Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 75 Bilag 1, L 75 A Bilag 1, L 75 B Bilag 1
Offentligt
2109354_0001.png
20. november 2019
J.nr. 2019 - 6303
Resumé af forslag til lov om ændring af emballageaf-
giftsloven, tobaksafgiftsloven, lov om forskellige for-
brugsafgifter, lov om midlertidig nedsættelse af straf-
fen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen
vedrørende midler på udenlandske konti m.v., og op-
krævningsloven forskellige andre lov (Forhøjelse af af-
giften på bæreposer, engangsservice og tobak).
Regeringen ønsker at fremme den grønne omstilling ved blandt andet at understøtte, at
der genanvendes mere plastik og forbruges mindre, da alt for meget plastik havner i natu-
ren. Afgifter på plastik kan være et godt middel
blandt flere
til at nå disse mål, fordi
afgifter kan hjælpe til at sikre, at varens pris afspejler skadesomkostningerne for sundhed
og miljø. Med dette lovforslag tages et skridt i retning af at nedbringe mængden af bære-
poser og engangsservice og i sidste ende affald og derved bidrage til den grønne omstil-
ling.
Derudover ønsker regeringen at forbedre folkesundheden. Alt for mange dør af rygning.
Særligt har regeringen et ønske om at styrke indsatsen over for børn og unges rygning. Et
af disse initiativer er at forhøje tobaksafgiften, da erfaring viser, at prisen har en afgørende
betydning for, om særligt børn og unge begynder at ryge. Med dette lovforslag tages et
konkret skridt i retning af at mindske antallet af rygere, herunder særligt at holde børn og
unge fra at begynde med at ryge.
Med lovforslaget foreslås at fordoble emballageafgiften på bæreposer af papir og plast
samt engangsservice. Afgiftsforhøjelserne skal være med til at mindske mængden af affald
og nedbringe plastikforbruget.
Herudover foreslås det, at afgifterne på tobak forhøjes. Afgiftsforhøjelserne er et af flere
elementer i regeringens tobaksudspil for at reducere antallet af rygere. Forslaget indebærer
en forhøjelse af afgifterne af to omgange, første gang 1. april 2020 og anden gang 1. ja-
nuar 2021. Ved lovforslaget forhøjes samtlige tobaksafgifter, dvs. afgiften på cigaretter,
groft- og fintskåret røgtobak, cigarer, cerutter, cigarillos og røgfri tobak som fx snus.
Med afgiftsforhøjelserne stiger prisen på en pakke med 20 stk. cigaretter med samlet set
10 kr. Afgifterne på de øvrige tobaksprodukter forhøjes forholdsmæssigt.
Der er indsat en værnsregel, som skal begrænse virksomhedernes mulighed for lagerop-
bygning af tobak med gammel afgift, fra fremsættelse af lovforslaget frem til den enkelte
afgiftsforhøjelse. Lageropbygning hos virksomhederne forskyder effekten af lovforslaget
L 75 - 2019-20 - Bilag 1: Lovudkast sendt i høring
2109354_0002.png
og provenuvirkningerne i de enkelte år. For at undgå for stor lageropbygning gives reglen
således tilbagevirkende kraft.
Lovforslaget skønnes at indebære et samlet varigt merprovenu på ca. 695 mio. kr. efter
tilbageløb og adfærd.
Det foreslås, at forhøjelserne af emballageafgiften på bæreposer og engangsservice træder
i kraft den 1. januar 2020. Det foreslås endvidere, at den første forhøjelse af afgifterne på
tobak træder i kraft 1. april 2020, da virksomhederne og Skatteforvaltningen skal have tid
til at tilpasse sig, da der bl.a. skal bestilles, produceres og påsættes nye stempelmærker.
Side 2 af 2