Skatteudvalget 2019-20
L 76 Bilag 3
Offentligt
2111748_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
Amalievej 20
1875 Frederiksberg C
Danmark
Telefon 3324 4266
[email protected]
www.skovforeningen.dk
25. november 2019
Vedr.: Høring af ændring af boafgiftsloven, Lovforslag L 76 (Jr.nr.: 2019
–
7976)
Med e-mail af 20 november har Skatteministeriet fremsendt ovennævnte lovforslag i høring med
en høringsfrist den 25. november 2019.
Dansk Skovforening finder høringsfristen urimelig kort.
Skatteministeriet anfører indledningsvist, at den tidligere Regerings nedsættelse af bo- og gaveaf-
gifterne for familieejede virksomheder har givet en meget stor skattelettelse til de mest velha-
vende mennesker. Dette er ikke korrekt. Lempelsen har været medvirkende til, at alle familieejede
virksomheder uanset størrelse har fået bedre muligheder for at bidrage med investeringer i virk-
somhederne samt til at skabe arbejdspladser i disse. Undtaget dog virksomheder, der karakterise-
res som pengetanksvirksomheder.
Regeringen anfører samtidig, at der skal
”være gode og stabile vilkår for at drive virkso hed i Da -
mark, herunder de familieejede virksomheder, der bidrager med investeringer og arbejdspladser i
hele Da ark.”
Mener Skatteministeriet, at bidraget til investeringer og arbejdspladser vil blive sikret ved
årligt
at
fjerne yderligere 1 mia.kr. fra disse virksomheder?
Dansk Skovforening vil gerne give udtryk for, at ministeriets bestræbelser på at få ensartede regler
for alle virksomheder ikke samtidig fører til ensartede konsekvenser for virksomhederne. Dette
skyldes bl.a. meget store forskelle i den bundne kapital og i virksomhedernes afkastmuligheder.
Således er der i de danske skove bundet 96.000 kr./ha i gennemsnit for alle landets skove med et
overskud på 1.150 kr./ha
før
betaling af renter svarende til en forrentning på 1,2%
før
renter.
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation
 L 76 - 2019-20 - Bilag 3: Henvendelse af 25/11-19 fra Dansk Skovforening om skovbrugets bundne kapital og afkastmuligheder
Det er åbenlyst, at en forøgelse i bo- og gaveafgifterne vil forringe skovbrugets økonomiske situa-
tion og dermed forringe skovenes muligheder for at levere arbejdspladser, optimeret CO
2
-oplag-
ring, øget biodiversitet m.m.m.
Historien har tydeligt vist, at tidligere tiders høje generationsskifteafgifter i første omgang førte til
en øget hugst af værdifuldt træ på ejendommene og efterfølgende førte det ofte til et nødvendigt
delsalg fra skovejendommene for at ejerne kunne betale afgifterne. De nye ejere, der ikke har den
samme viden om og veneration for de særlige naturværdier, som er opbygget gennem generatio-
ner, risikerer at gennemføre en skovdrift, som medfører, at særlige naturværdier kan gå tabt.
Den nu foreslåede forhøjelse af bo- og gaveafgifterne skal ses i sammenhæng med den nye ejen-
domsvurderingslov, hvor der ikke længere skal fastsættes en ejendomsværdi. Kun i forbindelse
med generationsskifter skal der fastsættes en ejendomsværdi, der skal ligge til grund for bo- og
gaveafgiftsberegningerne.
Dansk Skovforening har gennem mere end 1 år forsøgt at komme i dialog med Skatteministeriet
om værdiansættelsescirkulærets princippet og indhold, men Skatteministeriet har ikke kunnet/vil-
let imødekomme Dansk Skovforenings ønske om dialog herom.
Vi ser derfor med stor bekymring på de samlede konsekvenser af ændringerne i vurderingsloven
sammenholdt med Regeringens forslag om en betydelig forøgelse i generationsskiftebeskatningen.
En øget generationsskifteafgift vil have effekter, der er i direkte modstrid med de intentioner som
Regeringen i øvrigt har på miljø-, klima-, biodiversitets- og friluftsområdet.
Med hensyn til henstanden med betaling af bo- og gaveafgifter anfører Skatteministeriet, at en
gradvis afdragsordning over 30 år begrænser likviditetsbelastningen i forbindelse med generati-
onsskifter, som
ikke
forventes at have
” æv eværdige ko sekve ser for erhvervslivet”
Dette er ikke korrekt. En forrentet afdragsordning over 30 år vil generation for generation årligt
forringe virksomhedernes mulighed for konsolidering og investering i arbejdspladsen og dermed
for at skabe yderligere arbejdspladser. Dette er særligt udtalt i skovbrugsvirksomheder der har et
meget lavt afkast i forhold til de meget store bundne værdier.
Efter forslaget sker forrentningen med udgangspunkt i, at der ikke stilles sikkerhed. Dette fører til
et højere forrentningsniveau og vil
–
for de virksomheder, der fortsat
kan
stille sikkerhed - med-
føre en højere rente end den, der kan opnås gennem de normale kreditinstitutioner. Disse virk-
somheder vil således formentlig i stedet for henstand optage almindelige kreditforeningslån til be-
taling af bo- og gaveafgiften.
Såfremt ejeren bor i udlandet i et land, der ikke er omfattet af reglerne om inddrivelse af skattere-
stancer på Danmarks vegne, skal der stilles sikkerhed, men renten der skal betales sker efter for-
slaget fortsat på grundlag af en henstand
uden
sikkerhed. Dette fører til en forhøjet rente i forhold
til den risiko staten løber. Dette er ikke hverken logisk eller rimeligt.
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation
2
 L 76 - 2019-20 - Bilag 3: Henvendelse af 25/11-19 fra Dansk Skovforening om skovbrugets bundne kapital og afkastmuligheder
2111748_0003.png
I oversigten over positive konsekvenser/mindreudgifter anføres henstandsordningen som en ef-
fekt, der begrænser likviditetsbelastningen. Det er alene
henstanden,
der har den beskrevne effekt
–
ikke lovforslaget i sin helhed. Således anføres det da også umiddelbart ved siden af under de ne-
gative konsekvenser/merudgifter, at der vil ske en øget likviditetsbelastning ved forlaget.
Med venlig hilsen
Hans M. Hedegaard
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation
3