Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 75 , L 75 A , L 75 B
Offentligt
2126735_0001.png
18. december 2019
J.nr. 2019 - 6303
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 75 - Forslag til Lov om ændring af emballageafgiftsloven, tobaksafgiftslo-
ven, lov om forskellige forbrugsafgifter, lov om midlertidig nedsættelse af straffen for
overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti
m.v. og opkrævningsloven (Forhøjelse af afgiften på bæreposer, engangsservice og tobak).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 27 af 16. december 2019. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).
Morten Bødskov
/ Kristina Astrup Blomquist
L 75b - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 27: MFU spm. om, hvor mange af de 940 millioner cigaretter, som årligt forventes grænsehandlet, når prisstigningen i 2022 er fuldt udfaset, der vil blive købt i Tyskland, til skatteministeren
2126735_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange af de 940 millioner cigaretter, der årligt forventes
grænsehandlet, når prisstigningen i 2022 er fuldt indfaset, vil blive købt i Tyskland?
Svar
Skatteministeriets skøn for grænsehandlen med cigaretter er opdelt dels på grænsehandel
fra Syd- og Østeuropa samt taxfree og dels på grænsehandel fra Tyskland. Aktuelt skøn-
nes grænsehandlen med cigaretter fra Syd- og Østeuropa samt taxfree at udgøre ca. 250
mio. cigaretter, mens der ikke skønnes at blive grænsehandlet cigaretter i Tyskland i næv-
neværdigt omfang.
Ved den fulde afgiftsforhøjelse svarende til en pris på 60 kr. pr. 20 stk. cigaretter i 2022,
skønnes grænsehandlen fra Syd- og Østeuropa samt taxfree at være steget til ca. 570 mio.
cigaretter, mens grænsehandlen i Tyskland skønnes at udgøre ca. 370 mio. cigaretter.
Der er betydelig usikkerhed forbundet med at skønne over ændringer i grænsehandlen
særligt ved store afgiftsændringer, som der her er tale om, og det er muligt, at der vil op-
stå andre handelsmønstre mv. end de skønnede.
Det bemærkes, at skønnene for ændringer i grænsehandlen er baseret på de nuværende
tobakspriser i udlandet, som potentielt kan ændre sig fremadrettet.
Side 2 af 2