Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 72 , L 72 A , L 72 B
Offentligt
2115884_0001.png
2. december 2019
J.nr. 2019 - 4014
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 72 - Forslag til Lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskat-
teloven og forskellige andre love (Tilpasning af DIS-ordningen, refusionsordningen for
sandsugere og tonnageskatteordningen til EU-retten m.v. og udvidelsen af sømandsfra-
draget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 22. november 2019.
Morten Bødskov
/ Søren Schou
L 72b - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/11-19 fra Danske Rederier, Dansk Metal og Maskinmestrenes Forening om at justere DIS-ordingen for at den fortsat har Europa-Kommissionens godkendelse, til skatteministeren
2115884_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21. november 2019 fra Danske Rederier,
Dansk Metal og Maskinmestrenes Forening, jf. L 72
bilag 3.
Svar
Jeg vil gerne takke Danske Rederier, Dansk Metal og Maskinmestrenes Forening for den
konstruktive dialog, der har været i perioden fra høringens afslutning til lovforslagets
fremsættelse. Det glæder mig, at lovforslaget har givet organisationerne anledning til at
styrke samarbejdet, og at organisationerne i fællesskab anbefaler Folketinget at vedtage
lovforslaget.
Formålet med lovforslaget er at sikre, at DIS-ordningen ændres i overensstemmelse med
EU-Kommissionens godkendelse ved afgørelse C(2019) 1594 af 22. februar 2019. Det
betyder bl.a., at lovforslaget indeholder en lempelse af kravet om registrering i Dansk In-
ternationalt Skibsregister, således at ordningen vil kunne anvendes ved arbejde om bord
på skibe, der er registreret i andre EU- eller EØS-medlemsstater.
Når der ikke længere kan stilles krav om registrering i Dansk Internationalt Skibsregister,
kan der heller ikke stilles krav om, at arbejdsgiveren som udgangspunkt skal være dansk.
Det er ved godkendelsen
og dermed ved lovforslaget
forudsat, at udenlandske arbej-
dergivere skal opfylde de samme betingelser som danske arbejdsgivere for at kunne an-
vende DIS-ordningen.
Organisationerne er kritiske over for denne model og ønsker i stedet, at der indføres en
individuel skattefritagelse til danske søfolk, der arbejder på skibe, som er registreret i an-
dre EU- eller EØS-medlemsstater.
Godkendelsen af DIS-ordningen går forud for min tid som skatteminister, men jeg vil
dog gerne understrege, at det er EU-Kommissionen, som har krævet, at DIS-ordningen
skal kunne anvendes ved arbejde om bord på skibe, der er registreret i andre EU- eller
EØS-medlemsstater end Danmark. Det indebærer alt andet lige en øget risiko for udflag-
ning af danske skibe, uanset hvilken udformning af DIS-ordningen, der vælges.
Når organisationerne mener, at EU-Kommissionens krav kan imødekommes på en mere
hensigtsmæssig måde end den, der er godkendt og fremgår af lovforslaget, vil regeringen
arbejde selvsagt videre med organisationernes forslag om en individuel skattefritagelse til
søfolkene. Regeringen vil derfor indlede en dialog med EU-Kommissionen med henblik
på at undersøge, om organisationernes forslag kan indføres i overensstemmelse med EU-
retten.
Regeringen vil
uanset DIS-ordningens udformning
følge udviklingen i anvendelsen af
DIS-ordningen, herunder registreringsforhold i Dansk Internationalt Skibsregister, med
henblik på at identificere og håndtere eventuelle utilsigtede konsekvenser for danske rede-
rier og danske søfolk.
Side 2 af 2