L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 76 Bilag 4
Offentligt

2. december 2019

J.nr. 2018 - 7976

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og skatteforvaltningsloven (Ensartet

bo- og gaveafgift ved generationsskifte og indførelse af retskrav på henstand og forlænget

henstandsperiode).

Morten Bødskov

/ Camilla Christensen

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet har ikke bemærknin-

ger til lovforslaget.

agroSkat

anfører, at i og med at

Skattestyrelsen eller skifteretten ef-

terfølgende kan ændre de værdier,

der lægges til grund ved bo- og ga-

veafgiftsberegningen, burde der

også efterfølgende kunne anmodes

om henstand eller henstand med et

større beløb, end der i forbindelse

med indgivelsen af gaveanmeldel-

sen eller boopgørelsen er anmodet

om.

Det kan bekræftes, at der også i

disse situationer vil være adgang til

henstand.

Det henvises endvidere til, at hen-

standsordningen vil omfatte både

bo- og tillægsboafgift, men ikke

gaver til bl.a. søskende og søsken-

debørn, som er indkomstskatte-

pligtige. Det foreslås at udvide

henstandsordningen til også at

gælde skattepligtig indkomst af ga-

ver fra søskende og indkomstskat-

tepligtige gaver og boafgift af arv

til nære medarbejdere.

Henstandsordningen gælder som

efter de eksisterende regler for bo-

og tillægsboafgift samt gaveafgift.

Det er ikke hensigten at udvide

henstandsordningen til at omfatte

indkomstskattepligtige gaver, dvs.

gaver, der falder udenfor boafgifts-

loven og dermed ikke bliver berørt

af den foreslåede forhøjelse af bo-

og gaveafgiften.

Det anføres videre, at det i relation

til boafgiftslovens § 36, stk. 3,

burde præciseres, at medarvinger

og gavegiver ikke hæfter for den

betaling, der er givet henstand

med, og i relation til § 36, stk. 4, at

der burde kunne foretages struk-

turændringer (fusion, aktieombyt-

ning m.m.) af selskaber og omdan-

nelse af en personligt ejet virksom-

hed til et selskab, uden at afgiften,

der er givet henstand med, forfal-

Bestemmelserne i § 36, stk. 3 og 4,

bl.a. om hæftelse og efterfølgende

dispositioner er uændrede i for-

hold til de gældende regler og skal

således administreres i overens-

stemmelse med hidtidig praksis.

Det vil afhænge af en konkret vur-

dering, om virksomheden kan an-

ses for afstået. Der vil blive stillet

et ændringsforslag om efterføl-

gende dispositioner og om delvis

Side 2 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der. Endelig anføres det, at hen-

standen burde kunne bevares del-

vist, hvor der blot sælges en del af

en virksomhed.

afståelse, så det udtrykkeligt frem-

går, at henstanden ved delvis afstå-

else kan opretholdes forholdsmæs-

sigt.

har oplyst, at sagen falder

uden for DA´s virkefelt, og at man

under henvisning hertil ikke øn-

sker at afgive bemærkninger.

Dansk Byggeri

er modstander af ar-

veafgift og bo- og gaveafgift ved

generationsskifte og anfører, at

det, såfremt der fra politisk side

ønskes en ensartet sats, bør være

den laveste, dvs. 5 pct. Der henvi-

ses endvidere til, at arveafgiften al-

lerede er afskaffet i Sverige og

Norge.

Regeringen ønsker at tilbagerulle

nedsættelsen af bo- og gaveafgif-

ten, som blev gennemført under

den tidligere regering, der indebæ-

rer en meget stor skattelettelse til

nogle af landets rigeste og bl.a.

blev finansieret af store besparel-

ser på unges uddannelser. Der er

imidlertid efter regeringens opfat-

telse brug for flere

–

ikke færre

–

investeringer i uddannelse.

Derfor har regeringen med dette

lovforslag foreslået at genindføre

en ensartet bo- og gaveafgift på 15

pct., der således bringes tilbage til

niveauet inden nedsættelsen af af-

giften i 2017 (med virkning fra

2016). Afgiften vil dermed igen

blive den samme for overdragelse

af erhvervsvirksomhed som for

andre aktiver.

Det betyder, at afgiften i mindst

mulig grad vil påvirke, om en virk-

somhed overdrages til f.eks. eks-

terne købere eller generationsskif-

tes inden for familien. Det vil un-

derstøtte en mere hensigtsmæssig

investerings- og erhvervsstruktur.

Forslaget skønnes derfor ikke at

Side 3 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

føre til reduceret vækst eller be-

skæftigelse og vil samtidig trække i

retning af at mindske indkomstfor-

skellene.

Værdiansættelse

Dansk Byggeri anfører, at værdian-

sættelsen bør ske ud fra en mere

skematisk værdiansættelsesmodel,

dvs. en klar, forudsigelig og velde-

fineret værdiansættelse.

Det foreslås desuden, at der indfø-

res en form for forsigtighedsprin-

cip tilsvarende det, der kendes fra

ejendomsvurderingerne. Som kon-

kret forslag anføres en objektiv og

skematisk værdiansættelse opgjort

som egenkapitalen tillagt goodwill

beregnet efter goodwillcirkulæret

og med et forsigtighedsnedslag.

Værdiansættelsen i forbindelse

med generationsskifte kan i langt

de fleste tilfælde ske ud fra de rela-

tiv simple og skematiske retnings-

linjer i aktie- og goodwillcirkulæ-

rerne.

Beregningsmodellerne i cirkulæ-

rerne tager imidlertid udgangs-

punkt i virksomhedens historiske

resultater og vil derfor ikke nød-

vendigvis indikere en markeds-

værdi for en virksomhed, som må

forventes ikke at have samme

fremtidige vækst og afkast, som

den historisk har haft. Værdiansæt-

telsen vil i givet fald skulle ske ud

fra de mere komplicerede metoder

i Skattestyrelsens værdiansættelses-

vejledning.

For at sikre gennemsigtighed for

virksomhederne forudsætter en til-

sidesættelse af værdien beregnet

efter cirkulærerne, at Skattestyrel-

sen kan konkretisere og under-

bygge, hvorfor en værdiansættelse

efter cirkulærerne ikke anses for

udtryk for virksomhedens handels-

værdi.

Regeringen har stor forståelse for

behovet for forudberegnelighed og

gennemsigtighed ved værdiansæt-

telsen i forbindelse med generati-

onsskifte og har været i dialog med

erhvervslivet for at sikre, at alle

Side 4 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

aspekter og forslag tages i betragt-

ning. Som bekendt forhandles der

lige nu finanslov, hvor forslaget

om bo- og gaveafgiften, herunder

hensynet til forudberegnelighed og

gennemsigtighed i relation til vær-

diansættelsen, også indgår.

Dansk Erhverv

(DE) anfører, at det

er problematisk med en kort hø-

ringsfrist på kun 5 dage.

Den korte høringsperiode bekla-

ges, men skyldes, at loven skal

træde i kraft allerede den 1. januar

2020.

Generelt

DE bemærker, at der er brug for

ro og sikkerhed om skatteforhold,

og der opfordres derfor til, at der

søges en bred aftale, således at reg-

lerne ikke bliver ændret igen, når

der kommer en ny regering.

Endvidere mener DE, at der er en

reel risiko for, at der kun sker me-

get få virksomhedsoverdragelser

de kommende år, hvis de foreslå-

ede regler indføres, da virksomhe-

derne formentlig vil sidde på hæn-

derne og håbe på, at en ny regering

vil lempe reglerne igen.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Byggeri

om baggrunden for forslaget om

en ensartet bo- og gaveafgift.

Værdiansættelse

DE anfører, at det er ærgerligt, at

der ikke er lyttet til erhvervslivets

ønske om at indføre et retskrav på

værdiansættelse efter en fast mo-

del. Der henvises til, at DE er

kommet med flere forslag, der ville

gøre en ny generationsskiftemodel

mere robust og sikre, at der ikke

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Byggeri

om værdiansættelse.

Side 5 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ville være noget synderligt prove-

nutab ved at indføre et retskrav på

værdiansættelse.

Henstand

DE anfører, at den eksisterende

henstandsordning kun har været

benyttet i under en håndfuld til-

fælde de seneste år. Som anført i

lovbemærkningerne medfører en

henstandsordning et mindre likvi-

ditetstræk, men gælden vil fortsat

være der og gøre det svært for

virksomhederne at skaffe finansie-

ring. DE finder, at den fastsatte

rente er meget høj, og der med

fordel kunne være indført en rente

på diskontoen plus 1 pct. som ved

anden gæld til det offentlige.

Efter den foreslåede henstands-

ordning forrentes henstandsbelø-

bet med en markedsrente ved lån.

Renten skal beregnes efter nær-

mere regler på grundlag af et sim-

pelt gennemsnit af den af Dan-

marks Nationalbank opgjorte kas-

sekreditrente for ikkefinansielle

selskaber i månederne juli, august

og september i det forudgående

indkomstår.

Denne rente vurderes at være ud-

tryk for markedsrenten, og dermed

vurderes henstandsordningen at

være provenuneutral. En lavere

rente vil således indebære et min-

dreprovenu.

Dansk Skovforening

anfører, at den

nedsatte bo- og gaveafgift har væ-

ret medvirkende til, at familieejede

virksomheder har fået bedre mu-

ligheder for at bidrage med inve-

steringer i virksomhederne og ska-

belse af arbejdspladser.

Endvidere spørger Dansk Skov-

forening, om regeringen mener, at

det ved fjernelsen af 1 mia. kr. år-

ligt fra de familieejede virksomhe-

der sikres, at de har gode og stabile

vilkår for at drive virksomhed i

Danmark og for at kunne bidrage

med investeringer og arbejdsplad-

ser. Dansk Skovforening anfører,

Regeringen lægger stor vægt på, at

der er gode rammebetingelser for

dansk erhvervsliv. Tilbagerulnin-

gen af nedsættelsen af bo- og gave-

afgiften vurderes ikke at have ne-

gativ betydning for vækst og be-

skæftigelse i samfundsøkonomien

som helhed, men vil indebære en

mere ensartet beskatning på tværs

af overdragelsesformer. Derfor vil

forslaget betyde, at beskatningen i

mindre grad har betydning for,

hvordan en virksomhed vælges

overdraget. Denne vurdering un-

derstøttes også af fx De økonomi-

ske råd.

Side 6 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at ensartede regler for alle virk-

somheder ikke fører til ensartede

konsekvenser.

Der henvises til, at der i de danske

skove i gennemsnit er bundet

96.000 kr./ha med et overskud på

1.150 kr./ha før betaling af renter

svarende til en forrentning på 1,2

pct. før renter.

Det anføres, at en forøgelse af bo-

og gaveafgifterne vil forringe skov-

brugets økonomiske situation og

dermed forringe skovenes mulig-

heder for at levere arbejdspladser,

optimeret CO

-oplagring, øget

biodiversitet m.v. Videre anføres,

at tidligere tiders høje generations-

skifteafgifter har ført til øget hugst

af værdifuldt træ på ejendommene

og efterfølgende delsalg fra skov-

ejendommen for at ejerne kunne

betale afgifterne.

Den foreslåede forhøjelse af bo-

og gaveafgifterne skal ifølge Dansk

Skovforening ses i sammenhæng

med den nye ejendomsvurderings-

lov, hvor der fremover kun skal

fastsættes en ejendomsværdi i for-

bindelse med generationsskifter

–

til brug for bo- og gaveafgiftsbe-

regningen.

Dansk Skovforening mener, at en

øget generationsskifteafgift vil

have effekter, der er i direkte mod-

strid med regeringens intentioner

på miljø-, klima-, biodiversitets- og

friluftsområdet.

Forslaget om at forbedre adgangen

til henstand ved at indføre et rets-

krav på henstand og forlænge hen-

standsperioden, så afgiften altid

kan betales gradvist over 30 år, vil

desuden betyde, at likviditeten

alene påvirkes i mindre grad.

Endelig bemærkes, at regeringen

har valgt at prioritere uddannelse

netop af hensyn til den vigtige

rolle, det spiller, i forhold til at

sikre gode rammebetingelser for

dansk erhvervsliv.

Der henvises endvidere til kom-

mentaren til høringssvaret fra

Dansk Byggeri.

Side 7 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Henstand

Dansk Skovforening bemærker, at

det ikke er korrekt, når det i forsla-

get anføres, at en gradvis afdrags-

ordning over 30 år, hvorved likvi-

ditetsbelastningen i forbindelse

med generationsskifter begrænses,

ikke forventes at have nævnevær-

dige konsekvenser for erhvervsli-

vet. En forrentet afdragsordning

over 30 år vil ifølge Dansk Skov-

forening forringe virksomhedernes

mulighed for konsolidering og ska-

belse af yderligere arbejdspladser

særligt i skovbrugsvirksomheder,

hvor der er meget lavt afkast i for-

hold til de meget store bundne

værdier.

Det kritiseres desuden, at renten er

fastsat ud fra en markedsrente

uden sikkerhedsstillelse og herved

bliver højere og for de virksomhe-

der, der vil kunne stille sikkerhed,

indebærer det en højere rente end

den, som kan opnås gennem de al-

mindelige kreditinstitutter. Det an-

føres, at disse virksomheder såle-

des formentlig i stedet for hen-

stand vil optage almindelige kredit-

foreningslån til betaling af bo- og

gaveafgiften.

Henstandsordningen med et rets-

krav på henstand og en forlænget

afdragsperiode på op til 30 år vil

betyde, at den forhøjede bo- og

gaveafgift kun påvirker likviditeten

i mindre grad. Henstandsordnin-

gen må således især forventes at

være af betydning for de generati-

onsskifter, hvor det ikke vil være

muligt for arving eller gavemodta-

ger at stille sikkerhed for evt. lån-

tagning til betaling af bo- og gave-

afgiften.

I de tilfælde, hvor der er midler,

som kan stilles til sikkerhed for

låntagning, vil behovet for at

kunne benytte henstandsordnin-

gen ikke i samme grad være til-

stede. Det er baggrunden for, at

renten fastsættes til en markeds-

rente uden sikkerhedsstillelse.

Der henvises endvidere til kom-

mentaren til høringssvaret fra

Dansk Erhverv.

Danske Advokater

Bo- og gaveafgift

Danske Advokater anfører, at for-

slaget, uanset den foreslåede hen-

standsordning, vil medføre forrin-

gede likviditetsvilkår, hvilket for-

ventes at have betydning for gave-

modtagers/arvingens mulighed for

at understøtte virksomheden i kri-

sesituationer.

Forslaget om at genindføre en ens-

artet bo- og gaveafgift på 15 pct.

indebærer, at bo- og gaveafgiften

bringes tilbage til niveauet inden

nedsættelsen af afgiften i 2017, der

blev gennemført med virkning fra

2016.

Side 8 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Der henvises til, at begrundelsen

for indførelsen af 5 pct.-afgiften

var at kompensere for ophævelsen

af den dagældende formueskatte-

kurs, samt at tilbagerulningen af 5

pct.-afgiften og en fastholdelse af,

at formueskattekursen er ophævet,

således samlet set vil være et be-

byrdende tiltag.

En ensartet bo- og gaveafgift ved

overdragelse af erhvervsvirksom-

hed og andre aktiver vil betyde, at

afgiften i mindst mulig grad vil på-

virke, om en virksomhed overdra-

ges til f.eks. eksterne købere eller

generationsskiftes inden for fami-

lien. Det vil understøtte en mere

hensigtsmæssig investerings- og er-

hvervsstruktur. Forslaget skønnes

derfor ikke at føre til reduceret

vækst eller beskæftigelse og vil

samtidig trække i retning af at

mindske indkomstforskellene.

Afgiften vil fortsat skulle beregnes

på grundlag af handelsværdien,

som i langt de fleste tilfælde vil

kunne fastsættes efter de såkaldte

aktie- og goodwillcirkulærer. Dog

fastsættes værdien efter mere avan-

cerede værdiansættelsesmetoder,

hvis det kan godtgøres, at værdien

efter cirkulærerne ikke afspejler

handelsværdien.

Tidligere kunne værdien typisk

fastsættes til den såkaldte formues-

kattekurs, der dog blev ophævet i

starten af 2015. Baggrunden var, at

Skattestyrelsen (det daværende

SKAT) havde gjort opmærksom

på, at formueskattekursen kunne

ligge særdeles langt fra handelsvær-

dien, særligt for aktier i selskaber

med store immaterielle aktiver,

samt at avancebeskatning kunne

undgås, hvis fx en gavemodtager

boede i udlandet. Endelig havde

Skatterådet fastslået, at der stort

set altid var et retskrav på at be-

nytte formueskattekursen selv i til-

fælde, hvor det kunne fastslås, at

handelsværdien var meget højere.

Side 9 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Regeringen har stor forståelse for

behovet for forudberegnelighed og

gennemsigtighed ved værdiansæt-

telsen i forbindelse med generati-

onsskifte og har været i dialog med

erhvervslivet for at sikre, at alle

aspekter og forslag tages i betragt-

ning. Som bekendt forhandles der

lige nu finanslov, hvor forslaget

om bo- og gaveafgiften, herunder

hensynet til forudberegnelighed og

gennemsigtighed i relation til vær-

diansættelsen, også indgår.

Der henvises endvidere til kom-

mentaren til høringssvaret fra

Dansk Byggeri.

Værdiansættelse

Det anføres, at så vidt DA ser det,

er der tale om en ændring af prak-

sis vedrørende værdiansættelse af

unoterede kapitalandele, da det

ikke i lovbemærkningerne anføres

–

som det var anført i bemærknin-

gerne til L 183

–

at det påhviler

skattemyndighederne at godtgøre,

hvis en værdiansættelse efter de så-

kaldte aktie- og goodwillcirkulærer

ikke vil give et retvisende udtryk

for handelsværdien, og at en vær-

diansættelse efter en anden metode

derfor konkret vil være mere retvi-

sende.

Der er i forslaget ikke lagt op til

ændring af praksis. Det vil således

stadig påhvile skattemyndighe-

derne at godtgøre, hvis en værdi-

ansættelse efter aktie- og goodwill-

cirkulærerne ikke vil give et retvi-

sende udtryk for handelsværdien,

og at en værdiansættelse derfor vil

skulle ske efter en af de mere kom-

plicerede værdiansættelsesmetoder

i Skattestyrelsens værdiansættelses-

vejledning.

Henstand

Det påpeges, at den rente der p.t.

skal anvendes på 2,7 pct. af mange

ikke vil opleves som en konkur-

rencedygtig rente. I og med at af-

giftssatsen er den samme ved gave

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

og Dansk Skovforening.

Side 10 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og ved arv er det DA´s forvent-

ning, at mange skatteydere ikke vil

udløse en afgift på 15 pct. her og

nu, for blot at betale en rente over

de næste 30 år, når afgiften om 30

år fortsat vil være uændret på 15

pct. En transaktion vil derfor i

praksis blive gennemført ved ud-

stedelse af gældsbreve.

Det anføres, at ved gaver kan ga-

vegiver og gavemodtager aftale,

hvem der skal betale gaveafgiften.

Som boafgiftslovens § 36 er for-

muleret, er den rettet mod den si-

tuation, at gavemodtager betaler.

Skatteministeriet opfordres til at

belyse baggrunden herfor.

Det vil ikke være til hinder for an-

vendelse af henstandsordningen, at

gavegiver betaler gaveafgiften for

gavemodtageren.

DA opfordrer til, at det belyses,

om aktiver i virksomhedsskatte-

ordningen kan omfattes af retskra-

vet på henstand. DA spørger desu-

den, om der med henvisningen til

”en erhvervsvirksomhed, der op-

fylder betingelserne i KSL § 36,

stk. 1” blot henvises til det almin-

delige skatteretlige virksomhedsbe-

greb.

DA anfører, at det ikke umiddel-

bart fremgår af lovforslaget eller

bemærkningerne hertil, om et rest-

beløb under henstandsordningen

forfalder ved arvingens død.

Virksomhedens aktiver, der efter

reglerne i virksomhedsskatteloven

er omfattet af virksomhedsordnin-

gen, vil være omfattet af retskravet

på henstand, hvis betingelserne i

KSL § 33 C, stk. 1, er opfyldt.

Det fremgår af boafgiftslovens §

36, stk. 5 - der ikke ændres ved

lovforslaget

–

at afgår arvingen, le-

gataren eller gavemodtageren ved

døden, inden afgifterne er betalt,

forfalder afgifterne til betaling.

Ikrafttrædelsen

DA anfører, at indholdet og ræk-

kevidden af § 3, stk. 1, om ikraft-

træden ikke er nærmere beskrevet

Ifølge § 3, stk. 1, træder loven i

kraft den 1. januar 2020. Den for-

højede afgift har således virkning

Side 11 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og giver anledning til følgende

spørgsmål: Er det afgørende, at en

gave er givet inden 1. januar 2020?

Er det afgørende, om gaveanmel-

delsen er indsendt inden 1. januar

2020? Er det afgørende, om af-

døde er afgået ved døden før eller

efter 1. januar 2020

–

eller er det

afgørende om en boopgørelse er

indsendt til skifteretten? Er det af-

gørende, om skifteretten opkræver

afgiften før eller efter 1. januar

2020?

Såfremt lovforslagets § 3, stk. 2,

ikke ændres til at omfatte hele § 1,

opfordres der til, at der i lovbe-

mærkningerne gives en vejledning

til den nærmere forståelse af § 3,

stk. 1, herunder i tilfælde som

nævnt ovenfor.

for gaver ydet fra og med den 1.

januar 2020 eller senere og for ud-

lodninger fra boer vedrørende per-

soner, der er afgået ved døden den

1. januar 2020 eller senere, og for

personer, for hvilke der er afsagt

dødsfaldskendelse eller dødsfor-

modningsdom den 1. januar 2020

eller senere.

Den foreslåede henstandsordning

med retskrav på henstand og for-

længet henstandsperiode har ifølge

§ 3, stk. 2, virkning for gaver ydet

fra og med den 1. januar 2020 og

for udlodninger fra boer vedrø-

rende personer, der er afgået ved

døden den 1. januar 2020 eller se-

nere, og for personer, for hvilke

der er afsagt dødsfaldskendelse el-

ler dødsformodningsdom den 1.

januar 2020 eller senere.

FSR

–

Danske Reviso-

rer

FSR

–

Danske Revisorer

anfører, at

en forhøjelse af bo- og gaveafgif-

ten til satsen på 15 pct., der var

gældende før lovændringen i 2017,

i mange tilfælde vil have betydning

for virksomhedens likviditet. Den

forlængede henstandsperiode kan

kun i begrænset omfang anses som

en afbødning af likviditetsbelast-

ningen for virksomhederne.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

og Dansk Skovforening.

Værdiansættelse

Der opfordres til, at det bekræftes,

at de relativt simple og skematiske

regler også finder anvendelse ved

overdragelse mellem hovedaktio-

nær og selskab, når der ikke er tale

om en virksomhed, der skaber ikke

uvæsentlige immaterielle aktiver,

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Danske Advoka-

ter.

Side 12 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

samt at det fortsat er Skattestyrel-

sen, der skal konkretisere og un-

derbygge, hvorfor en værdiansæt-

telse efter cirkulærerne ikke kan

anvendes til fastsættelse af han-

delsværdien og derfor ikke kan

lægges til grund for skatte- og af-

giftsberegningen.

anfører, at en vedtagelse af lov-

forslaget vil have alvorlige negative

konsekvenser for de titusinder af

familie- og ejerledede virksomhe-

der, der står over for et generati-

onsskifte og for de mange ansatte i

virksomhederne.

Det er ifølge DI stærkt kritisabelt,

at forslaget beskrives som en tilba-

gerulning. DI mener, at den sats-

lempelse, som foreslås ophævet

ikke kan ses isoleret fra den stram-

ning, der fulgte med formueskatte-

kursens afskaffelse i februar 2015.

I forbindelse med forslaget til fi-

nanslov for 2016 blev merprove-

nuet ved formueskattekursens op-

hævelse opgjort til 600 mio. kr. ef-

ter tilbageløb og adfærd. Den sats-

lempelse, som efterfølgende blev

vedtaget i 2017

–

med virkning fra

1. januar 2016

–

var først og frem-

mest en kompensation herfor.

Den ”normaltilstand”, som forsla-

get giver indtryk af at ville vende

tilbage til, er derfor i virkeligheden

en tilstand, som kun eksisterede

fra og med 5. februar 2015 til og

med 31. december 2015. Både før

og efter denne korte periode var

vilkårene for generationsskifte af

en virksomhed mere gunstige, end

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Byggeri

om baggrunden for forslaget om

en ensartet bo- og gaveafgift.

Side 13 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

de vil være fra 1. januar 2020, hvis

lovforslaget vedtages.

Værdiansættelse

DI anfører, at de værdiansættelses-

cirkulærer, der har afløst 1982-cir-

kulæret (formueskattekursen),

alene er vejledende, og at skatte-

myndighederne kan vælge at se

bort fra disse vejledende regler.

Det anføres, at virksomheder ikke

uden et retskrav på en skematisk

værdiansættelse forud for et gene-

rationsskifte kan beregne bo- og

gaveafgiften og dermed de økono-

miske konsekvenser, det vil få for

virksomheden. Der henvises til, at

betalingen af bo- og gaveafgiften

skal ske med midler fra virksomhe-

den, der først vil have betalt 22

pct. i skat af overskuddet og deref-

ter typisk 42 pct. i udbytteskat. Det

anføres, at det derfor er altafgø-

rende, at den foreslåede satsforhø-

jelse suppleres med en genindfø-

relse af et retskrav på skematisk

værdiansættelse.

DI foreslår, at retskravet kunne

være på værdiansættelse efter ak-

tie- og goodwillcirkulærerne. DI

bemærker, at værdiansættelsen i

langt de fleste sker efter cirkulæ-

rerne, men at virksomhedernes ud-

fordring er, at de ikke på forhånd

ved, om de er blandt de få, hvor

værdiansættelsen ikke sker efter

cirkulærerne. Det anføres, at et

retskrav derfor vil fjerne usikker-

heden for alle, men kun have pro-

venumæssige konsekvenser i de få

tilfælde, hvor cirkulærerne ikke af-

spejler handelsværdien.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Byggeri,

Dansk Erhverv og Danske Advo-

kater om værdiansættelse.

Side 14 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DI bemærker i forhold til omtalen

af de mere komplicerede værdian-

sættelsesmetoder i Skattestyrelsens

værdiansættelsesvejledning, som

finder anvendelse, når cirkulærerne

ikke kan benyttes som udtryk for

handelsværdien, hvor det fremgår,

at værdiansættelsesmetoderne

”svarer til dem,

erhvervslivets råd-

givere anvender”, at når meto-

derne anvendes med henblik på

salg af en virksomhed, udsættes

metoderne for den ultimative test

på markedet. Der henvises til, at

hvis begge parter ikke er enige om,

at prisen er udtryk for handelspri-

sen, bliver der ingen handel.

DI bemærker, at det i den offent-

lige debat har været refereret, at

det efter Skatteministeriets vurde-

ring vil være forbundet med et

provenumæssigt tab på op mod

500 mio. kr., hvis der indføres

retskrav på værdiansættelse efter

cirkulærerne. DI mener, at det i

forhold til provenuvirkningen ved

afskaffelse af formueskattekursen

synes urealistisk højt. Henset til de

betydelige forskelle mellem formu-

eskattekursen og værdien efter cir-

kulærerne bør provenutabet ved et

retskrav på værdiansættelse efter

cirkulærerne ifølge DI kun være

omkring halvt så stort som prove-

nutabet ved retskrav på værdian-

sættelse efter formueskattekursen.

Skatteministeriet anslår, at et rets-

krav på de to cirkulærer vil med-

føre et mindreprovenu på ca. 0,5

mia. kr. efter tilbageløb og adfærd

(2020-niveau). Skønnet tager ud-

gangspunkt i den provenuvurde-

ring, der blev foretaget ifm. ophæ-

velsen af formueskattekursen. Her

blev det med stor usikkerhed vur-

deret, at ophævelsen ville medføre

et merprovenu på 0,7 mia. kr. efter

tilbageløb og adfærd (2020-ni-

veau).

Provenuvurderingen er baseret på,

at et retskrav på anvendelsen af de

to cirkulærer vil kunne medføre en

væsentlig undervurdering af virk-

somhedernes immaterielle aktiver,

sådan som det også var tilfældet

med formueskattekursen. Hertil

kommer, at virksomhederne kan

nedbringe afgiftsgrundlaget ved at

reducere deres regnskabsmæssige

Side 15 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

resultat og egenkapital i årene

umiddelbart op til et generations-

skifte. Endelig vil avancer kunne

føres ud af landet ved overdragelse

til et familiemedlem i udlandet til

en kurs væsentligt under handels-

værdien.

For at minimere de provenumæs-

sige konsekvenser forslår DI, at

retskravet reserveres til de tilfælde,

hvor overdragelsen af virksomhe-

den sker med skattemæssig succes-

sion. På den måde kan værdien op-

gjort efter cirkulærerne alene an-

vendes til beregning af bo- og ga-

veafgiften, men ikke til beregning

af en eventuel avanceskat. En så-

dan successionsbetingelse vil ifølge

DI udgøre et effektivt værn mod,

at retskravet anvendes til at gene-

rationsskifte virksomheder ud af

Danmark udenom dansk avance-

skat. DI foreslår videre, at det kan

overvejes, om adgangen til værdi-

ansættelse efter cirkulærerne bør

gøres betinget af, at virksomheden

ikke umiddelbart efterfølgende

sælges af arvingen, f.eks. inden for

en to-årig periode. DI mener, at

med de foreslåede tilpasninger og

betingelser bør et retskrav kunne

indføres med et provenutab på

maksimalt 300 mio. kr. og sand-

synligvis mindre.

Forslaget, hvorefter en betingelse

om, at retskrav på anvendelse af

cirkulærerne skal gælde, hvis der

sker overdragelse med skattemæs-

sig succession, vil indebære, at der

ved overdragelse her i landet i

visse tilfælde vil kunne fastsættes

et afgiftsgrundlag, der er betydeligt

lavere end handelsværdien

–

dermed det afgiftsgrundlag, der vil

skulle fastsættes, hvis arvingen

ikke er fuldt skattepligtig til Dan-

mark, hvilket ikke umiddelbart

vurderes muligt af hensyn til EU-

retten.

Passivpost ved overdragelse med succes-

sion

DI opfordrer til, at der indføres

”fuld passivpost” ved generations-

skifte med skattemæssig succes-

sion. DI nævner, at passivposten i

Efter gældende regler kan der ved

gaveafgiftsberegningen ved gave-

overdragelse med succession enten

optages en passivpost opgjort efter

Side 16 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dag alene udgør omkring halvdelen

af den udskudte avanceskat. Det er

DI´s opfattelse, at de færreste er

bekendt med, at dette har som

konsekvens, at der i dag skal svares

bo- og gaveafgift af den del af

virksomhedens værdi, der er ud-

skudt avanceskat. Indførelsen af

fuld passivpost vil reducere bo- og

gaveafgiften med op mod 25 pct.

alt efter værditilvæksten under den

hidtidige ejer.

KSL § 33 D, eller kursværdien af

den udskudte skat kan fratrækkes i

afgiftsgrundlaget. Der ændres ikke

i disse regler med forslaget.

Henstand

DI kvitterer for forslaget om, at

der indføres et retskrav på hen-

stand med afdragsvis betaling over

en 30-årig periode. Det anføres, at

ordningen vil sætte en øvre grænse

over den likviditetsmæssige belast-

ning ved generationsskiftet. DI sy-

nes dog ikke, at ordningens vilkår

er favorable og anbefaler tre kon-

krete forbedringer:

For det første at det sikres, at hen-

standsordningen ikke står i vejen

for at opnå bankfinansiering. Hvis

det er tilfældet, låses virksomhe-

dens investeringsmuligheder fort-

sat

–

henstandsordning eller ej. DI

opfordrer til dialog med den finan-

sielle sektor om, hvordan dette

konkret kan sikres.

For det andet at renten fastsættes

til samme niveau som foreslået i

lovudkastet vedrørende beskatning

ved overdragelse af erhvervsvirk-

somheder til erhvervsdrivende

fonde. Heri foreslås den såkaldte

stifterskat forrentet med en rente-

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

og Dansk Skovforening om hen-

stand.

Side 17 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sats på 1 procentpoint over Natio-

nalbankens diskonto dog mindst

med 1 pct. p.a.

For det tredje at der til henstands-

ordningen knyttes et antal afdrags-

fri år (klippekort), som kan anven-

des under forudsætning af, at virk-

somheden de pågældende år ikke

udbetaler udbytte. Det kan f.eks.

være 10 års afdragsfrihed. Det an-

føres, at det vil gøre det muligt at

generationsskifte i virksomheder,

der befinder sig i en investerings-

og ekspansionsfase, hvor alt over-

skud bør geninvesteres i virksom-

heden, og hvor det er uhensigts-

mæssigt, hvis ejeren er tvunget til

at kræve udbytte for at betale den

skyldige bo-/gaveafgift. Optimalt

bør arveskatten ifølge DI først for-

falde i takt med, at midlerne bliver

taget ud af virksomheden via ud-

bytte eller salg

–

altså således, at

der er en art succession i den skyl-

dige skat.

Den maksimale afdragsperiode er

efter forslaget 30 år. Vælges der en

kortere afdragsperiode, kan perio-

den efterfølgende begæres forlæn-

get til 30 år med virkning for det

resterende afgiftsbeløb.

Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen har ikke

bemærkninger til lovforslaget.

EjendomDanmark

påpeger indled-

ningsvis, at det er højst uhensigts-

mæssigt og stærkt kritisabelt, at

lovforslaget sendes i høring med få

dages høringsfrist.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Erhverv.

Ejendomsselskaber

EjendomDanmark anfører, at lov-

forslaget indeholder indførelse af

Der er med forslaget tale om en

forhøjelse af bo- og gaveafgiften

for de erhvervsvirksomheder, der i

Side 18 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en ensartet beskatning ved genera-

tionsskifter i virksomheder, dog

ikke erhvervsvirksomheder, der

beskæftiger sig med ejendomsdrift.

Der henvises til, at denne slags

virksomheder ikke har adgang til at

foretage generationsskifter i skatte-

mæssig forstand, jf. aktieavancebe-

skatningslovens § 34, selvom der

er tale om aktive erhvervsvirksom-

heder i en branche, der beskæftiger

op mod 100.000 kr. danskere.

Det anføres, at der ved generati-

onsskifte af virksomheder, der be-

skæftiger sig med ejendomsdrift,

både skal betales aktieavanceskat

og boafgift. Videre anføres det,

den reelle generationsskiftebeskat-

ning af familieejede virksomheder,

der beskæftiger sig med ejendoms-

drift, snarere er i omegnen af 45-

50 pct. og ikke 15 pct., som lov-

forslaget opererer med. Dette dræ-

ner ifølge EjendomDanmark virk-

somhederne for kapital, og det

skaber ikke en ”ensartet beskat-

ning på tværs af overdragelsesfor-

mer”, sådan som det ellers er hen-

sigten med lovforslaget.

EjendomDanmark anbefaler, at fa-

milieejede ejendomsvirksomheder

ligestilles med andre virksomheder

ved generationsskifte.

dag er omfattet af den nedsatte af-

gift. Der er med forslaget således

ikke lagt op til at ændre reglerne

om, hvilke selskaber der er omfat-

tet af adgangen til succession, her-

under heller ikke definitionen på

de såkaldte ”pengetanksselskaber”.

Værdiansættelse

EjendomDanmark anfører, at det

er væsentligt for planlægningen af

et generationsskifte, at værdiansæt-

telsen er klar, entydig og til at for-

udse. Det bemærkes, at det kan

undre, at der ikke med lovforslaget

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Byggeri

om værdiansættelse.

Side 19 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

er skabt klarere rammer for værdi-

ansættelser.

Henstand

EjendomDanmark mener, at den

foreslåede henstandsordning er

hensigtsmæssig og anbefaler, at der

indføres lignende regler for ejen-

domsvirksomheder.

Det bemærkes dog, at en hen-

standsordning på 30 år vil betyde,

at henstanden løber fra et generati-

onsskifte til det næste, og at der

derfor i realiteten er tale om ved-

varende statslig prioritet i virksom-

heden. Dette kan være uhensigts-

mæssigt og kan få betydning for

f.eks. virksomhedens kreditvurde-

ring.

Det anbefales derfor, at konse-

kvenserne af en forlænget hen-

standsordning overvejes nøje.

Adgangen til overdragelse med

skattemæssig succession, hvorefter

beskatningen udskydes til det tids-

punkt, hvor aktierne overdrages til

en ekstern køber, er betinget af, at

virksomheden ikke i overvejende

grad består af passiv kapitalanbrin-

gelse (”pengetank”). Baggrunden

er, at likviditetshensynet dermed

ikke på samme måde gør sig gæl-

dende, da sådanne virksomheder

typisk vil kunne sælges eller belåne

aktiver mhp. at tilvejebringe likvi-

ditet til at betale skatten. Adgangen

til henstand skal tilsvarende sikre,

at likviditeten i forbindelse med

generationsskifte kun påvirkes i

mindre grad og er derfor ligeledes

afgrænset til overdragelser, hvor

betingelserne for succession er op-

fyldt.

Økonomiske og adfærdsmæssige konse-

kvenser

EjendomDanmark er tvivlende

over for vurderingen af, at forsla-

get hverken vil reducere vækst eller

beskæftigelse.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Byggeri.

European Energi

European Energy anfører, at der

med lovforslaget opstår en meget

stor asymmetri mellem Danmark

og dets nabolande. Når afgiften i

Sverige (0 pct. skat), Norge (0 pct.

skat), England (0 pct. skat for virk-

somheder) og Tyskland (0 pct. ved

7 års ejerskab) er så meget lavere,

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Byggeri

om baggrunden for forslaget om

en ensartet bo- og gaveafgift.

Side 20 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vil familieejede virksomheder og

iværksættere ifølge European

Energy søge derhen, hvor afgiften

er lavest.

Det påpeges, at selskabsskattesat-

sen til sammenligning netop over

tid er blevet reduceret for at være

konkurrencedygtig med selskabs-

skattesatsen i Danmarks nabo-

lande.

Det nævnes videre, at en flytning

af ejere og virksomheder ud af

Danmark ikke er i Danmarks inte-

resse, men en konsekvens som

følge af EU´s fri bevægelse af ka-

pital. Det bemærkes, at den tids-

mæssige afstand fra København til

Malmø ikke er længere end mellem

København og Roskilde.

European Energy anfører, at flere

familievirksomheder af likviditets-

mæssige årsager vil blive solgt til

udenlandske kapitalinteresser. Det

anføres, at det likviditetsbetingede

tvangssalg vil ske uafhængigt af,

om vi i Danmark foretrækker

dansk eller udenlandsk ejerskab,

fordi der er flere udenlandske ka-

pitalfonde, og de typisk tilbyder en

højere pris end danske købere. Vi-

dere anføres det, at det ikke er gi-

vet, at en udenlandsk ejer har

samme ambition og langsigtede in-

teresse for et datterselskab i Dan-

mark som en dansk ejer.

Det påpeges videre, at forslaget vil

have meget negativ virkning på

Danmarks ønske om at skabe nye

Det er vigtigt for regeringen at

sikre gode rammevilkår for er-

hvervslivet. Med forslaget sikres

en mere ensartet beskatning af

overdragelsesformer. Forslaget

vurderes ikke at have betydning

for vækst og beskæftigelse i Dan-

mark. Det anføres også af De øko-

nomiske Råd. Der henvises i øvrigt

til kommentaren til høringssvaret

fra Dansk Byggeri.

Side 21 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

globale virksomheder, som opnår

mere end 1.000 ansatte.

Videre nævnes det, at iværksættere

i 2020 er mere mobile end tidli-

gere, og at Danmark bliver mindre

attraktiv for danske iværksættere

sammenlignet med Danmarks na-

bolande, herunder også for iværk-

sættere, der overvejer børsnote-

ring.

Henstand

De virksomheder, der overdrages,

vil ifølge European Energy, som

følge af den samlede erhvervsskat-

tebyrde, blive drænet for kapital på

grund af afgiften og den likvidi-

tetsbetingede hævning ved genera-

tionsskiftet. Det anføres, at når

egenkapitalen i en virksomhed

drænes med mellem 25 pct. og 75

pct., vil det nedsætte virksomhe-

dens vækstmulighed.

Henstandsordningen med en 30

årig henstandsperiode løser ifølge

European Energy ikke problemet,

da den skyldige afgift vil fremgå af

regnskabet og begrænse virksom-

hedens og den nye ejers kreditvær-

dighed og finansieringsmuligheder

ved udvidelse af virksomheden.

Det er vurderingen, at indførelse

af retskrav på henstand over en

periode på op til 30 år vil betyde,

at likviditeten vil blive påvirket i

mindre grad i forbindelse med

overdragelsen.

European Energy foreslår derfor,

at der ved overdragelse af virk-

somheder, der er omfattet af reg-

lerne for succession, gives mulig-

hed for, at den nye ejer kan etab-

lere et holdingselskab før gennem-

førelse af generationsskifte. Den

nye ejer skal kunne vælge at lade

Bo- og gaveafgift er en afgift, der

påhviler arvinger og gavemodta-

gere personligt som en privat ud-

gift. Det vil således ikke være mu-

ligt at oprette et holdingselskab og

lade selskabet afholde afgiften.

Side 22 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

den generationsskiftende virksom-

hed overgå til det nystiftede hol-

dingselskab i stedet for at indtræde

personligt som ejer. Det nystiftede

og personligt ejede holdingselskab

vil herefter skulle bære omkostnin-

gerne til betaling af afgiften på 15

pct. Afgiften skal afregnes 100 pct.

ved generationsskiftet eller ved, at

holdingselskabet opnår en hen-

standsordning med betaling over

10 år med en markedskonform

rente, hvor den nye ejer stiller per-

sonlig sikkerhed. Dette forslag vil

have en meget gunstig likviditets-

effekt for de generationsskiftende

familier, og samtidig slipper staten

for at være långiver i 30 år.

Værdiansættelse

European Energy anfører, at en

værdiansættelse bør baseres på de

resultater, der er skabt under gam-

mel ledelse og ikke de resultater,

som forventes i fremtiden, da usik-

kerheden herom er stor. Det anfø-

res, at de historiske resultater be-

skrives bedst ved det allerede fast-

lagte goodwillcirkulære, hvor kun

historiske resultater indgår. Videre

anføres det, at levetiden af good-

will i 2019 med de hurtige ændrin-

ger af de internationale markeds-

betingelser og konkurrenceforhold

er blevet kortere end tidligere. En-

delig anføres det, at ved en fastlæg-

gelse af levetid for goodwill på fem

år, vil virksomheder og familier

kunne planlægge et generations-

skifte i god tid.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Byggeri

og Dansk Erhverv om værdiansæt-

telse.

Side 23 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finanstilsynet

Finanstilsynet har ikke bemærknin-

ger til lovforslaget.

FH (Fagbevægelsens

Hovedorganisation)

FH anfører, at der med forslaget

sikres en ensartet beskatning af

arv. Det er ifølge FH rimeligt og

samfundsøkonomisk ansvarligt, og

det undgås herved at favorisere fa-

milien frem for eksterne købere,

hvorved der i højere grad tages

hensyn til, hvad der er bedst for

virksomheden.

FH mener ikke, at skatten på arv

er for høj i Danmark, og synes det

er rimeligt, at virksomhedsarvinger

betaler en skat, der svarer til skat-

ten ved anden arv.

Det bemærkes, at lovforslaget vil

medføre mindre ulighed, og at det

samtidig bidrager med et væsent-

ligt skatteprovenu, der kan priori-

teres til investeringer i fremtidig

vækst og velstand.

Det anføres, at afgiftsforhøjelsen

vil medføre en likviditetsmæssig

belastning, men at denne udfor-

dring håndteres via retskravet om

henstand med en forlænget tilba-

gebetalingsperiode fra 15 til 30 år.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Byggeri.

Heartland

anfører, at bo- og gaveaf-

giften skal betales af midler, der

trækkes ud af virksomheden enten

løbende eller i forbindelse med ge-

nerationsskiftet, samt at disse mid-

ler dermed allerede vil være blevet

beskattet med 54 pct.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Byggeri

om henstand.

Side 24 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Hvis lovforslaget vedtages er det

ifølge Heartland vanskeligt at se,

hvorledes virksomheden efter et

generationsskifte kan konkurrere

med udenlandske konkurrenter.

Der henvises til, at f.eks. i Dan-

marks nabolande Sverige og Norge

kan virksomheder overdrages til

næste generation uden betaling af

afgifter.

Det anføres, at ville der kunne ska-

bes likviditet i virksomheden til et

generationsskifte inden for fami-

lien, er det forventeligt, at forhøjel-

sen af bo- og gaveafgiften ikke vil

resultere i en samfundsøkonomisk

gevinst. Der henvises til, at kapital-

drænet vil forringe selskabets kon-

kurrenceevne over for udenland-

ske konkurrenter. Resultatet vil

være en lavere indkomst til beskat-

ning og reduktion af antallet af ar-

bejdspladser. Videre anføres det, at

skulle virksomheden blive overdra-

get til en udenlandsk konkurrent,

må det efter al sandsynlighed for-

ventes, at der vil ske udflytning af

arbejdspladser.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra European

Energy.

Fondseje

Det vurderes, at en fond vanskeligt

vil kunne videreføre en virksom-

hed som Heartland. Der kan i øv-

rigt heller ikke peges på en interna-

tional orienteret tøjvirksomhed i

Danmark eller udlandet, der med

succes er drevet af en fond.

Forslaget om adgangen til overdra-

gelse til en erhvervsdrivende fond

uden beskatning på overdragelses-

tidspunktet skal styrke virksom-

hedsejeres muligheder for at gen-

nemføre et smidigt generations-

skifte af deres virksomhed og der-

med skabe incitament til flere

fondsstiftelser. Formålet er såle-

des, at overdragelse til fonde kan

Side 25 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

være et attraktivt alternativ til an-

dre modeller for generationsskifte.

Værdiansættelse

Det anføres, at den nuværende

værdiansættelsesmetode medfører

en betydelig usikkerhed og risiko

for årelange drøftelser med skatte-

myndighederne. Der børe derfor

ifølge Heartland indføres retskrav

på værdiansættelse efter goodwill-

cirkulæret eller en genindførelse af

den ophævede formueskattekurs,

så der er sikkerhed for, hvorledes

værdiansættelsen skal beregnes.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Byggeri

og Dansk Erhverv om værdiansæt-

telse.

Landbrug & Fødevarer

(L&F) påpe-

ger, at det er problematisk med en

høringsfrist på kun fem dage.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Erhverv.

Bo- og gaveafgift

L&F er meget kritiske over for

forslaget og synes, at det er bekla-

geligt, at regeringen ikke har lyttet

til de bekymringer, som erhvervs-

organisationer, lønmodtagerorga-

nisationer og erhvervslivet har gi-

vet udtryk for.

Den eksisterende model for ned-

sættelse af afgiften til 5 pct. (i

2020) indebærer ifølge L&F særde-

les fornuftige forbedringer af ram-

mevilkårene for generationsskifte

af danske familieejede virksomhe-

der. L&F ser derfor med stor be-

kymring på, at regeringen vælger at

tilbagerulle den gradvise nedsæt-

telse, som Folketinget vedtog i

2017, og anfører, at nedsættelsen

Der henvises til kommentarerne til

høringssvar fra Dansk Byggeri og

Dansk Erhverv om baggrunden

for forslaget om en ensartet bo- og

gaveafgift.

Side 26 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

var en kompensation for afskaf-

felse af formueskattekursen.

Det anføres, at bekymringerne i

landbruget især skyldes, at erhver-

vet har en høj gæld og en lav egen-

kapitalforrentning, samt at land-

brugsvirksomhedernes værdier er

bundet i driftsmidler, bygninger og

jord. Videre anføres det, at ved be-

taling af bo- og gaveafgiften bliver

mange af virksomhederne derfor

nødt til at bortsælge eller belåne

dele af virksomheden for at over-

leve. Der henvises til, at finansie-

ringsevnen er ganske enkelt lav,

hvorfor selv små merbelastninger

kan vælte forretningen, hvilket ef-

terlader sårbare virksomheder og

landbrugsvirksomheder, der i yder-

ste konsekvens vil være nødt til at

lukke.

L&F mener ikke, at en øget er-

hvervsbeskatning på ca. 1,3 mia.

kr. årligt harmonerer med regerin-

gens ønske om, at der skal være

gode og stabile vilkår for at drive

virksomhed i Danmark, herunder

for de familieejede virksomheder,

der bidrager med investeringer og

arbejdspladser i hele Danmark.

L&F deler heller ikke opfattelsen

af, at lovforslaget ikke vurderes at

have nævneværdige konsekvenser

for erhvervslivet.

L&F mener, at bo- og gaveafgiften

for familieejede virksomheder bør

fastholdes på det nuværende ni-

veau og på sigt afskaffes helt.

Side 27 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Værdiansættelse

Det bemærkes, at lovforslaget an-

giver, at værdiansættelse af virk-

somheder fortsat vil skulle ske til

handelsværdien, samt at det i langt

de fleste tilfælde vil det kunne ske

ud fra de relativt simple og skema-

tiske retningslinjer i de såkaldte ak-

tie- og goodwillcirkulærer. L&F

anfører, at dette retskrav eller ej

ikke gælder i landbrugserhvervet

og slet ikke efter vedtagelsen af

ejendomsvurderingsloven.

L&F anfører, at i mange familie-

ejede landbrugsvirksomheder ud-

gør formuen hovedsageligt fast

ejendom, og værdiansættelsen af

ejendommen derfor bliver beskat-

ningsgrundlaget, der dermed har

en central rolle, i forhold til om ge-

nerationsskiftet finansieringsmæs-

sigt kan gennemføres. Videre an-

føres det, at da væsentlige dele af

landbrugserhvervet som nævnt er

præget af høj gæld og en lav egen-

kapitalforrentning, er der ikke me-

get kapital at gøre godt med og

derfor ikke økonomisk råderum til

uforudsete udsving. Udfordringen

er ifølge L&F, at den periodiske

offentlige vurdering af landbrugs-

ejendomme er afskaffet med den

nye ejendomsvurderingslov. Det

anføres, at ved generationsskifte er

parterne overladt til at anmode om

en ad hoc vurdering, der kan rekvi-

reres løbende og efter behov. Det

skaber ifølge L&F en enorm usik-

kerhed for hele beskatningsgrund-

laget af generationsskiftet, som af

sikkerhedsmæssige årsager bør

være langt mere forudberegneligt.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Byggeri

og Dansk Erhverv om værdiansæt-

telse.

Side 28 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

L&F anfører, at med en forhøjelse

af bo-og gaveafgiften øges behovet

for en forudberegnelig værdiansæt-

telse af landbrugsejendomme, da.

landbruget ellers risikerer at blive

ramt dobbelt af såvel øget beskat-

ning som af usikre ejendomsvur-

deringer. Det vil ifølge L&F dels

medføre et kapitaldræn for virk-

somheden, dels vanskeliggøre

fremtidens generationsskifter.

L&F foreslår, at der indføres peri-

odiske og skematiske ejendoms-

vurderinger af landbrugsejen-

domme. Det anføres, at vurde-

ringsgrundlaget bør inddrage af-

kast/forrentning på samme måde,

som gælder for andre erhvervs-

ejendomme, da landbrugs- og

skovejendomme herved ikke vær-

diansættes højere, end afkast/for-

rentning kan bære. Videre anføres

det, at der i vurderingen desuden

bør indgå faste elementer af væ-

sentlig betydning for vurderingen.

Der henvises til, at det f.eks. er op-

lysninger fra offentlige registre,

grund- og bygningsareal samt hen-

synet til hektarpriser ved salg eller

forpagtning og forrentningskrav.

Dette er ud fra et stærkt behov for

at have retssikkerhedsmæssig kon-

trol samt muligheden for at kunne

beregne beskatningsgrundlaget i

forbindelse med generationsskifte-

planlægningen, der ofte sættes i

gang flere år før den endelige over-

dragelse.

Spørgsmålet om en evt. genindfø-

relse af periodiske vurderinger vil

blive drøftet med forligskredsen

bag

Forlig om et nyt ejendomsvurde-

ringssystem

i foråret 2020, hvor den

nødvendige finansiering også skal

drøftes.

Side 29 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Henstand

Det bemærkes, at der i lovforslaget

foreslås at give retskrav på hen-

stand med betaling af bo- og gave-

afgiften. Et sådan retskrav vil

ifølge L&F ikke være til gavn og

vil ikke være en kompensation for

den forhøjede bo- og gaveafgift.

Årsagen er Ifølge L&F primært

den høje rente. Der henvises til, at

uanset om der gives henstand, skal

bo- og gaveafgiften betales, samt

at en ung landmand, der opnår

henstand, vil formentlig i højere

grad opleve det som en hæmsko.

Det anføres, at selvom afgiften

kan fordeles over de næste 30 år,

vil bankerne

–

der skal bistå med

at finansiere generationsskiftet

–

på et regnskab, der kun har større

udgifter i form af renter de næste

30 år. Lånerestriktioner og krav til

sikkerhedsstillelse vil derfor ifølge

L&F være skærpet, og den unge

landmand undgår kun likviditets-

problemet ved at tilføre yderligere

kapital, som han ikke har. Det an-

føres, at henstandsordningen der-

for ikke vil have nogen værdi i

praksis. L&F er derfor heller ikke

enige i, at henstandsordningen be-

grænser likviditetsbelastningen i

forbindelse med generationsskiftet,

som det fremgår af bemærknin-

gerne.

L&F bemærker, at det i lovforsla-

get foreslås at ændre rentesatsen,

som henstandsbeløbet forrentes

med til standardrenten (markeds-

renten) i selskabsskattelovens § 11

B, stk. 2. I lyset af det gældende

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Byggeri

og Dansk Erhverv om henstand.

Side 30 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

renteniveau i 2019 bemærkes det,

at ændringen reelt kun er en ned-

sættelse af renten fra 3 pct. til 2,7

pct. p.a. Det anføres, at det i for-

hold til det eksisterende renteni-

veau er højt. For et erhverv som

landbruget, der primært er realkre-

ditfinansieret, vil de høje renter

ifølge L&F ikke opfattes som et

kompenserende tiltag i forhold til

forhøjelsen af afgiften.

Det bemærkes, at rentesatsen med

L 218 2012/2013 blev nedsat fra 1

pct. p.a. over Nationalbankens dis-

konto, dog mindst 6 pct. p.a., til 1

pct. p.a. over Nationalbankens dis-

konto, dog mindst 3 pct. p.a. Det

anføres, at baggrunden for nedsæt-

telsen netop var, at det kan være

omkostningstungt eller vanskeligt

at låne penge i banken ved over-

dragelse af fast ejendom, selvstæn-

dig erhvervsvirksomhed og hoved-

aktionæraktier m.v. til betaling af

bo- og gaveafgifter, og at ejerkred-

sen derfor er nødsaget til at reali-

sere aktier til ugunst for driften af

virksomheden. Endvidere var hen-

sigten at gøre henstandsordningen

mere attraktiv.

På baggrund af ovenstående fore-

slår L&F i stedet, at renten fastsæt-

tes til diskontoen plus 1 pct.

L&F bemærker, at som reglerne er

udformet i dag, er der mulighed

for at opnå op til tidsubegrænset

henstand med betaling af bo- og

gaveafgiften, når betalingen vedrø-

rer fast ejendom og skov. Med for-

slaget fjernes denne mulighed.

Den gældende henstandsordning

foreslås ophævet, fordi den stort

set ikke har været anvendt.

Side 31 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Der henvises til, at det med lov-

forslaget i stedet foreslås, at adgan-

gen til at vælge henstand skal

gælde personligt ejede selskaber,

når der er tale om en virksomhed

eller en andel heraf, der er omfat-

tet af kildeskattelovens § 33 C sva-

rende til betingelserne for overdra-

gelse med succession.

Som konsekvens kan der ifølge

L&F ikke gives henstand med be-

talingen af bo- og gaveafgiften på

den del af gaven, der vedrører

stuehuset, da det ikke er omfattet

af § 33 C, stk. 1. Da stuehuset er

en integreret del af overdragelsen,

og da stuehuset ikke kan udskilles

fra ejendommen, vil hele generati-

onsskiftet ifølge L&F være me-

ningsløst, hvis stuehuset ikke er

omfattet.

Under hensyn til at landbrugsvirk-

somheder ikke bør stilles (endnu)

ringere, foreslår L&F at udvide §

33 C, stk. 1, således at retskravet

på henstand omfatter hele ejen-

dommen, inkl. stuehus.

Det beror på en konkret vurde-

ring, hvilke aktiver, herunder ejen-

domme, der indgår i virksomhe-

den. Dette vil også gælde for land-

brugsvirksomheder.

Lederne

er imod lovforslaget om at

øge bo- og gaveafgiften for fami-

lieejede virksomheder. Det vil

medføre en stor skattemæssig om-

kostning, som kan dræne de be-

rørte virksomheder for likviditet

og dermed skade væksten og be-

skæftigelsen.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Byggeri

og Dansk Erhverv om baggrunden

for forslaget om en ensartet bo- og

gaveafgift.

Side 32 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Henstand

Det anføres, at henstandsordnin-

gen ikke i tilstrækkelig grad udgør

en reel hjælp i forhold til likvidi-

tetsproblemerne, da renten i hen-

standsordningen i lyset af det nu-

værende renteniveau er særdeles

høj.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Byggeri

og Dansk Erhverv om henstand.

SEGES

Virkningstidspunktet for dødsboer

SEGES bemærker, at reglerne om

nedsat boafgift fortsat vil kunne

anvendes efter den 1. januar 2020

ved udlodning fra boer, hvor af-

døde er afgået ved døden i årene

2016-2019.

Det anføres, at mange boer i prak-

sis vil blive afsluttet inden 1 år fra

dødsfaldet. Vider anføres det, at

for boer der skiftes privat, vil sene-

ste skæringsdag i boet være 1-års-

dagen, mens skæringsdagen i boer,

der skiftes ved bobestyrer, senest

er 2-årsdagen, medmindre retten

meddeler tilladelse til udsættelse.

I langt de fleste tilfælde vil reglerne

om nedsat boafgift således ifølge

SEGES have udspillet deres rolle

ved udgangen af 2021, idet der dog

vil være boer, som afsluttes senere.

Dette kan bekræftes.

SEGES spørger, om Skattemini-

steriet kan bekræfte, at reglerne

om nedsat afgift finder anvendelse

på boer efter personer, der er af-

gået ved døden i 2016, 2017, 2018

Dette kan bekræftes.

Side 33 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og 2019, uanset hvornår skærings-

dagen ligger.

Der spørges, om Skatteministeriet

kan bekræfte, at ved skifte af uskif-

tede boer efter personer, som er

afgået ved døden i 2016, 2017,

2018 og 2019, finder reglerne om

nedsat boafgift anvendelse, uanset

hvornår skiftet foretages. Der

spørges endvidere, om Skattemini-

steriet kan bekræfte, at dette gæl-

der, uanset om skiftet sker i

længstlevende ægtefælles levende

live eller ved længstlevende ægte-

fælles død.

Dette kan bekræftes.

Arv og gave med nedsat afgift til sø-

skende og søskendes børn og børnebørn

SEGES bemærker, at reglerne om

nedsat bo- og gaveafgift også har

fundet anvendelse ved arv og ga-

veoverdragelse til søskende og sø-

skendes børn og børnebørn, hvor

arvelader/gavegiver ikke har af-

kom. Det anføres, at ved udlod-

ning fra et dødsbo medfører det,

at der ikke skal betales tillægsboaf-

gift, og ved gave, at gaven ikke er

skattepligtig indkomst for modta-

geren, men omfattes af reglerne

for nedsat afgift. Der henvises til,

at søskende og søskendes børn og

børnebørn med forslaget ikke læn-

gere vil kunne modtage arv, uden

at der skal betales tillægsboafgift

og gaver, uden at gaven bliver ind-

komstskattepligtig. Det anføres, at

konsekvensen for denne person-

kreds således ikke er, at der skal

betales en afgift på 15 pct. af vær-

dien af virksomheden, men ved

Det indgår ikke i forslaget, at sø-

skende og søskendes børn og bør-

nebørn kan blive omfattet af den

almindelige afgiftssats på 15 pct.,

når arvelader/gavegiver ikke efter-

lader sig afkom, hvilket heller ikke

var tilfældet inden nedsættelsen af

bo- og gaveafgiften fra 2016.

Side 34 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

arv, at der samlet vil skulle betales

36,25 pct. i afgift og ved gave vil

ske en indkomstbeskatning på som

regel 52 pct.

Videre anføres det, at der har vist

sig at være et behov for, at perso-

ner, som ikke efterlader sig egne

livsarvinger (afkom), på denne

måde kan overdrage til nevøer og

niecer på samme vilkår, som til

livsarvinger. SEGES opfordrer

derfor til, at det overvejes, om sø-

skende og søskendes børn og bør-

nebørn kan blive omfattet af den

almindelige afgiftssats på 15 pct.,

når arvelader/gavegiver ikke efter-

lader sig afkom.

Henstand

SEGES finder det positivt, at det

foreslås at indføre et retskrav på

henstand, og renten i den foreslå-

ede henstandsordning fastsættes til

markedsrenten.

Det anføres, at land- og skovejen-

domme i langt de fleste tilfælde

har et stuehus på ejendommen.

SEGES beder Skatteministeriet

bekræfte, at der er retskrav på at få

henstand med den del af bo- og

tillægsboafgift og gaveafgift, som

vedrører et stuehus på en land-

brugs- og skovejendom, der er ud-

lejet.

Det bemærkes, at der for stuehuse,

som ejeren anvender til beboelse

for sin husstand, ikke vil være ad-

gang til succession, samt at der

ikke, som henstandsreglen er fore-

slået formuleret, vil kunne gives

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra L&F.

Side 35 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

henstand i afgiften på en gave ved-

rørende stuehuset, når dette udgør

boligen for ejeren. Det er ifølge

SEGES uhensigtsmæssigt, da af-

giften på stuehuset også belaster

virksomheden. Og da stuehuset

ikke kan udskilles fra ejendom-

men, vil det ikke være muligt at

skaffe midler til at betale afgiften

gennem et frasalg af stuehuset.

Der opfordres derfor til, at der i

forhold til landbrugs- og skovejen-

domme gives retskrav på henstand

på bo- og tillægsboafgift og gave-

afgift vedrørende hele ejendom-

men.

Værdiansættelse

Det bemærkes, at der i forslaget

alene henvises til værdiansættelse

af selskaber og goodwill, hvorimod

værdiansættelse af aktiver ved

overdragelse af personligt drevne

virksomheder er uomtalt. Særligt

bemærkes, at værdiansættelse af

fast ejendom ikke er omtalt.

SEGES bemærker, at enkle og

klare regler, så der er stor forudbe-

regnelighed i værdiansættelsen, er

af stor betydning ved generations-

skifte af virksomheder. Der opfor-

dres derfor til at arbejdet med en

ny vejledning om værdiansættelse

af fast ejendom, herunder land-

brugsejendomme, fremmes samt at

hensynet til forudberegnelighed

vægtes højt.

De nye ejendomsvurderinger for

erhvervsejendomme mv., herunder

landbrugsejendomme, skal foreta-

ges pr. 1. januar 2021, og vil såle-

des blive udsendt i forlængelse af

udsendelsen af de nye ejerbolig-

vurderinger.

Arbejdet med vurderingsmodel-

lerne for erhvervsejendommene er

endnu ikke færdigudviklet. Dette

arbejde vil fortsætte i den kom-

mende tid sideløbende med udar-

bejdelsen af administrationsgrund-

laget og vejledninger m.v.

Side 36 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SFL § 5, stk. 1, nr. 11

Der opfordres til, at skatteforvalt-

ningslovens § 5, stk. 1, nr. 11, bi-

beholdes, da bestemmelsen i en år-

række stadig har relevans.

Bestemmelsen ophæves med virk-

ning for udlodninger fra boer ved-

rørende personer, der er afgået ved

døden den 1. januar 2020 eller se-

nere, og for personer, for hvilke

der er afsagt dødsfaldskendelse el-

ler dødsformodningsdom den 1.

januar 2020 eller senere.

Skatterevisorforeningen

(SRF)

Skatterevisorforeningen

(SRF) anfører,

at ved indførslen af den nu ned-

satte boafgift, som nu rulles til-

bage, og hvor henstandsordningen

skal forbedres som kompensation

for forhøjelse af boafgiften, er det

valgt, at arvinger, legatarer og ga-

vemodtagere og de udlod-

dede/overdragne aktiver skulle op-

fylde betingelserne for succession.

Der henvises til, at med den fore-

slåede ændring er det ikke længere

en betingelse, at arvinger og legata-

rer opfylder de betingelser for at

succedere, der følger af dødsbo-

skatteloven. Det betyder ifølge

SRF, at den kreds af arvinger og

legatarer, der får adgang til at an-

vende afdragsordningen, er større

end den kreds, der var berettiget til

nedsat boafgift.

Baggrunden for den valgte af-

grænsning af arvinger, legatarer og

gavemodtagere, der kan vælge at

anvende henstandsordningen, er

hensynet til et så enkelt regelsæt

som muligt.

Kredsen af aktiver, der berettiger

til anvendelse af afdragsordningen,

vil ifølge SRF med forslaget også

blive udvidet. Der henvises til stk.

5 i aktieavancebeskatningslovens §

34, hvilket betyder, at udlodninger

af aktier i et selskab, der udøver

næring med køb og salg af værdi-

Det er forenklingshensyn, der er

baggrunden for den valgte af-

grænsning af de virksomheder,

herunder i selskabsform, som hen-

standsordningen kan vælges for.

Side 37 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

papirer eller ved finansieringsvirk-

somhed eller ved næringsaktier el-

ler andelsbeviser kan opnå afdrags-

ordning, endda også selvom der er

tale om pengetanke. Dette vil ikke

være muligt, hvis der i stedet hen-

vises til dødsboskattelovens be-

stemmelser, som det blev gjort ved

L 183

–

og disse dødsboer ville

ikke have haft adgang til den ned-

satte boafgift.

Prøvelse af hvorvidt betingelserne er op-

fyldt

SRF anfører, at der efter den fore-

slåede formulering af boafgiftslo-

vens § 36, stk. 1, kan vælges en af-

dragsordning på den del af bo- og

tillægsboafgift og gaveafgift, der

hviler på de nævnte aktiver.

Med ophævelsen af de gældende

regler skal der ikke længere foreta-

ges en skønsmæssig vurdering af,

om betingelser er opfyldt, idet

skønselementet erstattes af objek-

tive kriterier. Derudover sker med

forslaget ingen ændring i de eksi-

sterende regler.

Det bemærkes, at der ikke er ind-

sat nogen bestemmelse om, hvor-

vidt det skal efterprøves, om akti-

verne opfylder de nævnte betingel-

ser. Det anføres, at det muligvis

hænger sammen med, at det i be-

mærkningerne beskriver betingel-

serne som objektive. De anførte

betingelser

–

1 pct. reglen og sær-

ligt den helt centrale pengetanksre-

gel

–

er ikke ukomplicerede og kan

næppe kaldes objektive. Der læg-

ges op til, at valget af afdragsord-

ning på bo- og tillægsboafgifter

blot skal meddeles skifteretten

samtidig med indsendelse af boop-

gørelse, og valget af afdragsord-

Side 38 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ning på gaveafgifter blot skal med-

deles Skattestyrelsen samtidig med

indsendelse af gaveblanketten.

Det virker ifølge SRF ikke hen-

sigtsmæssigt, såfremt der ikke skal

ske en prøvelse af, hvorvidt de

overdragne aktiver opfylder betin-

gelserne for afdragsordningen. Der

henvises til, at succession er valg-

fri, så man kan ikke gå ud fra, at

der i øvrigt sker en prøvelse af suc-

cessionsbetingelserne, samt at en

sådan prøvelse under alle omstæn-

digheder ikke er sket, når boopgø-

relsen eller anmeldelsen af gaveaf-

gift indsendes. Det anføres, at så-

fremt hverken skifteretten eller

Skattestyrelsen bliver tillagt nogen

kompetence til at efterprøve om

betingelserne er opfyldt, så vil det

være arvingerne, legatarerne og ga-

vemodtagerne, der selv skal vur-

dere, om betingelserne er opfyldt.

Opgørelse af det beløb, der omfattes af af-

dragsordningen

SRF bemærker, at der ikke er ind-

sat nogen bestemmelse om, hvor-

dan det opgøres, hvilken bo- og

tillægsboafgift, der hviler på de

omfattede aktiver.

Da boopgørelsen både består af

aktiver, der er berettiget til hen-

stand og af aktiver, der ikke er be-

rettiget hertil, vil det skulle opgø-

res, hvor stor en del af den bereg-

nede boafgift, der hviler på de akti-

ver, der er berettigede til en af-

dragsordning. Der henvises til, at

der blev taget højde for dette ved

Forslaget indeholder ingen ændrin-

ger i forhold til de gældende regler

for så vidt angår opgørelsen af det

beløb, der omfattes af en hen-

standsordning efter boafgiftslo-

vens § 36.

Side 39 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indførslen af den nedsatte boafgift

ved L 183.

Det er en opgørelse/opdeling, der

ifølge SRF i praksis giver anled-

ning til en del udfordringer, og

hvor Skattestyrelsen med L 183 fik

prøvelsesadgangen med klagead-

gang til Landsskatteretten. Det vir-

ker ikke hensigtsmæssigt, at det

overlades til arvingen eller legata-

ren at opgøre, hvor stor en del af

bo- og tillægsboafgift, der hviler på

det aktiv, der berettiger til afdrags-

ordningen.

Meddelelse om anvendelse af afdragsord-

ningen

SRF nævner, at valget af afdrags-

ordning skal meddeles henholdsvis

skifteretten og Skattestyrelsen. Det

fremgår imidlertid ikke, hvem der

skal administrere ordningen. Det

anføres, at for bo- og tillægsboaf-

gift er det skifteretterne, der bereg-

ner og opkræver, men at det så

også er skifteretten, der skal admi-

nistrere afdragsordningen og stå

for rykkerprocedure mv., såfremt

afdragsordningen ikke overholdes.

Videre spørges, hvad konsekven-

sen er af en misligholdelse af en

afdragsordning, og om der vil være

mulighed for henstand ved en ny

gave eller arv, eller om der skal

være en sanktionsmulighed.

Efter forslaget skal valg af hen-

stand for boafgifter meddeles skif-

teretten samtidig med indsendelse

af boopgørelsen, jf. lov om skifte

af dødsboer, og valg af afdragsord-

ning for betaling af gaveafgift skal

meddeles told- og skatteforvaltnin-

gen samtidig med indsendelse af

gaveanmeldelsen. Der sker med

forslaget ingen ændring i de gæl-

dende regler for administration af

henstanden ved skifteretten hen-

holdsvis skattemyndighederne

Hvis en afdragsordning eventuelt

bortfalder, udelukker det ikke i sig

selv, at der kan vælges henstand

ved en senere arv eller gave, hvis

betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Manglende tilretninger i boafgiftslovens §

36, stk. 3-5.

SRF anfører, at der i boafgiftslo-

vens § 36, stk. 3, hjemles hæftelse

Det fremgår af forslaget til § 36,

stk. 1, at der ydes henstand i form

Side 40 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

for både henstand og afdragsord-

ning. Da udgangspunktet vel bli-

ver, at der ikke længere er en hen-

stand, foreslås det, at stk. 3 rettes.

af en afdragsordning.

Der vil blive stillet et ændringsfor-

slag, hvor ordlyden justeres.

Det anføres, at der i § 36, stk. 4,

hjemles, at såfremt de aktiver, for

hvilke der er givet henstand eller

afdragsvis betaling, afhændes, så

forfalder de resterende afgifter til

betaling 4 uger efter afhændelsen

med sidste rettidige betaling 14

dage senere. Også her omtales

både henstand og afdragsordning,

hvilket foreslås rettet.

Videre anføres det, at § 36, stk. 4,

ikke indeholder anvisning af, hvor

man skal anmelde, at man har

solgt aktivet, og hvor man skal be-

tale. Er det Skattestyrelsen eller

skifteretten.

Det skal meddeles til den myndig-

hed, der står for opkrævning af

boafgift henholdsvis gaveafgift.

Det bemærkes, at der i § 36, stk. 5,

anføres ordet henstand, og at der

vel er tale om, at det er restgælden

eller den resterende afgift, der for-

falder til betaling. Der står ikke no-

get om forfaldstidspunkt eller be-

talingsfrist. Det bør præciseres,

hvornår der er forfalds- og beta-

lingstidspunkt.

Der er ikke foreslået ændringer i §

36, stk. 5, hvor de gældende regler

er uændret.

SMVdanmark

(SMV) anfører, at

tilbagerulningen af bo- og gaveaf-

giften vil give udfordringer for de

anslået mere end 20.000 virksom-

heder, der står over for et generati-

onsskifte inden for en kort år-

række.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Byggeri

om baggrunden for forslaget om

en ensartet bo- og gaveafgift.

Side 41 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det anføres, at ved at øge skatten

for generationsskifte bliver det

sværere og mindre attraktivt for

næste generation at tage over. I

værste fald vil tilbagerulningen af

afgiftsnedsættelsen ifølge SMV be-

tyde, at langt flere virksomheder

risikerer at komme på udenlandske

hænder.

Henstand

SMV hilser forslaget om retskrav

på tilbagebetaling over 30 år vel-

komment. Det anføres dog, at

med det lave renteniveau på nuvæ-

rende tidspunkt er en minimums-

rente på 3 pct. ikke særlig attraktiv,

og det forslås, at minimumsrenten

sættes til 0 pct., så renten altid er

diskontoen plus 1 pct., dog så den

ikke kan være negativ.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

om henstand.

Vestre Landsret

Landsretten ønsker ikke at udtale

sig om forslaget.

Vækst i Generationer

(ViG) anfører,

at forslaget vil tredoble bo- og ga-

veafgiften for erhvervsaktiver (ge-

nerationsskifteskatten) og vil få al-

vorlige konsekvenser for tusindvis

af små og store familieejede virk-

somheder over hele landet.

ViG er bekymrede over, at regerin-

gen tilsyneladende ikke har lyttet til

den kritik, der har været af forsla-

gets konsekvenser på det nuvæ-

rende regelgrundlag. Der henvises

til, at advarslerne ikke blot kom-

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Byggeri,

Dansk Skovforening og Dansk Er-

hverv om baggrunden for forslaget

om en ensartet bo- og gaveafgift.

Side 42 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mer fra eksperter og et samlet er-

hvervsliv (DI, Dansk Erhverv,

Landbrug & Fødevarer, Dansk

Byggeri, SMVdanmark, TEKNIQ

Arbejdsgiverne m.fl.), men at også

Dansk Metal og 3F har fremhævet

vigtigheden af bl.a. en skematisk

værdifastsættelse af virksomhe-

derne. Endvidere henvises til, at en

række medarbejdervalgte bestyrel-

sesmedlemmer, der repræsenterer

mere end 6.000 ansatte i Danfoss,

Linak og FOSS, har understreget

betydningen heraf over for skatte-

ministeren.

ViG mener, at det er uholdbart, at

regeringen

–

til trods for disse

massive advarsler og klare anbefa-

linger

–

tredobler en beskatning,

som virksomhederne hverken har

retssikkerhed omkring eller mulig-

hed for at forudberegne.

Værdiansættelse

Der er ifølge ViG overordnet set

to alvorlige problemer, som alle-

rede i dag skader væksten og be-

skæftigelsen i Danmarks familie-

ejede virksomheder.

1. De nuværende værdiansættel-

sesregler betyder, at familie-

ejede virksomheder ikke har

nogen retssikkerhed eller for-

udberegnelighed for værdian-

sættelsen af virksomheden. Det

er derfor i praksis umuligt at

forberede sig grundig på gene-

rationsskiftet, hvilket ellers har

stor betydning for virksomhe-

dens vækst og fastholdelse af

arbejdspladser.

Regeringen har stor forståelse for

behovet for forudberegnelighed og

gennemsigtighed ved værdiansæt-

telsen i forbindelse med generati-

onsskifte og har været i dialog med

erhvervslivet for at sikre, at alle

aspekter og forslag tages i betragt-

ning.

Som bekendt forhandles der lige

nu finanslov, hvor forslaget om

bo- og gaveafgiften, herunder hen-

synet til forudberegnelighed og

gennemsigtighed i relation til vær-

diansættelsen, også indgår.

Der henvises endvidere til kom-

mentarerne til høringssvar fra

Side 43 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

2. Mange virksomheder rammes

af højere kapitaldræn med 6

pct. i skattesats i dag, end de

gjorde med 15 pct. i skattesats

før stramningen af værdiansæt-

telsesreglerne i 2015. Jo højere

kapitaldrænet er, des mindre vil

virksomheden kunne investere

i eksempelvis digital produk-

tion, medarbejderudvikling og

grøn omstilling.

Det anføres, at regeringen med

forslaget kraftigt forstærker de

store problemer, som SR-regerin-

gen skabte i 2015 med den pludse-

lige og afskaffelse af det såkaldte

formueskattekurscirkulære, der

havde garanteret faste og sikre

værdiansættelser af familieejede

virksomheder siden 1982.

Det anføres, at før afskaffelsen af

formueskattekurscirkulæret i 2015

havde virksomhederne et fast og

velfungerende retskrav på en ske-

matisk værdiansættelse, og i dag er

der ingen sikkerhed for virksom-

hederne ved værdiansættelsen.

Det anføres, at retssikkerhed (gen-

nemsigtighed og forudberegnelig-

hed) i den skattemæssige værdian-

sættelse ved generationsskifte er et

enten-eller. Enten er der faste reg-

ler og retssikkerhed. Eller også er

der skønsadgang og retsusikker-

hed.

Der er ifølge ViG i dag ingen rets-

sikkerhed, da Skattestyrelsen har

fri adgang til at producere egne be-

regninger, hvis man ”synes”, at

Dansk Byggeri og Dansk Erhverv

om værdiansættelse.

Side 44 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

disse vil være mere rigtige. Der

henvises til, at et konkret eksem-

pel, som Skatteministeriet er be-

kendt med, viser, at Skattestyrel-

sens vurdering kan være fire gange

højere end den reelle værdi, som

virksomheden konkret er handlet

til få uger forinden. Det anføres, at

der formentlig findes mange til-

fælde med endog større, fiktive

forskelle.

Videre anføres det, at efter Skatte-

styrelsens gæt har den enkelte virk-

somhed den fulde bevisbyrde for,

at gættet er forkert, samt at der

ikke findes eksempler på, at en

virksomhed har kunne løfte denne

bevisbyrde i en sag mod Skattesty-

relsen.

Kort sagt har ingen virksomhed

ifølge ViG nogen sikkerhed imod,

at Skattestyrelsen på papiret man-

gedobler virksomhedens reelle

værdi

–

og deraf også kapitaldræ-

net ved et generationsskifte. Det

anføres, at i de tilfælde, hvor det

sker, vil en virksomhed alene

kunne tilbagevise værdien ved at

sælge virksomheden til en lavere

(i.e. den reelle) pris.

Det anføres videre, at det nuvæ-

rende beskatningsniveau selv med

fornuftige værdiansættelser forår-

sager et betydeligt kapitaldræn i fa-

milieejede virksomheder ved et ge-

nerationsskifte, samt at det påvir-

ker driften, væksten og fastholdel-

sen af arbejdspladser. Det er der-

for ifølge ViG nødvendigt, at virk-

somhederne kan forberede sig

Som det fremgår af lovbemærknin-

gerne til L 183, hvorved bo- og ga-

veafgiften for overdragelse af er-

hvervsvirksomhed blev nedsat, på-

hviler det skattemyndighederne at

godtgøre, hvis værdiansættelsen ef-

ter aktie- og goodwillcirkulærerne

ikke giver et retvisende billede af

virksomhedens handelsværdi, og

værdiansættelsen derfor skal fore-

tages efter de mere komplicerede

metoder i Skattestyrelsens værdi-

ansættelsescirkulære.

Skattestyrelsen skal konkret under-

bygge den værdi, som efter styrel-

sens opfattelse bedre udtrykker en

retvisende ansættelse af handels-

værdien.

Denne praksis ændres der ikke ved

med dette lovforslag.

Side 45 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

længe og grundigt på generations-

skiftet.

Det anføres, at det foreliggende

forslag tredobler kapitaldrænet og

derfor også nødvendigheden for

virksomhederne af at kunne plan-

lægge generationsskiftet. Derfor er

ViG enige med Dansk Metal, 3F

og DI i, at forslaget på det nuvæ-

rende regelgrundlag kan få alvor-

lige konsekvenser for tusindvis af

familieejede virksomheder i lokal-

samfund over hele landet.

ViG er dybt bekymrede over, at

regeringen helt og aldeles ignorerer

de bekymringer på trods af, at der

er givet en offentlig forsikring om

at ville lytte. Det henvises til, at det

foreliggende forslag er den anden

forøgelse af kapitaldrænet i fami-

lieejede virksomheder, der foreta-

ger et generationsskifte, på få år.

Det anføres, at udover at fjerne

virksomhedernes retssikkerhed og

forudberegnelighed, så hævede

stramningen i 2015 det gennem-

snitlige kapitaldræn i danske fami-

lieejede virksomheder med 50 pct.

Videre anføres det, at det forelig-

gende forslag afskaffer den kom-

pensation for SR-regeringens

stramning, som VLAK-regeringen

og Dansk Folkeparti vedtog i 2017

med det formål at ”sikre markant

bedre vækst- og investeringsfor-

hold for de ca. 23.000 familieejede

virksomheder, der står over for et

generationsskifte i de kommende

år” og ”bidrage til at sikre de ca.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Byggeri,

Dansk Erhverv og Dansk Skov-

forening.

Side 46 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

300.000 arbejdspladser i familie-

ejede virksomheder, der bliver be-

rørt.”

Det nuværende forslag kan ifølge

ViG kun forventes af få de stik

modsatte effekter: Familieejede

virksomheder får markant dårli-

gere forhold for vækst og investe-

ringer.

Der henvises til, at flere medier

har rapporteret, at regeringens po-

litik har skabt panik i familieejede

virksomheder, der i rekordtal for-

søger at redde arbejdspladser, in-

den det foreliggende forslag træder

i kraft. Det anføres, at forslaget

dog stadig vil ramme de mange tu-

sinde virksomheder, som ikke når

at gennemføre et generationsskifte

i tide

–

eller som bliver tvunget til

at gøre det efter ikrafttrædelsen.

Forslaget efterlader ifølge ViG

danske familievirksomheder med

konsekvenserne af SR-regeringens

stramning i 2015 uden VLAK og

Dansk Folkepartis kompensation i

2017, hvilket i praksis betyder, at

kapitaldrænet i den enkelte virk-

somhed bliver tre gange højere,

end virksomheden har planlagt ef-

ter, hvis generationsskiftet skulle

være foretaget i 2020.

Af ovenstående årsager er det

ifølge ViG umuligt for den enkelte

familievirksomhed at forudberegne

værdien af unoterede aktier, men

for børsnoterede virksomheder er

denne værdi fastsat af aktiemarke-

det, og det er derfor ifølge ViG

muligt at bruge C25-selskaber som

Side 47 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

et illustrativt eksempel på, hvad

det foreliggende forslag betyder

for den enkelte virksomhed.

Der henvises til, at Novo Nordisk

den 25. november 2019 er ca. 700

mia. kr. værd på aktiemarkedet.

Det anføres, at det foreliggende

forslag betyder, at det ville koste

en ejerfamilie 105 mia. kr. i skat at

beholde ejerskabet af virksomhe-

den, og derved videreføre udvik-

lingen og arbejdspladserne som

hidtil.

Endvidere anføres det, at ejeren af

en familievirksomhed som regel

ikke har andre indtægtskilder end

virksomheden, samt at det derfor

også er i virksomheden, at pen-

gene til generationsskifteskatten

skal findes og trækkes ud.

Der henvises til, at når ejeren træk-

ker penge ud af virksomheden, be-

skattes det med 42 pct. i udbytte-

skat, samt at ejeren, for at have

105 mia. kr. tilbage at betale gene-

rationsskifteskatten for, i alt skal

trække ca. 181 mia. kr. i udbytte.

Det bemærkes, at muligheden for

at betale det beløb skal ses i for-

hold til Novo Nordisks nuværende

aktiver. Det anføres, at virksomhe-

den har en egenkapital (den ind-

skudte og opsparede) på ”blot” ca.

52 mia. kr., samt at langt de fleste

familievirksomheder er små og

mellemstore virksomheder, og be-

løbene derfor i det typiske kon-

krete tilfælde vil være langt mindre,

men at forholdene vil være de

Side 48 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

samme: Skatteregningen fra et ge-

nerationsskifte kan kræve over tre

gange mere kapital, end virksom-

heden har.

Videre anføres det, at kapitaldræ-

net på det nuværende regelgrund-

lag vil variere enormt og uforudsi-

geligt fra virksomhed til virksom-

hed.

Der henvises desuden til et andet

eksempel gennemregnet af TEK-

NIQ Arbejdsgiverne med de mest

anvendte metoder og virksomhe-

dens faktiske regnskabstal, der vi-

ser, at kapitaldræn på ”blot” 82

pct. af egenkapitalen for en almin-

delig metalvirksomhed med ca. 50

ansatte svarer til 11 gange det be-

løb, som den virksomhed gennem-

snitligt investerer i materielle an-

lægsaktiver hvert år.

Regneeksemplerne bekræfter

ifølge ViG det billede, som en lang

række beretninger fra konkrete

virksomheder i de seneste måne-

der har vist. Kapitaldrænet bliver

så højt, at det i praksis vil være

umuligt eller uholdbart for mange

virksomheder at videreføre fami-

lieejerskabet.

Forslaget vil ifølge ViG tvinge

virksomheder og arbejdspladser til

at lukke eller blive solgt. I bedste

fald vil forslaget bremse den nød-

vendige og samfundsgavnlige in-

novation, der er i tusindvis af fa-

milievirksomheder i lokalsamfund

landet over.

Side 49 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ViG anfører, at familieejede virk-

somheder er rygraden i dansk er-

hvervsliv, og at forslaget risikerer

at sætte dem op til et årti bagud i

forhold til konkurrenter i eksem-

pelvis Norge og Sverige, der begge

har afskaffet generationsskifteskat-

ten helt.

Der henvises til, at flere andre

lande helt har afskaffet afgiften,

imens andre igen har ordninger,

der som i Danmark betyder, at ka-

pitaldrænet i familieejede virksom-

heder ved et generationsskifte re-

duceres. Det gælder blandt andet

Tyskland og England.

ViG mener, at Danmark ligesom

Norge og Sverige bør understøtte

det samfundsgavnlige familieejer-

skab og fjerne generationsskifte-

skatten. Det anføres, at det eksem-

pelvis har vist sig at skabe gode re-

sultater i Sverige, hvor flere virk-

somheder begynder forberedel-

serne i god tid og ender med at

kunne gennemføre generations-

skiftet.

Der henvises desuden til, at et stu-

die fra Grækenland på samme

måde viser, at en lempelse af reg-

lerne betød, at familieejede virk-

somheder ikke længere oplever en

nedgang i investeringer omkring et

generationsskifte, samt at forsk-

ning fra andre lande viser, at let-

tere adgang til generationsskiftet

øger ejerledede virksomheders in-

vesteringer, imens strammere lov-

givning omvendt sænker virksom-

hedernes investeringer og vækst.

Side 50 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det bemærkes, at regeringen imid-

lertid har gjort klart, at den om-

vendt vil tredoble generationsskif-

teskatten, uanset hvad konsekven-

serne må vise sig at være for tu-

sindvis af virksomheder og ar-

bejdspladser.

På den baggrund mener ViG, at

det er nødvendigt, at: 1) Genskabe

retssikkerheden ved værdiansættel-

sen. 2) Afbøde de værste konse-

kvenser af kapitaldrænet. Begge

dele kan ifølge ViG gennemføres

med enkle og kendte redskaber fra

gældende ret og almindelig praksis.

Den skattemæssige værdiansæt-

telse skal ifølge ViG basere sig på

et datagrundlag, når der ikke er tale

om et salg mellem to uafhængige

parter, der kan basere sig på faktu-

elle, historiske data eller rumme

antagelser og skøn om fremtiden.

Det er ifølge ViG en grundlæg-

gende præmis for almindelig rets-

sikkerhed, at datagrundlaget base-

rer sig på virksomhedens fakta og

ikke på Skattestyrelsens antagelser

om fremtiden, der anses at kunne

føre til vidtløftige beregninger, og

som det altid vil være umuligt for

den enkelte virksomhed at tilbage-

vise. ViG anfører, at der ingen

grund er til at antage, at dette prin-

cip i sig selv over tid vil føre til en-

ten lavere eller højere værdiansæt-

telser for en given population af

virksomheder. Det anføres endvi-

dere, at det derfor ikke har prove-

numæssige effekter

–

medmindre

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Byggeri

og Dansk Erhverv om værdiansæt-

telse.

Side 51 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

det er opfattelsen, at Skattestyrel-

sen med sikkerhed omvendt vil

bruge en metodefrihed til systema-

tisk at hæve værdiansættelserne.

Der henvises til, at med det nugæl-

dende lovgrundlag skal den skatte-

mæssige værdiansættelse som ud-

gangspunkt afspejle den konkrete

virksomheds handelsværdi og

denne værdi skal afspejle, hvilken

købesum en gennemsnitlig ny ejer

af virksomheden kan forvente at få

forrentet og afdraget indenfor en

rimelig årrække. Det anføres, at li-

gesom en bolig ikke skal vurderes

ud fra en antagelse om, at en særlig

køber vil betale en flere gange hø-

jere pris på grund af affektions-

værdi, så skal en virksomhed ikke

værdiansættes ud fra en antagelse

om, at der findes en særlig køber,

der på grund af unikke forhold vil

betale mere end den gennemsnit-

lige markedspris for en virksom-

hed.

Et regelsæt om den skattemæssige

værdiansættelse bør derfor ifølge

ViG basere sig på den konkrete

virksomheds faktiske historiske

indtjening fremskrevet i en valgt

årrække og i lyset af det aktuelle

renteniveau.

Endelig bør reglerne ifølge ViG

være baseret på enkelthed og for-

sigtighed, og værdiansættelsen bør

kunne ske på grundlag af umiddel-

bart tilgængelige oplysninger og

uden store omkostninger til data-

grundlag og rådgivere.

Side 52 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det understreges, at ligesom tilfæl-

det var med formueskattekursreg-

lerne, der var baseret på det nugæl-

dende lovgrundlag, er der intet til

hinder for, at der administrativt

kan fastsættes skematiske regler

for værdiansættelse. Det anføres

desuden, at derudover kan det gæl-

dende lovgrundlags sigte efter den

konkrete handelsværdi ændres ved

ny lov.

Det anføres, at de af Ligningsrådet

godkendte cirkulærer 2000-09 (ak-

tiecirkulæret) og 2000-10 (good-

willcirkulæret) i vidt omfang opfyl-

der de relevante hensyn, samt at

cirkulærerne er baseret på to grun-

dige arbejdsgrupperapporter med

bred repræsentation og sagkund-

skab. Det bemærkes, at cirkulæ-

rerne indeholder vejledende regler

for værdiansættelse baseret på

virksomhedens historiske regn-

skabstal og udvikling, samt at de i

hovedtræk indebærer, at en virk-

somhed, der ikke har en faktisk

kendt handelsværdi, kan værdian-

sættes til dens regnskabsmæssige

værdi ifølge seneste årsrapport til-

lagt en goodwill-værdi, der afspej-

ler virksomhedens indtjenings-

evne.

Videre henvises til, at cirkulærerne

indeholder visse skønselementer,

men giver dog en rimelig grad af

forudberegnelighed, da værdian-

sættelsen sker på et kendt og fast

talgrundlag og efter enkle princip-

per. Hvis cirkulærerne justeres, så

der består ret til at anvende disse

beregningsregler, når virksomhe-

dens faktiske handelsværdi ikke er

Side 53 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kendt, vil der ifølge ViG etableres

formel og dermed reel retssikker-

hed.

Det bemærkes, at et nyt regelsæt

skal indeholde et rimeligt værn

imod omgåelse, da det i modsat

fald vil underminere sig selv. Det

er imidlertid ifølge ViG en illusion

at antage, at målet kan nås ved blot

at forfine kvaliteten af de antagel-

ser (læs: gætterier), der gøres på

tidspunktet for værdiansættelse, da

antagelserne aldrig vil blive opfyldt

af den efterfølgende virkelighed.

Derudover anføres det, at bestræ-

belserne på at ”ramme” de få vil

blive til et retssikkerhedsproblem

for de mange.

I stedet kan værnet imod omgåelse

ifølge ViG sikres ved at give Skat-

testyrelsen en særlig adgang til at

efterprøve en cirkulæreberegning,

hvis der indenfor fx to år sker salg

af virksomheden til tredjemand.

Det anføres, at i så fald vil han-

delsværdien være kendt, og Skatte-

styrelsen kan da på sagligt grundlag

efterprøve, om de forhold, der har

betinget værdien ved det faktiske

salg, også var til stede ved genera-

tionsskiftet og derfor kan be-

grunde en væsentligt anderledes

værdi end ifølge cirkulærebereg-

ningen.

En sådan værnsregel vil ifølge ViG

sikre, at ejerfamilierne og Skatte-

styrelsen i de langt overvejende til-

fælde, hvor ejerskabet bliver i fa-

milien, ikke skal bruge unødven-

dige ressourcer på teoretiske anta-

gelser og regnestykker, men at

Side 54 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Skatteforvaltningen kan efterprøve

generationsskifter, der blot er for-

beredelse til eksternt salg.

ViG bemærker, at Skattestyrelsen

flere gange har redegjort for, at

langt de fleste værdiansættelser i

forvejen sker efter disse cirkulærer,

og ViG mener derfor ikke, at der

med det foreslåede værn bør være

noget til hinder for at sikre virk-

somhedernes forudberegnelighed

og retssikkerhed ved at give rets-

krav på anvendelse af de regler. De

skitserede hensyn kan ifølge ViG

formelt sikres ved, at værdiansæt-

telsescirkulærets pkt. 17, der blev

ophævet i 2015, genindføres fx i

følgende justerede affattelse:

”Værdiansættelsen for unoterede

aktier skal ske efter aktiernes han-

delsværdi. Ofte vil der ikke kunne

fremskaffes oplysninger om han-

delsværdien ud fra stedfundne om-

sætninger, eller omsætningerne har

fundet sted under forhold, som

bevirker, at den anvendte overdra-

gelseskurs er uegnet som udtryk

for handelsværdien. I så fald vil en

kurs udregnet efter de af Lignings-

rådet fastsatte retningslinjer for

værdiansættelse af aktier, TSS-Cir-

kulære 2000-09, kunne anvendes

ved værdiansættelsen. Beregningen

sker med anvendelse af de forhold,

der var kendt på afgiftstidspunktet.

Hvis der indenfor to år efter af-

giftstidspunktet konstateres en fak-

tisk handelsværdi, og det må læg-

ges til grund, at handelsværdien på

afgiftstidspunktet afveg væsentligt

fra den da beregnede værdi, kan

Side 55 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Skatteforvaltningen ændre den be-

regnede værdi.”

ViG anfører, at de familieejede

virksomheder efter det forelig-

gende forslag

–

som anført oven-

for

–

vil blive ramt af større kapi-

taldræn end før 2015. Der henvi-

ses til, at den situation kun har ek-

sisteret i perioden efter stramnin-

gen i 2015 og kompensationen i

2017. Det var et uholdbart regel-

grundlag, der fik generationsskiftet

i dansk erhvervsliv til at gå i stå,

selvom Danmark i disse år har hi-

storisk mange ejere, der står over

for at skulle på pension.

Der henvises endvidere til, at kom-

pensationens intention derfor var

at lette adgangen til generations-

skifte for familieejede virksomhe-

der. Den intention blev i hørings-

svar eksplicit bakket op af Danske

Rederier, DI, Dansk Byggeri,

Dansk Skovforening, Danske Ud-

lejere, EjendomDanmark, Finans-

Danmark, FSR

–

danske revisorer,

SEGES og Landbrug & Fødeva-

rer. Endvidere bemærkes, at ingen

høringssvar til lovforslaget kritise-

rede intentionen om at lette gene-

rationsskifter i familieejede virk-

somheder.

Det anføres, at det foreliggende

forslag vil have den stik modsatte

effekt: Det vil blive markant svæ-

rere at gennemføre et generations-

skifte og fastholde familieejerska-

bet i den enkelte virksomhed.

Forslagets styrkede adgang til an-

vendelse af henstandsordningen

Side 56 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ændrer ifølge ViG i praksis ikke på

denne konsekvens. Det anføres, at

det ingen betydning har for virk-

somhedens langsigtede udvikling

og økonomiske situation, om der

kan optages et lån i banken eller et

lån af staten, samt at et kapitaldræn

på fx 10 mio. kr. ikke bliver én

krone mindre af, at det fordeles

hen over flere år.

Enhver forhøjelse af generations-

skifteskatten vil ifølge ViG betyde,

at de ramte virksomheder har

færre midler til at investere i fx

produktionsmaskiner og medarbej-

derudvikling, som skaber vækst og

arbejdspladser. Kort sagt bliver det

ifølge ViG med forslaget tre gange

sværere for virksomhederne at

skabe vækst og arbejdspladser

–og

forslaget til justeringen af hen-

standsordningen gør det ikke let-

tere.

Det er ifølge ViG uforståeligt, hvis

de konsekvenser også er regerin-

gens reelle intention. Derfor bør

der ifølge ViG indføres ændringer

i forslaget, som sætter et fornuftigt

loft over kapitaldrænet i den en-

kelte virksomhed. Der peges på, at

dette kan gøres på flere måder.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvar fra Dansk Byggeri,

Dansk Erhverv og Dansk Skov-

forening, hvor det fremgår, at for-

slaget ikke skønnes at føre til redu-

ceret vækst eller beskæftigelse og

samtidig vil trække i retning af at

mindske indkomstforskellene.

1) Der peges på, at der i dag kun er

mulighed for fradrag i generations-

skifteskatten for omkring halvde-

len af den udskudte avanceskat.

Det anføres, at det betyder, at ge-

nerationsskifteskatten i dag også

rammer den del af virksomheden,

der er udskudt avanceskat, selvom

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra DI.

Side 57 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

generationsskiftet gennemføres

med skattemæssig succession.

Dette bør ifølge ViG rettes op, så

der i stedet indføres fuld passiv-

post ved generationsskifte med

skattemæssig succession.

2) Endvidere anføres, at der i for-

bindelse med de nye boligvurde-

ringer indføres et såkaldt forsigtig-

hedsprincip. Der henvises til, at

det med Skatteministeriets egne

ord skal det sikre, at den usikker-

hed, der altid vil være ved en vur-

dering, kommer boligejeren til

gode. Det betyder helt konkret, at

det beløb, boligejeren skal betale

skat af, generelt sættes 20 procent

lavere end den offentlige vurde-

ring.

Der henvises til, at selv med et

retskrav på en skematisk vurdering

vil der også altid være sådan en

usikkerhed ved vurderingen af en

virksomhed. Der er derfor ifølge

ViG ingen begrundelse for, at

usikkerhedsprincippet bør gælde

for skatteyders boligvurdering

uden at gælde for værdiansættelse

af skatteyders erhvervs-aktiver.

Derfor bør det skattepligtige beløb

ifølge ViG også her generelt sættes

20 procent lavere end værdiansæt-

telsen.

3) Værdiansættelsen af en virksom-

heds goodwill skal afspejle de vil-

kår, som den gennemsnitlige fami-

lieejede virksomhed er præget af.

Derfor skal goodwill ifølge ViG

sættes til en levetid på 3-5 år (sva-

rende til en beskatning af ca. to års

Side 58 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

overskud). 3-5 års levetid er rime-

ligt i en tid, hvor de fleste erhverv

oplever store omvæltninger og dis-

ruption.

4) Familievirksomheden er ifølge

ViG oftest ejerens eneste indtægts-

kilde. Det anføres, at det skaber en

ekstra stor belastning af økono-

mien i den enkelte virksomhed, at

det rent teknisk er ejeren, der sva-

rer skatten, når det i praksis er

virksomheden, der skal finansiere

beskatningen. Der henvises til, at

det gælder uanset, om hele beløbet

trækkes ud på én gang, betales

med henstand eller om ejeren for-

inden generationsskiftet sparer op.

Der peges på, at i alle tilfælde beta-

les der 42 pct. i udbytteskat, inden

det resterende beløb kan betales i

generationsskifteskat. Derfor skal

der eksempelvis trækkes 17 mio.

kr. ud af en virksomhed for, at der

efter udbytteskat er 10 mio. kr. til

at betale generationsskifteskatten.

Det anføres, at dette ekstra kapital-

dræn kan rettes op ved at afgiften

rent teknisk kan afholdes af virk-

somheden.

Ekspertudvalg

ViG anfører, at det er umuligt at

forudsige det præcise omfang af de

ødelæggelser, som forslaget vil for-

årsage. Det anføres, at der er

mange åbne spørgsmål omkring

generationsskifter, der som mini-

mum bør undersøges, inden man

gennemfører så dramatisk en

stramning, som dette forslag læg-

ger op til.

Side 59 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

1) Det bør ifølge ViG undersøges,

hvilke regler der gælder i andre,

lignende lande. Der henvises til, at

en række OECD-lande helt har af-

skaffet beskatningen, og at andre,

ligesom Danmark, har indført ord-

ninger, der begrænser de ødelæg-

gende kapitaldræn i familieejede

virksomheder. Regeringen bør

ifølge ViG undersøge, hvilke

lande, der har den slags ordninger,

hvordan de er indrettet, og hvilken

betydning de har haft for væksten

og investeringerne i landets fami-

lieejede virksomheder.

2) Samtidig bør det ifølge ViG un-

dersøges, om andre lande, der sta-

dig beskatter generationsskifter,

har mere velfungerende eller mere

lempelige værdiansættelsesregler,

end de regler, som har skabt pro-

blemer i Danmark siden 2015.

3) Der henvises til, at familievirk-

somheder oftest er små og mel-

lemstore virksomheder, der i hø-

jere grad end andre ejerformer lig-

ger uden for de større byer, hvilket

har stor betydning for, om der er

et reelt marked for virksomheden.

Det anføres, at det eksempelvis for

en lokal håndværksmester eller

maskinfabrik ikke altid vil være

muligt at finde en køber. Det anfø-

res, at i første halvdel af 2019 var

129 opkøb af danske virksomhe-

der

–

heraf blev ca. halvdelen solgt

til udlandet. Det bemærkes, at det

er en stor stigning ift. 2018, men at

det langt fra svarer til det antal af

familievirksomheder, hvor den nu-

værende ejer snart skal på pension.

Regeringen er for så vidt enig i, at

det kan overvejes, om der er be-

hov for at se nærmere på proble-

matikkerne i relation til generati-

onsskiftebeskatning. Regeringen er

således ikke afvisende over for tan-

ken om, at der skal ses nærmere

på, om der bør nedsættes et ek-

spertudvalg, der kan se på reglerne

for værdiansættelse.

Side 60 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Videre anføres det, at mange virk-

somheder derfor intet alternativ

har til familieejerskabet. Hvis de

ikke kan finansiere tredoblingen af

generationsskifteskatten, vil forsla-

get ifølge ViG her tvangslukke ar-

bejdspladserne i de virksomheder.

Omfanget af dette problem bør

ifølge ViG undersøges.

4) Det anføres, at generationsskif-

teskatten også beskatter værdien af

den forventede fremtidige indtje-

ning, samt at virksomhederne skal

betale skat af penge, de ikke har

tjent endnu. Det bemærkes, at det

betyder, at særligt virksomheder i

vækst i høj grad rammes af endnu

højere kapitaldræn på trods af, at

de ikke har mere kapital til rådig-

hed. Ifølge ViG kan forventningen

om vækst altså det paradoksalt be-

tyde, at væksten aldrig realiseres,

fordi forventningen alene hæver

generationsskifteskatten op til det

uoverstigelige. Det bør ifølge ViG

undersøges, i hvor høj grad gene-

rationsskifteskatten på den måde

systematisk forhindrer de idéer,

som skal understøtte Danmarks

vækst og beskæftigelse i fremtiden.

5) ViG anfører, at familieejede

virksomheder skaber 850.000 ar-

bejdspladser i Danmark, at familie-

ejerskabets værdier styrker medar-

bejdernes jobtilfredshed og fast-

holdelsen af medarbejderne, og at

forskning viser, at familievirksom-

heder investerer mere i sine ansatte

end andre. Særligt uden for de

større byer løfter de danske fami-

lievirksomheder ifølge ViG et

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Skovfor-

ening.

Side 61 af 62

L 76 - 2019-20 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

enormt ansvar for, at der er jobs

og aktivitet. Det anføres, at det

groft sagt kan have stor betydning

for 6 ud af 10 privatansatte i Dan-

mark, om deres arbejdsplads er lo-

kalt og familieejet, eller ejet af en

international kapitalfond i Shan-

ghai. Derfor bør det ifølge ViG

undersøges, hvad det betyder for

de berørte arbejdspladser, hvis tre-

doblingen af generationsskifteskat-

ten betyder, at arbejdspladser sæl-

ges ud fra familieejerskabet. Det

anføres, at hvis først den enkelte

virksomhed lukker, så vil virksom-

hedernes kultur, knowhow og

samarbejdsrelationer ikke være

mulige at genskabe. Derfor er ViG

enige med blandt andre DI i, at

der bør nedsættes et ekspertud-

valg, der skal undersøge disse kon-

sekvenser, inden effekterne af det

foreliggende forslag træder i kraft

og forårsager potentielt uoverskue-

lige ødelæggelser i dansk erhvervs-

liv.

Østre Landsret

Landsretten ønsker ikke at udtale

sig.

Side 62 af 62