige Anklagere

har bemærket, at lovforslaget vil

medføre, at anklagemyndigheden skal give møde i retten for at anmode om

udstedelse af europæiske arrestordrer, hvor det tidligere var skrivebordsar-

bejde for både de lokale anklagere og Rigsadvokaten. Det er på den bag-

grund foreningens opfattelse, at dette kan medføre øget ressourceforbrug i

den lokale anklagemyndighed, hvorfor der bør tilføres anklagemyndigheden

flere ressourcer.

L 78 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet bemærker hertil, at da udstedelsen af en europæisk arre-

stordre forventes at foregå i forlængelse af de grundlovsforhør, der under

alle omstændigheder skal afholdes i samme omfang som under den nuvæ-

rende ordning, vurderes der alene at være tale om en minimal forlængelse

af disse retsmøder. Forlængelsen vurderes under alle omstændigheder at

begrænse sig til den tid, som Rigsadvokaten kommer til at spare, når man

ikke længere skal udstede arrestordrerne. Der vurderes derfor ikke samlet

set at være et større ressourceforbrug i anklagemyndigheden med den fore-

slåede ordning.

6. Øvrige bemærkninger

Advokatrådet

bemærker, at det kan overvejes, om forslagets titel bør revi-

deres. Loven omhandler udlevering af sigtede og tiltalte personer til

retsforfølgning og dømte til afsoning. Sigtede og tiltalte personer kan ret-

færdigvis ikke betegnes som ”lovovertrædere”.

Justitsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af lovforslagets § 1, at

loven finder anvendelse for så vidt angår den, der er sigtet, tiltalt eller dømt

for en strafbar handling i Danmark eller i udlandet. Den gældende udleve-

ringslov, som trådte i kraft i 1967 har titlen ”Lov om udlevering af lovover-

trædere” og omfatter også personer, der er sigtet, tiltalt eller dømt for en

strafbar handling. Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning

til at ændre lovforslagets titel.

Advokatrådet har bemærket, at det følger af lovforslaget, at de foreslåede

ændringer er en konsekvens af, at EU-Domstolen den 27. maj 2019 afsagde

domme i de forenede sager C-508/18 og C-82/19 PPU samt i sag C-509/18

vedrørende fortolkningen af artikel 6, stk. l, i rammeafgørelsen om den eu-

ropæiske arrestordre, og henleder i den forbindelse opmærksomheden på, at

de i forslaget nævnte afgørelser efterfølgende er suppleret med Domstolens

dom af 9. oktober 2019 i sag C-489/19 PPU. Denne seneste afgørelse stiller

supplerende krav til den domstolskontrol, som skal finde sted i forbindelse

med udstedelse af en europæisk arrestordre. Det fremgår ikke klart af lov-

forslaget, at disse krav opfyldes med forslaget.

Justitsministeriet bemærker hertil, at der i sag C-489/19 PPU er tale om en

situation, hvor det er anklagemyndigheden, der udsteder en europæisk ar-

restordre, som derefter skal godkendes af en domstol, for at arrestordren

bliver endelig.

L 78 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Da der med lovforslaget lægges op til, at kompetencen til udstedelse af en

europæisk arrestordre flyttes fra anklagemyndigheden til domstolene, har

EU-Domstolens afgørelse i sag C-489/19 PPU ikke betydning for den fore-

slåede ordning, og Justitsministeriet finder derfor ikke anledning til at om-

tale dommen i lovforslaget.

Institut for Menneskerettigheder

finder det positivt, at der med udkastet

tages de nødvendige lovgivningsmæssige skridt til tiltrædelse og ratificering

af Tvangsforsvindingskonventionen.

III. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Ud over de ændringer, der er anført ovenfor under pkt. 2, har Justitsministe-

riet fundet anledning til at præcisere, i hvilke tilfælde lovforslagets § 8 om

midlertidig udlevering tænkes anvendt. Det er således tilføjet de specielle

bemærkninger til § 8, at bestemmelsen tænktes anvendt i videst muligt om-

fang, men at der vil dog kunne forekomme situationer, hvor udleveringen i

stedet vil skulle udsættes, indtil den pågældende er løsladt. Det kan f.eks.

være i de tilfælde, hvor den pågældende er dømt for alvorlig personfarlig

kriminalitet eller lignende, og der vurderes at være særlig risiko for, at den

pågældende i forbindelse med den midlertidige udlevering vil undvige. Der

vil i givet fald skulle foretages en konkret afvejning af hensynet til retshånd-

hævelsen over for risikoen for undvigelse.

Justitsministeriet har desuden i lovforslagets § 8 tilføjet et nyt stk. 4, hvor-

efter en person, der skal strafforfølges i Danmark, hvis betingelserne for ud-

levering i øvrigt er opfyldt, undtagelsesvis kan midlertidigt udleveres fra

Danmark med henblik på strafforfølgning i det anmodende land. Der henvi-

ses til lovforslagets pkt. 3.2.6.2 og de specielle bemærkninger til § 8.

Herudover indeholder lovforslaget i forhold til lovudkastet, der blev sendt i

høring, justeringer af navnlig sproglig og lovteknisk karakter i lovteksten,

mens de specielle bemærkninger for flere bestemmelsers vedkommende er

blevet udbygget for at lette fortolkningen heraf. Der er overvejende tale om

tilføjelse af bemærkninger vedrørende gældende ret i forhold til bestemmel-

ser, der videreføres med lovforslaget.