Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 73:

Forslag til lov om ændring af lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love. (Fastholdelse af beskatningen af fri telefon og internet m.v.).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 20.11.2019).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fra Socialdemokratiet, hr. Troels Ravn.

Tak for det. Tak for ordet. I Socialdemokratiet sætter vi velfærden først. Vi vil have en værdig ældrepleje, vi vil have et sundhedsvæsen med ordentlig tid til patienterne, vi vil have gode daginstitutioner og skoler til vores børn. Derfor skal pengene også følge med, når vi i de kommende år bliver flere ældre og flere børn. Det har vi råd til, hvis vi ikke bruger pengene på skattelettelser, og lovforslaget, vi behandler her i dag, skal ses som en del af finansieringen af finansloven.

Med finansloven for 2020 vil danskerne mærke, at der er kommet en ny regering, som netop prioriterer velfærd og den grønne omstilling. Og som vi lovede før valget, lader vi pengene følge med, når der heldigvis bliver flere børn og ældre. Med finansloven for 2020 sikrer vi midler til, at der kan ansættes tusind flere sygeplejersker. Vi vil indføre minimumsnormeringer til vores børn, styrke indsatsen for personer, som lever med psykiske lidelser, og modsat den tidligere regering vil vi investere i uddannelse. Og så tager vi de første skridt mod en mere grøn fremtid.

Konkret handler lovforslaget i dag om at fastholde beskatningen på fri telefon. Den tidligere regering afskaffede skatten på fri telefon med virkning fra 2020. Men skattefritagelsen gavner hovedsagelig medarbejdere med højere lønninger, og derfor vil en bibeholdelse af skatten på fri telefon ikke alene hjælpe med at finansiere et løft af velfærden fra næste år. Det vil også være med til at modvirke en øget indkomstforskel i Danmark. Forslaget her har altså en social balance og en god social profil.

Konkret er forslaget skønnet til ikke have nogen nævneværdig virkning på arbejdsudbud eller bnp, men det skønnes, at fastholdelsen vil reducere indkomstforskellene målt ved Ginikoefficienten med ca. 0,02 pct.

Men derudover vil lovforslaget også videreføre det skattemæssige princip om, at aflønning bør beskattes ens. Det gælder, uanset om aflønningen sker kontant eller på anden vis som f.eks. personalegoder. Skattefriheden ville bryde med dette skattefaglige princip. Socialdemokratiet støtter derfor lovforslaget, hvilket også gælder for Radikale Venstre.

Tak for det. Og der er nogle korte bemærkninger. Den første er fra hr. Ole Birk Olesen.

Det her er jo først og fremmest en skat på arbejdende danskere. Det handler om folk, der står op om morgenen, tager af sted tidligt, før solen er stået op, går på arbejde i ca. 8 timer og tager hjem igen. Og i deres fritid står de så også til rådighed for, at nogen kan ringe til dem – kunder, chefen osv. osv. – og derfor har de en telefon på arbejdet. Jo, den telefon kan også bruges til at sende en sms til ens datter om, hvornår hun skal komme hjem ovre fra veninden, og man kan også modtage en sms fra sin far, der gerne lige vil høre, hvornår man kommer hjem til jul. Men det primære ved den telefon er jo, at det er et arbejdsredskab.

Jeg synes virkelig, at Socialdemokratiet går i for små sko, når Socialdemokratiet – fordi den her telefon også kan benyttes til at sende en sms til venner og familie – simpelt hen beskatter den med et kæmpe beløb, når det primære formål med at have den telefon er, at den skal tjene en i arbejdsfunktionen.

Ordføreren.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Lad os lige være enige om, at de gældende skatteregler for fri telefon videreføres uændret. Det vil derfor ikke øge danskernes skattebetaling i forhold til i dag. Hvis f.eks. en mobiltelefon udelukkende benyttes arbejdsmæssigt, vil der ikke ske en beskatning. Det gælder også, selv om der bliver foretaget enkeltstående opkald af privat karakter. Hvis arbejdsmobiltelefonen tages med hjem, fordi det er nødvendigt for arbejdets udførelse, sker der således ikke en beskatning.

Men ved at fastholde den skattelettelse her vil vi få en skæv skattelettelse, der i høj grad går til de bedst lønnede. Lad mig bare sige som et eksempel: I Hørsholm har 40 pct. af lønmodtagerne fri telefon, mens det på Lolland er 8 pct. For lønmodtagere med en årlig indkomst på under 300.000 er det under 5 pct., der har fri telefon, blandt de højest lønnede er det 84 pct., og fri telefon er udbredt blandt lønmodtagergrupper, som er de højest lønnede. Det er oplysninger fra AE, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, jeg har her.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det er da klart, at det er de højestlønnede, som oftest får en fri telefon af arbejdsgiveren; det er jo dem, der har råd til at betale skatten. Folk, der har en lav indkomst, har jo ikke råd til at betale den skat, som vi gerne ville have afskaffet, men som I nu synes skal opkræves, fordi I har brug for at bruge flere penge på folk på kontanthjælp. Og vi skal også bruge flere penge det ene sted og det andet sted og det tredje sted. I er jo fuldstændig ligeglade med folk, der går på arbejde. Der er intet i jeres finanslov, som hjælper folk, der går på arbejde – der er kun ting i jeres finanslov, der tager penge fra folk, der går på arbejde. Det er jo sådan, det er.

Tak. Og den næste for en kort bemærkning – nej, undskyld – den næste er ordføreren.

Jeg har i den grad behov for at svare ordføreren for Liberal Alliance (Fjerde næstformand (Trine Torp): Ja, det tænker jeg).

Der er nogle af de her skattelettelser, som vi simpelt hen ikke har råd til, og det her er et eksempel. Åbent og ærligt bruger vi pengene på velfærd; vi bruger pengene på mennesker. Og vi bruger pengene på dem, der går på arbejde hver eneste dag. Jeg er rigtig glad for, at vi nu målretter pengene mod de områder, der betyder rigtig meget for de fleste, nemlig kernevelfærd. I stedet for topskattelettelser og billigere luksusbiler, som Liberal Alliance ellers talte om de tidligere år, er det nu mennesker. Det er børn i daginstitutioner; det er flere pædagoger; det er flere sygeplejersker; det er en bedre folkeskole, det er indsats mod social dumping; det er det, der betyder noget for de fleste. Det er det, vi nu får finansieret; det er det, der er sagen.

Nu er det tid til den næste korte bemærkning. Og det er hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg er simpelt hen nødt til at adressere det der med, at man siger, at man bruger pengene på de grundlæggende ting. Regeringen har valgt at give 1 mia. kr. til Somalia. Det gør så, at danskere, der går på arbejde, ikke kan beholde ordningen med at få en skatterabat på deres telefoner, som de bruger. Man bruger 140 mio. kr. på et program, der hedder »Naboskabsprogrammet«, hvor man giver penge til Ukraine og Georgien. Er det, hvad man kalder grundlæggende kernevelfærd? Man bruger 140 mio. kr. om året. Lad være med at stå på talerstolen og sige, at man kun bruger penge på grundlæggende velfærd, som kommer folk i Danmark til gavn, for man bruger pengene på alt muligt andet.

Man siger nu, at det her ikke er en skattestigning, for det er godt nok vedtaget, men det er ikke trådt i kraft endnu. Godt – hvis det er præmissen, kan regeringen og støttepartierne heller ikke sige, at man nu indfører minimumsnormeringer, for der går jo også helt frem til år 2025, inden man når op på noget, som kan svare til minimumsnormeringer. Så man skal stoppe med at sige, at man gør det.

Tak. Ordføreren.

Alting klares ikke bare med et enkelt fingerknips, og alting klares heller ikke med en enkelt finanslov som den, der nu er fremlagt for 2020, men vi tager et rigtig, rigtig vigtigt skridt i den rigtige retning. Og i forhold til det lovforslag, som vi drøfter her, videreføres de gældende skatteregler for fri telefon uændret. Det vil derfor ikke øge danskernes skattebetaling i forhold til i dag.

Vi løser ikke alting i vores velfærdssamfund med den her finanslov, men der afsættes betragtelige midler til kernevelfærd. Vi gør det, som vi lovede i valgkampen; vi prioriterer velfærd og den grønne omstilling. Det her handler om mennesker, for hvem kernevelfærd er vigtigt. Det er flere pædagoger i daginstitutionerne; det er ikke minimumsnormeringer i første hug, men det kommer ad åre inden for en overskuelig årrække. Det er folkeskolen; det er flere sygeplejersker; det er indsats i forhold til social dumping; det er alt det, der betyder noget for de fleste.

Spørgeren for en anden bemærkning.

Det her er jo helt principielt. Det er helt principielt, om man kan sige, at man har vedtaget noget, når man har vedtaget det i Folketinget, eller først når det rent faktisk er indført. Man har også sagt, at der kommer flere sygeplejersker, og hvor mange der kommer. Man har også sagt, at der kommer flere penge til folkeskolen. Og det er jo også over flere år. Så skal man begynde at være ærlig, og så kan man først sige, at man har indført det, når det er fuldstændig indført. For man kan ikke kun anlægge den præmis, når man taler om ting, der blev besluttet fra den tidligere regering, men som så bare ikke er blevet implementeret endnu. For beslutningen er jo truffet i Folketingssalen.

Ordføreren.

Vi er ærlige. Vi gør præcis det, vi lovede i valgkampen, med den her finanslov og bl.a. også med det her lovforslag, som vi står og debatterer nu. Det kunne jo være interessant at spørge Nye Borgerlige, hvad det så er, som Nye Borgerlige vil rulle tilbage. Er det, at vi skal kunne følge med den demografiske udvikling ude i kommunerne, hvor vi bliver flere ældre og flere børn? Vi giver kommunerne et løft af deres kernevelfærd. Er det det, som Nye Borgerlige vil rulle tilbage?

Jeg besøgte forleden Varde Kommune. Varde Kommune får næste år, i 2020, mellem 20 og 30 mio. kr. mere til et løft af deres kernevelfærd. Det er de glade for derude – det skal jeg hilse ordføreren og sige.

Hr. Rasmus Jarlov.

De borgerlige partier havde besluttet at afskaffe beskatningen af en arbejdsgiverbetalt telefon – det skattepligtige beløb er på 2.800 kr. om året – og vi besluttede at afskaffe beskatningen af tre årsager. For det første er vi tilhængere af, at der skal være lavere skat i Danmark, og vi vil gerne have lavere skat af det arbejdende folk, som har en arbejdsgiverbetalt telefon. For det andet besluttede vi at afskaffe den skat, fordi 2.800 kr. er mere, end hvad et billigt telefonabonnement koster – man bliver altså beskattet af mere, end man reelt får – og jeg har lige slået det op her på nettet og set, at man f.eks. kan få et abonnement hos Oister for 149 kr. om måneden. Det bliver til noget mindre end 2.800 kr. om året. Så har vi en tredje begrundelse, og den er, at vi simpelt hen synes, at det administrativt er meget besværligt, at man skal sidde og have det punkt på sin selvangivelse. Vi går ind for mere simpel skat.

Så jeg forstår godt, at Socialdemokraterne ikke er tilhængere af, at man skal have lavere skat, men kan Socialdemokraterne ikke anerkende nogen af de andre argumenter, som er, at vi godt vil hjælpe folk, der er i arbejde, at vi godt vil afskaffe bureaukrati, og at 2.800 kr. om året faktisk er mere, end hvad en arbejdsgiverbetalt telefon kan være værd?

Ordføreren.

Regeringen vil også gerne modvirke øget bureakrati, det gør vi på andre dagsordener, men helt konkret handler det her lovforslag om, at de gældende skatteregler for fri telefon videreføres uændret. Hvis vi gennemførte den skattelettelse, som de borgerlige havde planlagt, ville det få en socialt skæv profil, men med det her får vi finansieret vores finanslov, og vi får finansieret et velfærdsløft.

Jeg nævnte før, at blandt lønmodtagere med en årlig indkomst på under 300.000 kr. er det under 5 pct., der har fri telefon; blandt de højestlønnede er det 84 pct., der har fri telefon; og blandt dem i a-kasserne, altså dem, der er medlem af Business, Lederne, Økonomerne, er det 50-60 pct., der har fri telefon. I den anden ende af skalaen finder man medlemmerne af NNF, altså Fødevareforbundet, FOA, BUPL, 3F, og her er der under 5 pct. af medlemmerne, der har fri telefon.

Så vi gør med åbent sind det her for at prioritere velfærd, for at modvirke øget ulighed. Det her er den rigtige retning for de fleste i vores samfund.

Spørgeren.

Finansministeren har, så vidt jeg kan se, sagt, at der vil være 5 pct. af danskerne, der vil opleve at få højere skatter. Kan Socialdemokraterne bekræfte, at der er væsentlig flere end 5 pct., der har en arbejdsgiverbetalt telefon, og at man dermed ikke lever op til de løfter, man har givet til danskerne, om, at det kun vil være et lille mindretal, der vil opleve at få højere skatter, hvis vi har en socialdemokratisk regering – i forhold til at vi ikke har en socialdemokratisk regering?

Ordføreren.

Langt under 5 pct. af danskerne vil opleve at se en højere skat på lønsedlen som følge af aftalen omkring finansloven for 2020. Og som jeg har gentaget flere gange, er det sådan med det her forslag omkring fri telefon, at de gældende skatteregler for fri telefon videreføres uændret. Det vil derfor ikke øge danskernes skattebetaling i forhold til i dag. Og vi gør det her med åbent sind, vi er glade for den prioritering, vi gennemfører, også med det her lovforslag. Vi skaber finansiering til et løft af vores velfærd. Det er til glæde for flere børn, vi får flere børn, og det er til glæde for flere ældre, folk bliver ældre, heldigvis, at vi løfter kommunernes økonomi med penge til kernevelfærd; jeg nævnte eksemplet fra Varde, hvor de får 20-30 mio. kr. mere til kernevelfærd. Det her er den rigtige retning.

Inden vi går videre, vil jeg lige erindre kollegaerne om, at det første spørgsmål må tage 1 minut og svaret må tage 1 minut. Det næste spørgsmål må tage ½ minut og svaret tage ½ minut. Når jeg rejser mig op, er det et signal om, at tiden er gået, for jeg vil nødig bryde ind i jeres engagerede og vigtige indlæg, men af hensyn til hele vores personale, der jo skal være til stede, så længe I taler, vil jeg gerne appellere til, at man prøver at overholde tiden.

Den næste er hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Jeg er jo belastet af at have været skatteordfører siden 2011 og kan huske, at jeg var ordfører på et lovforslag om afskaffelse af multimediebeskatningen, som den gamle socialdemokratiske regering, altså under Helle Thorning-Schmidt, var bannerfører for. Argumentet for afskaffelsen var, at det jo var beskatning af et arbejdsredskab – altså, folk skulle f.eks. ikke beskattes af at have en computer, de tog med hjem. Det var ikke noget med ens beskatning af goder, men det, der var argumentet, var, at det var et arbejdsredskab.

Nu siger man så, at det nu er afgørende, som ordføreren sagde i sin tale, at aflønning af forskellige ting – om de kommer ud i lønkroner eller som en arbejdsgiverbetalt telefon – skal beskattes ens. Det er altså det stik modsatte argument, fordi det nu passer til lejligheden. Kan ordføreren ikke bare bekræfte, at det ikke handler om beskatning af fri telefon? Det handler om, at man gerne vil finansiere en finanslov.

Man har jo fundet på argumenterne, alt efter hvordan de passer. I 2011, hvor man afskaffede noget af det, var det, fordi det var et arbejdsredskab, men nu er en telefon så ikke et arbejdsredskab, hvilket jeg faktisk tror de fleste danskere godt kan se det er.

Ordføreren.

Vi gennemfører det her lovforslag med åbent sind, med åben pande. Vi vil ikke skæve skattelettelser med skæve sociale profiler, og det har der været, som jeg flere gange har dokumenteret.

Omkring det her med, om det er urimeligt at beskatte et arbejdsredskab, vil jeg sige, at hvis f.eks. en mobiltelefon udelukkende benyttes arbejdsmæssigt, vil der ikke ske en beskatning. Det gælder også, selv om der bliver foretaget enkeltstående opkald af privat karakter. Og hvis en arbejdsmobiltelefon tages med hjem, fordi det er nødvendigt for arbejdets udførelse, så sker der altså heller ikke en beskatning.

Spørgeren.

Lad mig så give et eksempel på, hvor tosset det egentlig er blevet. Hvis du får stillet en iPad til rådighed af arbejdsgiveren, hvor du har adgang til at ringe via FaceTime, du kan tjekke din mail, du kan måske tjekke en virksomhedsapp, så er der ingen beskatning på, lige meget om du bruger den privat eller ej. Får du til gengæld en iPhone med hjem, hvor du også kan tilgå din mail, du kan ringe FaceTime, og du kan præcis det samme, der er bare et simkort i, så skal der være en høj beskatning. Kan ordføreren ikke godt se, at det bliver lidt specielt, hvis man som hovedargument har, at det skal beskattes ens, hvis iPad er uden beskatning, men iPhone er med beskatning?

Ordføreren.

Det centrale i det her er, at der ikke ved ikke at gennemføre den skattelettelse, som er ønsket af de borgerlige, er nogen danskere, der får ændret deres skatteforhold, men vi får skabt en finansiering til vores løft af velfærd.

Det kunne være interessant at spørge Dansk Folkeparti, hvad det så er, Dansk Folkeparti vil rulle tilbage. Er det uddannelsesloftet, eller er det, at vi skal have flere penge i kommunerne til de ældre medborgere, som vi får flere af, og hvor presset på kommunerne er helt enormt? Vi løfter kommunernes økonomi, så man også kan have en værdig ældrepleje. Er det det, Dansk Folkeparti vil rulle tilbage?

Fru Anne Honoré Østergaard.

Tak skal du have. Nu taler ordføreren en del om skævvridning i samfundet, og hvordan det her ikke ændrer noget ved skævvridningen, og der er jeg lidt forvirret, fordi der er omkring en halv million lønmodtagere, der i dag får deres mobiltelefon betalt af deres arbejdsgiver. Det her svar fra Finansministeriet, som kom i går, siger, at over 50 pct. af de mennesker f.eks. ikke betaler topskat. Den skat, vi taler om i dag, er en flad skat, og det vil sige, at den ikke bliver påvirket af indkomsten. Man skal altså betale skat af de 2.800 kr. om året, uanset hvad man tjener.

Så vil jeg bare gerne høre, om ordføreren vil medgive, at det er de lavtlønnede, der i praksis bliver hårdest ramt af det forslag, som ordføreren støtter i dag.

Ordføreren.

Nej, altså, netop det her lovforslag modvirker skævvridning, modvirker ulighed i vores samfund. Og lad mig igen sige, at de gældende skatteregler for fri telefon videreføres uændret. Og hvis vi gennemførte den her lettelse, ville det netop have en socialt skæv profil. Hvis ordføreren har hørt min oplistning, er det under 5 pct. af lønmodtagere med en årlig indkomst på under 300.000 kr., der har fri telefon. Blandt de højestlønnede er tallet altså 84 pct.

Spørgeren.

Jeg føler ikke rigtig, at ordføreren hører, hvad jeg siger, når jeg fortæller, at det er over 50 pct. af de danskere, som ikke betaler topskat, som bliver ramt af det her. Er vi enige om, at det er de personer blandt dem, der har fri mobiltelefon, det kommer til at ramme hårdest, altså, som det kommer til at koste mest i kroner og øre?

Ordføreren.

Jamen de gældende skatteregler for fri telefon videreføres uændret med det her forslag – så der er ikke nogen, der bliver ramt. Og igen er det interessant, som jeg argumenterer for, at vi vil finansiere kernevelfærd ude i kommunerne, for der er pres på kommunerne. Vi får flere pædagoger, vi får en bedre folkeskole, vi får flere sygeplejersker. Hvad er det så, partiet Venstre ikke ønsker? Hvad er det, partiet Venstre vil tilbagerulle af de her velfærdsløft? Det kunne jo være interessant at høre.

Det bliver ikke i denne runde. Der er ikke flere, der har ladet sig udfordre af hr. Troels Ravns oplæg, så vi siger tak til hr. Troels Ravn – og velkommen til fru Anne Honoré Østergaard fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for ordet. Jeg beklager, hvis jeg begynder at sukke lidt under den her tale – det ved jeg ikke hvor tilladeligt er. (Den fg. formand (Christian Juhl): Det er ikke forbudt at sukke). Det er jeg glad for at høre, for jeg er godt nok ikke så glad i dag. Nu skal det til at være dyrere at være dansker, og det skal være mere besværligt at drive virksomhed, i hvert fald hvis det står til regeringen.

Med lovforslaget, vi behandler her, tilbageruller regeringen den tidligere regerings beslutning om at fjerne skatten på arbejdsgiverbetalt mobiltelefon. Det betyder, at omkring en halv million mennesker skal beskattes hårdere; en halv million helt almindelige danskere, der hver dag står op og går på arbejde, og som i forvejen bidrager til vores samfund både gennem skat, innovation og inspiration. Det synes vi i Venstre er meget ærgerligt. Men det stopper ikke her.

De virksomheder, som de ansatte arbejder i, skal også straffes. De virksomheder, der i dag sælger produkter og ydelser til gavn for lokalsamfundet og statskassen, skal med forslaget bruge mere tid på administration og kontrol og mindre på innovation og arbejdsmiljø. Det synes vi i Venstre også er meget ærgerligt.

Så, altså, på den ene side bliver den helt almindelige arbejdende borger ramt af endnu en skat, og på den anden side bliver den lille jobskabende virksomhed ramt af bureaukratiske regler fra staten. Det vil vi i Venstre ikke støtte. Og egentlig kan det undre, at Socialdemokratiet vil indføre skatter for helt almindelige danskere. Det er nemlig kun 2 måneder siden, at skatteministeren bekræftede, at – og jeg citerer – regeringen vil sikre, at de almindelige lønmodtagere ikke skal opleve højere skatter på deres lønseddel på den socialdemokratiske vagt. Det løfte varede jo så kun under 2 måneder.

For det er jo sådan, at skat på mobiltelefoner netop fremgår af lønsedlen, og det er jo sådan, at det er helt almindelige arbejdende borgere, der får deres mobiltelefon betalt af deres arbejdsgiver. Det er helt almindelige mennesker, der hver dag går på arbejde og af deres arbejdsgiver får mulighed for at besvare et opkald eller en mail, når de er kommet hjem. Det er simpelt hen ikke bare en skat til den almindelige borger og bureaukratisk bøvl for virksomhederne – det er en skat på mobilitet og fleksibilitet.

Vi lever i en tid, hvor nye teknologier former et fleksibelt arbejdsmarked. De færreste vil nok mene, at en mobiltelefon ligefrem er et ekstra gode. Den er nærmere blevet en nødvendighed, der skaber vigtige muligheder og frihed for det fleksible arbejdsmarked og det moderne menneske. Det giver den ansatte frihed til at være opdateret på farten. Det giver den enlige mor frihed til at hente børnene tidligere og besvare de sidste mails, når børnene er puttet om aftenen. Det giver forældrene frihed til at arbejde hjemme, når børnene har feber. Den frihed vil regeringen beskatte.

For at være helt klar i spyttet kan vi i Venstre bestemt ikke støtte lovforslaget. I Venstre vil vi ikke smide ekstra skatter på de almindelige arbejdende borgeres lønseddel. Vi vil ikke pålægge vores små virksomheder mere bureaukratisk bøvl, og vi vil ikke beskatte mobilitet og fleksibilitet. Så Venstre kan ikke støtte forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, den første er fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak for talen – dundertalen mod skatter. Men jeg undrer mig lidt over det. Det var i 2017, man besluttede det her, og det blev vedtaget i 2018. Hvorfor valgte man ikke at indføre det fra 2019? Nu er der så kommet et folketingsvalg, og bum, så lader man være med at indføre det. Hvorfor indførte man det ikke i 2019?

Ordføreren.

Det er jo det, der nogle gange er så trist, når et forlig ikke er bredt, for så er det jo lige netop, at der kan ske sådan noget her. Det er jo også derfor, vores tidligere formand en gang imellem talte om, at samarbejde hen over midten egentlig kunne være rigtig fint for sådan et parti som os, for så kunne der nemlig blive fremadrettede løsninger. Det så vi jo også helst at der blev.

Spørgeren.

Det var ikke det, jeg spurgte om. Jeg spurgte om, hvorfor man ikke, når man nu besluttede det i 2017 og man vedtog det i 2018, havde en frist, der hed, at man ville implementere det fra 2019. Så ville det allerede være trådt i kraft, inden der kom et valg, og inden en ny regering skulle til at indføre en ny skat. Så spørgsmålet er, hvorfor man ikke implementerede det fra 2019, når man nu havde besluttet det i 2018.

Ordføreren.

Vi er fuldstændig enige om, at det kunne have været rigtig, rigtig dejligt, hvis finansieringen var fundet på det tidspunkt. Det blev den desværre ikke, for så havde vi ikke stået i den her meget triste situation, som vi står i i dag, så det kunne have været rart og dejligt, det giver jeg ordføreren ret i.

Hr. Troels Ravn.

Tak. Ordføreren fra Venstre taler desværre mod bedre vidende, ligesom ordførerens partiformand, Jakob Ellemann-Jensen, taler mod bedre vidende, når han i dag i medierne indrykker en annonce, hvor der står, at det bliver dyrere at være dansker med højere skatter og afgifter på alt lige fra boligkøb til arbejdsmobiltelefoner. Det er sådan, at de gældende skatteregler for fri telefon videreføres uændret. Der er ikke nogen danskere, der med det her lovforslag vil blive beskattet hårdere end i dag. Ordføreren og ordførerens formand taler mod bedre vidende.

Ordføreren.

Nu er det jo noget, der er vedtaget, og fra Socialdemokratiets, fra regeringens side vælger I åbenbart alligevel at beskatte vores hårdtarbejdende danskere, en halv million danskere, hvor over halvdelen af dem ikke betaler topskat. Ergo er det altså ikke de rigeste, det er ikke en skæv skat, det er ikke noget som helst. Så jeg er så uforstående, når jeg står heroppe i dag, det må jeg ærligt indrømme, det er jeg. For det er vedtaget, og når noget er vedtaget og man så ruller det tilbage, bliver det jo dyrere.

Spørgeren.

Jamen det bliver ikke mere rigtigt af, at ordføreren gentager sit postulat. Altså, de gældende skatteregler for fri telefon videreføres uændret. Der er ikke nogen danskere, der bliver beskattet hårdere ved det her lovforslag. Det kunne jo være fristende at spørge, om ordføreren tør vove en tur i Detektor med sin påstand.

Ordføreren.

Når noget er vedtaget, når man bliver lovet noget og det så lige pludselig bare bliver taget fra en igen, så bliver det da dyrere. Hvis ordføreren får at vide, at du får en økonomisk gevinst, at du får mere i løn, at du får et eller andet, og man så lige pludselig siger, at det gør du da ikke, så bliver det da lige pludselig dyrere. Så jeg kan simpelt hen ikke forstå ordførerens spørgsmål.

Hr. Carl Valentin.

Tak. Jeg synes, at det der er en lidt kedelig debat, men jeg vil egentlig gerne lede diskussionen hen på det om frihed, som ordføreren brugte rigtig meget tid på, altså den enlige mors frihed til lige at besvare en mail hjemme og til at bruge sin mobiltelefon på farten. Anerkender ordføreren ikke, at det kan man sagtens uden at blive beskattet med den her lovgivning? Det er jo kun, hvis man bruger telefonen privat, at den her skat rammer. Det er ikke, hvis man lige sender en arbejdsmail hjemmefra.

Ordføreren.

Det er korrekt, hvis man kun lige sender en arbejdsmail, men grænserne for, hvornår du sender sådan en, er jo meget udviskede. For hvornår er det lige, du går ud over det? I dag bruger rigtig mange jo arbejdstelefonen. Jeg gjorde det også i mit tidligere job, jeg har jo lige fået det her job. Dér brugte jeg den telefon, jeg havde fået af min arbejdsgiver, både privat og rent arbejdsmæssigt, og det er der mange danskere der gør, for det er den vej, det går. Det er den vej, vores teknologi går, og det skaber frihed og luft til os alle sammen, og det er fantastisk.

Spørgeren.

Jamen når vi så får sådan en telefon af vores arbejde og bruger den privat, er det da også meget retfærdigt, at vi skal betale skat af det, synes jeg i hvert fald. For ellers ville der jo være nogle store udgifter, vi skulle betale privat. Det er et personalegode, som sikrer, at vi slipper for at betale et abonnement eller købe en ny telefon, for nu har vi jo fået en af arbejdet. Jeg kan simpelt hen ikke se, hvorfor det her kan få Venstre så meget op i det røde felt. Jeg synes sådan set, det er meget retfærdigt, at man fjerner den her skatterabat og så bruger nogle flere penge på velfærd.

Ordføreren.

Nu er det jo en skat på et slags arbejdsredskab, et af de eneste arbejdsredskaber, man rent faktisk bliver beskattet af. Og som det også er blevet sagt ganske rigtigt af Dansk Folkeparti tidligere, bliver du jo ikke beskattet af den iPad, du muligvis får stillet til rådighed. Det giver da ingen mening.

Hr. Rune Lund.

Det er bare i forhold til ordførerens bemærkninger om, at det skulle være sådan almindelige mennesker, som får gavn af den her ordning. Hvis man så kigger på de tal, vi har fået – spørgsmål, der er stillet i Skatteudvalget, og svar på dem – kan man jo se provenuets fordeling. Pengene bliver brugt på den her ordning, som den tidligere regering ønskede. Der kan man jo se, at de 10 pct. rigeste får 40 pct. af alle de penge, som den her ordning koster. Det er for mig at se en meget socialt skæv ordning. Er det ikke sådan, at tallene sådan set taler deres meget tydelige sprog om, at det her er en ordning, der er vældig socialt skævt, og at vi derfor får en mere socialt retfærdig ordning ved at afskaffe den her ordning og bruge pengene til nogle fornuftige ting? Det kunne være til en forbedring af psykiatrien eller til at indføre f.eks. et løft af daginstitutionsområdet.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Du har ret i, at tallene taler for sig selv på den måde, at Finansministeriet kom med nogle rigtig fine tal i går, som fortalte, at over en halv million danskere bliver ramt af den her skat. Over halvdelen af dem er ikke topskatteydere. De betaler ikke topskat. Det her er en flad skat. Så derfor vil jeg gerne stille ordføreren et spørgsmål og spørge: Hvem er det så, der bliver ramt mest – dem, der betaler topskat, eller dem, der ikke betaler topskat? Altså, hvor er det dyrest for dem?

Spørgeren.

Men med al respekt er det jo en lidt absurd måde at sætte tallene op på. For hvis det tal, som ordføreren fremlægger her, skulle give mening, så skulle andelen af topskattebetalere i Danmark være omkring 50 pct. af befolkningen, og det er den jo ikke. Så der er jo en kraftig overrepræsentation af folk, der betaler topskat, som får gavn af den her ordning, i forhold til de almindelige mennesker, som får gavn af den her ordning. Det er jo også det, som tallene viser, når man kan se, at 40 pct. af det, som den her ordning koster, går til de 10 pct. rigeste. Derfor er den socialt skæv, og derfor skal den afskaffes, og det er det, vi gør nu, og så bruger vi pengene på noget fornuftigt. Vi styrker psykiatrien, vi styrker daginstitutionsområdet, vi styrker hospitalerne med 1.000 flere sygeplejersker. Det er det, vi bruger pengene til, og derfor er det godt og fornuftigt.

Ordføreren.

Jeg svarer lige igen: Over 50 pct. af den halve million betaler ikke topskat. De danskere betaler ikke topskat, og derfor bliver det dyrest for de mennesker. Man går ind og beskatter et arbejdsredskab, moderne teknologi, som giver frihed derhjemme. Man følger simpelt hen ikke med tiden. Alle har en mobiltelefon i dag, det er i hvert fald meget tæt på; mange har.

Hr. Bjørn Brandenborg.

Tak for det. Jeg tror, at jeg i mit spørgsmål vil følge lidt i det samme spor som de spørgsmål, der er blevet stillet. Ordføreren siger, at det er almindelige mennesker, der bliver ramt af det her forslag, men nu kunne man jo, og det har jeg gjort, dykke lidt ned i tallene og se, hvad det er, der står. Man kan se, at for de mennesker, som har en indkomst på 300.000 kr. om året, er det 5 pct., som har adgang til en fri telefon. Kigger man på den rigeste procent, er det 87 pct., som har ret til fri telefon. Det vil altså sige, at der er en langt højere chance for, at man har ret til fri telefon, hvis man er en af de rigeste i vores samfund.

Derfor vil jeg bare bede ordføreren om at bekræfte, at det, som ordføreren siger, ikke passer, nemlig at det rammer almindelige mennesker. Det er klart, at det her har været det, som den tidligere regering forsøgte med iver, nemlig at snige nogle topskattelettelser ind. Det her er så en af dem, som man nu fjerner, fordi regeringen hellere vil bruge pengene på velfærd, psykiatri, pædagoger og mange andre ting. Det vil jeg gerne bede ordføreren om at bekræfte.

Ordføreren.

Det er over en halv million danskere, det her forslag rammer. Man er nu inde og vil gøre det dyrere at være dansker. Over 50 pct. af den her halve million danskere betaler ikke topskat. Der kan man jo så gå ind og diskutere, hvor grænsen ligger, og om det er over eller under den halve million, men jeg mener, at det i hvert fald er under. Vi har studerende, der har mobiltelefon. Vi har ganske almindelige undervisere, der har mobiltelefon. Vi har sygeplejersker, der har mobiltelefon. Rigtig mange danskere har mobiltelefon. Hvis spørgeren ikke vil kalde dem for ganske almindelige danskere, ved jeg ikke, hvad spørgeren vil kalde dem.

Spørgeren.

Det gør det jo ikke mere rigtigt, at man bliver ved med at sige det samme. Nu siger ordføreren, at sygeplejersker er almindelige mennesker – det synes jeg også at de er – men hvis vi graver lidt ned i det geografiske og ser, hvor folk har den her fri telefon, altså hvor de får den her skattelettelse, som man har givet, kan man se, at det er 40 pct. af lønmodtagerne i Hørsholm, der vil få gavn af en fri telefon, men hvis vi vender blikket mod Lolland og tæt på, hvor jeg bor, er det kun 8 pct. Jeg ved det ikke – jeg tror, at jeg ved det – men ordføreren kan måske hjælpe mig, men bor der ikke også sygeplejersker på Lolland, som har et helt almindeligt job, men som alligevel ikke ville få noget ud af den her ordning med den fri telefon? Det er bare for endnu en gang at sige, at det jo er tydeligt, at det vel ville være en skattelettelse, som ville komme de allermest velstillede i vores samfund til gode.

Ordføreren.

Nu er jeg nordjyde – hvis vi skal til at diskutere, hvor vi kommer fra – og der er rigtig mange nordjyder, der skal blive ved med at betale den her skat. Jeg synes, det er trist, at man vil lade det gå ud over mobiliteten. Jeg synes, det er trist, at man ikke kan se, hvilken vej samfundet bevæger sig. Det er mobiliteten, og det er et arbejdsredskab, man fortsat vil beskatte. Det giver simpelt hen ikke nogen mening.

Tusind tak til fru Anne Honoré Østergaard. Der er ikke flere korte bemærkninger, og velkommen til hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Som også nævnt i en kort bemærkning tidligere er jeg jo belastet af at have været ordfører siden 2011, hvor vi jo dengang behandlede et forslag omkring afskaffelsen af multimediebeskatningen for til gengæld at indføre det, som man udadtil kalder smartphoneskatten, som så er det, vi diskuterer i dag, altså beskatningen af fri telefon.

Jeg synes jo, det er lidt sjovt at tænke tilbage på lovforslaget fra dengang, for begrundelsen i 2011 var, at man ville fjerne multimediebeskatningen, fordi det var en beskatning af et arbejdsredskab. Man kiggede ikke på, om der var nogen fordelingsmæssig profil i det, næh, men det gav jo ikke mening, at danskerne skulle beskattes af en bærbar, man havde med hjem, for det var jo sådan set godt, at vi blev mere digitale, at folk var mere mobile, og det understøttede deres arbejde. Siden da har der så været en diskussion af, om det var rimeligt, at man havde en beskatning af telefonen, og jeg er jo sådan set grundlæggende enig, når Socialdemokraterne siger, at vi skal beskatte værdier, man får stillet til rådighed i stedet for løn. Men det gik vi jo sådan set væk fra allerede tilbage i 2011, og er det så noget, der træder i stedet for løn i dag, hvis det egentlig mere er at betragte som et arbejdsredskab?

Så synes jeg også godt, at man kan diskutere, om det overhovedet er den præmis, der ligger i det. For jeg tror da i hvert fald, at vi, der sidder herinde i Folketinget – og sådan tror jeg også det er for mange andre ude i erhvervslivet – ikke tænker på det som et personalegode, der er i stedet for vores løn. Jeg tror, det er et vigtigt arbejdsredskab i dag. Jeg ved da, at jeg som folketingsmedlem bruger min telefon langt mere, end jeg bruger min computer, fordi jeg kan sidde og læse udvalgsbilag og dagsordener på den, skrive med folk og læse ting, og jeg gør det om aftenen, og jeg gør det i weekenden. Er det så sådan et personalegode, at vi har vores telefoner herinde i Folketinget? Det tror jeg ikke der er nogen af os der synes. Jeg tror da, at vi synes, det er et arbejdsredskab, og det er jo den diskussion, vi burde have, i stedet for det fordelingsmæssige.

Jeg synes også bare, man i forhold til diskussionen tilbage om multimediebeskatningen skulle overveje, om det overhovedet giver mening, at man siger til folk, at det, hvis de har en computer eller en iPad stillet til rådighed, som de også bruger privat, er uden beskatning, men at der, hvis de får en iPhone, som jo også er en lille computer, og som du kan gøre præcis de samme ting på, så er beskatning på. Det er vel den diskussion, vi også burde tage, også i forhold til, hvor vi gerne vil have at det her samfund går hen. For er det egentlig ikke godt, at vi kan være mobile på vores arbejdsmarked, at man kan være tilgængelig, at man kan løse tingene, mens man er på farten, og ikke skal tilbage til den stationære computer på kontoret? Jeg synes jo, at telefoner er et utrolig vigtigt arbejdsredskab, som giver fleksibilitet, og derfor synes jeg ikke, det er en god idé at have beskatningen på dem, og derfor synes vi jo egentlig, at det er en god idé at stå ved den finanslovsaftale, som gjorde, at det blev afskaffet fra den 1. januar 2020, og derfor kan vi ikke støtte det her forslag.

Men jeg vil egentlig også sige, at man skal passe lidt på, hvad man siger i sådan en diskussion, når vi sidder her og repræsenterer befolkningen. For vi har jo fået stillet en telefon til rådighed, og den bliver vi faktisk umiddelbart beskattet af. Men hov, så har Folketinget vedtaget, at det skal vi da kompenseres for. Så vi, der sidder herinde, bliver ikke beskattet af fri telefon, for vi har så selv også vedtaget, at vi ikke skal have det, for lige præcis for folketingsmedlemmer er det et arbejdsredskab. Men arbejder man ude i det private erhvervsliv, er det ikke et arbejdsredskab, og så skal man beskattes af det. Altså, jeg bruger da også min telefon til at ringe til min kone eller mine børn. Så hvorfor skal vi kompenseres i Folketinget, fordi det er et arbejdsredskab, mens det for alle andre ikke skal være et arbejdsredskab og de så skal beskattes af det? Så med de ord skal jeg sige, at jeg ikke kan støtte det her lovforslag.

Der er to med korte bemærkninger, og den første er hr. Carl Valentin.

Først og fremmest er jeg meget enig med ordføreren i, at folketingsmedlemmernes vilkår selvfølgelig skal normaliseres, og det arbejder vi jo også på nu her. Men i forhold til at det at få en telefon ikke skulle være et personalegode, har jeg virkelig svært ved at forstå argumentationen. Når man får udleveret en spritny iPhone 11 f.eks., som man også bruger privat, så gør det da, at man ikke selv skal ud at købe sådan en. Det er da et ret stort personalegode. Det er da en superlækker telefon, som man kan bruge privat og have nogle store fordele ved. Anerkender ordføreren ikke også, at det er en form for personalegode, når man får fri telefon?

Ordføreren.

Jo, men kunne man ikke også vende den rundt og sige, at du kan få en superlækker bærbar computer, og at du kan få superlækker iPad? De bruges også privat, og anerkender man så ikke også, at det er et personalegode? Med den aftale, som SF er gået ind i, er iPadden jo skattefri, og får man en bærbar computer, er der ingen beskatning på det, men er det en iPhone, altså telefonen, er der beskatning på, og det giver jo ikke symmetri i skattelovgivningen. Vi vil jo gerne have, at folk har en iPad med hjem, så man kan være mobil på arbejdsmarkedet og svare på en mail, men hvis det lige præcis er via telefonen, man svarer på en mail, eller man bruger den privat, så er det et problem. Jeg synes jo, det lidt er en skævvridning, at man siger, at det lige er telefonen, der er problemet, men at iPadden ikke er et problem.

Spørgeren.

Det er jeg sådan set også villig til at diskutere. Når man får udleveret nogle ting på arbejdet, som man kan bruge privat, så synes jeg da, det er fair nok, at man bliver beskattet af det. Det er da et meget godt princip, og så vil jeg i øvrigt også bare lige minde om, at det her jo ikke er noget, man gør for at genere nogen. Det her er noget, vi gør, fordi vi synes, det er afgørende at styrke velfærden, og derfor vil det jo selvfølgelig også koste nogle penge. Jeg synes sådan set både, at det her er en solidarisk finansiering, og at det er en tilbagerulning af en skatterabat, som særlig kom de rigeste til gode.

Ordføreren.

Jeg er ikke i tvivl om, at der ikke er nogen herinde, der gør noget for at genere nogen. Det tror jeg ikke der er nogen af os der skal have skyld for, men argumenterne hang jo ikke rigtig sammen. For man siger, at man sådan set også er villig til at kigge på, om en iPad så skulle beskattes. Men SF var jo selv med i den finanslovsaftale i 2011, som fjernede beskatningen på iPads, fordi man sagde, at det var et problem, fordi det netop var et arbejdsredskab. Så man har jo selv fjernet den gamle multimedieskat og indført den her nye beskatning af fri telefon, fordi man syntes, det var et problem, at det var et arbejdsredskab. Nu er der jo så gået en del år, og nu er det nok, tror jeg, endnu mere ude i samfundet blevet et arbejdsredskab med telefonen. Så hvis man skulle holde fast i sin oprindelige argumentation, burde der jo ikke være beskatning på telefonen.

Hr. Troels Ravn.

Tak. Vi kan godt blive enige om, at det er urimeligt at beskatte et arbejdsredskab. Men er ordføreren så ikke også enig i, at der, hvis f.eks. en mobiltelefon udelukkende benyttes til arbejdsmæssigt brug, så ikke vil ske en beskatning, også selv om mobiltelefonen bliver taget med hjem og der bliver foretaget enkeltstående opkald af privat karakter? Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Det kan man godt. Man kan også lade den ligge på arbejdspladsen, hvis man vil det, men det ændrer jo ikke ved, at der er den store forskel. For hvis du har en iPhone med hjem, må du ikke bruge den privat, men har du en iPad med hjem – som du også kan bruge til Facetime, du kan skrive facebookbeskeder til folk, du kan skrive e-mails, eller du kan tilgå firmaernes apps, hvis de har sådan nogle – så er der ingen beskatning på den. Jeg synes jo, det virker underligt, at vi accepterer, at det er et vigtigt arbejdsredskab, at en bærbar computer er et vigtigt arbejdsredskab. Jeg tror da, at vi alle sammen herinde i Folketinget kan nikke genkendende til, at vi nok bruger telefonen endnu mere end de andre redskaber. Men det er så ikke et arbejdsredskab, nej, det skal beskattes, for det er da i hvert fald et problem. Det er i hvert fald det, der ligger i logikken, og det er jeg jo så uenig i.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg synes, det er fint, at vi er enige om, at når en mobiltelefon udelukkende bruges til arbejde, som et arbejdsredskab, så sker der altså ikke en beskatning. Kan ordføreren så også på samme vis give mig ret i, at de gældende skatteregler for fri telefon videreføres uændret i dag, og at det, hvis, såfremt, ifald man gennemfører den skattelettelse fra de borgerlige, som var stillet i udsigt, så ville have en ubalance, en klart socialt skæv profil? Vil ordføreren også erklære sig enig i det?

Ordføreren.

Det var lidt i forlængelse af de spørgsmål, man stillede til Venstre, og jeg håbede faktisk på, at jeg også ville få det. Altså, man skal passe på, hvad det er for en argumentation, man bruger. For når man kigger på ejendomsvurderingerne, havde vi lavet en aftale, der stillede boligejerne en skattelettelse i udsigt. Nu får de den så ikke på grund af, at hele systemet bliver udskudt. Der er Socialdemokraterne så med på at sige: Hov, vi har jo stillet borgerne noget i udsigt, så skal de jo ikke komme til at betale, fordi det så ergo bliver dyrere for dem, selv om det i princippet ikke er noget, de mærker nu. Men når det så gælder på det her område, prøver man på at bilde danskerne ind, at det er et lovforslag, vi har vedtaget, men at det ikke har nået at træde i kraft, og at danskerne jo så ikke mærker noget. Kan man ikke selv høre, at der måske er nogle ting, der ikke hænger sammen i argumentationen, hvor man bruger det alt efter, hvad det er for en sag, man diskuterer?

Tusind tak til hr. Dennis Flydtkjær. Der er ikke flere korte bemærkninger, og jeg byder velkommen til hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg skal nok lige sørge for at være klar i ordentlig tid næste gang, jeg havde ikke tænkt på, at Radikale Venstre ikke var her.

Som det jo allerede har været fremme i debatten, har SF sammen med regeringen, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet indgået en aftale om finansloven for 2020, og det er en finanslov, som vi på rigtig mange måder er rigtig stolte af. Den prioriterer først og fremmest den næste generation, den sørger for at give vores børn de bedste forudsætninger, og den sørger for at give unge mennesker ro på, og så prioriterer den også den grønne omstilling, og for at prioritere en hel masse af de ting har vi nedprioriteret nogle skatterabatter, som den tidligere regering har givet nogle særlige grupper. F.eks. vil vi fastholde beskatningen af fri telefon og internet, som er en socialt skæv skattesænkning.

Jeg vil i øvrigt også gerne lige kommentere noget, der blev nævnt tidligere heroppefra af hr. Rasmus Jarlov, hvor man sammenlignede den her beskatning med et telefonabonnement fra Oyster. Det synes jeg ikke er en retfærdig sammenligning at bringe frem. For når man får stillet fri telefon til rådighed, er det jo ikke kun et abonnement, som man slipper for at betale; det er faktisk også en spritny telefon. Får man f.eks. udleveret en iPhone 11 Pro, slipper man for selv at købe en iPhone 11 Pro, som p.t., i hvert fald ifølge Apples hjemmeside, koster 8.400 kr. Det er jo altså alligevel et vist personalegode, som jeg ser det, og derfor synes jeg sådan set, at det er fuldstændig retfærdigt, at vi beskatter det her. Derfor støtter SF også lovforslaget.

Tak for det. Der er en kommentar fra hr. Rasmus Jarlov.

Tak. Jeg har selv en lille virksomhed, hvor vi kører bus. Jeg har et par studentermedhjælpere, og hvis jeg nu gav dem en mobiltelefon, som kostede 500 kr. – og jeg vil indrømme, at jeg som en nærig arbejdsgiver godt kunne finde på at give dem en billig mobiltelefon – hvorfor skal de så beskattes af 2.800 kr. om året? Hvorfor skal de straffes for, at der er kommet et rødt flertal?

Ordføreren.

Men det skal de heller ikke nødvendigvis – det er kun, hvis de vælger at bruge telefonen privat.

Spørgeren.

Hvis de nu vælger at bruge telefonen privat, bliver de beskattet af 2.800 kr. om året, hvilket er meget mere, end telefonen er værd. Hvorfor skal de beskattes af mere, end telefonen er værd? Hvorfor skal de straffes for, at der er kommet et rødt flertal?

Ordføreren.

Det ville også være relativt kompliceret, hvis du skulle indrette beskatningen af fri telefon fuldstændig efter, hvad telefonen kostede. Og det er også svært, i forhold til hvilket abonnement man ellers ville have haft privat. Så man er jo nødt til at lægge en fast sats. Jeg synes sådan set, det er et meget retfærdigt niveau, og jeg tror også, at mange af dem, som får udleveret en fri telefon, får en ganske udmærket telefon udleveret. Og hvis man så er i den situation, at det økonomisk ikke kan betale sig at bruge den privat, kan man jo altså bare lade være og så anskaffe sig sin egen telefon. Man bliver ikke straffet på nogen som helst måde. Det er et frit valg, og hvis man ender med at betale mere, er det simpelt hen, fordi man har valgt at bruge den privat.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Nu har vi jo selv som folketingsmedlemmer både fået en computer og en iPad og en iPhone stillet til rådighed. Jeg vil egentlig bare spørge ordføreren: Betragter ordføreren det som tre personalegoder, som træder i stedet for løn?

Værsgo.

Det synes jeg faktisk godt at man kan betragte det som. Altså, jeg er med på, at det ikke indgår i den aftale, vi har lavet om finansloven nu, men jeg er sådan set villig til at diskutere det. Jeg synes dog godt, der kan være nogle andre udfordringer med computere f.eks., end der er med telefoner. Der er masser af mennesker, der nemt har to telefoner og tager dem med rundtomkring. Det er lidt mere besværligt med sådan noget som en computer. Men jeg kunne sådan set godt være åben for, at man kiggede på beskatning af personalegoder mere bredt.

Spørgeren.

Jeg går ikke ud fra, vi sådan skal ud i, at det er, efter hvor nemt det er bære rundt på ting, når det handler om, om sådan et personalegode skal beskattes eller ej. Det virker måske ikke sådan vildt hensigtsmæssigt. Men det er bare lidt spøjst: Altså, tilbage i 2011 var SF med til det. Det var faktisk en SF-skatteminister, Holger K. Nielsen, så vidt jeg husker, som sad på stolen – jeg har i hvert fald haft ham i spørgetimen, dengang han var minister – og som var bannerfører for, at man fik fjernet beskatningen af et arbejdsredskab, altså af computeren og af iPad'en. Og nu sidder man så og siger, at nu vil man noget andet. Altså, hvorfor har man så ikke fået det med i en finanslovsaftale? Altså, jeg synes jo, at det er underligt, at telefonen ikke er et arbejdsredskab, men iPadden er et arbejdsredsskab.

Ordføreren.

Der er sket meget siden 2011. SF har f.eks. fået en anden skatteordfører, og jeg er fuldstændig åben for at kigge på beskatningen af personalegoder generelt. Og jeg synes, at det her er et rigtig, rigtig fornuftigt sted at sætte ind for at sikre, at vi får nogle flere penge til velfærd.

Tak til hr. Carl Valentin, og velkommen til hr. Rune Lund fra Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Blandt de mange skatte- og afgiftsnedsættelser, som den tidligere regering fik vedtaget i løbet af den seneste regeringsperiode, var der også en fjernelse af skatten på fri telefon m.v. fra og med 2020. Og det var ikke, fordi der manglede skatte- og afgiftsnedsættelser; man kan bare se, at den tidligere regering sammen med Dansk Folkeparti aftalte skatte- og afgiftsnedsættelser, som ville koste næsten 22 mia. kr. varigt om året, og det er jo også en af forklaringerne på, at vi har set en velfærd, som er blevet forringet, som er blevet udsultet, og at vi har set, at uligheden stiger. Det er jo så heldigvis også sådan, at vælgerne ved valget ønskede et nyt flertal, som ønsker et opgør med den ulighedsskabende politik, og som ønsker, at vi skal se en styrket velfærd. Vi skal have en bedre psykiatri. Vi skal have et løft i daginstitutionerne. Vi skal have flere penge til folkeskolen. Vi skal have en ny retning for Danmark. Og til at finansiere det skal vi jo også rulle nogle af de asociale og skæve skattenedsættelser tilbage for at finde pengene til at løfte fællesskabet i højere grad.

Det lovforslag, vi forhandler i dag, er jo en udløber af finanslovsaftalen, som netop er blevet indgået, og fjernelsen af skatten på fri telefon er en skattenedsættelse, som aldrig har givet den store mening. Hvad skulle den store samfundsmæssige gevinst være, ved at man gjorde arbejdsgiverbetalt telefon og internet skattefrit? Vi har meget svært ved at se det. Så kan man selvfølgelig have den holdning, som nogle borgerlige partier har, måske alle, at enhver skattelettelse er en god skattelettelse, fordi man generelt mener, at skatterne er for høje i Danmark.

I Enhedslisten er vi simpelt hen uenige. Siden Anders Fogh Rasmussen trådte til i starten af 00'erne er der blevet givet skattelettelser for omkring 50 mia. kr., den højeste marginalskat er sænket med 6-7 pct., og man kunne blive ved. Prisen for de mange skattelettelser har været, at pengene har skullet findes i den offentlige velfærd, som har haft en historisk stor og brutal opbremsning. Fra Enhedslistens side er prioriteringen klar: Vi vil simpelt hen hellere bruge pengene på at løfte velfærden end på at give skattenedsættelser, som ovenikøbet primært kommer de rigeste til gode i kroner og ører.

En skattelettelse på fri telefon og internet er en skæv skattelettelse. Vi kan jo se på svar fra Skatteministeriet, at næsten 40 pct. af det, som ordningen ville koste, hvis den blev indført, ville blive givet til de 10 pct. rigeste i Danmark. Næsten 60 pct. af pengene ville gå til de 20 pct. rigeste. Så nej, det er ikke de hårdtarbejdende lønmodtagere, som de er flest, som får gavn af det her. Det er specialkonsulenten, det er chefkonsulenten, og det er den statsautoriserede revisor, som får gavn af det her, og vi mener simpelt hen, det er dumt at bruge over 0,5 mia. kr. om året på at polstre vellønnede danskeres lommer endnu mere ved at give den her skattelettelse.

Vi stemmer selvfølgelig for det her forslag, fordi det er fornuftigt, og fordi det er en del af finanslovsaftalen for 2020.

Hr. Ole Birk Olesen.

Ja, man kan jo bare have sin egen private telefon, hvis man vil undgå den her monsterbeskatning af det at have en arbejdsgiverbetalt telefon. Det har vi hørt tidligere i debatten. Hvordan forholder Rune Lund sig til det aspekt, at folk, som kunne have nøjedes med at have én telefon med det ressourceforbrug, der er forbundet med at have én telefon, nu får at vide af jer røde, at de bare skal købe en mere, så de har to telefoner?

Ordføreren.

Jeg vil ikke bestemme, om folk skal købe én eller to telefoner. De fleste arbejdsgiverbetalte telefoner er jo nogle relativt dyre telefoner, så man kan sagtens gøre det, at man bare har den arbejdsgiverbetalte telefon og så betaler den skat, som man bør betale, fordi det er et medarbejdergode. Og så kan man være glad, for man betaler godt nok noget, men man får også rigtig meget, nemlig typisk en dyr telefon og det tilhørende abonnement betalt. Så i virkeligheden er det en temmelig gunstig ordning, som vi har med den sats, der er sat for, hvor høj betalingen skal være.

Spørgeren.

Hvorfra ved hr. Rune Lund, hvor dyre de fleste arbejdsgiverbetalte telefoner er? Jeg tror faktisk ikke, at det er standarden derude, at man går rundt med Appletelefoner, som er arbejdsgiverbetalte. Jeg tror, at androidtelefoner er noget mere populære, end de er her i Folketinget f.eks. Men stadig: Hvis man får stillet en telefon til rådighed, som ikke sammen med abonnementet andrager en værdi på 2.400 kr. om året, så skal man bare købe en telefon mere. Hvorfor er det godt? Hvorfor er det godt, at folk skal gå rundt med to telefoner i lommen? Hvorfor er det godt for jordens klima og forbruget af naturressourcer, at man skal have to telefoner frem for én telefon?

Ordføreren.

Altså, det her lovforslag tvinger jo ikke folk til at købe to telefoner. I forhold til den sats, der er blevet sat, vil jeg sige, at vi jo ikke kan have en differentieret sats, alt afhængigt af om man har en Nokia 3310, eller om man har den nyeste iPhone. For hvad sker der så i næste måned, når priserne har ændret sig igen? Skal vi så justere satserne? Man bliver jo nødt til ligesom at lave en sats, som virker på tværs. Og så er det jo klart, at hvis en arbejdsgiver måtte vælge at være fedtet – jeg tror, at det var det, der var hr. Rasmus Jarlovs ord – så kan det være, at man ikke bliver fuldt kompenseret, men i det tilfælde har man så muligheden for at købe sin egen telefon. Men jeg tror godt, at vi kan blive enige om, hr. Ole Birk Olesen, at der ikke er noget i det her lovforslag, som tvinger nogen til at købe telefon nummer to.

Hr. Rasmus Jarlov.

Jeg har selv en virksomhed, og jeg har bl.a. nogle studentermedhjælpere, som en gang imellem hjælper med at have telefonvagten, når de ikke er på arbejde, så vores kunder kan ringe ind, og så skal de meget gerne have en medarbejder i røret, også om aftenen f.eks. Er det så rimeligt, at de studentermedhjælpere, som får en billig telefon og et arbejdsredskab i hånden, skal beskattes af 2.800 kr. om året, på grund af at de har det?

Ordføreren.

Altså, vi bliver nødt til at operere med en sats, for ellers bliver det jo fuldstændig mærkeligt og uoverskueligt, og så skulle man lave differentierede satser, alt efter hvilken mobiltelefon man havde. Hvis vi så gør det, som hr. Rasmus Jarlov måske i virkeligheden foreslår, nemlig sætter den sats ned, sådan at vi er helt sikre på, at uanset hvor billig en telefon arbejdsgiveren måtte købe, så kommer man ikke som lønmodtager til at betale mere end det, så vil konsekvensen jo bare være, at der vil være nogle, som får en arbejdsgiverbetalt telefon, som får en meget dyr telefon, og som vil blive meget overkompenseret ved sådan en ændring, hvilket jo også vil være socialt skævt.

Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i, at når vi ser på, hvordan fordelingsvirkningen er af det, som de blå partier har vedtaget – inklusive hr. Rasmus Jarlovs parti – så er det pilskævt. Det er en skattenedsættelse, som er sådan en camoufleret topskattenedsættelse, som primært går til de rigeste 10 pct. Og når vi nu synes, at de rigeste skal bære en større del af byrden og igen skal til at betale en smule mere til fællesskabet, også for at løfte velfærden og sikre den grønne omstilling, jamen så er det her er et oplagt sted at gribe fat.

Spørgeren.

Men mine studentermedhjælpere er ikke blandt de rigeste i samfundet, og derfor kan jeg ikke forstå, hvorfor Enhedslisten går ind for, at de skal pålægges en beskatning af 2.800 kr. om året. Enhedslisten indrømmer jo her i virkeligheden, at man går ind for en skat, som faktisk er meget, meget skæv. Man beskatter folk, som ikke får ret meget, med 2.800 kr. om året, selv om de får noget, der er mindre værd end det. Alle dem, der har de dyre telefoner, som eksempelvis os i Folketinget, bliver også kun beskattet af 2.800 kr. om året, selv om den telefon, vi har, er meget mere værd end det.

Hvorfor går Enhedslisten ind for sådan en socialt uretfærdig skat?

Ordføreren.

Altså, i det tilfælde, som hr. Rasmus Jarlov nævner, kan man jo, hvis det er et økonomisk problem, vælge at have sin egen telefon ved siden af. Det er bare vigtigt, for så undgår man det økonomiske tab, som vi taler om her.

Konsekvensen af det, Rasmus Jarlov siger – ud over at omtale den her ordning, som om den skulle være sådan nærmest socialt retfærdig, hvilket den overhovedet ikke er, for den er det stik modsatte, og tallene taler tydeligt her – nemlig at sætte grænsen ned, som jeg kan høre indirekte er det, hr. Rasmus Jarlov foreslår, vil jo være, at man sådan set vil lave en socialt skæv ordning her, ikke? For der vil være nogle, der vil blive heftigt overkompenseret, og det vil typisk være folk i den tunge ende af lønklasserne, ikke?

Tak til hr. Rune Lund. Der er ikke flere korte bemærkninger. Velkommen til hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti – partiet i vækst.

Tak for det. Det Konservative Folkeparti er både et parti i vækst og et parti, der går ind for vækst, også økonomisk vækst, og det er jo ikke noget, som bliver understøttet af det lovforslag, som vi behandler nu her.

Jeg synes først og fremmest, det er småligt, at man vil beskatte en arbejdsgiverbetalt telefon. Jeg har selv en lille virksomhed. Vi har bl.a. nogle studentermedhjælpere ansat, som nogle gange passer telefonen, så vores kunder kan få fat i os, også når vi ikke lige er inde på kontoret. Det er altså nødvendigt, at de har sådan et arbejdsredskab, og vi betaler selvfølgelig regningen for dem. Hvis vi giver dem en telefon, som er betalt af os, og et billigt telefonabonnement, jamen så bliver de beskattet af 2.800 kr. om året. Det synes vi simpelt hen er urimeligt, for det første fordi det er et arbejdsredskab; det er nødvendigt, at de får det, og for det andet fordi 2.800 kr. om året er mere end den værdi, som de får.

Så kan man selvfølgelig vælge, som venstrefløjen så har påpeget her i debatten, bare at lade være med at tage imod den telefon og lade arbejdsgiveren betale telefonregningerne. Det medfører jo så to ting. For det første medfører det, at medarbejderne er nødt til at have to telefoner i stedet for én telefon. Det er ikke særlig godt for miljøet og klimaet, at man på den måde sørger for, at vi alle sammen er nødt til at rende rundt med to telefoner i stedet for bare at have én telefon. For det andet medfører det altså et ret stort administrativt besvær ude i virksomhederne, fordi man skal sidde og redegøre detaljeret for, hvordan ens telefonregninger er fordelt på henholdsvis private og arbejdsrelaterede opkald.

Hvad enten man vælger at have den ordning, hvor man betaler telefonen og den så kun må bruges til arbejdsrelaterede opkald, og hvor man så skal redegøre for, at det er tilfældet, eller man vælger den anden model, hvor medarbejderne bare har deres egen private telefon og så af arbejdsgiveren får refunderet de opkald, som er arbejdsrelaterede, så er det meget, meget besværligt administrativt. Derfor er det simpelt hen småligt, at man ikke bare kan lade folk have en arbejdsgiverbetalt telefon, uden at man får ondt bagi over, at de derved får en lille fordel, som de også kan bruge i deres privatliv.

Vi synes ikke, at den smålighed er klædelig for skattesystemet. Vi synes, det er forkert, at man bringer så meget besvær ned over både virksomheder og medarbejdere, og vi er derfor rigtig ærgerlige over, at det nye røde flertal straffer helt almindelige arbejdende danskere med en skat, som går ud over en masse mennesker, som absolut ikke tilhører den rigeste del af samfundet.

Mange tak til hr. Rasmus Jarlov. Det medførte ingen korte bemærkninger, og derfor vil jeg gerne byde velkommen til fru Susanne Zimmer fra Alternativet.

Vi støtter det her forslag, fordi det mindsker indkomstuligheden og fastholder princippet om, at aflønning beskattes, uanset om aflønning sker kontant eller i form af fri telefon. Tak.

Tusind tak til fru Susanne Zimmer for en kort og klar tale. Der var ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Nej, det gør vi ikke. Så tager vi den næste ordfører, og det er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Vi har her med et ekstremt småligt lovforslag fra regeringen og den røde bloks side at gøre. Vi kender dem, når vi ser sådan nogle lovforslag: Det handler om, at man ikke under folk, som yder en indsats i samfundet, at beholde lidt flere af de penge, de har tjent – næh, man finder enhver kilde, man kan finde, til beskatning. Fordi disse mennesker gør den indsats at forsørge sig selv og deres børn og i øvrigt også betaler en masse skat til det her samfund, så skal de betale endnu mere. Der er tale om helt almindelige mennesker. Det er revisorer – det er trods alt også almindelige mennesker, selv om man på venstrefløjen ikke mener det – det er håndværkere, det er lærere, det er læger, det er alle mulige mennesker, som kan have en fordel af at have en arbejdsgiverbetalt telefon. Og vi har det ikke sådan, at lige så snart man nævner en gruppe som f.eks. revisorer eller advokater, så er der tale om et fyord, og at de mennesker derfor ikke må få lov til at beholde flere af de penge, som de har tjent. Vi synes faktisk, at alle, der går på arbejde i Danmark, har fortjent at beholde lidt mere.

Den arbejdsgiverbetalte telefon er et uundværligt arbejdsredskab, og de fleste mennesker ved, at hvis man kunne blive fri for sådan en telefon, så ville man egentlig helst det, men man tager imod den, til trods for at det betyder, at man også skal stå til rådighed for kunder og chefer, selv om man har holdt sin fyraften og er gået hjem til familien. Man tager telefonen, når der bliver ringet, og man ved, at den telefon mere er en belastning, end den er til privat gavn. Det er rigtigt, at man en gang imellem også bruger telefonen privat, fordi man ikke gider gå rundt med to telefoner i lommen, og derfor skal man nu til at betale den her skat, som vi ellers var i fuld gang med at afskaffe, men som det røde flertal ønsker at forlænge, og det synes vi er rigtig, rigtig ærgerligt.

Vi stemmer imod lovforslaget.

Tak for det. Heller ikke det udfordrede folk til korte bemærkninger. Og vi er så kommet til skatteministeren – eller som det hed i gamle dage: den højtærede skatteminister. Værsgo.

Tak til den højtærede formand. Tusind tak for debatten og for det, man jo godt kan kalde en overvejende positiv modtagelse af lovforslaget.

Som det jo nok er gået op for de fleste, har Danmark fået en ny regering, og vi har fået et nyt politisk flertal, og sammen ønsker vi at sætte velfærden først. Det gør vi ved at styrke unges uddannelser, forstærke hjælpen til psykisk sårbare og syge, genskabe tilliden til vores skattevæsen, og samtidig vil vi styrke rammerne for en ambitiøs grøn omstilling af Danmark, der giver dansk erhvervsliv muligheder for endnu mere vækst og fremgang, og som sikrer, at Danmark tager et stærkere internationalt ansvar for den fælles kamp mod de voldsomme klimaudfordringer, som vi står over for.

Det var det mandat, vælgerne gav regeringen og partierne, som netop har lavet en aftale om næste års finanslov, ved valget. Og derfor er der selvfølgelig god grund til at være stolte af den finanslovsaftale, som er blevet indgået. Den sætter en ny retning for Danmark, den er mere retfærdig, og den er også et udtryk for, at vi vedstår os at skulle bidrage til og ikke mindst have ansvaret for, at vi kan være med til at spille en aktiv rolle i løsningen af nogle af de udfordringer, som vi som land står over for, og som vi som en del af et aktivt internationalt samarbejde både skal være med til at løse, men som vi jo også aktuelt står over for.

Det er baggrunden for, at vi med det her lovforslag vælger at fastholde beskatningen af fri telefon. Det giver os mulighed for at prioritere anderledes – det siger vi helt åbent og ærligt. Vi styrker indsatsen for, som jeg sagde, bl.a. psykisk syge og psykisk sårbare. Her er der brug for en helt særlig indsats, og den indsats starter vi nu her med finanslovsaftalen for 2020.

Som sagt foreslår vi med det her lovforslag at fastholde den nuværende beskatning af fri telefon og internet. Ved at fastholde beskatningen af personalegoder i form af fri telefon og internet dropper vi en skæv skattelettelse, og i stedet bruger vi som sagt pengene på ting og emner, som flertallet prioriterer højest.

Det er vigtigt for mig at understrege, at vi som sagt ikke indfører en ny skat på telefon. Der er heller ikke tale om, at vi beskatter arbejdsmæssig brug af et arbejdsredskab, hvilket man måske godt kunne få opfattelsen af, når man har lyttet til debatten her. Nej, vi fastholder beskatningen af arbejdsgiverbetalt telefon og internet, som står til den enkeltes private rådighed. Det er det, der er kernen i det. De gældende regler, som vi foreslår at videreføre, tager allerede højde for, at der ikke skal ske beskatning af telefon og internet, som udelukkende – udelukkende – bruges arbejdsmæssigt.

Med lovforslaget tager vi også helt konkrete skridt i retning af at reducere indkomstforskellene i det danske samfund. Samtidig følger forslaget princippet om, at løn skal beskattes ens, uanset om aflønningen sker i rede penge eller i personalegoder, eksempelvis i form af fri telefon. Og af hensyn til at administrationen hos erhvervslivet og det offentlige kan videreføres uændret, er det selvfølgelig også vigtigt, at lovforslaget vedtages, inden skattefritagelsen ville have trådt i kraft den 1. januar 2020. Derfor har det været nødvendigt at sende lovforslaget i en forkortet 5-dageshøring samtidig med fremsættelsen. Jeg har bemærket, at der har været lidt debat om høringsfristen, hvor den korte høringsfrist jo så er blevet kritiseret, og jeg medgiver selvfølgelig gerne, at det på ingen måde er en helt optimal høringsproces, som der her har været tale om. Men der er som sagt tale om en videreførelse af de gældende regler, som er relativt enkle, og så har vi vurderet, at hensynet til at sikre en uændret administration vejede tungest.

Det glæder mig, at vi trods alt har modtaget mange høringssvar, så de sammen med høringsskemaet kunne sendes til Skatteudvalget i fornuftig tid inden den her førstebehandling af lovforslaget, og det er jo så selvfølgelig sket på grund af den relativt korte høringsproces.

Lad mig slutte her med at takke for en god debat. Vi besvarer selvfølgelig alle tænkelige spørgsmål i Folketingets Skatteudvalg, og jeg ser frem til en fortsat konstruktiv behandling af forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov.

Det her er jo et meget klart eksempel på, hvorfor der er en masse administrativt besvær for virksomheder og borgere i Danmark. Det er, fordi der hersker en smålighed her i Folketinget, der gør, at man ikke kan lade folk have sådan noget som en arbejdsgiverbetalt telefon, uden at man skal komme efter dem skattemæssigt. Det er jo sådan, at man bliver beskattet af 2.800 kr. om året for at have adgang til at bruge en arbejdsgiverbetalt telefon privat, ved siden af at man bruger den som arbejdsredskab. Det er i mange tilfælde en meget højere værdi, end hvad telefonen egentlig er værd til privat brug, eftersom man kan få telefonabonnementer og en telefon, som er mindre end 2.800 kr. værd om året.

Derfor er det jo urimeligt, at man bliver beskattet af så meget. Man kan vel at mærke godt vælge at lade være, men så medfører det, at man skal have to telefoner, og det medfører, at man skal have et detaljeret regnskab for, hvor meget man har af opkald privat, og hvor meget man har, der er arbejdsrelateret. Det medfører et kæmpestort administrativt besvær rundtomkring. Kunne vi ikke bare lade folk have den arbejdsgiverbetalte telefon og lade være med at være så smålige over for dem?

Ministeren.

Jamen egentlig er den her regel jo sådan set meget enkel. Den er jo helt grundlæggende meget, meget enkel: Hvis mobiltelefonen udelukkende benyttes arbejdsmæssigt, vil der ikke ske beskatning. Det er jo en meget enkel regel. Derfor synes jeg, at det først bliver kompliceret, når man gør det her med at blande tingene sammen. Jeg har meget stor respekt for og talt flere gange med hr. Rasmus Jarlov om hans firma, men grundlæggende er det jo meget enkelt. Hvis hr. Rasmus Jarlov siger det her til sine medarbejdere, er der ingen problemer. Punktum.

Spørgeren.

Jamen det er rigtigt, at reglen er meget enkel. Den er bare ikke enkel at administrere, for det er ikke enkelt at føre detaljeret regnskab med, hvor mange af ens opkald der er private, og hvor mange der er arbejdsrelaterede. Hvis mine medarbejdere vælger ikke at tage imod en arbejdsgiverbetalt telefon og jeg skal refundere deres telefonregninger, skal de sidde og redegøre for, om hvert enkelt opkald har været arbejdsrelateret, eller om det har været privat, og så indsende en opgørelse, og bagefter kan vi betale.

Det er altså ikke enkelt; det er ekstremt besværligt, hvis folk har to telefoner. Det er meget mere simpelt, at de bare får lov at bruge deres arbejdsgiverbetalte telefon privat, og derfor er det en skam, at regeringen udviser den her smålighed og presser det besvær ned over både virksomheder og medarbejdere.

Ministeren.

Jamen igen: Ordningen er i sit udgangspunkt meget enkel. Altså, hvis der er tale om arbejdsrelateret, arbejdsmæssig benyttelse, er der ingen skat. Og dertil har der jo også igennem mange år været en gråzone og en diskussion om gråzonen, og det betyder, at selv om der bliver foretaget enkeltstående opkald af privat karakter, så falder det ind under den samme regel. Grundlæggende er ordningen sådan set meget enkel. Det her handler jo helt grundlæggende om, at vi viderefører de regler, der gælder i dag, for det mener vi er rimeligt, og så bruger vi pengene på andet: at fjerne uddannelsesbesparelser og sikre mere forskning, som også kommer erhvervslivet til gavn, og som de i øvrigt er meget glade for.

Fru Anne Honoré Østergaard.

Nu var ministeren og jeg så heldige, at vi også stod her i går, hvor vi debatterede et rigtig godt forslag fra Dansk Folkeparti og talte om et forsimplingsudvalg, og at vi ville gøre tingene lettere. Jeg kan huske, at ministeren sagde, at der skulle være en stærk dialog med erhvervslivet om, hvad der skulle forenkles, hvad der skulle lettes, hvad der skulle gøres osv., dog uden at jeg kunne se, hvad det konkrete mål var.

Nu siger ministeren, at den her regel er super enkel at administrere. Kan ministeren fortælle mig, hvor meget man må bruge sin telefon privat, før man kommer over grænsen? Tit er man også på Facebook, og det kan godt være af rent arbejdsmæssige årsager - hvornår, hvor meget og hvor lidt må man gøre det?

Ministeren.

Hvis man er i tvivl om det, kan man ringe til skattemyndighederne. Der er en helt fast praksis på det her område, og det burde ikke være noget problem. Så det kan man ringe og få svar på, hvis det er det, man vil. Pointen er den, at hvis telefonen benyttes til arbejdsmæssige formål, så er det klart, at hvis man tager den med hjem og foretager enkelte private opkald, så er der ingen problemer.

Spørgeren.

Nu har jeg næsten lige været lønmodtager. Jeg har haft flere forskellige jobs, og alle gangene har jeg haft to mobiltelefoner, hvilket jeg ikke tænker fremmer den grønne omstilling, som ministeren gerne vil have. Første gang arbejdede jeg hos det tidligere SKAT, og der var det lidt træls, hvis nu dem, der ringede der, også ringede til mig privat. Så der gav det måske mening, at jeg havde to telefoner. Anden gang var det nogle søde, kære studerende, men jeg valgte alligevel at have to telefoner. Det var ikke så godt, men jeg blev ved med det. Min arbejdsgiver kunne ikke rigtig finde ud af, hvornår noget var privat, og hvornår noget ikke var. Og det er der rigtig mange arbejdsgivere der ikke kan. Kan vi ikke gøre reglerne bare lidt mere klare på det her område? Kunne det ikke være nemmere, hvis vi bare afskaffede den her beskatning?

Ministeren.

Det vil vi ikke være med til, og det vil vi ikke, fordi vi vil prioritere anderledes. Vi vil prioritere den grønne omstilling; vi vil prioritere indsatsen for de psykisk syge og psykisk sårbare. Vi vil løfte indsatsen på vores sygehuse og i den kommunale velfærd. Det kan man jo se i store annoncer i dag at partiet Venstre også gerne vil. Det kniber lidt med at finde ud af, hvor pengene skal komme fra. Her har vi sagt, at vi fastholder en beskatning. Vi sætter ikke nogen skat op; vi fastholder en beskatning. Og så bruger vi pengene på at styrke vores grundlæggende velfærd. Det synes vi er en fin og en ordentlig prioritering, som er med til at gøre vores samfund stærkere.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Ministeren nævner i sin tale, at han er stolt af og glad for finansloven, som jo indeholder det her punkt om, at man fremadrettet også skal beskattes af den private brug af fri telefon. Og det er jo fair nok, at man er glad for det. Jeg vil egentlig bare spørge skatteministeren, om han også er stolt af og glad for, at dem, der sidder i Folketinget, så slipper for at blive pålagt den her beskatning? Altså, brug af telefonen er skattefrit for os, der sidder herinde, fordi det er et arbejdsredskab, men for alle andre gælder noget andet. Synes ministeren, det er rimeligt, at de skal beskattes af den private brug af fri telefon? Altså, synes man ikke som minister, at vi måske burde lave lovgivning, som også gælder for lovgivningsmagten selv?

Ministeren.

Jeg synes, det er helt fair, at man kan tage en diskussion af vederlag og ordninger, af ministres og folketingsmedlemmers aflønningsforhold osv. Det synes jeg er helt fint; det forstår jeg, og det er også noget, jeg hører lige i øjeblikket. Men det er jo ikke rigtigt, at folketingsmedlemmer ikke beskattes. Det gør vi. Der er så et omkostningstillæg. Det er rigtigt. Men det er jo ikke rigtigt, at vi ikke beskattes af den fri telefon. Det kan man jo se på sin vederlags- eller lønseddel, som man får fra Moderniseringsstyrelsen.

Spørgeren.

Det er rigtigt, at det figurerer på folketingsmedlemmernes lønseddel, at man beskattes af fri telefon. Til gengæld får vi et skattefrit tillæg, som bl.a. skal dække telefonudgifter. Hvorfor skal man så have et skattefrit tillæg, der skal dække udgifter til en telefon, som man jo i forvejen får stillet til rådighed af arbejdsgiveren, som er Folketinget?

Jeg tænker jo bare, at hvis det er så vigtigt og helt rimeligt, at folk bliver beskattet af fri telefon, så kunne man måske også have skrevet en hensigtserklæring i finansloven om, at man ville prøve at tage en drøftelse med Folketingets partier om at ændre det, sådan at Folketinget var underlagt de samme regler som befolkningen. Altså, jeg tror, der er mange, der sidder og undrer sig lidt over, hvorfor det er så vigtigt for Socialdemokratiet, at man får beskattet fri telefon for ganske almindelige danskere, hvorimod der for os i Folketinget ikke skal være beskatning.

Ministeren.

Altså, der er beskatning. Men der er også et omkostningstillæg. Det er vi enige om. Og det må man tage en diskussion af. Jeg synes, det er helt fint, at man tager den diskussion, og jeg forstår også, at den pågår. Hvad der så kommer ud af den, er jo op til Folketinget. Jeg synes, det er helt fair, at man tager den diskussion. Men det er bare ikke rigtigt at sige, at folketingsmedlemmer ikke beskattes. De beskattes på lige vilkår med andre.

Hr. Ole Birk Olesen.

Hvad er klimaregnskabet på det her tiltag, som skal få flere til at gå rundt med to telefoner?

Ministeren.

Det kan vi sagtens svare på eller forsøge at svare på i Skatteudvalget, helt sikkert.

Spørgeren.

Det har I vel fundet ud af i forhandlingerne. Jeg ved, at der især er nogle af partierne, der siger, at de går rigtig meget op i, at man i alle dele af lovapparatet skal regne konsekvenserne for klimaet ud, og her har vi jo at gøre med noget, der tydeligvis har store konsekvenser for klimaet. Vi kan høre, at der opfordres til, at folk har to telefoner i stedet for en. Så jeg går ud fra, at det er udregnet, og vil egentlig bare have tallet.

Ministeren.

Det svarer vi gerne på i Skatteudvalget.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger i denne runde.

Der er heller ikke flere, som har bedt om ordet, så forhandlingerne er afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget, hvor man også kan få svar på en masse spørgsmål, fremgår det af ministerens tale. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.