Skatteudvalget 2019-20
L 76 Bilag 1
Offentligt
2109302_0001.png
Klik og vælg dato
J.nr. 2019 - 7976
Resumé af forslag til lov om ændring af boafgiftsloven
og skatteforvaltningsloven (Ensartet bo- og gaveafgift
ved generationsskifte og indførelse af retskrav på hen-
stand og forlænget henstandsperiode)
Med lovforslaget tilbagerulles lempelsen af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af er-
hvervsvirksomhed, så bo- og gaveafgiften igen kommer til at være den samme for over-
dragelse af en erhvervsvirksomhed som for overdragelse af andre aktiver.
Med forslaget foreslås det således at genindføre en ensartet bo- og gaveafgift, således der
også for overdragelse af aktier og erhvervsvirksomheder fra 2020 betales en bo- og gave-
afgift på 15 pct.
Det foreslås samtidig, at den gældende henstandsordning forbedres ved at indføre rets-
krav på henstand og forlænge henstandsperioden fra 15 til 30 år ved virksomhedsoverdra-
gelser mv. Det vil give sikkerhed for, at bo- og gaveafgiften altid vil kunne betales i løbet
af en periode på op til 30 år, uden at der skal foretages en konkret vurdering af, om betin-
gelserne for henstand er opfyldt.
De foreslåede ændringer af henstandsordningen vil betyde, at likviditeten kun vil blive på-
virket i mindre grad i forbindelse med overdragelsen.
Endelig foreslås det at ændre den rentesats, som henstandsbeløb for bo- og gaveafgift
forrentes med. Rentesatsen foreslås ændret fra den gældende rentesats på 1 pct. p.a. over
Nationalbankens diskonto, dog mindst 3 pct. p.a., til standardrenten i selskabsskattelo-
vens § 11 B, stk. 2. Det er vurderingen, at standardrenten er et bedre udtryk for markeds-
renten.
Tilbagerulningen af afgiftsnedsættelsen skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu
på ca. 1,3 mia. kr. årligt fra og med 2020. Efter tilbageløb og adfærd skønnes et varigt
merprovenu på ca. 1 mia. kr. årligt fra 2020.