Skatteudvalget 2019-20
L 76
Offentligt
2124114_0001.png
13. december 2019
J.nr. 2019 - 7976
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 76 - Forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven og skatteforvaltningslo-
ven. (Ensartet bo- og gaveafgift ved generationsskifte og indførelse af retskrav på hen-
stand og forlænget henstandsperiode).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 20 af 11. december 2019. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Merete Godvin Jensen
L 76 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm., om et retskrav på værdifastsættelse efter aktie- og goodwillcirkulærerne vil give anledning til et provenutab, mens ophævelsen af formueskattekursen i sin tid gav anledning til et merprovenu, til skatteministeren
2124114_0002.png
Spørgsmål
Af høringsskemaet fremgår det, at Skatteministeriet skønner, at et retskrav på værdifast-
sættelse efter aktie- og goodwillcirkulærerne (af virksomheder, der generationsskiftes) vil
give anledning til et provenutab på omkring 500 mio. kr., mens ophævelsen af formues-
kattekursen i sin tid gav anledning til et merprovenu på 700 mio. kr. [fremskrevet til 2020-
niveau]. Ministeren bedes forklare, hvorfor der ikke er større forskel på de to beløb, når
der henses til:
- Den daværende skatteminister i sin tid oplyste, at formueskattekursen generelt kom
frem til en for lav beskatningsværdi henset til den reelle værdi.
- Den nuværende minister har oplyst, at omkring 95 pct. af alle generationsskifter gen-
nemføres ud fra den værdi, der fremkommer af aktie- og goodwillcirkulærerne (og således
ikke vil blive berørt af et retskrav på disse cirkulærer).
Svar
Det kan overordnet anslås, at indførelse af et retskrav på de to cirkulærer vil medføre et
mindreprovenu på ca. 0,5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd (2020-niveau). Skønnet tager
udgangspunkt i den provenuvurdering, der blev lavet ifm. ophævelsen af formueskatte-
kursen. Her blev det med stor usikkerhed vurderet, at ophævelsen ville medføre et mer-
provenu på 0,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd (2014-niveau), hvilket svarer til lidt un-
der 0,7 mia. kr. opregnet til 2020-niveau.
Når det skønnede mindreprovenu forbundet med at indføre et retskrav ikke afviger mere
fra det skønnede mindreprovenu forbundet med formueskattekursen skal det ses i lyset af
følgende forhold:
Et retskrav på anvendelsen af de to cirkulærer vil medføre en væsentlig undervurde-
ring af virksomhedernes immaterielle aktiver, sådan som det også var tilfældet med
formueskattekursen, typisk i store virksomheder med væsentlige immaterielle aktiver. I
disse situationer vil de to cirkulærer typisk ikke kunne anvendes i dag.
Der gives ikke et nedslag på 20 pct. af indre værdi som ved formueskattekursen, når
der indføres et retskrav på anvendelse af cirkulærerne. Der åbnes dog op for, at virk-
somhederne kan nedbringe deres værdiansættelse ved at reducere deres regnskabs-
mæssige resultat og egenkapital i årene umiddelbart op til et generationsskifte.
Der vil igen åbnes op for, at avancer vil kunne føres ud af landet ved overdragelse til
et familiemedlem i udlandet til en kurs væsentligt under handelsværdien.
Aktie- og goodwill-cirkulærerne indebærer helt overordnet, at værdien af virksomheden
(aktierne) fastsættes til selskabets regnskabsmæssige egenkapital med et tillæg for evt.
goodwill beregnet pba. udviklingen i virksomhedens indtjening i de seneste år og den rele-
vante branche. Beregningsmodellerne i de to cirkulærer tager således udgangspunkt i virk-
somhedens historiske resultater og vil derfor ikke nødvendigvis indikere en markedsværdi
ved værdiansættelse af fx en virksomhed, som ikke kan forventes at have samme fremti-
dige vækst og afkast, som den historisk har haft, og som skaber væsentlige immaterielle
aktiver.
Side 2 af 3
L 76 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm., om et retskrav på værdifastsættelse efter aktie- og goodwillcirkulærerne vil give anledning til et provenutab, mens ophævelsen af formueskattekursen i sin tid gav anledning til et merprovenu, til skatteministeren
2124114_0003.png
Et retskrav på de to cirkulærer åbner også op for, at virksomhedsejerne kan spekulere i at
nedbringe deres regnskabsmæssige indtjening og egenkapital i årene umiddelbart op til ge-
nerationsskiftet
fx ved at fremrykke omkostninger og investeringer.
Endelig vil et retskrav på de to cirkulærer indebære, at avancer igen vil kunne føres ud af
landet ved overdragelse til et familiemedlem i udlandet til en kurs væsentlig under han-
delsværdien. Ved ophævelsen af formueskattekursen var denne mulighed anvendt i mere
begrænset omfang. Ved at indføre et retskrav på de to cirkulærer må anvendelsen af
denne mulighed forventes at ville stige i de kommende år. Derfor skønnes denne mulig-
hed at medføre et væsentligt større mindreprovenu end ved ophævelsen af formueskatte-
kursen. Hvis der kunne opstilles effektive værnsregler, der afskar denne mulighed for mis-
brug af reglerne inden for rammerne af EU-retten skønnes mindreprovenuet ved et rets-
krav på anvendelsen af de to cirkulærer at blive reduceret til 0,3 mia. kr. efter tilbageløb
og adfærd.
Afslutningsvis bemærkes, at det typisk vil være ved værdiansættelsen af de største virk-
somheder med betydelige immaterielle aktiver i form af fx goodwill og patenter, at de to
cirkulærer ikke kan finde anvendelse.
Side 3 af 3