Skatteudvalget 2019-20
L 76
Offentligt
2124071_0001.png
12. december 2019
J.nr. 2019 - 7976
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 76 - Forslag til Lov om Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og
skatteforvaltningsloven. (Ensartet bo- og gaveafgift ved generationsskifte og indførelse af
retskrav på henstand og forlænget henstandsperiode).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 56 af 10. december 2019. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Camilla Christensen
L 76 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om at håndtere af den manglende likviditet, som familieejede virksomheder skal opdrive, ved fremtidige generationsskifter, til skatteministeren
2124071_0002.png
Spørgsmål
Hvordan vil ministeren håndtere den manglende likviditet, som familieejede virksomhe-
der skal opdrive, ved fremtidige generationsskifter?
Svar
Danmark har fået en ny regering og et nyt politisk flertal, som ønsker at sætte velfærd før
skattelettelser, styrke de unges uddannelser, forbedre rammerne for den grønne omstilling
mærkbart og forbedre hjælpen til syge og psykisk sårbare. Vi har meget klart sagt, at vi vil
tilbagerulle den tidligere regerings skæve skattelettelser.
Derfor tilbageruller vi den tidligere regerings milliardskattelettelse til nogle af landets rige-
ste familier og genindfører en ensartet bo- og gaveafgift på 15 pct. Det betyder, at vi med
finanslovsaftalen eksempelvis kan ansætte 1.000 flere sygeplejersker, at vi kan indføre mi-
nimumsnormeringer, styrke indsatsen for personer, som lever med psykiske lidelser og
investere i uddannelse, så danske virksomheder og lønmodtagere rustes endnu bedre i
kampen om vækst og arbejdspladser.
Men det er samtidig vigtigt, at afgiftsforhøjelsen ikke trækker tæppet væk under virksom-
hederne. Derfor vil vi give et retskrav på henstand og forlænge henstandsperioden, så af-
giften altid kan betales over 30 år. Det vil sikre, at likviditeten kun påvirkes i mindre grad.
Side 2 af 2