Ministeren bedes redegøre for, hvor længe det vil tage regeringen at formøble Danmarks rigdom, som Socialdemokraternes ordfører gav udtryk for under førstebehandlingen, at man havde som formål: “Vi har et politisk ansvar for at formøble en rigdom i samfundet, som vi alle sammen er med til at skabe bl.a. til at sikre, at vi får uddannet vores unge mennesker, at vi har en god folkeskole, at vi har pædagoger til vores børn og at vi dermed også får nogle veluddannede mennesker, erhvervslivet kan rekruttere. Det er jo i virkeligheden rettidig omhu i forhold til det, vi kalder rammebetingelser.” (Troels Ravn (S)).
Dato: 12-12-2019
Status: Endeligt besvaret
Emne:
afgift af dødsboer og gaver