Tak, formand. Klokken er 21.05, og det vil sige, at det er lige over et døgn siden, at de afsluttende trilogforhandlinger om vejpakken blev indledt i Bruxelles. Forhandlingerne sluttede kl. 06:30 i morges, og derfor vil jeg gerne benytte denne lejlighed til at indlede på den meget positive note, som også er blevet nævnt af ordførere heroppefra, nemlig at EU's vejpakke efter en lang og, må man på mange måder sige, sej indsats fra dansk side – med et klart dansk førerskab på indsatsen – er kommet igennem. Og jeg vil gerne tillade mig for det første at sige tak for den brede opbakning, der har været her i Folketinget til den indsats, og for det andet vil jeg tillade mig at takke de af mine forgængere, som har været meget aktive i forhold til det her, bl.a. hr. Hans Christian Schmidt og hr. Ole Birk Olesen, fordi det er lykkedes os at komme frem til, hvor vi er nu, nemlig at der er landet en vejpakke.
Vi skal se de endelige tekster, skal jeg skynde mig at understrege, og derfor kan der være nogle enkeltelementer i det meget store kompleks, som vi endnu skal forholde os til, men i det store og hele må man sige, at tingene er landet rigtig fornuftigt, når det handler om at skabe ordnede forhold på vejene i Europa. På et tidspunkt skal det her selvfølgelig implementeres ikke blot i dansk lovgivning, men også i alle andre europæiske landes lovgivning. Vi vil kunne kontrollere køretøjer langt bedre med avancerede tachografer, som ikke bare fortæller os, om man overholder sin køre- og hviletid, men også hvor man befinder sig henne. Det vil sige, at man altså også vil kunne kontrollere, om det køretøj, som chaufførerne kører rundt i, også har haft den lovpligtige tur tilbage til køretøjets hjemland, hvilket bl.a. er en del af vejpakken, altså at køretøjet mindst hver 56. dag skal returnere til det hjemland, hvor det kommer fra.
På mange måder vil vejpakken ændre hele den måde, vi arbejder med vejtransportområdet på, og ikke mindst også give os nogle helt andre muligheder for at kunne myndighedshåndhæve, at reglerne også bliver overholdt. Så det er rigtig positivt.
Jeg vil også gerne slå fast, at jeg også føler, at jeg kan tillade mig at takke min forgænger, den tidligere regering, for klar inspiration i forhold til det lovforslag, vi står med her, idet det jo var sådan, at den 2. maj i år, altså for lidt over 7 måneder siden, spillede den daværende regering ud med pakken, der hed »Tryghed, rimelighed og ordnede forhold«, der blev præsenteret af den daværende statsminister. Og i den publikation nævnes initiativet, som vi arbejder med her, under den klare tilkendegivelse, at der skulle ske et markant øget bødeniveau for ulovlig afholdelse af hvil i køretøjer, og det er netop det, som vi er i gang med at implementere her med det fremsatte lovforslag. Derfor kan jeg selvfølgelig også godt undre mig en smule over nogle af de tilkendegivelser, der har været undervejs i debatten fra de tidligere regeringspartier, som nu altså synes, at det her markant højere bødeniveau ikke helt skulle være så markant, som man åbenbart tænkte, da man sad i regering.
Ikke desto mindre har der været et ønske om at stille ændringsforslag, og det vil vi selvfølgelig altid skulle håndtere, som vi nu engang gør, og jeg kan også kun opfordre til, at ordførerne stiller spørgsmål om de elementer, som man har et behov for at få afklaret.
Jeg synes måske også bare for god ordens skyld, at det skal siges, at køre-hvile-tids-regler jo har to hensyn. Det ene er ganske rigtigt at sikre trafiksikkerheden, og det andet er de sociale hensyn. Og især den del, der handler om, at der skal være et regulært ugentligt hvil på 45 timer, handler jo især om at sikre, at en medarbejder også kan få nogle rimelige forhold i forhold til sin familie. Og det er sådan, at det her lange ugentlige hvil ikke må afholdes i køretøjet. Det kræver selvsagt, at man også laver noget planlægning.
Undervejs i debatten har det været fremført, at dette bødeniveau ville kunne forhindre, at danske chauffører begyndte i branchen. Og det må jeg indrømme at jeg synes måske er et lidt underligt et argument, al den stund at det jo netop handler om det lange regulære ugentlige hvil. Og man må antage, at en dansk chauffør, der kører i Danmark, har en rimelig mulighed for kunne komme hjem og holde weekend. Det kan godt være, at weekenden så ikke falder lørdag og søndag, men på et andet tidspunkt, men i hvert fald vil man normalt også afholde den der lange hviletid, man skal have i løbet af en uge, derhjemme. Og umiddelbart kender vi ikke til eksempler på – jeg skal ikke kunne afvise, at der kan findes eksempler – at det er danske chauffører, der overtræder lige præcis den her regel.
Derimod er det et typisk problem i forhold til udenlandske chauffører, og derfor tog den tidligere regering jo også initiativ til bl.a. at hæve indsatsen i forhold til at udstede parkeringsbøder på rastepladser, sådan at man kunne forhindre – det er i forhold til den her 25-timersregel – at man netop afholdt de lange hvil på statslige rastepladser. For det er jo ikke meningen, at chaufførerne skal afholde dem der. Det er ikke kun et spørgsmål om den kommende vejpakke, det er sådan set allerede gældende EU-ret, hvad flere også har fremhævet. Det lange ugentlige hvil skal holdes under rimelige og ordnede forhold. Man skal have adgang til ordentlige faciliteter, man skal kunne gå i bad, man skal kunne slappe af, man skal kunne ligge i en ordentlig seng og ikke i bilen.
Derfor som sagt dette forslag, som sætter en ramme for, hvor stort bødeniveauet skal være: til virksomheden 20.000 kr. og til chaufføren 10.000 kr. Og i forhold til dette synes jeg måske også lige, vi skal huske, at det jo også har været nævnt fra flere sider, om der er andre, man kan gøre ansvarlige. Jeg ved, det er en debat, som hr. Henning Hyllested også har haft taget ad flere omgange, og hr. Hans Kristian Skibby nævnte det også.
I forhold til det er det værd at holde sig for øje, at i køre-hvile-tids-forordningen er det faktisk sådan, at der er en bestemmelse, der fastsætter en forpligtelse for speditører til at sikre sig, at kontraktmæssige transporttidsplaner er i overensstemmelse med reglerne om køre-hvile-tid. Og hvis det er sådan, at speditørens tidsplan for transporten ikke er i overensstemmelse med reglerne om køre-hvile-tid, kan speditøren faktisk straffes med bøde og fængsel i indtil 4 måneder.
Det her vil vi selvfølgelig gerne uddybe også i udvalgsbehandlingen, sådan at de kan defineres nærmere. Og speditører kan altså straffes for medvirken til overtrædelse af reglerne om køre-hvile-tid efter straffelovens almindelige regler om medvirkersansvar, og speditører vil således efter omstændighederne kunne ifalde strafansvar for transportvirksomhedens og/eller chaufførens overtrædelse af reglerne om køre-hvile-tid.
Men det skal jo understreges, at det i givet fald er politiet og anklagemyndigheden, der afgør, om der er grundlag for at strafforfølge en speditør for medvirken til transportvirksomhedens og/eller chaufførens overtrædelse. Og det forudsætter selvfølgelig også, at man kan løfte bevisbyrden. Det synes jeg dog lige skal nævnes i denne aktuelle debat.
Ellers vil jeg sige tak for de positive tilsagn, der er givet undervejs i debatten. Vi vil naturligvis adressere de spørgsmål, der måtte være i udvalgsbehandlingen, og jeg ser frem til det videre arbejde.