L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 72 Bilag 1, L 72 A Bilag 1, L 72 B Bilag 1
Offentligt

20. november 2019

J.nr. 2019 - 4014

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven og for-

skellige andre love (Tilpasning af DIS-ordningen, refusionsordningen for sandsugere og

tonnageskatteordningen til EU-retten m.v. og udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på

forsknings- og havundersøgelsesskibe).

Morten Bødskov

/ Søren Schou

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

3F og 3F Sømændene

3F og 3F Sømændene anbefaler at

trække lovforslaget.

Der henvises til svaret til CO-Sø-

fart.

Forslaget vil efter 3F og 3F Sø-

mændenes opfattelse medvirke til

mere social dumping og yderligere

tilsidesættelse af de søfarendes fag-

lige og sociale rettigheder og de

søfarendes organisationers mangel

på faglige rettigheder, idet DIS-lo-

vens § 10, stk. 2 og 3, tilsidesætter

organisationernes muligheder for

at repræsentere de søfarende. DIS-

lovens § 10, stk. 2 og 3, strider

mod EU’s sociale charter artikel 28

og ILO-konventionerne 87 og 98

og det bemærkes, at ILO’s Ek-

spertkomité har udtalt, at loven

ikke er i overensstemmelse med

konventionerne.

De foreslåede ændringer af skatte-

reglerne, der vedrører DIS-ordnin-

gen, medfører ikke nogen ændrin-

ger af DIS-lovens § 10, stk. 2 og 3,

eller den praksis, som er knyttet

hertil.

Det bemærkes, at danske regler

om arbejdsforhold, fx regler om

arbejdsmiljø, arbejdsskadeerstat-

ning og -forsikring, hviletid, for-

plejning, logi mv. finder anven-

delse for ansatte på DIS-skibe uan-

set den søfarendes nationalitet.

Det er korrekt, at ILO’s Ekspert-

komité har udtalt, at loven ikke var

i overensstemmelse med ånden i

konventionerne. Senest har ILO

imidlertid anbefalet, at man indle-

der egentlige trepartsforhandlinger

og arbejder på at finde en for par-

terne gensidig tilfredsstillende vej

frem.

Skiftende regeringer har fastholdt

DIS-ordningen, men har parallelt

hermed udvist store bestræbelser

for at imødekomme ILO’s anbefa-

ling, blandt andet ved udvidelserne

af DIS-ordningen til at omfatte

passagerskibe i international fart.

De foreslåede lovændringer vil ef-

ter 3F og 3F sømændenes opfat-

telse utvivlsomt føre til at danske

rederier, som nu er i DIS-registret,

Det fremgår af Kommissionens af-

gørelse C(2019) 1594 af 22. fe-

bruar 2019, at maritime statsstøtte-

ordninger ikke må være forbeholdt

nationalt flagede fartøjer, idet det

Side 2 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og udenlandske rederier, der på-

tænker at flage om til dansk flag

evt. via datterselskaber eller anden

teknisk aftale, nu kan spekulere i at

flage om til andre EU/EØS-flag.

Det kunne bl.a. være fra lande, der

faciliterer såkaldte åbne registre

–

også betegnet som bekvemmelig-

hedsflag

–

fra EU-medlemsstater.

Områder som Malta, Cypern, Gi-

braltar.

er i strid med reglerne for det in-

dre marked. Det er således ikke

muligt at opretholde kravet, om at

DIS-ordningen kun kan anvendes

af skibe, der er registreret i DIS-re-

gistret.

Med DIS-loven fulgte skattefrita-

gelsen efter DIS-ordningen og op-

rettelse af udligningskontoret for

søfarende, som sikrer, at de søfa-

rende, der er skattepligtig til Dan-

mark, kan få udbetalt den skatte-

mæssige værdi af deres respektive

skattefradrag efter dansk skattelov-

givning. Udligningsordningen gæl-

der ikke for personer bosiddende i

andre EU/EØS-medlemsstater.

Ej heller søfarende der fx skal be-

tale børnebidrag til Danmark eller

har optaget dansk lån og i princip-

pet skulle have fradrag for rente-

udgifterne.

Herved opstår en konkurrencefor-

del for ikke-danske virksomhe-

der/rederier, som er omfattet af

skattefriheden efter dansk lov, da

disse ikke skal udligne for sådanne

fradrag.

For søfolk omfattet af DIS-ord-

ningen gælder særlige skatteregler.

Sådan som DIS-ordningen er ud-

formet, betaler DIS-søfolk gene-

relt ikke skat, da de er ansat på

nettolønsvilkår. Derfor har de som

udgangspunkt heller ikke fradrag

for udgifter, der er afholdt i for-

bindelse med DIS-indkomstens er-

hvervelse. DIS-ordningen sætter

alene rammen for, at søfolk ud fra

en gennemsnitsbetragtning vil

kunne oppebære samme nettoløn,

som hvis søfolkene var omfattet af

de almindelige skatteregler.

Udligningskontoret er etableret af

de danske rederier til at admini-

strere, beregne og kontrollere

kompensationsbeløb for individu-

elle fradrag til DIS-søfolk. Der er

tale om en privatoprettet ordning,

som ikke er lovreguleret. En even-

tuel regulering af hyren må fastsæt-

tes efter aftale mellem søfolkenes

faglige organisationer og rederi-

erne eller direkte mellem søman-

den og rederiet på samme måde,

som det er tilfældet i dag.

Side 3 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danmark og øvrige EU/EØS-

medlemsstater har bl.a. gennem

FN-konvention i ILO

–

MLC

–

forpligtiget sig til at højne standar-

den for alle søfarende ombord på

alle skibe. Derfor bør Danmark og

EU/EØS selvfølgelig også gå for-

rest for at sikre, at hele transport-

branchen i EU/EØS-medlemssta-

ter ikke bliver mål for social dum-

ping, velfærdskriminalitet og skat-

tely, og samtidig må man arbejde

for de sociale standarder, som er

fastsat af alle sociale parter i FN

gennem FN-organisations arbejde

i ILO.

Regeringen arbejder både for at

sikre erhvervet gode rammevilkår

og at styrke den danske arbejds-

model. I forbindelse med udvidel-

sen af DIS-ordningen med special-

skibe, var det derfor også vigtigt

for regeringen, at der blev givet en

ret for de faglige organisationer til

at forhandle overenskomster for

søfolk om bord på de omfattede

specialskibe. I forlængelse af lov-

forslaget vil det derfor også blive

undersøgt, om der kan gennemfø-

res initiativer uden for skattelov-

givningen, som kan være med til at

sikre gode vilkår for danske søfolk.

Advokatsamfundet

Advokatrådet har ikke bemærknin-

ger til det fremsendte høringsma-

teriale.

CO-Søfart/Metal Mari-

time

CO-Søfart anerkender, at EU, som

krav for at godkende udvidelsen af

DIS-ordningen, har krævet, at

Danmark sikrer, at danske søfa-

rende på EU/EØS-flagede skibe

har samme mulighed for en skatte-

fri løn som danske søfarende på

skibe registreret i DIS. Det frem-

går af Kommissionens afgørelse

C(2019) 1594 af 22. februar 2019.

Det er dog CO-Søfarts opfattelse,

at Skatteministeriets forslag til gen-

nemførelse af dette grundlæggende

er forkert, og vil skabe nye er-

hvervspolitiske problemstillinger

til skade for DIS og dansk skibs-

fart.

Det fremgår af Kommissionens af-

gørelse C(2019) 1594 af 22. fe-

bruar 2019, at maritime statsstøtte-

ordninger ikke må være forbeholdt

nationalt flagede fartøjer, idet det

er i strid med reglerne for det in-

dre marked. Lovforslaget giver

derfor mulighed for, at DIS-ord-

ningen kan anvendes af søfolk, der

arbejder om bord på skibe, som er

registreret i andre EU/EØS-med-

lemsstater end Danmark under

forudsætning af, at rederiet opfyl-

der de samme krav til indberet-

ning, hæftelse mv., som hvis skibet

var registreret i Danmark. Kom-

missionen har lagt dette til grund i

afgørelsen, og det er derfor en

bunden opgave for regeringen at

gennemføre den DIS-ordning,

Side 4 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

som er godkendt af Kommissio-

nen med virkning fra og med 1. ja-

nuar 2020.

CO-Søfart foreslår en anden løs-

ning, hvor man til imødekommelse

af Kommissionens krav løser dette

direkte i forhold til den enkelte sø-

farendes personskat fx ved udvi-

delse af ligningslovens § 33 A eller

andre ændringer/tilføjelser i nuvæ-

rende personskattelovgivning, såle-

des at den skattefri nettoløn er et

anliggende alene mellem søfarende

og Skatteforvaltningen.

Søfolk, der opfylder betingelserne i

ligningslovens § 33 A, kan

–

lige-

som andre arbejdstagere

–

få fuld

eller halv nedsættelse af den dan-

ske skat af lønindkomst optjent

ved arbejde uden for riget i mindst

6 måneder, herunder på et skib re-

gistreret i DIS.

Ligningslovens § 33 A er en gene-

rel regel, der ikke udgør statsstøtte.

Hvis bestemmelsen ændres, så der

indføres en særlig lempelig skatte-

frihedsregel for søfolk, vil der

–

li-

gesom med DIS-ordningen - være

tale om støtte til en specifik sektor,

der er omfattet

af EU’s maritime

statsstøtteretningslinjer, og som vil

skulle godkendes af Kommissio-

nen, før den kan gennemføres.

En sådan skattefrihedsordning vil

derfor være underlagt de samme

betingelser som DIS-ordningen,

herunder kravet om, at sømanden

skal arbejde på et skib, der anven-

des til erhvervsmæssig transport af

passagerer eller gods m.v., samt at

ordningen også skal omfatte

EU/EØS-flagede skibe.

Det skal samtidig understreges, at

statsstøtten i begge ordninger til-

falder rederierne i form af lavere

lønomkostninger til søfolkene, og

at det derfor også i begge ordnin-

ger vil være rederierne, der vil

skulle indestå for, at betingelserne

for skattefrihed er opfyldt, samt vil

Side 5 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skulle tilbagebetale statsstøtten,

hvis grundlaget for statsstøtten vi-

ser sig ikke at være til stede. Ingen

af de to ordninger vil derfor alene

kunne være et anliggende mellem

søfolkene og skatteforvaltningen.

Det vil kræve Kommissionens

godkendelse, hvis der skal gen-

nemføres andre løsninger end

dem, der er lagt til grund ved afgø-

relsen. Da både rederierne og sø-

folkene mener, at der kan findes

en bedre løsning, overvejes dette

nærmere. Regeringen ser således

positivt på forslaget, og vil efter

lovforslagets vedtagelse indlede en

ny dialog med Kommissionen med

henblik på at undersøge, om for-

slaget om en individuel skattefrita-

gelse til danske søfolk på

EU/EØS-flagede skibe kan gen-

nemføres i overensstemmelse med

EU-retten.

Efter lovforslaget vil udenlandske

rederier kunne opnå nettolønnin-

ger for sine danske ansatte uden at

skulle have en etablering i Dan-

mark og dermed uden at bidrage til

Det Blå Danmark. Endvidere vil

de udenlandske rederier samtidig

slippe for de pligtige sociale om-

kostninger en skibsreder i DIS-re-

gistret har. Det vil give en lønom-

kostningsbesparelse på ca. 20 pct.

Det vil ikke være i overensstem-

melse med Kommissionens afgø-

relse, hvis anvendelse af DIS-ord-

ningens skattefrihed betinges af

etablering i Danmark. Den foreslå-

ede skattefrihedsordning ændrer

ikke på, at det er EU’s forordning

nr. 883/2004 af 29. april 2004 om

koordinering af de sociale sikrings-

ordninger, der fastlægger, hvilken

EU/EØS-medlemsstats regler om

social sikring søfolkene er omfattet

af. Danske søfolk, der arbejder på

EU/EØS-flagede skibe, vil derfor

som hovedregel være socialt sikret

i skibets flagland, uanset om DIS-

Side 6 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ordningen ændres til en særlig

skattefrihedsordning for søfolk.

Skatteministeriet vurderer, at for-

slaget kun skaber begrænset kon-

kurrence for DIS fra andre

EU/EØS-registre pga. muligheden

for at ansætte tredjelandes søfolk

(herunder også EU-borgere ikke

bosat i Danmark) på lokale vilkår i

DIS. Dette finder CO-Søfart alde-

les forkert, idet de store EU/EØS-

registre, som fx Malta og Cypern,

er bekvemmelighedsflag og derfor

ikke er omfattet af nationale fag-

foreningers overenskomster eller

lønkrav. Disse flag vil blive mere

interessante og omkostningsløn-

somme for danske skibsredere end

DIS.

Ved gennemførelse af dette lov-

forslag reducerer man eksklusivitet

og fordele ved at have skibe regi-

streret i DIS, som nettoløn, social

sikring af alle søfarende og mulig-

hed for lokale overenskomster, til

fremover alene at indeholde mulig-

heden for at indgå lokale overens-

komster.

CO-Søfarts bekymring er forståe-

lig. Det kan dog fortsat være at-

traktivt at sejle under dansk flag,

fordi det er et kvalitetsstempel.

Der er ingen registreringsafgift,

danske myndigheder yder et højt

serviceniveau til rederierne, og den

danske model sikrer gode og ord-

nede forhold for søfolkene. Samti-

dig sikrer lovforslaget, at udvidel-

sen af tonnageskatteordningen kan

sættes i kraft. Danmark er i mange

sammenhænge ikke det land, hvor

de umiddelbare omkostninger til

løn er lavest. Derimod er Dan-

mark kendetegnet ved andre for-

dele som fx ordnede forhold, gen-

nemskuelighed og stabilitet, og det

er min overbevisning, at det har

–

og fortsat vil have

–

en positiv ind-

virkning på Danmarks konkurren-

ceposition. Regeringen vil naturlig-

vis følge udviklingen i anvendelsen

af DIS-registret og DIS-ordningen

nøje.

CO-Søfart forstår ikke henvisnin-

gen til tilsvarende skibsregistre

osv., jf. overskriften før § 5. Som

CO-Søfart læser bemærkningerne,

vil reglerne gælde for alle

EU/EØS-skibsregistre, uanset om

disse måtte være bekvemlighedsre-

gister, internationalt register eller

traditionelt nationalt skibsregister.

Der er korrekt, at der ikke stilles

krav til, hvilket EU/EØS-skibsre-

gister der er tale om. Det afgø-

rende vil være, om de øvrige betin-

gelser for at anvende ordningen er

opfyldt, herunder om skibet udfø-

rer aktiviteter, der vil kunne omfat-

tes af tonnageskatteordningen.

Overskriften er blevet justeret i

lovforslaget.

Side 7 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

CO-Søfart ønsker oplyst, hvordan

man forholder sig til evt. skat, som

pålægges af flagstaten. Den søfa-

rende på et EU/EØS-skib kan

blive pålagt en personskat af flag-

staten, jf. nationale skatteregler i

dette land. Danmark kan ikke fri-

tage danske søfarende for skatte-

pligt til flagstaten.

Danmark kan ikke regulere skatte-

forhold i andre lande. Som i alle

andre tilfælde, hvor flere lande ef-

ter nationale regler kan beskatte

den samme indkomst, må dette sø-

ges løst gennem bilaterale aftaler til

undgåelse af dobbeltbeskatning.

Skattefritagelsen efter DIS-ordnin-

gen er betinget af, at løn og godt-

gørelser mv. er fastsat under hen-

syn til skattefritagelsen. CO-Søfart

ønsker oplyst, hvordan man skal

fastsætte nettolønnen, herunder

hvis der samtidig er skattepligt til

flagstaten. Ved DIS-indførelsen

skete dette ved, at man tog de gæl-

dende overenskomsters bruttohy-

rer og omregnede disse til netto.

Bruttolønninger i andre lande er

oftest ensidig fastsat af rederiet.

DIS-lønnen på skibe, der er regi-

streret i en anden EU/EØS-med-

lemsstat end Danmark, fastsættes

på samme måde som DIS-lønnen

på danske skibe. Det vil sige gen-

nem kollektiv overenskomst eller

som en aftale mellem arbejdsgive-

ren og sømanden under forudsæt-

ning af, at lønnen er fastsat under

hensyn til skattefritagelsen i Dan-

mark. Der kan således ikke tages

hensyn til en eventuel skat, der be-

tales til flagstaten. Hvis der opstår

situationer, hvor flere lande efter

nationale regler kan beskatte den

samme indkomst, må dette søges

løst gennem bilaterale aftaler til

undgåelse af dobbeltbeskatning.

CO-Søfart ønsker oplyst, om net-

tolønnen skal godkendes af Skatte-

forvaltningen i forhold til den

skattepligtige løn årligt eller kun

ved indtrædelse i ordningen for

danske søfarende på EU/EØS-fla-

gede skibe.

Der vil ikke blive stillet krav om

årlig godkendelse. Søfolkenes løn

opgøres ved årsopgørelsen, mens

statsstøtten opgøres i forbindelse

med den årlige indberetning til

Kommissionen. Arbejdsgiveren

kan endvidere blive taget ud til

kontrol efter de almindelige regler.

Side 8 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

CO-Søfart ønsker oplyst, om æn-

dringer i dansk personskattelovgiv-

ning (stigninger eller fald i den ge-

nerelle personskat i Danmark) vil

medføre, at der skal være en ny

godkendelse af nettolønnen for

danske søfarende på EU/EØS-fla-

gede skibe.

DIS-søfolkenes nettoløn skal som

nævnt ovenfor ikke godkendes.

DIS-ordningen er betinget af, at

lønnen mv. er fastsat under hensyn

til skattefritagelsen. Det er fastslået

i retspraksis, at dette krav ikke in-

debærer en forpligtelse til automa-

tisk regulering af nettolønnen ved

ændringer i beskatningsniveauet.

Retspraksis har tværtimod fast-

slået, at gældende regler ikke regu-

lerer fastsættelsen af nettolønnen,

og at nettolønnen derfor skal fast-

sættes ved forhandling mellem ar-

bejdsmarkedets parter. I mangel af

en kollektiv overenskomst må fast-

sættelsen af nettolønnen ske ved

forhandling mellem arbejdsgiver

og arbejdstager. Denne retstilstand

ændres ikke med lovforslaget og

vil derfor også gælde for søfolk på

EU/EØS-flagede skibe.

Som CO-Søfart læser forslaget om

begrænsning af DIS-ordningen og

EU’s afgørelse C(2019) 1594, er

statsborgerkravet absolut. CO-Sø-

fart ønsker derfor oplyst, om

Kommissionens afgørelse betyder,

at personer med permanent op-

holds- og arbejdstilladelse i Dan-

mark, fx andengenerationsindvan-

drere, som ikke har opnået dansk

statsborgerskab, og personer som i

mange år lovligt har været bosat i

Danmark, ikke længere vil kunne

arbejde på DIS-passagerskibe/-

færger, og at allerede ansatte skal

opsiges.

Det er korrekt. Kommissionen har

i forbindelse med afgørelsen un-

derstreget, at det fremgår direkte

af de maritime statsstøtteretnings-

linjer, at der alene kan ydes stats-

støtte til søfolk, der arbejder om

bord på skibe, som anvendes i re-

gelmæssig passagersejlads mellem

havne i EU-medlemsstater, i til-

fælde hvor søfolkene er statsbor-

gere i en EU/EØS-medlemsstat.

Såfremt søfolkene ikke er statsbor-

gere i en EU/EØS-medlemsstat,

vil de derfor ikke længere kunne

omfattes af DIS-ordningen for

færger. Med henblik på at tage et

rimeligt hensyn til allerede ansatte,

er ændringen i det fremsatte lov-

Side 9 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forslag tillagt virkning for ansættel-

sesforhold, der påbegyndes 1. ja-

nuar 2020 eller senere.

CO-Søfart ønsker oplyst, om Dan-

marks sociale aftaler med Filippi-

nerne og Indien vil betyde, at fx

DFDS A/S stadig kunne anvende

filippinske søfarende på sine pas-

sagerskibe mellem Nederlandene

og UK, eller om disse skal udskif-

tes med EU-borgere?

De danske aftaler om social sikring

med tredjelande er bygget meget

forskelligt op. Aftalerne giver ty-

pisk tredjelandsstatsborgere ret til

at være omfattet af dansk social

sikring ved arbejde om bord på et

dansk flaget skib og ret til social-

sikringsydelser efter dansk lovgiv-

ning (typisk social pension). Krav

om, at statsstøtte til søfolk kun gi-

ves til EU/EØS-borgere bør ikke

påvirke aftalerne.

EU stiller krav om, at besætningen

skal være EU/EØS-statsborgere

ud fra at mindske international

konkurrence på passagerskibs-

/færgeområdet og sikre EU/EØS-

søfarende beskæftigelse. Det må

betyde, at DIS-lovens § 10, stk. 2

og 3, ikke er gældende for disse

EU/EØS-statsborgere, og at disse

derfor skal aflønnes efter de natio-

nale overenskomster i EU/EØS-

flagstaten på samme vis, som flag-

statens søfarende på disse passa-

gerskibe/færger.

De foreslåede ændringer af skatte-

reglerne, der vedrører DIS-ordnin-

gen, medfører ikke nogen ændrin-

ger af DIS-lovens § 10, stk. 2 og 3,

eller den praksis, som er knyttet

hertil.

Som CO-Søfart læser kravet om

godkendelse af arbejdsgivere med

hjemsted i en anden EU/EØS-

medlemsstat end Danmark er dette

alene rettet mod skattemæssige

forhold (indberetning osv.) Det er

ikke en forpligtelse, at den uden-

landske skibsreder sikrer samme

Når en person udnytter retten til

fri bevægelighed inden for

EU/EØS, følger en række koordi-

neringsregler, som bl.a. fordeler

personens ret til social sikring mel-

lem medlemsstaterne. Danske sø-

folk vil som hovedregel være om-

fattet af reglerne for social sikring i

Side 10 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sociale sikkerhedsnet, som en søfa-

rende har i DIS. Hvis dette er kor-

rekt, vil et EU/EØS-rederi opnå

en billigere nettolønsordning for

sine danske søfarende, end et

dansk rederi vil for sine danske sø-

farende på DIS-skibe.

skibets flagland efter EU-forord-

ningen om koordinering af de so-

ciale sikringsordninger. Forordnin-

gen har forrang frem for national

lovgivning. Man kan derfor ikke i

national lovgivning bestemme, at

en person skal være omfattet at en

bestemt EU/EØS-medlemsstats

sociale sikring, eller stille krav om

social sikring på et vist niveau.

Hvordan de enkelte medlemssta-

ters regelsæt for social sikring er

indrettet, herunder niveauet af

ydelserne, er et nationalt anlig-

gende.

CO-Søfart har ingen bemærknin-

ger vedr. udvidelse af sømands-

skattefradraget til at omfatte forsk-

nings- og havundersøgelsesskibe.

Dette finder CO-Søfart positivt.

CO-Søfart har ingen bemærknin-

ger til tonnageskattedelen af lov-

forslaget.

CO-Søfart anfører, at der ikke er

tale om en skattefri nettoløn, men

en nettoløn, som er aftalt ud fra

den skattepålagte løn.

Udtrykket ”skattefri nettoløn” er

brugt i flere andre sammenhænge,

herunder i sømandsbeskatningslo-

vens § 11. For at ensrette termino-

logien mest muligt, er udtrykket

blevet brugt ved udformningen af

dette lovforslag.

CO-Søfart er særdeles forundret

over, at sådanne ændringsforslag

fremsættes uden inddragelse af de

parter i erhvervet, som har været

med til at sikre DIS-registrets suc-

Hverken forslaget om at lempe re-

gistreringskravet eller forslaget om

at begrænse DIS-ordningen for

færger er et ønske fra regeringen,

og da andre høringsparter har ud-

trykt lignende bekymringer, blev

Side 11 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ces. CO-Søfart håber, at Skattemi-

nisteriet vil genoverveje sit lov-

forslag og trække den del af lov-

forslaget, som omhandler udvidel-

sen af DIS-ordningen til danske

søfarende på andre EU/EØS-

skibe, tilbage, for at tage en dialog

med de relevante parter i erhvervet

og sikre en erhvervspolitisk for-

nuftig løsning.

det besluttet at udskyde lovforsla-

get for at få afdækket alternative

muligheder.

Det står imidlertid klart, at det er

en bunden opgave for regeringen

at fremsætte lovforslaget, så det

kan blive vedtaget inden årsskiftet.

Det skyldes, at de ændringer af

DIS-ordningen, som lovforslaget

indeholder, er en forudsætning for

Kommissionens godkendelse af

hele DIS-ordningen

–

og ikke kun

udvidelsen med specialskibe. Hvis

ændringerne ikke foretages med

virkning fra 1. januar 2020, kan

DIS-ordningen ikke anses for at

være godkendt af Kommissionen,

hvilket kan få betydelige konse-

kvenser for danske rederier og

danske søfolk.

Regeringen vil løbende evaluere

ændringerne af DIS-ordningen i

dialog med branchen med henblik

på at identificere og håndtere

eventuelle utilsigtede konsekven-

ser.

Danmarks Fiskerifor-

ening

Skatteministeriet oplyser, at udvi-

delsen af sømandsfradraget har

været efterspurgt af branchen, idet

disse skibe

–

som den øvrige del af

søfartssektoren

–

er udsat for hård

international konkurrence. Det har

Danmarks Fiskeriforening fuld

forståelse for.

Danmarks Fiskeriforening under-

streger, at dansk fiskeri er under

hårdt konkurrencepres fra andre

medlemslandes fiskeflåder, hvor

Side 12 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der i større omfang end i Dan-

mark anvendes arbejdskraft fra

tredjelande. Det er derfor vigtigt,

at fiskerierhvervet sikres konkur-

rencedygtige rammevilkår, hvis

erhvervet skal forblive konkur-

rencedygtigt.

Udvidelsen af sømandsfradraget

og DIS-ordningen vil påføre fiske-

rierhvervet konkurrence om dansk

mandskab. For at fiskerierhvervet

ikke udsættes for øget og ulige

konkurrence om dansk mandskab,

foreslår Danmarks Fiskeriforening,

at det genovervejes, at fiskefartøjer

får mulighed at tilslutte sig DIS-

ordningen eller noget tilsvarende,

eller at beløbsstørrelsen for fisker-

nes fradrag for havdage kommer

til at følge størrelsen på sømands-

fradraget.

DIS-ordningen er udformet inden

for rammerne af de maritime stats-

støtteretningslinjer, som ikke om-

fatter fiskefartøjer. Det vil derfor

ikke være muligt at udvide DIS-

ordningen til fiskefartøjer.

Det gældende fradrag for havdage

til fiskere udgør statsstøtte, som er

godkendt af Kommissionen. En-

hver ændring af fradraget vil der-

for skulle anmeldes til Kommissio-

nen og kunne godkendes inden for

rammerne af EU-retten. Det har

hidtil været vurderingen, at det vil

være vanskeligt at opnå en sådan

godkendelse.

For at ligestille dansk fiskeri i for-

hold til andre erhverv på havet fo-

reslås derfor, at der hurtigst muligt

indledes en drøftelse om andre

modeller, der kan medvirke til at

sikre erhvervets konkurrenceevne i

forhold til både nationale og inter-

nationale udfordringer.

Regeringen har en forudsætning

om at føre en politik, der sikrer

gode rammevilkår for erhvervsli-

vet. Enhver skattelempelse, der

alene gives til fiskerierhvervet, vil

dog udgøre statsstøtte. På nuvæ-

rende tidspunkt er det ikke afkla-

ret, i hvilket omfang det vil være

muligt at etablere nye eller ændre

eksisterende støtteordninger til fi-

skerierhvervet i overensstemmelse

med EU-retten.

Side 13 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Arbejdsgiverfor-

ening (DA)

DA oplyser, at sagen falder uden

for DA’s virkefelt, og at DA

under

henvisning hertil ikke ønsker at af-

give bemærkninger.

Dansk Industri (DI)

Lovudkastet giver ikke DI anled-

ning til bemærkninger.

Dansk Metal

Dansk Metal mener, at den af

Skatteministeriet forslåede løsning

på kravet fra EU om skattefri net-

tolønskrav for danske søfarende i

andre EU/EØS flagede skibe, vil

betyde, at DIS mister sin eksklusi-

vitet og dermed også sin tiltræk-

ningskraft for udenlandske rede-

rier i forhold til etablering i Dan-

mark. Samtidig er det kritisk i for-

hold til at sikre, at danskejede

skibe forbliver under dansk flag.

Der henvises til svaret til CO-Sø-

fart.

Da dansk lov ikke er gældende på

EU/EØS-flagede skibe kan skibs-

rederen give den danske søfarende

samme nettoløn som i DIS-regi-

stret, men uden at betale sociale

sikringsbidrag i Danmark. Det vil

give en besparelse på ca. 20 pct. af

lønomkostningerne. På samme vis

vil et danske rederi, som i dag har

skibe registret i DIS, kunne flytte

disse til andet EU/EØS-flag og

opnå samme besparelse, samtidig

med at rederiet kan beholde sine

danske søfarende på samme netto-

løn som hidtil.

Der henvises til svaret til CO-Sø-

fart.

Side 14 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Skatteministeriet vurderer, at for-

slaget kun skaber begrænset kon-

kurrence for DIS fra andre

EU/EØS-registre pga. muligheden

for at ansætte tredjelandes søfolk

på lokale vilkår i DIS. Dansk Metal

finder, at det er en tvivlsom udlæg-

ning. De store EU/EØS-registre,

som fx Malta og Cypern er be-

kvemlighedsflag og derfor ikke un-

derlagt de nationale fagforeningens

overenskomster eller lønkrav.

Disse flag vil blive billigere og der-

med mere interessante danske

skibsredere end DIS.

Der henvises til svaret til CO-Sø-

fart.

Det er Dansk Metals opfattelse, at

Skatteministeriet vil gøre det så

svært som muligt for den enkelte

danske søfarende, der er ansat på

et skib under andet EU/EØS-flag,

at opnå en nettohyre. Dette ved at

stille en række krav, som et uden-

landsk rederi næppe vil opfylde el-

ler forpligte sig til for enkelte dan-

ske søfarende i rederiet.

Såfremt rederier med hjemsted i

en anden EU/EØS-medlemsstat

end Danmark ønsker at anvende

den danske DIS-ordning, er det

vurderet rimeligt, at disse

EU/EØS-rederier skal opfylde de

samme skattemæssige betingelser

som et dansk rederi. Alternativt vil

der foretages en forskelsbehand-

ling til ugunst for danske arbejds-

givere.

Det er Dansk Metals opfattelse at i

stedet for en løsning, hvor man -

som foreslået af Skatteministeriet -

udvider DIS-lovens nettolønsbe-

stemmelser til hele EU, så bør

man i stedet løse dette direkte i

forhold til den enkelte søfarendes

personskat. Det kan fx ske gen-

nem en udvidelse af ligningslovens

§ 33 A eller andre ændringer/tilfø-

jelser i nuværende personskatte-

lovgivning. Det vil sikre, at den

skattefri nettoløn alene bliver et

Der henvises til svaret til CO-Sø-

fart.

Side 15 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

anliggende mellem den søfarende

og Skatteforvaltningen.

Herudover henviser Dansk Metal

til de konkrete bemærkninger som

CO-Søfart har afgivet i deres hø-

ringssvar (side 4-5) og som deles af

Dansk Metal.

Der henvises til svaret til CO-Sø-

fart.

Danske Rederier

Det er positivt, at skatteministeren

efter forslaget kan fastsætte et hur-

tigt tidspunkt for ikrafttrædelse af

de udvidede ordninger, når lov-

forslaget er vedtaget. Det er afgø-

rende med en hurtig behandling og

vedtagelse, så udvidelsen af DIS-

ordningen og tonnageskatteord-

ningen kan træde i kraft og skabe

vækst og ny aktivitet under dansk

flag.

Udvidelsen af tonnageskatteord-

ningen og den tilsvarende udvi-

delse af DIS-ordningen vil få virk-

ning med tilbagevirkende kraft.

Udvidelserne bør derfor kunne

sættes i kraft hurtigst muligt til

gavn for dem, der kan anvende

ordningerne, og for at lette Skatte-

forvaltningens efterfølgende admi-

nistration af ikrafttrædelsen med

tilbagevirkende kraft.

Kommissionens krav bør imple-

menteres på den mest lempelige

måde uden yderligere forringelser

af ordningerne. Hvis dette kræ-

ver yderligere drøftelser, kan det

overvejes at opdele forslaget såle-

des, at eventuelle drøftelser om

måden, Kommissionens betingel-

ser implementeres, ikke forsinker

ikrafttrædelsen af udvidelsen af

hhv. tonnageskatteordningen og

DIS-ordningen.

Uden de ændringer, som imple-

menterer Kommissionens betin-

gelser, vurderes udvidelsen af DIS-

ordningen ikke at kunne sættes i

kraft. Det skyldes, at de ændringer

af DIS-ordningen, som lovforsla-

get indeholder, er en forudsætning

for Kommissionens godkendelse

af hele DIS-ordningen

–

og ikke

kun udvidelsen med specialskibe.

Det vil kræve Kommissionens

godkendelse, hvis der skal gen-

nemføres andre løsninger end

dem, der er lagt til grund ved afgø-

relsen. Da både rederierne og sø-

folkene mener, at der kan findes

en bedre løsning, overvejes dette

nærmere. Regeringen ser således

positivt på en ny DIS-model og vil

Side 16 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

efter lovforslagets vedtagelse ind-

lede en ny dialog med Kommissio-

nen med henblik på at undersøge,

om forslaget om en individuel

skattefritagelse til danske søfolk på

EU/EØS-flagede skibe kan gen-

nemføres i overensstemmelse med

EU-retten..

Tilpasning af tonnageskatteordningen

a) Begrænsning vedrørende udlejning af

tonnage på bareboat-vilkår

Danske Rederier er positive over

for, at bareboat-udlejning til et

koncernforbundet selskab inden

for EU eller EØS ikke medregnes

ved vurderingen af, om 50 pct.-

grænsen er overholdt.

Danske Rederier påpeger i forlæn-

gelse heraf, at deres medlemsvirk-

somheder opererer globalt, hvor-

for enhver koncernintern bare-

boat-udlejning ikke bør medregnes

ved vurderingen af, om 50 pct.-

grænsen er overholdt.

Det er opfattelsen, at lempelsen i

forhold til bareboat-udlejning ikke

kan fortolkes udvidende, således at

al koncernintern udlejning kan

undtages fra 50 pct.-grænsen. Det

fremgår således udtrykkeligt af

Kommissionens afgørelse af 12.

oktober 2018, punkt. 80, at der

skal være tale om koncernintern

udlejning inden for EU eller EØS.

Der kan i tilknytning hertil henvi-

ses til, at tilsvarende krav fremgår

af Kommissionens afgørelsesprak-

sis, jf. f.eks. sagen om den portugi-

siske tonnageskatteordning (sag

SA.48929 (2017/N)), punkt 65.

b) Justering af kravet om et forhold på

mindst 1:4 mellem egen og lejet tonnage

Danske Rederier bemærker, at for-

målet med den foreslåede stram-

ning af 1:4-reglen ifølge lovforsla-

get skulle være at fjerne risikoen

for spekulation.

Det er ikke Danske Rederiers op-

fattelse, at reglen i dens gældende

Det er vurderingen, at det er nød-

vendigt at sikre, at opgørelsen af

1:4-forholdet skal ske for koncern-

forbundne rederier under et.

Hvis opgørelsen ikke sker for kon-

cernforbundne rederier under et,

vil det således give mulighed for, at

Side 17 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

form er genstand for skattearbi-

trage, og foreningen efterlyser der-

for konkrete eksempler på mis-

brug.

Danske Rederier henviser videre

til, at forslaget begrænser rederier-

nes fleksibilitet i forhold til opgø-

relsen af indchartret tonnage og vil

ramme rederier, der driver adskilte

netværk forskellige steder rundt

om Europa, som ikke operationelt

og/eller tonnagemæssigt hænger

sammen.

et koncernselskab kan overskride

1:4-forholdet uden konsekvenser,

hvis selskabet har underskud,

selvom der er overskud på kon-

cernniveau. Dette vurderes ikke at

være i overensstemmelse med hen-

sigten bag reglerne.

Det bemærkes i den forbindelse, at

bedømmelsen af, om flag-kravet er

opfyldt, efter gældende regler fore-

tages for koncernforbundne rede-

rier under et, og at der således ikke

i relation til dette krav gælder en

valgfrihed. Da disse regler blev

indført, var baggrunden at undgå,

at der kunne spekuleres i at lægge

f.eks. alle fremmedflagede skibe i

et selvstændigt selskab, således at

rederiets opgjorte flagandel regi-

streret i EU/EØS ikke kunne falde

på trods af tilgang af nye skibe ind-

registreret i tredjelande.

Det er således naturligt, at en til-

svarende regel finder anvendelse i

forbindelse med opgørelsen af for-

holdet mellem egen og lejet ton-

nage.

Danske Rederier bemærker, at det

forhold, at rederier teoretisk kan

placere overskudsgivende virk-

somhed i et selskab, der opfylder

reglen, og underskudsgivende virk-

somhed i et andet selskab, der bry-

der reglen, for derved at indregne

et underskud, allerede kan imøde-

gås i praksis ved de eksisterende

transfer pricing-regler samt de ge-

nerelle omgåelsesregler.

Det bemærkes, at hverken transfer

pricing-reglerne eller de generelle

omgåelsesregler ses at være rele-

vante ved vurderingen af opgørel-

sen af 1:4-forholdet.

Det vurderes i øvrigt ikke at være

hensigtsmæssigt at skulle vurdere

en overskridelse af 1:4-forholdet

efter de generelle omgåelsesregler,

når problemstillingen kan reguleres

Side 18 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

målrettet ved en enkel og ukompli-

ceret justering af værnsreglen i

tonnageskatteloven.

c) Begrænsning vedrørende indkomst ved

tilknyttet virksomhed

Danske Rederier mener, at det er

særdeles uheldigt, at bedømmelsen

af, om et rederis indkomst ved til-

knyttet virksomhed udgør mindre

end 50 pct. af den samlede ind-

komst, efter lovforslaget skal base-

res på rederiets bruttoindtjening

(defineret som forskellen mellem

driftsindtægter og driftsomkost-

ninger).

Det vil være mere korrekt

–

også i

forhold til at implementere Kom-

missionens krav

–

at reglerne ud-

formes, så bedømmelsen af 50

pct.-begrænsningen baseres på re-

deriernes omsætning ved tilknyttet

virksomhed hhv. ved den samlede

virksomhed. Det skyldes, at for-

holdet mellem driftsindtægter og

driftsomkostninger kan variere

kraftigt fra år til år afhængig af

fragtrater, oliepris mv.

Hvis bedømmelsen af 50 pct.-be-

grænsningen som foreslået baseres

på rederiernes bruttoindtjening, ri-

sikerer man at indføre en ordning,

hvor de tilknyttede aktiviteter ikke

kan omfattes af ordningen på

trods af, at omsætningen derved er

markant mindre end omsætningen

ved rederiaktiviteterne. Det vil

f.eks. kunne være tilfældet, hvis det

har været et dårligt år på fragtmar-

kedet som følge af lave fragtrater

Lovforslaget er justeret, så be-

dømmelsen af, om indkomst ved

tilknyttet virksomhed udgør min-

dre end 50 pct. af den samlede

indkomst ved tonnagebeskattet

rederivirksomhed og tilknyttet

virksomhed foretages på bag-

grund af rederiets omsætning

med tillæg af avance ved salg af

tonnagebeskattede skibe.

Hvis omsætningen ved den til-

knyttede virksomhed med tillæg

af avancer ved salg af tonnagebe-

skattede skibe udgør 50 pct. eller

mere af den samlede omsætning

ved rederivirksomhed og tilknyt-

tet virksomhed, beskattes en for-

holdsmæssig del af rederiets sam-

lede positive bruttoindtjening

ved rederivirksomhed og tilknyt-

tet virksomhed efter skattelov-

givningens almindelige regler.

Den forholdsmæssige del bereg-

nes som forholdet mellem på den

ene side den del af omsætningen

ved tilknyttet virksomhed, der

overstiger 50 pct. af den samlede

omsætning, og på den anden side

den samlede omsætning ved re-

derivirksomhed og tilknyttet

virksomhed.

Side 19 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og høje omkostninger, og indtje-

ningen ved rederivirksomheden på

EBITDA-niveau derfor er negativ,

selvom virksomhedens volumen

målt på omsætning og aktivitet er

mange gange højere end sekun-

dære indkomststrømme fra tilknyt-

tede aktiviteter.

Det anføres også, at det vil være

administrativt byrdefuldt for rede-

rierne, hvis bedømmelsen af 50

pct.-begrænsningen baseres på

bruttoindtjeningen. En sådan be-

dømmelse vil således kræve, at re-

derierne foretager en opdeling af

indtægter og særligt omkostninger

på en måde, som pt. ikke foreta-

ges. Desuden åbner forslaget for

en uheldig gråzone af fortolkning,

da der ikke er en tydelig og entydig

definition af de enkelte aktiviteter,

der er omfattet af tonnageskattelo-

vens § 10, stk. 2.

Avancer ved salg af tonnagebe-

skattede skibe vil ifølge lovforsla-

get være omfattet af 50 pct.-be-

grænsningen vedrørende indkomst

ved tilknyttet virksomhed.

Det er Danske Rederiers opfat-

telse, at sådanne avancer ikke bør

omfattes af begrænsningen.

Køb og salg af skibe er en integre-

ret, ikke-dominerende del af det at

drive en succesfuld rederivirksom-

hed i dag. Inden for rederibran-

chen kan indkomsten variere kraf-

tigt fra år til år, da branchen er af-

hængig af de globale konjunkturer,

hvor fragtrater, oliepriser mv. kan

Det er beskrevet i lovforslagets be-

mærkninger, at forslaget ikke æn-

drer afgrænsningen af de former

for virksomhed, der efter gæl-

dende regler kan anses for tilknyt-

tet virksomhed, og som dermed

kan henføres til den tonnagebe-

skattede indkomst.

Det er også beskrevet, at Kommis-

sionen under sin behandling af no-

tifikationen af udvidelsen af tonna-

geskatteordningen ved lov nr.

1886 af 29. december 2015 har til-

kendegivet, at den ikke har indven-

dinger imod afgrænsningen eller

adgangen til at henføre indkomst

Side 20 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

variere kraftigt. Rederier, hvis ton-

nagebeskattede indkomst i væsent-

lig grad hidrører fra skibe, som er

indchartret på timecharter-aftaler

med købsoption eller på bareboat-

aftaler, vil med stor sandsynlighed

realisere en negativ (eller meget

lille) bruttoindtjening før afskriv-

ninger og finansielle poster i de år,

hvor fragtrater mv. er lave. Hvis

sådanne rederier

–

på grund af det

dårlige marked

–

bliver nødt til at

afhænde et eller flere af deres

skibe, og der herved realiseres en

avance, vil lovforslaget medføre, at

avancen helt eller delvist vil skulle

beskattes efter skattelovgivningens

almindelige regler.

Hvis avance ved salg af skibe ikke

fritages fra at indgå i opgørelsen af

indkomst fra tilknyttet virksom-

hed, indebærer det en risiko for, at

rederier vil fravælge skibsejerskab i

Danmark.

ved de opregnede former for virk-

somhed under tonnageskatteord-

ningen, hvis der indføres en 50

pct.-begrænsning vedrørende ind-

komsten fra de pågældende former

for virksomhed. Det er således en

forudsætning for Kommissionens

fortsatte godkendelse, at 50 pct.-

begrænsningen omfatter alle for-

mer for tilknyttet virksomhed.

Endelig bemærker Danske Rede-

rier, at Kommissionens afgørelse

af 12. oktober 2018 ikke forpligter

Danmark til at sikre, at avancer

ved afhændelse af skibe skal om-

fattes af 50 pct.-begrænsningen.

Det bemærkes, at Kommissionens

afgørelse af 18. oktober 2018 ikke

giver belæg for at undtage avancer

ved salg af skibe fra den af Kom-

missionen krævede 50 pct.-be-

grænsning.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra FSR.

d) Generel kommentar vedr. positiv brut-

toindtjening

Ændringen vedr. bruttoindtje-

ningsprincippet til alene at være

positiv bruttoindtjening går igen

Det bemærkes, at de foreslåede be-

stemmelser vedrørende konse-

kvensen af en manglende overhol-

delse af de gældende regler om

Side 21 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

flere steder i lovforslaget. Ændrin-

gen er ikke et krav fra Kommissio-

nen. Formålet med udvidelsen af

tonnageskatteordningen ved lov

nr. 1886 af 29. december 2015 var

at gøre ordningen mere attraktiv

og globalt konkurrencedygtig,

mens de foreslåede regler om, at

det ved manglende opfyldelse af

visse af lovens betingelser alene er

positiv bruttoindtjening

–

og ikke

tillige negativ bruttoindtjening (un-

derskud)

–

der beskattes efter de

almindelige regler, er en opstram-

ning, der går i den modsatte ret-

ning. Det anføres i lovforslaget, at

ændringen er nødvendig, fordi re-

derier skal straffes for at have akti-

vitet, der går ud over loftet for til-

knyttet aktivitet, loftet for time-

charter indchartring og reglerne

for skibsregistrering (flagkravet).

Hensigten med de gældende regler

om overførsel af (en del af) brutto-

indtjeningen til beskatning efter de

almindelige regler er ikke at

”tvinge” rederier til at holde sig in-

den for grænserne, men alene at

afgrænse de aktiviteter, man vil

give adgang til beskatning under

tonnageskatteordningen. Øvrige

aktiviteter beskattes under de nor-

male regler, dog således, at der

ikke kan afskrives på aktiver, der

helt eller delvist er dækket af ton-

nageskatten

–

også selvom noget

af indkomsten beskattes normalt.

Danske Rederier kan ikke se, at de

nuværende bestemmelser giver an-

ledning til spekulation, da der ikke

er nogen rederier, der ud fra al-

mindelige principper om sund

flagkravet og kravet om et forhold

på mindst 1:4 mellem egen og lejet

tonnage og de foreslåede nye be-

grænsninger vedrørende andelen af

bareboat udlejet tonnage og ind-

komst ved tilknyttet aktivitet ikke

har karakter af straffebestemmel-

ser.

De foreslåede regler er værnsregler

og indebærer, at der ved mang-

lende overholdelse af de nævnte

krav og begrænsninger ikke

–

strid med reglernes værnshensyn

–

vil kunne opnås fradrag for et un-

derskud ved rederivirksomheden

ved opgørelsen af rederiets almin-

deligt beskattede indkomst.

Der henvises endvidere til kom-

mentaren til høringssvaret fra FSR.

Side 22 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

virksomhedsdrift vil påføre sig selv

store økonomiske tab og tilhø-

rende økonomiske forpligtelser,

alene for at skaffe sig selv et skat-

temæssigt underskud.

Danske Rederier anbefaler på det

kraftigste at fastholde de gældende

regler, da nye strafbestemmelser

vil forringe den danske tonnage-

skattelov unødigt og derved

svække rederiernes konkurrence-

evne.

e) Ny kontrolforanstaltning frem for for-

enkling

Danske Rederier bemærker, at det

havde været formålstjenstligt at re-

vurdere de gældende kontrolbe-

stemmelser og indføre en samlet

erklæring frem for separate erklæ-

ringer. Det ville være i overens-

stemmelse med formålet i Imple-

menteringsrådet og Virksomheds-

forum for enklere regler, at kon-

trolbestemmelserne er mindre byr-

defulde. Danske Rederier anfører,

at frem for forenklende mulighe-

der i kontrolforanstaltningerne til-

føjer lovforslaget en ny kontrolfor-

anstaltning. Lovforslaget indehol-

der derudover en beskrivelse af, at

der ved manglende opfyldelse af

de øvrige krav til kontrol kan ske

bødeforlæg.

Den foreslåede kontrolbestem-

melse, der følger af Kommissio-

nens afgørelse af 12. oktober 2018,

er foreslået indført på en lempelig

måde, således at den kan indgå

som en del af det oplysnings-

skema, som rederier og operatør-

selskaber allerede i dag skal ud-

fylde. Bødeforlægget følger alle-

rede af gældende regler, hvis sel-

skabet ikke opfylder sin oplys-

ningspligt.

Det er fortsat opfattelsen, at de

gældende kontrolbestemmelser har

betydning for Skatteforvaltningens

kontrol af, om rederierne og ope-

ratørselskaberne overholder de en-

kelte betingelser for at kunne an-

vende tonnageskatteordningen.

Danske Rederier fremhæver, at der

i branchen har været udfordringer

med kontrolbestemmelsen i tonna-

geskattelovens § 22, stk. 2, hvor

det er en betingelse for anvendelse

Lovforslaget er justeret, idet det

foreslås, at det efter tonnageskatte-

lovens § 22, stk. 2 og 3, ikke læn-

gere er et krav, at det skal fremgå

Side 23 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

af tonnageskatteordningen ved ud-

lejning af skibe, at der af lejekon-

trakten fremgår en beskrivelse af

skibets forventede udlejningsakti-

vitet. Denne beskrivelse indgår

ikke i de standardkontrakter, der

på området er globalt bestemt ud

fra branchekutymer og internatio-

nale handelsbestemmelser, hvilket

skaber ufleksible kontraktforhold

for rederierne i dag. Danske Rede-

rier bemærker også, at betingelsen

må have en tvivlsom kontrolmæs-

sig værdi, idet Skatteforvaltningen

alligevel må undersøge skibets fak-

tiske anvendelse på anden vis.

Danske Rederier mener, at det nye

krav om en samlet erklæring gør

den detaljerede beskrivelse i leje-

kontrakten overflødig. Danske Re-

derier foreslår derfor, at Skattemi-

nisteriet udnytter muligheden for

at forenkle kontrolbestemmel-

serne, særligt kravet i tonnageskat-

telovens § 22, stk. 2.

af lejekontrakten eller operatør-

kontrakten, at ejeren eller lejeren

af skibet alene må anvende skibet

til formål, som kan omfattes af

tonnageskatteloven. Rederiet

og/eller operatørselskabet skal dog

fortsat på anden vis fremlægge do-

kumentation for, at ejeren eller le-

jeren alene anvender skibet til for-

mål, som vil kunne omfattes af

tonnageskatteloven.

Tilpasning af DIS-ordningen

Lovforslaget opstiller betingelser

for godkendelse af en arbejdsgi-

ver med hjemsted i en anden

EU-eller EØS-medlemsstat end

Danmark, men ændringen tager

ikke stilling til aktivitetskrav for

et udenlandsk skib. Danske Re-

derier formoder, at danske og

udenlandske arbejdsgivere vil

være ligestillede i forhold til akti-

vitetskrav, hvilket kan styrkes i

en mere eksplicit formuleret

kravsbestemmelse.

Efter den foreslåede § 11 a er det

en betingelse, at arbejdsgivere med

hjemsted i en anden EU/EØS-

medlemsstat end Danmark, er be-

rettiget til at udbetale nettoløn ef-

ter §§ 5-8. Heri ligger, at de almin-

delige betingelser for at anvende

DIS-ordningen skal være opfyldt,

herunder kravet om, at arbejdet

skal udføres om bord på et skib,

der udfører aktiviteter, som vil

kunne omfattes af tonnageskatte-

ordningen. Disse konkrete krav til

godkendelse efter §§ 11 a og 11 b

Side 24 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forventes fastsat i en bekendtgø-

relse som opfølgning på lovforsla-

get.

Den valgte metode forekommer

administrativt tung, og der kan

formentlig findes en mere enkelt

model. Denne lovændring er

krævet af Kommissionen og uan-

set hvad, så ændrer den ikke på

Danske Rederiers fortsatte ønske

om beskæftigelse og rekruttering

af danske søfolk, herunder vores

udstedte garanti for praktikplad-

ser og rekrutteringsindsatsen i

regi af WorldCareers.

Godkendelsesmodellen kendes

bl.a. fra pensionsbeskatningsloven,

hvor pensionskasser med hjemsted

i en anden EU/EØS-medlemsstat

end Danmark skal godkendes af

Skatteforvaltningen til at udbyde

pensionsordninger til danske pen-

sionsopsparer. Godkendelsesmo-

dellen medfører, at Skatteforvalt-

ningen på et aftalebaseret grundlag

kan få de oplysninger, der er nød-

vendige for at foretage kontrol

med ordningerne. Samtidig accep-

terer godkendelsesmodtageren at

påtage sig en forpligtelse til at

hæfte for betaling af manglende

skatter m.v., hvis betingelserne for

at anvende de lempeligere skatte-

ordninger viser sig ikke at være til

stede. Kravene til godkendelses-

modtageren med hjemsted i

EU/EØS svarer til det, der gælder

for et tilsvarende foretagende med

hjemsted Danmark.

Den foreslåede lempelse af regi-

streringskravet medfører, at ski-

bet ikke må anvendes til sejlads

mellem danske havne for at kva-

lificere til brug af DIS-ordningen.

I dag findes eksempler på, at det

samme skib veksler mellem at

udføre transport af passagerer til

udenlandske havne inden for

DIS-ordningen og transport af

passagerer mellem danske havne

uden for DIS-ordningen. Danske

Rederier ud fra, at ovennævnte

Skibe, der er registreret i DIS, kan

ikke kan sejle med passagerer mel-

lem danske havne, og DIS-ordnin-

gen kan derfor heller ikke anven-

des i disse tilfælde. Med lovforsla-

get videreføres dette ift. andre

EU/EØS-skibe i forbindelse med

den foreslåede lempelse af registre-

ringskravet. Der er ingen forskels-

behandling mellem dansk flagede

passagerskibe og skibe på andre

EU/EØS-flag i den henseende.

Side 25 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

formulering ikke skal forstås så-

dan, at skibet ikke må veksle på

denne måde, men alene, at søfol-

kene ikke kan aflønnes inden for

DIS-ordningen i de tilfælde, hvor

skibet sejler mellem danske

havne. Der kan fortsat aflønnes

inden for ordningen, når skibet

foretager internationale sejladser.

Skatteministeriet bedes bekræfte

dette.

Forslaget har ikke til formål at for-

hindre, at skibe kan veksle mellem

at udføre aktiviteter, som falder

hhv. inden for og uden for anven-

delsesområdet for DIS-ordningen,

når blot det ikke medfører en for-

skelsbehandling af danske og

EU/EØS-skibe, og en sådan veks-

len kan administreres af Skattefor-

valtningen.

Begrænsningen af DIS-ordnin-

gen for færger vil berøre et be-

tragteligt antal ansatte i rederi-

erne. Danske Rederier appellerer

til, at ændringerne bliver imple-

menteret fremadrettet, så rederi-

erne ikke skal undersøge samtlige

allerede ansatte søfolks nationali-

teter samt afskedige medarbej-

dere, der har været ansat i mange

år, og som måske har levet og

betalt skatter i Danmark i hele

deres liv.

Der henvises til svaret til CO-Sø-

fart.

For at skabe fuld sikkerhed for,

at det er tilladt med ændringen at

diskriminere mellem søfolk, der

er fuldt skattepligtige til Dan-

mark, bør lovgiver bl.a. under-

søge nærmere, at ændringen ikke

strider mod Danmarks bilaterale

aftaler om dobbeltbeskatnings-

overenskomster, herunder afsnit

omhandlende ikke-diskrimine-

ring.

DIS-ordningen indebærer stats-

støtte og kan kun opretholdes,

fordi den er godkendt af Kommis-

sionen. Kommissionen har i afgø-

relse C(2019) 1594 af 22. februar

2019 betinget den fortsatte god-

kendelse af DIS-ordningen af, at

ordningen for færger skal begræn-

ses til kun at omfatte søfolk, der er

EU/EØS-statsborgere. Kommissi-

onen redegør i beslutningen for, at

denne begrænsning følger direkte

af de maritime statsstøtteretnings-

linjer. Da Kommissionen efter ar-

tikel 108, stk. 3, TEUF, har ene-

Side 26 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kompetence til at godkende stats-

støtte som forenelig med det indre

marked, følger det af EU-rettens

forrang, at Danmark ikke med

henvisning til indgåede dobbeltbe-

skatningsaftaler kan udstrække

skattefriheden til at omfatte søfolk

på færger, der ikke er EU/EØS-

statsborgere.

Tilpasning af refusionsordningen

Fsva. forslaget om lempelse af

registreringskravet og ophævelse

af krav til arbejdsgiver om fast

driftssted henviser Danske Rede-

rier til kommentaren ovenfor

vedr. DIS-ordningen.

Godkendelsen af refusionsordnin-

gen for sandsugere udløb i januar

2019. Såfremt ordningen ønskes

opretholdt, er det nødvendigt at

foretage de justeringer, som Kom-

missionen kræver for at bringe

ordningen i overensstemmelse

med EU-retten.

Ifølge lovforslaget begrænses re-

fusionsordningen i forhold til

godkendte aktiviteter. Som noget

nyt kan der udelukkende søges

refusion for søtransportaktivite-

ter, og kun i det omfang disse ak-

tiviteter udføres i mindst 50 pct.

af driftstiden. Dette er en kraftig

forringelse af ordningens kon-

kurrencekraft og dermed konkur-

renceevnen for dansk flag i dette

segment.

Det fremgår direkte af de maritime

statsstøtteretningslinjer, at der

alene kan ydes støtte til aktiviteter,

der udgør søtransport i henhold til

retningslinjerne, og kun i det om-

fang disse aktiviteter overstiger 50

pct. af driftstiden. Denne begræns-

ning er en forudsætning for, at

Kommissionen kan godkende ord-

ningen på ny

–

og dermed en for-

udsætning for, at der kan oprethol-

des en støtteordning til sandsuger-

rederier i Danmark.

Det er erhvervets klare indtryk,

at der ved opgørelsen af sejladsti-

den arbejdes med bredere defini-

tioner af ”søtransport” i Holland

og Belgien. Særligt er man i den

belgiske ordning ikke afskåret fra

Det fremgår af de maritime stats-

støtteretningslinjer, at statsstøtte

alene kan ydes til sandsugningsfar-

tøjer, hvis aktiviteter udgør ”sø-

transport”

—

dvs. transport

på ha-

vet

af opgravede materialer. Så-

Side 27 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

refusion, når man arbejder i ”be-

grænset fart”, som i Danmark.

Det bør genovervejes, hvorvidt

sejlads i ”begrænset fart” bør

udelukkes fra at kvalificere som

søtransport.

fremt der skal ændres på den dan-

ske afgrænsning af ”begrænset

fart” skal det således fortsat sikres,

at aktiviteterne udføres på havet.

Skatteministeriet vil rette henven-

delse til skattemyndighederne i an-

dre EU/EØS-medlemsstater mhp.

at undersøge, hvordan deres re-

spektive sandsugerordninger er

udformet.

Konsekvenserne for offentlige

udgifter til uddybningsopgaver

m.m. på længere sigt fremgår

ikke af lovforslagets bemærknin-

ger, men må forventeligt udligne

det forventede skattemæssige

merprovenu på 20 mio. kr. Øko-

nomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner på læn-

gere sigt bør undersøges bredere

end det fremgår af lovforslagets

bemærkninger.

Der henvises til svaret til Danske

Råstoffer.

Det bemærkes, at ændringen

medfører en helt ny metode for

opgørelsen af sejltid og søtrans-

portaktiviteter, hvilket øger ud-

dybningsrederiernes administra-

tive byrde. Eksisterende metode

afspejlede opgørelsen jf. råstoflo-

ven.

Ændringen kræver, at der udfø-

res separate opgørelser grundet

forskel i metode. Myndighederne

bør udnytte lovændringen til at

iværksætte en mindre byrdefuld

opgørelse af sejltid i dialog med

uddybningsrederierne.

Som opfølgning på lovforslaget

skal der udarbejdes en ny bekendt-

gørelse om administration af stats-

støtteordningerne i sømandsbe-

skatningsloven. I den forbindelse

vil der blive set på, om administra-

tionen af refusionsordningen for

sandsugere kan forenkles.

Side 28 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Refusionssatsen nedsættes fra 40

pct. til 35 pct. af bidragsgrundla-

get (arbejdsmarkedsbidrag), hvis

lønindkomsten kan beskattes i

Danmark. Danske Rederier an-

befaler, at der fremlægges en be-

regning, som sikrer, at refusions-

satsen på 35 pct. er tilstrækkelig

og afspejler det samlede beløb

for skatter og socialsikringsbi-

drag, og som hermed sikrer, at

DAS med refusionsordning er så

attraktiv som muligt.

For at holde ordningen relativ sim-

pel og mindske de administrative

byder for såvel skattemyndigheder

som erhverv er der fastlagt en

standard refusionssats, der vurde-

res at afspejle, hvad en gennem-

snitlig sømand med sømandsfra-

drag betaler i skat. Skatteberegnin-

gen beror i sagens natur på en

række forudsætninger udover løn

før skat bl.a. om kapitalindkomst.

Ved fastsættelsen af refusionssat-

sen på 35 pct. er der overordnet

forudsat en løn før skat i omegnen

af 550.000-600.000 kr. Såfremt der

fremadrettet sker ændringer af

skatteregler og/eller lønniveauet

for sømænd ændres, så vil der være

anledning til at justere refusions-

satsen.

Danske Råstoffer

Da tonnageskattelovens formule-

ring ikke rummer mulighed for, at

danske sandsugere kan blive opta-

get i Dansk Internationalt Skibsre-

gister (DIS) har Danske Råstoffer

ikke kommentarer til den del af

lovforslaget. Dog er det Danske

Råstoffers synspunkt at tonnage-

skatteloven bør ændres, således at

danske sandsugere kan optages i

DIS og dermed opnå de samme

konkurrencemæssige fordele som

de rederier, der for nuværende sej-

ler under denne ordning.

Efter de maritime statsstøtteret-

ningslinjer gælder forskellige regler

for hhv. sandsugere og mere tradi-

tionelle fragtskibe. I forbindelse

med tonnageskatteordningens til-

pasning til de nuværende maritime

statsstøtteretningslinjer fra 2004

blev det overvejet at lade sandsu-

gere omfatte af ordningen. Det

fremgår imidlertid af forarbejderne

til lov nr. 409 af 1. juni 2005, at det

ikke vurderes at være nogen fordel

for sandsugerrederierne. Det skyl-

des, at en sandsuger vil blive an-

vendt til såvel tonnagebeskattet

virksomhed som til andre formål.

Hermed vil det ikke længere være

muligt at foretage afskrivninger på

sandsugeren

–

heller ikke på den

del, som anvendes til formål, der

Side 29 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

falder uden for tonnageskatteord-

ningen. Denne vurdering lægges

fortsat til grund. Hertil kommer, at

definitionen af søtransport og den

særlige 50 pct.-grænse, der gælder

for sandsugere, medfører, at det

ikke vurderes at være muligt at ud-

vide DIS-ordningen til at omfatte

sandsugere inden for rammerne af

statsstøtteretningslinjerne, når akti-

viteterne udføres inden for

EU/EØS.

Ligeledes mener Danske Råstoffer,

at lovforslaget skal ændres, således

at Færøerne og Grønland bliver

skrevet ind i teksten, for at

skibe/rederier i begge lande får

samme rettigheder og pligter som

skibe/rederier i Danmark, EU- og

EØS-medlemsstater. De to lande

er med i Kongeriget Danmark,

men hverken medlemmer i EU el-

ler EØS. Dette har ved flere lejlig-

heder medført diskrimination af

danske statsborgere, som sejler i

Danmark med færøske og grøn-

landske sandpumpere, da disse

personer fravælges, når der ikke

kan opnås skatterefusion efter re-

fusionsordningen for sandsugere.

Færøerne og Grønland er hverken

medlem af EU eller EØS. Konse-

kvensen af dette er, at traktaterne

og andre EU-afledte retsakter ikke

gælder for Færøerne og Grønland.

Færøerne og Grønland kan derfor

ikke uden videre sidestilles med

EU/EØS-medlemsstater. Hertil

kommer, at der ved hjemmestyre-

anliggender, herunder skattefor-

hold, normalt gælder forskellige re-

gelsæt i de tre rigsdele. På den bag-

grund vurderes det ikke at være

muligt at imødekomme Danske

Råstoffers ønske.

Danske Råstoffer ser løntilbage-

holdenhed som en af to mulighe-

der for at afbøde virkningerne af

forslaget. Det vil i fremtiden be-

tyde en lavere reallønsfremgang

for søfolk ansat på sandsugere

sammenlignet med søfolk ansat på

skibe under DIS.

Det er lagt til grund, at søfarten er

i konkurrence med andre erhverv

om at tiltrække kvalificeret ar-

bejdskraft. Da stramningen alene

rammer søfarten, er mulighederne

for at reducere lønnen på sigt be-

grænset, såfremt kvaliteten af ar-

bejdskraften i erhvervet skal opret-

holdes.

Side 30 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Den anden mulighed er at hæve

priserne på sandsugerydelser.

Denne effekt ses ikke indregnet i

tabel 2 på side 27. Ca. 60 pct. af

den samlede indvinding på havet

går til kystfordring eller havnerela-

terede projekter. Disse er enten

statslige eller kommunalt finansie-

ret, så en stor del af provenuet i ta-

bel 2, vil forsvinde pga. stigende

omkostninger til kystfordring og

lignende opgaver.

Det er som udgangspunkt forud-

sat, at dansk søfart er i internatio-

nal konkurrence, og priserne der-

for i overvejende grad er fastlagt

på verdensmarkedet. I forhold til

sandsugere er der givetvis visse lo-

kale opgaver, der er så specialise-

rede mv., at der er mulighed for at

justere priserne. Dette vil trække i

retning af, at det umiddelbare mer-

provenu mindskes efter tilbageløb

og adfærd. Modsat vil aktiviteten

hos danske sandsugerrederier falde

ved de opgaver, der er udsat for

international konkurrence. Det in-

debærer, at arbejdskraft flyttes fra

et i praksis skattefritaget erhverv til

andre beskattede erhverv. Denne

effekt tæller i retning af det umid-

delbare merprovenu øges efter til-

bageløb og adfærd.

Dertil skal lægges en række afledte

effekter: De danske sandsugere er

af ældre dato og har som følge

deraf høje vedligeholdelses om-

kostninger. Disse reparationer bli-

ver i stor udstrækning udført på

mange af de små danske værfter.

Hvis de danske sandsugerrederier

taber konkurrencekraft i forhold til

udenlandske sandsugerrederier,

som ikke benytter sig af danske

værfter, vil disse opgaver forsvinde

ud af Danmark.

Såfremt aktivitet i visse erhverv re-

duceres som følge af en reduktion

i selektiv erhvervsstøtte, vil det

som udgangspunkt indebære at ar-

bejdskraft flyttet til mere produk-

tive erhverv og derved indebærer

en samfundsøkonomisk gevinst.

Da der ikke længere ydes støtte til

lastning af sømaterialer, vil det

medføre flere nye sugeområder til

havs, når lastetiderne stiger. Æn-

Skattefritagelsen for søtransport er

en afvigelse i skattesystemet, der

forvrider de relative priser. Det er i

henhold til EU’s retningslinjer ikke

Side 31 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dringen vil føre til, at sugeområ-

derne ikke længere udnyttes opti-

malt. Sandsugerfirmaerne vil finde

nye sugeområder med kortere la-

stetider og længere transport, der

igen vil føre til et højere CO

bi-

drag pr. indvundet m

muligt at fastholde skattefritagel-

sen for de aktiviteter, som ikke

omfatter søtransport.

Danske Råstoffer vil anbefale at

der laves en beregning af den pct.

sats som der refunderes, således at

”rammen” (indbetalte skatter) ud-

nyttes fuldt ud. I beregningen skal

der tages hensyn til at der frem-

over kun ydes støtte til søtrans-

port.

Der henvises til svaret til Danske

Rederier.

Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regule-

ring (TER)

TER vurderer, at lovforslaget

medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. Disse

konsekvenser vurderes at være un-

der 4 mio. kr. årligt, hvorfor de

ikke kvantificeres nærmere.

TER har ingen bemærkninger til

Skatteministeriets vurdering af

principperne for agil erhvervsrettet

regulering.

Vurderingen af de administrative

konsekvenser for erhvervslivet,

som er foretaget af TER, er gengi-

vet i lovforslaget.

Foreningen af Danske

Kirkegårdsledere

Foreningen af Danske Kirkegårds-

ledere har ingen bemærkninger.

Fagbevægelsens Hovedor-

ganisation (FH)

FH henholder sig til de afgivne be-

mærkninger fra en række af FH´s

medlemsorganisationer inden for

søfartsområdet.

Side 32 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR

–

danske revisorer

Tilpasning af DIS-ordningen

Definitionen af hhv. dansk og

udenlandsk skib foreslås ændret.

Dette forekommer ikke FSR

–

danske revisorer at være en helt

stringent ordlyd. FSR

–

danske re-

visorer vil derfor forslå, at ”er-

hvervsmæssig befordring af passa-

gerer eller gods” udgår? Det er vel

også det, der følger af sømandsbe-

skatningslovens § 5, stk. 1, hvor

”erhvervsmæssig

befordring af

passagerer eller gods” ikke nævnes,

men der blot henvises til tonnage-

skatteordningens §§ 6 og 8 a?

Årsagen til, at der holdes fast i

flere forskellige formuleringer, er

bl.a., at det ikke er en forudsætning

for at få sømandsfradrag, at der

udføres aktiviteter, som vil kunne

omfattes af tonnageskatteloven.

Sømandsfradraget har således et

bredere anvendelsesområde end fx

DIS-ordningen.

Forslaget om at ændre definitionen

af hhv. dansk og udenlandsk skib i

sømandsbeskatningsloven var en

konsekvens af de foreslåede æn-

dringer af DIS-ordningen i § 5.

Der er imidlertid valgt en anden

lovteknisk løsning, hvor der indfø-

res en ny bestemmelse, som om-

fatter skibe registreret i andre

EU/EØS-medlemsstater end

Danmark.

Forslaget om at ændre definitionen

af hhv. dansk og udenlandsk skib

udgår på den baggrund af lov-

forslaget.

Det bør overvejes, om der kan

indføres en mulighed for opdeling

af indkomsten baseret på skibets

faktiske aktiviteter. Det bemærkes

i denne forbindelse, at en opdeling

baseret på skibets aktiviteter er

mulig i relation til beskatning af re-

deriet (under tonnageskatteordnin-

gen) samt under refusionsordnin-

gen for sandsugere, jf. Højesterets

dom SKM2016.399.HR. Dette ta-

ler for, at der tillige bør indføres

Det er et krav for anvendelse af

DIS-ordningen, at der udeluk-

kende udføres erhvervsmæssig be-

fordring af passagerer eller gods,

som vil kunne omfattes af tonna-

geskatteordningen. Én samlet op-

gave kan således ikke opsplittes i

flere af hinanden afhængige under-

opgaver på en måde, så DIS-ord-

ningen finder anvendelse for trans-

portperioderne. Det skyldes hensy-

net til, at ordningen skal kunne ad-

ministreres, og at lønnen skal

kunne fastsættes under hensyn til

Side 33 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en mulighed for opdeling i relation

til DIS-ordningen.

skattefritagelsen. Det er dog ikke

et krav for anvendelse af DIS-ord-

ningen, at der udelukkende udfø-

res erhvervsmæssig befordring af

passagerer eller gods, som vil

kunne omfattes af tonnageskatte-

loven, i hele indkomståret. Det er

således efter omstændighederne

muligt for et skib i en eller flere af-

grænsede perioder i et indkomstår

at være udskilt til at udføre andre

aktiviteter til søs, som ikke opfyl-

der betingelserne i DIS-ordningen.

DIS-ordningen finder ikke anven-

delse for sådanne perioder, men vil

fortsat kunne anvendes for de pe-

rioder, hvor skibet opfylder betin-

gelserne i DIS-ordningen.

Det skal videre bemærkes, at hvis

kravet om ”udelukkende anven-

delse” desuagtet opretholdes, giver

det efter FSR

–

danske revisorers

opfattelse mere fornuft, at kravet

fremgår direkte af § 5, fremfor af §

Det foreslås at indføre en ny be-

stemmelse, som skal udvide DIS-

ordningen til søfolk, der arbejder

om bord på skibe, der er registre-

ret i andre EU/EØS-medlemssta-

ter. Bestemmelsen er affattet såle-

des, at DIS-ordningen alene finder

anvendelse, såfremt skibet udeluk-

kende udfører aktiviteter, der kan

omfattes af tonnageskatteloven.

Samme formulering er brugt ved

udvidelsen af DIS-ordningen til en

række specialskibe ved lov nr. 359

af 29. april 2018.

Tilpasning af tonnageskatteordningen

a) Lempelse af kravene til skibenes drift

FSR hilser lempelsen af kravene til

skibenes drift velkommen, da lem-

pelsen vil skabe mere fleksibilitet

med hensyn til organiseringen af

EU-baserede rederikoncerners

Lovforslaget er justeret, så det ud-

trykkeligt fremgår, at rederier og

operatørselskaber kan drive deres

Side 34 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

drift. FSR ønsker det oplyst, hvor-

vidt det vil være et krav, at skibene

drives fra ét bestemt EU/EØS-

land, eller om driften kan ”forde-

les” på flere forskellige lande, når

blot disse lande er medlemmer af

EU eller EØS.

skibe strategisk og forretnings-

mæssigt fra en eller flere stater, der

er medlem af EU eller EØS.

b) Begrænsning af indkomst fra bare-

boat-udlejning af skibe

FSR bemærker, at den foreslåede

50 pct.-grænse for bareboat-udlej-

ning supplerer de allerede eksiste-

rende betydelige begrænsninger

vedrørende bareboat-udlejning,

som findes i tonnageskattelovens §

6, stk. 2, 2.-3. pkt. Med forslaget

vil tonnageskattelovens § 6 frem-

adrettet indeholde to forskellige

restriktioner for adgangen til at ud-

leje på bareboat-vilkår. FSR anmo-

der derfor om at bekræfte forhol-

det mellem de to restriktioner i en

række situationer.

Det kan bekræftes, at de eksiste-

rende betingelser i tonnageskatte-

lovens § 6, stk. 2, 2.-3. pkt., skal

være opfyldt for den bareboat ud-

lejede tonnage, der medtages ved

vurderingen af, om 50 pct.-græn-

sen er opfyldt.

Endvidere bekræftes det, at så-

fremt et skib er udlejet på vilkår,

der ikke opfylder de krav, der er

indeholdt i tonnageskattelovens §

6, stk. 2, 2.-3. pkt., vil skibet ikke

være omfattet af tonnageskattelo-

ven.

Det bekræftes tillige, at såfremt et

skib ikke opfylder de krav, der er

indeholdt i tonnageskattelovens §

6, stk. 2, 2.-3. pkt., skal den ton-

nage, som skibet repræsenterer,

ikke indgå i opgørelsen af forhol-

det mellem bareboat udlejet ton-

nage og den samlede tonnage efter

den foreslåede § 6, stk. 3.

Endelig bekræftes, at indtægter og

udgifter vedrørende det udlejede

skib (der ikke opfylder de krav, der

er indeholdt i tonnageskattelovens

§ 6, stk. 2, 2.-3. pkt.) ikke indgår

Side 35 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ikke i opgørelsen af rederiets sam-

lede tonnageskattepligtige.

c) Opgørelse af den indkomst, der skal

beskattes efter de almindelige regler

FSR bemærker, at konsekvensen

af, at et rederis bareboat-udlejning

ikke opfylder de eksisterende krav

i tonnageskatteloven, er, at ind-

komsten fra de pågældende skibe

beskattes efter de almindelige reg-

ler, idet skibet ikke er omfattet af

tonnageskatteloven. Konsekven-

sen af at overskride den nu foreslå-

ede 50 pct.-grænse er, at en for-

holdsmæssig andel af rederiets

samlede positive bruttoindtjening

beskattes efter skattelovgivningens

almindelige regler. Der er således

tale om to forskellige følger af, at

rederiet ikke overholder de betin-

gelser, som er indeholdt i tonnage-

skatteloven for, at bareboat-udlej-

ning kan være omfattet af loven.

FSR er af den opfattelse, at det

ville være mere rimeligt og retvi-

sende at beskatte en andel af den

del af rederiets indkomst, der hid-

rører fra bareboat-udlejning.

Det bemærkes, at de foreslåede

regler om konsekvensen af en

overskridelse af 50 pct.-grænsen

svarer til de regler, som er inde-

holdt i tonnageskattelovens § 6 b

og § 7 vedrørende manglende

overholdelse af flagkravet og kra-

vet om et forhold på mindst 1:4

mellem egen og lejet tonnage.

Det er derfor en velkendt opgørel-

sesmetode, der i forvejen finder

anvendelse ved overskridelse af

andre tærskelværdier.

FSR anmoder dernæst Skattemini-

steriet om at bekræfte, at begrebet

”bruttoindtjening før afskrivninger

og finansielle poster” er det

samme begreb, som anvendes i

tonnageskattelovens § 15, stk. 3,

og at der i den indkomst, der efter

forslaget skal beskattes efter de al-

mindelige regler, er fradrag for den

andel af rederiets fællesomkostnin-

ger, der efter tonnageskattelovens

Det skal hertil bemærkes, at det ef-

ter den foreslåede bestemmelse

alene er en andel

af ”den samlede

positive bruttoindtjening før af-

skrivninger og finansielle poster”,

der skal beskattes efter skattelov-

givningens almindelige regler.

Dette begreb svarer til det foreslå-

ede begreb i tonnageskattelovens

§§ 6 b og 7, der også handler om

overskridelse af en tærskelværdi.

Side 36 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

§ 15, stk. 3, 2. pkt., kan henføres til

denne indkomst.

FSR anmoder dernæst Skattemini-

steriet om at bekræfte, at der er ad-

gang til fradrag for afskrivninger

på den tonnage, der efter den fore-

slåede nye § 6, stk. 3, anses for

”overskydende” (dvs. den del af

rederiets bareboat udlejede ton-

nage, der overstiger 50 pct. af re-

deriets samlede tonnage), og beder

om en redegørelse for, hvorledes

afskrivningsgrundlaget skal opgø-

res, herunder forholde sig til et

konkret eksempel.

Det kan ikke bekræftes, at der er

fradrag for afskrivninger på den

tonnage, der efter den foreslåede

nye § 6, stk. 3, anses for oversky-

dende. Dette svarer til, hvad der

gælder efter de regler, som er inde-

holdt i tonnageskattelovens § 6 b

og § 7 vedrørende manglende

overholdelse af flagkravet og kra-

vet om et forhold på mindst 1:4

mellem egen og lejet tonnage.

Der henvises til ændringen af ton-

nageskatteloven i 2005, hvor Skat-

teministeriet vedrørende den den-

gang foreslåede § 6 b, i et svar til

FSR, bekræftede, at der ikke er fra-

drag for afskrivninger og renter i

den indkomst, som beskattes efter

de almindelige regler, jf. lovforslag

nr. L 95 (FT 2004-05, 2. samling).

FSR anmoder dernæst om, at Skat-

teministeriet oplyser, hvorledes

samspillet er mellem den foreslå-

ede nye § 6, stk. 3, og rentelofts-

reglerne i selskabsskattelovens § 11

B. Efter § 11 B, stk. 5, 13. pkt.,

indgår tonnagebeskattede aktiver

ikke ved opgørelsen af de kvalifi-

cerede aktiver, og FSR spørger

derfor, om rederiet selv kan vælge,

hvilke konkrete skibe, der skal an-

ses for at repræsentere den over-

skydende udlejede tonnage, om

værdien heraf kan indgå ved opgø-

relsen af de kvalificerede aktiver,

Det bemærkes, at uanset om den

overskydende indkomst skal be-

skattes efter de almindelige regler,

skal værdien af aktiverne heller

ikke indgå ved opgørelsen af de

kvalificerede aktiver, jf. § 11 B, stk.

5, 13. pkt.

Side 37 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og hvordan værdien i givet fald

opgøres.

d) Koncernintern bareboat-udlejning

FSR bemærker, at det er angivet i

den foreslåede § 6, stk. 3, at bare-

boat-udlejning til et koncernfor-

bundet selskab inden for EU el-

ler EØS ikke medregnes ved vur-

deringen af, om 50 pct.-grænsen

er overholdt. FSR spørger, om

Skatteministeriet i den forbin-

delse har overvejet, om betingel-

serne for bareboat-udlejning i

tonnageskattelovens § 6, stk. 2, 2.

pkt., fremover ikke skal gælde for

bareboat-udlejning inden for EU

eller EØS.

Det bemærkes, at bareboat-udlej-

ning til et koncernforbundet sel-

skab inden for EU eller EØS

ifølge lovforslaget ikke skal med-

regnes ved vurderingen af, om 50

pct.-grænsen er overholdt, idet

dette eksplicit fremgår af Kommis-

sionens afgørelse af 12. oktober

2018, jf. punkt 80.

De øvrige betingelser for koncern-

intern bareboat-udlejning skal

imidlertid være opfyldt. Lovforsla-

get undtager derfor ikke koncern-

intern bareboat-udlejning fra at

være omfattet af de øvrige betin-

gelser for bareboat-udlejning, jf.

tonnageskattelovens § 6, stk. 2, 2.

pkt.

e) Ikrafttræden

FSR anfører, at det ikke kan ude-

lukkes, at der er rederier, der under

bindende aftaler har udlejet skibe

på bareboat-vilkår, der opfylder

betingelserne for beskatning efter

tonnageskatteloven, jf. tonnage-

skattelovens § 6, stk. 2, 2.-3. pkt.,

og at de udlejede skibe repræsente-

rer mere end 50 pct. af de pågæl-

dende rederiers samlede tonnage. I

sådanne tilfælde vil disse aftaler

fremadrettet blive omfattet af den

foreslåede stramning. Efter FSR’s

opfattelse vil det være hensigts-

mæssigt med en overgangsordning,

så eksisterende aftaler ikke bliver

Det bemærkes, at bareboat-udlej-

ning kun kan ske i tilfælde af forbi-

gående overskudskapacitet og kun

for en periode på højst tre år. End-

videre kan samme skib kun omfat-

tes af denne bestemmelse én gang,

når skibet ejes af samme rederi el-

ler dermed koncernforbundet re-

deri. Da reglerne endvidere først

har virkning for indkomstår, der

påbegyndes den 1. januar 2020, vil

det alene være for en begrænset

periode, at et rederi kan risikere, at

en andel af den tonnagebeskattede

indkomst vil skulle beskattes efter

de almindelige regler.

Side 38 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

omfattet af den foreslåede stram-

ning.

f) Alene positiv indkomst skal beskattes

efter de almindelige regler ved overskri-

delse af grænserne i tonnageskattelovens

§§ 6 a og 7

FSR anfører, at foreningen ingen

forståelse har for, at det i tilfælde,

hvor et rederi ikke overholder flag-

kravet eller kravet om et forhold

på mindst 1:4 mellem ejet og lejet

tonnage, skulle være i strid med

formålet med tonnageskatteord-

ningen, at rederiet

–

som efter gæl-

dende regler

–

kan opnå fradrag

for en andel af et eventuelt under-

skud ved rederivirksomheden ved

opgørelsen af den almindeligt be-

skattede indkomst. FSR henviser i

den forbindelse til, at konsekven-

sen af en manglende overholdelse

af de to krav er, at en forholds-

mæssig andel af indkomsten netop

ikke beskattes efter tonnageskatte-

ordningen, men i stedet skal be-

skattes efter de almindelige regler.

Hvis indkomsten er negativ, bør

der derfor efter FSR’s opfattelse

også fremover være fradrag for un-

derskuddet.

FSR har derimod forståelse for

synspunktet om, at der

–

i hvert

fald principielt

–

er mulighed for at

spekulere i at overskride grænserne

vedrørende flagkravet eller kravet

om et 1:4-forhold, hvis rederiet er

underskudsgivende.

I mange tilfælde vil en overskri-

delse af grænserne imidlertid ikke

være begrundet i spekulation, men

Det bekræftes, at konsekvensen af

en manglende overholdelse af de

to krav er, at en del af et eventuelt

underskud ved rederivirksomhe-

den ikke omfattes af tonnageskat-

teordningen, men i stedet beskat-

tes efter skattelovgivningens al-

mindelige regler, og derfor

–

som

en naturlig konsekvens

–

udløser

fradrag. At dette er konsekvensen

af gældende regler er imidlertid

ikke det samme som, at resultatet

har været tilsigtet, og kan ikke i sig

selv være et argument imod en

lovændring, der indebærer, at un-

derskud i de omhandlede tilfælde

fremover ikke vil udløse fradrag.

Det bemærkes, at bestemmelserne

i tonnageskattelovens § 6 b og § 7,

stk. 1, har karakter af værnsregler.

Dette er bl.a. beskrevet i forarbej-

derne til § 6 b, jf. lovforslag nr. L

95 (FT 2004-05, 2. samling), kom-

mentaren til høringssvaret fra

Danmarks Rederiforening. Be-

stemmelserne har således til formål

at sikre, at flagkravet og kravet om

et 1:4-forhold overholdes. Hvis et

rederi har overskud ved rederivirk-

somheden, vil udsigten til, at en

del af dette overskud vil skulle be-

skattes efter skattelovgivningens

almindelige regler, hvis flagkravet

og kravet om et 1:4-forhold ikke

Side 39 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

derimod i rederiets strategi eller

andre rent forretningsmæssige for-

hold.

Den foreslåede ”bruttobeskat-

ning”, hvor alene positiv indkomst

beskattes efter de almindelige reg-

ler, mens der ikke er fradrag for

underskud, vil kunne medføre helt

urimelige resultater for rederier,

der på ingen måde har spekuleret i

udnyttelse af reglerne. Den foreslå-

ede regel vil nemlig medføre, at

indkomst fra overskridelse af

grænserne vil blive beskattet i de

år, hvor aktiviteterne er overskuds-

givende, mens der ikke vil være

fradrag for underskud i de år, hvor

aktiviteterne er underskudsgi-

vende.

Da FSR ikke ser, at der er nogen

reel begrundelse for ikke at tillade

fradrag i de tilfælde, hvor indkom-

sten fra en overskridelse af græn-

serne er negativ, foreslår FSR, at

forslaget ændres, således at såvel

positiv som negativ indkomst hid-

rørende fra en overskridelse fortsat

og i overensstemmelse med prak-

sis siden 2001 medregnes til den

almindelige indkomst.

Der er som et absolut minimum i

hvert fald behov for en regel, hvor

der er adgang til fremførsel af un-

derskud til modregning i senere år

i positiv indkomst hidrørende fra

overskridelse af en af de to græn-

ser.

overholdes, give rederiet et incita-

ment til at overholde grænserne.

Har rederiet derimod underskud,

vil udsigten til at opnå et fradrag

for underskuddet kunne give et in-

citament til at spekulere i en over-

skridelse af flagkravet eller kravet

om et 1:4-forhold. Dette er ikke i

overensstemmelse med det værns-

hensyn, som tonnageskattelovens

§ 6 b og § 7, stk. 1, skal varetage.

Den foreslåede ændring varetager

desuden to af de hovedhensyn, der

ligger bag tonnageskatteordningen,

nemlig at rederier, der har valgt at

anvende ordningen, ikke skal

kunne skifte mellem beskatning ef-

ter ordningen og beskatning efter

de almindelige regler, og at der

ikke er fradrag for udgifter og un-

derskud vedrørende rederivirk-

somheden. Der henvises til be-

mærkningerne herom i lovforslag

nr. L 92 (FT 2001-02), der lå bag

indførelsen af tonnageskatteord-

ningen i 2002.

De nævnte hovedhensyn ligger bag

tonnageskattelovens § 2, stk. 2,

om, at tilvalg og fravalg af ordnin-

gen er bindende for en periode på

10 år. Denne regel sikrer, at det

ikke er muligt at anvende ordnin-

gen i år, hvor rederidriften giver

overskud, og de almindelige skatte-

regler i år, hvor rederidriften giver

underskud. Hensynet ligger tilsva-

rende bag tonnageskattelovens § 2,

stk. 3, om, at samtlige skibe og an-

dre aktiver, som opfylder betingel-

serne for tonnagebeskatning, skal

indgå i ordningen. Reglen hindrer,

at kun den overskudsgivende del

Side 40 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

af en rederivirksomhed inddrages

under tonnageskatteordningen,

mens den underskudsgivende del

holdes udenfor. Endelig bærer

hensynet tonnageskattelovens § 3,

stk. 1, 1. pkt., hvorefter koncern-

forbundne rederier skal træffe

samme valg om anvendelse af ton-

nageskatteordningen. Dette inde-

bærer, at det ikke vil være muligt

for en rederikoncern at placere en

underskudsgivende del af rederi-

virksomheden i et selskab, der be-

skattes efter de almindelige regler,

mens en overskudsgivende del af

rederivirksomheden placeres i et

selskab, der beskattes efter tonna-

geskatteordningen.

Forslaget om, at der ved mang-

lende overholdelse af flagkravet el-

ler kravet om et 1:4-forhold ikke

skal kunne opnås fradrag efter de

almindelige regler for et underskud

ved rederivirksomheden, hindrer,

at de beskrevne regler undermine-

res.

Samtidig fjerner forslaget den

uhensigtsmæssige forskelsbehand-

ling, der består i, at rederier, der

har underskud, og som ikke over-

holder flagkravet eller kravet om et

1:4-forhold, opnår en skattemæssig

fordel i forhold til rederier, der

også har underskud, men som

overholder de nævnte krav.

Til det anførte om, at en mang-

lende overholdelse af flagkravet el-

ler kravet om et 1:4 forhold ofte

vil bunde i rent forretningsmæssige

overvejelser og ikke i spekulation,

bemærkes, at det ikke vurderes

Side 41 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

muligt at udforme regler, der tager

højde for de bagvedliggende inten-

tioner, ligesom der

–

uanset inten-

tion

–

ikke bør være fradrag for

underskud ved rederivirksomhed

omfattet af tonnageskatteordnin-

gen.

g) Restriktioner vedrørende tilknyttede

aktiviteter

FSR anfører, at det ikke følger af

Kommissionens afgørelse af 12.

oktober 2018, at avancer ved salg

af skibe skal omfattes af den 50

pct.-begrænsning af adgangen til at

henføre indkomst ved tilknyttet

virksomhed til beskatning under

tonnageskatteordningen, som

Kommissionen stiller krav om.

FSR henviser i den forbindelse til,

at avancer ved afhændelse af skibe

ikke er omtalt i punkt 42 i afgørel-

sen, og at det i punkt 78 er anført,

”Den (Kommissionen) ser ligeledes po-

sitivt på Danmarks accept af, at de ak-

tiviteter, der er opført som tilknyttede

ydelser i punkt 41, vil være begrænset til

50 %.”

FSR opfordrer på den baggrund

til, at avancer ved salg af skibe ikke

skal indgå i 50 pct.-begrænsningen,

og bemærker, at en sådan regel vil

være problematisk, bl.a. fordi

avancerne efter omstændighederne

kan være relativt store i år, hvor

indkomsten fra rederivirksomhe-

den er lav som følge af f.eks. lave

fragtrater.

Hvis skibsavancer omfattes, synes

det klart at stride imod hensigten

med, at Danmark i 2007 indførte

Der er ikke belæg i Kommissio-

nens afgørelse af 18. oktober 2018

for at undtage avancer ved salg af

skibe fra den af Kommissionen

krævede 50 pct.-begrænsning ved-

rørende indkomst ved tilknyttet

virksomhed.

Det fremgår således af punkt 41 i

afgørelsen, at

”De danske myndighe-

der forpligter sig til at sikre, at indkomst

oppebåret af den enkelte støttemodtager

fra tilknyttede aktiviteter, som kan ton-

nagebeskattes, udgør mindre end 50 %

af den samlede tonnagebeskattede ind-

komst.”

Det fremgår dernæst af punkt 78,

1. og 2. punktum, at

”Kommissionen

glæder sig over de danske myndigheders

tilsagn om at sikre, at indkomst oppebå-

ret af det enkelte skib omfattet af ordnin-

gen fra tilknyttede aktiviteter, som kan

tonnagebeskattes, udgør mindre end 50

% af den samlede tonnagebeskattede ind-

komst oppebåret af dette skib. Den ser

ligeledes positivt på Danmarks accept af,

at de aktiviteter, der er opført som til-

knyttede ydelser i punkt 41, vil være be-

grænset til 50 %.”

(Skatteministeriets

understregning).

Side 42 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skattefrihed på avancer ved salg af

skibe og nybygningskontrakter for

skibe, der blev anskaffet ind i ord-

ningen efter den 1. januar 2007.

En regel som den foreslåede vil

være i direkte modstrid med æn-

dringen fra 2007 og de bagvedlig-

gende hensyn herfor.

Hverken ordlyden af punkt 78, 1.

eller 2. punktum, giver i sig selv

holdepunkter for at antage, at ind-

komst fra visse former for tilknyt-

tet aktivitet, f.eks. avancer ved salg

af skibe, skulle være undtaget fra

50 pct.-begrænsningen. Det be-

mærkes i den forbindelse særligt, at

punkt 41

–

som punkt 78, 2. punk-

tum henviser til

–

generelt henvi-

ser til indkomst fra tilknyttede ak-

tiviteter, der kan tonnagebeskattes.

Til det af FSR anførte om, at 50

pct.-begrænsningen alene skulle

omfatte de former for tilknyttet

aktivitet, der fremgår af punkt 42 i

Kommissionens afgørelse, bemær-

kes, at punkt 42

–

bl.a. på bag-

grund af Kommissionens tilkende-

givelse i punkt 75 af,

”at det ville

være uhensigtsmæssigt at opstille en ende-

lig liste over ydelser, der kan omfattes af

tonnagebeskatning som tilknyttede ydel-

ser”

–

alene må opfattes som en

vejledende opregning af aktiviteter,

der typisk vil kunne anses for til-

knyttede aktiviteter.

Det bemærkes i den forbindelse

særligt, at en fuldstændig identisk

opregning er foretaget i punkt 89 i

Kommissionens afgørelse (C

(2017) 8734) vedrørende Maltas

tonnageskatteordning, der blev

truffet kort forinden afgørelsen

vedrørende den danske ordning. I

afgørelsen kunne Kommissionen

ikke godkende den konkrete ud-

formning af de maltesiske regler

om, at skibsavancer skulle behand-

les som tilknyttet aktivitet, hvilket

kan være baggrunden for, at avan-

cer ikke er omtalt i opregningen af

Side 43 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

de tilknyttede aktiviteter, der er

omfattet af 50 pct.-begrænsningen.

Som beskrevet i bemærkningerne

til lovforslaget, foreslås der ikke en

ændring af afgrænsningen af de

former for virksomhed, der efter

gældende regler kan anses for til-

knyttet virksomhed. Det er også

beskrevet, at Kommissionen har

tilkendegivet, at den ikke har ind-

vendinger imod afgrænsningen,

hvis der indføres en 50 pct.-be-

grænsning vedrørende de pågæl-

dende former for virksomhed.

h) Opgørelse af forholdet imellem ind-

komst fra tilknyttet virksomhed og sam-

let indkomst

FSR peger på, at bedømmelsen af,

hvorvidt indkomst fra tilknyttet

virksomhed overstiger 50 pct. af

rederiets samlede indkomst, efter

forslaget skal foretages år for år,

og at bedømmelsen derfor vil

kunne blive påvirket af enkeltstå-

ende forhold i et enkelt år, ligesom

konjunkturforhold vil kunne få

stor indflydelse.

Hvis f.eks. et rederi, der ikke i øv-

rigt har indkomst fra tilknyttet

virksomhed, afhænder et tonnage-

beskattet skib med en væsentlig

avance i et år, hvor rederiets ind-

tjening grundet generelt lave fragt-

rater er presset, vil en sådan

avance relativt let kunne overstige

50 pct. af rederiets samlede ind-

komst for det pågældende år. FSR

anfører, at det forekommer at være

en unødigt restriktiv fortolkning af

Det bemærkes, at det efter Kom-

missionens afgørelse af 12. okto-

ber 2018 er et krav for, at tonnage-

skatteordningen fortsat kan god-

kendes, at det enkelt rederi årligt

indgiver en erklæring om, at det

overholder betingelserne for at an-

vende ordningen, se punkt 47 i af-

gørelsen. Dette krav forudsætter,

at bedømmelsen af, om de enkelte

betingelser

–

herunder 50 pct.-be-

grænsningen vedrørende indkomst

ved tilknyttet virksomhed

–

er op-

fyldt, også vil skulle foretages for

hvert enkelt år.

Det vurderes på baggrund heraf

–

og i mangel af en udtrykkelig ad-

gang i Kommissionens afgørelse til

det modsatte

–

at det ikke er mu-

ligt at give adgang til, at bedøm-

melsen af 50 pct.-begrænsningen

vil kunne foretages over en treårig

Side 44 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Kommissionens afgørelse, at be-

dømmelsen i relation til 50 pct.-be-

grænsningen skal ske år for år.

FSR foreslår derfor, at der indfø-

res en supplerende regel, så opgø-

relsen kan baseres på den akkumu-

lerede indkomst fra tilknyttet virk-

somhed og den akkumulerede

samlede indkomst for eksempelvis

en tre-årig periode i de tilfælde,

hvor indkomsten fra tilknyttet

virksomhed i et enkelt år oversti-

ger 50 pct. af rederiets samlede

indkomst. En sådan supplerende

regel vil kunne reducere effekten

af enkeltstående forhold og tillige

til en vis grad af ugunstige kon-

junkturforhold.

periode. Det bemærkes i den for-

bindelse også, at f.eks. flagkravet i

henhold til de maritime statsstøtte-

retningslinjer skal bedømmes for

det enkelte indkomstår.

Det fremgår af bemærkningerne til

lovforslagets § 2, nr. 6, at

”brutto-

indtjening før afskrivninger og finansielle

poster opgjort efter skattelovgivningens al-

mindelige regler ved virksomheden”

ud-

gøres af indkomst ved rederivirk-

somhed omfattet af tonnageskatte-

loven § 6 og indkomst ved tilknyt-

tet virksomhed omfattet af tonna-

geskatteloven § 10, stk. 2. Efter

FSR’s opfattelse burde dette for

klarhedens fremgå direkte af lov-

teksten.

Skatteministeriet bedes bekræfte,

at dette indebærer, at indkomst,

der ikke omfattes af tonnagebe-

skatning (f.eks. indkomst fra bare-

boat-udlejning af skibe og ind-

komst vedrørende overskridelse af

grænserne i tonnageskattelovens §§

6 a og 7), ikke skal indgå ved må-

Lovforslagets § 2, nr. 6 og 7, er ju-

steret, så bedømmelsen af, om ind-

komst ved tilknyttet virksomhed

udgør mindre end 50 pct. af den

samlede indkomst ved rederivirk-

somhed og tilknyttet virksomhed

foretages med udgangspunkt i re-

deriets omsætning.

Der er ved udformningen af lov-

forslagets § 2, nr. 7, om retsvirk-

ningen af en overskridelse af 50

pct.-begrænsningen henvist til, at

en del af rederiets samlede positive

bruttoindtjening skal beskattes ef-

ter de almindelige regler, uden at

det i lovteksten udtrykkeligt er

nævnt, at der med bruttoindtjening

menes den samlede bruttoindtje-

ning ved rederivirksomhed og til-

knyttet virksomhed. Udformnin-

gen af bestemmelsen følger den

Side 45 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lingen af forholdet imellem ind-

komst fra tilknyttede ydelser og

den samlede rederiindkomst.

udformning, der er valgt i de til-

svarende, gældende bestemmelser i

tonnageskattelovens § 6 b, 2. pkt.,

og § 7, stk. 1, 2. pkt.

FSR bemærker i øvrigt, at opgørel-

sen af indkomst fra tilknyttet virk-

somhed og opgørelsen af rederiets

samlede indkomst efter forslagets

§ 2, nr. 6-8, tilsyneladende skal fo-

retages selskab-for-selskab. Dette

er i modsætning til lovforslagets §

2, nr. 2 vedrørende bareboat-udlej-

ning, hvor opgørelserne skal fore-

tages samlet for rederier, der skal

træffe samme valg efter tonnage-

skattelovens § 3, stk. 1. Skattemini-

steriet bedes oplyse, hvorvidt der

ligger nogle særlige overvejelser til

grund for denne forskel, da en

konsolideret koncernbetragtning

alt andet lige burde give et mere

retvisende billede af aktiviteternes

omfang.

Det fremgår af punkt 41 i Kom-

missionens afgørelse af 12. okto-

ber 2018, at 50 pct.-begrænsningen

skal finde anvendelse på indkomst

ved tilknyttet virksomhed, der er

oppebåret af den enkelte støtte-

modtager. Det fastholdes på den

baggrund, at 50 pct.-begrænsnin-

gen vedrørende indkomst ved til-

knyttet virksomhed skal foretages

på selskabsniveau.

i) Afgrænsningen af indkomst fra til-

knyttet virksomhed

FSR bemærker, at det hidtil ikke

har haft nogen praktisk betydning,

hvorledes et rederis indkomst for-

deler sig på indkomst omfattet af

tonnageskattelovens § 6 (rederi-

virksomhed) og indkomst omfattet

af lovens § 10, stk. 2 (tilknyttet

virksomhed). Den nu foreslåede

50 pct.-begrænsning vedrørende

indkomst ved tilknyttet virksom-

hed medfører, at dette i nogle til-

fælde fremadrettet vil kunne få

stor betydning.

Der peges i den forbindelse på, at

Det bekræftes, at lovforslaget ikke

ændrer på afgrænsningen af de ak-

tiviteter, der efter gældende regler

kan anses for nært knyttede til re-

derivirksomhed. Det falder derfor

uden for rammerne af forslaget at

redegøre nærmere for afgrænsnin-

gen.

En afklaring af tvivlsspørgsmål

vedrørende den nærmere afgræns-

ning i konkrete tilfælde vil f.eks.

kunne ske gennem indhentelse af

bindende svar fra Skatterådet.

Side 46 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

det oprindelige forslag til tonnage-

skatteloven kun indeholdt meget

sparsomme bemærkninger vedrø-

rende de enkelte typer af tilknyttet

virksomhed, og der ikke ses at

være udviklet nogen nævneværdig

praksis vedrørende det nærmere

indhold.

Som følge af, at afgrænsningen

imellem rederivirksomhed og til-

knyttet virksomhed nu får betyd-

ning, og at denne efter omstændig-

hederne vil kunne være væsentlig,

er der behov for en nærmere rede-

gørelse for indholdet af de enkelte

typer af tilknyttet virksomhed, der

er omfattet af tonnageskattelovens

§ 10, stk. 2, herunder særligt nr. 1-

Det anføres i lovforslagets § 2, nr.

7, at

”den overskydende del

(beskattes)

efter skattelovgivningens almindelige reg-

ler”.

FSR beder Skatteministeriet

uddybe, hvad der menes med

”den

overskydende del”,

meget gerne illu-

streret med eksempler, da det vil

kunne have væsentlig betydning,

hvorledes indkomsten fra ”den

over-

skydende del”

skal opgøres. FSR øn-

sker bl.a. følgende situationer illu-

streret:

For det første tilfældet, hvor rederi-

ets indkomst fra virksomhed omfat-

tet af tonnageskattelovens § 10, stk.

2 er positiv, mens dets samlede ind-

komst omfattet af tonnageskattelo-

vens § 6 og § 10, stk. 2 er negativ.

For det andet situationen, hvor rede-

riet har indkomst fra flere typer af

Lovforslaget er justeret, så bedøm-

melsen af, om indkomst ved til-

knyttet virksomhed udgør mindre

end 50 pct. af den samlede ind-

komst ved rederivirksomhed og

tilknyttet virksomhed foretages

med udgangspunkt i rederiets om-

sætning ved de to former for virk-

somhed.

Hvis omsætningen ved den tilknyt-

tede virksomhed med tillæg af

avancer ved salg af tonnagebeskat-

tede skibe udgør 50 pct. eller mere

af den samlede omsætning ved re-

derivirksomhed og tilknyttet virk-

somhed, beskattes en forholds-

mæssig del af rederiets samlede

positive bruttoindtjening ved rede-

rivirksomhed og tilknyttet virk-

somhed efter skattelovgivningens

Side 47 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tilknyttet virksomhed omfattet af

tonnageskattelovens § 10, stk. 2,

hvoraf nogle udviser overskud, mens

andre udviser underskud.

For det tredje tilfældet, hvor rederiet

har afhændet to skibe omfattet af

tonnageskatteloven. Afhændelsen af

det ene skib har givet en avance, der

isoleret betragtet overstiger 50 pct.

af rederiets indkomst fra transport-

ydelser omfattet af tonnageskattelo-

vens § 6. Afhændelsen af det andet

skib har givet et tab af tilsvarende

størrelse, så nettoavancen ved af-

hændelse af skibe udgør nul. Rede-

riet har ikke andre typer af tilknyttet

virksomhed.

For det fjerde situationen, hvor rede-

riet har indkomst omfattet af tonna-

geskattelovens § 10, stk. 2, nr. 1 (an-

vendelse af containere) svarende til 5

pct. af rederiets indkomst fra trans-

portydelser, indkomst omfattet af

tonnageskattelovens § 10, stk. 2, nr.

5 (salg af varer til forbrug ombord)

svarende til 30 pct. af indkomst fra

transportydelser og indkomst omfat-

tet af tonnageskattelovens § 10, stk.

2, nr. 9 (skibsavancer) svarende til 25

pct. af indkomst fra transportydelser.

FSR ønsker, at det bekræftes, at

begrebet

”bruttoindtjening før afskriv-

ninger og finansielle poster”

er det

samme begreb, som anvendes i

tonnageskattelovens § 15, stk. 3,

og at der i den indkomst, der efter

forslaget skal beskattes efter de al-

mindelige regler, er fradrag for den

andel af rederiets fællesomkostnin-

ger, der efter tonnageskattelovens

almindelige regler. Den forholds-

mæssige del beregnes som forhol-

det mellem på den ene side den del

af omsætningen ved tilknyttet virk-

somhed, der overstiger 50 pct. af

den samlede omsætning, og på den

anden side den samlede omsæt-

ning ved rederivirksomhed og til-

knyttet virksomhed.

Der henvises til kommentaren

ovenfor vedrørende forslaget om

en 50 pct.-begrænsning vedrø-

rende andelen af bareboat udlejet

tonnage.

Side 48 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

§ 15, stk. 3, 2. pkt., kan henføres til

denne indkomst.

Ifølge forslaget har ændringerne til

sømandsbeskatningsloven virkning

fra og med indkomståret 2020,

mens ændringerne til tonnageskat-

teloven har virkning for ind-

komstår, der påbegyndes den 1. ja-

nuar 2020.

Har Skatteministeriet overvejet at

give de dele af forslaget, der inde-

bærer lempelser i forhold til gæl-

dende ret, og som lempes som

følge af pålæg fra Kommissionen,

en tidligere ikrafttræden, herunder

fx forslagets § 2, nr. 1?

Der er valgt samme ikrafttrædel-

sestidspunkt for alle ændringerne

af tonnageskatteloven for at gøre

det administrativt lettere for sel-

skaberne og myndighederne.

Kommunernes Landsfor-

ening (KL)

KL noterer sig, at det fremgår, at

lempelsen af registreringskravet i

DIS-ordningen vurderes at med-

føre et fald i de kommunale ind-

tægter fra indkomstskat. KL skal

derfor bemærke, at kommuner, der

vælger at selvbudgettere kommu-

nal indkomstskat i 2020 efter § 7 i

lov om kommunal indkomstskat,

efterreguleres. Ny lovgivning med

påvirkning af den kommunale ind-

komstskat for 2020 bør derfor in-

deholde en paragraf i lovforslaget,

hvor det ovenstående fremgår.

Det er korrekt. Lovforslaget er ju-

steret i overensstemmelse hermed.

Lederne Søfart

Lederne Søfart ser generelt positivt

på forslag, der forventeligt vil ud-

vide og fastholde arbejdsmarkedet

for vores medlemmer. Udvidelsen

af arbejdsmarkedet for danske na-

vigatører skønnes nødvendig, idet

Formålet med lovforslaget er at

sikre, at udvidelsen af tonnageskat-

teordningen og den tilsvarende ud-

videlse af DIS-ordningen kan sæt-

tes i kraft til gavn for danske sø-

folk og danske rederier.

Side 49 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

den danske beskæftigelse er svin-

gende med et antal navigatører,

som ikke kan finde beskæftigelse i

danskflagede skibe. En udvidelse

af arbejdsmarkedet vil derfor

kunne medvirke til, at få flere dan-

skere i beskæftigelse, hvilket på

sigt kan komme Det Blå Danmark

til gode.

Tilpasning af DIS-ordningen

Det godkendelses- og kontrolre-

gime, der kræves oprettet, fore-

kommer ikke at være tilstrækkelig

tydeligt beskrevet i lovforslaget.

Lederne Søfart skønner, at det vil

blive umådeligt administrativt

tungt, og at det vil afholde de fle-

ste fra at ansætte danske søfolk.

Der henvises til svaret til Danske

Rederier.

Det vil være vigtigt for ordningen,

at den søfarende kan opretholde

fuldt medlemskab af en dansk A-

kasse i det omfang, der ikke er ob-

ligatoriske ordninger, for eksempel

Lov om Folketrygd i Norge.

Mulighederne for at opretholde

medlemskab af en dansk A-kasse

reguleres ikke i nærværende lov-

forslag.

Den foreslåede begrænsning af

”færge-DIS” medfører, at man

fremadrettet skal være EU/EØS-

statsborger for at blive skattefrita-

get. Dette vil ekskludere tredjelan-

des borgere med arbejds- og op-

holdstilladelse inden for EU/EØS,

samt borgere fra Færøerne og

Grønland. Lederne Søfart mener,

at forslaget bør ændres til at om-

fatte borgere med bopæl, arbejds-

og opholdstilladelse i en

EU/EØS-medlemsstat.

Der henvises til svaret til CO-Sø-

fart.

Side 50 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Tilpasning af refusionsordningen

Ændringerne vurderes at have en

bevarende effekt på den danske

beskæftigelse af søfolk inden for

segmentet. Hvis ikke ordningen vi-

dereføres, kan det betyde, at ski-

bene udflages, og at den danske

beskæftigelse dermed reduceres.

Lederne Søfart er derfor positive

overfor videreførelsen af ordnin-

gen.

Tilpasning af tonnageskatteordningen

Vi kan umiddelbart ikke vurdere,

om forslagets ændringer har effekt

på beskæftigelsen af danske søfolk,

hvorfor vi ikke har kommentarer

til dette afsnit.

Udvidelse af sømandsfradraget

Udvidelsen til også at gælde i

forsknings- og havundersøgelses-

skibe, anser Lederne Søfart for

yderst positivt, da dette vil lette

fastholdelse og rekruttering af dan-

ske navigatører i dette segment.

Lederne Søfart tvivler på, om lov-

forslaget vil have den effekt, som

EU ønsker, nemlig at danske sø-

folk får den ønskede fri bevægelig-

hed på vilkår, der kan sammenlig-

nes med nuværende DIS-lovgiv-

ning. Lederne Søfart frygter der-

imod, at de foreliggende forslag vil

få samme negative effekter, som vi

har set i andre internationale regi-

stre, hvor søfolk, der har samme

nationalitet som flaget, forsvinder.

En udvidelse af DIS-ordningen til

skibe under andre EU/EØS-flag

medfører ingen ændring af de reg-

ler, som gælder for besætnings-

medlemmerne. Rederierne kan al-

lerede efter de gældende regler frit

vælge at ansætte søfolk fra andre

lande. Danske søfolk er kendeteg-

net ved et højt fagligt niveau og

solide kompetencer, og der er ikke

noget, som tyder på, at de rederier,

som vælger at have deres skibe re-

Side 51 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Herudover kan det frygtes, at dan-

ske rederier vælger helt at udflage

for at tage den økonomiske ge-

vinst der ligger i fjernelsen af de

sociale forpligtelser til Danmark.

Lederne Søfart tilslutter sig CO-

Søfarts bekymringer.

gistreret i DIS, fremover skulle fra-

vælge danske søfolk i videre om-

fang, end det er tilfældet i dag.

Konsekvenserne af lempelsen af

registreringskravet i DIS-ordnin-

gen vil dog løbende blive evalueret

med henblik på at vurdere eventu-

elle utilsigtede konsekvenser for

danske søfolk og danske rederier.

Lederne Søfart stiller sig uforstå-

ende overfor, at dette komplice-

rede lovgivningsarbejde ikke er

blevet til i samarbejde med erhver-

vets parter, da kendskabet til DIS-

lovgivningens tilblivelse og præ-

misser synes fraværende.

Sådan som Kommissionen har

formuleret sit krav til lempelse af

registreringskravet i DIS-ordnin-

gen, har Skatteministeriets vurde-

ring været, at der ikke var nogen

valgfrihed i forhold til implemen-

tering af kravet i dansk lovgivning.

Det forhindrer dog ikke, at de fag-

lige organisationer kunne være ind-

draget, inden lovforslaget blev

sendt på høring.

Maskinmestrenes For-

ening

Ved foreslåede lovændringer har

Skatteministeriet forsøgt at tilpasse

danske søfarende på EU/EØS-fla-

gede skibe med søfarende på DIS-

flagede skibe, hvilket efter Maskin-

mestrenes Forenings opfattelse

skaber ikke ubetydelige erhvervs-

politiske problemstillinger både for

den søfarende og erhvervet.

Forslaget vil medføre en mang-

lende adgang til at udnytte skatte-

mæssige fradrag, som DIS-søfolk

har.

Der henvises til svaret til CO-Sø-

fart.

Danske søfarende på EU/EØS-

flagede skibe vil risikere at blive

Der henvises til svaret til CO-Sø-

fart.

Side 52 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

beskattet af pågældende EU/EØS-

flagstat.

På EU/EØS-flagede skibe er den

danske søfarende ikke dækket af

social sikring samt mister adgang

til en række danske lovgivnings-

mæssige rettigheder (ferieloven, ar-

bejdsskadesikringsloven, LG-lo-

ven, syge- og barselspengelovgiv-

ning samt anden lovgivning, der

sikrer den søfarende grundlæg-

gende rettigheder).

Der henvises til svaret til CO-Sø-

fart.

Efter forslaget skal EU/EØS-re-

derier følge danske regler om kon-

trol/godkendelse ved ansættelse af

danske søfarende på en løn, hvor

dansk beskatning er fritaget.

Det er korrekt. DIS-indkomsten

vil være skattefritaget. Det er dog

fortsat nødvendigt for Skattefor-

valtningen at kunne kontrollere,

om betingelserne for at anvende

DIS-ordningen er opfyldt. Hvis

dette ikke er tilfældet, skal Skatte-

forvaltningen opkræve manglende

betaling af skatter hos rederierne.

Lempelsen af registreringskravet

vil medføre øget konkurrence over

for DIS-ordningen, idet danske sø-

farende er billigere på EU/EØS-

flagede skibe, og dermed vil der

opstå risiko for reduktion af antal

skibe under DIS-ordningen.

Der henvises til svaret til CO-Sø-

fart.

Endvidere vil lempelsen medføre

risiko for en væsentlig svækkelse af

beskæftigelsen i Det Blå Danmark,

der pt. i det samlede erhverv inkl.

følgeindustrien beskæftiger om-

kring 100.000 lønmodtagere.

Der henvises til svaret til Lederne

Søfart.

Side 53 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det er kommet bag på Maskinme-

strenes Forening, at vi ikke har væ-

ret indkaldt til en dialog om mulig-

hederne for at få skabt en ordning,

der vil nyde bred anerkendelse fra

organisationerne. Det har der væ-

ret tradition for tidligere. Vi er i

den forbindelse indstillet på at

indgå en dialog herom.

Der henvises til svaret til Lederne

Søfart.

Maskinmestrenes Forening anbe-

faler, at der i stedet for nærvæ-

rende fx foretages en udvidelse af

ligningslovens § 33 A, og derved

opnås en løsning gennem den en-

kelte søfarendes skattemæssige

forhold, og samtidig bevares et

fortsat stærkt erhverv med gode

beskæftigelsesmuligheder.

Det er forståeligt, at søfolkene øn-

sker i højere grad selv at kunne

vælge, hvor de vil tage hyre inden

for EU/EØS. Det vil kræve Kom-

missionens godkendelse, hvis der

skal gennemføres andre løsninger

end dem, der er lagt til grund ved

afgørelsen. Da både rederierne og

søfolkene mener, at der kan findes

en bedre løsning, overvejes dette

nærmere. Regeringen ser således

positivt på en ny DIS-model og vil

efter lovforslagets vedtagelse ind-

lede en ny dialog med Kommissio-

nen med henblik på at undersøge,

om forslaget om en individuel

skattefritagelse til danske søfolk på

EU/EØS-flagede skibe kan gen-

nemføres i overensstemmelse med

EU-retten. Der henvises i øvrigt til

svaret til CO-Søfart.

Politiforbundet

Politiforbundet har ingen bemærk-

ninger til høringen.

Skatterevisorforeningen

(SRF)

SRF takker for det modtagne ma-

teriale og kan i den forbindelse

meddele, at SRF ikke har bemærk-

ninger til det modtagne forslag.

Side 54 af 55

L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 55 af 55