Skatteudvalget 2019-20
L 76
Offentligt
2124054_0001.png
12. december 2019
J.nr. 2019 - 7976
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 76 - Forslag til Lov om Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og
skatteforvaltningsloven. (Ensartet bo- og gaveafgift ved generationsskifte og indførelse af
retskrav på henstand og forlænget henstandsperiode).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 23 af 11. december 2019. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Camilla Christensen
L 76 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm., om det er foreneligt med EU-retten at knytte et retskrav på værdifastsættelse efter aktie- og goodwillcirkulærerne, til skatteministeren
2124054_0002.png
Spørgsmål
Såfremt ministeren ikke mener, at det er foreneligt med EU-retten at knytte et retskrav på
værdifastsættelse efter aktie- og goodwillcirkulærerne op på, at generationsskiftet sker
med skattemæssig succession, bedes ministeren redegøre for baggrunden for denne kon-
klusion. Specifikt bedes ministeren redegøre for, hvorfor en sådan betingelse af Skattemi-
nisteriet ikke vurderes at være retfærdiggjort af hensyn til sammenhængen i beskatningssy-
stemet, som jo også i dag begrunder havelågebeskatningen (og den manglende mulighed
for at generationsskifte med succession til en arving bosat i udlandet).
Svar
Spørgsmålet om udskydelse af aktieavancebeskatning med skattemæssig succession og
værdiansættelse af en virksomheden ved beregning af bo- og gaveafgift er forskellige
spørgsmål.
Ved overdragelse af aktier med skattemæssig succession sker der ikke avancebeskatning
ved overdragelsen, men beskatningen udskydes indtil erhververen afstår aktierne. Erhver-
veren indtræder i overdragerens skattemæssig stilling og beskattes af hele avancen, når ak-
tierne senere sælges.
Det er i overensstemmelse med EU-retten, at adgang til overdragelse med skattemæssig
succession er betinget af, at erhververen er skattepligtig her til landet. Begrænsningen er
nødvendig for at sikre sammenhængen i beskatningen (udskydelse af beskatning og be-
skatning ved senere afståelse af aktierne), og for at sikre en afbalanceret fordeling af be-
skatningskompetencen mellem medlemsstaterne.
Ved arv eller gave skal der betales bo- eller gaveafgift af arven eller gavens handelsværdi
på overdragelsestidspunktet. Det gælder, uanset om avancebeskatningen af overdrageren
udskydes ved anvendelse af reglerne om skattemæssig succession.
En arving eller en gavemodtager i udlandet må derfor vurderes at være i en sammenligne-
lig situation som gælder for en arving eller gavemodtager her i landet, idet der i begge til-
fælde skal ske en endelig opgørelse af afgiften på overdragelsestidspunktet.
Et retskrav på anvendelse af aktie- og goodwillcirkulærer ved værdiansættelse af en er-
hvervsvirksomhed kan f.eks. for virksomheder med betydelige immaterielle aktiver, dvs.
patenter, knowhow og varemærker m.v., indebære en værdiansættelse, der kan ligge bety-
deligt lavere end den reelle handelsværdi.
Det vurderes derfor ikke at være muligt af hensyn til EU-retten, hvis et retskrav på anven-
delse af cirkulærerne kun skal gælde ved overdragelse med skattemæssig succession til en
erhverver her i landet til et afgiftsgrundlag, der er betydeligt lavere end handelsværdien og
dermed lavere end det afgiftsgrundlag, der ville skulle fastsættes, hvis arvingen ikke er
fuldt skattepligtig til Danmark.
Side 2 af 2