Skatteudvalget 2019-20
L 76
Offentligt
2124056_0001.png
12. december 2019
J.nr. 2019 - 7976
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 76 - Forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven og skatteforvaltningslo-
ven. (Ensartet bo- og gaveafgift ved generationsskifte og indførelse af retskrav på hen-
stand og forlænget henstandsperiode).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 24 af 11. december 2019. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Merete Godvin Jensen
L 76 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om den provenumæssige konsekvens, såfremt retskravet på værdifastsættelse efter aktie- og goodwillcirkulærerne indsnævres, til skatteministeren
2124056_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for den provenumæssige konsekvens, såfremt retskravet på vær-
difastsættelse efter aktie- og goodwillcirkulærerne indsnævres, således at det alene kan an-
vendes til beregning af bo- eller gaveafgift og således ikke kan anvendes til beregning af
eventuel avanceskat?
Svar
Danmark har fået en ny regering og et nyt politisk flertal, som ønsker at sætte velfærd før
skattelettelser, styrke de unges uddannelser, forbedre rammerne for den grønne omstilling
mærkbart og forbedre hjælpen til syge og psykisk sårbare. Vi har meget klart sagt, at vi vil
tilbagerulle den tidligere regerings skæve skattelettelser. Derfor tilbageruller vi den tidli-
gere regerings milliardskattelettelse til nogle af landets rigeste familier og genindfører en
ensartet bo- og gaveafgift på 15 pct. Det betyder, at vi med finanslovsaftalen eksempelvis
kan ansætte 1.000 flere sygeplejersker, at vi kan indføre minimumsnormeringer, styrke
indsatsen for personer, som lever med psykiske lidelser og investere i uddannelse, så dan-
ske virksomheder og lønmodtagere rustes endnu bedre i kampen om vækst og arbejds-
pladser.
Der er i vidt omfang tale om den samme model som beskrevet i spørgsmål 22 til L 72 og
det skønnes, at provenuvirkningen vil være omtrent den samme.
Afslutningsvis skal det understreges, at Skatteministeriet også vurderer, at denne model
ikke umiddelbart er forenelig med EU-retten.
Side 2 af 2