Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 72 Bilag 1, L 72 A Bilag 1, L 72 B Bilag 1
Offentligt
2109279_0001.png
20. november 2019
J.nr. 2019 - 4014
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven og for-
skellige andre love (Tilpasning af DIS-ordningen, refusionsordningen for sandsugere og
tonnageskatteordningen til EU-retten m.v. og udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på
forsknings- og havundersøgelsesskibe).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
3F og 3F Sømændene
3F og 3F Sømændene anbefaler at
trække lovforslaget.
Der henvises til svaret til CO-Sø-
fart.
Forslaget vil efter 3F og 3F Sø-
mændenes opfattelse medvirke til
mere social dumping og yderligere
tilsidesættelse af de søfarendes fag-
lige og sociale rettigheder og de
søfarendes organisationers mangel
på faglige rettigheder, idet DIS-lo-
vens § 10, stk. 2 og 3, tilsidesætter
organisationernes muligheder for
at repræsentere de søfarende. DIS-
lovens § 10, stk. 2 og 3, strider
mod EU’s sociale charter artikel 28
og ILO-konventionerne 87 og 98
og det bemærkes, at ILO’s Ek-
spertkomité har udtalt, at loven
ikke er i overensstemmelse med
konventionerne.
De foreslåede ændringer af skatte-
reglerne, der vedrører DIS-ordnin-
gen, medfører ikke nogen ændrin-
ger af DIS-lovens § 10, stk. 2 og 3,
eller den praksis, som er knyttet
hertil.
Det bemærkes, at danske regler
om arbejdsforhold, fx regler om
arbejdsmiljø, arbejdsskadeerstat-
ning og -forsikring, hviletid, for-
plejning, logi mv. finder anven-
delse for ansatte på DIS-skibe uan-
set den søfarendes nationalitet.
Det er korrekt, at ILO’s Ekspert-
komité har udtalt, at loven ikke var
i overensstemmelse med ånden i
konventionerne. Senest har ILO
imidlertid anbefalet, at man indle-
der egentlige trepartsforhandlinger
og arbejder på at finde en for par-
terne gensidig tilfredsstillende vej
frem.
Skiftende regeringer har fastholdt
DIS-ordningen, men har parallelt
hermed udvist store bestræbelser
for at imødekomme ILO’s anbefa-
ling, blandt andet ved udvidelserne
af DIS-ordningen til at omfatte
passagerskibe i international fart.
De foreslåede lovændringer vil ef-
ter 3F og 3F sømændenes opfat-
telse utvivlsomt føre til at danske
rederier, som nu er i DIS-registret,
Det fremgår af Kommissionens af-
gørelse C(2019) 1594 af 22. fe-
bruar 2019, at maritime statsstøtte-
ordninger ikke må være forbeholdt
nationalt flagede fartøjer, idet det
Side 2 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
og udenlandske rederier, der på-
tænker at flage om til dansk flag
evt. via datterselskaber eller anden
teknisk aftale, nu kan spekulere i at
flage om til andre EU/EØS-flag.
Det kunne bl.a. være fra lande, der
faciliterer såkaldte åbne registre
også betegnet som bekvemmelig-
hedsflag
fra EU-medlemsstater.
Områder som Malta, Cypern, Gi-
braltar.
er i strid med reglerne for det in-
dre marked. Det er således ikke
muligt at opretholde kravet, om at
DIS-ordningen kun kan anvendes
af skibe, der er registreret i DIS-re-
gistret.
Med DIS-loven fulgte skattefrita-
gelsen efter DIS-ordningen og op-
rettelse af udligningskontoret for
søfarende, som sikrer, at de søfa-
rende, der er skattepligtig til Dan-
mark, kan få udbetalt den skatte-
mæssige værdi af deres respektive
skattefradrag efter dansk skattelov-
givning. Udligningsordningen gæl-
der ikke for personer bosiddende i
andre EU/EØS-medlemsstater.
Ej heller søfarende der fx skal be-
tale børnebidrag til Danmark eller
har optaget dansk lån og i princip-
pet skulle have fradrag for rente-
udgifterne.
Herved opstår en konkurrencefor-
del for ikke-danske virksomhe-
der/rederier, som er omfattet af
skattefriheden efter dansk lov, da
disse ikke skal udligne for sådanne
fradrag.
For søfolk omfattet af DIS-ord-
ningen gælder særlige skatteregler.
Sådan som DIS-ordningen er ud-
formet, betaler DIS-søfolk gene-
relt ikke skat, da de er ansat på
nettolønsvilkår. Derfor har de som
udgangspunkt heller ikke fradrag
for udgifter, der er afholdt i for-
bindelse med DIS-indkomstens er-
hvervelse. DIS-ordningen sætter
alene rammen for, at søfolk ud fra
en gennemsnitsbetragtning vil
kunne oppebære samme nettoløn,
som hvis søfolkene var omfattet af
de almindelige skatteregler.
Udligningskontoret er etableret af
de danske rederier til at admini-
strere, beregne og kontrollere
kompensationsbeløb for individu-
elle fradrag til DIS-søfolk. Der er
tale om en privatoprettet ordning,
som ikke er lovreguleret. En even-
tuel regulering af hyren må fastsæt-
tes efter aftale mellem søfolkenes
faglige organisationer og rederi-
erne eller direkte mellem søman-
den og rederiet på samme måde,
som det er tilfældet i dag.
Side 3 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Danmark og øvrige EU/EØS-
medlemsstater har bl.a. gennem
FN-konvention i ILO
MLC
forpligtiget sig til at højne standar-
den for alle søfarende ombord på
alle skibe. Derfor bør Danmark og
EU/EØS selvfølgelig også gå for-
rest for at sikre, at hele transport-
branchen i EU/EØS-medlemssta-
ter ikke bliver mål for social dum-
ping, velfærdskriminalitet og skat-
tely, og samtidig må man arbejde
for de sociale standarder, som er
fastsat af alle sociale parter i FN
gennem FN-organisations arbejde
i ILO.
Regeringen arbejder både for at
sikre erhvervet gode rammevilkår
og at styrke den danske arbejds-
model. I forbindelse med udvidel-
sen af DIS-ordningen med special-
skibe, var det derfor også vigtigt
for regeringen, at der blev givet en
ret for de faglige organisationer til
at forhandle overenskomster for
søfolk om bord på de omfattede
specialskibe. I forlængelse af lov-
forslaget vil det derfor også blive
undersøgt, om der kan gennemfø-
res initiativer uden for skattelov-
givningen, som kan være med til at
sikre gode vilkår for danske søfolk.
Advokatsamfundet
Advokatrådet har ikke bemærknin-
ger til det fremsendte høringsma-
teriale.
CO-Søfart/Metal Mari-
time
CO-Søfart anerkender, at EU, som
krav for at godkende udvidelsen af
DIS-ordningen, har krævet, at
Danmark sikrer, at danske søfa-
rende på EU/EØS-flagede skibe
har samme mulighed for en skatte-
fri løn som danske søfarende på
skibe registreret i DIS. Det frem-
går af Kommissionens afgørelse
C(2019) 1594 af 22. februar 2019.
Det er dog CO-Søfarts opfattelse,
at Skatteministeriets forslag til gen-
nemførelse af dette grundlæggende
er forkert, og vil skabe nye er-
hvervspolitiske problemstillinger
til skade for DIS og dansk skibs-
fart.
Det fremgår af Kommissionens af-
gørelse C(2019) 1594 af 22. fe-
bruar 2019, at maritime statsstøtte-
ordninger ikke må være forbeholdt
nationalt flagede fartøjer, idet det
er i strid med reglerne for det in-
dre marked. Lovforslaget giver
derfor mulighed for, at DIS-ord-
ningen kan anvendes af søfolk, der
arbejder om bord på skibe, som er
registreret i andre EU/EØS-med-
lemsstater end Danmark under
forudsætning af, at rederiet opfyl-
der de samme krav til indberet-
ning, hæftelse mv., som hvis skibet
var registreret i Danmark. Kom-
missionen har lagt dette til grund i
afgørelsen, og det er derfor en
bunden opgave for regeringen at
gennemføre den DIS-ordning,
Side 4 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
som er godkendt af Kommissio-
nen med virkning fra og med 1. ja-
nuar 2020.
CO-Søfart foreslår en anden løs-
ning, hvor man til imødekommelse
af Kommissionens krav løser dette
direkte i forhold til den enkelte sø-
farendes personskat fx ved udvi-
delse af ligningslovens § 33 A eller
andre ændringer/tilføjelser i nuvæ-
rende personskattelovgivning, såle-
des at den skattefri nettoløn er et
anliggende alene mellem søfarende
og Skatteforvaltningen.
Søfolk, der opfylder betingelserne i
ligningslovens § 33 A, kan
lige-
som andre arbejdstagere
få fuld
eller halv nedsættelse af den dan-
ske skat af lønindkomst optjent
ved arbejde uden for riget i mindst
6 måneder, herunder på et skib re-
gistreret i DIS.
Ligningslovens § 33 A er en gene-
rel regel, der ikke udgør statsstøtte.
Hvis bestemmelsen ændres, så der
indføres en særlig lempelig skatte-
frihedsregel for søfolk, vil der
li-
gesom med DIS-ordningen - være
tale om støtte til en specifik sektor,
der er omfattet
af EU’s maritime
statsstøtteretningslinjer, og som vil
skulle godkendes af Kommissio-
nen, før den kan gennemføres.
En sådan skattefrihedsordning vil
derfor være underlagt de samme
betingelser som DIS-ordningen,
herunder kravet om, at sømanden
skal arbejde på et skib, der anven-
des til erhvervsmæssig transport af
passagerer eller gods m.v., samt at
ordningen også skal omfatte
EU/EØS-flagede skibe.
Det skal samtidig understreges, at
statsstøtten i begge ordninger til-
falder rederierne i form af lavere
lønomkostninger til søfolkene, og
at det derfor også i begge ordnin-
ger vil være rederierne, der vil
skulle indestå for, at betingelserne
for skattefrihed er opfyldt, samt vil
Side 5 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
skulle tilbagebetale statsstøtten,
hvis grundlaget for statsstøtten vi-
ser sig ikke at være til stede. Ingen
af de to ordninger vil derfor alene
kunne være et anliggende mellem
søfolkene og skatteforvaltningen.
Det vil kræve Kommissionens
godkendelse, hvis der skal gen-
nemføres andre løsninger end
dem, der er lagt til grund ved afgø-
relsen. Da både rederierne og sø-
folkene mener, at der kan findes
en bedre løsning, overvejes dette
nærmere. Regeringen ser således
positivt på forslaget, og vil efter
lovforslagets vedtagelse indlede en
ny dialog med Kommissionen med
henblik på at undersøge, om for-
slaget om en individuel skattefrita-
gelse til danske søfolk på
EU/EØS-flagede skibe kan gen-
nemføres i overensstemmelse med
EU-retten.
Efter lovforslaget vil udenlandske
rederier kunne opnå nettolønnin-
ger for sine danske ansatte uden at
skulle have en etablering i Dan-
mark og dermed uden at bidrage til
Det Blå Danmark. Endvidere vil
de udenlandske rederier samtidig
slippe for de pligtige sociale om-
kostninger en skibsreder i DIS-re-
gistret har. Det vil give en lønom-
kostningsbesparelse på ca. 20 pct.
Det vil ikke være i overensstem-
melse med Kommissionens afgø-
relse, hvis anvendelse af DIS-ord-
ningens skattefrihed betinges af
etablering i Danmark. Den foreslå-
ede skattefrihedsordning ændrer
ikke på, at det er EU’s forordning
nr. 883/2004 af 29. april 2004 om
koordinering af de sociale sikrings-
ordninger, der fastlægger, hvilken
EU/EØS-medlemsstats regler om
social sikring søfolkene er omfattet
af. Danske søfolk, der arbejder på
EU/EØS-flagede skibe, vil derfor
som hovedregel være socialt sikret
i skibets flagland, uanset om DIS-
Side 6 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0007.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ordningen ændres til en særlig
skattefrihedsordning for søfolk.
Skatteministeriet vurderer, at for-
slaget kun skaber begrænset kon-
kurrence for DIS fra andre
EU/EØS-registre pga. muligheden
for at ansætte tredjelandes søfolk
(herunder også EU-borgere ikke
bosat i Danmark) på lokale vilkår i
DIS. Dette finder CO-Søfart alde-
les forkert, idet de store EU/EØS-
registre, som fx Malta og Cypern,
er bekvemmelighedsflag og derfor
ikke er omfattet af nationale fag-
foreningers overenskomster eller
lønkrav. Disse flag vil blive mere
interessante og omkostningsløn-
somme for danske skibsredere end
DIS.
Ved gennemførelse af dette lov-
forslag reducerer man eksklusivitet
og fordele ved at have skibe regi-
streret i DIS, som nettoløn, social
sikring af alle søfarende og mulig-
hed for lokale overenskomster, til
fremover alene at indeholde mulig-
heden for at indgå lokale overens-
komster.
CO-Søfarts bekymring er forståe-
lig. Det kan dog fortsat være at-
traktivt at sejle under dansk flag,
fordi det er et kvalitetsstempel.
Der er ingen registreringsafgift,
danske myndigheder yder et højt
serviceniveau til rederierne, og den
danske model sikrer gode og ord-
nede forhold for søfolkene. Samti-
dig sikrer lovforslaget, at udvidel-
sen af tonnageskatteordningen kan
sættes i kraft. Danmark er i mange
sammenhænge ikke det land, hvor
de umiddelbare omkostninger til
løn er lavest. Derimod er Dan-
mark kendetegnet ved andre for-
dele som fx ordnede forhold, gen-
nemskuelighed og stabilitet, og det
er min overbevisning, at det har
og fortsat vil have
en positiv ind-
virkning på Danmarks konkurren-
ceposition. Regeringen vil naturlig-
vis følge udviklingen i anvendelsen
af DIS-registret og DIS-ordningen
nøje.
CO-Søfart forstår ikke henvisnin-
gen til tilsvarende skibsregistre
osv., jf. overskriften før § 5. Som
CO-Søfart læser bemærkningerne,
vil reglerne gælde for alle
EU/EØS-skibsregistre, uanset om
disse måtte være bekvemlighedsre-
gister, internationalt register eller
traditionelt nationalt skibsregister.
Der er korrekt, at der ikke stilles
krav til, hvilket EU/EØS-skibsre-
gister der er tale om. Det afgø-
rende vil være, om de øvrige betin-
gelser for at anvende ordningen er
opfyldt, herunder om skibet udfø-
rer aktiviteter, der vil kunne omfat-
tes af tonnageskatteordningen.
Overskriften er blevet justeret i
lovforslaget.
Side 7 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0008.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
CO-Søfart ønsker oplyst, hvordan
man forholder sig til evt. skat, som
pålægges af flagstaten. Den søfa-
rende på et EU/EØS-skib kan
blive pålagt en personskat af flag-
staten, jf. nationale skatteregler i
dette land. Danmark kan ikke fri-
tage danske søfarende for skatte-
pligt til flagstaten.
Danmark kan ikke regulere skatte-
forhold i andre lande. Som i alle
andre tilfælde, hvor flere lande ef-
ter nationale regler kan beskatte
den samme indkomst, må dette sø-
ges løst gennem bilaterale aftaler til
undgåelse af dobbeltbeskatning.
Skattefritagelsen efter DIS-ordnin-
gen er betinget af, at løn og godt-
gørelser mv. er fastsat under hen-
syn til skattefritagelsen. CO-Søfart
ønsker oplyst, hvordan man skal
fastsætte nettolønnen, herunder
hvis der samtidig er skattepligt til
flagstaten. Ved DIS-indførelsen
skete dette ved, at man tog de gæl-
dende overenskomsters bruttohy-
rer og omregnede disse til netto.
Bruttolønninger i andre lande er
oftest ensidig fastsat af rederiet.
DIS-lønnen på skibe, der er regi-
streret i en anden EU/EØS-med-
lemsstat end Danmark, fastsættes
på samme måde som DIS-lønnen
på danske skibe. Det vil sige gen-
nem kollektiv overenskomst eller
som en aftale mellem arbejdsgive-
ren og sømanden under forudsæt-
ning af, at lønnen er fastsat under
hensyn til skattefritagelsen i Dan-
mark. Der kan således ikke tages
hensyn til en eventuel skat, der be-
tales til flagstaten. Hvis der opstår
situationer, hvor flere lande efter
nationale regler kan beskatte den
samme indkomst, må dette søges
løst gennem bilaterale aftaler til
undgåelse af dobbeltbeskatning.
CO-Søfart ønsker oplyst, om net-
tolønnen skal godkendes af Skatte-
forvaltningen i forhold til den
skattepligtige løn årligt eller kun
ved indtrædelse i ordningen for
danske søfarende på EU/EØS-fla-
gede skibe.
Der vil ikke blive stillet krav om
årlig godkendelse. Søfolkenes løn
opgøres ved årsopgørelsen, mens
statsstøtten opgøres i forbindelse
med den årlige indberetning til
Kommissionen. Arbejdsgiveren
kan endvidere blive taget ud til
kontrol efter de almindelige regler.
Side 8 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0009.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
CO-Søfart ønsker oplyst, om æn-
dringer i dansk personskattelovgiv-
ning (stigninger eller fald i den ge-
nerelle personskat i Danmark) vil
medføre, at der skal være en ny
godkendelse af nettolønnen for
danske søfarende på EU/EØS-fla-
gede skibe.
DIS-søfolkenes nettoløn skal som
nævnt ovenfor ikke godkendes.
DIS-ordningen er betinget af, at
lønnen mv. er fastsat under hensyn
til skattefritagelsen. Det er fastslået
i retspraksis, at dette krav ikke in-
debærer en forpligtelse til automa-
tisk regulering af nettolønnen ved
ændringer i beskatningsniveauet.
Retspraksis har tværtimod fast-
slået, at gældende regler ikke regu-
lerer fastsættelsen af nettolønnen,
og at nettolønnen derfor skal fast-
sættes ved forhandling mellem ar-
bejdsmarkedets parter. I mangel af
en kollektiv overenskomst må fast-
sættelsen af nettolønnen ske ved
forhandling mellem arbejdsgiver
og arbejdstager. Denne retstilstand
ændres ikke med lovforslaget og
vil derfor også gælde for søfolk på
EU/EØS-flagede skibe.
Som CO-Søfart læser forslaget om
begrænsning af DIS-ordningen og
EU’s afgørelse C(2019) 1594, er
statsborgerkravet absolut. CO-Sø-
fart ønsker derfor oplyst, om
Kommissionens afgørelse betyder,
at personer med permanent op-
holds- og arbejdstilladelse i Dan-
mark, fx andengenerationsindvan-
drere, som ikke har opnået dansk
statsborgerskab, og personer som i
mange år lovligt har været bosat i
Danmark, ikke længere vil kunne
arbejde på DIS-passagerskibe/-
færger, og at allerede ansatte skal
opsiges.
Det er korrekt. Kommissionen har
i forbindelse med afgørelsen un-
derstreget, at det fremgår direkte
af de maritime statsstøtteretnings-
linjer, at der alene kan ydes stats-
støtte til søfolk, der arbejder om
bord på skibe, som anvendes i re-
gelmæssig passagersejlads mellem
havne i EU-medlemsstater, i til-
fælde hvor søfolkene er statsbor-
gere i en EU/EØS-medlemsstat.
Såfremt søfolkene ikke er statsbor-
gere i en EU/EØS-medlemsstat,
vil de derfor ikke længere kunne
omfattes af DIS-ordningen for
færger. Med henblik på at tage et
rimeligt hensyn til allerede ansatte,
er ændringen i det fremsatte lov-
Side 9 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0010.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
forslag tillagt virkning for ansættel-
sesforhold, der påbegyndes 1. ja-
nuar 2020 eller senere.
CO-Søfart ønsker oplyst, om Dan-
marks sociale aftaler med Filippi-
nerne og Indien vil betyde, at fx
DFDS A/S stadig kunne anvende
filippinske søfarende på sine pas-
sagerskibe mellem Nederlandene
og UK, eller om disse skal udskif-
tes med EU-borgere?
De danske aftaler om social sikring
med tredjelande er bygget meget
forskelligt op. Aftalerne giver ty-
pisk tredjelandsstatsborgere ret til
at være omfattet af dansk social
sikring ved arbejde om bord på et
dansk flaget skib og ret til social-
sikringsydelser efter dansk lovgiv-
ning (typisk social pension). Krav
om, at statsstøtte til søfolk kun gi-
ves til EU/EØS-borgere bør ikke
påvirke aftalerne.
EU stiller krav om, at besætningen
skal være EU/EØS-statsborgere
ud fra at mindske international
konkurrence på passagerskibs-
/færgeområdet og sikre EU/EØS-
søfarende beskæftigelse. Det må
betyde, at DIS-lovens § 10, stk. 2
og 3, ikke er gældende for disse
EU/EØS-statsborgere, og at disse
derfor skal aflønnes efter de natio-
nale overenskomster i EU/EØS-
flagstaten på samme vis, som flag-
statens søfarende på disse passa-
gerskibe/færger.
De foreslåede ændringer af skatte-
reglerne, der vedrører DIS-ordnin-
gen, medfører ikke nogen ændrin-
ger af DIS-lovens § 10, stk. 2 og 3,
eller den praksis, som er knyttet
hertil.
Som CO-Søfart læser kravet om
godkendelse af arbejdsgivere med
hjemsted i en anden EU/EØS-
medlemsstat end Danmark er dette
alene rettet mod skattemæssige
forhold (indberetning osv.) Det er
ikke en forpligtelse, at den uden-
landske skibsreder sikrer samme
Når en person udnytter retten til
fri bevægelighed inden for
EU/EØS, følger en række koordi-
neringsregler, som bl.a. fordeler
personens ret til social sikring mel-
lem medlemsstaterne. Danske sø-
folk vil som hovedregel være om-
fattet af reglerne for social sikring i
Side 10 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0011.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
sociale sikkerhedsnet, som en søfa-
rende har i DIS. Hvis dette er kor-
rekt, vil et EU/EØS-rederi opnå
en billigere nettolønsordning for
sine danske søfarende, end et
dansk rederi vil for sine danske sø-
farende på DIS-skibe.
skibets flagland efter EU-forord-
ningen om koordinering af de so-
ciale sikringsordninger. Forordnin-
gen har forrang frem for national
lovgivning. Man kan derfor ikke i
national lovgivning bestemme, at
en person skal være omfattet at en
bestemt EU/EØS-medlemsstats
sociale sikring, eller stille krav om
social sikring på et vist niveau.
Hvordan de enkelte medlemssta-
ters regelsæt for social sikring er
indrettet, herunder niveauet af
ydelserne, er et nationalt anlig-
gende.
CO-Søfart har ingen bemærknin-
ger vedr. udvidelse af sømands-
skattefradraget til at omfatte forsk-
nings- og havundersøgelsesskibe.
Dette finder CO-Søfart positivt.
CO-Søfart har ingen bemærknin-
ger til tonnageskattedelen af lov-
forslaget.
CO-Søfart anfører, at der ikke er
tale om en skattefri nettoløn, men
en nettoløn, som er aftalt ud fra
den skattepålagte løn.
Udtrykket ”skattefri nettoløn” er
brugt i flere andre sammenhænge,
herunder i sømandsbeskatningslo-
vens § 11. For at ensrette termino-
logien mest muligt, er udtrykket
blevet brugt ved udformningen af
dette lovforslag.
CO-Søfart er særdeles forundret
over, at sådanne ændringsforslag
fremsættes uden inddragelse af de
parter i erhvervet, som har været
med til at sikre DIS-registrets suc-
Hverken forslaget om at lempe re-
gistreringskravet eller forslaget om
at begrænse DIS-ordningen for
færger er et ønske fra regeringen,
og da andre høringsparter har ud-
trykt lignende bekymringer, blev
Side 11 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0012.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ces. CO-Søfart håber, at Skattemi-
nisteriet vil genoverveje sit lov-
forslag og trække den del af lov-
forslaget, som omhandler udvidel-
sen af DIS-ordningen til danske
søfarende på andre EU/EØS-
skibe, tilbage, for at tage en dialog
med de relevante parter i erhvervet
og sikre en erhvervspolitisk for-
nuftig løsning.
det besluttet at udskyde lovforsla-
get for at få afdækket alternative
muligheder.
Det står imidlertid klart, at det er
en bunden opgave for regeringen
at fremsætte lovforslaget, så det
kan blive vedtaget inden årsskiftet.
Det skyldes, at de ændringer af
DIS-ordningen, som lovforslaget
indeholder, er en forudsætning for
Kommissionens godkendelse af
hele DIS-ordningen
og ikke kun
udvidelsen med specialskibe. Hvis
ændringerne ikke foretages med
virkning fra 1. januar 2020, kan
DIS-ordningen ikke anses for at
være godkendt af Kommissionen,
hvilket kan få betydelige konse-
kvenser for danske rederier og
danske søfolk.
Regeringen vil løbende evaluere
ændringerne af DIS-ordningen i
dialog med branchen med henblik
på at identificere og håndtere
eventuelle utilsigtede konsekven-
ser.
Danmarks Fiskerifor-
ening
Skatteministeriet oplyser, at udvi-
delsen af sømandsfradraget har
været efterspurgt af branchen, idet
disse skibe
som den øvrige del af
søfartssektoren
er udsat for hård
international konkurrence. Det har
Danmarks Fiskeriforening fuld
forståelse for.
Danmarks Fiskeriforening under-
streger, at dansk fiskeri er under
hårdt konkurrencepres fra andre
medlemslandes fiskeflåder, hvor
Side 12 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0013.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
der i større omfang end i Dan-
mark anvendes arbejdskraft fra
tredjelande. Det er derfor vigtigt,
at fiskerierhvervet sikres konkur-
rencedygtige rammevilkår, hvis
erhvervet skal forblive konkur-
rencedygtigt.
Udvidelsen af sømandsfradraget
og DIS-ordningen vil påføre fiske-
rierhvervet konkurrence om dansk
mandskab. For at fiskerierhvervet
ikke udsættes for øget og ulige
konkurrence om dansk mandskab,
foreslår Danmarks Fiskeriforening,
at det genovervejes, at fiskefartøjer
får mulighed at tilslutte sig DIS-
ordningen eller noget tilsvarende,
eller at beløbsstørrelsen for fisker-
nes fradrag for havdage kommer
til at følge størrelsen på sømands-
fradraget.
DIS-ordningen er udformet inden
for rammerne af de maritime stats-
støtteretningslinjer, som ikke om-
fatter fiskefartøjer. Det vil derfor
ikke være muligt at udvide DIS-
ordningen til fiskefartøjer.
Det gældende fradrag for havdage
til fiskere udgør statsstøtte, som er
godkendt af Kommissionen. En-
hver ændring af fradraget vil der-
for skulle anmeldes til Kommissio-
nen og kunne godkendes inden for
rammerne af EU-retten. Det har
hidtil været vurderingen, at det vil
være vanskeligt at opnå en sådan
godkendelse.
For at ligestille dansk fiskeri i for-
hold til andre erhverv på havet fo-
reslås derfor, at der hurtigst muligt
indledes en drøftelse om andre
modeller, der kan medvirke til at
sikre erhvervets konkurrenceevne i
forhold til både nationale og inter-
nationale udfordringer.
Regeringen har en forudsætning
om at føre en politik, der sikrer
gode rammevilkår for erhvervsli-
vet. Enhver skattelempelse, der
alene gives til fiskerierhvervet, vil
dog udgøre statsstøtte. På nuvæ-
rende tidspunkt er det ikke afkla-
ret, i hvilket omfang det vil være
muligt at etablere nye eller ændre
eksisterende støtteordninger til fi-
skerierhvervet i overensstemmelse
med EU-retten.
Side 13 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0014.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Arbejdsgiverfor-
ening (DA)
DA oplyser, at sagen falder uden
for DA’s virkefelt, og at DA
under
henvisning hertil ikke ønsker at af-
give bemærkninger.
Dansk Industri (DI)
Lovudkastet giver ikke DI anled-
ning til bemærkninger.
Dansk Metal
Dansk Metal mener, at den af
Skatteministeriet forslåede løsning
på kravet fra EU om skattefri net-
tolønskrav for danske søfarende i
andre EU/EØS flagede skibe, vil
betyde, at DIS mister sin eksklusi-
vitet og dermed også sin tiltræk-
ningskraft for udenlandske rede-
rier i forhold til etablering i Dan-
mark. Samtidig er det kritisk i for-
hold til at sikre, at danskejede
skibe forbliver under dansk flag.
Der henvises til svaret til CO-Sø-
fart.
Da dansk lov ikke er gældende på
EU/EØS-flagede skibe kan skibs-
rederen give den danske søfarende
samme nettoløn som i DIS-regi-
stret, men uden at betale sociale
sikringsbidrag i Danmark. Det vil
give en besparelse på ca. 20 pct. af
lønomkostningerne. På samme vis
vil et danske rederi, som i dag har
skibe registret i DIS, kunne flytte
disse til andet EU/EØS-flag og
opnå samme besparelse, samtidig
med at rederiet kan beholde sine
danske søfarende på samme netto-
løn som hidtil.
Der henvises til svaret til CO-Sø-
fart.
Side 14 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0015.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Skatteministeriet vurderer, at for-
slaget kun skaber begrænset kon-
kurrence for DIS fra andre
EU/EØS-registre pga. muligheden
for at ansætte tredjelandes søfolk
på lokale vilkår i DIS. Dansk Metal
finder, at det er en tvivlsom udlæg-
ning. De store EU/EØS-registre,
som fx Malta og Cypern er be-
kvemlighedsflag og derfor ikke un-
derlagt de nationale fagforeningens
overenskomster eller lønkrav.
Disse flag vil blive billigere og der-
med mere interessante danske
skibsredere end DIS.
Der henvises til svaret til CO-Sø-
fart.
Det er Dansk Metals opfattelse, at
Skatteministeriet vil gøre det så
svært som muligt for den enkelte
danske søfarende, der er ansat på
et skib under andet EU/EØS-flag,
at opnå en nettohyre. Dette ved at
stille en række krav, som et uden-
landsk rederi næppe vil opfylde el-
ler forpligte sig til for enkelte dan-
ske søfarende i rederiet.
Såfremt rederier med hjemsted i
en anden EU/EØS-medlemsstat
end Danmark ønsker at anvende
den danske DIS-ordning, er det
vurderet rimeligt, at disse
EU/EØS-rederier skal opfylde de
samme skattemæssige betingelser
som et dansk rederi. Alternativt vil
der foretages en forskelsbehand-
ling til ugunst for danske arbejds-
givere.
Det er Dansk Metals opfattelse at i
stedet for en løsning, hvor man -
som foreslået af Skatteministeriet -
udvider DIS-lovens nettolønsbe-
stemmelser til hele EU, så bør
man i stedet løse dette direkte i
forhold til den enkelte søfarendes
personskat. Det kan fx ske gen-
nem en udvidelse af ligningslovens
§ 33 A eller andre ændringer/tilfø-
jelser i nuværende personskatte-
lovgivning. Det vil sikre, at den
skattefri nettoløn alene bliver et
Der henvises til svaret til CO-Sø-
fart.
Side 15 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0016.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
anliggende mellem den søfarende
og Skatteforvaltningen.
Herudover henviser Dansk Metal
til de konkrete bemærkninger som
CO-Søfart har afgivet i deres hø-
ringssvar (side 4-5) og som deles af
Dansk Metal.
Der henvises til svaret til CO-Sø-
fart.
Danske Rederier
Det er positivt, at skatteministeren
efter forslaget kan fastsætte et hur-
tigt tidspunkt for ikrafttrædelse af
de udvidede ordninger, når lov-
forslaget er vedtaget. Det er afgø-
rende med en hurtig behandling og
vedtagelse, så udvidelsen af DIS-
ordningen og tonnageskatteord-
ningen kan træde i kraft og skabe
vækst og ny aktivitet under dansk
flag.
Udvidelsen af tonnageskatteord-
ningen og den tilsvarende udvi-
delse af DIS-ordningen vil få virk-
ning med tilbagevirkende kraft.
Udvidelserne bør derfor kunne
sættes i kraft hurtigst muligt til
gavn for dem, der kan anvende
ordningerne, og for at lette Skatte-
forvaltningens efterfølgende admi-
nistration af ikrafttrædelsen med
tilbagevirkende kraft.
Kommissionens krav bør imple-
menteres på den mest lempelige
måde uden yderligere forringelser
af ordningerne. Hvis dette kræ-
ver yderligere drøftelser, kan det
overvejes at opdele forslaget såle-
des, at eventuelle drøftelser om
måden, Kommissionens betingel-
ser implementeres, ikke forsinker
ikrafttrædelsen af udvidelsen af
hhv. tonnageskatteordningen og
DIS-ordningen.
Uden de ændringer, som imple-
menterer Kommissionens betin-
gelser, vurderes udvidelsen af DIS-
ordningen ikke at kunne sættes i
kraft. Det skyldes, at de ændringer
af DIS-ordningen, som lovforsla-
get indeholder, er en forudsætning
for Kommissionens godkendelse
af hele DIS-ordningen
og ikke
kun udvidelsen med specialskibe.
Det vil kræve Kommissionens
godkendelse, hvis der skal gen-
nemføres andre løsninger end
dem, der er lagt til grund ved afgø-
relsen. Da både rederierne og sø-
folkene mener, at der kan findes
en bedre løsning, overvejes dette
nærmere. Regeringen ser således
positivt på en ny DIS-model og vil
Side 16 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0017.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
efter lovforslagets vedtagelse ind-
lede en ny dialog med Kommissio-
nen med henblik på at undersøge,
om forslaget om en individuel
skattefritagelse til danske søfolk på
EU/EØS-flagede skibe kan gen-
nemføres i overensstemmelse med
EU-retten..
Tilpasning af tonnageskatteordningen
a) Begrænsning vedrørende udlejning af
tonnage på bareboat-vilkår
Danske Rederier er positive over
for, at bareboat-udlejning til et
koncernforbundet selskab inden
for EU eller EØS ikke medregnes
ved vurderingen af, om 50 pct.-
grænsen er overholdt.
Danske Rederier påpeger i forlæn-
gelse heraf, at deres medlemsvirk-
somheder opererer globalt, hvor-
for enhver koncernintern bare-
boat-udlejning ikke bør medregnes
ved vurderingen af, om 50 pct.-
grænsen er overholdt.
Det er opfattelsen, at lempelsen i
forhold til bareboat-udlejning ikke
kan fortolkes udvidende, således at
al koncernintern udlejning kan
undtages fra 50 pct.-grænsen. Det
fremgår således udtrykkeligt af
Kommissionens afgørelse af 12.
oktober 2018, punkt. 80, at der
skal være tale om koncernintern
udlejning inden for EU eller EØS.
Der kan i tilknytning hertil henvi-
ses til, at tilsvarende krav fremgår
af Kommissionens afgørelsesprak-
sis, jf. f.eks. sagen om den portugi-
siske tonnageskatteordning (sag
SA.48929 (2017/N)), punkt 65.
b) Justering af kravet om et forhold på
mindst 1:4 mellem egen og lejet tonnage
Danske Rederier bemærker, at for-
målet med den foreslåede stram-
ning af 1:4-reglen ifølge lovforsla-
get skulle være at fjerne risikoen
for spekulation.
Det er ikke Danske Rederiers op-
fattelse, at reglen i dens gældende
Det er vurderingen, at det er nød-
vendigt at sikre, at opgørelsen af
1:4-forholdet skal ske for koncern-
forbundne rederier under et.
Hvis opgørelsen ikke sker for kon-
cernforbundne rederier under et,
vil det således give mulighed for, at
Side 17 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0018.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
form er genstand for skattearbi-
trage, og foreningen efterlyser der-
for konkrete eksempler på mis-
brug.
Danske Rederier henviser videre
til, at forslaget begrænser rederier-
nes fleksibilitet i forhold til opgø-
relsen af indchartret tonnage og vil
ramme rederier, der driver adskilte
netværk forskellige steder rundt
om Europa, som ikke operationelt
og/eller tonnagemæssigt hænger
sammen.
et koncernselskab kan overskride
1:4-forholdet uden konsekvenser,
hvis selskabet har underskud,
selvom der er overskud på kon-
cernniveau. Dette vurderes ikke at
være i overensstemmelse med hen-
sigten bag reglerne.
Det bemærkes i den forbindelse, at
bedømmelsen af, om flag-kravet er
opfyldt, efter gældende regler fore-
tages for koncernforbundne rede-
rier under et, og at der således ikke
i relation til dette krav gælder en
valgfrihed. Da disse regler blev
indført, var baggrunden at undgå,
at der kunne spekuleres i at lægge
f.eks. alle fremmedflagede skibe i
et selvstændigt selskab, således at
rederiets opgjorte flagandel regi-
streret i EU/EØS ikke kunne falde
på trods af tilgang af nye skibe ind-
registreret i tredjelande.
Det er således naturligt, at en til-
svarende regel finder anvendelse i
forbindelse med opgørelsen af for-
holdet mellem egen og lejet ton-
nage.
Danske Rederier bemærker, at det
forhold, at rederier teoretisk kan
placere overskudsgivende virk-
somhed i et selskab, der opfylder
reglen, og underskudsgivende virk-
somhed i et andet selskab, der bry-
der reglen, for derved at indregne
et underskud, allerede kan imøde-
gås i praksis ved de eksisterende
transfer pricing-regler samt de ge-
nerelle omgåelsesregler.
Det bemærkes, at hverken transfer
pricing-reglerne eller de generelle
omgåelsesregler ses at være rele-
vante ved vurderingen af opgørel-
sen af 1:4-forholdet.
Det vurderes i øvrigt ikke at være
hensigtsmæssigt at skulle vurdere
en overskridelse af 1:4-forholdet
efter de generelle omgåelsesregler,
når problemstillingen kan reguleres
Side 18 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0019.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
målrettet ved en enkel og ukompli-
ceret justering af værnsreglen i
tonnageskatteloven.
c) Begrænsning vedrørende indkomst ved
tilknyttet virksomhed
Danske Rederier mener, at det er
særdeles uheldigt, at bedømmelsen
af, om et rederis indkomst ved til-
knyttet virksomhed udgør mindre
end 50 pct. af den samlede ind-
komst, efter lovforslaget skal base-
res på rederiets bruttoindtjening
(defineret som forskellen mellem
driftsindtægter og driftsomkost-
ninger).
Det vil være mere korrekt
også i
forhold til at implementere Kom-
missionens krav
at reglerne ud-
formes, så bedømmelsen af 50
pct.-begrænsningen baseres på re-
deriernes omsætning ved tilknyttet
virksomhed hhv. ved den samlede
virksomhed. Det skyldes, at for-
holdet mellem driftsindtægter og
driftsomkostninger kan variere
kraftigt fra år til år afhængig af
fragtrater, oliepris mv.
Hvis bedømmelsen af 50 pct.-be-
grænsningen som foreslået baseres
på rederiernes bruttoindtjening, ri-
sikerer man at indføre en ordning,
hvor de tilknyttede aktiviteter ikke
kan omfattes af ordningen på
trods af, at omsætningen derved er
markant mindre end omsætningen
ved rederiaktiviteterne. Det vil
f.eks. kunne være tilfældet, hvis det
har været et dårligt år på fragtmar-
kedet som følge af lave fragtrater
Lovforslaget er justeret, så be-
dømmelsen af, om indkomst ved
tilknyttet virksomhed udgør min-
dre end 50 pct. af den samlede
indkomst ved tonnagebeskattet
rederivirksomhed og tilknyttet
virksomhed foretages på bag-
grund af rederiets omsætning
med tillæg af avance ved salg af
tonnagebeskattede skibe.
Hvis omsætningen ved den til-
knyttede virksomhed med tillæg
af avancer ved salg af tonnagebe-
skattede skibe udgør 50 pct. eller
mere af den samlede omsætning
ved rederivirksomhed og tilknyt-
tet virksomhed, beskattes en for-
holdsmæssig del af rederiets sam-
lede positive bruttoindtjening
ved rederivirksomhed og tilknyt-
tet virksomhed efter skattelov-
givningens almindelige regler.
Den forholdsmæssige del bereg-
nes som forholdet mellem på den
ene side den del af omsætningen
ved tilknyttet virksomhed, der
overstiger 50 pct. af den samlede
omsætning, og på den anden side
den samlede omsætning ved re-
derivirksomhed og tilknyttet
virksomhed.
Side 19 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0020.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
og høje omkostninger, og indtje-
ningen ved rederivirksomheden på
EBITDA-niveau derfor er negativ,
selvom virksomhedens volumen
målt på omsætning og aktivitet er
mange gange højere end sekun-
dære indkomststrømme fra tilknyt-
tede aktiviteter.
Det anføres også, at det vil være
administrativt byrdefuldt for rede-
rierne, hvis bedømmelsen af 50
pct.-begrænsningen baseres på
bruttoindtjeningen. En sådan be-
dømmelse vil således kræve, at re-
derierne foretager en opdeling af
indtægter og særligt omkostninger
på en måde, som pt. ikke foreta-
ges. Desuden åbner forslaget for
en uheldig gråzone af fortolkning,
da der ikke er en tydelig og entydig
definition af de enkelte aktiviteter,
der er omfattet af tonnageskattelo-
vens § 10, stk. 2.
Avancer ved salg af tonnagebe-
skattede skibe vil ifølge lovforsla-
get være omfattet af 50 pct.-be-
grænsningen vedrørende indkomst
ved tilknyttet virksomhed.
Det er Danske Rederiers opfat-
telse, at sådanne avancer ikke bør
omfattes af begrænsningen.
Køb og salg af skibe er en integre-
ret, ikke-dominerende del af det at
drive en succesfuld rederivirksom-
hed i dag. Inden for rederibran-
chen kan indkomsten variere kraf-
tigt fra år til år, da branchen er af-
hængig af de globale konjunkturer,
hvor fragtrater, oliepriser mv. kan
Det er beskrevet i lovforslagets be-
mærkninger, at forslaget ikke æn-
drer afgrænsningen af de former
for virksomhed, der efter gæl-
dende regler kan anses for tilknyt-
tet virksomhed, og som dermed
kan henføres til den tonnagebe-
skattede indkomst.
Det er også beskrevet, at Kommis-
sionen under sin behandling af no-
tifikationen af udvidelsen af tonna-
geskatteordningen ved lov nr.
1886 af 29. december 2015 har til-
kendegivet, at den ikke har indven-
dinger imod afgrænsningen eller
adgangen til at henføre indkomst
Side 20 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0021.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
variere kraftigt. Rederier, hvis ton-
nagebeskattede indkomst i væsent-
lig grad hidrører fra skibe, som er
indchartret på timecharter-aftaler
med købsoption eller på bareboat-
aftaler, vil med stor sandsynlighed
realisere en negativ (eller meget
lille) bruttoindtjening før afskriv-
ninger og finansielle poster i de år,
hvor fragtrater mv. er lave. Hvis
sådanne rederier
på grund af det
dårlige marked
bliver nødt til at
afhænde et eller flere af deres
skibe, og der herved realiseres en
avance, vil lovforslaget medføre, at
avancen helt eller delvist vil skulle
beskattes efter skattelovgivningens
almindelige regler.
Hvis avance ved salg af skibe ikke
fritages fra at indgå i opgørelsen af
indkomst fra tilknyttet virksom-
hed, indebærer det en risiko for, at
rederier vil fravælge skibsejerskab i
Danmark.
ved de opregnede former for virk-
somhed under tonnageskatteord-
ningen, hvis der indføres en 50
pct.-begrænsning vedrørende ind-
komsten fra de pågældende former
for virksomhed. Det er således en
forudsætning for Kommissionens
fortsatte godkendelse, at 50 pct.-
begrænsningen omfatter alle for-
mer for tilknyttet virksomhed.
Endelig bemærker Danske Rede-
rier, at Kommissionens afgørelse
af 12. oktober 2018 ikke forpligter
Danmark til at sikre, at avancer
ved afhændelse af skibe skal om-
fattes af 50 pct.-begrænsningen.
Det bemærkes, at Kommissionens
afgørelse af 18. oktober 2018 ikke
giver belæg for at undtage avancer
ved salg af skibe fra den af Kom-
missionen krævede 50 pct.-be-
grænsning.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra FSR.
d) Generel kommentar vedr. positiv brut-
toindtjening
Ændringen vedr. bruttoindtje-
ningsprincippet til alene at være
positiv bruttoindtjening går igen
Det bemærkes, at de foreslåede be-
stemmelser vedrørende konse-
kvensen af en manglende overhol-
delse af de gældende regler om
Side 21 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0022.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
flere steder i lovforslaget. Ændrin-
gen er ikke et krav fra Kommissio-
nen. Formålet med udvidelsen af
tonnageskatteordningen ved lov
nr. 1886 af 29. december 2015 var
at gøre ordningen mere attraktiv
og globalt konkurrencedygtig,
mens de foreslåede regler om, at
det ved manglende opfyldelse af
visse af lovens betingelser alene er
positiv bruttoindtjening
og ikke
tillige negativ bruttoindtjening (un-
derskud)
der beskattes efter de
almindelige regler, er en opstram-
ning, der går i den modsatte ret-
ning. Det anføres i lovforslaget, at
ændringen er nødvendig, fordi re-
derier skal straffes for at have akti-
vitet, der går ud over loftet for til-
knyttet aktivitet, loftet for time-
charter indchartring og reglerne
for skibsregistrering (flagkravet).
Hensigten med de gældende regler
om overførsel af (en del af) brutto-
indtjeningen til beskatning efter de
almindelige regler er ikke at
”tvinge” rederier til at holde sig in-
den for grænserne, men alene at
afgrænse de aktiviteter, man vil
give adgang til beskatning under
tonnageskatteordningen. Øvrige
aktiviteter beskattes under de nor-
male regler, dog således, at der
ikke kan afskrives på aktiver, der
helt eller delvist er dækket af ton-
nageskatten
også selvom noget
af indkomsten beskattes normalt.
Danske Rederier kan ikke se, at de
nuværende bestemmelser giver an-
ledning til spekulation, da der ikke
er nogen rederier, der ud fra al-
mindelige principper om sund
flagkravet og kravet om et forhold
på mindst 1:4 mellem egen og lejet
tonnage og de foreslåede nye be-
grænsninger vedrørende andelen af
bareboat udlejet tonnage og ind-
komst ved tilknyttet aktivitet ikke
har karakter af straffebestemmel-
ser.
De foreslåede regler er værnsregler
og indebærer, at der ved mang-
lende overholdelse af de nævnte
krav og begrænsninger ikke
i
strid med reglernes værnshensyn
vil kunne opnås fradrag for et un-
derskud ved rederivirksomheden
ved opgørelsen af rederiets almin-
deligt beskattede indkomst.
Der henvises endvidere til kom-
mentaren til høringssvaret fra FSR.
Side 22 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0023.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
virksomhedsdrift vil påføre sig selv
store økonomiske tab og tilhø-
rende økonomiske forpligtelser,
alene for at skaffe sig selv et skat-
temæssigt underskud.
Danske Rederier anbefaler på det
kraftigste at fastholde de gældende
regler, da nye strafbestemmelser
vil forringe den danske tonnage-
skattelov unødigt og derved
svække rederiernes konkurrence-
evne.
e) Ny kontrolforanstaltning frem for for-
enkling
Danske Rederier bemærker, at det
havde været formålstjenstligt at re-
vurdere de gældende kontrolbe-
stemmelser og indføre en samlet
erklæring frem for separate erklæ-
ringer. Det ville være i overens-
stemmelse med formålet i Imple-
menteringsrådet og Virksomheds-
forum for enklere regler, at kon-
trolbestemmelserne er mindre byr-
defulde. Danske Rederier anfører,
at frem for forenklende mulighe-
der i kontrolforanstaltningerne til-
føjer lovforslaget en ny kontrolfor-
anstaltning. Lovforslaget indehol-
der derudover en beskrivelse af, at
der ved manglende opfyldelse af
de øvrige krav til kontrol kan ske
bødeforlæg.
Den foreslåede kontrolbestem-
melse, der følger af Kommissio-
nens afgørelse af 12. oktober 2018,
er foreslået indført på en lempelig
måde, således at den kan indgå
som en del af det oplysnings-
skema, som rederier og operatør-
selskaber allerede i dag skal ud-
fylde. Bødeforlægget følger alle-
rede af gældende regler, hvis sel-
skabet ikke opfylder sin oplys-
ningspligt.
Det er fortsat opfattelsen, at de
gældende kontrolbestemmelser har
betydning for Skatteforvaltningens
kontrol af, om rederierne og ope-
ratørselskaberne overholder de en-
kelte betingelser for at kunne an-
vende tonnageskatteordningen.
Danske Rederier fremhæver, at der
i branchen har været udfordringer
med kontrolbestemmelsen i tonna-
geskattelovens § 22, stk. 2, hvor
det er en betingelse for anvendelse
Lovforslaget er justeret, idet det
foreslås, at det efter tonnageskatte-
lovens § 22, stk. 2 og 3, ikke læn-
gere er et krav, at det skal fremgå
Side 23 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0024.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
af tonnageskatteordningen ved ud-
lejning af skibe, at der af lejekon-
trakten fremgår en beskrivelse af
skibets forventede udlejningsakti-
vitet. Denne beskrivelse indgår
ikke i de standardkontrakter, der
på området er globalt bestemt ud
fra branchekutymer og internatio-
nale handelsbestemmelser, hvilket
skaber ufleksible kontraktforhold
for rederierne i dag. Danske Rede-
rier bemærker også, at betingelsen
må have en tvivlsom kontrolmæs-
sig værdi, idet Skatteforvaltningen
alligevel må undersøge skibets fak-
tiske anvendelse på anden vis.
Danske Rederier mener, at det nye
krav om en samlet erklæring gør
den detaljerede beskrivelse i leje-
kontrakten overflødig. Danske Re-
derier foreslår derfor, at Skattemi-
nisteriet udnytter muligheden for
at forenkle kontrolbestemmel-
serne, særligt kravet i tonnageskat-
telovens § 22, stk. 2.
af lejekontrakten eller operatør-
kontrakten, at ejeren eller lejeren
af skibet alene må anvende skibet
til formål, som kan omfattes af
tonnageskatteloven. Rederiet
og/eller operatørselskabet skal dog
fortsat på anden vis fremlægge do-
kumentation for, at ejeren eller le-
jeren alene anvender skibet til for-
mål, som vil kunne omfattes af
tonnageskatteloven.
Tilpasning af DIS-ordningen
Lovforslaget opstiller betingelser
for godkendelse af en arbejdsgi-
ver med hjemsted i en anden
EU-eller EØS-medlemsstat end
Danmark, men ændringen tager
ikke stilling til aktivitetskrav for
et udenlandsk skib. Danske Re-
derier formoder, at danske og
udenlandske arbejdsgivere vil
være ligestillede i forhold til akti-
vitetskrav, hvilket kan styrkes i
en mere eksplicit formuleret
kravsbestemmelse.
Efter den foreslåede § 11 a er det
en betingelse, at arbejdsgivere med
hjemsted i en anden EU/EØS-
medlemsstat end Danmark, er be-
rettiget til at udbetale nettoløn ef-
ter §§ 5-8. Heri ligger, at de almin-
delige betingelser for at anvende
DIS-ordningen skal være opfyldt,
herunder kravet om, at arbejdet
skal udføres om bord på et skib,
der udfører aktiviteter, som vil
kunne omfattes af tonnageskatte-
ordningen. Disse konkrete krav til
godkendelse efter §§ 11 a og 11 b
Side 24 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0025.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
forventes fastsat i en bekendtgø-
relse som opfølgning på lovforsla-
get.
Den valgte metode forekommer
administrativt tung, og der kan
formentlig findes en mere enkelt
model. Denne lovændring er
krævet af Kommissionen og uan-
set hvad, så ændrer den ikke på
Danske Rederiers fortsatte ønske
om beskæftigelse og rekruttering
af danske søfolk, herunder vores
udstedte garanti for praktikplad-
ser og rekrutteringsindsatsen i
regi af WorldCareers.
Godkendelsesmodellen kendes
bl.a. fra pensionsbeskatningsloven,
hvor pensionskasser med hjemsted
i en anden EU/EØS-medlemsstat
end Danmark skal godkendes af
Skatteforvaltningen til at udbyde
pensionsordninger til danske pen-
sionsopsparer. Godkendelsesmo-
dellen medfører, at Skatteforvalt-
ningen på et aftalebaseret grundlag
kan få de oplysninger, der er nød-
vendige for at foretage kontrol
med ordningerne. Samtidig accep-
terer godkendelsesmodtageren at
påtage sig en forpligtelse til at
hæfte for betaling af manglende
skatter m.v., hvis betingelserne for
at anvende de lempeligere skatte-
ordninger viser sig ikke at være til
stede. Kravene til godkendelses-
modtageren med hjemsted i
EU/EØS svarer til det, der gælder
for et tilsvarende foretagende med
hjemsted Danmark.
Den foreslåede lempelse af regi-
streringskravet medfører, at ski-
bet ikke må anvendes til sejlads
mellem danske havne for at kva-
lificere til brug af DIS-ordningen.
I dag findes eksempler på, at det
samme skib veksler mellem at
udføre transport af passagerer til
udenlandske havne inden for
DIS-ordningen og transport af
passagerer mellem danske havne
uden for DIS-ordningen. Danske
Rederier ud fra, at ovennævnte
Skibe, der er registreret i DIS, kan
ikke kan sejle med passagerer mel-
lem danske havne, og DIS-ordnin-
gen kan derfor heller ikke anven-
des i disse tilfælde. Med lovforsla-
get videreføres dette ift. andre
EU/EØS-skibe i forbindelse med
den foreslåede lempelse af registre-
ringskravet. Der er ingen forskels-
behandling mellem dansk flagede
passagerskibe og skibe på andre
EU/EØS-flag i den henseende.
Side 25 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0026.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
formulering ikke skal forstås så-
dan, at skibet ikke må veksle på
denne måde, men alene, at søfol-
kene ikke kan aflønnes inden for
DIS-ordningen i de tilfælde, hvor
skibet sejler mellem danske
havne. Der kan fortsat aflønnes
inden for ordningen, når skibet
foretager internationale sejladser.
Skatteministeriet bedes bekræfte
dette.
Forslaget har ikke til formål at for-
hindre, at skibe kan veksle mellem
at udføre aktiviteter, som falder
hhv. inden for og uden for anven-
delsesområdet for DIS-ordningen,
når blot det ikke medfører en for-
skelsbehandling af danske og
EU/EØS-skibe, og en sådan veks-
len kan administreres af Skattefor-
valtningen.
Begrænsningen af DIS-ordnin-
gen for færger vil berøre et be-
tragteligt antal ansatte i rederi-
erne. Danske Rederier appellerer
til, at ændringerne bliver imple-
menteret fremadrettet, så rederi-
erne ikke skal undersøge samtlige
allerede ansatte søfolks nationali-
teter samt afskedige medarbej-
dere, der har været ansat i mange
år, og som måske har levet og
betalt skatter i Danmark i hele
deres liv.
Der henvises til svaret til CO-Sø-
fart.
For at skabe fuld sikkerhed for,
at det er tilladt med ændringen at
diskriminere mellem søfolk, der
er fuldt skattepligtige til Dan-
mark, bør lovgiver bl.a. under-
søge nærmere, at ændringen ikke
strider mod Danmarks bilaterale
aftaler om dobbeltbeskatnings-
overenskomster, herunder afsnit
omhandlende ikke-diskrimine-
ring.
DIS-ordningen indebærer stats-
støtte og kan kun opretholdes,
fordi den er godkendt af Kommis-
sionen. Kommissionen har i afgø-
relse C(2019) 1594 af 22. februar
2019 betinget den fortsatte god-
kendelse af DIS-ordningen af, at
ordningen for færger skal begræn-
ses til kun at omfatte søfolk, der er
EU/EØS-statsborgere. Kommissi-
onen redegør i beslutningen for, at
denne begrænsning følger direkte
af de maritime statsstøtteretnings-
linjer. Da Kommissionen efter ar-
tikel 108, stk. 3, TEUF, har ene-
Side 26 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0027.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
kompetence til at godkende stats-
støtte som forenelig med det indre
marked, følger det af EU-rettens
forrang, at Danmark ikke med
henvisning til indgåede dobbeltbe-
skatningsaftaler kan udstrække
skattefriheden til at omfatte søfolk
på færger, der ikke er EU/EØS-
statsborgere.
Tilpasning af refusionsordningen
Fsva. forslaget om lempelse af
registreringskravet og ophævelse
af krav til arbejdsgiver om fast
driftssted henviser Danske Rede-
rier til kommentaren ovenfor
vedr. DIS-ordningen.
Godkendelsen af refusionsordnin-
gen for sandsugere udløb i januar
2019. Såfremt ordningen ønskes
opretholdt, er det nødvendigt at
foretage de justeringer, som Kom-
missionen kræver for at bringe
ordningen i overensstemmelse
med EU-retten.
Ifølge lovforslaget begrænses re-
fusionsordningen i forhold til
godkendte aktiviteter. Som noget
nyt kan der udelukkende søges
refusion for søtransportaktivite-
ter, og kun i det omfang disse ak-
tiviteter udføres i mindst 50 pct.
af driftstiden. Dette er en kraftig
forringelse af ordningens kon-
kurrencekraft og dermed konkur-
renceevnen for dansk flag i dette
segment.
Det fremgår direkte af de maritime
statsstøtteretningslinjer, at der
alene kan ydes støtte til aktiviteter,
der udgør søtransport i henhold til
retningslinjerne, og kun i det om-
fang disse aktiviteter overstiger 50
pct. af driftstiden. Denne begræns-
ning er en forudsætning for, at
Kommissionen kan godkende ord-
ningen på ny
og dermed en for-
udsætning for, at der kan oprethol-
des en støtteordning til sandsuger-
rederier i Danmark.
Det er erhvervets klare indtryk,
at der ved opgørelsen af sejladsti-
den arbejdes med bredere defini-
tioner af ”søtransport” i Holland
og Belgien. Særligt er man i den
belgiske ordning ikke afskåret fra
Det fremgår af de maritime stats-
støtteretningslinjer, at statsstøtte
alene kan ydes til sandsugningsfar-
tøjer, hvis aktiviteter udgør ”sø-
transport”
dvs. transport
på ha-
vet
af opgravede materialer. Så-
Side 27 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0028.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
refusion, når man arbejder i ”be-
grænset fart”, som i Danmark.
Det bør genovervejes, hvorvidt
sejlads i ”begrænset fart” bør
udelukkes fra at kvalificere som
søtransport.
fremt der skal ændres på den dan-
ske afgrænsning af ”begrænset
fart” skal det således fortsat sikres,
at aktiviteterne udføres på havet.
Skatteministeriet vil rette henven-
delse til skattemyndighederne i an-
dre EU/EØS-medlemsstater mhp.
at undersøge, hvordan deres re-
spektive sandsugerordninger er
udformet.
Konsekvenserne for offentlige
udgifter til uddybningsopgaver
m.m. på længere sigt fremgår
ikke af lovforslagets bemærknin-
ger, men må forventeligt udligne
det forventede skattemæssige
merprovenu på 20 mio. kr. Øko-
nomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner på læn-
gere sigt bør undersøges bredere
end det fremgår af lovforslagets
bemærkninger.
Der henvises til svaret til Danske
Råstoffer.
Det bemærkes, at ændringen
medfører en helt ny metode for
opgørelsen af sejltid og søtrans-
portaktiviteter, hvilket øger ud-
dybningsrederiernes administra-
tive byrde. Eksisterende metode
afspejlede opgørelsen jf. råstoflo-
ven.
Ændringen kræver, at der udfø-
res separate opgørelser grundet
forskel i metode. Myndighederne
bør udnytte lovændringen til at
iværksætte en mindre byrdefuld
opgørelse af sejltid i dialog med
uddybningsrederierne.
Som opfølgning på lovforslaget
skal der udarbejdes en ny bekendt-
gørelse om administration af stats-
støtteordningerne i sømandsbe-
skatningsloven. I den forbindelse
vil der blive set på, om administra-
tionen af refusionsordningen for
sandsugere kan forenkles.
Side 28 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0029.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Refusionssatsen nedsættes fra 40
pct. til 35 pct. af bidragsgrundla-
get (arbejdsmarkedsbidrag), hvis
lønindkomsten kan beskattes i
Danmark. Danske Rederier an-
befaler, at der fremlægges en be-
regning, som sikrer, at refusions-
satsen på 35 pct. er tilstrækkelig
og afspejler det samlede beløb
for skatter og socialsikringsbi-
drag, og som hermed sikrer, at
DAS med refusionsordning er så
attraktiv som muligt.
For at holde ordningen relativ sim-
pel og mindske de administrative
byder for såvel skattemyndigheder
som erhverv er der fastlagt en
standard refusionssats, der vurde-
res at afspejle, hvad en gennem-
snitlig sømand med sømandsfra-
drag betaler i skat. Skatteberegnin-
gen beror i sagens natur på en
række forudsætninger udover løn
før skat bl.a. om kapitalindkomst.
Ved fastsættelsen af refusionssat-
sen på 35 pct. er der overordnet
forudsat en løn før skat i omegnen
af 550.000-600.000 kr. Såfremt der
fremadrettet sker ændringer af
skatteregler og/eller lønniveauet
for sømænd ændres, så vil der være
anledning til at justere refusions-
satsen.
Danske Råstoffer
Da tonnageskattelovens formule-
ring ikke rummer mulighed for, at
danske sandsugere kan blive opta-
get i Dansk Internationalt Skibsre-
gister (DIS) har Danske Råstoffer
ikke kommentarer til den del af
lovforslaget. Dog er det Danske
Råstoffers synspunkt at tonnage-
skatteloven bør ændres, således at
danske sandsugere kan optages i
DIS og dermed opnå de samme
konkurrencemæssige fordele som
de rederier, der for nuværende sej-
ler under denne ordning.
Efter de maritime statsstøtteret-
ningslinjer gælder forskellige regler
for hhv. sandsugere og mere tradi-
tionelle fragtskibe. I forbindelse
med tonnageskatteordningens til-
pasning til de nuværende maritime
statsstøtteretningslinjer fra 2004
blev det overvejet at lade sandsu-
gere omfatte af ordningen. Det
fremgår imidlertid af forarbejderne
til lov nr. 409 af 1. juni 2005, at det
ikke vurderes at være nogen fordel
for sandsugerrederierne. Det skyl-
des, at en sandsuger vil blive an-
vendt til såvel tonnagebeskattet
virksomhed som til andre formål.
Hermed vil det ikke længere være
muligt at foretage afskrivninger på
sandsugeren
heller ikke på den
del, som anvendes til formål, der
Side 29 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0030.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
falder uden for tonnageskatteord-
ningen. Denne vurdering lægges
fortsat til grund. Hertil kommer, at
definitionen af søtransport og den
særlige 50 pct.-grænse, der gælder
for sandsugere, medfører, at det
ikke vurderes at være muligt at ud-
vide DIS-ordningen til at omfatte
sandsugere inden for rammerne af
statsstøtteretningslinjerne, når akti-
viteterne udføres inden for
EU/EØS.
Ligeledes mener Danske Råstoffer,
at lovforslaget skal ændres, således
at Færøerne og Grønland bliver
skrevet ind i teksten, for at
skibe/rederier i begge lande får
samme rettigheder og pligter som
skibe/rederier i Danmark, EU- og
EØS-medlemsstater. De to lande
er med i Kongeriget Danmark,
men hverken medlemmer i EU el-
ler EØS. Dette har ved flere lejlig-
heder medført diskrimination af
danske statsborgere, som sejler i
Danmark med færøske og grøn-
landske sandpumpere, da disse
personer fravælges, når der ikke
kan opnås skatterefusion efter re-
fusionsordningen for sandsugere.
Færøerne og Grønland er hverken
medlem af EU eller EØS. Konse-
kvensen af dette er, at traktaterne
og andre EU-afledte retsakter ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
Færøerne og Grønland kan derfor
ikke uden videre sidestilles med
EU/EØS-medlemsstater. Hertil
kommer, at der ved hjemmestyre-
anliggender, herunder skattefor-
hold, normalt gælder forskellige re-
gelsæt i de tre rigsdele. På den bag-
grund vurderes det ikke at være
muligt at imødekomme Danske
Råstoffers ønske.
Danske Råstoffer ser løntilbage-
holdenhed som en af to mulighe-
der for at afbøde virkningerne af
forslaget. Det vil i fremtiden be-
tyde en lavere reallønsfremgang
for søfolk ansat på sandsugere
sammenlignet med søfolk ansat på
skibe under DIS.
Det er lagt til grund, at søfarten er
i konkurrence med andre erhverv
om at tiltrække kvalificeret ar-
bejdskraft. Da stramningen alene
rammer søfarten, er mulighederne
for at reducere lønnen på sigt be-
grænset, såfremt kvaliteten af ar-
bejdskraften i erhvervet skal opret-
holdes.
Side 30 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0031.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Den anden mulighed er at hæve
priserne på sandsugerydelser.
Denne effekt ses ikke indregnet i
tabel 2 på side 27. Ca. 60 pct. af
den samlede indvinding på havet
går til kystfordring eller havnerela-
terede projekter. Disse er enten
statslige eller kommunalt finansie-
ret, så en stor del af provenuet i ta-
bel 2, vil forsvinde pga. stigende
omkostninger til kystfordring og
lignende opgaver.
Det er som udgangspunkt forud-
sat, at dansk søfart er i internatio-
nal konkurrence, og priserne der-
for i overvejende grad er fastlagt
på verdensmarkedet. I forhold til
sandsugere er der givetvis visse lo-
kale opgaver, der er så specialise-
rede mv., at der er mulighed for at
justere priserne. Dette vil trække i
retning af, at det umiddelbare mer-
provenu mindskes efter tilbageløb
og adfærd. Modsat vil aktiviteten
hos danske sandsugerrederier falde
ved de opgaver, der er udsat for
international konkurrence. Det in-
debærer, at arbejdskraft flyttes fra
et i praksis skattefritaget erhverv til
andre beskattede erhverv. Denne
effekt tæller i retning af det umid-
delbare merprovenu øges efter til-
bageløb og adfærd.
Dertil skal lægges en række afledte
effekter: De danske sandsugere er
af ældre dato og har som følge
deraf høje vedligeholdelses om-
kostninger. Disse reparationer bli-
ver i stor udstrækning udført på
mange af de små danske værfter.
Hvis de danske sandsugerrederier
taber konkurrencekraft i forhold til
udenlandske sandsugerrederier,
som ikke benytter sig af danske
værfter, vil disse opgaver forsvinde
ud af Danmark.
Såfremt aktivitet i visse erhverv re-
duceres som følge af en reduktion
i selektiv erhvervsstøtte, vil det
som udgangspunkt indebære at ar-
bejdskraft flyttet til mere produk-
tive erhverv og derved indebærer
en samfundsøkonomisk gevinst.
Da der ikke længere ydes støtte til
lastning af sømaterialer, vil det
medføre flere nye sugeområder til
havs, når lastetiderne stiger. Æn-
Skattefritagelsen for søtransport er
en afvigelse i skattesystemet, der
forvrider de relative priser. Det er i
henhold til EU’s retningslinjer ikke
Side 31 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0032.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
dringen vil føre til, at sugeområ-
derne ikke længere udnyttes opti-
malt. Sandsugerfirmaerne vil finde
nye sugeområder med kortere la-
stetider og længere transport, der
igen vil føre til et højere CO
2
bi-
drag pr. indvundet m
3
muligt at fastholde skattefritagel-
sen for de aktiviteter, som ikke
omfatter søtransport.
Danske Råstoffer vil anbefale at
der laves en beregning af den pct.
sats som der refunderes, således at
”rammen” (indbetalte skatter) ud-
nyttes fuldt ud. I beregningen skal
der tages hensyn til at der frem-
over kun ydes støtte til søtrans-
port.
Der henvises til svaret til Danske
Rederier.
Erhvervsstyrelsen
Team Effektiv Regule-
ring (TER)
TER vurderer, at lovforslaget
medfører administrative konse-
kvenser for erhvervslivet. Disse
konsekvenser vurderes at være un-
der 4 mio. kr. årligt, hvorfor de
ikke kvantificeres nærmere.
TER har ingen bemærkninger til
Skatteministeriets vurdering af
principperne for agil erhvervsrettet
regulering.
Vurderingen af de administrative
konsekvenser for erhvervslivet,
som er foretaget af TER, er gengi-
vet i lovforslaget.
Foreningen af Danske
Kirkegårdsledere
Foreningen af Danske Kirkegårds-
ledere har ingen bemærkninger.
Fagbevægelsens Hovedor-
ganisation (FH)
FH henholder sig til de afgivne be-
mærkninger fra en række af FH´s
medlemsorganisationer inden for
søfartsområdet.
Side 32 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0033.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR
danske revisorer
Tilpasning af DIS-ordningen
Definitionen af hhv. dansk og
udenlandsk skib foreslås ændret.
Dette forekommer ikke FSR
danske revisorer at være en helt
stringent ordlyd. FSR
danske re-
visorer vil derfor forslå, at ”er-
hvervsmæssig befordring af passa-
gerer eller gods” udgår? Det er vel
også det, der følger af sømandsbe-
skatningslovens § 5, stk. 1, hvor
”erhvervsmæssig
befordring af
passagerer eller gods” ikke nævnes,
men der blot henvises til tonnage-
skatteordningens §§ 6 og 8 a?
Årsagen til, at der holdes fast i
flere forskellige formuleringer, er
bl.a., at det ikke er en forudsætning
for at få sømandsfradrag, at der
udføres aktiviteter, som vil kunne
omfattes af tonnageskatteloven.
Sømandsfradraget har således et
bredere anvendelsesområde end fx
DIS-ordningen.
Forslaget om at ændre definitionen
af hhv. dansk og udenlandsk skib i
sømandsbeskatningsloven var en
konsekvens af de foreslåede æn-
dringer af DIS-ordningen i § 5.
Der er imidlertid valgt en anden
lovteknisk løsning, hvor der indfø-
res en ny bestemmelse, som om-
fatter skibe registreret i andre
EU/EØS-medlemsstater end
Danmark.
Forslaget om at ændre definitionen
af hhv. dansk og udenlandsk skib
udgår på den baggrund af lov-
forslaget.
Det bør overvejes, om der kan
indføres en mulighed for opdeling
af indkomsten baseret på skibets
faktiske aktiviteter. Det bemærkes
i denne forbindelse, at en opdeling
baseret på skibets aktiviteter er
mulig i relation til beskatning af re-
deriet (under tonnageskatteordnin-
gen) samt under refusionsordnin-
gen for sandsugere, jf. Højesterets
dom SKM2016.399.HR. Dette ta-
ler for, at der tillige bør indføres
Det er et krav for anvendelse af
DIS-ordningen, at der udeluk-
kende udføres erhvervsmæssig be-
fordring af passagerer eller gods,
som vil kunne omfattes af tonna-
geskatteordningen. Én samlet op-
gave kan således ikke opsplittes i
flere af hinanden afhængige under-
opgaver på en måde, så DIS-ord-
ningen finder anvendelse for trans-
portperioderne. Det skyldes hensy-
net til, at ordningen skal kunne ad-
ministreres, og at lønnen skal
kunne fastsættes under hensyn til
Side 33 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0034.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
en mulighed for opdeling i relation
til DIS-ordningen.
skattefritagelsen. Det er dog ikke
et krav for anvendelse af DIS-ord-
ningen, at der udelukkende udfø-
res erhvervsmæssig befordring af
passagerer eller gods, som vil
kunne omfattes af tonnageskatte-
loven, i hele indkomståret. Det er
således efter omstændighederne
muligt for et skib i en eller flere af-
grænsede perioder i et indkomstår
at være udskilt til at udføre andre
aktiviteter til søs, som ikke opfyl-
der betingelserne i DIS-ordningen.
DIS-ordningen finder ikke anven-
delse for sådanne perioder, men vil
fortsat kunne anvendes for de pe-
rioder, hvor skibet opfylder betin-
gelserne i DIS-ordningen.
Det skal videre bemærkes, at hvis
kravet om ”udelukkende anven-
delse” desuagtet opretholdes, giver
det efter FSR
danske revisorers
opfattelse mere fornuft, at kravet
fremgår direkte af § 5, fremfor af §
2.
Det foreslås at indføre en ny be-
stemmelse, som skal udvide DIS-
ordningen til søfolk, der arbejder
om bord på skibe, der er registre-
ret i andre EU/EØS-medlemssta-
ter. Bestemmelsen er affattet såle-
des, at DIS-ordningen alene finder
anvendelse, såfremt skibet udeluk-
kende udfører aktiviteter, der kan
omfattes af tonnageskatteloven.
Samme formulering er brugt ved
udvidelsen af DIS-ordningen til en
række specialskibe ved lov nr. 359
af 29. april 2018.
Tilpasning af tonnageskatteordningen
a) Lempelse af kravene til skibenes drift
FSR hilser lempelsen af kravene til
skibenes drift velkommen, da lem-
pelsen vil skabe mere fleksibilitet
med hensyn til organiseringen af
EU-baserede rederikoncerners
Lovforslaget er justeret, så det ud-
trykkeligt fremgår, at rederier og
operatørselskaber kan drive deres
Side 34 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0035.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
drift. FSR ønsker det oplyst, hvor-
vidt det vil være et krav, at skibene
drives fra ét bestemt EU/EØS-
land, eller om driften kan ”forde-
les” på flere forskellige lande, når
blot disse lande er medlemmer af
EU eller EØS.
skibe strategisk og forretnings-
mæssigt fra en eller flere stater, der
er medlem af EU eller EØS.
b) Begrænsning af indkomst fra bare-
boat-udlejning af skibe
FSR bemærker, at den foreslåede
50 pct.-grænse for bareboat-udlej-
ning supplerer de allerede eksiste-
rende betydelige begrænsninger
vedrørende bareboat-udlejning,
som findes i tonnageskattelovens §
6, stk. 2, 2.-3. pkt. Med forslaget
vil tonnageskattelovens § 6 frem-
adrettet indeholde to forskellige
restriktioner for adgangen til at ud-
leje på bareboat-vilkår. FSR anmo-
der derfor om at bekræfte forhol-
det mellem de to restriktioner i en
række situationer.
Det kan bekræftes, at de eksiste-
rende betingelser i tonnageskatte-
lovens § 6, stk. 2, 2.-3. pkt., skal
være opfyldt for den bareboat ud-
lejede tonnage, der medtages ved
vurderingen af, om 50 pct.-græn-
sen er opfyldt.
Endvidere bekræftes det, at så-
fremt et skib er udlejet på vilkår,
der ikke opfylder de krav, der er
indeholdt i tonnageskattelovens §
6, stk. 2, 2.-3. pkt., vil skibet ikke
være omfattet af tonnageskattelo-
ven.
Det bekræftes tillige, at såfremt et
skib ikke opfylder de krav, der er
indeholdt i tonnageskattelovens §
6, stk. 2, 2.-3. pkt., skal den ton-
nage, som skibet repræsenterer,
ikke indgå i opgørelsen af forhol-
det mellem bareboat udlejet ton-
nage og den samlede tonnage efter
den foreslåede § 6, stk. 3.
Endelig bekræftes, at indtægter og
udgifter vedrørende det udlejede
skib (der ikke opfylder de krav, der
er indeholdt i tonnageskattelovens
§ 6, stk. 2, 2.-3. pkt.) ikke indgår
Side 35 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0036.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ikke i opgørelsen af rederiets sam-
lede tonnageskattepligtige.
c) Opgørelse af den indkomst, der skal
beskattes efter de almindelige regler
FSR bemærker, at konsekvensen
af, at et rederis bareboat-udlejning
ikke opfylder de eksisterende krav
i tonnageskatteloven, er, at ind-
komsten fra de pågældende skibe
beskattes efter de almindelige reg-
ler, idet skibet ikke er omfattet af
tonnageskatteloven. Konsekven-
sen af at overskride den nu foreslå-
ede 50 pct.-grænse er, at en for-
holdsmæssig andel af rederiets
samlede positive bruttoindtjening
beskattes efter skattelovgivningens
almindelige regler. Der er således
tale om to forskellige følger af, at
rederiet ikke overholder de betin-
gelser, som er indeholdt i tonnage-
skatteloven for, at bareboat-udlej-
ning kan være omfattet af loven.
FSR er af den opfattelse, at det
ville være mere rimeligt og retvi-
sende at beskatte en andel af den
del af rederiets indkomst, der hid-
rører fra bareboat-udlejning.
Det bemærkes, at de foreslåede
regler om konsekvensen af en
overskridelse af 50 pct.-grænsen
svarer til de regler, som er inde-
holdt i tonnageskattelovens § 6 b
og § 7 vedrørende manglende
overholdelse af flagkravet og kra-
vet om et forhold på mindst 1:4
mellem egen og lejet tonnage.
Det er derfor en velkendt opgørel-
sesmetode, der i forvejen finder
anvendelse ved overskridelse af
andre tærskelværdier.
FSR anmoder dernæst Skattemini-
steriet om at bekræfte, at begrebet
”bruttoindtjening før afskrivninger
og finansielle poster” er det
samme begreb, som anvendes i
tonnageskattelovens § 15, stk. 3,
og at der i den indkomst, der efter
forslaget skal beskattes efter de al-
mindelige regler, er fradrag for den
andel af rederiets fællesomkostnin-
ger, der efter tonnageskattelovens
Det skal hertil bemærkes, at det ef-
ter den foreslåede bestemmelse
alene er en andel
af ”den samlede
positive bruttoindtjening før af-
skrivninger og finansielle poster”,
der skal beskattes efter skattelov-
givningens almindelige regler.
Dette begreb svarer til det foreslå-
ede begreb i tonnageskattelovens
§§ 6 b og 7, der også handler om
overskridelse af en tærskelværdi.
Side 36 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0037.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
§ 15, stk. 3, 2. pkt., kan henføres til
denne indkomst.
FSR anmoder dernæst Skattemini-
steriet om at bekræfte, at der er ad-
gang til fradrag for afskrivninger
på den tonnage, der efter den fore-
slåede nye § 6, stk. 3, anses for
”overskydende” (dvs. den del af
rederiets bareboat udlejede ton-
nage, der overstiger 50 pct. af re-
deriets samlede tonnage), og beder
om en redegørelse for, hvorledes
afskrivningsgrundlaget skal opgø-
res, herunder forholde sig til et
konkret eksempel.
Det kan ikke bekræftes, at der er
fradrag for afskrivninger på den
tonnage, der efter den foreslåede
nye § 6, stk. 3, anses for oversky-
dende. Dette svarer til, hvad der
gælder efter de regler, som er inde-
holdt i tonnageskattelovens § 6 b
og § 7 vedrørende manglende
overholdelse af flagkravet og kra-
vet om et forhold på mindst 1:4
mellem egen og lejet tonnage.
Der henvises til ændringen af ton-
nageskatteloven i 2005, hvor Skat-
teministeriet vedrørende den den-
gang foreslåede § 6 b, i et svar til
FSR, bekræftede, at der ikke er fra-
drag for afskrivninger og renter i
den indkomst, som beskattes efter
de almindelige regler, jf. lovforslag
nr. L 95 (FT 2004-05, 2. samling).
FSR anmoder dernæst om, at Skat-
teministeriet oplyser, hvorledes
samspillet er mellem den foreslå-
ede nye § 6, stk. 3, og rentelofts-
reglerne i selskabsskattelovens § 11
B. Efter § 11 B, stk. 5, 13. pkt.,
indgår tonnagebeskattede aktiver
ikke ved opgørelsen af de kvalifi-
cerede aktiver, og FSR spørger
derfor, om rederiet selv kan vælge,
hvilke konkrete skibe, der skal an-
ses for at repræsentere den over-
skydende udlejede tonnage, om
værdien heraf kan indgå ved opgø-
relsen af de kvalificerede aktiver,
Det bemærkes, at uanset om den
overskydende indkomst skal be-
skattes efter de almindelige regler,
skal værdien af aktiverne heller
ikke indgå ved opgørelsen af de
kvalificerede aktiver, jf. § 11 B, stk.
5, 13. pkt.
Side 37 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0038.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
og hvordan værdien i givet fald
opgøres.
d) Koncernintern bareboat-udlejning
FSR bemærker, at det er angivet i
den foreslåede § 6, stk. 3, at bare-
boat-udlejning til et koncernfor-
bundet selskab inden for EU el-
ler EØS ikke medregnes ved vur-
deringen af, om 50 pct.-grænsen
er overholdt. FSR spørger, om
Skatteministeriet i den forbin-
delse har overvejet, om betingel-
serne for bareboat-udlejning i
tonnageskattelovens § 6, stk. 2, 2.
pkt., fremover ikke skal gælde for
bareboat-udlejning inden for EU
eller EØS.
Det bemærkes, at bareboat-udlej-
ning til et koncernforbundet sel-
skab inden for EU eller EØS
ifølge lovforslaget ikke skal med-
regnes ved vurderingen af, om 50
pct.-grænsen er overholdt, idet
dette eksplicit fremgår af Kommis-
sionens afgørelse af 12. oktober
2018, jf. punkt 80.
De øvrige betingelser for koncern-
intern bareboat-udlejning skal
imidlertid være opfyldt. Lovforsla-
get undtager derfor ikke koncern-
intern bareboat-udlejning fra at
være omfattet af de øvrige betin-
gelser for bareboat-udlejning, jf.
tonnageskattelovens § 6, stk. 2, 2.
pkt.
e) Ikrafttræden
FSR anfører, at det ikke kan ude-
lukkes, at der er rederier, der under
bindende aftaler har udlejet skibe
på bareboat-vilkår, der opfylder
betingelserne for beskatning efter
tonnageskatteloven, jf. tonnage-
skattelovens § 6, stk. 2, 2.-3. pkt.,
og at de udlejede skibe repræsente-
rer mere end 50 pct. af de pågæl-
dende rederiers samlede tonnage. I
sådanne tilfælde vil disse aftaler
fremadrettet blive omfattet af den
foreslåede stramning. Efter FSR’s
opfattelse vil det være hensigts-
mæssigt med en overgangsordning,
så eksisterende aftaler ikke bliver
Det bemærkes, at bareboat-udlej-
ning kun kan ske i tilfælde af forbi-
gående overskudskapacitet og kun
for en periode på højst tre år. End-
videre kan samme skib kun omfat-
tes af denne bestemmelse én gang,
når skibet ejes af samme rederi el-
ler dermed koncernforbundet re-
deri. Da reglerne endvidere først
har virkning for indkomstår, der
påbegyndes den 1. januar 2020, vil
det alene være for en begrænset
periode, at et rederi kan risikere, at
en andel af den tonnagebeskattede
indkomst vil skulle beskattes efter
de almindelige regler.
Side 38 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0039.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
omfattet af den foreslåede stram-
ning.
f) Alene positiv indkomst skal beskattes
efter de almindelige regler ved overskri-
delse af grænserne i tonnageskattelovens
§§ 6 a og 7
FSR anfører, at foreningen ingen
forståelse har for, at det i tilfælde,
hvor et rederi ikke overholder flag-
kravet eller kravet om et forhold
på mindst 1:4 mellem ejet og lejet
tonnage, skulle være i strid med
formålet med tonnageskatteord-
ningen, at rederiet
som efter gæl-
dende regler
kan opnå fradrag
for en andel af et eventuelt under-
skud ved rederivirksomheden ved
opgørelsen af den almindeligt be-
skattede indkomst. FSR henviser i
den forbindelse til, at konsekven-
sen af en manglende overholdelse
af de to krav er, at en forholds-
mæssig andel af indkomsten netop
ikke beskattes efter tonnageskatte-
ordningen, men i stedet skal be-
skattes efter de almindelige regler.
Hvis indkomsten er negativ, bør
der derfor efter FSR’s opfattelse
også fremover være fradrag for un-
derskuddet.
FSR har derimod forståelse for
synspunktet om, at der
i hvert
fald principielt
er mulighed for at
spekulere i at overskride grænserne
vedrørende flagkravet eller kravet
om et 1:4-forhold, hvis rederiet er
underskudsgivende.
I mange tilfælde vil en overskri-
delse af grænserne imidlertid ikke
være begrundet i spekulation, men
Det bekræftes, at konsekvensen af
en manglende overholdelse af de
to krav er, at en del af et eventuelt
underskud ved rederivirksomhe-
den ikke omfattes af tonnageskat-
teordningen, men i stedet beskat-
tes efter skattelovgivningens al-
mindelige regler, og derfor
som
en naturlig konsekvens
udløser
fradrag. At dette er konsekvensen
af gældende regler er imidlertid
ikke det samme som, at resultatet
har været tilsigtet, og kan ikke i sig
selv være et argument imod en
lovændring, der indebærer, at un-
derskud i de omhandlede tilfælde
fremover ikke vil udløse fradrag.
Det bemærkes, at bestemmelserne
i tonnageskattelovens § 6 b og § 7,
stk. 1, har karakter af værnsregler.
Dette er bl.a. beskrevet i forarbej-
derne til § 6 b, jf. lovforslag nr. L
95 (FT 2004-05, 2. samling), kom-
mentaren til høringssvaret fra
Danmarks Rederiforening. Be-
stemmelserne har således til formål
at sikre, at flagkravet og kravet om
et 1:4-forhold overholdes. Hvis et
rederi har overskud ved rederivirk-
somheden, vil udsigten til, at en
del af dette overskud vil skulle be-
skattes efter skattelovgivningens
almindelige regler, hvis flagkravet
og kravet om et 1:4-forhold ikke
Side 39 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0040.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
derimod i rederiets strategi eller
andre rent forretningsmæssige for-
hold.
Den foreslåede ”bruttobeskat-
ning”, hvor alene positiv indkomst
beskattes efter de almindelige reg-
ler, mens der ikke er fradrag for
underskud, vil kunne medføre helt
urimelige resultater for rederier,
der på ingen måde har spekuleret i
udnyttelse af reglerne. Den foreslå-
ede regel vil nemlig medføre, at
indkomst fra overskridelse af
grænserne vil blive beskattet i de
år, hvor aktiviteterne er overskuds-
givende, mens der ikke vil være
fradrag for underskud i de år, hvor
aktiviteterne er underskudsgi-
vende.
Da FSR ikke ser, at der er nogen
reel begrundelse for ikke at tillade
fradrag i de tilfælde, hvor indkom-
sten fra en overskridelse af græn-
serne er negativ, foreslår FSR, at
forslaget ændres, således at såvel
positiv som negativ indkomst hid-
rørende fra en overskridelse fortsat
og i overensstemmelse med prak-
sis siden 2001 medregnes til den
almindelige indkomst.
Der er som et absolut minimum i
hvert fald behov for en regel, hvor
der er adgang til fremførsel af un-
derskud til modregning i senere år
i positiv indkomst hidrørende fra
overskridelse af en af de to græn-
ser.
overholdes, give rederiet et incita-
ment til at overholde grænserne.
Har rederiet derimod underskud,
vil udsigten til at opnå et fradrag
for underskuddet kunne give et in-
citament til at spekulere i en over-
skridelse af flagkravet eller kravet
om et 1:4-forhold. Dette er ikke i
overensstemmelse med det værns-
hensyn, som tonnageskattelovens
§ 6 b og § 7, stk. 1, skal varetage.
Den foreslåede ændring varetager
desuden to af de hovedhensyn, der
ligger bag tonnageskatteordningen,
nemlig at rederier, der har valgt at
anvende ordningen, ikke skal
kunne skifte mellem beskatning ef-
ter ordningen og beskatning efter
de almindelige regler, og at der
ikke er fradrag for udgifter og un-
derskud vedrørende rederivirk-
somheden. Der henvises til be-
mærkningerne herom i lovforslag
nr. L 92 (FT 2001-02), der lå bag
indførelsen af tonnageskatteord-
ningen i 2002.
De nævnte hovedhensyn ligger bag
tonnageskattelovens § 2, stk. 2,
om, at tilvalg og fravalg af ordnin-
gen er bindende for en periode på
10 år. Denne regel sikrer, at det
ikke er muligt at anvende ordnin-
gen i år, hvor rederidriften giver
overskud, og de almindelige skatte-
regler i år, hvor rederidriften giver
underskud. Hensynet ligger tilsva-
rende bag tonnageskattelovens § 2,
stk. 3, om, at samtlige skibe og an-
dre aktiver, som opfylder betingel-
serne for tonnagebeskatning, skal
indgå i ordningen. Reglen hindrer,
at kun den overskudsgivende del
Side 40 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0041.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
af en rederivirksomhed inddrages
under tonnageskatteordningen,
mens den underskudsgivende del
holdes udenfor. Endelig bærer
hensynet tonnageskattelovens § 3,
stk. 1, 1. pkt., hvorefter koncern-
forbundne rederier skal træffe
samme valg om anvendelse af ton-
nageskatteordningen. Dette inde-
bærer, at det ikke vil være muligt
for en rederikoncern at placere en
underskudsgivende del af rederi-
virksomheden i et selskab, der be-
skattes efter de almindelige regler,
mens en overskudsgivende del af
rederivirksomheden placeres i et
selskab, der beskattes efter tonna-
geskatteordningen.
Forslaget om, at der ved mang-
lende overholdelse af flagkravet el-
ler kravet om et 1:4-forhold ikke
skal kunne opnås fradrag efter de
almindelige regler for et underskud
ved rederivirksomheden, hindrer,
at de beskrevne regler undermine-
res.
Samtidig fjerner forslaget den
uhensigtsmæssige forskelsbehand-
ling, der består i, at rederier, der
har underskud, og som ikke over-
holder flagkravet eller kravet om et
1:4-forhold, opnår en skattemæssig
fordel i forhold til rederier, der
også har underskud, men som
overholder de nævnte krav.
Til det anførte om, at en mang-
lende overholdelse af flagkravet el-
ler kravet om et 1:4 forhold ofte
vil bunde i rent forretningsmæssige
overvejelser og ikke i spekulation,
bemærkes, at det ikke vurderes
Side 41 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0042.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
muligt at udforme regler, der tager
højde for de bagvedliggende inten-
tioner, ligesom der
uanset inten-
tion
ikke bør være fradrag for
underskud ved rederivirksomhed
omfattet af tonnageskatteordnin-
gen.
g) Restriktioner vedrørende tilknyttede
aktiviteter
FSR anfører, at det ikke følger af
Kommissionens afgørelse af 12.
oktober 2018, at avancer ved salg
af skibe skal omfattes af den 50
pct.-begrænsning af adgangen til at
henføre indkomst ved tilknyttet
virksomhed til beskatning under
tonnageskatteordningen, som
Kommissionen stiller krav om.
FSR henviser i den forbindelse til,
at avancer ved afhændelse af skibe
ikke er omtalt i punkt 42 i afgørel-
sen, og at det i punkt 78 er anført,
at
”Den (Kommissionen) ser ligeledes po-
sitivt på Danmarks accept af, at de ak-
tiviteter, der er opført som tilknyttede
ydelser i punkt 41, vil være begrænset til
50 %.”
FSR opfordrer på den baggrund
til, at avancer ved salg af skibe ikke
skal indgå i 50 pct.-begrænsningen,
og bemærker, at en sådan regel vil
være problematisk, bl.a. fordi
avancerne efter omstændighederne
kan være relativt store i år, hvor
indkomsten fra rederivirksomhe-
den er lav som følge af f.eks. lave
fragtrater.
Hvis skibsavancer omfattes, synes
det klart at stride imod hensigten
med, at Danmark i 2007 indførte
Der er ikke belæg i Kommissio-
nens afgørelse af 18. oktober 2018
for at undtage avancer ved salg af
skibe fra den af Kommissionen
krævede 50 pct.-begrænsning ved-
rørende indkomst ved tilknyttet
virksomhed.
Det fremgår således af punkt 41 i
afgørelsen, at
”De danske myndighe-
der forpligter sig til at sikre, at indkomst
oppebåret af den enkelte støttemodtager
fra tilknyttede aktiviteter, som kan ton-
nagebeskattes, udgør mindre end 50 %
af den samlede tonnagebeskattede ind-
komst.”
Det fremgår dernæst af punkt 78,
1. og 2. punktum, at
”Kommissionen
glæder sig over de danske myndigheders
tilsagn om at sikre, at indkomst oppebå-
ret af det enkelte skib omfattet af ordnin-
gen fra tilknyttede aktiviteter, som kan
tonnagebeskattes, udgør mindre end 50
% af den samlede tonnagebeskattede ind-
komst oppebåret af dette skib. Den ser
ligeledes positivt på Danmarks accept af,
at de aktiviteter, der er opført som til-
knyttede ydelser i punkt 41, vil være be-
grænset til 50 %.”
(Skatteministeriets
understregning).
Side 42 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0043.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
skattefrihed på avancer ved salg af
skibe og nybygningskontrakter for
skibe, der blev anskaffet ind i ord-
ningen efter den 1. januar 2007.
En regel som den foreslåede vil
være i direkte modstrid med æn-
dringen fra 2007 og de bagvedlig-
gende hensyn herfor.
Hverken ordlyden af punkt 78, 1.
eller 2. punktum, giver i sig selv
holdepunkter for at antage, at ind-
komst fra visse former for tilknyt-
tet aktivitet, f.eks. avancer ved salg
af skibe, skulle være undtaget fra
50 pct.-begrænsningen. Det be-
mærkes i den forbindelse særligt, at
punkt 41
som punkt 78, 2. punk-
tum henviser til
generelt henvi-
ser til indkomst fra tilknyttede ak-
tiviteter, der kan tonnagebeskattes.
Til det af FSR anførte om, at 50
pct.-begrænsningen alene skulle
omfatte de former for tilknyttet
aktivitet, der fremgår af punkt 42 i
Kommissionens afgørelse, bemær-
kes, at punkt 42
bl.a. på bag-
grund af Kommissionens tilkende-
givelse i punkt 75 af,
”at det ville
være uhensigtsmæssigt at opstille en ende-
lig liste over ydelser, der kan omfattes af
tonnagebeskatning som tilknyttede ydel-
ser”
alene må opfattes som en
vejledende opregning af aktiviteter,
der typisk vil kunne anses for til-
knyttede aktiviteter.
Det bemærkes i den forbindelse
særligt, at en fuldstændig identisk
opregning er foretaget i punkt 89 i
Kommissionens afgørelse (C
(2017) 8734) vedrørende Maltas
tonnageskatteordning, der blev
truffet kort forinden afgørelsen
vedrørende den danske ordning. I
afgørelsen kunne Kommissionen
ikke godkende den konkrete ud-
formning af de maltesiske regler
om, at skibsavancer skulle behand-
les som tilknyttet aktivitet, hvilket
kan være baggrunden for, at avan-
cer ikke er omtalt i opregningen af
Side 43 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0044.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
de tilknyttede aktiviteter, der er
omfattet af 50 pct.-begrænsningen.
Som beskrevet i bemærkningerne
til lovforslaget, foreslås der ikke en
ændring af afgrænsningen af de
former for virksomhed, der efter
gældende regler kan anses for til-
knyttet virksomhed. Det er også
beskrevet, at Kommissionen har
tilkendegivet, at den ikke har ind-
vendinger imod afgrænsningen,
hvis der indføres en 50 pct.-be-
grænsning vedrørende de pågæl-
dende former for virksomhed.
h) Opgørelse af forholdet imellem ind-
komst fra tilknyttet virksomhed og sam-
let indkomst
FSR peger på, at bedømmelsen af,
hvorvidt indkomst fra tilknyttet
virksomhed overstiger 50 pct. af
rederiets samlede indkomst, efter
forslaget skal foretages år for år,
og at bedømmelsen derfor vil
kunne blive påvirket af enkeltstå-
ende forhold i et enkelt år, ligesom
konjunkturforhold vil kunne få
stor indflydelse.
Hvis f.eks. et rederi, der ikke i øv-
rigt har indkomst fra tilknyttet
virksomhed, afhænder et tonnage-
beskattet skib med en væsentlig
avance i et år, hvor rederiets ind-
tjening grundet generelt lave fragt-
rater er presset, vil en sådan
avance relativt let kunne overstige
50 pct. af rederiets samlede ind-
komst for det pågældende år. FSR
anfører, at det forekommer at være
en unødigt restriktiv fortolkning af
Det bemærkes, at det efter Kom-
missionens afgørelse af 12. okto-
ber 2018 er et krav for, at tonnage-
skatteordningen fortsat kan god-
kendes, at det enkelt rederi årligt
indgiver en erklæring om, at det
overholder betingelserne for at an-
vende ordningen, se punkt 47 i af-
gørelsen. Dette krav forudsætter,
at bedømmelsen af, om de enkelte
betingelser
herunder 50 pct.-be-
grænsningen vedrørende indkomst
ved tilknyttet virksomhed
er op-
fyldt, også vil skulle foretages for
hvert enkelt år.
Det vurderes på baggrund heraf
og i mangel af en udtrykkelig ad-
gang i Kommissionens afgørelse til
det modsatte
at det ikke er mu-
ligt at give adgang til, at bedøm-
melsen af 50 pct.-begrænsningen
vil kunne foretages over en treårig
Side 44 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0045.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Kommissionens afgørelse, at be-
dømmelsen i relation til 50 pct.-be-
grænsningen skal ske år for år.
FSR foreslår derfor, at der indfø-
res en supplerende regel, så opgø-
relsen kan baseres på den akkumu-
lerede indkomst fra tilknyttet virk-
somhed og den akkumulerede
samlede indkomst for eksempelvis
en tre-årig periode i de tilfælde,
hvor indkomsten fra tilknyttet
virksomhed i et enkelt år oversti-
ger 50 pct. af rederiets samlede
indkomst. En sådan supplerende
regel vil kunne reducere effekten
af enkeltstående forhold og tillige
til en vis grad af ugunstige kon-
junkturforhold.
periode. Det bemærkes i den for-
bindelse også, at f.eks. flagkravet i
henhold til de maritime statsstøtte-
retningslinjer skal bedømmes for
det enkelte indkomstår.
Det fremgår af bemærkningerne til
lovforslagets § 2, nr. 6, at
”brutto-
indtjening før afskrivninger og finansielle
poster opgjort efter skattelovgivningens al-
mindelige regler ved virksomheden”
ud-
gøres af indkomst ved rederivirk-
somhed omfattet af tonnageskatte-
loven § 6 og indkomst ved tilknyt-
tet virksomhed omfattet af tonna-
geskatteloven § 10, stk. 2. Efter
FSR’s opfattelse burde dette for
klarhedens fremgå direkte af lov-
teksten.
Skatteministeriet bedes bekræfte,
at dette indebærer, at indkomst,
der ikke omfattes af tonnagebe-
skatning (f.eks. indkomst fra bare-
boat-udlejning af skibe og ind-
komst vedrørende overskridelse af
grænserne i tonnageskattelovens §§
6 a og 7), ikke skal indgå ved må-
Lovforslagets § 2, nr. 6 og 7, er ju-
steret, så bedømmelsen af, om ind-
komst ved tilknyttet virksomhed
udgør mindre end 50 pct. af den
samlede indkomst ved rederivirk-
somhed og tilknyttet virksomhed
foretages med udgangspunkt i re-
deriets omsætning.
Der er ved udformningen af lov-
forslagets § 2, nr. 7, om retsvirk-
ningen af en overskridelse af 50
pct.-begrænsningen henvist til, at
en del af rederiets samlede positive
bruttoindtjening skal beskattes ef-
ter de almindelige regler, uden at
det i lovteksten udtrykkeligt er
nævnt, at der med bruttoindtjening
menes den samlede bruttoindtje-
ning ved rederivirksomhed og til-
knyttet virksomhed. Udformnin-
gen af bestemmelsen følger den
Side 45 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0046.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
lingen af forholdet imellem ind-
komst fra tilknyttede ydelser og
den samlede rederiindkomst.
udformning, der er valgt i de til-
svarende, gældende bestemmelser i
tonnageskattelovens § 6 b, 2. pkt.,
og § 7, stk. 1, 2. pkt.
FSR bemærker i øvrigt, at opgørel-
sen af indkomst fra tilknyttet virk-
somhed og opgørelsen af rederiets
samlede indkomst efter forslagets
§ 2, nr. 6-8, tilsyneladende skal fo-
retages selskab-for-selskab. Dette
er i modsætning til lovforslagets §
2, nr. 2 vedrørende bareboat-udlej-
ning, hvor opgørelserne skal fore-
tages samlet for rederier, der skal
træffe samme valg efter tonnage-
skattelovens § 3, stk. 1. Skattemini-
steriet bedes oplyse, hvorvidt der
ligger nogle særlige overvejelser til
grund for denne forskel, da en
konsolideret koncernbetragtning
alt andet lige burde give et mere
retvisende billede af aktiviteternes
omfang.
Det fremgår af punkt 41 i Kom-
missionens afgørelse af 12. okto-
ber 2018, at 50 pct.-begrænsningen
skal finde anvendelse på indkomst
ved tilknyttet virksomhed, der er
oppebåret af den enkelte støtte-
modtager. Det fastholdes på den
baggrund, at 50 pct.-begrænsnin-
gen vedrørende indkomst ved til-
knyttet virksomhed skal foretages
på selskabsniveau.
i) Afgrænsningen af indkomst fra til-
knyttet virksomhed
FSR bemærker, at det hidtil ikke
har haft nogen praktisk betydning,
hvorledes et rederis indkomst for-
deler sig på indkomst omfattet af
tonnageskattelovens § 6 (rederi-
virksomhed) og indkomst omfattet
af lovens § 10, stk. 2 (tilknyttet
virksomhed). Den nu foreslåede
50 pct.-begrænsning vedrørende
indkomst ved tilknyttet virksom-
hed medfører, at dette i nogle til-
fælde fremadrettet vil kunne få
stor betydning.
Der peges i den forbindelse på, at
Det bekræftes, at lovforslaget ikke
ændrer på afgrænsningen af de ak-
tiviteter, der efter gældende regler
kan anses for nært knyttede til re-
derivirksomhed. Det falder derfor
uden for rammerne af forslaget at
redegøre nærmere for afgrænsnin-
gen.
En afklaring af tvivlsspørgsmål
vedrørende den nærmere afgræns-
ning i konkrete tilfælde vil f.eks.
kunne ske gennem indhentelse af
bindende svar fra Skatterådet.
Side 46 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0047.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
det oprindelige forslag til tonnage-
skatteloven kun indeholdt meget
sparsomme bemærkninger vedrø-
rende de enkelte typer af tilknyttet
virksomhed, og der ikke ses at
være udviklet nogen nævneværdig
praksis vedrørende det nærmere
indhold.
Som følge af, at afgrænsningen
imellem rederivirksomhed og til-
knyttet virksomhed nu får betyd-
ning, og at denne efter omstændig-
hederne vil kunne være væsentlig,
er der behov for en nærmere rede-
gørelse for indholdet af de enkelte
typer af tilknyttet virksomhed, der
er omfattet af tonnageskattelovens
§ 10, stk. 2, herunder særligt nr. 1-
4.
Det anføres i lovforslagets § 2, nr.
7, at
”den overskydende del
(beskattes)
efter skattelovgivningens almindelige reg-
ler”.
FSR beder Skatteministeriet
uddybe, hvad der menes med
”den
overskydende del”,
meget gerne illu-
streret med eksempler, da det vil
kunne have væsentlig betydning,
hvorledes indkomsten fra ”den
over-
skydende del”
skal opgøres. FSR øn-
sker bl.a. følgende situationer illu-
streret:
For det første tilfældet, hvor rederi-
ets indkomst fra virksomhed omfat-
tet af tonnageskattelovens § 10, stk.
2 er positiv, mens dets samlede ind-
komst omfattet af tonnageskattelo-
vens § 6 og § 10, stk. 2 er negativ.
For det andet situationen, hvor rede-
riet har indkomst fra flere typer af
Lovforslaget er justeret, så bedøm-
melsen af, om indkomst ved til-
knyttet virksomhed udgør mindre
end 50 pct. af den samlede ind-
komst ved rederivirksomhed og
tilknyttet virksomhed foretages
med udgangspunkt i rederiets om-
sætning ved de to former for virk-
somhed.
Hvis omsætningen ved den tilknyt-
tede virksomhed med tillæg af
avancer ved salg af tonnagebeskat-
tede skibe udgør 50 pct. eller mere
af den samlede omsætning ved re-
derivirksomhed og tilknyttet virk-
somhed, beskattes en forholds-
mæssig del af rederiets samlede
positive bruttoindtjening ved rede-
rivirksomhed og tilknyttet virk-
somhed efter skattelovgivningens
Side 47 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0048.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
tilknyttet virksomhed omfattet af
tonnageskattelovens § 10, stk. 2,
hvoraf nogle udviser overskud, mens
andre udviser underskud.
For det tredje tilfældet, hvor rederiet
har afhændet to skibe omfattet af
tonnageskatteloven. Afhændelsen af
det ene skib har givet en avance, der
isoleret betragtet overstiger 50 pct.
af rederiets indkomst fra transport-
ydelser omfattet af tonnageskattelo-
vens § 6. Afhændelsen af det andet
skib har givet et tab af tilsvarende
størrelse, så nettoavancen ved af-
hændelse af skibe udgør nul. Rede-
riet har ikke andre typer af tilknyttet
virksomhed.
For det fjerde situationen, hvor rede-
riet har indkomst omfattet af tonna-
geskattelovens § 10, stk. 2, nr. 1 (an-
vendelse af containere) svarende til 5
pct. af rederiets indkomst fra trans-
portydelser, indkomst omfattet af
tonnageskattelovens § 10, stk. 2, nr.
5 (salg af varer til forbrug ombord)
svarende til 30 pct. af indkomst fra
transportydelser og indkomst omfat-
tet af tonnageskattelovens § 10, stk.
2, nr. 9 (skibsavancer) svarende til 25
pct. af indkomst fra transportydelser.
FSR ønsker, at det bekræftes, at
begrebet
”bruttoindtjening før afskriv-
ninger og finansielle poster”
er det
samme begreb, som anvendes i
tonnageskattelovens § 15, stk. 3,
og at der i den indkomst, der efter
forslaget skal beskattes efter de al-
mindelige regler, er fradrag for den
andel af rederiets fællesomkostnin-
ger, der efter tonnageskattelovens
almindelige regler. Den forholds-
mæssige del beregnes som forhol-
det mellem på den ene side den del
af omsætningen ved tilknyttet virk-
somhed, der overstiger 50 pct. af
den samlede omsætning, og på den
anden side den samlede omsæt-
ning ved rederivirksomhed og til-
knyttet virksomhed.
Der henvises til kommentaren
ovenfor vedrørende forslaget om
en 50 pct.-begrænsning vedrø-
rende andelen af bareboat udlejet
tonnage.
Side 48 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0049.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
§ 15, stk. 3, 2. pkt., kan henføres til
denne indkomst.
Ifølge forslaget har ændringerne til
sømandsbeskatningsloven virkning
fra og med indkomståret 2020,
mens ændringerne til tonnageskat-
teloven har virkning for ind-
komstår, der påbegyndes den 1. ja-
nuar 2020.
Har Skatteministeriet overvejet at
give de dele af forslaget, der inde-
bærer lempelser i forhold til gæl-
dende ret, og som lempes som
følge af pålæg fra Kommissionen,
en tidligere ikrafttræden, herunder
fx forslagets § 2, nr. 1?
Der er valgt samme ikrafttrædel-
sestidspunkt for alle ændringerne
af tonnageskatteloven for at gøre
det administrativt lettere for sel-
skaberne og myndighederne.
Kommunernes Landsfor-
ening (KL)
KL noterer sig, at det fremgår, at
lempelsen af registreringskravet i
DIS-ordningen vurderes at med-
føre et fald i de kommunale ind-
tægter fra indkomstskat. KL skal
derfor bemærke, at kommuner, der
vælger at selvbudgettere kommu-
nal indkomstskat i 2020 efter § 7 i
lov om kommunal indkomstskat,
efterreguleres. Ny lovgivning med
påvirkning af den kommunale ind-
komstskat for 2020 bør derfor in-
deholde en paragraf i lovforslaget,
hvor det ovenstående fremgår.
Det er korrekt. Lovforslaget er ju-
steret i overensstemmelse hermed.
Lederne Søfart
Lederne Søfart ser generelt positivt
på forslag, der forventeligt vil ud-
vide og fastholde arbejdsmarkedet
for vores medlemmer. Udvidelsen
af arbejdsmarkedet for danske na-
vigatører skønnes nødvendig, idet
Formålet med lovforslaget er at
sikre, at udvidelsen af tonnageskat-
teordningen og den tilsvarende ud-
videlse af DIS-ordningen kan sæt-
tes i kraft til gavn for danske sø-
folk og danske rederier.
Side 49 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0050.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
den danske beskæftigelse er svin-
gende med et antal navigatører,
som ikke kan finde beskæftigelse i
danskflagede skibe. En udvidelse
af arbejdsmarkedet vil derfor
kunne medvirke til, at få flere dan-
skere i beskæftigelse, hvilket på
sigt kan komme Det Blå Danmark
til gode.
Tilpasning af DIS-ordningen
Det godkendelses- og kontrolre-
gime, der kræves oprettet, fore-
kommer ikke at være tilstrækkelig
tydeligt beskrevet i lovforslaget.
Lederne Søfart skønner, at det vil
blive umådeligt administrativt
tungt, og at det vil afholde de fle-
ste fra at ansætte danske søfolk.
Der henvises til svaret til Danske
Rederier.
Det vil være vigtigt for ordningen,
at den søfarende kan opretholde
fuldt medlemskab af en dansk A-
kasse i det omfang, der ikke er ob-
ligatoriske ordninger, for eksempel
Lov om Folketrygd i Norge.
Mulighederne for at opretholde
medlemskab af en dansk A-kasse
reguleres ikke i nærværende lov-
forslag.
Den foreslåede begrænsning af
”færge-DIS” medfører, at man
fremadrettet skal være EU/EØS-
statsborger for at blive skattefrita-
get. Dette vil ekskludere tredjelan-
des borgere med arbejds- og op-
holdstilladelse inden for EU/EØS,
samt borgere fra Færøerne og
Grønland. Lederne Søfart mener,
at forslaget bør ændres til at om-
fatte borgere med bopæl, arbejds-
og opholdstilladelse i en
EU/EØS-medlemsstat.
Der henvises til svaret til CO-Sø-
fart.
Side 50 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0051.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Tilpasning af refusionsordningen
Ændringerne vurderes at have en
bevarende effekt på den danske
beskæftigelse af søfolk inden for
segmentet. Hvis ikke ordningen vi-
dereføres, kan det betyde, at ski-
bene udflages, og at den danske
beskæftigelse dermed reduceres.
Lederne Søfart er derfor positive
overfor videreførelsen af ordnin-
gen.
Tilpasning af tonnageskatteordningen
Vi kan umiddelbart ikke vurdere,
om forslagets ændringer har effekt
på beskæftigelsen af danske søfolk,
hvorfor vi ikke har kommentarer
til dette afsnit.
Udvidelse af sømandsfradraget
Udvidelsen til også at gælde i
forsknings- og havundersøgelses-
skibe, anser Lederne Søfart for
yderst positivt, da dette vil lette
fastholdelse og rekruttering af dan-
ske navigatører i dette segment.
Lederne Søfart tvivler på, om lov-
forslaget vil have den effekt, som
EU ønsker, nemlig at danske sø-
folk får den ønskede fri bevægelig-
hed på vilkår, der kan sammenlig-
nes med nuværende DIS-lovgiv-
ning. Lederne Søfart frygter der-
imod, at de foreliggende forslag vil
få samme negative effekter, som vi
har set i andre internationale regi-
stre, hvor søfolk, der har samme
nationalitet som flaget, forsvinder.
En udvidelse af DIS-ordningen til
skibe under andre EU/EØS-flag
medfører ingen ændring af de reg-
ler, som gælder for besætnings-
medlemmerne. Rederierne kan al-
lerede efter de gældende regler frit
vælge at ansætte søfolk fra andre
lande. Danske søfolk er kendeteg-
net ved et højt fagligt niveau og
solide kompetencer, og der er ikke
noget, som tyder på, at de rederier,
som vælger at have deres skibe re-
Side 51 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0052.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Herudover kan det frygtes, at dan-
ske rederier vælger helt at udflage
for at tage den økonomiske ge-
vinst der ligger i fjernelsen af de
sociale forpligtelser til Danmark.
Lederne Søfart tilslutter sig CO-
Søfarts bekymringer.
gistreret i DIS, fremover skulle fra-
vælge danske søfolk i videre om-
fang, end det er tilfældet i dag.
Konsekvenserne af lempelsen af
registreringskravet i DIS-ordnin-
gen vil dog løbende blive evalueret
med henblik på at vurdere eventu-
elle utilsigtede konsekvenser for
danske søfolk og danske rederier.
Lederne Søfart stiller sig uforstå-
ende overfor, at dette komplice-
rede lovgivningsarbejde ikke er
blevet til i samarbejde med erhver-
vets parter, da kendskabet til DIS-
lovgivningens tilblivelse og præ-
misser synes fraværende.
Sådan som Kommissionen har
formuleret sit krav til lempelse af
registreringskravet i DIS-ordnin-
gen, har Skatteministeriets vurde-
ring været, at der ikke var nogen
valgfrihed i forhold til implemen-
tering af kravet i dansk lovgivning.
Det forhindrer dog ikke, at de fag-
lige organisationer kunne være ind-
draget, inden lovforslaget blev
sendt på høring.
Maskinmestrenes For-
ening
Ved foreslåede lovændringer har
Skatteministeriet forsøgt at tilpasse
danske søfarende på EU/EØS-fla-
gede skibe med søfarende på DIS-
flagede skibe, hvilket efter Maskin-
mestrenes Forenings opfattelse
skaber ikke ubetydelige erhvervs-
politiske problemstillinger både for
den søfarende og erhvervet.
Forslaget vil medføre en mang-
lende adgang til at udnytte skatte-
mæssige fradrag, som DIS-søfolk
har.
Der henvises til svaret til CO-Sø-
fart.
Danske søfarende på EU/EØS-
flagede skibe vil risikere at blive
Der henvises til svaret til CO-Sø-
fart.
Side 52 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0053.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
beskattet af pågældende EU/EØS-
flagstat.
På EU/EØS-flagede skibe er den
danske søfarende ikke dækket af
social sikring samt mister adgang
til en række danske lovgivnings-
mæssige rettigheder (ferieloven, ar-
bejdsskadesikringsloven, LG-lo-
ven, syge- og barselspengelovgiv-
ning samt anden lovgivning, der
sikrer den søfarende grundlæg-
gende rettigheder).
Der henvises til svaret til CO-Sø-
fart.
Efter forslaget skal EU/EØS-re-
derier følge danske regler om kon-
trol/godkendelse ved ansættelse af
danske søfarende på en løn, hvor
dansk beskatning er fritaget.
Det er korrekt. DIS-indkomsten
vil være skattefritaget. Det er dog
fortsat nødvendigt for Skattefor-
valtningen at kunne kontrollere,
om betingelserne for at anvende
DIS-ordningen er opfyldt. Hvis
dette ikke er tilfældet, skal Skatte-
forvaltningen opkræve manglende
betaling af skatter hos rederierne.
Lempelsen af registreringskravet
vil medføre øget konkurrence over
for DIS-ordningen, idet danske sø-
farende er billigere på EU/EØS-
flagede skibe, og dermed vil der
opstå risiko for reduktion af antal
skibe under DIS-ordningen.
Der henvises til svaret til CO-Sø-
fart.
Endvidere vil lempelsen medføre
risiko for en væsentlig svækkelse af
beskæftigelsen i Det Blå Danmark,
der pt. i det samlede erhverv inkl.
følgeindustrien beskæftiger om-
kring 100.000 lønmodtagere.
Der henvises til svaret til Lederne
Søfart.
Side 53 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0054.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det er kommet bag på Maskinme-
strenes Forening, at vi ikke har væ-
ret indkaldt til en dialog om mulig-
hederne for at få skabt en ordning,
der vil nyde bred anerkendelse fra
organisationerne. Det har der væ-
ret tradition for tidligere. Vi er i
den forbindelse indstillet på at
indgå en dialog herom.
Der henvises til svaret til Lederne
Søfart.
Maskinmestrenes Forening anbe-
faler, at der i stedet for nærvæ-
rende fx foretages en udvidelse af
ligningslovens § 33 A, og derved
opnås en løsning gennem den en-
kelte søfarendes skattemæssige
forhold, og samtidig bevares et
fortsat stærkt erhverv med gode
beskæftigelsesmuligheder.
Det er forståeligt, at søfolkene øn-
sker i højere grad selv at kunne
vælge, hvor de vil tage hyre inden
for EU/EØS. Det vil kræve Kom-
missionens godkendelse, hvis der
skal gennemføres andre løsninger
end dem, der er lagt til grund ved
afgørelsen. Da både rederierne og
søfolkene mener, at der kan findes
en bedre løsning, overvejes dette
nærmere. Regeringen ser således
positivt på en ny DIS-model og vil
efter lovforslagets vedtagelse ind-
lede en ny dialog med Kommissio-
nen med henblik på at undersøge,
om forslaget om en individuel
skattefritagelse til danske søfolk på
EU/EØS-flagede skibe kan gen-
nemføres i overensstemmelse med
EU-retten. Der henvises i øvrigt til
svaret til CO-Søfart.
Politiforbundet
Politiforbundet har ingen bemærk-
ninger til høringen.
Skatterevisorforeningen
(SRF)
SRF takker for det modtagne ma-
teriale og kan i den forbindelse
meddele, at SRF ikke har bemærk-
ninger til det modtagne forslag.
Side 54 af 55
L 72b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2109279_0055.png
Side 55 af 55